STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 3. KVARTAL 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 3. KVARTAL 2016"

Transkript

1 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL

2 Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning Lønstigningstakterne på det private arbejdsmarked har gennemgående været moderate i de senere år. Lønstigningstakten tiltog lidt i løbet af og ind i, men har det seneste år været ret stabil. Udviklingen skal blandt andet ses i sammenhæng med stigende beskæftigelse, faldende ledighed og en ganske svag prisudvikling. I. kvartal udgjorde lønstigningerne, pct. på DA-området, hvilket er på niveau med stigningstakten for ifølge KonjunkturStatistikken. Stigningen i reallønnen på DA-området er forøget i forhold til og udgjorde således, pct. i. kvartal. Stigningen i reallønnen skal ses i sammenhæng med den historisk lave forbrugerprisinflation, der ikke har været over pct. siden udgangen af. Forbrugerprisinflationen har i flere måneder i været nede på, pct. og udgjorde, pct. i juli. Den aktuelt svage prisudvikling er sammensat af et decideret prisfald på varer (inkl. energi) og en lav prisstigningstakt på tjenester. Prisudviklingen på varer dæmpes især af udviklingen i olieprisen, der fortsat giver faldende energipriser. De seneste år har tjenesteprisinflationens bidrag til den samlede inflation været under gennemsnittet for perioden januar -juli. I de kommende år skønnes inflationen at være moderat, da den igangværende konjunkturgenopretning forventes at være træg. Den årlige lønstigningstakt i staten var, pct. i. kvartal, hvilket var pct.-point højere end samme kvartal sidste år ifølge Danmarks Statistiks lønindeks. På det kommunale område var den årlige lønstigningstakt, pct. i. kvartal, mens lønstigningstakten i regionerne udgjorde, pct. i. kvartal. I steg de samlede medarbejderomkostninger inden for industrien med, pct. i Danmark og,9 pct. i udlandet. Lønkonkurrenceevnen målt ved forskellen i stigningen i medarbejderomkostningerne i Danmark og udlandet blev således forbedret med, pct.-point. Stigningen i medarbejderomkostningerne i industrien har generelt været højere i Danmark end i udlandet siden. Den danske lønstigningstakt lå under den udenlandske lønstigningstakt fra. kvartal og frem til og med. kvartal, hvorefter den har ligget lidt over de seneste tre kvartaler. Lønkonkurrenceevnen, målt ved forskellen i stigningen i enhedslønomkostningerne korrigeret for udviklingen i den effektive kronekurs, er forbedret med knap pct.-point i. Det skyldes blandt andet udviklingen i den nominelle kronekurs, der blev påvirket af både en styrket dollar og yen over for euroen igennem. Set over et længere tidsrum blev lønkonkurrenceevnen forværret betydeligt fra til, hvorefter der generelt er indtruffet en mærkbar forbedring frem til. Fra har udviklingen været omtrent flad. Lønkonkurrenceevnen er efter dette mål på omtrent samme niveau som i, men ca. pct. svagere end i. Udviklingen skal dog også ses i lyset af en samtidig forbedring af bytteforholdet, som har styrket den relative værdi af eksporten. Opgøres lønkonkurrenceevnen ved den relative lønkvote, som tager højde for bytteforholdsforbedringer, er Danmarks lønkonkurrenceevne således bedre i end i.

3 . Statistikudvalgets kommissorium I forbindelse med fælleserklæringen fra 9 blev der nedsat et Statistikudvalg med repræsentanter fra DA, LO, Arbejds-, Finans- og Økonomiministeriet. Udvalget fik til opgave løbende at vurdere den faktuelle udvikling i arbejdsomkostningerne i Danmark og udlandet. I august 999 blev Statistikudvalgets arbejde genoptaget med følgende kommissorium: "I forlængelse af trepartsdrøftelserne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter d.. august 99 er det besluttet at igangsætte et udvalgsarbejde (jf. i øvrigt Statsministeriets papir om organisering af trepartsarbejdet, der blev fremlagt og godkendt på mødet) med det formål at kortlægge og analysere den stedfundne udvikling i arbejdskraftomkostninger i Danmark og i udlandet. Udvalget skal herunder se på lønudviklingen men også på øvrige faktorer af betydning for udviklingen i konkurrenceevnen. Som udgangspunkt skal udvalget fortsætte det tidligere Statistikudvalgs arbejde med fremlæggelse af analyserne i den form, der er opbygget her. Udvalget består af repræsentanter for Finansministeriet (formand), Arbejdsministeriet, Økonomiministeriet, DA og LO. Udvalgets sekretariat varetages af Finansministeriet og Økonomiministeriet i fællesskab. Udvalgets mere konkrete opgaver er: at analysere og vurdere udviklingen i de direkte og indirekte arbejdskraftomkostninger i Danmark og udlandet, at følge prisudviklingen og udviklingen i reallønnen. Udvalget udarbejder en årlig statusrapport, der foreligger i. kvartal." Som følge af ministerielle ressortomlægninger mv. består udvalget fra. juni af Finansministeriet (formand), Beskæftigelsesministeriet, DA og LO. Siden marts har en repræsentant fra Nationalbanken deltaget i møderne med status som observatør og analysebidragsyder. Udvalgets sekretariat varetages aktuelt af Finansministeriet. Statusrapporten bygger på den seneste statistik for løn, priser og produktivitetsudvikling, hvilket for nærværende primært vil sige: DA s KonjunkturStatistik (. kvartal ) og StrukturStatistik (). Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor samt stat og kommuner (. kvartal ). Danmarks Statistiks foreløbige kvartalsvise nationalregnskab (. kvartal ). DA s Internationale Lønstatistik (. kvartal ) suppleret med statistik fra OECD (. kvartal ). Danmarks Statistiks opgørelse af prisudviklingen (juli ). Eurostats opgørelse af prisudviklingen i udlandet (juli ). Eurostats, OECD s og BEA s årlige opgørelser til beregning af enhedslønomkostninger (). Til at kortlægge og analysere den stedfundne udvikling i medarbejderomkostninger i Danmark og i udlandet benyttes i denne rapport to lønbegreber: timefortjenesten pr. præsteret time og samlede medarbejderomkostninger pr. præsteret time. Timefortjenesten afspejler, hvor meget den beskæftigede samlet set får for sit præsterede arbejde inkl. konjunkturbestemte betalinger som fx overtid, mens de samlede medarbejderomkostninger angiver de omkostninger for arbejdsgiveren, der er forbundet med ansættelse af en medarbejder. Forskellen mellem timefortjenesten og de samlede medarbejderomkostninger udgøres af de øvrige medarbejderomkostninger herunder omkostninger til uddannelse og arbejdsgivernes uddannelsesbidrag (AUB) mv. Redaktionen er afsluttet den. oktober

