Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT MARKEDS ARBEJDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT MARKEDS ARBEJDS. Dansk Arbejdsgiverforening"

Transkript

1 ARBEJDS 2 6 MARKEDS Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening

2 Arbejdsmarkedsrapport 26 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DA's formål er som hovedorganisation at koordinere overenskomstforhandlinger og varetage medlemsorganisationernes interesser i forhold til det politiske system. Ansvarsh. red.: Christina Bjørnbak Hallstein Grafisk design: Ole Leif Produktion: DA Forlag Tryk: Schultz Grafisk DA-varenr.: Udgivet: September 26 ISBN:

3 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT September 26 Dansk Arbejdsgiverforening

4

5 Forord Årets arbejdsmarkedsrapport handler om erhvervsuddan- nelser, praktikpladser og faglærtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Knap en ud af fire i arbejdsstyrken har en erhvervsuddannelse, og gruppen af faglærte er en vigtig ressource på det danske arbejdsmarked. De kommende årtier er der udsigt til, at arbejdsstyrken falder. Hovedparten af det fald bliver blandt faglærte, hvis ikke danskernes uddannelsesadfærd og erhvervsdeltagelse ændres. Selv om mange unge starter på en erhvervsuddannelse hvert år, er der alt for mange, som ikke gennemfører den uddannelse, de er startet på. De grundlæggende færdigheder, eleverne har med fra folkeskolen, har afgørende betydning for, om de gennemfører. Derimod er der ingen sammenhæng mellem frafald og ressourcer på erhvervsskolerne. Derfor er det problematisk, at så mange elever forlader folkeskolen uden tilstrækkelige færdigheder til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Dansk Arbejdsgiverforening håber, at rapporten kan være med til at sætte fokus på erhvervsuddannelserne og de udfordringer, der ligger her. Vi håber, at rapporten giver anledning til at diskutere, hvordan vi får flere unge til at gennemføre de uddannelser, som de starter på. Det er helt centralt, hvis virksomhedernes behov for velkvalificeret arbejdskraft skal dækkes fremover. Jørgen Vorsholt Formand for Dansk Arbejdsgiverforening

6

7 2 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning... side 7 1 Elever på Erhvervsuddannelserne.. side 31 Elever på virksomhederne... side 61 Faglærte på arbejdsmarkedet... side 87 Resultater på erhvervsskolerne... side 113 Tal og diagrammer... side 137 Litteraturliste... side 195

8

9 2 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning Færre faglærte på arbejdsmarkedet... side 9 Kun fire ud af ti er med fra start til slut... side 11 Mange elever har svage forudsætninger... side 13 De svageste elever falder fra... side 14 Problemet med frafald stiger... side 16 Stor variation mellem erhvervsskoler... side 17 Flere indvandrere vil være faglærte... side 19 Flere og flere får pladspraktik... side 21 Elever søger kun praktik i kort tid... side 23 Faglærte har god arbejdsmarkedstilknytning.. side 25 Faglærte er fagligt mobile... side 28

10

11 Færre faglærte på arbejdsmarkedet Hvis man synes, at det lige nu er vanskeligt at finde en håndværker, ansætte en sekretær eller tiltrække butiksuddannede - så bare vent! Udbuddet af faglært arbejdskraft er begyndt at falde Det danske arbejdsmarked oplever i disse år et markant skifte. Efter at 15. flere faglærte er kommet i arbejdsstyrken de seneste 2 år, er udbuddet af faglært arbejdskraft begyndt at falde. Om 2 år vil der alene som følge af befolkningsudviklingen være 145. færre faglærte på arbejdsmarkedet i forhold til i dag, hvis ikke danskernes uddannelsesadfærd og erhvervsdeltagelse ændres, jf. figur 1. Figur Faglært arbejdsstyrke falder Arbejdsstyrke (15-64-årige), 1. personer Arbejdsstyrke med erhvervsfaglig uddannelse Arbejdsstyrke med videregående uddannelse KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, DREAM, og egne beregninger. Derimod lidt flere højtuddannede på arbejdsmarkedet Den samlede arbejdsstyrke falder lidt mindre med 125. personer - frem til 227, fordi antallet af personer med en videregående uddannelse i arbejdsstyrken stiger svagt i perioden. Den demografiske udvikling rammer ikke i samme grad denne gruppe, fordi en stigende andel unge har fået en videregående uddannelse. 9

12 Udbuddet af faglært arbejdskraft kan øges ved, at flere får en erhvervsfaglig uddannelse. Effekten på den samlede arbejdsstyrke vil imidlertid være begrænset, fordi personer med uddannelse kun bidrager få år mere på arbejdsmarkedet end personer uden uddannelse set over et helt liv. Faglærtes erhvervsdeltagelse lavere i dag end i 1984 Faglærtes erhvervsdeltagelse er som for alle andre grupper på arbejdsmarkedet faldet de seneste årtier. Således står en større andel faglærte i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet i dag end tidligere. Det gælder stort set alle aldersgrupper, men faldet i erhvervsdeltagelsen er især markant for 6-64-årige faglærte, jf. figur 2. Figur 2 Faglærtes erhvervsdeltagelse faldet siden 1984 Ændring i faglærtes erhvervsfrekvens, pct. point, år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-64 år Alder -15 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Nul efterløn væsentligt bidrag til at øge arbejdsstyrken Faldet i faglærtes erhvervsdeltagelse skyldes især efterlønnens popularitet. Afskaffelse af efterlønnen vil være et væsentligt bidrag til at øge arbejdsstyrken fremover. Hvis efterlønnen helt blev afskaffet, ville det øge det faglærte arbejdsudbud med 92. personer frem til 227. Det vil kunne afhjælpe knap to tredjedele af det fald, som der ellers er udsigt til som følge af befolkningsudviklingen. 1

13 Ny velfærdsreform løser kun lille del af udfordring Den nye velfærdsreform med en stigning i både efterlønsog folkepensionsalder på to år vil kun tilføre arbejdsmarkedet 19. flere faglærte i 227 sammenlignet med i dag. Reformen vil således blot afbøde lidt mere end 1 pct. af det fald, der ellers er udsigt, jf. tabel 1. Tabel 1 Den faglærte arbejdsstyrke kan øges Faglærte i arbejdsstyrken Ændring Ingen initiativer Effekt i 227 i forhold til ingen initiativer: Efterløn afskaffes +92. Efterlønsalder op til 62 år +19. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, DREAM s befolkningsprognose og egne beregninger. Kun fire ud af ti er med fra start til slut Næsten 5. personer begyndte på en erhvervsuddannelse i 24. Men der er mange, der ikke gennemfører den uddannelse, som de er startet på. Seks ud af ti falder fra første erhvervsuddannelse Fire år efter en ny årgang elever er begyndt på en erhvervsuddannelse, er seks ud af ti elever faldet fra. Halvdelen af frafaldet på erhvervsuddannelserne sker på grundforløbet, som er skolebaseret, jf. figur 3. 11

