Seksualitet mellem risiko og chance

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seksualitet mellem risiko og chance"

Transkript

1 Marie Bruvik Heinskou Seksualitet mellem risiko og chance Svingninger i senmoderne værdiorienteringer Artiklen beskæftiger sig med unge voksnes seksuelle adfærd, risikohåndtering og selvfortællinger. Især fokuseres på krydsfeltet mellem risiko og chance som to modsatrettede værdiorienteringer. DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg

2 Men der er intet smukt, intet stort som ikke træffes gennem chancen og som ikke er sjældent (Georges Bataille 1945). The more that life is regulated administratively, the more people must learn waiting. Games of chance have the great attraction of making people free from waiting (Walter Benjamin, citeret via Buck-Morss 1989:104). En række forhold indikerer, at klamydia er en underdiagnostiseret sexsygdom. Selv om undersøgelser viser, at ca. 70 % af de danske teenagere bruger kondom ved første samleje (Frederiksberg kommune 1999:46; Sundhedsstyrelsen 2007:54-55), ser det ikke ud til at handlingen efterfølges konsekvent; klamydia konstateres i stigende grad især blandt unge, og andre undersøgelser viser, at unge i mange tilfælde ikke overvejer at bruge kondom, når de har sex (Kangas et al. 2004). I 2005 rettede Sundhedsstyrelsen for første gang siden 1995 en oplysningskampagne mod unge mellem 15 og 25 år. Spørgsmålet er dog om oplysning er den bedste måde at ændre unges seksualadfærd, eller om andre faktorer spiller en lige så afgørende rolle. Spørgsmålet er også, om unges manglende beskyttelse imod sexsygdomme er krusninger på seksualitetens overflade, eller om fænomenet er udtryk for dybereliggende rørelser i den senmoderne seksuelle værdiorientering 1. Artiklen vil, på baggrund af et kvalitativt sociologisk studie (Heinskou 2004), belyse en række af de faktorer, der spiller en rolle i unges seksuelle møder og påvirker deres (fra)valg af kondom. Nærmere bestemt har jeg interviewet 8 unge voksne mellem 20 og 30 år, 3 kvinder og 5 mænd. To af mændene betegner sig som homoseksuelle 2. Det siger sig selv, at resultaterne af et kvalitativt studie af denne art ikke kan generaliseres til at gælde for hele gruppen af unge eller unge voksne. Sigtet er derimod gennem indgående interviews og analyser at give en mere dybtgående indsigt i nogle forhold, som spiller en vigtig rolle for de interviewede. Analysens dialog med de teoretiske synsvinkler giver desuden anledning til at forvente, at disse forhold også kan spille en rolle hos større grupper. Det empiriske materiale, som er fremlagt og drøftet udførligt i studiet, kan inden for denne artikels korte rammer kun gengives kortfattet og på illustrerende vis. Risikominimering? To typer indsats har de sidste tyve år kendetegnet forebyggelsen af seksuelt overførte sygdomme: The Health Belief Model og Information Processing Framework. Fælles for forebyggelsesstrategierne er, at de satser på ændring af adfærd, og at de anser viden og information som nøglen hertil. En række sociologer har problematiseret de konkrete tiltag mod seksuelt overførte sygdomme og betragtet indsatsen som udtryk for det moderne samfunds værdier. Det er i den 56 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg. 2007

3 Marie Bruvik Heinskov Cand.scient.soc., Ph.d-stipendiat ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. forbindelse blevet fremhævet, at de videnskabelige definitioner af risiko er skiftende og afhængige af den samtid, som de udspringer af (Patton 2000; Derverell & Prout 1995; Richardson 1996; Rhodes 1995; Douglas & Calvez 1990). Således kan epidemiologiens kategorisering af seksuel risikoadfærd ses som udtryk for en normativ og moralsk grænsedragning for den seksuelle tolerance og udfoldelse generelt. I den sociologiske diskussion vedrørende forebyggelsen af hiv og aids er det yderligere blevet fremhævet, at opfattelsen af risici varierer afhængig af de tankesystemer, der stilles til rådighed i den givne kontekst (Patton 2000:34) 3. Således er det muligt at anfægte objektive videnskabelige definitioner på risiko, da de ofte afviger fra den kontekstbetingede opfattelse af risici (Rhodes 1995). Den danske idéhistoriker Lars Henrik Schmidt bidrager i Sundhedspædagogikken og jagten på livsindhold (1999) til diskussionen, idet han argumenterer for, at sundhed i takt med individualiseringen af samfundet er blevet et personligt anliggende. Denne personliggørelse har væsentlig betydning for begreberne chance og risiko, idet de hører til hvert sit regime; chancen hører til det personlige og eksistentielle regime, mens risiko hører til det videnskabelige. Ifølge Schmidt refererer chancen til et eksistentielt livsperspektiv til forskel fra et fagligt dødsperspektiv (ibid. 296). Vi løber ikke nødvendigvis en eksistentiel risiko, når vi tager en chance (Schmidt 1999: ). Den teoretiske litteratur har således problematiseret begrebet risiko, og peget på andre forhold, der kan spille en rolle. Samtidig er der, som nævnt i indledningen, noget som tyder på, at der med mere viden om risici ikke nødvendigvis følger en entydig positiv adfærdsændring. På den baggrund forekommer det utilstrækkeligt at forstå unges forhold til sex uden kondom som udtryk for en informationsbetinget og risikokalkulerende adfærd. I en sociologisk optik er det desuden vigtigt at se handling i forbindelse med de værdier, der gør handlinger mere eller mindre meningsfulde, og forstå disse handlinger som oplevelser. Værdier er det, der tillader os at se en indre sammenhæng og logik i de handlinger, vi ellers har svært ved at forstå. I det følgende vil jeg gå nærmere ind på, hvordan de værdier, som knytter sig til det seksuelle møde, deler sig mellem (1) værdier der relaterer sig til at tage en chance, og (2) værdier der relaterer sig til at løbe en risiko. Jeg skal DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg

4 således fokusere på risikobegrebets parløb med chancen, med henblik på at begrebsliggøre en underbelyst side af seksualiteten i senmoderniteten. Min konklusion er, at chancens værdisæt udspringer af en række postmoderne bevæggrunde, alt imens risikoens værdisæt udspringer af en række moderne bevæggrunde. Denne dialektik udgør en fundamental konflikt og er en central dynamik i senmoderniteten. Vi skal således præsenteres for en række kultursociologiske betragtninger over et værdiskred og forstå, hvorledes dette påvirker måder at tænke og handle på. Samtidig kastes lys over fænomenet sex uden kondom i senmoderniteten, og dermed oplysningsbestræbelserne. Den eksisterende forebyggelsesindsats har sine begrænsninger, for så vidt som den virkelighed, som risikobegrebet henviser til, indeholder en række brud og modsætninger, der ikke tages i betragtning 4. Chancen Jeg har haft travlt og uden egentlig at ville have sådan travlt, men jeg har men der har været enormt mange piger på meget, meget kort tid. Og det er sådan lidt lidt for meget af ingenting. Jeg savner et eller andet dybtfølt, og ikke bare det der øjebliks ekstase, eller hvad det er. Så det er mere for at prøve den der med at se, om man ikke kan finde et eller andet mere seriøst, et eller andet sted, eller ærligt (Karl). Det er de færreste af undersøgelsens informanter der har brugt kondom, når de har haft sex med deres partnere faste eller mindre faste. Det er yderligere karakteristisk, at éngangsforholdet henviser til en mindre positivt ladet værdiforestilling, der ikke er behæftet med seriøs mening. I det ovenstående fortæller Karl om årsagerne til, at han ønsker at gå i midlertidigt cølibat. Hans udsagn afspejler en tendens blandt informanterne: Éngangsforholdet opleves som meningsløst. Dette har betydning for værdien af at beskytte sig selv. Når éngangsforholdet værdimæssigt vægtes lavt, betyder det også, at selvagtelsen forringes. Argumentationslogikken kunne lyde: Det, jeg laver nu, har ingen længerevarende værdi, det er ikke dybtfølt, og således er jeg ikke så værdifuld, at jeg behøver at beskytte mig. Altså en negativ selvbekræftelse. Men ikke kun forholdets længde synes at have indflydelse på oplevelsen af en manglende mening, også ens eksistens som helhed kan være behæftet med stor tvivl. Karen siger: Jeg var ude i sådan en tilstand, hvor det kun var total kamikaze og kaotisk. Alt var bare ligegyldigt, jeg kunne ikke se nogen grund til at passe på mig selv, jeg kunne ikke se nogen grund til at tage en uddannelse, altså fremtiden var der sådan set ikke. Altså der var ikke nogen mening, der var ikke noget fokus, der var ikke noget mål. 58 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg. 2007