4 . Lønudviklingen i Danmark Den årlige lønstigningstakt i timefortjenesten (inkl. genetillæg) for hele DA-området udgjorde ifølge DA s KonjunkturStatistik, pct. i. kvartal, jf. tabel. Lønstigningstakten har dermed været uændret de seneste fire kvartaler. Lønstigningstakten er imidlertid øget en anelse i forhold til den gennemsnitlige lønstigningstakt for og. I et historisk perspektiv er lønstigningerne fortsat relativt lave. Den største forøgelse i stigningstakten i forhold til ses inden for fremstilling, mens lønstigningstakten er nærmest uændret inden for byggeriet og service. Stigningstakterne inden for byggeriet er steget noget siden. kvartal, hvilket blandt andet skal ses i lyset af den igangværende konjunkturfremgang i dansk økonomi. Fordelt på ansættelsesforhold var lønstigningstakten for arbejdere og funktionærer på henholdsvis, pct. og, pct. i. kvartal. For begge grupper er lønstigningstakten dermed omtrent uændret sammenlignet med. kvartal. Tabel Årlig procentvis stigning i timefortjenesten (inkl. genetillæg). kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. DA i alt,,,,,,,,,, Arbejdere,,,,,,,,,, Funktionærer,,9,,,,,,,, Fremstilling,,9,9,,,,,,, Bygge og anlæg,,,,,,,,,, Service,,,,9,,,,,, Kilde: DA s KonjunkturStatistik. Referenceforløbet er grundlæggende baseret på en beregningsteknisk antagelse om fuldt procentuelt gennemslag af ændringerne i overenskomsterne på DA/LO-området. Forløbet opgøres som summen af bidrag fra lønsatser, pension og andet (herunder fritvalgsordningen), jf. figur. Figur Overenskomstmæssigt referenceforløb og faktisk lønstigning på DA/LO-området (å/å) (å/å) 9 Satser Pension Andet Faktisk ekskl. genetillæg (KS) Faktisk ekskl. genetillæg (SS) Anm.: De kvartalsvise stigninger i referenceforløbet er baseret på den midterste månedsobservation i kvartalet, hvilket omtrent svarer til måleperioden i KonjunkturStatistikken. Referenceforløbet, der består af satser, pensioner og andet, er opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: DA s KonjunkturStatistik (KS) og StrukturStatistik (SS) og egne beregninger.

5 På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt og påvirkes af blandt andet konjunktursituationen og muligheden for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Disse forhold vil være væsentlige kilder til afvigelser mellem den faktiske lønstigningstakt og det beregningstekniske referenceforløb for den private sektor. Hertil kommer de forskellige lønsystemers funktionsmåder. Referenceforløbet er derfor et forholdsvist usikkert pejlemærke for den faktiske lønudvikling. DA s StrukturStatistik Ifølge DA s StrukturStatistik er stigningen i den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg for voksne lønmodtagere opgjort til,9 pct. i. Det er, pct.-point højere end i, idet lønstigningstakten steg fra,9 pct. i til, pct. i for arbejdere og fra, pct. i til, pct. i for funktionærer. Den samlede stigningstakt i er dermed øget i forhold til både og, jf. tabel. Tabel Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste (ekskl. genetillæg) voksne lønmodtagere 9 DA i alt,,,,,,,9 Arbejdere,9,,,,,9, Funktionærer,,,,,,, Industrien,,,9,,,,9 Bygge og anlæg,,,,,,, Service,,9,9,,,, Medarbejderomkostninger,,,,,,,9 Kilde: DA s StrukturStatistik. Lønstigningstakterne har været relativt ensartede på tværs af hovedbrancherne i. Inden for både service og byggeriet var stigningstakten på, pct., mens den var,9 pct. inden for industrien. Den største fremgang i stigningstakten fra til var inden for service, hvor den steg med, pct.-point. I er lønstigningstakten i StrukturStatistikken knap, pct.-point lavere end den gennemsnitlige årsstigningstakt (ekskl. genetillæg) opgjort på basis af den kvartalsvise KonjunkturStatistik, der udgjorde, pct. Dermed fortsætter de seneste års tendens til forskelle i lønstigningstakterne mellem StrukturStatistikken og KonjunkturStatistikken. Afvigelserne i de to statistikker skyldes blandt andet metodiske forskelle, herunder indregningen af ændringer i arbejdskraftens sammensætning, jf. boks. Set over perioden - har den gennemsnitlige lønstigningstakt i de to statistikker dog næsten været ens, jf. tabel.