14 Figur 3 Fire ud af ti gennemfører erhvervsuddannelsen Nystartede elever 1 Fuldført grundforløb 71 Påbegyndt hovedforløb Fuldført/i gang med hovedforløb 42 Frafald i alt 58 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Omvalg af uddannelse er største årsag til frafald Omvalg af uddannelse er den væsentligste grund til, at unge hopper fra deres første erhvervsuddannelse. Mere end hver anden, der falder fra, skifter til en ny uddannelse. Hver fjerde finder et arbejde umiddelbart efter frafaldet, jf. figur 4. Figur 4 Frafald skyldes især omvalg af uddannelse Fordeling af elever i 2, der er faldet fra erhvervsuddannelsen efterfølgende, pct. Andet Ledige og anden off. forsørgelse Startet på ny erhvervsudd. Fundet job Startet på anden uddannelse KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 12

15 To ud ti kommer ikke videre efter at være faldet fra Godt to ud af ti elever, der falder fra, kommer hverken i arbejde eller starter på en anden uddannelse. Mange af dem vil være i offentlig forsørgelse på grund af ledighed eller af andre årsager. Mange elever har svage forudsætninger Elever på erhvervsuddannelser har lavere karakterer Personer, der starter på en erhvervsuddannelse, har væsentligt lavere karakterer med fra folkeskolen i dansk og matematik, sammenlignet med unge, der starter på en gymnasial uddannelse. Godt otte pct. af nye elever på erhvervsuddannelserne har et karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen på under seks. Kun tre pct. af eleverne har over 9 i karaktergennemsnit. Blandt nye elever på de gymnasiale uddannelser er det 42 pct., der har over 9 i karaktergennemsnit, jf. figur 5. Figur 5 Flere høje karakterer blandt gymnasieelever 25 2 Andel af elever, der har påbegyndt uddannelsen i 23, pct. Elever påbegyndt grundforløb Elever påbegyndt gymnasiale uddannelser <6 6-6,5 6, ,5 7, ,5 8, ,5 9,5-1 >1 Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 13

16 Kommer oftere fra familier uden tradition for uddannelse Elever, der starter på en erhvervsuddannelse, kommer i højere grad fra familier uden særlig tradition for uddannelse. Knap en ud af fire nye elever har forældre, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt elever i gymnasiet er det kun omkring en ud af ti, hvor forældrene ikke har erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur 6. Figur 6 Mange kommer uden uddannelsestradition Andel elever, hvor forældre ikke har kompetencegivende uddannelse, pct., Erhvervsuddannelse i alt Gymnasial uddannelse KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De svageste elever falder fra Det er ikke nok, at man har skruet hænderne ordentligt på for at blive faglært. Lige så vigtigt er det, at man har fået de grundlæggende færdigheder, som at kunne regne og læse, med fra folkeskolen. Frafald afhænger af kvalifikationer fra folkeskolen Blandt elever med under seks i karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen falder halvdelen fra på erhvervsuddannelsens grundforløb. Det gælder kun hver fjerde blandt elever med mere end 7,5 i karaktergennemsnit, jf. figur 7. 14

17 Figur 7 Karakterer er afgørende for frafald Andel nye elever på grundforløb i 23, der er faldet fra 1. oktober 24, pct <6 6-6,5 6, ,5 7, ,5 8, ,5 >9,5 Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Frafald er også mere kritisk for svageste elever Elever med lavere karakterer har ikke kun højere frafald. Når de falder fra, sker det i langt mindre grad til fordel for en anden uddannelse eller beskæftigelse. Blandt elever, som falder fra på erhvervsuddannelsens grundforløb og har under 7 i karaktergennemsnit fra folkeskolen, skifter 27 pct. hverken uddannelse eller kommer i job umiddelbart efter frafaldet. Blandt elever med over 7 i karaktergennemsnit gælder det 16 pct., jf. figur 8. 15

18 Figur Frafald mere kritisk blandt lavt kvalificerede Andel nye elever, som er faldet fra, og som hverken er kommet i udd. eller job, pct Under 7 i karaktergennemsnit fra folkeskolen Over 7 i karaktergennemsnit fra folkeskolen KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De svagere kvalifikationer fra folkeskolen kan øge risikoen for lavere arbejdsmarkedstilknytning fremover for dem, der ikke kommer videre efter frafald på deres første erhvervsuddannelse. Problemet med frafald stiger Problemet med frafald fra erhvervsuddannelserne er stigende. I 21 var det 23 pct. af eleverne, der faldt fra på erhvervsuddannelsernes grundforløb. Tre år senere var den andel steget til knap 35 pct. Også på hovedforløbet har frafaldet været svagt stigende, jf. figur 9. 16

19 Figur 9 Frafaldet stiger Andel af påbegyndte elever, der falder fra, pct Grundforløb Hovedforløb KILDE: UNI-C. Det stigende frafald skal ses i lyset af Reform 2 Denne udvikling kan bl.a. skyldes ændringer i erhvervsuddannelserne. Reform 2 har givet eleverne større ansvar for undervisningens indhold og afvikling. Det stigende frafald kan skyldes, at elever med svage kundskaber har vanskeligt ved at håndtere det større ansvar. Stor variation mellem erhvervsskoler Erhvervsskolerne er langt fra lige gode til at få eleverne igennem uddannelsen. Det er tilfældet, selvom der tages højde for, at eleverne på de enkelte skoler har forskellige færdigheder med fra folkeskolen, og at de vælger forskellige uddannelser. Stor spredning mellem skoler i fuldførelsesandel På de bedste handelsskoler ligger fuldførelsesgraden for handelsskoleelever på grundforløbet lige over 9 pct. I den modsatte ende har handelsskolerne en fuldførelsesgrad på 7-75 pct., jf. figur 1. 17

20 Figur 1 Stor variation i fuldførelse på erhvervsskoler Andel elever, der har gennemført grundforløb i 23 (korrigeret), pct. 1 9 Handelsskoler Tekniske skoler Erhvervsskoler rangordnet 17 19efter 21 korrigeret fuldførelsesfrekvens KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Færre elever gennemfører på de tekniske skoler På de tekniske skoler er der generelt færre elever, der gennemfører grundforløbet. På de bedste tekniske skoler gennemfører 7-75 pct. af eleverne grundforløbet, mens det blandt de dårligste skoler er 5-55 pct., der gennemfører. Det større frafald på de tekniske skoler kan hænge sammen med, at undervisningen i højere grad er baseret på individualiserede læringsforløb frem for klasseundervisning. Lærerressourcerne er betydeligt højere på de tekniske skoler end på handelsskolerne. Ingen sammenhæng mellem ressourcer og resultater På handelsskolerne er der umiddelbart ingen sammenhæng mellem frafald og ressourcer. Andelen af elever, der fuldfører grundforløbet, er næsten den samme på Lemvig Handelsskole og Holstebro Handelsskole. På Holstebro Handelsskole blev der i 23 brugt omkring 37. kr. pr. årselev, mens der på Lemvig Handelsskole blev brugt 44. kr. pr. årselev, jf. figur

