I henhold til Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning på møde den 2. februar 2015 udarbejdes notat vedr. erhvervslejemålene på Køge Marina.

Transkript

1 NOTAT Dato Fælles- og Kulturforvaltningen Kulturafdelingen Erhvervslejemål på Køge Marina I henhold til Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning på møde den 2. februar 2015 udarbejdes notat vedr. erhvervslejemålene på Køge Marina. Køge Rådhus Torvet Køge Notatet skal danne grundlag for beslutning om fremtidig praksis vedr. indgåelsen af nye og forlængelsen af eksisterende lejekontrakter og herunder tildeling af uopsigelighedsperioder for erhvervslejemålene på Køge Marina. Til det formål skal notatet belyse de juridiske implikationer ved indførelsen af en klausul med henblik på Køge Kommunes opsigelse af lejer inden for uopsigelighedsperioden med det formål at frigøre erhvervsgrunden til andre formål i forbindelse med udviklingen af Køge Marina. Dertil skal notatet belyse fordele og ulemper for hhv. erhvervslejerne og for Køge Kommune ved uopsigelighedsperioder på eksempelvis 10, 20 og 30 år. Notatet indeholder: 1. Resumé/konklusion 2. Indførelsen af klausul i erhvervslejekontrakter 3. Fordele/ulemper ved varierende uopsigelighedsperioder 4. Eksisterende erhvervslejemål på Køge Marina 5. Erhvervslejeloven vedr. Opsigelse Indledningsvis skal det dog bemærkes, at det i henhold til gældende lokalplan og Planloven kun er muligt at drive erhverv på Køge Marina, som relaterer sig til lystbådehavneformål, fx salg af udstyr til forskellige typer af søsport, proviantering og restaurationsvirksomhed. Dette betyder bl.a., at eksisterende erhvervslejeres muligheder for salg af deres virksomhed selv ved en 30-årig uopsigelighedsperiode vurderes at være moderate, idet man ikke som en traditionel strøgvirksomhed kan afhænde sin virksomhed til en mangfoldighed af formål jf. bestemmelsen om lystbådehavneformål. 1. Resumé/konklusion Der er grundlæggende tre parametre i spil, når hensigtsmæssigheden af hhv. klausuler og uopsigelighedsperioder skal vurderes: Tlf Kontakt: Jan Bruun Jensen Tlf Mail fkf@koege.dk Side 1 / 9

2 1. Hensynet til den fremtidige udvikling af Køge Marina 2. Hensynet til Køge Marinas erhvervsdrivende 3. Virkningsfuldheden af en klausul Med hensyn til klausulen vil det fremgå af det følgende, at den kun vil være virkningsfuld ved ikke- erhvervsbeskyttet lejemål. Og udfordringen er, at først ved en evt. opsigelse kan det afgøres, om et erhvervslejemål er erhvervsbeskyttet eller ej. Køge Kommune vil altså ikke kunne planlægge efter, at en erhvervslejer uden videre kan flyttes, uanset at der er indført en sådan klausul i lejeaftalen. Endelig skal det bemærkes, at en klausul først vil kunne indføres i nye lejeaftaler, og altså ikke i de gældende, som løber frem til Så kan det være en mulighed at arbejde med kortere uopsigelighedsperioder i lejeaftalerne. Som det fremgår af tabellen over fordele og ulemper (side 4) er vurderingen dog, at det hverken tjener erhvervslejerne eller Køge Kommunes bedst at forkorte uopsigelighedsperioderne til fx 10 eller 20 år. For de erhvervsdrivende vil det skabe usikkerhed om deres investeringer, og de vil få sværere ved at afhænde deres ejendom/forretning. Samtidig bør Køge Kommune netop se de erhvervsdrivende på Køge Marina som et væsentligt element i den fremtidige udvikling, og der vil snarere være behov for at tiltrække flere forretninger/erhvervsdrivende som en del af en ny Køge Marinas tilbud til sejlere, badegæster og øvrige turister og besøgende. På den baggrund er anbefalingen, at Køge Kommune fortsætter med at tildele 30-årige uopsigelighedsperioder både ved nye erhvervslejekontrakter og ved forlængelsen af eksisterende fx i forbindelse med omlægning af realkreditlån. Anbefalingen er videre, at det delegeres til forvaltningen at forlænge eksisterende erhvervslejekontrakter, mens Kultur- og Idrætsudvalget fortsat skal godkende nye erhvervslejere og erhvervslejekontrakter. Endelig anbefales det at indføre klausuler i nye lejekontrakter, til trods for at de kan vise sig virkningsløse. Klausulerne vurderes dog at være Køge Kommunes eneste mulighed for eventuelt at kunne flytte erhvervsdrivende til andre områder af Køge Marina uden at skulle betale betydelige erstatninger for goodwill. 2. Indførelsen af klausul i erhvervslejekontrakter Ved indførelsen af klausuler i lejekontrakter er Køge Kommune begrænset af, om der er tale om et erhvervsbeskyttet lejemål eller ej. Et erhvervslejemål er erhvervsbeskyttet, hvis forretningens placering er af væsentlig betydning og værdi for forretningen, hvorfor det vil det være en vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der vil være tale om et erhvervsbeskyttet lejemål i det tilfælde, at forretningens omsætning er afhængig af lejemålets fysiske placering. En detailforretning, en bager eller en restaurant beliggende i en strøggade vil normalt være erhvervsbeskyttet. Det skyldes, at deres kundekreds primært består af såkaldte dropin -kunder altså løse kunder, som besøger forretningen, fordi den ligger lige netop der, hvor den gør, og kunden tilfældigvis kom forbi. Side 2/9

3 Modsætningsvis kan man sige, at fx en tandlæge eller et revisor kontor ikke kan anses for erhvervsbeskyttet. Det skyldes, at deres kunder enten er trofaste kunder, som følger virksomheden, eller kunder, som kommer i forretningen, fordi den tilbyder lige netop det produkt, som kunden søger. Kunderne ville derfor komme i forretningen, selvom den lå et andet sted, og den fysiske placering er derfor ikke af væsentlig betydning for forretningen. Bevisbyrden, for, at et erhvervslejemål er erhvervsbeskyttet, påhviler lejer. Det er altså op til lejer at bevise, at dennes lejemåls beliggenhed er af væsentligt betydning og værdi for lejers virksomhed. Bestemmelserne er præceptive, hvilket vil sige, at de ikke kan fraviges til skade for lejer. Hvorvidt der foreligger et erhvervsbeskyttet lejemål vil sædvanligvis skulle afgøres på opsigelsestidspunktet. Køge Kommune er derfor meget begrænset i opsigelse af lejemålet jf. 62 i erhvervslejeloven, da kommunen kun kan opsige jf. 61, stk. 2, nr. 1, 2 og 4, hvis opsigelsen er rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold. (Erhvervslejelovens relevante bestemmelser vedr. Opsigelse gengives sidst i notatet.) I et erhvervsbeskyttet lejemål er reglerne om erstatning præceptive og kan dermed ikke fraviges ved aftale. Erstatningsreglerne følger af erhvervslejelovens 66 og 67. I henhold til de bestemmelser, har lejere i erhvervsbeskyttet lejemål, ret til erstatning for faktisk lidt tab og på godtgørelse for goodwill ved udlejers opsigelse. Det udelukkes ikke, at man for ikke erhvervsbeskyttet lejemål kan aftale sig ud af erstatning. Nyder lejemålet erhvervsbeskyttelse, kan det kun opsiges, hvis dette er rimeligt ud fra en vurdering af begge parters forhold. Den juridiske vurdering er således, at Køge Kommune bør være tilbageholdende med at sætte klausuler ind i erhvervslejekontrakterne, ved erhvervslejemål beliggende på en havn. Dette, da der er risiko for at lejemålet kunne nyde erhvervsbeskyttelse, og Køge Kommune således alligevel ikke kan gøre klausulen gældende. Køge Kommune kan indsætte en klausul som følgende: Lejeren accepterer, at lejeren ikke vil modtage erstatning for goodwill, såfremt udlejeren opsiger lejeaftalen. ELL 66, stk. 3 gælder således ikke for dette lejeforhold. Som nævnt vil klausulen dog kun være gældende for så vidt, at det vurderes, at der ikke er tale om et erhvervsbeskyttet lejemål. Den vil som vist ovenfor blot være ugyldig ved et erhvervsbeskyttet lejemål. 3. Fordele/ulemper ved varierende uopsigelighedsperioder Opmærksomheden skal indledningsvist henledes på, at der ved indgangen til den aktuelle byrådsperiode blev etableret en ny praksis i forhold til indgåelsen af nye og forlængelsen af gamle lejekontrakter for ferieboligerne på Køge Marina. Side 3/9