6 Tabel Stigning i timefortjenesten (ekskl. genetillæg) ifølge DA s KonjunkturStatistik og StrukturStatistik 9 Gns. - Gns. 9- Konj. Stat.,,,,,,9,,,,,,,,,,,, Struk. Stat.,,,,,,,,,,,,,,,,9,, Anm.: Stigningstakten for de enkelte år ifølge KonjunkturStatistikken er beregnet som et simpelt gennemsnit af årstigningstakterne for de fire kvartaler i det pågældende år. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og StrukturStatistik. Boks Lønstigningstakter ifølge DA s StrukturStatistik og KonjunkturStatistik DA s StrukturStatistik og KonjunkturStatistik er to centrale kilder til beskrivelse af lønudviklingen i Danmark. DA s årlige StrukturStatistik bruger lønoplysninger fra virksomheder på DA-området med to eller flere ansatte. StrukturStatistik dækker knap. ansatte (heraf godt. voksne, mens resten er elever og unge under år) svarende til knap halvdelen af beskæftigelsen inden for den private sektor. Den kvartalsvise KonjunkturStatistik er baseret på en repræsentativ stikprøve på ca. 9. virksomheder, der samlet set dækker ca.. voksne lønmodtagere. StrukturStatistikkens overordnede formål er at belyse lønstrukturen på et meget detaljeret niveau, mens KonjunkturStatistikkens primære formål er at belyse udviklingen i lønstigningstakten på kvartalsbasis. Konjunktur- Statistikken bidrager således med informationer om lønudviklingen, som er mere aktuel end StrukturStatistikken. Lønstigningstakterne ifølge de to statistikker supplerer hinanden. Derfor er det vigtigt at have overblik over, hvordan stigningstakterne i de to statistikker forholder sig til hinanden. Stigningstakterne i StrukturStatistikken beskriver grundlæggende lønudviklingen fra et kalenderår og til efterfølgende kalenderår. Produktionstiden er omtrent et halvt år, jf. at StrukturStatistik der indeholder oplysninger om lønstigningerne fra til blev offentliggjort i juni. KonjunkturStatistikken måler ændringer mellem midterste lønperiode i to på hinanden følgende kvartaler, og offentliggøres ca. seks uger efter udløb af det sidste kvartal, jf. fx at KonjunkturStatistikken for. kvartal normalt offentliggøres medio august. StrukturStatistikken indeholder information om lønudviklingen for langt mere detaljerede grupper end Konjunktur- Statistikken. Det mest detaljerede niveau i KonjunkturStatistikken er for en given delbranche, mens Struktur- Statistikken leverer information om udviklingen for specifikke arbejdsfunktioner eller uddannelser. Når valget står mellem at bruge stigningstakterne fra StrukturStatistikken eller KonjunkturStatistikken, er der også andre forhold at være opmærksom på end blot spørgsmålet om, hvorvidt man har brug for de mest aktuelle tal eller tal for specifikt afgrænsede grupper. For et givet år kan lønstigningstakten ifølge de to statistikker nemlig godt afvige noget, men set over en længere periode har den gennemsnitlige lønstigningstakt været ensartet, jf. tabel. Afvigelserne i stigningstakterne for enkeltår skyldes nogle grundlæggende forskelle statistikkerne imellem:. Lønbegreberne er forskellige. StrukturStatistikken medtager samtlige A-skattepligtige betalinger, som betales fra arbejdsgiveren til lønmodtageren, samt pension. I udgangspunktet indeholder KonjunkturStatistikken de samme lønelementer som StrukturStatistikken. Dog medtages ikke betalinger, som falder uden for statistikkens måleperiode. Det drejer sig eksempelvis om betalinger, som er af uregelmæssig karakter, så som bonus, efterreguleringer, fritvalg- og SH-betalinger.. Der er forskelle i datagrundlaget. Stigningstakterne i StrukturStatistikken bygger på informationer fra samtlige virksomheder inden for DA-området uanset størrelse, mens KonjunkturStatistikken er baseret på en stikprøve. Denne stikprøve er dækkende for hovedparten af de ansatte på virksomhederne, da virksomheder med mere end ansatte automatisk er inkluderet.. Måleperioderne er forskellige. StrukturStatistikken bygger på datagrundlaget for et helt kalenderår, mens KonjunkturStatistikken kombinerer data fra de midterste lønperioder i de fire kvartaler (dvs. februar, maj, august og november) som grundlag i beregningen af lønstigningerne. Med denne model kan der være betalinger, som falder uden for KonjunkturStatistikkens måleperiode, men som indgår i StrukturStatistikkens stigningstakter.. Stigningstakterne udregnes forskelligt. KonjunkturStatistikkens stigningstakter bygger på et fast-vægts princip, som korrigerer for populationssammensætningseffekter. I modsætning hertil korrigeres der ikke for ændringer i sammensætningen af medarbejdergrupper, når stigningstakten i StrukturStatistikken udregnes. Stigningstakterne baseres dog alene på ansættelsesforhold på virksomheder, der indgår i begge perioder. Virksomheder med markante ændringer i antal ansatte mellem måleperioderne indgår ikke ved beregningen af stigningstakter. Herved reduceres betydningen af ændringer i populationens sammensætning.

7 Danmarks Statistiks lønindeks Danmarks Statistik offentliggør kvartalsvise lønindeks for den samlede private sektor samt for staten, kommunerne og regionerne. Den årlige stigning i Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor udgjorde, pct. i. kvartal, hvilket er uændret i forhold til. kvartal og lidt højere end den gennemsnitlige stigning for, jf. tabel. Tabel Årlig procentvis stigning i timefortjenesten (inkl. genetillæg). kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. Privat sektor,,,,,,,,,, Staten,9,,,9,,,,,, Kommuner,,,,9,,,9,,, Regioner,,,,,,,,,, Kilde: Danmarks Statistik. DA s og Danmarks Statistiks opgørelser for de private lønstigninger har fulgt hinanden forholdsvis tæt. Der er dog en tendens til, at stigningstakterne er lidt lavere ifølge Danmarks Statistiks opgørelse, som har været særligt tydelig siden. kvartal, hvor den gennemsnitlige årsstigningstakt frem til og med. kvartal er, pct. ifølge Danmarks Statistik, mens den ifølge DA er, pct. Afvigelserne forklares primært ved forskelle i anvendelsen af datagrundlaget og de beregningsmetoder, der knytter sig til anvendelsen. Desuden adskiller resultaterne sig også på grund af forskelle i lønbegreber, idet DA måler lønnen pr. præsteret time, mens Danmarks Statistik opgør lønnen pr. betalt time. Endelig er der også forskel i statistikkernes dækningsområder. Danmarks Statistiks indeks omfatter fx den finansielle sektor, der ikke indgår i populationen for DA s KonjunkturStatistik, som netop alene måler lønudviklingen for virksomheder inden for DA-området. Derudover indgår elever og unge i populationen hos Danmarks Statistik. Den offentlige lønudvikling har været præget af relativt store udsving i de seneste år, jf. figur. Den generelle udvikling afspejler i høj grad profilen i overenskomsterne, herunder udmøntningen af den såkaldte reguleringsordning. I perioden 999 til udlignede reguleringsordningen pct. af forskellen mellem den private og offentlige sektors lønudvikling. Hvis den private sektor eksempelvis havde haft en højere lønstigning end den offentlige sektor, blev der tillagt pct. af forskellen til de aftalte generelle lønforbedringer, mens det omvendte gjorde sig gældende, hvis den offentlige lønudvikling var større end den private. Der blev i indgået nye treårige overenskomster (OK) på det offentlige område, som dækker. april til. marts. Reguleringsordningen videreføres i denne periode, men er suspenderet i, så der ikke foretages en eventuel positiv udmøntning i. Ved OK blev reguleringsordningen endvidere aftalt videreført i en asymmetrisk form, idet forskellen bliver udlignet med pct., hvis den offentlige lønudvikling har været højere end den private lønudvikling. Denne ordning kaldes også privatlønsværnet. Privatlønsværnet blev i aktiveret i regionerne med en udmøntning på -, pct. og udmøntes i oktober med -, pct. for kommuner og -, pct. for regioner. Herudover er det indgået følgende hensigtserklæring i overenskomstforliget på det statslige område: Parterne er enige om, at det er en fælles målsætning at bringe den i indledte forskel i lønudviklingen mellem den private og

