Erstatningsareal i forbindelse med Røde Port projekt. Kravspecificering, screening og anlægsinvestering for erstatningsareal

Transkript

1 Erstatningsareal i forbindelse med Røde Port projekt Kravspecificering, screening og anlægsinvestering for erstatningsareal Foreløbig udgave August 2012

2 Erstatningsareal i forbindelse med Røde Port projekt Kravspecificering, screening og anlægsinvestering for erstatningsareal Foreløbig udgave August 2012 Ref Version Dato Udarbejdet af TMSS/HLM Kontrolleret af OKI / SH Godkendt af SH Rambøll Danmark A/S Hannemanns allé København S Danmark Telefon

3

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Eksisterende forhold 2 3. Krav til erstatningsarealet 3 4. Forslag til nyt areal Konklusion 7 5. Adgang til værkstedsfunktioner Fremtidige adgangsmuligheder Forlængelse af transversal vest for perronerne Etablering af adgang fra spor Konklusion Anlægsinvestering 11 Bilag: Skitseforslag (ikke medsendt) / I

5 1. Indledning Nærværende notat beskriver erstatningsarealet til Banedanmark i forbindelse med erhvervelse af Banedanmarks areal på Roskilde Station kaldet Øen samt langs sydøst siden af passagerstationen. Første udgave af dette notat er fra juni Nærværende udgave er en opdatering med udgangspunkt i møder afholdt hos Banedanmark den 13. april og 25. juni samt Banedanmarks krav til erstatningssporene fremsendt pr. mail den 25. maj 2012 med uddybning på mødet 25. juni. Som erstatningsareal for Øen blev der i 2008 lokaliseret 3 steder, hvor fordele og ulemper blev beskrevet. Banedanmark har oplyst, at det alene er arealet beliggende mellem Lille Syd banen (Roskilde Køge - Næstved) og sporene mod Ringsted og Kalundborg, som er egnet som erstatningsareal. Arealet blev besigtiget i Figur 1 Det berørte sporareal Siden 2008 er der imidlertid truffet beslutninger, som eventuelt vil kunne ændre på den foretrukne lokalisering af erstatningsarealet. Herunder er beslutningen om at bygge en ny bane København-Ringsted via Køge den væsentligste ændring af forudsætningerne. Der er derfor i forbindelse med nærværende bearbejdning foretaget en fornyet vurdering af, om der er andre lokaliteter på Sjælland, som vil være egnede som erstatningsareal for de aktiviteter, der foregår på Øen ved Roskilde. Herunder / 1/12

6 kan nævnes arealer ved Høje-Taastrup, Køge og Ringsted, som alle er afvist af Banedanmark Banedanmark har i flere omgange selv undersøgt muligheden for lokalisering af aktiviteter for sporkørende vedligeholds- og entreprenørmateriel. I den seneste undersøgelse konkluderer man følgende: "I 2009 afsluttede Banedanmark et større analysearbejde af, hvor det fremadrettet vil være hensigtsmæssigt at råde over arbejdspladsarealer med tilhørende opstillingsspor for sporkørende vedligeholdsmateriel. I den forbindelse stod klart, at "Øen" i Roskilde udgør et, for Banedanmark, helt centralt arbejdspladsareal, da der her kan opnås sporforbindelse i fire retninger (mod Holbæk, Køge, København og Ringsted). Lignende logistisk velbeliggende steder findes ikke. Det er derfor ikke muligt at pege på andre lokaliteter. Ved forespørgsel til Banedanmark gør Banedanmark det klart, at denne konklusion stadig står ved magt. Rambølls egen screening af mulige lokaliseringer giver ikke anledning til at stille spørgsmål ved denne konklusion. I det følgende er det derfor forudsat at arealet beliggende mellem Lille Syd banen (Roskilde Køge - Næstved) og sporene mod Ringsted og Kalundborg danner udgangspunkt for etablering af erstatningsfunktionalitet svarende til Øens funktioner 2. Eksisterende forhold Sporene i det berørte område anvendes i dag primært til opstilling af troljer, sporombygningstog, entreprenørmaskiner, samt omlæsning af materialer og lignende i forbindelse med sporombygning og sporvedligehold på Sjælland. Området udgør i alt et areal på ca m 2. Øen samt arealet langs passagerstationen omfatter sporene: 8,9,10 74,76,77,78 82,83,84,85,87 Tabel 1 nedenfor angiver de forskellige spors længder. Spor Fra Til Længde [m] 8 Spsk. 111 Spsk Spsk. 109 Spsk Spsk. 108 Spsk Spsk. 327 sporstopper Spsk. 327 sporstopper Spsk. 333 Sporstopper 104 / 2/12