21 Figur 11 Fuldførelse afhænger ikke af økonomi Korrigeret fuldførelsesfrekvens på handelsskoler, grundforløb, pct., Holstebro Handelsskole Lemvig Handelsskole Udgifter til undervisning pr. årselev, 1. kr. KILDE: Specialkørsel Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og egne beregninger. 3. flere kan fuldføre en erhvervsuddannelse Løser en tredjedel af regeringens målsætning Hvis fuldførelsen på både handelsskoler og tekniske skoler svarer til den bedste skole af samme type, ville omkring 3. flere elever fuldføre deres erhvervsuddannelse om året. Det svarer til en tredjedel af regeringens ambition om at hæve andelen af en årgang, der får en ungdomsuddannelse, fra de nuværende 8 pct. til 95 pct. En stor del af målsætningen kan dermed opnås, hvis flere af dem, der allerede er i berøring med erhvervsuddannelsessystemet, faktisk gennemfører. Flere indvandrere vil være faglærte Antallet af indvandrere og efterkommere, der starter på en erhvervsuddannelse, er fordoblet fra 1997 til 24. Dels er denne befolkningsgruppe vokset i perioden, og dels starter en større andel indvandrere på en erhvervsuddannelse. Indvandreres frafald skyldes begrænsede kvalifikationer Frafaldet på erhvervsuddannelserne er højere for indvandrere og efterkommere end for personer med dansk herkomst. Forskellen dækker over, at indvandrere og efterkommeres grundlæggende færdigheder fra folkeskolen er ringere. 19

22 Herkomst har ingen betydning for frafald, når der korrigeres for karakterer. Indvandrere og efterkommere, der starter på en erhvervsuddannelse og har karaktergennemsnit over 7 fra folkeskolen, gennemfører i ligeså høj grad erhvervsuddannelsernes grundforløb som personer med dansk herkomst med samme færdigheder, jf. figur 12. Figur Karakterer afgør frafald, uanset herkomst Andel nye elever på grundforløb i 23, der fortsat er i gang eller har fuldført, pct. Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I alt Karaktersnit under 7 Karaktersnit over 7 Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Indvandrere vælger andre typer uddannelser Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vælger ofte andre uddannelser end personer med dansk herkomst. Hver tredje indvandrer og efterkommer, der starter på en erhvervsuddannelse, vælger en merkantil uddannelse. Kun knap en ud af fire danskere vælger den. Derimod vælger indvandrere og efterkommere i mindre grad fag inden for eksempelvis bygge og anlæg, jf. figur 13. 2

23 Figur 13 Indvandrere vælger merkantil og service Andel af alle, der påbegyndte grundforløb på erhvervsuddannelsen i 24, pct. Personer med dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Merkantil Teknologi og komm. Bygge og anlæg Håndværk og teknik Jord til bord Mekanik, transport og logistik Service KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Flere og flere får praktikplads Højeste antal nye praktikpladser i knapt 1 år De senere år er antallet af praktikpladssøgende reduceret og antallet af praktikpladser steget. Fortsætter tendensen fra de første fem måneder af 26, vil der være oprettet knap 37. nye praktikpladser på virksomhederne i 26. Det er det højeste niveau inden for de seneste knap 1 år, jf. figur 14. Figur 14 Højeste antal nye praktikpladser i 1 år 1. nye praktikpladsaftaler på erhvervsuddannelserne KILDE: UNI-C og egne beregninger. 21

24 Virksomheder på DA-området har flest elever Mere end hver anden elev er ansat på en virksomhed på DA-området. Virksomheder på DA-området har en større andel elever end det øvrige private arbejdsmarked og den offentlige sektor, jf. tabel 2. Tabel 2 Flest elever på virksomheder på DA-området Andel elever Andel beskæftigede Privat sektor DA-området Øvrig privat sektor Offentlig sektor I alt 1 1 KILDE: Danmarks Statistik, DA (StrukturStatistik), AER og egne beregninger. Virksomhederne betaler 6 pct. af udgifter Erhvervsuddannelserne koster godt 14 mia. kr. om året. Heraf betaler virksomhederne knap 6 pct. eller 8,4 mia. kr. i form af løn til eleverne, når de er i praktik og går i skole, jf. tabel 3. Tabel 3 Virksomhederne betaler 6 pct. af udgifterne Udgifter til erhvervsuddannelser, mia. kr., 24 Virksomhederne 8,4 Private 7,7 Offentlige,7 Staten 5,9 I alt 14,3 KILDE: DA (StrukturStatistik 24), Finansloven, Danmarks Statistik, SUstyrelsen, Personalestyrelsen, Det fælleskommunale Løndatakontor og egne beregninger. 22

25 Elever søger kun praktik i kort tid Mange elever finder selv en praktikplads hos en virksomhed. De, der ikke selv har fundet en praktikplads, er videre efter i gennemsnit tre måneder. Elever venter sjældent i lang tid på praktikplads Efter tre måneders søgetid er andelen, der fortsat søger praktik, reduceret med 6 pct. Efter seks måneder er godt en ud af 1 fortsat søgende, og efter 12 måneder er blot to pct. fortsat søgende, jf. figur 15. Figur 15 Kun praktikpladssøgende i kort tid 1 Andel praktikpladssøgende i 24, som fortsat søger praktikplads, pct Søgestart 3. mdr. 6. mdr. 9. mdr. 12. mdr. Statustidspunkt efter registrering som praktikpladssøgende KILDE: Specialkørsel fra Uni-C, Danmarks Statistisk og egne beregninger. Fire ud af ti finder praktik på virksomhed Knap fire ud af ti elever, der har været registreret som praktikpladssøgende, har fået en praktikplads på en virksomhed et år efter. Hovedparten af dem, der har fundet en praktikplads, har fået plads inden for det område, som de ønskede. Yderligere 17 procent er kommet i skolepraktik, jf. tabel 4. 23

26 Tabel 4 Fire ud af ti kommer i virksomhedspraktik Status 12 mdr. efter afgang fra søgekøen til praktik, pct. Har fået praktikplads 37 Har fået skolepraktik 17 Søger igen efter praktik 2 Ikke søgende 44 - ikke i gang med uddannelse eller arbejde 9 I alt 1 ANM.: Tabellen viser, hvordan det er gået elever, der blev registret som praktikpladssøgende for første gang i 24, og som har forladt køen af praktikpladssøgende. KILDE: Specialkørsel fra UNI-C, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 35 pct. er efter 12 måneder ikke længere søgende efter en praktikplads, fordi de har fundet et arbejde eller de er begyndt på en ny uddannelse. Kun knap en ud af ti er ikke kommet videre til anden uddannelse eller arbejde. Bred søgning øger mulighederne for at få praktikplads De elever, som er villige til at søge bredt efter en praktikplads, har lettere ved at finde en praktikplads. Blandt de elever, der ikke længere er praktikpladssøgende og i praktik på en virksomhed, har 15 pct. fået praktik inden for en anden uddannelse end deres førsteprioritet. Blandt elever, der fortsat er søgende, er der 95 procent, som holder fast i deres førsteprioritet, jf. figur