8 offentlige sektor til ophør i den næstkommende overenskomstperiode (fra og frem). Det er således den fælles målsætning, at det statslige og private lønindeks med basisår senest i den næstkommende overenskomstperiode er sammenfaldende. Den årlige lønstigningstakt i staten var, pct. i. kvartal, hvilket var pct.-point højere end i samme kvartal sidste år. I staten har den faktiske lønudvikling historisk set ligget i gennemsnit ca., pct.-point højere end referenceforløbet siden, jf. figur. Figur Udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks på det private og offentlige område Figur Faktisk lønudvikling og teknisk referenceforløb i staten Privat Stat Kommuner Regioner Referenceforløb Faktisk Anm.: Referenceforløbet i figur er baseret på den samlede aftalte overenskomstramme i staten (Finansministeriet/CFU). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. På det kommunale område var den årlige lønstigningstakt, pct. i. kvartal, mod, pct. i gennemsnit i, jf. figur. I regionerne har lønstigningstakten udgjort, pct. i. kvartal, efter gennemsnitligt at have ligget på, pct. i, jf. figur. I kommunerne har reststigningen ligget på knap, pct. i, imens reststigningen for regionerne har udgjort knap, pct. i. Det er højere end reststigningen for staten, der har udgjort, pct. i. Det står i modsætning til den gennemsnitlige udvikling siden.

9 Figur Faktisk lønudvikling og teknisk referenceforløb i kommuner Figur Faktisk lønudvikling og teknisk referenceforløb i regioner Referenceforløb Faktisk - 9 Referenceforløb Faktisk - Anm.: Referenceforløbet i figur baseres på aftalerne på det kommunale område (KL/KTO). Referenceforløbet i figur er baseret på overenskomstaftalerne RLTN/KTO/AC/FOA samt RLTN/Sundhedskartellet. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Der kan forekomme væsentlige forskelle mellem de opgjorte lønstigningstakter for offentligt og privat ansatte. Set over en længere årrække har de offentlige og private lønninger vokset i omtrent samme tempo, jf. figur. Det skyldes blandt andet reguleringsordningen. I tiden omkring finanskrisens udbrud steg deoffentlige lønninger mere end de private, hvorefter der er sket en gradvis tilpasning. I lyset heraf blev der i forbindelse med OK på det statslige område opnået enighed om den fælles målsætning (hensigtserklæringen), at forskellen i lønudviklingen mellem den statslige og private sektor, der er opbygget siden, skal udlignes i overenskomstperioden fra, jf. også hensigtserklæringen ovenfor. Lønindekset for statslige lønninger har siden starten af ligget på niveauet for de private lønninger, mens lønindekset for kommuner og regioner fortsat ligger over, jf. figur. Det bemærkes dog, at indeksniveauerne er følsomme over for valg af basisår (indeks ). Figur Danmarks Statistiks lønindeks på det private og offentlige område Indeks (K=) 9 Indeks (K=) Privat Stat Kommuner/regioner Anm.: Det anvendte lønbegreb er timefortjeneste pr. betalt time. Dvs. fortjenesten i alt pr. præsteret time inkl. såvel lønomdtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, men ekskl. ferie- og andre uregelmæssige betalinger, herunder særlig feriegodtgørelse. Kilde: Danmarks Statistik. Det bemærkes dog, at der i figur anvendes som basisår, mens der i hensigtserklæringen på det statslige område henvises til den lønudvikling, der kan opgøres ved brug af som basisår. 9

10 Reallønsudviklingen i Danmark Siden er reallønsstigningen på DA-området forøget yderligere. Den udgjorde således, pct. i. kvartal mod, pct. gennem. Stigningen er den største siden. kvartal 9. Fremgangen i reallønnen de seneste ½ år kommer efter tilbagegangen i reallønnen igennem -, jf. figur. Stigningerne i reallønnen siden skal ses i sammenhæng med den historisk lave forbrugerprisinflation de seneste år. Figur Udviklingen i real timeløn på DA-området baseret på DA s KonjunkturStatistik og DS s forbrugerprisindeks Figur Udviklingen i real timeløn baseret på Danmarks Statistiks lønindeks og forbrugerprisindeks Realløn Gns. realløn, - Privat Stat Kommuner/regioner Kilde: DA s KonjunkturStatistik, Danmarks Statistik og egne beregninger. Den årlige stigning i reallønnen for ansatte i kommuner og regioner var godt,9 pct. i første halvår, mens de statsansattes realløn steg omkring pct. i samme periode, jf. figur. I som helhed udgjorde den årlige stigning i reallønnen, pct. i kommuner og regioner, mens reallønnen steg knap, pct. på det statslige område i. Der kan forekomme mærkbare udsving i de kvartalsvise årsstigningstakter for reallønnen blandt andet som følge af overenskomstprofilerne, efterreguleringer og volatile poster i forbrugerprisindekset. Derfor skal ændringer i reallønnen fra kvartal til kvartal fortolkes med varsomhed. På det kortere sigt påvirkes reallønsudviklingen desuden af konjunkturerne. På længere sigt er reallønsfremgangen især bestemt af udviklingen i produktiviteten. Øvrige medarbejderomkostninger Virksomhedernes samlede medarbejderomkostninger består af lønmodtagernes timefortjeneste og de øvrige medarbejderomkostninger. DA s StrukturStatistik indeholder en detaljeret opgørelse af de forskellige omkostningselementer. Stigningen i virksomhedernes medarbejderomkostninger pr. time ekskl. genetillæg øgedes fra, pct. i til,9 pct. i ifølge StrukturStatistikken. I var stigningen i de samlede medarbejderomkostninger dermed sammenfaldende med stigningen i timefortjenesten. Forskellen afspejler blandt andet en stigning i offentlige løntilskud mv., lavere finansieringsbidrag og fald i omkostninger til uddannelse og andre personaleomkostninger.