7 78 Spsk. 333 Sporstopper Spsk. 335 Sporstopper Spsk. 335 Sporstopper Spsk. 101 Sporstopper Spsk. 103 Sporstopper Spsk. 105 Sporstopper 276 I alt Tabel 1 Sporlængder i eksisterende anlæg. Opmålt på 1000-dels plan Foruden sporene er der 9 enkelt-sporskifter, 2 forsatte sporskifter og 3 krydsningssporskifter, inkl. sporskifterne i spor 7 og spor 52. Udover de i tabellen angivne spor findes div. mindre forbindelsesspor mellem sporskifterne. Adgang til Øen sker fra sporene 8, 9 og 10. Sporene 8, 9 og 10 benyttes desuden til omløb samt som adgang til Banedanmarks værksted for sporvedligeholdelseskøretøjer i vestenden af Roskilde stationsområde. Sporene 8,9, 84 og 85 er elektrificeret, men de benyttes p.t. ikke af elektriske lokomotiver eller togsæt, ifølge oplysning fra kommandopost. Der er i dag omkring 1600 m 2 oplagsplads mellem spor 78 og spor 82, samt et mindre areal mellem spor 74 og spor 76 på ca. 600 m 2. Oplagspladsen gør det muligt at omlæsse materialer fra bane til vej. Der findes belysning på området i dag fra 5 master. Vejadgang til pladsen foregår via parkeringsplads ved Køgevej. Arealer udenfor sporene er i dag delvist asfalteret. 3. Krav til erstatningsarealet Udgangspunktet for erstatningsarealet er de krav Banedanmark har beskrevet i mail fra Morten Claes Winther den 25. maj 2012: 2 spor af 800 m 4 6 spor af m En af- og pålæsningsvej helst med indkørsel fra begge retninger Fremmednetstik, kloakering mv. til etablering af byggepladsskurby.. Der er ikke krav om elektrificering af erstatningssporene. Sporadgang fra spor 7 til Produktion, da spor 8 inddrages. / 3/12

8 Det nye sporanlæg må ikke påvirke regulariteten af den øvrige togdrift på Roskilde Station. Ovennævnte krav giver imidlertid en større sporlængde end det eksisterende anlæg på Øen, der har meter spor. Med henblik på en nærmere afklaring af kravene og drøftelse af muligheder for sporadgang til Banedanmarks værksted for sporvedligeholdelseskøretøjer, blev der afholdt et møde med Banedanmark d. 25. juni. På dette møde blev det klargjort at Banedanmark ikke skal have større funktionalitet end på Øen, men at man gerne ville have mulighed for at kunne udvide funktionaliteten gennem længere spor, udtræksspor i begge ender og læsseareal for lastbil mellem sporene. På mødet blev det aftalt at man kun har behov for ét ca. 650 meter spor og at resten af sporlængden op til de meter kan etableres med spor på ca. 400 meter På mødet blev tillige drøftet krav til adgangsforholdene til værkstedsarealerne, som vil blive påvirket af en fjernelse af spor 8 (samt 9 og 10). Løsningsmulighederne på baggrund af Banedanmarks krav og drøftelsen på mødet er beskrevet i afsnit 4 og 5 nedenfor. / 4/12

9 4. Forslag til nyt areal Figur 2 Luftfoto af areal 1. Den røde linie angiver grænsen mellem Banedanmarks og Roskilde Kommunes areal Arealet er beliggende mellem Lille Syd banen (Roskilde Køge - Næstved)og sporene mod Ringsted og Kalundborg. Terrænet er kuperet og store dele er plantet til med træer. Den sydligste del af området består af store græsplæner, der anvendes af en schæferhundeklub. En stor del af arealet ejes i dag af Banedanmark, og Roskilde Kommune ejer arealet hvor der i dag er schæferhundeklub. I det sydvestlige hjørne af arealet ligger Banedanmarks fordelingsstation Roskilde. Ind- og udkørsel til området via Lille Syd der er en enkeltsporet bane, hvor der ikke er så tæt trafik. Det vurderes at denne løsning ikke at påvirker trafikafviklingen og regulariteten i særlig høj grad. Der skal etableres en adgangsvej for lastbiltrafik ind på området. Der er i dag indkørsel til området fra Darupvang via en bro. Det undersøges, om der er vægtbegrænsning for broen, og om den eventuelt kan forstærkes. / 5/12

10 En trafikal undersøgelse skal fastlægge om det eksisterende indkørselssignal kan rykkes sydpå mod Køge Herved kan sporskiftet ind i området komme til at ligge indenfor stationsgrænsen. Det eksisterende sikringsanlæg i Roskilde kan så udbygges til også at omfatte dette anlæg. Denne løsning vil være betydeligt billigere end etablering af en helt ny teknisk station. På figur 3 nedenfor er vist hvordan den samlede erstatningsfunktionalitet kan etableres på arealet. Desuden er vist med rødt en mulig udvidelse af sporarealet samt yderligere funktionalitet ved at etablere udtræksspor i begge ender. Alternativt kan de vestlige udtræksspor anvendes til sporlængdeforlængelse. Adgangen til området etableres fra Køgebanen via et sporskifte, som etableres indenfor Roskilde Stations sikringsområde. På området er der skitseret 7 á meter spor med udtræksspor i begge ender. Der kan etableres en maksimal sporlængde på ca. 625 meter. Sporene er etableret efter gældende standarder med afstande på hhv. 4,75 meter og 12 meter mellem hvert andet spor, således at der er plads til at læsse 2 lastbiler ved siden af hinanden. Der kan etableres sporpassager i begge ender af anlægget, således at lastbilerne ikke skal vende mellem sporene. Med dette layout, der indeholder 7 sporskifter samt meter spor opnås en funktionalitet som er mindst lige så god som på Øen i dag. Hvis Banedanmark efterfølgende vælger at udvide med ekstra sporlængder samt udtræk i vestenden af anlægget kan der opnås en funktionalitetsforbedring. / 6/12

11 Figur 3. Spor lay-out for ca meter erstatningsspor. Desuden er udvidelsesmuligheder indtegnet med punkteret streg. Adgangen til arealet sker via Ringstedvej og Darupvang via en eksisterende bro over Ringstedbanen. Det skal undersøges hvilken bæreevne broen har samt i hvilket omfang forstærkning er nødvendig. 4.1 Konklusion Ud fra undersøgelserne vurderes det, at det er muligt at etablere en funktionalitet, der svarer til den, der eksisterer i dag på Øen. Desuden indeholder arealet muligheder for væsentlige funktionalitetsforbedringer samt sporforlængelser, som ikke er mulige på Øen. Erstatningsarealet er beliggende tættere på motorvej og udenfor tæt bebygget område, som sikrer en mere passende adgang for tunge køretøjer end en lokalisering i Roskilde Centrum. Dette kræver dog at broen på Darupvang over Ringstedbanen sikres en bæreevne, der svarer til behovet for lastbiltransporter til området. / 7/12

12 5. Adgang til værkstedsfunktioner Som et led i planerne om en fremtidig anvendelse af arealerne med de tidligere godsspor i Roskilde til et centerbyggeri (Røde Port) er de fremtidige muligheder for adgang til Banedanmarks værkstedsområde for sporvedligeholdelseskøretøjer undersøgt. Værkstedsområdet er beliggende i den sydvestlige del af Roskilde stationsområde, og har i dag adgang fra spor 8 10, som tænkes inddraget til centerbyggeriet. Mulighederne for alternativ adgang til værkstedsområdet diskuteres i afsnit 5.1, og undersøges nærmere i afsnit 5.2 og 5.3. Notatet omtaler alene de spormæssige muligheder. Ændringerne i spor layout et vil desuden kræve ændringer i sikringsanlægget for Roskilde station. 5.1 Fremtidige adgangsmuligheder Adgangen til værkstedsområdet kan i dag ske både fra øst og fra vest direkte via de gennemgående spor 8 10 og fra vest og desuden fra det korte blindspor, spor 56, mellem spor 7 og 8. I alle tilfælde skal adgangen ske via sporskifte 120. Dersom sporene 8 10 inddrages til centerbyggeriet skal der findes andre adgangsmuligheder til værkstedsområdet. En nærliggende mulighed for direkte adgang fra øst er at forlænge transversalen vest for perronsporene, så der gives adgang direkte til sporskifte 120 og videre til værkstedsområdet. Se den skematiske plan på følgende side. Undersøgelsen er nærmere undersøgt i afsnit 5.2. Fra vest vil adgangen skulle ske ved at vende i spor 56, som imidlertid kun tillader toglængder på ca. 115 m. Alternative muligheder er at anvende spor 7 som adgang fra både øst og vest og foretage de nødvendige spormæssige ændringer, så der kan køres direkte fra spor 7 til værkstedsområdet. Mulighederne er undersøgt i afsnit 5.3. Spor 7 er imidlertid et perronspor, som fortrinsvis anvendes som vendespor for togene, som trafikerer banen til Køge. Sporet er i dag belagt knapt 1/3 af tiden på hverdag af disse tog. I stedet for at anvende spor 7 ved adgang fra øst kan der køres via transversalen vest for perronerne til spor 50 for derefter igen at vende i spor 56 for adgang til sporskifte 120. / 8/12