27 Figur 16 2 Større bredde i søgning giver praktikplads Andel, der har skiftet søgeønske til praktikplads, pct Opnået praktikplads Fortsat praktikpladssøgende Status seks mdr. efter registrering som praktikpladssøgende i 24 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Faglærte har god arbejdsmarkedstilknytning Faglærtes erhvervsdeltagelse høj det meste af livet En erhvervsuddannelse giver de fleste en god arbejdsmarkedstilknytning. Faglærtes erhvervsdeltagelse er det meste af livet betydeligt højere end for personer, der alene har en gymnasial uddannelse eller grundskole. Således er lidt mere end 9 pct. blandt alle 4-årige med en erhvervsuddannelse aktive på arbejdsmarkedet. Det er omkring 7 pct. point flere end blandt dem, der har en gymnasial uddannelse, jf. figur

28 Figur 17 1 Faglærtes erhvervsdeltagelse er høj Andel af befolkning i arbejdsstyrken, pct., 25 Gymnasial udd. Grundskole Erhvervsfaglig udd. Videregående udd Alder KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Frem til slutningen af 4-års alderen er faglærtes erhvervsdeltagelse tæt på erhvervsdeltagelsen for personer med en videregående uddannelse. For ældre aldersgrupper falder erhvervsdeltagelsen for faglærte dog markant, fordi faglærtes brug af efterløn er stor. Mange faglærte bruger efterløn I a-kasser, hvor der typisk er mange faglærte, er det cirka 6 pct. blandt 6-66-årige forsikrede, som er på efterløn. Blandt akademikere er det 3 pct., jf. figur

29 Figur 18 Mange faglærte på efterløn Andel på efterløn blandt 6-66-årige med ret til efterløn, pct., 4. kvartal Metal HK Byggeri Akademikere KILDE: Arbejdsdirektoratet og egne beregninger. 27

30 Faglærte er fagligt mobile Skomagerne bliver i dag ikke ved deres læst. Faglærte er fleksibel arbejdskraft og fagligt mobile. Hver anden byggeuddannet arbejder i andre brancher Halvdelen af faglærte udlært inden for byggeriet har således job inden for andre brancher end bygge og anlæg. Blandt faglærte udlært inden for jern og metal er det under 4 pct., der arbejder inden for industrien, jf. figur 19. Figur 19 8 Oprindelig branche ikke endestation Andel faglærte med given uddannelse ansat inden for given branche, primo "Jordbrug og fiskeri" ansat i landbrug mv. "Byggeri" ansat i bygge og anlæg "Grafisk" ansat i industri "Jern og metal" ansat i industri "Service" ansat i off. og personlige tjenesteydelser ANM.: Figuren viser, andelen af faglærte, som er uddannet inden for et givet fag, og som arbejder i den pågældende branche. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Mange faglærte har andre job end typisk faglært arbejde To ud af ti faglærte er ansat i arbejde på højere niveau, end deres uddannelsesbaggrund svarer til. Det kan eksempelvis være faglærte i lederjob på erhvervsskolerne eller autodidakte programmører. Kompetencer kan således være erhvervet via erfaring eller oplæring og behøver ikke at være formelle færdigheder, jf. figur 2. 28

31 Figur 2 Mange faglærte har andre jobfunktioner Fordeling af faglærtes jobfunktioner primo 24, pct Arbejde på højere niveau Faglært arbejde Arbejde på lavere niveau ANM.: Figuren omfatter beskæftigede lønmodtagere, dvs. selvstændige indgår ikke. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 29

32

33 2 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side Erhvervsuddannelserne - et overblik... side Nye elevers almene kvalifikationer... side Frafald på erhvervsuddannelserne... side 47 Appendiks 1.1 Hvad er en erhvervsuddannelse?... side 58

34

35 1.1 Indledning og sammenfatning Personer, der begynder på en erhvervsuddannelse, har væsentlig lavere karakterer med fra folkeskolen end elever på de gymnasiale uddannelser. Tre pct. af elever på erhvervsuddannelser har over 9 i snit Seks ud af ti falder fra første erhvervsuddannelse Godt otte pct. af elever på erhvervsuddannelserne har et karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen på under 6, og kun tre pct. af eleverne har over 9 i karaktergennemsnit. Blandt elever på de gymnasiale uddannelser har 42 pct. over 9 i karaktergennemsnit. Seks ud af ti nye elever gennemfører ikke den erhvervsuddannelse, de oprindeligt begyndte på. Hovedparten af frafaldet sker allerede i starten af uddannelsen i løbet af det skolebaserede grundforløb. Over halvdelen af frafaldet skyldes omvalg af uddannelse. Yderligere en fjerdedel kommer umiddelbart i job, efter at de er faldet fra. To ud af ti elever, som falder fra, kommer imidlertid ikke i gang med en anden uddannelse eller finder et arbejde. Frafald afhænger af kvalifikationer fra folkeskolen. og er mere kritisk for lavt kvalificerede Indvandreres frafald skyldes begrænsede kvalifikationer Frafald på erhvervsuddannelserne hænger tæt sammen med elevernes kvalifikationer fra folkeskolen. Halvdelen med under 6 i karaktergennemsnit falder fra på grundforløbet. Blandt elever med over 7,5 i karaktergennemsnit er det kun omkring en fjerdedel. Blandt personer med lave karakterer fra folkeskolen er der samtidig en større andel, som hverken skifter uddannelse eller kommer i job umiddelbart efter frafald. Det øger risikoen for lavere tilknytning til arbejdsmarkedet. Indvandrere og efterkommere har et højere frafald end personer med dansk herkomst, men det skyldes altovervejende gruppens ringere kvalifikationer fra folkeskolen. Blandt elever med et karaktergennemsnit på over 7 fra folkeskolen er frafaldet på erhvervsskolerne det samme for indvandrere og personer med dansk herkomst. 33

36 1.2 Erhvervsuddannelserne et overblik Efter folkeskolen er der to hovedveje i uddannelsessystemet: De gymnasiale ungdomsuddannelser, som er studieforberedende, og erhvervsuddannelserne, som giver erhvervskompetence. 15. personer er i gang med en erhvervsuddannelse I 24 var knap 227. personer i gang med en ungdomsuddannelse. Heraf var næsten halvdelen i gang med en erhvervsuddannelse, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Mange elever i erhvervsuddannelsessystemet elever Almengymnasial uddannelse 7 Erhvervsgymnasial uddannelse 36 Erhvervsfaglig uddannelse heraf erhvervsuddannelse 15 Ungdomsuddannelser i alt 227 ANM.: Almengymnasial uddannelse omfatter gymnasiet, HF, studenterkurser og adgangskurser til videregående uddannelser. Erhvervsgymnasial uddannelse omfatter hhx, htx og adgangseksamen til diplomingeniøruddannelsen. Erhvervsfaglig uddannelse omfatter ud over erhvervsuddannelser også social- og sundhedsuddannelser, pædagogisk grunduddannelse, landbrugsuddannelser og uddannelser på søfartsområdet. Efterfølgende omfatter dette kapitel alene erhvervsuddannelserne. KILDE: Danmarks Statistik. Flere og flere begynder på en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne begynder med et grundforløb, der er skolebaseret, jf. appendiks 1.1. I 24 begyndte 47.5 personer på grundforløbet. Tilgangen til grundforløbet er steget med 3.5 personer fra 21 til 24. I samme periode er antallet af fuldførte grundforløb faldet fra godt 3. i 21 til ca. 28. i 24, jf. figur