4 I henhold til den nye praksis tildeles nye ferieboligejere uden videre en 30- årig uopsigelighedsperiode (ferieboligejere, som inden for de seneste fem år er indgået i en eksisterende lejekontrakt, kan ved ansøgning bevilges 30-årig uopsigelighedsperiode, gældende fra lejemålets begyndelse, jf. Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning på møde den 18. august 2014). Fordele og ulemper for hhv. erhvervslejerne og for Køge Kommune ved uopsigelighedsperioder på 10, 20 eller 30 år fremgår af nedenstående tabel: Erhvervslejere 10 år Begrænsning af lånemuligheder Kort planlægningshorisont Stærkt begrænsede muligheder for salg af virksomhed Køge Kommune Varierende praksis over for marinaens forskellige typer af lejere Sværere at tiltrække erhvervslejere Sværere at sikre erhvervsmæssigt udbud + Stor frihed i marinaudviklingen 20 år /+ Moderat begrænsning af lånemuligheder /+ Begrænsede muligheder for salg af virksomhed 30 år + Optimale lånemuligheder + Lang planlægningshorisont + Moderate muligheder for salg af virksomhed Varierende praksis over for marinaens forskellige typer af lejere /+ Moderat sværere at tiltrække erhvervslejere /+ Moderate muligheder for at sikre erhvervsmæssigt udbud /+ Moderat frihed i marinaudviklingen Begrænset frihed i marinaudviklingen + Nemt at tiltrække lejere + Gode muligheder for at sikre erhvervsmæssigt udbud + Samme praksis som over for ferieboligejere 4. Eksisterende erhvervslejemål på Køge Marina Af tabellen nedenfor fremgår de eksisterende erhvervslejemål på Køge Marina, erhvervslejemålenes aktuelle løbetid samt antallet af virksomhedernes ansatte (i den udstrækning oplysningerne er tilgængelige i CVR-registeret). Endelig angives formålet for virksomheden bådsalg, restauration etc. Bådehavnen 1 Hummeren Ophør af lejemål Stillet til rådighed af KIU Ansatte Bådehavnen 7 Køge Boat Center Feb Bådsalg Side 4/9

5 Bådehavnen 8 Strøby Byggeservice v/ Lars Steenholdt Dec Restauration (Restaurant Marina) ca. 45 i sæson Bådehavnen 14 Andersen & Kristensen Skibselektronik Jan (+) Bådudstyr Bådehavnen 19 Morten Lykke Pedersen Feb. 2034? (sæson) Proviant/minimarked Bådehavnen 21 Restaurant Arken v/ellen B. Hansen Okt (sæson) Restauration 5. Erhvervslejeloven vedr. Opsigelse Opsigelse 60. Lejeren kan frit opsige lejeaftalen. Stk. 2. Lejeren må dog ikke uden sin ægtefælles samtykke opsige lejeforhold om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er knyttet. 54, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 61. Udlejeren kan opsige lejeforhold om 1) lokaler til restauration, butik, kiosk eller tilsvarende brug på banegårde, i teatre, foreningsbygninger, forlystelsesanlæg, skove, parker og lignende, hvor forretningen må antages hovedsagelig at blive søgt af det publikum, der benytter de nævnte virksomheder, skove og parker, og hvor forretningen står i direkte tilknytning til disse, og 2) garager, stalde og lignende. Stk. 2. Andre lejeforhold kan udlejeren, bortset fra opsigelse efter 14, kun opsige i følgende tilfælde: 1) Når udlejeren ønsker selv at benytte det lejede, jf. dog stk. 3 og 62. 2) Når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes, jf. dog 62. 3) Når lejeren trods udlejerens påmindelse ikke har iagttaget god skik og orden ved det lejedes benyttelse, eksempelvis når lejeren ved støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold eller trusler herom eller på anden måde har været til ulempe for ejendommen eller dem, Side 5/9

6 der lovligt færdes i ejendommen, herunder når lejerens adfærd medfører gener for de pågældende personer som generel utryghed, forråelse af ejendommens miljø eller sundhedsmæssig risiko, uden at forholdet er af en sådan art, at udlejeren kan ophæve lejeforholdet uden varsel. 4) Når vægtige grunde i øvrigt gør det særligt magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra lejeforholdet, jf. dog 62. Stk. 3. En opsigelse efter stk. 2, nr. 1, skal være rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold, idet der bl.a. skal tages hensyn til, hvor længe udlejeren har ejet ejendommen. Opsigelse efter stk. 2, nr. 1, kan ikke ske i de i 62 nævnte lejeforholdmed henblik på at drive erhverv i samme branche som lejerens. Stk. 4. Opsiges en lejer efter stk. 2, nr. 2, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde lejeren at leje lokaler af samme art som de opsagte, hvis der efter genopførelsen eller ombygningen sker udleje af lokaler. Stk. 5. Lejeren kan opsiges, uanset om den i stk. 2, nr. 3, beskrevne adfærd udøves af lejeren selv, dennes personale eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede, herunder ved fremleje. Stk. 6. Er der aftalt uopsigelighed fra udlejerens side, kan der i uopsigelighedsperiodenikke ske opsigelse efter stk. 2, nr. 1, 2 og En lejer, der driver en erhvervsvirksomhed, hvis stedligeforbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, kan kun opsiges efter 61, stk. 2, nr. 1, 2 og 4, hvis opsigelsen er rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold. Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 skal der bl.a. tages hensyn til, hvor længe virksomheden har været drevet i de lejede lokaler, lejerens forbedringer af disse og værdien af kundekredsen. 63. Det kan aftales, at en lejeaftale skal være tidsbestemt, således at lejeforholdet ophører uden opsigelse ved udløbet af den aftalte lejetid. Den tidsbestemte lejeaftale kan ikke ved opsigelse bringes til ophør i lejeperioden, medmindre dette er aftalt eller den anden part i lejeforholdet misligholder aftalen. Stk. 2. Benytter lejeren med udlejerens vidende det lejede i mere end 3 måneder efter den aftalte lejetids udløb, uden at udlejeren har opfordret lejeren til at flytte, fortsætter lejeforholdet på de aftalte vilkår bortset fra vilkåret om tidsbegrænsning. Side 6/9

7 Stk. 3. Tidsbegrænsningen kan tilsidesættes, hvis den på tidspunktet for aftalens indgåelse ikke var tilstrækkeligt begrundet i udlejerens forhold. Sag herom skal være anlagt senest 1 år efter lejeforholdets påbegyndelse, dog senest 6 måneder før den aftalte lejetids udløb. Er den tidsbestemte lejeaftale indgået for et kortere tidsrum end 6 måneder, skal retssag være anlagt uden ugrundet ophold efter lejeforholdets påbegyndelse. Stk. 4. Ved bortfald eller tilsidesættelse af tidsbegrænsningen efter stk. 2 og 3 fortsætter lejeforholdet, og 14 finder anvendelse på lejeforhold, der ikke er omfattet af Opsigelsesvarslet for lejer og udlejer er 3 måneder til den første i en måned. Dog er opsigelsesvarslet 1 måned for lejeforhold om garager, stalde og lignende. Stk. 2. Ved opsigelse efter 61, stk. 2, nr. 1, har lejeren krav på et opsigelsesvarsel på 1 år til aftalt flyttedag. Stk. 3. Fraflytter lejeren inden opsigelsesvarslets udløb, skal udlejeren bestræbe sig på at genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved genudlejning efter fradrag af rimelige omkostninger, skal fragå i udlejers krav over for lejeren. 65. Udlejerens opsigelse efter 61,stk. 2, skal være skriftlig og indeholde oplysning om opsigelsesgrunden samt lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 2. Opsigelsen skal tillige indeholde oplysning om lejerens rettigheder efter 66 og 67. Indeholder opsigelsen ikke disse oplysninger, er den ugyldig, medmindre udlejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en forringelse af lejerens retsstilling. Stk. 2. Vil lejeren ikke godkende opsigelsen, skal lejeren senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem til lejeren, fremsætte skriftlig indsigelse. Udlejeren må da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist, hvis udlejeren ønsker at opretholde opsigelsen. 66. Ved opsigelse af andre lejeforhold end de nævnte i 61, stk. 1, skal udlejeren bortset fra ved opsigelse som følge af lejerens misligholdelsebetale lejeren erstatning for det tab, som denne lider som følge af opsigelsen, jf. stk. 2, samt godtgørelse for tabt goodwill, jf. stk. 3. Stk. 2. I erstatningen efter stk. 1 indgår blandt andet 1) lejerens flytteudgifter, 2) værdiforringelse af lejerens inventar, installationer og lignende som følge af flytningen, Side 7/9

8 3) værdien efter driftsmæssige afskrivninger af de installationer, forbedringer og andre indretninger, som lejeren med udlejerens samtykke har udført i det lejede for egen regning, og som lejeren ikke kan medtage uden væsentligt tab, medmindre lejeren har forpligtet sig til at foretage retablering, 4) driftstab i normal flytteperiode, 5) lejerens rimelige udgifter til sagkyndig bistand og 6) andre udgifter, som med rimelighed kan henføres til opsigelsen. Stk. 3. Udlejeren skal ud over de i stk. 2 nævnte tabsposter betale lejeren i et lejeforhold, der er omfattet af 62, en godtgørelse forværdien af den del af lejerens kundekreds, der mistes som følge af flytningen. Godtgørelsen beregnes med udgangspunkt i virksomhedens årlige nettooverskud, medmindre dette på grund af særlige forhold vil være urimeligt. Stk. 4. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1 skal der ses bort fra de ændringer, som lejeren har foretaget efter det tidspunkt, hvor lejeforholdet er opsagt. Lejeren har dog ret til erstatning for ændringer, som lejeren har gennemført efter dette tidspunkt, fordi de pågældende ændringer har været påbudt af en offentlig myndighed eller fastsat ved lov. Stk. 5. Lejeren skal udfolde sædvanlige og rimelige bestræbelser på at begrænse sit tab. Stk. 6. Lejeren skal ikke fraflytte, før lejeren har modtaget denerstatning og godtgørelse, der er aftalt eller tilkendt,eller udlejeren ved bankgaranti eller på anden måde har stillet betryggende sikkerhed for beløbets betaling. Stk. 7. Ved uenighed om erstatningens og godtgørelsens størrelse kan boligretten tage stilling til størrelsen af den sikkerhed, som udlejeren skal stille, jf. stk. 6. Stk. 8. Lejeren kan ikke kræve udbetaling på grundlag af en stillet sikkerhed, før erstatningens og godtgørelsensstørrelse er endeligt fastsat og lejeren er fraflyttet lejemålet. Stk. 9. En aftalt eller af boligretten fastsat sikkerhed skal stilles senest 3 uger før, at lejeren skal fraflytte. Lejeren kan dog tidligst kræve sikkerheden stillet 3 uger efter, at dens størrelse er endelig fastsat. Stk. 10. Stiller udlejeren ikke den aftalte eller fastsatte sikkerhed, bortfalder opsigelsen, og lejeforholdet fortsætter på de hidtil gældende vilkår. Opsigelsen bortfalder dog kun, hvis sikkerheden ikke er stillet senest 1 uge efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til udlejeren. Påkravet skal være afgivet efter, at fristen i stk. 9 for stillelse af sikkerhed er udløbet, og skal angive, at lejeren vil betragte opsigelsen som bortfaldet, hvis sikkerheden ikke stilles inden fristens udløb. Side 8/9

9 67. Vil lejeren godkende opsigelsen, men kræve erstatning og godtgørelse efter 66, skal lejeren meddele udlejeren dette senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem til lejeren. Størrelsen og sammensætningen af lejerens krav skal fremgå af meddelelsen. Stk. 2. Ved uenighed om erstatningen og godtgørelsen efter 66 skal lejeren anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist. Stk. 3. For de i 62 nævnte lejeforhold kan boligretten fastsætte, at hele erstatningen og godtgørelsen eller en del heraf skal tilbagebetales til udlejeren, hvis lejeren på ny åbner virksomhed i samme branche inden for en af retten fastsat tidsfrist på højst 3 år og inden for en af retten fastsat afstand fra det tidligere lokale. Stk. 4. Lejeren må ikke åbne virksomhed i samme branche inden for den af retten fastsatte afstand i tid og sted, før lejeren har tilbagebetalt erstatning og godtgørelse i overensstemmelse med reglerne i stk Reglerne i 61, stk. 2-6, 63, stk. 2 og 3, og 64 og 65 kan, for så vidt angår opsigelse fra udlejerens side, ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren, så længe udlejeren ikke har opsagt lejeren. Det samme gælder desuden reglerne i 62, 66 og 67, stk. 1 og 2, for de i 62 nævnte lejeforhold. Stk. 2. Lejeren kan ikke give afkald på sin ægtefælles ret efter 60, stk. 2. Side 9/9