13 Skematisk plan over sporområdet i den vestlige ende af Roskilde station 5.2 Forlængelse af transversal vest for perronerne Forlængelse af transversalen vest for perronerne omfatter indbygning af et krydsningssporskifte 1:9 som erstatning for sporskiftet 58b 1:7,5. Se Bilag 1 for nærmere illustration af en indbygning. Der vælges krydsningssporskifte 1:9, da geometrien for sporskiftevinkelen fra transversalen ligeledes er 1:9. Sporskifterne i området omkring det nuværende sporskifte 58b ligger meget tæt. Det er undersøgt om transversalen fra krydsningssporskifte 58a/57b kan forlænges ved at indbygge et krydsningssporskifte i stedet for det nuværende sporskifte 58b, 1:7,5, så der sikres adgang til sporskifte 120. Ved undersøgelse af udveksling fra sporskifte 58b til nyt krydsningssporskifte 1:9 er det vurderet at dette ikke geometrisk er muligt. Det nye krydsningssporskifte skal indbygge således sporskiftet passer med transversalen fra krydsningssporskifte 58a/57b. Problemerne opstår ved det nye krydsningssporskiftes afvigende gren, der skal tilsluttes med sporskifte 74a s forende. Dette sporskifte er 1:7,5 og kan ikke flyttes da dette vil medføre geometriske ændringer i sporskifte 72a samt hele transversalen der går fra krydsningssporskifte 75a/74b til sporskifte 79. Hvis det nye krydsningssporskifte placeres så det passer med transversalen fra krydsningssporskifte 58a/57b (Se bilag 1) kommer sporskiftets tvangskinner til at ligge omkring 0,5 m fra sporskifte 74a s tungeparti. Ved denne placering er der en parallel afstand mellem de to sporskifter på 0,9 m. For at en geometrisk tilslutning / 9/12

14 mellem de to sporskifter skal kunne lade sig gøre skal længde afstanden mellem de to sporskifter øges. Da det ikke var muligt at rykke sporskifte 74a, er det kun det nye krydsningssporskifte der kan rykkes tilbage, men ved at gøre dette øges den parallelle afstand yderligere mellem de to sporskifters tilslutningspunkter. Hvis det nye krydsningssporskifte i stedet rykkes frem for at mindske sideflyttet mellem de to tilslutningspunkter, vil sporskifte 74a s forende komme til at ligger ind over hjertestykket på det nye krydsningssporskifte hvilket vil kræve en speciel konstruktion. Geometrien vil samtidig skulle rettes til i sporskifte 120 samt de efterfølgende sporskifter da sporskifte 120 vil skulle spejlvendes om stamsporet for at retningen til det nye krydsningssporskifte passer. Ud fra denne undersøgelse vurderes det ikke muligt at indbygge et nyt krydsningssporskifte uden, at det får geometriske konsekvenser for transversalen fra krydsningssporskifte 75a/74b til sporskifte 79 Dette vil kunne medfører en ombygning af hele denne transversal. 5.3 Etablering af adgang fra spor 7 Direkte adgang til værkstedsområdet fra spor 7 på samme måde som den nuværende adgang fra spor 8 forudsætter, at der etableres en ny sporforbindelse fra spor 7 til spor 56. Ud fra en skematisk skitsering på grundkort vurderes det muligt at indbygge en transversal bestående at 2 sporskifter 1:7,5 R190. Se skitse neden for. Der tages forbehold for, at geometrien i sporene pt. ikke er kendt, og vurderingen bygger derfor udelukkende på en skematisk undersøgelse på grundkort. Ny sporforbindelse mellem spor 7 og spor 56 / 10/12

15 5.4 Konklusion Undersøgelserne jf. afsnit 5.2 viser, at en forlængelse af transversalen vest for perronerne ikke er mulig. Derimod er det muligt at indlægge en ny sporforbindelse, så spor 7 i fremtiden vil kunne anvendes. Dermed vil adgangsmulighederne være: Fra Øst: Via spor 7 og en ny sporforbindelse direkte til værkstedsområdet. Via øvrige spor til en vending i spor 50 og en ny vending i spor 56. Fra Vest: Via spor 7 og en ny sporforbindelse direkte til værkstedsområdet. Via spor 56 direkte til værkstedsområdet. Anvendelsen af spor 7 vil dog være begrænset af, at sporet bruges til den køreplanlagte trafik. Sporet er i den nuværende køreplan belagt af tog på Lille Syd knapt en tredjedel af tiden. 6. Anlægsinvestering Udarbejdelsen af anlægsoverslag for løsningerne afventer Banedanmarks kommentarer således, at overslaget kan afspejle en af Banedanmark accepteret løsning. / 11/12