37 Figur 1.1 Flere i gang med en erhvervsuddannelse 1. personer 5 4 Påbegyndt grundforløb på erhvervsuddannelse Fuldført grundforløb på erhvervsuddannelse KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Frafaldet på erhvervsuddannelserne har således været stigende i perioden. Demografi har derimod ingen væsentlig betydning for udviklingen. Seks ud af ti elever på erhvervsuddannelser er mænd Flere indvandrere vil være faglærte Seks ud af ti nye elever på erhvervsuddannelserne er mænd. Knap to tredjedele, der begynder på grundforløbet, er under 2 år. Godt 2 pct. er mellem 2 og 25 år, mens de resterende 15 pct. er over 25 år. I 24 begyndte omkring 5. ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på et grundforløb. Antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der begynder på en erhvervsuddannelse, er fordoblet fra 1997 til 24. Størrelsen af en ungdomsårgang af indvandrere og efterkommere er i samme periode kun vokset med knap 5 pct., jf. figur

38 Figur 1.2 Flere indvandrere vil være faglærte Antal indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, 1997 = indeks Påbegyndt grundforløb på erhvervsudd Ungdomsårgang ANM.: En ungdomsårgang er beregnet ud fra aldersfordelingen blandt personer, der begynder på et grundforløb på en erhvervsuddannelse i det enkelte år. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 36

39 Flere indgange til erhvervsuddannelsessystemet Merkantil indgang har den største søgning Der findes syv indgange til erhvervsuddannelsessystemet, hvor fagligt beslægtede uddannelser er samlet, jf. boks 1.1. Den merkantile indgang er det største uddannelsesområde, og omkring en fjerdedel af alle elever begynder her. Boks 1.1 De syv hovedindgange til erhvervsuddannelserne Grundforløbene på erhvervsuddannelserne er grupperet i syv indgange, som ligner hinanden fagligt: Bygge og anlæg: Tømrer, murer, vvs, glarmester, bygningsmaler, snedker, struktør. Fra jord til bord (hotel, køkken, levnedsmiddel og jordbrug): Anlægsgartner, bager, konditor, detailslagter, gastronom (kok), receptionist, tjener. Håndværk og teknik: Finmekaniker, industrioperatør, oliefyrstekniker, plastmager, smed, værktøjsmager, ædelmetalstøber. Mekanik, transport og logistik: Chauffør, lager, lufthavneoperatør, mekaniker, redder, vognmaler. Service: Beklædningshåndværker, frisør, serviceassistent, sikkerhedsvagt, skomager, tandklinikassistent, urmager. Teknologi og kommunikation: Data- og kommunikation, elektriker, forsyningsoperatør, fotograf, frontline pcsupporter, grafisk trykker, mediegrafiker, skiltemaler, webintegrator. Det merkantile område: Detailhandel, handel, kontor, kundekontakt, sundhedssekretær. 37

40 Mange indvandrere vælger merkantil eller service Indvandrere vælger andre uddannelser end personer med dansk herkomst. Indvandrere og efterkommere vælger oftere en merkantil uddannelse eller en serviceuddannelse, mens gruppen til gengæld er underrepræsenteret inden for byggeog anlægsuddannelserne og inden for uddannelserne fra jord til bord, jf. figur 1.3. Figur 1.3 Indvandrere vælger merkantil og service Andel af alle, der påbegyndte grundforløb på erhvervsuddannelsen i 24, pct. Personer med dansk herkomst Merkantil Teknologi og komm. Bygge og anlæg Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Håndværk og teknik Jord til bord Mekanik, transport og logistik Service KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Salgsassistent og kontor populære På erhvervsuddannelsernes hovedforløb er uddannelserne salgsassistent og kontor de mest populære. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vælger i højere grad end personer med dansk herkomst, uddannelser som tandklinikassistent og automekaniker, jf. tabel

41 Tabel 1.2 Top 5 uddannelser Andel af nye elever i 24, pct. Dansk herkomst Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Salgsassistent 14 Kontoruddannelse 15 Kontoruddannelse 14 Salgsassistent 11 Træfag 7 Tandklinikassistent 11 Elektriker 5 Automekaniker 7 Gastronom 4 Datakommunikation 5 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 39

42 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer Folkeskolesnit på 7,2 blandt fremtidens faglærte Personer, der begynder på en erhvervsuddannelse, har relativt begrænsede kvalifikationer fra folkeskolen. Karaktergennemsnittet fra 9. klasse i dansk og matematik er 7,2 mod 8,7 blandt nye elever på de gymnasiale uddannelser, jf. figur 1.4. Figur 1.4 Gymnasieelever har højere karakterer Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse Karaktergennemsnit for alle, der starter på grundforløb Merkantil Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Håndværk og teknik Jord til bord Mekanik, transport, logistik Service Gymnasial uddannelse ANM.: Figuren viser karakterer fra folkeskolen for elever, der for første gang begyndte på de pågældende uddannelser i 23, jf. boks 1.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Kun tre pct. af nye elever har over 9 i snit Godt otte pct. blandt nye elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb har et karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen på under 6, og kun tre pct. af eleverne har over 9 i karaktergennemsnit. Til sammenligning har 42 pct. af nye elever på de gymnasiale uddannelser over 9 i karaktergennemsnit, jf. figur

43 Figur 1.5 Flere høje karakterer blandt gymnasieelever 25 2 Andel af elever, der har påbegyndt uddannelsen i 23, pct. Elever påbegyndt grundforløb Elever påbegyndt gymnasiale uddannelser <6 6-6,5 6, ,5 7, ,5 8, ,5 9,5-1 >1 Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse ANM.: Se figur 1.4. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Hver fjerde elev på erhvervsuddannelsen læser dårligt De begrænsede kvalifikationer fra folkeskolen betyder, at en ud af fire af de yngste elever, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, har så begrænsede læseevner, at de har vanskeligt ved at anvende læsning i deres fortsatte uddannelse og arbejdsliv. Yngre elever på de erhvervsfaglige uddannelser ser også mindre positivt på skolegang, har lavere udbytte af sociale relationer i folkeskolen og har mere negative holdninger til læring og uddannelse end deres jævnaldrende kammerater på de gymnasiale uddannelser, jf. Egelund og Andersen (26). 41