5 Karen eksemplificerer her, hvorledes mangel på eksistentiel mening har betydning for måden at passe på sig selv : måden at orientere sig på og drage omsorg for sig selv. Spørger man derimod informanterne, om de kender til risikoen for sygdomme ved sex uden kondom, er de alle meget oplyste. Hovedproblemet for bl.a. Karl og Karen er ikke mangel på viden, forstået som mangel på forebyggende information, men mangel på eksistentielt strukturerende viden. De ved allerede alt omkring deres seksualitet og de risici, der er forbundet dermed. De kan i høj grad forklare, reflektere og begrunde ned i de mindste detaljer de valg og fejltagelser, de har begået. Problemet er, at netop omfanget af viden kun vedrører en del af eksistensen og dermed ikke er meningsgivende i videre forstand. De unge oplever, at de selv er ansvarlige for at forme deres liv ud fra en given baggrundsviden, men det kan være svært. For det, der ikke er skæbne længere, kan ændres, og det, jeg kan ændre, er jeg selv ansvarlig for (f.eks. Karls beslutning om cølibat). Det betyder, at flere og flere livsområder kan underkastes krav om præstation og selvrealisering, et aspekt som den tyske ungdomssociolog Thomas Ziehe også er inde på i sin bog Ambivalenser og mangfoldighed (1989:13). Kendetegnende for de interviewede er således, at de ikke stoler på sig selv. Ikke i gammeldags moderne betydning, at de ikke har selvtillid, for det har de de har troen på, at de kan nå og opnå, hvad de gerne vil. Problemet er, at de ikke har tillid til, at de vælger det rigtige i en given situation, for mulighederne er så mange, at selve valget og selvrealiseringen bliver uoverskuelig. Derfor oplever de sig selv som uforudsigelige eller som kontingente subjekter. Thomas Ziehe formulerer kontingensproblematikken således: I det traditionelle og autoritære samfund er det subjektive hovedproblem, at jeg vil for meget. I vort kulturelle klima er det subjektive hovedproblem derimod, at jeg opnår for lidt, at jeg som menneske stadig ikke lever og er sådan, som jeg kunne være (Ziehe 1989:13). På denne baggrund finder jeg det rimeligt at antage, at de selvbebrejdelser, der opstår på baggrund af mangfoldigheden af muligheder, i vid udstrækning vedrører det at forpasse sin chance/sine chancer. Når alt tilsyneladende er muligt, når meningen ikke er fastlagt, og livet kan formes efter egen evne, kan chancen være løsningen. Chancen er åben for forandringer. Chancen kan derfor ses som en mulighedshorisont, der opstår som følge af den kulturelle postmodernisering. At tage en chance bliver en måde at forsøge at overleve ambivalensen og kontingensen som en substitut for en forsvunden skæbne. Jeg ser derfor chancen som et klart postmoderne træk i senmoderniteten, der har stor betydning for vores måde at orientere os i en verden fuld af muligheder. Dette aspekt har også stor betydning for opfattelsen og forvaltningen af intime relationer. DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg

6 De postmoderne livsvilkår sætter således deres præg på unges måde at tænke beskyttelse på. I deres søgen efter mening forholder de sig grundlæggende åbent og usikkert over for andet og andre, og over for sig selv. At være åben over for noget nyt, for en ny livsretning, en ny udfordring, en ny mening for den sags skyld, hænger ikke sammen med overvejelser om risiko og beskyttelse. Åbenhed hænger ikke sammen med kontrol og kalkulation - tværtimod. At være åben over for kontingensen er at være ubeskyttet. Karen giver udtryk for, at denne åbenhed er problematisk, fordi den samtidig skaber et pres. Hun siger: Jeg synes, at der er meget tabu omkring det at være bange altså der er meget at leve op til, og det bliver faktisk mere og mere. Vi skal være så pisse checkede [.] i måden vi skal se ud på og i vores facade, og vores ydre skal være checket. Vi skal repræsentere os selv på en god måde, og vi skal helst være skide glade. Og igen det kan godt være, at det er mine forestillinger, men jeg synes, at der bliver stillet store krav. Jeg føler mig presset på mange måder[ ] (Karen). Det at være bange, at forholde sig til risici og beskytte sig mentalt og fysisk, kan ikke lade sig gøre, hvis man skal følge kravene om at præstere livets mange åbninger i en senmoderne værdisammenhæng. Hvis de unge skal følge med i opløsningerne og ændringerne i de samfundsmæssige normer, forudsætter det at de ignorerer eller i hvert fald lader som om de ignorerer den eksistentielle tvivl og angst i en påtaget naivitet. Angsten bliver derfor ligesom risikoen et tabu, fordi den tydeliggør den usikkerhed, som de unge forsøger at finde ståsted og mening i forhold til. At undgå angsten er alligevel ikke muligt. Det er derfor tydeligt, at meningsproblemet skærpes i forhold til størrelserne chance og risiko i forbindelse med seksualiteten. Den åbenhed, som kendetegner den postmoderne bevidsthed, har betydning for informanternes opfattelse af beskyttelse. At tage en chance er en måde at overkomme en række ambivalenser og tilfældigheder i det seksuelle møde. Eftersom informanterne oplever sig selv som uforudsigelige og kontingente subjekter, vælger de at stole på chancens skæbnepotentiale. I den forbindelse rammer risikoens logik og de rationelle overvejelser skævt, netop fordi de ikke giver mening inden for den logik, som chancen repræsenterer. I det næste afsnit skal vi se, hvorledes informanternes selvfortællinger bliver en måde både at overkomme og at udnytte kontingens og ambivalens på. Selvfortælling og selvfremstilling Seksualitet, oplevelser og selvfortællinger synes at hænge uløseligt sammen. Vi skal dog igennem en række mellemregninger for at se, hvorledes selvfortællingerne har betydning for, at de unge vælger at tage en chance og fra- 60 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg. 2007

