Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede. Sendt per

Transkript

1 Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Sendt per Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi-erhvervsret Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-erhvervsret godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 14, stk. 4 og 5. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 26. september behandlet Syddansk Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi-erhvervsret. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 3 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Det er Akkrediteringsrådets vurdering, at der er tvivl om, hvorvidt grundlaget for den positive akkreditering af uddannelsen vil være tilstede om 6 år, som den almindelige turnusakkrediteringsperiode er fastsat til. Varigheden af denne uddannelses akkrediteringsperiode er derfor fastsat til 3 år. Den kortere akkrediteringsperiode begrundes i: Akkrediteringsrådet 10. november 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E- postacedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 - Der konstateres en mangel på systematisk dialog med aftagere. Det er desuden problematisk, at den indhentede viden fra dimittendundersøgelse ikke anvendes systematisk på uddannelsesniveau. - Frafaldsprocenten samt gennemførselstiden er højere end for hovedområdet. Det bemærkes desuden, at erhvervsøkonomi og erhvervsret er meget adskilte i uddannelsen, og at universitetet fremhæver, at belastningen for de studerende ved at læse på et studie med to fagligheder kan have direkte afsmitning på frafaldet. Endelig er det i den sammenhæng kritisk, at de studerendes vurdering af sammenhængen i uddannelsen kun indhentes i et meget begrænset omfang.

2 - De studerende har kun ringe muligheder for at tage udlandsophold, idet studiets tilrettelæggelse kun skaber begrænsede muligheder for at planlægge et udlandsophold. - Det er problematisk, at der ikke er sikret en systematisk opkvalificering af underviserne på uddannelsen. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har 27. oktober 2008 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 6. november 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Syddansk Universitet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i erhvervsøkonomi-erhvervsret, HA(jur.) Bachelor of Science (BSc) in Business Administration and Commercial Laws jf. uddannelsesbekendtgørelsens 14, stk. 4, og 14, stk. 5. Adgangskrav Adgangskravene til bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-erhvervsret er, jf. bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen): Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene - Dansk A - Engelsk B - Historie B eller Idéhistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B - Matematik B

3 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 13. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Universitetet kan se bort fra formuleringen: Styrelsen har noteret sig, at SDU ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for de erhvervsøkonomiske uddannelser. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter godkendes bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-erhvervsret jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2011, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K

4 Eller på Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af indstillingsbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober 2008 Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

5 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet har d. 26. september 2008 akkrediteret de 37 eksisterende uddannelser, der er en del af pilotfasen. For disse uddannelser indstillede Akkrediteringsrådet d. 3. oktober 2008 følgende 5 punkter til afgørelse i Videnskabsministeren, Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), jf. 10 i akkrediteringsloven: 1. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (taksameter), 2. uddannelsens titel, 3. specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, 4. uddannelsens normerede studietid samt 5. eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. herefter: UBST-forhold. Ledelsessekretariatet 10. november 2008 Universiteterne modtog d. 8. oktober 2008 kopi af disse indstillinger. Universitets- og Bygningsstyrelsen meddelte ACE Denmark, at styrelsen ikke kunne træffe afgørelse om de ovennævnte forhold på det foreliggende grundlag. Styrelsen anser det for en nødvendighed at have oplysninger om de allerede godkendte forhold med eventuelle senere justeringer herunder bekendtgørelsesændringer til rådighed. ACE Denmark anmodede på den baggrund universiteterne om at indsende oplysninger vedr. de 5 ovennævnte UBST-forhold om - det p.t. godkendte - universitetets indstilling og - en begrundelse for eventuel forskel mellem det pt. godkendte og indstillingen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jette Frederiksen Telefon E-post jef@acedenmark.dk På baggrund af universiteternes oplysninger har Akkrediteringsrådet foretaget en ekstraordinær behandling af alle uddannelsernes UBST-forhold. Denne ekstraordinære behandling resulterede i fornyede indstillinger til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober Sagsnr Dok nr Side 1/1 Såfremt dette medfører spørgsmål eller behov for yderligere information Direktør Jette Frederiksen kontaktes på mail: jef@acedenmark.dk eller telefonnummer: Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør

6 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Att. Ledelsessekretariatet Sendt pr. glu@ubst.dk ubst@ubst.dk Vedr. anmodning om akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervsjura Syddansk Universitet har ansøgt om akkreditering og godkendelse af ovennævnte uddannelse jf. Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet fredag den 26. september Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperiodens varighed for uddannelsen. Denne vil fremgå af afgørelsesbrevet. Akkrediteringsrådet indstiller uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, normerede studietid samt evt. maksimumramme for tilgangen til afgørelse i Universitets- og Bygningsstyrelsen jf. 6, stk. 1 i Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Uddannelsens tilknytning til censorkorps er desuden anført. Akkrediteringsrådet har imødekommet universitetets indstillinger på alle de punkter, der vedrører akkrediteringslovens 10, stk. 2 (de 5 ovennævnte forhold). Universitetet har over for Akkrediteringsrådet bekræftet, at indstillingerne er i overensstemmelse med, hvad ministeriet aktuelt har godkendt for uddannelsen. Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) Akkrediteringsrådet 27. oktober 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenm ark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon Telefax E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr. Dok nr Side 1/2 Uddannelsens hovedområde Hovedvægten ligger inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Titel/Betegnelse Dansk: HA(jur.) Engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Business Administration and Commercial Laws jf. 14 i uddannelsesbekendtgørelsen.

7 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsen er fastsat til 180 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Uddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Adgangskrav Adgangskrav, jf. det samfundsvidenskabelige hovedområde - erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser i Bilag 1, Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen): Dansk A Engelsk B Historie B, Idehistorie B, Samfundsfag B, International økonomi B eller Samtidshistorie B Matematik B ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Eventuel fastsættelse af maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Der er ikke fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Side 2/2 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for de erhvervsøkonomiske uddannelser. Akkrediteringsrådet imødeser Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse jf. 7, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen er velkommen til at kontakte fuldmægtig Trine Jensen på mail: trj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Kopi af dette brev er sendt til: Syddansk Universitet

8 Akkrediteringsrapport Eksisterende uddannelse Universitet: Syddansk Universitet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura Akkrediteringspanelets medlemmer: Kåre Lilleholt, Professor i jura ved Oslo universitet Rolf Dotevall, Professor i Handelsret ved Handelshøjskolen, Göteborg Universitet Mads Bjerre, Direktør i Freja Ejendomme Thomas Land Christiansen, studerende og medlem af studienævnet for Forvaltningsuddannelserne, RUC Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det dokumentationsmateriale, universitetet har indsendt i forbindelse med akkreditering af uddannelsen. Desuden har akkrediteringspanelet haft et møde med repræsentanter for uddannelsen torsdag den 29. maj 2008, hvor udvalgte dele af dokumentationsmaterialet er blevet uddybet. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser af 19. februar 2008 / revideret 8. april med hensyn til grundoplysninger og legalitetsforhold. Rapporten består af fire dele: - Grundoplysninger om uddannelsen - Resumé af den faglige vurdering - Faglig vurdering af uddannelsen - Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold Universitetet har udarbejdet grundoplysninger for uddannelsen. Akkrediteringspanelet har foretaget den faglige vurdering. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav, uddannelsens normerede studietid og eventuelt adgangsbegrænsning. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen foretager kontrol af uddannelsens øvrige legalitetsforhold. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet indsendte deres høringssvar den 19. august Syddansk Universitets høringssvar er anført i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Sagsbehandlingen er afsluttet den 23. oktober

9 Grundoplysninger om uddannelsen Universitet Uddannelsens titel Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Syddansk Universitet HA(jur.) Ikke relevant - 2 -

10 Resumé af den faglige vurdering Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 1: Behov for uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at der frem til nu ikke været en bredere struktureret dialog med aftagere. Der har dog været nogle afgrænsede netværk hvor specifikke fagområder har været diskuteret og udviklet. Den fremtidige tilgang til mere systematisk dialog med et aftagerpanel virker fornuftig. Akkrediteringspanelet vurderer, at planen for en dimittendundersøgelse og indholdet heri efter opdateringen virker meget målrettet. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at det ikke i tilstrækkeligt omfang er sandsynliggjort, at den indhentede viden anvendes systematisk på uddannelsesniveau. Akkrediteringspanelet vurderer, at metoderne til dialog synes tydeligere begrundet i midlerne end i et ekspliciteret formål med dialogen med aftagere, dimittender mfl. Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet har sandsynliggjort en fremtidig proces, der indeholder et besluttet og planlagt aftagerpanel, samt en dimittendundersøgelse og dermed en øget kontakt til aftagere og alumner/dimittender. Akkrediteringspanelet vurderer, at det fremtidige aftagerpanel for Juridisk Institut bærer præg af en bred sammensætning. Således er panelet sammensat af stort set lige dele offentlige og private virksomheder. Valget er foretaget ud fra den erfaring, at mange dimittender fra uddannelsen bliver ansat af offentlige arbejdsgivere. Derudover er valget begrundet i en geografisk tilknytning, dvs. at de fleste virksomheder er regionalt funderet. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriteriet er delvist tilfredsstillende opfyldt. Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Akkrediteringspanelets begrundelse Beskæftigelsestallene for HA(jur.) på SDU viser, at der er en meget lav ledighed (1 %), hvilket akkrediteringspanelet isoleret set vurderer at være tilfredsstillende. Sammenlignet med hovedområdet der ligeledes ligger omkring 2 % for hele landet, hhv. 1 % for SDU

11 Akkrediteringspanelet vurderer, at det er mindre tilfredsstillende sandsynliggjort, at de 18 % af HA(jur.) dimittenderne der ikke genoptager studiet i løbet af de første 19 måneder, finder relevant beskæftigelse. Beskæftigelsen på landsplan er på 12 % for HA(jur.) dimittender. På baggrund heraf vurderer akkrediteringspanelet, at beskæftigelsesgraden ligger indenfor en rimelig afvigelse af gennemsnittet. Under besøget på universitetet pegede ledelsen på at en forklaring kan være, at mange studerende har behov for at holde en længere pause efter bacheloren. Herunder vurderede ledelsen, at mange bachelorer flytter til hovedstaden, for evt. senere at videreuddanne sig der. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 3: Uddannelsens er forskningsbaseret - 4 -

12 Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet bemærker at uddannelse er opbygget med to sidestillede fagområder. På mødet fremgik det at ledelsen har en målsætning om at tilbyde en kombination af erhvervsøkonomi og erhvervsjura, men ikke et ønske om direkte at integrere fagene i uddannelsen. Således skelnes der mellem de to relativt separate fagområder, erhvervsjura og erhvervsøkonomi. Akkrediteringspanelet vurderer, at det erhvervsjuridiske fagområdes teori, metode og forskning repræsenteres på tilfredsstillende vis i uddannelsen. Dette baseres på både fagbeskrivelser og på mødet med underviserne på faget. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er uklart, hvorvidt de studerende med det indledende kursus i informationssøgning og juridisk metode får tilstrækkelig grundlæggende juridisk metode på et tidligt stadie i studiet. På baggrund af universitetets høringssvar finder akkrediteringspanelet anledning til at slette bemærkningen: Akkrediteringspanelet bemærker, at det er uklart, hvorvidt de studerende med det indledende kursus i informationssøgning og juridisk metode får tilstrækkelig grundlæggende juridisk metode på et tidligt stadie i studiet. Det vurderes at uddannelsen i erhvervsøkonomiske fag præges af indlæring af praktiske kompetencer baseret på metodisk viden såvel som teoretisk viden. Uddannelsen i såvel de erhvervsjuridiske som de erhvervsøkonomiske fag vurderes at være baseret på forskning. Denne vurdering baserer sig ligeledes primært de bagvedliggende fagbeskrivelser, samt publikationslisterne i årsrapporterne. I forhold til interaktionen mellem forskning og praksis som basis for uddannelsen vurderer akkrediteringspanelet, at det for det juridiske fagområdes vedkommende primært sker via inddragelsen af nyeste retspraksis, mens det for det økonomiske fagområde sker igennem arbejdet med cases som grundlæggende didaktisk metode. I forhold til det afsluttende bachelorprojekt er inddragelsen af praksis i form af egentlige virksomhedssamarbejder ifølge underviserne og de studerende ikke systematisk. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesforløbet sikrer de studerende såvel fagspecifikke som almene akademiske kvalifikationer, hvilket primært underbygges af et solidt fagmiljø. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af mødet med universitetet, at såvel karakterer som eventuelle dumpeprocenter anvendes som baggrund for ændringer i uddannelsen. Således oplevede de studerende eksempelvis, at matematikundervisningen didaktisk var blevet ændret med baggrund i høje dumpeprocenter. Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet samlet set opfyldes tilfredsstillende. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggerne af uddannelsen er VIP, samt at de er centralt placeret i de pågældende forskningsmiljøer, både hvad angår det erhvervsøkonomiske og det erhvervsjuridi

13 ske fagområde. Akkrediteringspanelet vurderer, at antallet af VIP er på uddannelsen og det forholdsvis lille antal studerende betyder gode muligheder for en uformel og direkte kontakt mellem studerende og forskere. På mødet med de studerende blev denne vurdering støttet af de studerendes udtalelser om deres positive oplevelse af mulighed for direkte konstruktiv dialog. Akkrediteringspanelet vurderer ligeledes, at andelen af undervisere der er VIP er tilfredsstillende. Samlet vurderer akkrediteringspanelet at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsområderne på de tre institutter dækker uddannelsens faglige indhold. Det bemærkes, at Juridisk Institut også dækker udover uddannelsens faglige indhold. Akkrediteringspanelet vurderer, at antallet af VIP i forskningsmiljøerne er tilfredsstillende for at skabe et fagligt grundlag for uddannelsens to kernefagligheder. Der er i dokumentationsrapporten ikke lavet en kvantitativ oversigt over forskningsproduktionen. På baggrund af årsrapporterne for de tre institutter vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsproduktionen er tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet på de tre institutter deltager aktivt i internationalt forskningssamarbejde. Dette sker via fælles publikationer, konferencedeltagelse og længere samarbejder. Akkrediteringspanelet bemærker, at nogle VIP er har en betydelig højere international aktivitet end gennemsnittet. Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at dette kriterium er tilfredsstillende opfyldt. Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens samlede mål for læringsudbytte og målene i de enkelte fag. Det samlede mål for læringsudbytte er formuleret på et relativt generelt niveau, men det fremgår dog, at bacheloren skal have kompetencer inden for både er

14 hvervsjura og erhvervsøkonomi. HA (jur.) uddannelsen på SDU er opbygget som to adskilte fagområder, hvor der inden for erhvervsøkonomi i udstrakt grad samlæses med de erhvervsøkonomstuderende og inden for erhvervsjura i vid udstrækning samlæses med de jurastuderende. Akkrediteringspanelet bemærker, at erhvervsøkonomi og erhvervsjura er meget adskilte i uddannelsen, hvilket er fremhævet i dokumentationsrapporten og yderligere blev argumenteret på mødet med ledelsen. Ifølge dokumentationsrapporten og mødet med underviserne indhenter SDU ikke de studerendes vurdering af sammenhængen i uddannelsen. I stedet indhentes dimittendernes vurdering af sammenhængen i uddannelsen, da SDU mener, at de færdige dimittender bedst kan vurdere dette. En undtagelse herfra er midtvejsevalueringen i erhvervsøkonomifagene, hvor de studerendes vurdering af sammenhængen indhentes. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes vurdering af sammenhængen ikke indhentes, men at dimittendernes vurdering af sammenhængen indhentes. På baggrund af universitetets høringssvar finder akkrediteringspanelet anledning til at fremhæve, at Studienævnet d. 13. maj 2008 har vedtaget en række tiltag, der betyder, at der i fremtiden i højere grad vil ske en indhentning af de studerendes vurdering af sammenhængen i uddannelsen. Frafaldsprocenten er på bacheloruddannelsen 34 %, hvor den på hovedområdet på landsplan er 30 %. Selvom frafaldsprocenten ikke er dobbelt så høj som på hovedområdet, vurderer akkrediteringspanelet, at frafaldsprocenten er relativt høj. Ledelsen argumenterede for at de gode jobmuligheder er en væsentlig forklaring på frafaldet. Underviserne vurderede på mødet at belastningen for de studerende ved at læse på et kombinationsstudie, med to fagligheder har direkte afsmitning på frafaldet. Den procentvise gennemførsel (normeret tid+ 1 år) er for HA(jur.) 52 %. Hertil skal lægges dem der gennemfører indenfor hovedområdet (2 %). Således kan man sammenligne de i alt 54 % for HA(jur.) på SDU med hovedområdets 62 % gennemførte og de ca. 56 % på fakultetsniveau på SDU. Akkrediteringspanelet vurderer, at afvigelsen på mellem 2 % (fakultetet) og 8 % (hovedområdet) er lille. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet på tilfredsstillende vis har sandsynliggjort, at SDU arbejder på at nedbringe frafaldet over en kortere årrække ved hjælp af bl.a. ændringer i belastningen på bacheloruddannelsens første år og ved en målrettet vejledningsindsats i forhold til de nye studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens struktur og indhold løbende forsøges tilpasset det niveau, som de optagne studerende fra de gymnasiale uddannelser kommer med. SDU har forsøgt at ændre niveauet for den indledende matematikundervisning for at imødegå de høje dumpeprocenter. Endvidere samlæser de HA(jur.) studerende i fremtiden med de statskundskabsstuderende (og HA(dat.) og ikke de øvrige erhvervsøkonomistuderende på økonomi de første år. De statskundskabsstuderende har mindre matematik og økonomi end de erhvervsøkonomistuderende, og akkrediteringspanelet bemærker, at det kan give de erhvervsjurastuderende problemer, når de senere på deres uddannelse samlæser med de øvrige erhvervsøkonomistuderende. De studerende gav på besøget udtryk for at det er muligt at tone sin uddannelse i en matematisk og en ikke-matematisk retning. Akkrediteringspanelet vurderer, at inddragelsen af praksisfeltet på uddannelsen sker i mindre omfang. På begge fagområder argumenterer SDU for, at inddragelsen af praksis sker ved opdateret forskning/cases/juridisk domspraksis i undervisningen og ved de studerendes egen inddragelse af praksis i form af cases mv. i projekter sikrer sammenhængen til praksisfeltet. Med hensyn til inddragelsen af praksis i forhold til bachelorprojektet, gav underviserne udtryk for at dette ikke skete systematisk. På mødet med universitetet blev det fremført af studerende, ledelse og undervisere, at der i praksis kun er mulighed for at tage på udlandsophold på 6. semester. Meritprocedurerne foregår via et centralt - 7 -

15 internationalt kontor og er ikke specifikke for uddannelsen. På baggrund af høringssvaret finder akkrediteringspanelet anledning til at slette bemærkningen: Meritprocedurerne foregår via et centralt internationalt kontor og er ikke specifikke for uddannelsen. Underviserne og de studerende gav udtryk for, at en meget lille del af de HA(jur.) studerende benytter muligheden for at læse i udlandet. Akkrediteringspanelet bemærker, at studiets struktur med fordel kan ændres, således at de studerende havde større frihed til at planlægge et ophold på et udenlandsk universitet. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriteriet er delvist tilfredsstillende opfyldt. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at anvendelsen af traditionelle universitetspædagogiske tiltag centreret omkring forelæsninger, med brug af efterfølgende øvelsestimer understøtter realiseringen af de generelle mål om læringsudbytte. Hertil kommer de selvstændige projekter, særligt bachelorprojektet, hvor den studerendes selvstændige analytiske evner udvikles og testes. De valgte prøveformer med mange mundtlige prøver indenfor jura og mange skriftlige prøver inden for økonomi vurderes på tilfredsstillende vis at belyse fagenes mål for læringsudbytte. På baggrund af universitetets høringssvar finder akkrediteringspanelet anledning til at slette bemærkningen: ( ) med mange mundtlige prøver indenfor jura og mange skriftlige prøver inden for økonomi ( ) Akkrediteringspanelet vurderer, at fokus er på grunduddannelsen af adjunkter, men der udbydes også en række kurser for erfarne undervisere. Det er uvist, hvor mange der gør brug af disse efteruddannelsestilbud. Akkrediteringspanelet vurderer, at der generelt er mindre fokus på de pædagogiske kompetencer hos DVIP. Det vurderes, at den vigtigste ajourføring og refleksion over undervisernes pædagogiske kompetencer sker gennem procedurerne for opfølgning på undervisningsevaluering. Heri er indbygget en grundig opfølgning fra institutleder med supervision af den pågældende underviser. På trods af generelle klager i SDU s UMV vedr. hele universitetet i forhold til støj og for mange mennesker på for lidt plads, vurderer akkrediteringspanelet at HA(jur.) og cand.merc.(jur.) studierne har velbalancerede fysiske forhold, der er samlet indenfor et afgrænset geografisk område. Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Kriterium 8 vurderes at være opfyldt Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen - 8 -

16 tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Universitetet har beskrevet sit kvalitetssikringssystem, der består af flere centrale organisatoriske systemelementer og udmøntes i konkrete handleplaner og tiltag i form af 8 delpolitikker for uddannelsesområdet. Delpolitikkerne udarbejdes efter en række på forhånd fastlagte principper og der er udviklet en model, der skal støtte op om implementerings- og opfølgningsprocessen. 4 af de 8 delpolitikker er vedtaget, og 4 er i sidste fase af godkendelsen. Arbejdet med at udvikle delpolitikkerne er påbegyndt i 2006 og forventes afsluttet medio Akkrediteringspanelet vurderer, at der løbende vil blive indsamlet kvantitativ (dimittendundersøgelse) og kvalitativ (netværk) viden både internt (undervisningsevalueringer) og eksternt (erhvervsliv). Det vurderes ligeledes, at institutionen vil følge op på den indhentede viden, så der kommer til at ske en løbende kvalitetsudvikling af eksisterende forhold. Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet (Bilag A) beskriver eksempelvis de enkelte organisatoriske systemelementers ansvar hvad angår indsamling af dokumentation og opfølgning herpå. Universitetet redegør for hvordan det tilsigtes, at kvalitetssikringssystemet understøtter og spiller sammen med akkrediteringssystemet, samt hvordan det er indrettet under hensyntagen til ENQA s standarder for intern kvalitetssikring. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Akkrediteringspanelets begrundelse Det er et tydeligt valg fra uddannelsens side at være en tostrenget uddannelse med både erhvervsjura og erhvervsøkonomi, og dermed ikke søge integration mellem de to konstituerende fagområder (jf. kriterium 6). Som sådan er akkrediteringspanelets vurderinger baseret på den grundforudsætning, at det er uddannelsens valg ikke at søge eksplicit kombination, men udbyde fag indenfor de to fagområder. Akkrediteringspanelet vurderer, at indholdet i uddannelsen samlet set svarer til uddannelsens titel, og dens dobbelthed

17 Det vurderes at uddannelsens mål for læringsudbytte primært kan læses ud af de relevante fagbeskrivelser, mens studieordningens beskrivelser af kompetencer opfattes som meget generelle. Det kan derudover bemærkes at der i forhold til en opdatering af studieordningens kompetencebeskrivelser afventes en ny kvalifikationsramme, hvorunder det må forventes at det ekspliciteres at uddannelsen baserer sig på forskning af internationalt niveau. Samlet set er det akkrediteringspanelet vurdering at kriteriet opfyldes tilfredsstillende. Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Der er en række almindelige data (specialekarakterer, censorindberetninger og generel udprøvning i fagene) der på uddannelsen anvendes som udgangspunkt for vurderingen af om læringsudbyttet hos de studerende korresponderer med uddannelsens mål for læringsudbytte. Derudover har universitetet gjort en indsats, der i fremtiden vil øge mulighederne for kvalitativt at kunne vurdere dette: - nye spørgsmål vedr. læringsudbytte i dimittendundersøgelsen - opbygningen af et aftagerpanel, der bl.a. dækker området for HA(jur.) og cand.merc.(jur) dimittender - en styrket inddragelse og aktivering af de færdige dimittender igennem et decideret alumnenetværk. Det vurderes at de studerendes læringsudbytte efter endt uddannelse vil korrespondere fint med uddannelsens mål for læringsudbytte. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte korresponderer, og at kriteriet derfor er tilfredsstillende opfyldt

18 Faglig vurdering af uddannelsen Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Dokumentation Hvilken metode anvendes i den løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alumner/dimittender? Universitetet anfører at: På hele det Samfundsvidenskabelige Fakultet sker der i foråret 2008 en opprioritering og systematisering af aftager-, aftagerpanel- og alumnearbejdet. (Dokumentationsrapport, s. 2) I forhold aftagerpaneler, skriver universitetet: ( ) for at systematisere og professionalisere kontakten yderligere, oprettedes i april 2008 et aftagerpanel for bl.a. HA(jur.) og cand.merc.(jur.). (Dokumentationsrapport, s. 2) Studiet vil inddrage aftagerpanelet i alle forhold af væsentlig betydning for uddannelsen og skal drøfte de uddannelsesmæssige forhold, som universitetet forelægger. Det første møde i aftagerpanelet er planlagt at skulle finde sted i juni 2008 og vedrøre nogle mere generelle spørgsmål vedrørende de uddannelser, som udbydes ved Juridisk Institut. (Dokumentationsrapport, s. 2) Af mødeindkaldelsen til mødet i juni 2008 (Bilag A) fremgår deltagerne og dagsordenen for det første møde i aftagerpanelet. I forhold til alumner anvendes en fakultetsbaseret organisering, iform af en alumnedatabase (Alumnenetværket). Alumnenetværket får to gange årligt tilsendt fakultetsmagasinet Alumnebladet (se bilag B) med faglige nyheder, efteruddannelsestilbud, interviews med videnskabelige medarbejdere og alumner o.s.v. I fremtiden vil netværket i stigende grad også blive brugt til elektroniske høringer. (Dokumentationsrapport, s. 2) Dimittender får ved uddannelsesafslutning tilsendt et spørgeskema: Det drejer sig bl.a. om vurderinger af undervisnings- og eksamensformer, af vejledningen og af inddragelse af erhvervsrelevante forhold. Hertil får dimittenderne bl.a. mulighed for at komme med vurderinger af, om uddannelsen levede op til deres forventninger, og om de har konkrete forslag til ændringer. Spørgeskemaerne revideres og udbygges i april-maj Studienævnet får stillet svarene fra egne dimittender til rådighed. (Dokumentationsrapport, s. 2-3)

19 Oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg: Ledelsen oplyser at medlemmer af aftagerpanelet er sammensat af stort set lige dele offentlige og private virksomheder ud fra overvejelser om hvor dimittenderne finder beskæftigelse. Ligeledes fremhæves betydningen af aftagernes lokalforankring. På mødet med ledelsen fremgik det, at aftagerpanelet dækker både jurauddannelsen og HA(jur.)/cand.merc.(jur.), og at der er opmærksomhed omkring at dække begge uddannelser. Høringssvar fra universitetet den 19. august 2008 Indledningsvis vil vi pege på, at det synes besynderligt, at en bacheloruddannelse, hvor stort set samtlige dimittender umiddelbart efter endt uddannelse overgår til kandidatuddannelse eller beskæftigelse, får bedømmelsen delvist tilfredsstillende i et kriterium med titlen Behov for uddannelsen. Vi mener at dette er en forkert bedømmelse. Enten bør målepunkt være direkte relateret til kriteriets titel, eller også må titlen ændres til Systematik i kontakten til aftagere, dimittender og øvrige eksterne interessenter hvilket jo er noget andet end Behov for uddannelsen. Herudover skal det fremhæves, at aftagerpanelet siden fremsendelsen af dokumentationsrapporten i april er kommet særdeles godt i gang med afholdelse af det første møde 19. juni Der følges naturligvis op på drøftelserne i aftagerpanelet. Referater herfra behandles i studienævnet, og de interne paneldeltagere institutlederen, studielederen og studienævnsformanden følger løbende op på aftagerpanelrelaterede spørgsmål. De studerende er ved at oprette et alumnenetværk. Det forventes, at der bliver afholdt stiftende generalforsamling i løbet af efteråret. Vedtægterne er i det væsentlige udformet. Foreningen vil bl.a. have som formål, at medlemmernes erfaringer aktivt skal inddrages i et samarbejde med Juridisk Institut

20 Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at der frem til nu ikke været en struktureret dialog med aftagere. Der har dog været nogle personlige netværk hvor specifikke fagområder har været diskuteret og udviklet. SDU har nedsat et aftagerpanel der mødes første gang i juni Akkrediteringspanelet vurderer, at aftagerpanelet vil kunne medvirke til at skabe en systematisk dialog med aftagerne. Akkrediteringspanelet bemærker, at det fremtidige aftagerpanel for hele Juridisk Institut bærer præg af en bred sammensætning, men med fokus på juridiske kompetencer. Panelet er sammensat af stort set lige dele offentlige og private virksomheder. Dette valg begrunder SDU i den erfaring, at mange dimittender fra uddannelsen bliver ansat af offentlige arbejdsgivere. Derudover er valget ifølge ledelsen begrundet i en geografisk tilknytning, dvs. at de fleste virksomheder er regionalt funderede. Akkrediteringspanelet vurderer, at den reviderede plan for en dimittendundersøgelse og indholdet heri virker struktureret. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at det ikke i tilstrækkeligt omfang er sandsynliggjort, at den indhentede viden anvendes systematisk på uddannelsesniveau. Akkrediteringspanelet bemærker, at der indtil nu ikke har været en systematisk dialog med aftagere, men at universitetet har sandsynliggjort en fremtidig proces, der indeholder et besluttet og planlagt aftagerpanel, samt en dimittendundersøgelse og dermed en øget kontakt til aftagere og alumner/dimittender. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at kriteriet er delvist tilfredsstillende opfyldt. Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Dokumentation Hvad er ledighedsfrekvensen for nyuddannede? Hvis der ikke anvendes tal fra Videnskabsministeriet: Hvordan er tallene udarbejdet? Hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet: Er der særlige forhold, som kan forklare ledighedsprocenten? Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? I perioden viser Videnskabsministeriets tal, at blot 1 % af HA (jur.)-dimittenderne er rubriceret som ledige, medens 18 % - mod 12 % på landsplan er i arbejde. Det helt store flertal 79 % - er dog overgået til en kandidatuddannelse. Det er fortsat helt afgørende, at dimittenderne går videre til kandidatuddannelse eller finder relevant beskæftigelse hurtigt efter endt bacheloruddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 4) Oplysninger fra Akkrediteringspanelets besøg: Under besøget på universitetet pegede ledelsen på, at en forklaring på, at 18 % af HA(jur.) dimittenderne finder beskæftigelse kan være, at mange har behov for at holde en længere pause efter bacheloruddannelsen. Herunder vurderer ledelsen, at mange bachelorer flytter til hovedstaden for evt. senere at videreuddanne sig der. Dimittenderne fra HA(jur.) finder beskæftigelse i både den offentlige og den private sektor. De typiske jobfunktioner er man

21 ge, og der er generelt tale om meget attraktive og vellønnede jobs. Vores eget statistiske grundlag er spinkelt, idet kun få færdiguddannede bachelorer og kandidater indgår i de statistikker, som universitetet (gennem Kandidatundersøgelser), Videnskabsministeriet samt de faglige organisationer har lavet. Imidlertid er der ikke noget, der tyder på, at de jobs, som vore dimittender bestrider, adskiller sig fra tilsvarende dimittender fra andre universiteter. (Dokumentationsrapport, s. 4) Universitetet har fremført en liste over virksomheder, offentlige og private organisationer som deres bachelorer og kandidater er ansat i. Dette dækker skatteområdet, bank- og finanssektoren, ministerier, kommuner, større danske virksomheder, revisionsog konsulentvirksomheder samt Juridisk Institut selv. Som supplement hertil fremstilles en liste over jobfunktioner som cand.merc.(jur.) dimittender besidder: Den faglige organisation C3 Ledelse og Økonomi har leveret en lang liste over jobfunktioner (bilag A), der pt. besættes af HA(jur.)/cand.merc.(jur.)-dimittender fra de danske universiteter, herunder Syddansk Universitet. (Dokumentationsrapport, s. 5) Oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg: Underviserne gav udtryk for, at de igennem de uformelle netværk og arrangementer hvor de inviterer aftagerne ind, fx Karrieredagene, har fået det indtryk, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Dimittendundersøgelsen af den første årgang viste ifølge underviserne, at dimittenderne får relevante job i såvel det offentlige som i det private. Hvor høj er andelen af bachelordimittender, der fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? Hvor det er relevant: Er der særlige omstændigheder, som kan forklare, at mindre end 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? For bacheloruddannelser Om de færdige bachelordimittender skriver universitetet: Det fremgår af opgørelsen, at der for årene i gennemsnit er ikke mindre end 98 %, der har påbegyndt kandidatuddannelse, fået beskæftigelse eller har taget ophold i udlandet. Heller ikke her er der markante afvigelser fra år til år, selvom der er visse mindre forskydninger. (Dokumentationsrapport, s. 4) Ikke relevant

22 Akkrediteringspanelets vurdering Beskæftigelsestallene for HA(jur.) på SDU viser, at der er en lav ledighedsfrekvens (1 %), sammenlignet med hovedområdets ledighedsfrekvens (omkring 2 %), hvilket akkrediteringspanelet vurderer som tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at det kun i nogen grad er sandsynliggjort, at de 18 % af HA(jur.) dimittenderne, der fortsætter i beskæftigelse og dermed ikke genoptager studiet i løbet af de første 19 måneder, finder relevant beskæftigelse. Beskæftigelsen på landsplan er på 12 % for HA(jur.) dimittender. På baggrund heraf vurderer akkrediteringspanelet, at beskæftigelsesgraden ligger indenfor en rimelig afvigelse af gennemsnittet. På besøget pegede ledelsen på, at en forklaring kan være, at mange studerende har behov for at holde en længere pause efter bacheloruddannelsen. Herunder vurderede ledelsen, at mange bachelorer flytter til hovedstaden for evt. senere at videreuddanne sig der. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt

23 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Dokumentation Hvordan inddrages fagområdets teori, metode og forskningsresultater i uddannelsen? Hvor det er relevant: Hvordan finder interaktion mellem forskning og praksis på uddannelsens fagområder sted? I starten af studiet deltager de studerende i et grundlæggende kursus, der indeholder juridisk metode. Herved inddrages fagområdets teori og metode allerede i det første semester på studiet. (Dokumentationsrapport, s. 6) Baggrunden for det valgte forløb er, at de studerende hermed får et godt grundlag for den videre indlæring af den juridiske metode, der på den øvrige del af bacheloruddannelsen sker som et led i de enkelte discipliner. (Dokumentationsrapport, s. 6) I de erhvervsøkonomiske fag introduceres de studerende til de grundlæggende erhvervsøkonomiske discipliner. Dernæst udbygges denne viden indenfor områderne organisation, finansiering og økonomistyring. Baggrunden for dette forløb er, at de studerende hermed får et godt grundlag for kunne se sammenhængen til de juridiske fag som f.eks. selskabsret, skatteret og formueret. (Dokumentationsrapport, s. 6) Hovedparten af den litteratur, der benyttes på bacheloruddannelsen, er forfattet af aktive forskere. For jura er det karakteristisk, at forskerne inddrager nyeste praksis og forskningsresultater i lærebøger og artikler. Derved opnås, at de studerende uddannes med inddragelse af den nyeste teori og metode. I relation til praksis skal det særligt anføres, at nyeste domspraksis inddrages løbende i undervisningen i de enkelte fag, hvor dette vurderes at være relevant. (Dokumentationsrapport, s. 6) Ligesom ved de juridiske fag benyttes der i de erhvervsøkonomiske fag lærebogsmateriale forfattet af aktive forskere ved de to erhvervsøkonomiske institutter. Endvidere arbejder de studerende indgående med praktiske opgaver og cases. (Dokumentationsrapport, s. 6) Oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg: Ledelsen oplyste, at det indledende metodekursus primært indeholder informationssøgning og i mindre grad juridisk metode. I forhold til det afsluttende bachelorprojekt er inddragelsen af praksis i form af virksomhedssamarbejder ifølge underviserne og de studerende ikke systematisk

24 Høringssvar fra universitetet den 19. august 2008 Det anføres i den faglige vurdering under punkt (s. 15), at Ledelsen oplyste, at det indledende metodekursus primært indeholder informationssøgning og i mindre grad juridisk metode. Dette må bero på en misforståelse. Kurset indeholder ganske afgjort en væsentlig del juridisk metode. Misforståelsen kan bero på studielederens kommentar om, at der også lægges væsentlig vægt på, at de studerende sættes i stand til at anvende de elektroniske databaser, som man naturligt må kunne anvende som et arbejdsredskab, herunder til skriftlig eksamen. Endvidere kan det i forhold til vurderingen af, at der ikke sker en systematisk inddragelse af praksis i form af egentlige virksomhedssamarbejder nævnes, at dette dels ikke er obligatorisk, dels at der fra de studerendes side ikke er blevet udtrykt ønske om en sådan mere systematisk inddragelse. Det kan imidlertid anføres, at vi systematisk understøtter de studerende, der ønsker at arbejde med problemstillinger fra en konkret virksomhed, jf. samarbejdet med Viden til Vækst. Det skal ydermere tilføjes, at disse forhold kan ændre sig efterhånden, som der vil ske en endnu bedre udnyttelse af det værdifulde netværk, som aftagerpanelet er og alumnenetværket vil give Hvilke læringsmål for fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer har uddannelsen? Hvordan indgår karaktergennemsnit eller eventuelt specialekarakterer som baggrund for eventuelle ændringer af didaktiske og pædagogiske metoder samt progression på uddannelsen med videre? Eventuelt: Indhentes de studerendes/dimittenders vurderinger af Gennem studiet kvalificeres de studerende til at analysere og løse erhvervsjuridiske og erhvervsøkonomiske problemstillinger på grundlag af kendskab til juridiske metoder, centrale dele af retssystemet samt grundlæggende erhvervsøkonomiske metoder. For de mere specifikke kompetencer kan henvises til studieordningens angivelser (i punkt 1.1): Intellektuelle kompetencer En HA(jur.)-bachelor vil gennem studiet have opnået erfaring med at arbejde selvstændigt, målrettet, systematisk og struktureret. Bacheloren har tillige opnået erfaring med at sætte sig ind i nye problemstillinger på egen hånd og i samarbejde med andre. Faglige kompetencer En HA(jur.)-bachelor kan skriftligt og mundtligt formidle og formulere juridiske og erhvervsøkonomiske problemstillinger,

25 opnåede fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer via evalueringer eller på anden vis? samt anvende relevante metoder til at identificere og analysere grundlæggende juridiske og erhvervsøkonomiske problemstillinger. En HA(jur.)-bachelor kan tillige argumentere for forskellige løsninger og træffe et begrundet valg mellem disse, samt begrunde og forklare på et juridisk og erhvervsøkonomisk sagligt grundlag. Praksiskompetencer En HA(jur.)-bachelor kan inden for grundlæggende juridiske og erhvervsøkonomiske områder vurdere, om en sag er tilstrækkeligt oplyst, og træffe afgørelser, ligesom vedkommende inden for grundlæggende områder kan rådgive om både retlige og erhvervsøkonomiske muligheder samt konsekvenser. (Dokumentationsrapport, s. 6-7) Didaktiske og pædagogiske justeringer af metoder på uddannelsen samt progression på uddannelsen Via karaktergennemsnittet på enkelte fag har det kunnet konstateres, at en meget matematisk tilgang til disse fag har resulteret i nogle utilfredsstillende eksamensresultater. Under hensyn hertil har man uden at sænke det faglige niveau ændret didaktikken, således at der tilsigtes en mindre matematisk orientering i læringsmålet. Som følge af de ændrede læringsmål har pædagogikken selvsagt undergået visse ændringer. Tilsvarende har karaktergennemsnittet i et enkelt fag på første år resulteret i, at der på studiet er indført flere skriftlige afleveringsopgaver, herunder en prøveeksamen, med omfattende metodiske og faglige tilbagemeldinger. Dette pædagogiske tiltag medfører, at de studerende i øget omfang arbejder med faget samt opnår at kunne udføre mere kvalificerede arbejder, hvilket tillige giver sig udtryk i bedre karakterer. Særligt de dårligste karakterer er hævet ved tiltaget. Se bilag A. Progressionen på uddannelsen sikres i øvrigt ved, at der på første år undervises i et bredt grundlæggende fag inden for formueretten og i nogle grundlæggende erhvervsøkonomiske fag samt nogle såkaldte værktøjsfag. De øvrige formueretligt orienterede juridiske fag kan således bygge på det niveau de studerende har opnået på første år. Tilsvarende kan de erhvervsøkonomiske funktionsområders fag bygge på de grundlæggende erhvervsøkonomiske kompetencer, der er opnået i starten af uddannelsen. Progressionen i de erhvervsøkonomiske fag opnås således ved, at der bygges videre på de introducerende fag. (Dokumentationsrapport, s. 7) Studerende og dimittenders evaluering/vurdering af opnåede kvalifikationer Den enkelte underviser (bachelor, kandidat og masteruddannelser) forholder sig til kvaliteten af sin undervisning i lyset af faglige og pædagogiske overvejelser. I den sammenhæng evaluerer den enkelte lærer sin undervisning. Den enkelte lærers evaluering kan være sammenfaldende med eller et supplement til