44 Boks 1.2 Specialkørsel om elever på erhvervsuddannelserne Analyserne i afsnit 1.3 og 1.4 bygger hovedsageligt på en specialkørsel fra Danmarks Statistik, som følger nye elever på erhvervsuddannelserne og gymnasiale uddannelser gennem uddannelsessystemet. I specialkørslen indgår kun nytilgangen af elever, der begyndte på uddannelsen i 2 og 23. Dermed koncentreres analysen om personer, der første gang stifter bekendtskab med den pågældende ungdomsuddannelse. I 23 er ca. to tredjedele af eleverne, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse, nye elever. Elever, der for eksempel tidligere er faldet fra en erhvervsuddannelse og begynder igen på en anden eller samme erhvervsuddannelse, indgår ikke i datasættet. Elever, der skifter ungdomsuddannelse fra erhvervsuddannelse til en gymnasial uddannelse eller omvendt, indgår dog i datasættet. Elevernes karaktergennemsnit fra folkeskolens 9. klasse er beregnet som et simpelt gennemsnit af alle skriftlige og mundtlige karakterer i dansk og matematik både års- og eksamenskarakterer. Da der kun findes karakteroplysninger fra folkeskolens 9. klasse fra 22 og frem, indgår kun yngre nystartede elever i de beregninger, hvor der indgår karakteroplysninger fra folkeskolen. Den gruppe udgør knap halvdelen af nytilgangen på erhvervsuddannelsernes grundforløb og 85 pct. af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 23. Godt 15 pct. af eleverne, der begyndte på erhvervsuddannelser i 23, havde fået en praktikaftale forud for grundforløbet. Andelen af elever med en praktikaftale fra start har været faldende de senere år. 42

45 Elever med praktikaftale har de bedste kvalifikationer Personer, der har en praktikaftale fra start, har et lidt højere karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen end elever, der først får en praktikplads senere. Forskellen skyldes højere karakterer i matematik, jf. figur 1.6. Figur 1.6 Elever med praktik fra start er fagligt stærkest Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse 7,6 Har praktikplads før grundforløb Starter på grundforløb uden praktikplads 7,6 7,2 7,2 6,8 6,8 6,4 6,4 6, Begge fag Dansk Matematik 6, ANM.: Se figur 1.4. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Virksomheder vægter gode karakterer En ud af fire elever er uden uddannelsestradition En forklaring kan være, at elever med bedre kvalifikationer generelt er mere opsøgende i forhold til virksomhederne. Men det skyldes sandsynligvis også, at virksomhederne lægger vægt på faglige kvalifikationer fra folkeskolen, når de vælger at indgå en praktikaftale. Omkring en ud af fire nye elever på erhvervsuddannelserne kommer fra familier, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt forældre til gymnasieelever er det kun godt en tiendedel, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur

46 Figur Fjerdedel kommer uden uddannelsestradition Andel elever, hvor ingen af forældrene har en kompetencegivende uddannelse, pct. 4 3 Gennemsnit for nye elever på erhvervsuddannelser Merkantil Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Håndværk og teknik Jord til bord Mekanik, transport og logistik Service Gymnasial uddannelse ANM.: Se figur 1.4. Kompetencegivende uddannelse omfatter erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Forældrenes uddannelsesniveau er lavest blandt elever inden for service eller fra jord til bord, mens det er højest blandt elever, der begynder på teknologi og kommunikationsuddannelser. Indvandrere og efterkommeres forudsætninger Indvandrere og efterkommere, der begynder på en erhvervsuddannelse, har væsentlig lavere karakterer fra folkeskolen end den tilsvarende gruppe med dansk herkomst. Nye indvandrere på erhvervsuddannelserne har 6,5 i snit Personer med dansk herkomst, der påbegynder et grundforløb, har et karaktergennemsnit i dansk og matematik på 7,3 fra folkeskolen. For gruppen af ikke-vestlige indvandrere er karaktergennemsnittet på knap 6,5. Ikke-vestlige efterkommere, der påbegynder en erhvervsuddannelse, har stort set samme resultater fra folkeskolen som indvandrere, jf. figur

47 Figur 1.8 7,6 Indvandrere har lavt karaktergennemsnit Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse 7,6 7,2 7,2 6,8 6,8 6,4 6,4 6, Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Elever, der for første gang er begyndt på en erhvervsuddannelse i 23 6, ANM.: Se figur 1.4. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. En fjerdedel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der begynder på en erhvervsuddannelse, har et karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse, som ligger under 6. Svage kvalifikationer barriere for at gennemføre Manglende faglige forudsætninger er en væsentlig barriere for, at indvandrere i gennemfører en erhvervsuddannelse, jf. afsnit 1.4. Selvom enhver med ni års skolegang kan begynde på en erhvervsuddannelse, stilles en række faglige krav for at kunne fuldføre uddannelsen, jf. boks

48 Boks 1.3 Adgangskrav til erhvervsuddannelserne Alle, som har opfyldt undervisningspligten i folkeskolen (ni års skolegang eller tilsvarende), har adgang til at påbegynde et grundforløb. Det er ikke et krav, at eleven har gennemført folkeskolens afgangsprøve i f.eks. dansk eller matematik. Ud over en aftale om praktikplads stilles der krav om, at eleven har gennemført et grundforløb, der giver adgang til hovedforløbet. I en snes hovedforløb, især inden for bygge og anlæg, stilles der krav om, at eleven skal have opnået en karakter på mindst 6 i grundforløbets afslutningsprojekt. Herudover kan der stilles krav om, at eleven har gennemført et fag på et højere niveau mellem C og F. Niveau C svarer til det gymnasiale niveau C, og niveau F er et niveau mellem folkeskolens afgangsprøve og 1. klasseprøve. For at kunne påbegynde hovedforløbet på elektrikeruddannelsen kræves eksempelvis, at eleven mindst har opnået karakteren 6 i fagene el-lære, installations- og elektroteknik samt matematik. Påbegyndelse af hovedforløbet i uddannelsen til salgsassistent kræver, at eleven har gennemført grundforløbet med en række fag på C-niveau (Salg og Service) og D-niveau, f.eks. dansk, erhvervsøkonomi, informationsteknologi og engelsk og mindst har opnået karakteren 6 i fagene. 46

49 1.4 Frafald på erhvervsuddannelserne Frafald er skidt for samfundsøkonomien Den største risiko ved frafald er, at en gruppe unge aldrig får en uddannelse. Desuden bidrager frafaldet til unges forsinkelse i uddannelsessystemet. Det har negativ betydning for arbejdsstyrkens størrelse og uddannelsesniveau. Nyuddannede faglærte i 22 havde i gennemsnit været knap fem år længere tid om at blive færdige med deres uddannelse i forhold til den hurtigste vej gennem uddannelsessystemet. Omkring 1½ år skyldes forsinkelse i uddannelsessystemet, jf. DA (24). Frafald fra erhvervsuddannelser er steget de senere år Frafaldet på erhvervsuddannelserne har været stigende de seneste par år. I 24 var det knap 35 pct. af eleverne, der faldt fra på erhvervsuddannelsernes grundforløb, mod 23 pct. i 21. Også på hovedforløbet har frafaldet været svagt stigende, jf. figur 1.9. Figur 1.9 Frafaldet stiger Andel af påbegyndte elever, der falder fra, pct Grundforløb Hovedforløb KILDE: 47