11 . Udviklingen i medarbejderomkostninger i udlandet I steg de samlede medarbejderomkostninger inden for industrien med, pct. i Danmark og,9 pct. i udlandet opgjort på baggrund af tal fra EU-Kommissionen og OECD. Set over en længere periode har stigningen i medarbejderomkostningerne dog generelt været højere i Danmark end i udlandet, jf. figur 9. Figur 9 Udviklingen i de samlede medarbejderomkostninger i Danmark og udlandet, industrien Tabel Skøn for stigning i medarbejderomkostninger i udlandet, hele økonomien vis stigning i forhold til året før EU-Kommissionen (maj ),, OECD (juni ),, Forskel Udlandet Danmark Anm.: De anvendte lønbegreber for Danmark og udlandet er ikke fuldt sammenlignelige. Der er anvendt tal fra DA s Internationale Lønstatistik suppleret med tal fra Eurostat og OECD, hvor tal fra DA ikke er tilgængelige. Udlandet er sammenvejet ud fra vægtene i det effektive kronekursindeks. Kilde: DA, Eurostat, EU-Kommissionen European Economic Forecast Spring, OECD Economic Outlook no. 99 og egne beregninger. I EU-Kommissionens forårsprognose (maj ) skønnes medarbejderomkostningerne i udlandet (hele økonomien) at vokse med, pct. i og, pct. i. OECD (juni ) har nærmest identiske skøn og forventer således stigningstakter for medarbejderomkostningerne i udlandet på, pct. i og, pct. i, jf. tabel. Reallønsudvikling i udlandet I var reallønsudviklingen i udlandet, pct.-point højere i udlandet end i Danmark inden for industrien, jf. tabel nedenfor. Siden årtusindskiftet er den danske realløn i gennemsnit steget, pct. mod, pct. i udlandet som helhed.. Prisudviklingen i Danmark Forbrugerprisinflationen har været svag de seneste år og har således ikke været over pct. siden udgangen af. Siden marts har de årlige prisstigninger (på månedsbasis) ikke oversteget, pct. Forbrugerprisinflationen har i flere måneder i været nede på, pct. og udgjorde, pct. i juli. Prisstigningstakten er dermed fortsat meget lav set i et historisk perspektiv, jf. figur.

12 Figur Forbrugerpris-, vare- og tjenesteinflation Figur Importpriser og kronekurs Indeks (=) Indeks (=) Forbrugerprisinflation Vareinflation Tjenesteinflation Nominel effektiv kronekurs Importpris Kilde: Danmarks Statistik og Nationalbanken. Den aktuelt svage prisudvikling er sammensat af et decideret prisfald på varer (inkl. energi) og en lav prisstigningstakt på tjenester. Prisudviklingen på varer trækkes især ned af udviklingen i olieprisen, der fortsat giver negativ årsstigningstakt for energipriserne. De seneste år har tjenesteprisinflationens bidrag til den samlede inflation været under gennemsnittet for perioden januar -juli. I Økonomisk Redegørelse, august skønnes en forbrugerprisinflation på henholdsvis, pct. i og, pct. i. Skønnene for inflationen er moderate, da den igangværende konjunkturgenopretning forventes at være træg. Den fremadrettede udvikling i oliepriserne udgør det væsentligste usikkerhedsmoment i skønnene for forbrugerpriserne. Kerneinflationen der er givet ved forbrugerprisinflationen ekskl. energi og ikkeforarbejdede fødevarer var afdæmpet i starten af, men har vist en stigende tendens de seneste tre måneder (maj-juli). I juli lå kerneinflationen på,9 pct., hvilket fortsat er lavt set i et historisk perspektiv. Fra til steg den nominelle effektive kronekurs blandt andet som resultat af en styrkelse af både dollaren og yennen over for euroen. Den nominelle effektive kronekurs er steget lidt siden starten af, hvilket dækker over flere modsatrettede bevægelser, jf. figur. Det britiske pund er faldet godt pct. i forhold til euroen, siden briterne stemte for at forlade EU (Brexit) den. juni, hvilket isoleret set har styrket den effektive kronekurs. Samtidig er den amerikanske dollar derimod styrket i forhold til euroen blandt andet som resultat af forventninger om fortsatte pengepolitiske lempelser fra ECB. Udviklingen i valutakurserne har påvirket importpriserne, som steg i starten af oven på to års fald, men igen har oplevet et fald siden midten af.

13 . Prisudvikling i euroområdet Forbrugerprisinflationen i euroområdet er aktuelt også meget lav. Forbrugerpriserne (målt ved årsstigningstakten i det harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP ) udgjorde, pct. i juli mod, pct. i Danmark, jf. figur. Siden udgangen af har den danske inflation ligget over inflationen i euroområdet, men den er i igen under eller lig niveauet for euroområdet. Inflationen ved fastholdte skatter og afgifter (HICP-CT indekset) er aktuelt ens i Danmark og euroområdet, jf. figur. Således var niveauet, pct. i både Danmark og eurozonen i juli. Figur Forbrugerprisinflationen (HICP) Figur Inflation konstante skatter (HICP-CT) Danmark Euroområdet Danmark Euroområdet Kilde: Eurostat.. Lønkonkurrenceevnen Lønkonkurrenceevnen og udviklingen heri over tid kan belyses ved hjælp af en række forskellige mål. Den mest enkle opgørelse fokuserer udelukkende på forskelle i stigningen i medarbejderomkostningerne i henholdsvis Danmark og udlandet. Stigningen i de såkaldte enhedslønomkostninger korrigeret for udviklingen i det effektive kronekursindeks er et andet mål for lønkonkurrenceevnen, der også tager højde for produktivitetsforskelle i henholdsvis Danmark og udlandet. Et tredje mål for lønkonkurrenceevnen er udviklingen i den relative lønkvote, som tager højde for eventuelle forbedringer af bytteforholdet. Udviklingen i medarbejderomkostningerne I steg de samlede medarbejderomkostninger inden for industrien med, pct. i Danmark og,9 pct. i udlandet, jf. tabel. Lønkonkurrenceevnen målt ved forskellen i stigningen i medarbejderomkostningerne i Danmark og udlandet blev således forbedret med, pct.-point. Stigningen i medarbejderomkostningerne i industrien har generelt været højere i Danmark end i udlandet siden. Lønkonkurrenceevnen opgjort som forskellen i stigningen i medarbejderomkostningerne i Danmark og udlandet er i perioden - blevet forringet med, pct.-point om året i gennemsnit. Den danske lønstigningstakt lå under den udenlandske lønstigningstakt fra. kvartal og frem til og med. kvartal, hvorefter den har ligget lidt højere de seneste tre kvartaler. Den eneste forskel på forbrugerpris- og HICP-indekset er ejerboliger, der kun indgår i forbrugerprisindekset. Bytteforholdsforbedringer indebærer, at priserne på de varer og tjenester, som Danmark eksporterer, stiger mere end priserne på de importerede varer og tjenester.

14 Tabel Udvikling i medarbejderomkostninger og lønkonkurrenceevne, industrien Årlig stigning i pct. 9 Gns. - Danmark Medarbejderomkostninger pr. time,,,,,9,,,,, Enhedslønomkostninger,,9, -,9 -, -,,,,, Reale medarbejderomkostninger pr. time,,9,9, -,9,,,,, Udlandet Medarbejderomkostninger pr. time,,,,,,,9,,9, Forskel i medarbejderomkostninger pr. time -, -,, -,,,,,, -, Enhedslønomkostninger -,,,9 -,,,9,, -,, Effektiv kronekurs,,,9 -, -, -,9,, -,9, Lønkonkurrenceevne (relative enhedslønomkostninger, valutakurskorrigeret) -, -,,,,, -, -,, -, Reale medarbejderomkostninger pr. time,,, -, -,,,,,, Anm.: For udlandets medarbejderomkostninger anvendes tal fra Eurostat, BEA og OECD. Enhedslønomkostningerne for Danmark angiver lønsummen i industrien i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT) ifølge Danmarks Statistiks nationalregnskab. For udlandets enhedslønomkostninger anvendes tal primært fra Eurostat baseret på landenes nationalregnskaber. Sammenvejning er foretaget med vægtene i det effektive kronekursindeks. Stigningerne i de reale medarbejderomkostninger angiver stigningerne i medarbejderomkostninger pr. time deflateret med forbrugerprisindekset. Ved beregningen af udlandets stigninger i de reale medarbejderomkostninger er der først beregnet en sammenvejet forbrugerpris, hvorefter stigningen i medarbejderomkostninger er beregnet. Forskel i medarbejderomkostninger pr. time er udlandets fratrukket Danmarks, hvorfor et negativt fortegn betyder en forværring af konkurrenceevnen.. Lønkonkurrenceevnen udregnes ved den relative forskel mellem udlandets og Danmarks enhedslønomkostninger, der valutakurskorrigeres vha. det effektive kronekursindeks. Værdierne i tabellen afspejler år til år-stigninger. Et negativt fortegn afspejler en forværring af den danske konkurrenceevne. Kilde: DA s International Lønstatistik, Bureau of Economic Analysis (BEA), OECD, Eurostat, OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger. I og bidrog en styrkelse af den effektive kronekurs til en forværring af konkurrenceevnen. Den effektive kronekurs blev svækket markant i, hvilket afspejler en styrkelse af både dollaren og yennen over for euroen. I svækkedes kronekursen yderligere som følge af faldet i pundet, efter briterne stemte for at forlade EU den. juni (Brexit). Enhedslønomkostninger Lønkonkurrenceevnen, målt ved forskellen i stigningen i enhedslønomkostningerne korrigeret for udviklingen i den effektive kronekurs, er ifølge de foreløbige nationalregnskabstal forbedret med knap pct.-point i. Set over et længere tidsrum blev lønkonkurrenceevnen forværret betydeligt fra til. Herefter er der generelt indtruffet en forbedring frem til, hvorefter udviklingen har været omtrent flad, jf. figur.

15 Figur Udviklingen i lønkonkurrenceevnen (målt ved relative enhedslønomkostninger) Kronekurs Enhedslønomkostninger Lønkonkurrenceevne Anm.: Udviklingen i lønkonkurrenceevnen er målt ved de relative enhedslønomkostninger i industrien mellem Danmark og udlandet korrigeret for den effektive kronekurs. Enhedslønomkostningerne beregnes som forholdet mellem nominel lønsum og real bruttoværditilvækst (BVT). Udviklingen udregnes med som basisår. Kilde: OECD, Eurostat, BEA, Danmarks Statistik og egne beregninger. Det bemærkes, at medarbejderomkostningerne er baseret på lønstatistik, mens enhedslønomkostningerne er baseret på nationalregnskabstal (forholdet mellem lønsum og bruttoværditilvækst). Anvendelsen af nationalregnskabstal indebærer, at den målte lønkonkurrenceevne kan revideres efterfølgende og i visse tilfælde markant. Samlet set skal bevægelserne i den målte lønkonkurrenceevne navnlig år til år-bevægelser således fortolkes med en vis forsigtighed. Lønkonkurrenceevnen er med disse forbehold svagt forbedret i forhold til i, men ca. pct. svagere end i. Den relative lønkvote I blev lønkonkurrenceevnen, opgjort som den relative lønkvote, forbedret med pct.-point, jf. figur. Op gennem erne er både de danske medarbejderomkostninger i forhold til udlandet og de relative enhedslønomkostninger steget, men udviklingen skal ses i lyset af en samtidig forbedring af bytteforholdet, der har styrket den relative værdi af dansk eksport. Opgøres lønkonkurrenceevnen ved den relative lønkvote, som tager højde for bytteforholdsforbedringer, er Danmarks lønkonkurrenceevne således, pct. bedre i end i. Ligesom det er tilfældet med enhedslønomkostningerne, er opgørelsen af lønkonkurrenceevnen målt ved den relative lønkvote behæftet med usikkerhed.

16 Figur Udvikling i lønkvote i Danmark og udlandet samt relativ lønkvote (akkumuleret siden ) for industrien Indeks (=) Relativ lønkvote (h. akse) Danmark (v. akse) Udlandet (v. akse) - Anm.: Der tages i lønkvoten højde for, at selvstændige bidrager til BVT men ikke aflønnes af lønsummen. Kilde: OECD, Eurostat, BEA, Danmarks Statistik og egne beregninger.

1. Sammenfatning for statusrapporten, 4. kvartal 2017

1. Sammenfatning for statusrapporten, 4. kvartal 2017 Statistikudvalget Statusrapport,. kvartal . Sammenfatning for statusrapporten,. kvartal Lønstigningstakterne på det private arbejdsmarked har gennemgående været moderate i de senere år. Lønstigningstakten

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Læs mere

S T A T I S T I K U D V A L G E T

S T A T I S T I K U D V A L G E T S T A T I S T I K U D V A L G E T STATUSRAPPORT. KVARTAL Nyt kapitel Statistikudvalgets Statusrapport. Sammenfatning Lønstigningstakten på DA-området voksede til ¾ pct. i første halvår efter at have udgjort

Læs mere

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang Lønudviklingen 4. kvartal 2016 6. marts 2017 Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang I 4. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er 0,1 pct.-point højere end

Læs mere

S T A T I S T I K U D V A L G E T

S T A T I S T I K U D V A L G E T STATISTIKUDVALGET S T A T I S T I K U D V A L G E T S T A T U S R A P P O R T. kvartal . oktober. Sammenfatning Lønstigningstakten har været nogenlunde stabil omkring pct. det seneste års tid (fraregnet

Læs mere

Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang

Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang Lønudviklingen 1. kvartal 2017 26. juni 2017 Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang I 1. kvartal 2017 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point lavere end

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 2016 5. december 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 3. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet Lønudviklingen 2. kvartal 2016 10. oktober 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 2. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er uændret

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang

Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang Lønudviklingen 2. kvartal 2017 11. september 2017 Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang I 2. kvartal 2017 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,4 pct., hvilket er 0,3 pct.-point højere

Læs mere

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 1. kvartal 2015 19. juni 2015 Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 1. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,8 pct. Funktionærernes løn

Læs mere

S T A T I S T I K U D V A L G E T

S T A T I S T I K U D V A L G E T STATISTIKUDVALGET S T A T I S T I K U D V A L G E T S T A T U S R A P P O R T. kvartal STATISTIKUDVALGET. Sammenfatning Lønstigningstakten i den private sektor har været aftagende gennem. Den gennemsnitlige

Læs mere

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen Lønudviklingen 3. kvartal 2014 December 2014 Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen I 3. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,7 pct. Funktionærernes løn steg

Læs mere

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 215 18. december 215 Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 3. kvartal 215 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er en stigning

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 2. kvartal 2015 21. september 2015 Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 2. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct. Funktionærernes

Læs mere

Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet

Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet Lønudviklingen 2. kvartal 2014 Oktober 2014 Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet I 2. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,6 pct. Funktionærernes løn steg med 1,9 pct.,

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet

Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 2013 December 2013 Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,6 pct. i 3. kvartal 2013. Funktionærernes timefortjeneste

Læs mere

Lønstigninger lavere end i udlandet

Lønstigninger lavere end i udlandet Lønudviklingen 4. kvartal 2013 Marts 2014 Lønstigninger lavere end i udlandet Den årlige ændring i lønstigningstakten på hele DA-området var 1,6 pct. i 4. kvartal 2013. Funktionærernes lønstigningstakt

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Stærkere dansk lønkonkurrenceevne i 1. kvartal

Stærkere dansk lønkonkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2013 Juli 2013 Stærkere dansk lønkonkurrenceevne i 1. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,8 pct. i 1. kvartal 2013, og dermed ligger den danske

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Nyt om løn, maj 2016

Nyt om løn, maj 2016 Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS

Læs mere

Nyt om løn, juni 2015

Nyt om løn, juni 2015 Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold

Læs mere

KonjunkturNYT uge februar 2017

KonjunkturNYT uge februar 2017 KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er

Læs mere

Nyt om løn, august 2016

Nyt om løn, august 2016 Nyt om løn, august 1 BASERET PÅ. KVARTAL 1 STABIL LØNUDVIKLING FORT- SÆTTER I. KVARTAL 1 Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området DANSKE LØNNINGER STIGER MERE END UDLANDETS For andet kvartal

Læs mere

Lønudviklingen i 3. kvartal 2015

Lønudviklingen i 3. kvartal 2015 NOTAT 15-0637 - POUL 09-12-2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Lønudviklingen i 3. kvartal 2015 Stigende lønudvikling i kommuner, regioner og staten men uændret lønudvikling for

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor 6. december 2013 UWP/MIE (DA) Løn og fravær Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor Til Kontaktudvalg for løn- og fraværsstatistik

Læs mere

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor 1. kvartal 2011

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor 1. kvartal 2011 28. juni 2011 NYHEDSBREV Lønstigninger i den offentlige og den private sektor 1. kvartal 2011 Danmarks Statistik 1 opgør som den eneste statistikproducent lønstigningstakter 2 for både den statslige, den

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor februar 2010

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor februar 2010 NYHEDSBREV Lønstigninger i den offentlige og den private sektor februar 2010 Danmarks Statistik (DS) opgør som den eneste statistikproducent lønstigningstakter 1 for både den statslige, den kommunale/regionale

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Noter til privatlønsværn for aftaleperioden 2016 og 2017

Noter til privatlønsværn for aftaleperioden 2016 og 2017 BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2015 1 Noter til privatlønsværn for aftaleperioden 2016 og 2017 Statistikgrundlaget for privatlønsværnet Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 1. FEBRUAR 216 KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 21 UÆNDRET UDVIKLING I LØNOMKOSTNINGERNE PÅ DA-OMRÅDET Fra 4. kvartal 214 til 4. kvartal 21 steg lønomkostningerne inklusive lønreguleringer, er i pensionsbidrag,

Læs mere

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor - november 2009

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor - november 2009 NYHEDSBREV Lønstigninger i den offentlige og den private sektor - november 2009 Danmarks Statistik (DS) opgør som den eneste statistikproducent lønstigningstakter 1 for både den statslige, den kommunale/regionale

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 20

KonjunkturNYT - uge 20 KonkturNYT - uge. maj. maj Dank Lille fald i beskæftigelsen blandt lønmodtagere i. kvartal Fald i AKU-ledigheden i. kvartal Lavere lønstigningstakter på DA-området i Lille stigning i prisen på engrosvarer

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Stigende lønudvikling 1. kvartal 2016

Stigende lønudvikling 1. kvartal 2016 NOTAT 15-0637 - POUL 09-06-2016 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Stigende lønudvikling 1. kvartal 2016 Stigende lønudvikling i alle sektorer. Reallønnen har det forholdsvis godt, idet

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Lønudviklingen 3. kvartal 2008

Lønudviklingen 3. kvartal 2008 08-0998 - Poul 28.11.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 3. kvartal 2008 Der er nu oplysninger om lønudviklingen for 3. kvartal 2008. I den private sektor steg lønnen

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

KonjunkturNYT uge 46. Fald i BNP i 3. kvartal november Internationalt. Danmark. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder

KonjunkturNYT uge 46. Fald i BNP i 3. kvartal november Internationalt. Danmark. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder KonjunkturNYT uge.- 7. november 7 Fald i BNP i. kvartal 7 -, pct. 7 Danmark Fald i BNP i. kvartal 7 Bilsalget tilbage på normalt niveau i oktober Lønstigningstakten aftog moderat i. kvartal Renter, oliepriser,

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Næsten ens lønudvikling i alle sektorer.

Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. 13-0542 - poul - 17.06.2014 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar) 2014

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. NYT OM LØN Nr. 3 / 2012 *** 21. juni 2012 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Udmøntningen fra reguleringsordningen

Læs mere

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. NYT OM LØN Nr. 3 / 2017 *** 5. september 2017 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen

Læs mere

1. kvartal 2010/2011 Privat Danmarks Statistik 2,2 % 2,3 % 2,2 % 1,9 % DA 2,5 % 2,5 % 2,5 % 2,0 %

1. kvartal 2010/2011 Privat Danmarks Statistik 2,2 % 2,3 % 2,2 % 1,9 % DA 2,5 % 2,5 % 2,5 % 2,0 % NYT OM LØN Nr. 1 / 2011 *** 24. juni 2011 *** Danske Regioner udsender fremover et elektronisk nyhedsbrev Nyt om løn, som vil samle aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Løn- og prisstatistik for installationsbranchen. December 2015

Løn- og prisstatistik for installationsbranchen. December 2015 » Løn- og prisstatistik for installationsbranchen December 2015 Udvikling i danske lønninger og priser 1.1. DA s lønstatistik i forhold til TEKNIQs I den årlige StrukturStatistik opgør Dansk Arbejdsgiverforening

Læs mere

Sagsnr.: VP Direkte tlf.nr.: november Til medlemsorganisationerne. Vedr.: Lønudvikling 3.

Sagsnr.: VP Direkte tlf.nr.: november Til medlemsorganisationerne. Vedr.: Lønudvikling 3. Til medlemsorganisationerne Sagsnr.: 16-0331.5 VP Direkte tlf.nr.: 3347 0626 30. november 2016 Vedr.: Lønudvikling 3. kvartal 2015-2016. /. KRL offentliggjorde den 20. oktober 2016 deres seneste lønstatistik,

Læs mere

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. NYT OM LØN Nr. 2 / 2017 *** 31. maj 2017 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen i den

Læs mere

Lønudviklingen for august som forventet

Lønudviklingen for august som forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for august 2009 - som forventet Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for såvel den offentlige

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Nyt om løn, februar 2014

Nyt om løn, februar 2014 Nyt om løn, februar 214 BASERET PÅ 4. KVARTAL 213 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 213 På DA-området steg lønomkostningerne 1,6 pct. fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 213, hvilket er det samme som forrige

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 33

KonjunkturNYT - uge 33 KonjunkturNYT - uge. august. august Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i. kvartal Uændret lønstigningstakt i. kvartal på DA-området Lave offentlige lønstigninger i. kvartal Forbrugerprisinflationen

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 20

KonjunkturNYT - uge 20 KonjunkturNYT - uge. maj. maj Danmark Firmaernes samlede salg var uændret i. kvartal Svag stigning i beskæftigelsen blandt lønmodtagere Stigning i antallet af nyregistrerede personbiler i april Højere

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Løn- og prisstatistik for installationsbranchen. Maj 2016

Løn- og prisstatistik for installationsbranchen. Maj 2016 » Løn- og prisstatistik for installationsbranchen Maj 2016 Udvikling i løn og priser 1.1. Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik Dansk Arbejdsgiverforening (DA) opgør i deres årlige StrukturStatistik

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 08-0998 - poul - 15.09.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 Lønindeksene for maj måned stiger med 5,6 procent i statens område, 4,6 for den

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 34

KonjunkturNYT - uge 34 KonjunkturNYT - uge 8. august. august Danmark Højere beskæftigelse og lavere ledighed i. kvartal ifølge AKU Fortsat stigning i forbrugertilliden i august Fald i detailomsætningen i juli, men stigning i

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 47

KonjunkturNYT - uge 47 KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere

Læs mere

KonjunkturNYT uge 21

KonjunkturNYT uge 21 KonjunkturNYT uge.-. maj 7 Side af 7 KonjunkturNyt Uge 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er

Læs mere

Nye lønbegreber hos DA

Nye lønbegreber hos DA 11-0715 - poul - 25.07.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Nye lønbegreber hos DA DA har skiftet navne på lønbegreberne i Netstat fra og med 2010 strukturstatistikken. Nedenfor

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse

Læs mere

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007 AKTUEL STATISTIK Nr. 3/7 Den 16. marts 7 Hidtil højeste antal beskæftigede Beskæftigelsesindikatoren opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne for lønmodtagerne viste i. kvartal 6 en kraftigt stigende

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

LønStatistik 2. kvartal 2009

LønStatistik 2. kvartal 2009 Statistik-Nyt. kvartal 9. november 9 LønStatistik. kvartal 9 Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 79 København V Telefon: 9 Redaktion: Fini Beilin Stærkt aftagende lønudvikling - fra,

Læs mere