7 vælge kondomet i det seksuelle møde. En lang række af de fortællinger, som informanterne viderebringer, bærer præg af en særlig form for selvdistance. De kan begrunde, forklare og reflektere deres valg til trods for, at de til tider ikke mener, at de har foretaget fornuftige valg eller handlinger. De er i stand til at observere sig selv som fremmede og fortælle en spændende historie om sig selv både til sig selv og til andre. Deres liv er fortællinger med underholdningsværdi. Rasmus er en af de informanter, der i særlig grad nyder at vægte underholdningsperspektivet og det maleriske ved sine fortællinger. Han fortæller, hvordan han mødte en fyr på et studieophold i USA og afslutter sin fortælling med en reference til en docu-soap : Jeg havde overhovedet ikke set ham. Han lagde sig bare ind [i bilen], og så tænkte jeg sådan nå! Og det var alligevel lidt vildt ik? Og så gik vi over i.. min bil var sådan en cabriolet, og så gik vi over i hans bil, hvor min ven så lå på bagsædet sammen med én, han havde scoret, og jeg sad så på forsædet, hvor Andrew begyndte at sutte den af på mig. Altså havde sex på den måde. Og det var jo fuldstændigt Rickie Lake stil ik? Og det blev jeg sådan lidt fascineret af ik? (Rasmus ). At Rasmus kan placere sin oplevelse inden for en særlig ramme med vægten på det underholdende, finder han selv er et positivt aspekt ved sin oplevelse. Historien trækker bevidst på klicheer; vi kan se det for os, når han fortæller: store amerikanske biler i hvilke de nonchalant overgiver sig tilfældigheden og begæret. Fortællingen indeholder således en række æstetiske elementer, der gør at den bliver smuk og hel. Og det til trods for, at Rasmus på intet tidspunkt, heller ikke da hans forhold til Andrew udviklede sig, brugte kondom. Rasmus efterfølgende bekymringer over dette passer ikke ind i historien. Det er et element, der ikke bliver vægtet. Vi har derimod en fornemmelse af, at Rasmus har oplevet noget særligt fortælleværdigt. Og måske er oplevelsen særligt fortælleværdig, fordi den rummer underholdende og grænseoverskridende elementer? I hvert fald står det klart, at flere af de interviewede vægter og mestrer de seksuelle selvfortællinger i udpræget grad. Det er som om, at det at være i besiddelse af en række seksuelle selvfortællinger viser, at de er ovenpå. De seksuelle selvfortællinger henviser således til et overskud både for fortælleren selv og for andre. Foucault fremhæver i Viljen til viden (1994 [1976]), at talen om seksualitet er særlig central for konstruktionen af det moderne selv. Seksualiteten bliver i stigende grad op gennem 1700, 1800-og 1900-tallet central i enhver selvfortælling og selvkonstruktion. Gennem lægevidenskaben og en række andre samfundsmæssige diskurser og praksisser konstrueres seksualiteten som et menneskes inderste, om end skjulte og farlige væsen. Samtidig skabes DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg

8 behov for at tale om seksualiteten, for at bekende den først for at kunne beherske den, siden for at kunne frigøre den. Behovet for at bekende viser sig også i informanternes måde at konstruere deres seksuelle selvfortællinger på. Talen eller diskursen er næsten lige så intim som to kroppe, der mødes. I interviewene er der dog tegn på, at selvfortællingerne, frem for at sigte mod seksuel frigørelse gennem bekendelse, i langt højere grad er drevet af et ønske om at konstruere en sammenhængende, underholdende og unik historie. Som illustration skal vi se, hvorledes Jesper næsten lader sig forføre af sin egen histories dynamik, men undervejs fortryder og foretager et brat fortællemæssigt skift. Han fortæller om en pige, han har mødt til en fest: Og så da vi skulle hjem, så kom vi ned på gaden og skulle faktisk til at sige farvel. Og så siger hun: Jeg er jo lige flyttet, og så har jeg to lejligheder. For hun var jo lige flyttet sammen med kæresten samme weekend. Så hun sagde vi kan jo bare gå op i den gamle lejlighed, hvor de havde flyttet tingene fra. Der står stadig en seng sagde hun. Nej! (bremser sig selv). Hun spurgte, om jeg ville med op og ryge en smøg, og så gik vi op og røg en smøg, og så var vi sammen og sov sammen. I ovenstående fortælling er det tydeligt, hvordan Jesper næsten falder i og ønsker at give historien et ekstra finish af underholdning. Men han stopper sig selv midt i sætningen med et NEJ!, næsten som en selvirettesættelse, og afslutter derefter historien mere faktuelt. Hos en række af informanterne ser vi altså, at underholdningsaspektet og æstetikken i høj grad er bærende for fortællingerne. For at forstå skiftet fra bekendelse til underholdning er det interessant at inddrage perspektiver fra den engelske sociolog Ken Plummer (1995; 2003). Forandringer i den moderne selvfortælling tager, ifølge Plummer, fart i 1960 erne og 1970 erne. Væksten i massemedier, som producerer historier med underholdningsværdi, er en central dynamik for forandringerne. Massemedierne fokuserer i høj grad på det intime livs dramaer, hvor underholdningsaspektet er særlig vigtigt. Dette aspekt er dog ikke den eneste faktor af betydning. Omfanget af og væksten i privatforbruget har medført, at det intime liv og de seksuelle selvfortællinger er blevet lokkemiddel for en lang række varer og anvendes i forbindelse med reklame og marketing. En tredje vigtig del af forbrugskulturen er konstruktionen af en specifik ungdomskultur, der skaber et helt nyt marked for ungdomsblade, film, musikvideoer og fjernsynsprogrammer. Seksualiteten er en vigtig del af ungdomskulturen, hvor de unge selv både synger og skriver deres seksuelle selvfortællinger. Ikke fordi der ikke tidligere har eksisteret ungdom, men den har ikke i samme grad haft sit helt eget system af symbolske goder og 62 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg. 2007

9 forbrug. Parallelt med forbrugs- og massemedie-udviklingens produktion af symbolske goder er den individualiserede terapeutiske og ekspressive kultur eksploderet. Den tiltagende terapeutisering er netop med til at fremme det værdifulde i at selvfortælle (Plummer 2003:35-36). Fortællingerne får særstatus og vigtigst af alt ørenlyd. Det er netop disse aspekter, der afspejles hos informanterne generelt. Selvfortællingerne i senmoderniteten vægtes i høj grad efter deres iscenesatte underholdningsværdi og i langt mindre grad end tidligere efter deres sandhedsværdi. Det handler om at konstruere en fortolkning af oplevelser, så de i sig selv bliver interessante. Vægten i fortællingerne lægges mere på overfladen, og bare det at kunne fortælle en historie har stor betydning. For de fleste af informanterne er det således kendetegnende, at oplevelserne har ligheder med kendte æstetiske genrer og stiltræk. De er næsten bevidste klicheer. Fortællingerne vægtes således i forhold til formen frem for indholdet (f.eks. i Rasmus historie om forholdet til Andrew). Historierne kan afstemmes efter fællesskabets stil eller smag og inden for en hvilken som helst passende fortælle- eller fortolkningsramme. Det kan f.eks. være en feministisk ramme (han udnyttede mig), en ekspertbetonet (jeg tog ikke højde for risikoen), en freudiansk (det er en traumatisk oplevelse) eller en foucaultsk (jeg vælger at være min rolle på ny i dag). På den måde låner de seksuelle selvfortællinger fra forskellige genrer og tolkningsrammer, så gamle fortællinger viderefortælles på nye ironiske måder. Det bliver muligt at låne fra samfundsvidenskabelige metafortællinger (Plummer 1995:139-40) og transformere dem til underholdende bricolerede selvfortællinger. Når vi ser, at informanternes seksuelle selvfortællinger ofte omhandler sex uden kondom, og at det at tage chancen spiller en central rolle for dem, vidner det om et kulturelt overskud af diskurs. Dette kan vi se illustreret, da jeg spørger Anna, om hun har haft éngangsforhold. Her siger hun: Jeg kan fortælle om det bedste. Ej, jeg kan fortælle om flere. Jeg kan snakke i timer (griner). Men samtidig vidner det også om et underskud af intensitet og krop. For at belyse denne dialektik i informanternes historier er det givende at inddrage den franske filosof Georges Bataille. Batailles samfundsopfattelse er bundet til distinktionen mellem homogenitet og heterogenitet, hvor det homogene karakteriseres af arbejds- og bytte-rationalitet og dermed af reproduktionens mekaniske gentagelse, mens det heterogene, der søges bortvist fra homogeniteten, er markeret som fornuftens andet f.eks. kvalme, seksualitet, orgie, angst, død. Selv om mennesket vil forsøge at fortrænge det heterogene, vil det vedblive at vise sig i eksistensen og socialiteten i sublimeret form (Rendtorff 2004:35) og således også i sproget. I Historien om øjet (Bataille 1999 [1966]) DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg

10 fremgår det, hvorledes de heterogene spor i sproget, som henviser til chancen, bærer hele dynamikken i iscenesatte forløb som en trang til seksuel overskridelse og surrealisme. Det er herigennem, at muligheden for at overskride de moralske, samfundsmæssige og eksistentielle forbud og begrænsninger ligger. Et sådant forløb kaster et fortalt subjekt rundt mellem homogenitet og heterogenitet, sender det ud af værdierne, ud i radikalt ubegrundede begivenhedsrækker og gør det muligt at tale om(kring) det umulige. Vi lever derfor, ifølge Bataille, på fortællinger (Brandt 1999:156). Alligevel er den pornografiske fortælling, ifølge Bataille, muligvis den mest sørgmodige genre, der eksisterer. For det umulige er stadig umuligt. Informanternes historier er ikke pornografiske, men de bygger alligevel på nogle af de samme momenter, eftersom de på mange måder afspejler en sørgende opstemthed og en eftertænksom fjernhed. Oplevelsen er et sted, hvor de aldrig helt kan komme igen. Dette forhold kan belyses yderligere ud fra Walther Benjamins aurabegreb (1998[1938]). Selvfortællingerne afspejler en længsel efter aura, det intense og unikke nu. Fortællingerne er eminent kunstneriske, men forbliver sørgeligt nok simili i forhold til selve oplevelsen. For lige meget hvad, så ligger stemningen ikke i sproget, men et sted i kroppen. Selvfortællingerne er således som et fotografi, et (selv)billede der stædigt, men forgæves forsøger at indfange intensitetens præmisser. Opsummerende finder jeg derfor, at informanterne udtrykker et refleksivt overskud og en evne til selviscenesættelse, som er ganske bemærkelsesværdig. Deres historier er sjove, og det til trods for, at de, sagt på en gammeldags moderne måde, indeholder oplevelser, hvor de løber en risiko. Det at tage chancen er jo samtidig en historie om at løbe en risiko, for de to aspekter hænger uløseligt sammen. Dette dobbelte aspekt betyder, at den historie, som var ganske underholdende i et chance-perspektiv, er ganske alvorlig i et risikoperspektiv. Men fordi det underholdende element vægtes højere, har selvfortællinger med fokus på chancen også mere ørenlyd. Chancen er underholdende. Fortællinger om risiko virker kedsommelige og på sin vis gammeldags. At mestre begge fortællinger på én gang vidner derfor om et ekstremt overskud til iscenesættelse, men det vidner også om en konflikt imellem flere og sideløbende fortællinger. De gamle moderne og mere alvorlige fortællinger om risiko er ikke afløst af nye ironiske og underholdende historier; de eksisterer side om side med hinanden i informanternes eget fortælleunivers. Yderligere finder jeg, at produktionen af den evige talestrøm afspejler et fundamentalt underskud af intensitet og krop, fordi fortællingerne forsøger at gengive en kropslighed, som ikke kan fanges uden for nuet 5. Eftersom de samfundsmæssige betingelser gør, at den postmoderne bevidsthed lever af intensiveringen, afspejler selvfortællingerne en sørgende opstemthed et underskud af krop og et underskud af den vildskab, som heterogeniteten repræsenterer. Selvfortællingerne viser, at vi lever af vores historier og derfor aldrig 64 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg. 2007

11 rigtig lever i vores krop. Det er via fortællingerne, at vi forsøger at sprænge de moralske og normative begrænsninger, der fanger senmoderne kropslængsler i selvrefleksionens fængsel. Man kan derfor tale om en selvforstærkende proces, hvor længslen efter det ikke-diskursive, i de intensive nu er, forstærkes af den omsiggribende selvkonstruktion og selvfortælling. De to tendenser bliver således sider af samme udvikling i senmoderniteten; ja, de forudsætter hinanden! I længslen efter at undslippe et sprog, der har udartet sig til en række ligestillede fortolkningsrammer og klicheer, bliver det nødvendigt løbende at følge op på sine selvfortællinger som en investering i en selvomsorg og selvforvaltning til trods for, at de kan udfordres og udskiftes med nye. Den religiøse selvfortælling, som gav eksistensen en enestående aura, er for længst borte, og vi må ty til andre midler. Og således bliver det at tage en chance at lade være med at beskytte sig i den seksuelle interaktion til en måde at magte sin selvskabelse. For det første bibringer oplevelserne et øjebliks nu, der sprænger grænserne for det sprog, vi er givet. For det andet indgår oplevelserne i individernes selvfortællinger som noget, der gør disse til særligt unikke og eminente selvfortællinger. Derved kan informanterne opleve, at de magter det eksistentielle problem, der vedrører den kontingens og ambivalens, som kendetegner postmoderne strømninger i senmoderniteten. At tage en chance er således på en og samme tid en form for momentan selvforglemmelse (i nuet via kroppen) og en meningsfuld selvkonstitution (i selvfortællingen). Chancen kompenserer for underskuddet af mening og krop et underskud der udgør et senmoderne grundvilkår for de interviewede unge. Risiko I det følgende vil jeg fremhæve nogle temaer, der er af særlig betydning for den værdiorientering som gælder, når de unge oplever at de løber en risiko i det seksuelle møde, og som står i konflikt med chancens værdisæt. Set udefra gør ambivalensen mellem væren i åbenhed og væren i lukkethed, at spillet med chancen og risikoen er ganske kompliceret for informanterne. Spillet indebærer, at der eksisterer nogle bevægelser, som ensretter individet i definitioner af normalitet og afvigelse, samtidig med at alle muligheder og betydninger er inden for rækkevidde, hvis de tager en chance. Dette forhold kan konkretiseres yderligere i lyset af Bourdieu s overvejelser over tidslighed. Praksis er ifølge Bourdieu ikke noget der foregår i tiden, men noget der skaber tiden, dvs. er temporalisering (Bourdieu 2000 [1997]:206). Den handlende aktør og den sociale verden er således vigtige komponenter for, hvad tid er. I den sammenhæng benytter Bourdieu en spil-metafor for det at deltage i det sociale liv. Et givet felt kan betragtes som et spil, hvor specifikke regler gælder for overhovedet at være med i kampen for at vinde. En informant, der benytter spil-metaforik, er Karen. Jeg spørger hende, om DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg

12 hun på noget tidspunkt har tænkt over, at hun kunne blive smittet med seksuelt overførte sygdomme, og hun svarer: Jo, men først senere hen. Jeg har spillet hasard ligesom dem, der bruger hele deres formue på et casino. Jeg har jo også lært, nu hvor jeg er sammen med en mand som jeg har lyst til at give mig fuldstændigt hen til [ ] at puha hvor jeg nu synes, at det er nedtur at gå i byen og finde en eller anden lort, som har brugt en eller anden parfume, som man slet ikke kan klare eller adr for satan. Jeg er kommet meget langt væk fra det der. Der kan man godt sige, at jeg har dyrket det i en sådan ekstrem grad, at jeg er gået helt i den anden grøft. Det er selvfølgeligt altid en balance. I Bourdieu s teori om temporaliseringen gælder, at der i det præsente (i nuet) er en tilstedeværelse af det kommende. Vi er selv medspillere og samtidigt medkonstruktører af spillet. Den gode spiller kender spillet så godt, at han kan forudse sine fremtidige muligheder og dermed investere i spillet med fordel 6. Karen illustrerer dette. Ifølge hende kendte hun ikke spillet så godt, at hun kunne forudse sine fremtidige muligheder i spillet. Hun så ingen fremtid i det, netop fordi hun fuldstændigt overgav sig til chancen. Fremtiden eksisterede således ikke som et reflekteret potentiale på det tidspunkt. Hun tabte derfor, ifølge hende selv, spillet og brugte hele sin formue på et casino, som hun selv beskriver det. To af de andre informanter, Karl og Anna, forsøger derimod at balancere deres satsninger i forhold til nogle moderne objektiverede regler, der giver dem mulighed for at indfri deres forventninger til fremtiden til det lange løb. Karl og Anna ønsker at kontrollere spillet; de ønsker at kontrollere sig selv i tiden som en praksis fordi de har en fornemmelse af at kunne ødelægge det kommende i nuet. Med andre ord handler det for dem om ikke at ødelægge deres muligheder i fremtiden. På den måde er nuet, til trods for dets postmoderne karakter, fortsat underlagt en moderne lineær logik, fordi den lineære logik indgår som en betingelse for et fremtidigt menings-indhold. Karl og Anna forener dermed chancen og risikoen i et. Det er ikke alle, som er i stand til det. Karen mistede balancepunktet og faldt til chancens opløsende side, fordi hun ikke fastholdt en lineær temporalisering, men først og fremmest ønskede at give slip på en sådan logik. At tale om det dobbelte perspektiv mellem postmoderne og moderne værdier indfanger således den bevægelse mellem værdisæt i det seksuelle møde, som informanterne hele tiden peger på. Chancen taber sin åbne tidslighed, så snart informanterne skal anskue den lineært. De har ikke tiden (forstået som en specifikt moderne, logisk praksis) til denne åbenhed. Den åbenhed, som ligger i chancen, lukkes når informanterne anskuer chancen som en risiko. Lukketheden skaber paradoksalt nok en tryghed i informanternes orientering 66 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg. 2007

13 i det seksuelle møde, som efterfølgende begrænser rammerne for deres eksistens generelt. Vi kan derfor sammenfattende sige, at informanternes fortolkninger af tiden er bestemmende for, hvorledes de seksuelle oplevelser erkendes og italesættes. Dermed kan vi se, hvorledes de seksuelle oplevelser er en praksis, der skaber tiden, og hvorledes risikoen bliver et (be)greb til at overkomme seksualitetens foruroligende tidslighed. I den senmoderne livsverden er tiden genstand for en nystrukturering. Nystruktureringen er et forsøg på at overkomme de generelle ambivalenser, der ellers kendetegner væren i senmoderniteten. Det er i den henseende bekvemt at holde fast i moderne begreber, fordi de giver tryghed. Begrebet om risiko kan derfor bruges som en udvej en måde at flygte fra chancen og de postmoderne værdiers abstrakte mulighedsfelt. Elaborerer vi dette aspekt med Bourdieus sociologiske perspektiv, kan vi forstå balancegangen mellem risiko og chance som en særlig form for normativ og grænsedragende temporalisering af det sociale spil. Den gode spiller kender spillet så godt, at han/hun kan forudsætte sine fremtidige muligheder og dermed investere i spillet med fordel. Dermed er det socialt integrerende at mestre balancegangen mellem chance og risiko, idet bemestringen demonstrerer en kontrol og disciplinering af både krop og selvfremstilling centrale aspekter i konstruktionen af et sammenhængende senmoderne individ. Skam og tavshed Jeg ville aldrig sige det til nogen [at han har haft sex uden kondom], for så ville du blive set ned på helt sikkert. Og jeg ser også ned på andre, jeg ved der har usikker sex, hvis jeg hører det gennem venner. Så det er derfor, at man virkeligt skal holde det for sig selv (Rasmus). Som anført er der et særligt normativt aspekt forbundet med forvaltningen af risiko, men man kunne måske spørge om netop Rasmus eksplicitering af risikoens privathed skyldes, at han betegner sig som homoseksuel og derfor er en del af et miljø med en særlig norm om sikker sex. Flere af de heteroseksuelle informanter udtrykker dog den samme form for tilbagetrukkethed i forhold til risikoen. En forklaring, der holder fast i homoseksualiteten, kan altså kun indfange en lille del af det, der spiller ind i den seksuelle værdiorientering. Aspektet skal derfor uddybes yderligere. Karen er en af de heteroseksuelle informanter, der italesætter den privatiserede angst og begrebsliggør den som skam. Hun oplever, at hun har sat sit liv mere på spidsen end andre og siger: Altså jeg synes faktisk, at alle omkring mig har været i hvert fald lidt mere fornuftige og ansvarsbevidste. Jeg har jo brugt meget tid på at skamme mig DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg

14 For at forstå den skam, som Karen og Rasmus taler om, er det relevant at udvide perspektivet på risikoen og den privatiserede angst ved at inddrage nogle pointer fra kulturantropologen Mary Douglas (Douglas og Calvez 1990; Douglas 1994) 7. I Risk and Blame gennemgår Douglas en række ligheder mellem præmoderne samfunds forvaltning af fare og moderne samfunds forvaltning af risici. I takt med at risikobegrebet er blevet en mere integreret del af den objektiviserende videnskab, er der sideløbende foregået en stigende moralisering af fare en moralisering der kan sammenlignes med opfattelser af synd i præmoderne samfund (Douglas 1994:25). Nutidens risici ligner synden, idet begge er forbundet med en konstant og vedvarende moralisering af farer (ibid.26). Ifølge Douglas bliver risiko-forestillingen i dag en måde at forstå og forudse individuelle farer. Intentionen er at beskytte det enkelte individ imod farer, som kan påføres af fællesskabet, men moralen er hæftet på risiko-begrebet til trods for, at begrebet angiveligt bygger på videnskabelig objektivitet. Pointen er, at forestillingen om risici stadig er med til at etablere et moralsk fællesskab og et fælles fjendebillede, der kan minde om syndens integrerende betydning i præmoderne samfund (Douglas 1994:28). Douglas fremhæver yderligere, at det rationalistiske risikobegreb i videnskabens og objektivitetens navn kategoriserer specifikke farefulde momenter i samfundet det være sig bestemte populationsgrupper (risikogrupper) eller en bestemt adfærd (risikoadfærd) uden at reflektere den moralske eller normative magt, der ligger i de objektive risikodefinitioner. På den led er begrebet om og erfaringen af risiko en social proces. For Douglas er der derfor tale om en kulturel stempling, når den statistiske kalkulation vælger sit fokus, og hun understreger, at risikobegrebet er et politisk og moralsk begreb, når ansvaret for risici placeres. Der er altid nogen eller noget, der skal pålægges skylden. Hun siger: Under the banner of risk reduction, a new blaming system has replaced the former combination of moralistic condemning the victim and opportunistic condemning the victim s incompetence (ibid.16). Risiko er således en social proces, og informanternes privatisering af skamfølelsen kan forstås i lyset af denne proces og dens skyldspålæggelse. Sociologen Deborah Luptons (1995) tanker om risiko kan tilføje forståelsen yderligere aspekter. Ifølge Lupton er det karakteristisk, at de, der i dag ikke tager højde for helbredsmæssige risici, bliver betragtet som syndere. Hun skriver: Those who are deemed at risk become the sinners, not the sinned against, because of their apparent voluntary courting of risk (Lupton 1995:90). 68 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg. 2007

15 Hun eksemplificerer denne antagelse med, at f.eks rygere eller folk med overvægtsproblemer ofte får at vide, at deres helbredsproblemer er selvvalgte. Ifølge den gængse diskurs har de bevidst valgt at udsætte sig selv for en helbredsmæssig risiko, fordi de ikke besidder nok viljestyrke og dermed lider af moralsk svaghed. De bliver derfor opfattet som en samfundsmæssig byrde og udgift og udgør dermed en trussel imod det moralske fællesskab. Risikotagende individer er irrationelle individer, der fører sig selv bag lyset og handler uansvarligt. Det er derfor selvforskyldt, hvis de i fremtiden bliver ramt af sygdom. På den måde mener Lupton, at det er blevet normalt i en sundhedspolitisk diskurs at kategorisere dem, der løber en risiko, som nogle der har mistet herredømmet over selvet (Lupton 1995:90). Luptons pointer er oplysende i forhold til informanternes pinlighedsoplevelser og selvbebrejdelser. De interviewede siger netop, at de mister fornuften som mistede de herredømmet over sig selv. De har således, ifølge diskursen om risiko, ikke mestret deres vilje og lider dermed af moralsk svaghed. Men heller ikke skammen er ensbetydende med at informanterne vælger at beskytte sig imod seksuelt overførte sygdomme. Dette kan Anna hjælpe os med at belyse. Hun fortæller om et tidspunkt, hvor hun fik konstateret klamydia: Jeg kan huske, at jeg bare var sådan flov og bange for at det betød, at jeg ikke kunne få børn og sådan noget. Angst over det, men det har jo desværre ikke betydet, at jeg så begyndte at passe på vel? Selv om risikoen for seksuelt overførte sygdomme kan opleves som noget skamfuldt, pinligt og isolerende, så formår denne logik alligevel ikke konsekvent at spille ind på det nu, hvor informanterne har muligheden for at vælge beskyttelsen til. Og det er måske, fordi intensiteten i chancen ophæver den ensomme tilstand, som skammen sætter os i. Christopher Lasch hævder i Eliternes oprør og forræderiet mod demokratiet (1996) skammens fravær i nyere vestlig kultur. Skammen har, ifølge Lasch, historisk bidraget til en anstændig afstand og skillelinje mellem privat og offentlig, men den har nu udspillet sin rolle. At tale om skammens fravær i dag synes dog at være for forenklet (Skårderud 1999: ). Det er således en misforståelse at betragte en stigende offentliggørelse og seksualisering af det offentlige rum som tegn på skamløshed. Jeg vil mene, at der med vores ideal om blotlæggelse og afsløringer i selvfortællinger kan ses en tendens til, at kravene i det so-ciale antager nye former, men dette betyder ikke, at skammen forsvinder. Den er blot privatisereret i en sådan grad, at vi næsten har mistet sproget om den 8. Skammen er blevet tavsere og mere ensom, end den tidligere har været, men den er ikke forsvundet. Sammenfattende kan det derfor fremhæves, at et karakteristisk træk ved informanternes orienteringer i det seksuelle møde er en privatisering af den DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg

16 angst, som følger af at løbe en risiko. Dette skyldes en særlig form for eksistentiel fremmedhed og rodløshed, der vugger mellem chancens udefinerbare oplevelser og risikoens forklarende og kategoriserende dynamik. Problemet for informanterne er netop, at de ikke kan forklare, hvorfor de løb en risiko, men kun efterfølgende fortryde og bekende. Forklaringens kraft er derfor svækket i takt med privatiseringen af risikoansvaret. Individet står alene tilbage med ansvaret for at begrunde sine risikable handlinger og har kun sig selv at bebrejde. Ifølge en moderne logik er risikovillighed udtryk for en moralsk svaghed, alt imens risikovillighed ifølge postmoderne logik er udtryk for en åbenhed og en vilje til at gribe chancen. Postmoderne værdier i det seksuelle møde er således i konflikt med de moderne værdier i det seksuelle møde. Kontingensen og ambivalensen er stadig påtrængende, alt imens individet selv og alene er henvist til skamfuldt at tage kampen op imod disse usikkerheder. Konklusion Der optræder en lang række modsigelser og vekselvirkninger i den seksuelle værdiorientering i senmoderniteten, som påvirker de unges måde at forholde sig til og beskytte sig imod sexsygdomme. Disse bevægelser synes at være medkonstituerende for mange handlinger. Seksualitetens oplevelser og erfaringer påvirkes af senmodernitetens værdikonflikter, idet fortolkningsrammens værdimæssige divergenser forklarer de seksuelle oplevelser forskelligt. Således kan informanterne ikke inden for risikoens moderne fortolkningsramme legitimt handle og efterstræbe chancens impulsive og intensive oplevelser. Samtidig giver bruddet med den moderne logik brændstof til chancens oplevelser. De intense oplevelser bryder forudsigelighedens logik, men kan ikke rationelt eller værdimæssigt legitimeres, da oplevelserne står alene og for sig selv i et enkelt nu. Chancens oplevelser kan kun legitimeres inden for de underholdende selvfortællinger. Undersøgelsens refleksioner om tid har yderligere vist, at chancen og risikoen som værdiorienteringer afstikker rammerne for en særlig spatial temporal erfaring; seksualiteten kan ophæve den lineære temporalitet og dermed skabe et særligt rum et slags epistemologisk frirum. Inden for dette er det i orden, at der ikke findes nogen mening med oplevelserne, det er legitimt at give sig hen uden begrundelse. I dette rum er det legitimt at løbe en risiko. De seksuelle oplevelser har således ikke et fast værdimæssigt helle. De er hverken fuldstændigt postmoderniserede eller fuldstændigt moderne (i idealtypisk betydning af disse ord). Således er dele af senmoderniteten kendetegnet ved, at impulsive handlinger bliver forbundet med en refleksiv fordømmelse eller undren. Dette gælder selvsagt både informanternes egen værdimæssige forklaringer og andres. Denne uafklarede tvetydighed betyder, at kondomet er en symbolsk barriere for den postmoderne væren, hvis værdisæt særligt eftertragtes af informanterne. Undersøgelsen har således tegnet et billede, der kan bane vejen for 70 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg. 2007

17 at forstå brugen/ikke-brugen af kondom som andet end blot fysisk adfærd eller udtryk for vidensmæssig utilstrækkelighed. Undersøgelsen viser netop, at fravalget af kondom kan skyldes, at mængden af viden tynger og næsten tvinger de unge ud i oplevelser, der vasker den viden af dem, som de har tilegnet sig, og som tynger og til tider handlingslammer eksistensen. Det er derfor også et spørgsmål, om vi overhovedet kan tale om, at de seksuelle oplevelser bygger på en social omverdensforståelse, eller om de kun har subjektet som centrum for oplevelsen? I bund og grund er oplevelserne sociale, fordi chancen forudsætter en åbenhed og tolerance for samvær, som ikke er givet med den moderne risikologik. Det kan godt være, at oplevelserne ikke er baseret på meningsfuld handlen (i moderne betydning), men de er om noget underholdende (især via selvfortællingerne) og livsbekræftende, og det til trods for at de ikke kan begrundes positivt ud fra modernitetens logik. Dette er i sig selv et paradoks, fordi det at tage en chance og have sex uden kondom indbefatter en reel risiko også for den anden og dermed må betragtes som en asocial adfærd inden for et socialt møde. Alligevel rummer chancen muligheden for at tolerere utraditionelle handlinger, som inden for risikoens logik ville blive betragtet som meningsløse, unormale eller endog sygelige. Chancen har intet rationelt formål, men søges blot med henblik på at nyde nuet i fællesskab med et andet menneske blot og bare for dette nu s fællesskab. Der synes endda i interviewmaterialet at tegne sig en desperation efter at være rigtigt og autentisk sammen med et andet menneske at føle noget. Det er en desperation efter at bryde risikoens individualisering og ensomhed og bare være sammen i et enkelt autentisk nu. Alligevel finder informanterne, trods ihærdig søgen, ingen eksistentiel tryghed i nuet. Tilværens kontingens åbnes i stedet op som resultat af informanternes pendlertilværelse mellem to modsatte værdiorienteringer. Derfor forsøger de løbende at lukke dette eksistentielle problem ved at genideologisere risikoens logik og værdisæt. Chancens logik henviser således til en flygtig, men åben social relation, alt imens risikoens logik henviser til en længerevarende og formålsrettet, men lukket relation. Vi kan således forstå seksualiteten som et socialt rum med sin egen tidslighed, der indbefatter en række muligheder for at slippe for den refleksivitet, der tynger individet i senmoderniteten. Realiseringen af denne mulighed denne chance prioriteres frem for at afstå fra oplevelsen eller mere forbeholdent at bruge kondom. Afgørende er derfor, at forebyggende og sundhedspædagogiske tiltag tager højde for, at unge i dag lever af at tage en chance og godt kender til den risiko, som er forbundet med at have sex uden kondom. En forebyggelse af sexsygdomme bør derfor tage højde for dette aspekt ved at inddrage viden om den livsverdens-kontekst, som de unge befinder sig i. Her nytter det ikke at få moralske kvaler ved tanken om, hvordan de unge forvalter deres seksualitet. DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg

18 Noter 1. Som bekendt findes der adskillige måder at begribe den nuværende tilstand i moderne vestlige samfund på. Således taler Ulrich Beck (1986) om risikosamfund, Scott Lash anvender termen informationssamfund (1999), andre kalder dette nye for postmodernitet, således Bauman (1992,1993), alt imens Giddens beskriver samfundets forandrede tilstande med termen senmodernitet. Jeg har valgt at anvende senmodernitet som den overordnede term, selv om postmodernitet på mange måder bedre rammer nutidens værdiorientering. Problemet med begrebet postmodernitet er imidlertid, at der deri ligger en radikalitet, som kan være misvisende. Vi er ikke post det modernes idealer om oplysning og normativitet, men befinder os snarere i en gråzone af kompleksitet, der indeholder både noget postmoderne og noget moderne. 2. Informanterne er alle bosiddende i København, med varierende uddannelses- og arbejdsbaggrund. Der er således både informanter med ingen uddannelse, og med kortere, mellemlang og videregående uddannelse. Et centralt aspekt ved undersøgelsen er rekrutteringen af både homoseksuelle og heteroseksuelle informanter. Dette har været vigtigt for at bryde med den gængse kategorisering af risikogrupper og risikoadfærd, som ellers kendetegner en stor del af den hidtidige forskning i seksuel adfærd og seksuelt overførte sygdomme. 3. Jeg vender i analysen af interviewmaterialet tilbage til yderligere sociologiske undersøgelser. 4. Jeg har valgt at anvende udtrykket sex uden kondom som betegnelse for handlinger, hvor informanterne ikke har beskyttet sig imod seksuelt overførte sygdomme. Intentionen med ordvalget har været at undgå betegnelser som f.eks risikosex, usikker sex, eller ubeskyttet sex, da disse ofte er blevet anvendt i forbindelse med forebyggelse og derved ensidigt ligger inden for den tankegang, som risikobegrebet refererer til. 5. Naturligvis er det mig, der i denne sammenhæng har bedt informanterne om at tale og fortælle; men set i perspektiv af hvad også Foucault (1994 [1974]) og Plummer (1995, 2003) fremfører, så kommer fortællingerne med en udpræget lethed. En lethed der peger på, at fortællingerne altid allerede er fortalt. 6. Oplevelsen af tid har at gøre med det forhold, der eksisterer mellem aktørens forventninger og aktørens muligheder i spillet. Tidsoplevelsen er indlejret i forholdet mellem på den ene side habitus, dvs. den enkeltes dispositioner for at være og handle, og på den anden side feltet som et socialt kosmos af objektiverende regler, og dermed mulighederne for at indfri forventningerne. Den almene form for temporalisering generelt i samfundet er blot én form for temporalisering, men tager sig ud som doxa (Bourdieu 2000: ). Tanken om temporalisering eller tidsliggøren går tilbage til Heidegger. Han skriver i Sein und Zeit (2001 [1927]), at tiden må bestemmes på baggrund af tidsliggørelsen: Zeit ist ursprünglich als Zeitigung der Zeitlichkeit (ibid. 365). 7. Der findes naturligvis en række forskellige former for skam op igennem historien, og der er selvfølgelig en betydelig kulturel forskellighed i, hvad man skammer sig over. Min pointe er dog, at individet i senmoderniteten skammer sig over at løbe en risiko, men at det at løbe en risiko nogle gange er en forudsætning for overhovedet at være i den senmoderne verden. 8. Ifølge den norske psykiater Finn Skårderud (1999) er beretningen om vestlig kultur ikke beretningen om tabt skam, men snarere om en skam gået fra en kollektiv norm til en individuel norm. En sådan skam kan hæmme individet langt mere end den kollektive, da den ikke kan forvandles til en ydre fjende som flere kan være sammen om at bekæmpe. I stedet er individet indiskutabelt alene med skammen (ibid ). Litteratur: Bauman, Zygmunt 1991: Modernity and ambivalence. Cambridge: Polity Press. Bauman, Zygmunt 1992: Intimations of Postmodernity. London: Routledge. 72 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg. 2007

19 Bataille, Georges 1994[1945]: Chancen. I: Den hovedløse Batailles kosmologi. Århus: Forlaget Anis. Bataille, Georges 1999[1966]: Historien om Øjet. København: Rævens Sorte Bibliotek. Beck, Ulrich 1997[1986]: Risikosamfundet. København: Hans Reitzels Forlag. Benjamin,Walter 1998[1935]: Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder. I: Walter Benjamin: Kulturkritiske essays. København: Samlerens Bogklub. Bourdieu, Pierre 2000 [1997]: Pascalian Meditations. Cambridge: Polity Press. Brandt, Per Aage 1999: Det umulige. I: Bataille, Georges: Historien om øjet. København: Rævens Sorte Bibliotek. Buck-Morss 1999: The Dialectics of Seeing Walter Benjamin and the Arcades Project. Cambridge: MIT Press. Deverell, Katie & Alan Prout 1995: Sexuality, Identity and Community Reflections on the MESMAC Project. I: Aggleton, Peter et al. (ed).: AIDS: Safety, Sexuality and Risk. London: Taylor and Francis. Douglas, Mary 1994: Risk and Blame Essays in Cultural Theory. London: Routledge. Douglas, Mary and Marcel Calvez 1990: The Self as Risk Taker: A Cultural Theory of Contagion in Relation to AIDS. I: The Sociological Review, 38 (3): Foucualt, Michel 1994[1974]: Viljen til viden Seksualitetens historie bd.1. København: Det lille forlag. Frederiksberg kommune 1999: Ung 99 En seksuel profil: En beskrivelse, Rapport 1, Frederiksberg, Forebyggelsessekretariatet, Bornholms Amt. Giddens, Anthony 1996: Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzels Forlag. Heede, Dag 1992: Det tomme menneske. København: Museum Tusculanums Forlag. Heidegger, Martin 2001[1927]: Sein und Zeit. Tübingen: Max Niemeyer Verlag. Heinskou, Marie Bruvik 2004: Mellem risiko og chance senmoderne værdiorienteringer i det seksuelle møde. Kandidatspeciale. København: Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Kangas, Ida et al. 2004: A Comparison of Sexual Behavior and Attitudes of Healthy Adolescents in a Danish High School in 1982, 1996 and 2001". I: Population Health Metrics 2004, 2:5. Lasch, Christopher 1996: Eliternes oprør og forræderiet mod demokratiet. Højbjerg: Hovedland. Lash, Scott 1999: Informationcritique. Paper to the conference: UK- Nordic Meeting, CBS September Lupton, Deborah 1995: The Imperative of Health Public Health and the Regulated Body. London: Sage Publications. Patton, Cindy 2000: Migratory Vices. Duke University Press. Plummer, Ken 1995: Telling Sexual Stories. London: Routledge. Plummer, Ken 2003: Intimate Citizenship and the Culture of Sexual Storytelling. I: Weeks, Jeffrey et al.: Sexualities and Society. Cambridge: Polity Press. Rendtorff, Jakob Dahl 2004: Optakten. I: Fransk Filosofi Engagement og struktur, Vor Tids Filosofi. København: Politikens Forlag. DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg

20 Rhodes, Tim 1995: Theorizing and Researching Risk : Notes on the Social Relations of Risk in Heroin Users Lifestyles. I: Aggleton, Peter et al: AIDS: Safety, Sexuality and Risk. London: Taylor and Francis. Richardson, Diane 1996: Contradictions in Discourse: Gender, Sexuality and HIV/ AIDS. I: Holland & Adkins: Sex, Sensibility and the Gendered Body. MacMillan. Schmidt, Lars Henrik 1999: Sundhedspædagogikken og jagten på livsindhold. I: Diagnosis III. København: DPI. Skårderud, Finn 1999: Uro. København: Tiderne Skifter. Sundhedsstyrelsen 2007: Ung åriges seksualitet viden, holdninger & adfærd, v. Lisbeth B. Nielsen, Institut for sociologi, socialt arbejde & organisation, Aalborg Universitet. Ziehe, Thomas 1989: Ambivalenser og mangfoldighed. København: Politisk revy. Vilhelm Hammershøi. Interiør med plante på spillebord (Bredgade 25). Ca Malmø museum. 74 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/18. årg. 2007

Københavns Universitet. Seksualitet mellem risiko og chance Heinskou, Marie Bruvik. Published in: Dansk Sociologi. Publication date: 2007

Københavns Universitet. Seksualitet mellem risiko og chance Heinskou, Marie Bruvik. Published in: Dansk Sociologi. Publication date: 2007 university of copenhagen Københavns Universitet Seksualitet mellem risiko og chance Heinskou, Marie Bruvik Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

At gå i behandling og gå fra den igen

At gå i behandling og gå fra den igen STOF nr. 20, 2012 At gå i behandling og gå fra den igen - Jeg har ofte undret mig over, hvorfor misbrugere, som har behandlersystemet i ryggen, alligevel ikke formår at bryde ud af deres stofmisbrugende

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte. Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen

Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte. Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte Det postmoderne En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Sløjfemodellen og kvalificeret selvbestemmelse gradbøjet til praksis Kvalificeret selvbestemmelse som et praksisanvendeligt ledelsesredskab Erfaringer fra

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu. Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

MENTORVÆRKTØJER ONLINE

MENTORVÆRKTØJER ONLINE S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d.

Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d. Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d. E-mail: jea@sfi.dk Hvordan er det at være ung i et forbrugssamfund? Hvad kan

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

seksualundervisning og dialog med unge

seksualundervisning og dialog med unge Sundhedspædagogik & og Sex & Samfunds formål og principper for seksualundervisning og dialog med unge Lone Smidt Projektleder og pædagogisk fagmedarbejder ls@sexogsamfund.dk Mål for oplægget om sundhedspædagogik

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Læreren kan også blive flov

Læreren kan også blive flov Læreren kan også blive flov Når Sex & Samfund underviser lærere i seksualundervisning handler det bl.a. om at lære dem at sætte grænser i undervisningen. Kræver lærer fyret for at vise porno. Sådan lød

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

RISIKOSOCIOLOGI At destabilisere risikobegrebet: Pluralitet: Kultur Etnicitet Køn Alder Nationalitet KONTEKSTEN Idrætssociologi for sundhed Idrætssoci

RISIKOSOCIOLOGI At destabilisere risikobegrebet: Pluralitet: Kultur Etnicitet Køn Alder Nationalitet KONTEKSTEN Idrætssociologi for sundhed Idrætssoci HVAD ER RISIKO OG RISIKOSOCIOLOGI? L.F.Thing, IFI. 2009 DISPOSITION Risiko set i et samfundsperspektiv At præsentere to forskellige risikosociologiske traditioner Applicere til idrætsfeltet 1 RISIKOSOCIOLOGI

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan? Seksualiteten rummer * Biologiske aspekter * Psykologiske

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Tips til kvinden der jagter drømmemanden.

Tips til kvinden der jagter drømmemanden. Tips til kvinden der jagter drømmemanden. Hvor er drømmemanden? Hvorfor falder jeg for den forkerte? Hvorfor bliver jeg såret? Hvorfor fungerer det ikke? Copyright 2012 www.denrigtigemand.dk Dette skrift

Læs mere