50 En af årsagerne til det stigende frafald kan være Reform 2. Som led i reformen blev der indført et mere individuelt læringsforløb på erhvervsuddannelserne, hvor den enkelte elev har større ansvar for egen læring. Det kan have medført at elever med svage kundskaber i stigende omfang falder fra, jf. boks 1.4. Reform af erhvervsuddannelser Boks 1.4 Reform 2, som trådte i kraft 1. januar 21, har ændret erhvervsuddannelsernes struktur og indhold, først og fremmest på de tekniske uddannelser. Uddannelsernes indledende del blev samlet i syv erhvervsfaglige fællesindgange, og en erhvervsuddannelse består herefter af et grundforløb, som er skolebaseret og et hovedforløb, som er vekseluddannelse. Det pædagogiske grundlag for Reform 2 er det individuelle læringsforløb, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, behov og mål. Det har i praksis betydet en modulisering af undervisningen, hvor eleverne skal vælge mellem forskellige tilbud af fagligt indhold og forskellige undervisnings- og arbejdsformer. Eleverne skal deltage aktivt i læringsprocessen og har et større ansvar for undervisningens indhold og afvikling, end det tidligere var tilfældet. 6 pct. falder fra den valgte erhvervsuddannelse Blandt de 35. elever, som begyndte på en erhvervsuddannelse for første gang i 2, havde godt 4 pct. fuldført eller var fortsat i gang med den erhvervsuddannelse, de begyndte på, fire år senere. Seks ud af ti eller 2.4 elever faldt fra i løbet af uddannelsen, jf. figur

51 Figur 1.1 Hovedparten af nye elever fuldfører aldrig 2 Antal nystartede i alt 35. Fuldført grundforløb 24.8 Afbrudt grundforløb 1.2 Påbegyndt hovedforløb 17.9 Ej påbegyndt hovedforløb 6.9 Fuldført hovedforløb 1.5 I gang hovedforløb 4.1 Afbrudt hovedforløb 3.3 Frafald i alt 2.4 ANM: Se boks 1.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Frafald sker primært på grundforløb Frafald mellem grund- og hovedforløb på merkantil Frafaldet er ikke lige stort på alle indgange Over halvdelen af frafaldet sker allerede i løbet af grundforløbet. En tredjedel af frafaldet sker mellem grund- og hovedforløb, mens de sidste 15 pct. af frafaldet sker i løbet af hovedforløbet. En stor del af frafaldet er omvalg til anden uddannelse, jf. nedenfor. Godt 4 pct. af de 6.9 personer, der falder fra mellem grund- og hovedforløb, er elever på de merkantile uddannelser. Noget af frafaldet skyldes formentlig, at nogle elever ser det merkantile grundforløb som et afsluttet uddannelsesforløb og derfor vælger ikke at fortsætte på hovedforløbet. Det merkantile grundforløb er betydeligt længere end øvrige grundforløb, jf. appendiks 1.1. Frafaldet varierer en del på de forskellige indgange i erhvervsuddannelsessystemet. Det højeste frafald findes på serviceuddannelserne, mens bygge og anlæg har det laveste frafald, jf. figur

52 Figur Højt frafald på serviceuddannelser Status 1. oktober 24 for elever, der begyndte på erhvervsuddannelse i 2, pct. Frafald Fuldført I gang Merkantil Teknologi Bygge og Håndværk og komm. anlæg og teknik Jord til bord Mekanik, transport og logistik Service Alle ANM.: Se boks 1.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Elevernes forudsætninger afgørende for frafald Faglige færdigheder afgørende for frafald Unges faglige og personlige færdigheder har afgørende betydning for, hvordan de klarer sig i ungdomsuddannelserne, jf. Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi (25). Gode boglige færdigheder fra folkeskolen er formentlig den vigtigste faktor i forhold til chancerne for at fuldføre en ungdomsuddannelse, jf. AKF (1997). Lave karakterer øger risikoen for ikke at kunne gennemføre Halvdelen med under 6 i karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen falder fra på grundforløbet. Blandt elever med over 7,5 i karaktergennemsnit er det kun 2-25 pct., jf. figur

53 Figur 1.12 Karakterer er afgørende for frafald Andel nye elever på grundforløb i 23, der er faldet fra 1. oktober 24, pct <6 6-6,5 6, ,5 7, ,5 8, ,5 >9,5 Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse ANM.: Se figur 1.4. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Kun knap 4 pct. af nye elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb har i dag over 7,5 i karaktergennemsnit. Indvandrere har højere frafald men skyldes lavere kvalifikationer Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har et frafald på 4 pct. på erhvervsuddannelsernes grundforløb sammenlignet med 32 pct. for personer med dansk herkomst. Forskellen dækker over, at indvandrere og efterkommere har markant lavere kvalifikationer med fra folkeskolen. Frafaldet er stort set det samme blandt indvandrere og efterkommere og personer med dansk herkomst med samme karakterer i dansk og matematik fra folkeskolen, jf. figur

54 Figur 1.13 Indvandrere har samme frafald som andre Andel af nye elever på grundforløb i 23, der er faldet fra 1. oktober 24, pct. Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I alt Karaktergennemsnit under 7 fra folkeskolen Karaktergennemsnit over 7 fra folkeskolen ANM.: Se figur 1.4. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De forudgående kvalifikationer har størst betydning for mænd. Det gælder i særlig grad for mænd med ikke-vestlig baggrund. Indvandrermænd med under 7 i snit har højt frafald Mænd med ikke-vestlig baggrund og under 7 i karaktergennemsnit har et frafald på 46 pct. sammenlignet med 27 pct. for den tilsvarende gruppe med over 7 i karaktergennemsnit. Blandt kvinder har karakterer fra folkeskolen en positiv, men generelt mindre betydning, jf. tabel 1.3. Tabel 1.3 Højt frafald for indvandrermænd med < 7 Mænd Kvinder Frafald på grundforløb i 23, pct. Under 7 i karaktersnit fra 9. klasse Dansk Dansk Ikkevestlig Ikkevestlig Over 7 i karaktersnit fra 9. klasse ANM.: Se figur 1.4. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 52

55 Ud over karakterer har uddannelsestradition i familien betydning for frafaldsrisikoen. Godt halvdelen af nye elever, hvor en af forældrene har en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse, falder fra. Blandt elever, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er det to ud af tre, som falder fra, jf. figur Figur 1.14 Uddannelsestradition fører til lavere frafald Andel af nye elever på grundforløb i 2, der er faldet fra 1. oktober 24, pct. 8 Frafald til uddannelse eller job Frafald i øvrigt Uoplyst/ikkekompetencegivende Erhvervsuddannelse Kort eller mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Forældrenes uddannelsesbaggrund ANM.: Se figur 1.4 og figur KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Samtidig sker en større del af frafaldet for elever uden uddannelsestradition hverken til uddannelse eller job. Stor del af frafald skyldes omvalg af uddannelse Mange prøver lykken på en anden uddannelse Når unge springer fra deres første erhvervsuddannelse, skifter mange til en anden uddannelse eller finder et arbejde umiddelbart efter. Blandt elever, der er faldet fra, skiftede over halvdelen til en anden erhvervsuddannelse eller andre uddannelser. Og en fjerdedel fandt arbejde umiddelbart efter frafald. 53

56 Omvalg af uddannelse, til en anden erhvervsuddannelse inden for samme fagindgang, forlænger ikke den samlede uddannelsestid ret meget. Der er imidlertid også en gruppe, der ikke umiddelbart kommer videre. Hver femte elev, der er faldet fra, er ikke begyndt på en anden uddannelse eller har fundet arbejde umiddelbart efter frafaldet, jf. figur Figur 1.15 Hvad sker der med elever, der falder fra? Nye elever på grundforløb i 2, som er faldet fra den uddannelse, som de påbegyndte Begynder på erhvervsuddannelse 35 pct. Frafald i alt 2.4/1 pct. Begynder på anden uddannelse 18 pct. I beskæftigelse 26 pct. Andet 21 pct. ANM: Ved bestemmelse af elevernes efterfølgende status ses der først på, om personen er påbegyndt en ny erhvervsuddannelse inden 1. oktober 24. Er han eller hun ikke det, ses der på, om personen er påbegyndt en anden uddannelse i samme tidsrum. Er personen ikke begyndt på uddannelse, ses der i stedet på personens arbejdsmarkedsstatus den førstkommende november efter frafaldet. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I gruppen, som ikke skifter uddannelse eller finder arbejde umiddelbart efter frafald, er omkring halvdelen ledige, i aktivering eller ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, jf. tabel

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Faglærte på arbejdsmarkedet

Faglærte på arbejdsmarkedet 2 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Faglærte på arbejdsmarkedet 3.1 Indledning og sammenfatning... side 89 3.2 Udbud af faglært arbejdskraft... side 9 3.3 Færre faglærte fremover... side 93 3.4 Faglærtes arbejdsmarkedstilknytning...

Læs mere

Elever på virksomhederne

Elever på virksomhederne 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på virksomhederne 2.1 Indledning og sammenfatning... side 63 2.2 Praktikpladser på virksomhederne... side 64 2.3 Elever på DA-området... side 66 2.4 Elever, der søger

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Parter:

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Parter: erhvervsuddannelserne i Skive 2018-2021 Parter: Indhold Baggrund...3 Aftale...3 Mål...4 Erhvervsuddannelser...4 Erhvervsskoler...4 Styregruppe...5 Aftaleperiode...5 Samarbejdsform...5 Dato og underskrift:...6

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2013 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Resultater på erhvervsskolerne

Resultater på erhvervsskolerne 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret

Læs mere

Mangel på faglært arbejdskraft hænger tæt sammen med mangel på praktikpladser

Mangel på faglært arbejdskraft hænger tæt sammen med mangel på praktikpladser Juni 218 Mangel på faglært arbejdskraft hænger tæt sammen med mangel på praktikpladser For flere af de faglærte stillinger, hvor der i dag er mangel på arbejdskraft i alle eller hovedparten af de regionale

Læs mere

Faktaark: Ungdomsuddannelser

Faktaark: Ungdomsuddannelser Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Unge indvandrere tabes på gulvet

Unge indvandrere tabes på gulvet D Indsigt Nummer 14 13. september 6 Unge indvandrere tabes på gulvet A f k o n s u l e n t T i n a H o n o r é K o n g s ø, t k g @ d i. d k 5 Masive frafald på erhvervsuddannelserne Regeringen vil have

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

Hvordan får vi alle med?

Hvordan får vi alle med? Hvordan får vi alle med? Fokus er på risikoen for frafald hos de unge som ikke alene er frafald på baggrund af et forkert valg men også er et frafald på baggrund af et svært liv. Hvorfor falder de unge

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

3. Praktik på erhvervsuddannelserne

3. Praktik på erhvervsuddannelserne 3. Praktik på erhvervsuddannelserne 3.1 Sammenfatning 113 3.2 Praktikpladser på virksomheder 114 3.3 Praktikpladser følger af vækst 12 3.4 Elever, der søger praktikplads 126 3.5 Elever i skolepraktik 137

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

De unge falder fra erhvervsuddannelserne

De unge falder fra erhvervsuddannelserne De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads

Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads 2 år med rekordmangel på praktikpladser Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads Manglen på praktikpladser er fortsat rekordhøj. I mere end 2 år har manglen på praktikpladser ligget

Læs mere

Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen

Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen Karen Hjortkær Petersen kahp@di.dk JUNI 2019 Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen Inden for de kommende 10 til 15 år kan der være udsigt til, at branchen mister medarbejdere med en teknisk og praktisk

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID 16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Unge på vej. Hvad kan jeg vælge?

Unge på vej. Hvad kan jeg vælge? Unge på vej Hvad kan jeg vælge? Hvorfor uddannelse? For at få et godt job For at få en god løn, så man kan For at få et godt liv Men hvad er god og godt? Er det det samme for os alle? Har vi de samme ønsker

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne

Læs mere

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med

Læs mere

Sommer GF1 og GF2, EUV og EUX - undersøgelse af optag i sommeren 2016

Sommer GF1 og GF2, EUV og EUX - undersøgelse af optag i sommeren 2016 GF1 og GF2, EUV og EUX - undersøgelse af optag i sommeren 2016 1 Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) har i august 2016 indhentet optagetal hos samtlige medlemsskoler. På baggrund af indberetningerne

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser For 2. måned i træk mangler 11. elever en praktikplads i en virksomhed Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser Dagens praktikpladstal viser, at der i juli måned var knap 11. elever

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. I dette notat beskrives

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

2. Elever på erhvervsuddannelserne

2. Elever på erhvervsuddannelserne 2. Elever på erhvervsuddannelserne 2.1 Indledning og sammenfatning 67 2.2 Tilgang til erhvervsuddannelserne 68 2.3 Høj alder ved start 77 2.4 For mange falder fra 84 2.5 Hvad med dem, der falder fra? 88

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Unge på vej. Hvad kan jeg vælge?

Unge på vej. Hvad kan jeg vælge? Unge på vej Hvad kan jeg vælge? Hvorfor uddannelse? For at få et godt job For at få en god løn, så man kan For at få et godt liv Men hvad er god og godt? Er det det samme for os alle? Har vi de samme ønsker

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke?

Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke? 21. maj 219 219:6 Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke? Af Kasper Marc Rose Nielsen, Mikkel Jonasson Pedersen, Nikolaj Kær Schrøder Larsen, Kamilla

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne - Elevtrivselsmålingen Elevernes trivsel skal øges frem mod 00. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i forbindelse med indgåelsen

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere