FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES"

Transkript

1 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES ERFARING NR Handlingsplaner og opfølgning reducerede det gennemsnitlige sofoderforbrug med 65 FEso pr. årsso i 8 besætninger, uden at antallet af fravænnede grise pr. årsso blev påvirket negativt. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING THOMAS BRUUN CHRISTENSEN GUNNER SØRENSEN UDGIVET: 25. JUNI 2013 Dyregruppe: Fagområde: Søer Ernæring, management Sammendrag I 8 besætninger blev foderforbruget i gennemsnit reduceret med 65 FEso pr. årsso. Dette blev opnået ved i gennemsnit at give søerne 45 FEso mere pr. årsso i diegivningsperioden, men samtidig blev foderforbruget i resten af cyklus + polte i gennemsnit reduceret med 110 FEso pr. årsso. Dette skete ved blandt andet mere konsekvent huldstyring og fokus på foderstrategien i farestalden. Forbedringer i management medførte endvidere at antallet af fravænnede grise pr. årsso i besætningerne blev øget. Besætningerne havde i gennemsnit oplevet en produktivitetsstigning på 0,8 fravænnet gris pr. årsso og et reduceret foderforbrug, så de brugte i gennemsnit 4 FEso mindre pr. fravænnet gris. Reduktionen i foderforbruget og forbedringen i produktiviteten blev opnået ved at gennemføre handlingsplaner i hver besætning i samarbejde med en svinerådgiver, der løbende sikrede, at 1

2 handlingsplanerne blev fulgt og eventuelt justeret. Handlingsplanerne blev baseret på foderopgørelser på sektionsniveau, som muliggjorde en vurdering af foderforbruget i alle dele af soens cyklus, hvilket var vigtigt, hvis søernes foderforbrug skulle optimeres. De hyppigste emner i handlingsplanerne var: Konsekvent huldstyring ved drægtige søer - ved fysisk at mærke på den enkelte so og efterfølgende at sikre den korrekte fodertildeling til soen, så soen var i rette huld ved faring. Tilpasse foderkurver og fodringstidspunkter til søernes behov, for at reducere søernes huldtab i farestalden. Lægge flere grise til søerne efter faring (13-15 stk. alt efter søernes alder og ud fra en vurdering af soens yver) for at reducere antallet af ammesøer og dermed også antallet af diegivningsdage pr. so. Konsekvent brunststyring hos polte, så poltene blev løbet i 2. brunst for at reducere antallet af poltefoderdage. Erfaringsindsamlingen blev gennemført som en før/efter undersøgelse i 8 besætninger, hvor sofoderforbruget blev opgjort på sektionsniveau i en periode. Efter implementering af en handlingsplan blev det ca. 1 år efter vurderet, om foderforbruget pr. årsso og antallet af fravænnede grise pr. årsso havde ændret sig. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr: samt journalnr.: 3663-D og 3663-U Baggrund Opgørelser fra de lokale rådgivningskontorer af produktionsresultaterne for sohold viste, at foderforbruget pr. årsso varierede fra til FEso (DB-Tjek ). Opgørelserne viste samtidig, at der ikke var nogen entydig sammenhæng mellem et højt foderforbrug, diegivningsperiodens længde og et højt antal fravænnede grise pr. årsso. Et højt foderforbrug kunne således kun karakteriseres som en ekstraomkostning for den enkelte besætning. Der var derfor økonomisk grundlag for en optimering af foderforbruget i danske sohold. Formålet var at reducere foderforbruget i 8 almindelige sobesætninger og samtidig have en konstant og stigende produktivitet. Dette skete ved at opgøre forbruget af sofoder på sektionsniveau i en række besætninger, således at foderstyrken kunne vurderes inden for hver del af soens cyklus. Efterfølgende skulle der prioriteres indsatsområder, som sikrede at foderforbruget indenfor hver del af soens cyklus blev optimeret i forhold til det teoretisk opnåelige foderforbrug. Denne viden ville være til stor gavn for 2

3 andre besætninger, som arbejdede med samme problemstilling til gavn for produktivitet og foderomkostninger. Materiale og metode Erfaringsindsamlingen blev gennemført i 8 besætninger med et foderforbrug på niveau med landsgennemsnittet [1]. Besætningsejeren skulle have en god datadisciplin og være motiveret for at gøre en ekstra indsats for at reducere forbruget af sofoder. Fælles for alle de 8 besætninger var, at de alle anvendte en diegivnings- og en drægtighedsblanding til søerne. De besætninger, som indkøbte foder, fik alle leveret en blanding med % valset korn og % foderpiller for at tilgodese mavesundheden i besætningen. Informationer omkring besætningernes driftsform, staldsystem og fodringsprincipper fremgår af tabel 7 og tabel 8 i appendiks 1. Erfaringsindsamlingen blev udført som en før/efter undersøgelse, og erfaringsindsamlingens opbygning fremgår af figur 1. Flere besætninger deltog sideløbende, og det blev sikret, at 1. og 2. registreringsperiode blev afviklet ca. på samme tid af året. Inden erfaringsindsamlingen blev påbegyndt, blev besætningerne gennemgået for at sikre, at det var muligt, at lave præcise opgørelser på sektionsniveau og om nødvendigt blev der ændret i antallet af foderstrenge/foderkæder, siloer osv. I 1. registreringsperiode blev foderforbruget registreret i cirka 4 måneder. Herved kunne foderforbruget pr. foderdag i løbe-, drægtigheds- og farestald beregnes, og det dannede baggrunden for vurderingen af foderforbruget, og dermed for udarbejdelsen af indsatsområderne. 1. dataregistreringsperiode Indsatsperiode 2. dataregistreringsperiode Efterperiode Cirka 4 måneders Cirka 8 måneders varighed Varighed Figur 1. Forløb af erfaringsindsamlingen. Cirka 4 måneders varighed Cirka 4 måneders varighed Udpegning af indsatsområder til handlingsplaner Ud fra opgørelserne af foderforbruget i første registreringsperiode udpegede svineproducent, besætningsrådgiver, en second opinion rådgiver og medarbejdere fra Videncenter for Svineproduktion i fællesskab indsatsområder, hvor det blev vurderet, at foderforbruget kunne optimeres set i forhold til gældende anbefalinger, samt hvor besætningens produktivitet kunne forøges. Rådgiverne udarbejdede en handlingsplan for hver besætning, som besætningsrådgiveren, i samarbejde med svineproducenten, havde ansvaret for at gennemføre og eventuelt justere over en periode på cirka 8 måneder (figur 1; indsatsperiode). Eksempler på indsatsområder fremgår af tabel 1. Opfølgning på handlingsplanen skete efter behov, og antallet af besøg i den enkelte besætning blev aftalt mellem rådgiveren og besætningsejeren. I en del tilfælde blev mindre problemstillinger klaret telefonisk. Efter afslutningen af indsatsperioden blev der afviklet endnu et besøg, hvor medarbejdere fra Videncenter 3

4 for Svineproduktion sammen med svineproducenten evaluerede de foreløbige erfaringer med Tabel 1. Eksempler på indsatsområder og tilhørende handlingspunkter fra besætningerne 1. Indsatsområde Eksempel på handlingsplaner Fokus på foderoptagelsen 3 daglige fodringer i farestalden kl eller i farestalden 1. uge efter faring fodres 4 gange dagligt kl Foderregulering skal ske dagligt mandag-fredag Ammesøer reduceres konsekvent i foderstyrke, ryk 2 dage tilbage på foderkurven eller sæt ammesøer 2 FEso ned i 2 dage Registrering af daglig foderstyrke for 20 søer for at se om foderoptagelsen er som ønsket Søerne indsættes i farestald på 18 C, og staldtemperaturen justeres op til 22 C, lige før faringerne forventes Bedre huldstyring i Løbe/kontrolstald med bokse drægtighedsstalden Foderstyrke fra fravænning til løbning: 4,5 FEso pr. so pr. dag Søer, der ikke viser brunst indenfor 7 dage, sættes ned på 2,5-3 FEso pr. dag for at undgå opfedning Vurdér søernes huld ved løbning og sæt søerne på den rette foderkurve. Huld vurderes både visuelt og ved at mærke efter på ribbenene Drægtighedsstald med ESF Systematisk huldvurdering ved indsættelse (efter 28 dages drægtighed) samt ved ca. 60 dages drægtighed Kalibrering af ESF-stationernes indstillinger så korrekt foderration opnås Udsortering på dag 60 i drægtigheden, hvor foderkurve og huld kan vurderes samlet Reduktion i poltenes vægt Poltene i hver sti må kun have en aldersspredning på 14 dage ved første løbning Poltene fodres restriktivt med 2,5 FEso pr. dag på gulv (tørfodring) eller langkrybbe (vådfodring). Polte, som afviger i størrelse i stien - for små eller store - i forhold til gennemsnittet, slagtes Løbning af polte i anden Polte opmærkes i første brunst, og bokses op i løbeafdeling 7-14 dage brunst før løbning i 2. brunst I denne periode tildeles de 1 FEso ekstra pr. dag (Flushing) Forbedring af Der foretages en USK for mavesår på mindst 20 slagtesøer hver 6. måned besætningens Besætninger med indkøbt foder og vådfoder kan opstille en hammermølle, så mavesundhed op til 40 % af korndelen kan formales direkte i blandetanken. Resten af blandingen - 60 % - leveres som pelleteret tilskudsfoder og blandes direkte i vådfodertanken Ændring af Søer med små skuldersår udsættes efter fravænning udskiftningsstrategien Unge søer udsættes, hvis der er problemer med eksteriør eller moderegenskaber 1 Punkterne er typiske uddrag fra handlingsplaner fra de forskellige besætninger. 4

5 implementeringen af handlingsplanen, samt de forventninger der var til ændringer i produktivitet og sofoderforbrug. Herefter blev der igen gennemført en registreringsperiode (2. registreringsperiode) af foderforbruget efter samme retningslinjer som i 1. registreringsperiode. Registreringer I besætningerne var svineproducenten ansvarlig for at registrere løbende hændelser, som blev registreret rutinemæssigt i forbindelse med produktionskontrollen, hvorfra følgende fremgik: Antal levendefødte og dødfødte grise pr. kuld Pattegrisedødelighed i procent Antal fravænnede grise pr. kuld Omløberprocent Antal spildfoderdage pr. kuld Faringsprocent Der blev desuden indsamlet sekundære oplysninger omkring langtrukne faringer, farefeberbehandlinger og afgangsårsager. I samarbejde mellem svineproducenten, de ansatte i besætningen og en registreringstekniker blev følgende endvidere registreret: Alle søernes vægt blev registreret for fire hold ved indgang og afgang fra farestalden ved opstart af både første og anden registreringsperiode. Forbrug af foder pr. blanding blev registreret med dato og vejeseddel fra leverandøren for de besætninger, der anvendte færdigfoder. Forbruget af foder hos hjemmeblandere blev registreret pr. blanding enten via vådfodringsanlægget eller via tørfoderblanderen. For hvert staldafsnit blev antallet af dyr løbende registreret, så antallet af foderdage i hvert afsnit kunne beregnes for en given periode. Derudover kendes den mængde foder, der blev udfodret i hvert afsnit i samme periode, således at foder pr. foderdag kunne beregnes. I den overordnede opgørelse af produktionsresultater og foderforbrug blev der lavet opgørelser for både 1. og 2. registreringsperiode. Desuden blev udviklingen af produktiviteten fulgt de første 4 måneder af indsatsperioden samt de første 4 måneder efter afslutningen af 2. registreringsperiode. Beregninger Alle de ændringer der er beskrevet, er numeriske ændringer, da erfaringsindsamlingen ikke var designet og dimensioneret til at kunne udføre statistisk bearbejdning af data. Resultater og diskussion Indsatsområder i besætningerne Handlingsplanerne i besætningerne omfattede 3-5 indsatsområder, som havde til hensigt at optimere foderforbruget pr. årsso og/eller at øge søernes produktivitet. Af tabel 2 fremgår de overordnede 5

6 indsatsområder for hver besætning. De hyppigst anvendte indsatser var huldstyring af drægtige søer - både fysisk gennemførelse af en vurdering af huldet på den enkelte so ved at mærke på soen og efterfølgende at sikre den korrekte fodertildeling til soen, så den var i rette huld ved faring. Her var kontrol af ESF-stationer og korrekt anvendelse af foderkurver i drægtighedsperioden et gennemgående tema. I alle besætningerne blev der foretaget justeringer af foderkurver til drægtige søer (tabel 2), og alle justeringer blev foretaget med baggrund i de foderkurver der anbefales i Drægtighedsmanagement. I flere tilfælde blev der anvendt meget høje foderstyrker de sidste 3-4 uger før faring, hvilket ikke var gavnligt for fødselsvægten på grisene eller soens efterfølgende malkeevne. I farestalden handlede det primært om at få tilpasset foderkurverne i fodercomputeren (ved vådfodring) og få lavet vejledende foderkurver (ved tørfodring), samt tilpasse antallet af daglige udfodringer og fodringstidspunkterne. Endvidere blev der, som anbefalet i Farestaldsmanagement, lagt vægt på, at foderstyrken blev justeret ca. en halv time efter udfodring. Strategien for ammesøer blev også ændret i flere besætninger, da det viste sig, at søerne reelt kunne passe flere grise end de hidtil havde fået lov til. Dette reducerede antallet af ammesøer med op til 30 % og dermed også antallet af diegivningsdage. Tabel 2. Overordnede indsatsområder for besætningerne. Intervention 1 Besætning Ændring af foderstyrker i goldperiode Huldstyring i løbe- og kontrolafdeling x x Huldstyring i drægtighedsstald x x Ændringer af foderkurver i drægtighed x x Brunststyring ved polte x x Ændret strategi for foderjustering i farestald 2 x x Ændringer af foderkurver i farestald x x Kalibrering af ESF-stationer 3 x Managementændringer omkring ammesøer 2 x Ændringer af foderrecepter USK på udsættersøer x 1 Der var ikke nogle overraskende årsager til, at foderforbruget var for højere end anbefalingerne i besætningerne og de gennemførte ændringer er alle velbeskrevet i VSP s manualer. 2 Ændringerne omfattede ændret tidspunkt for foderjustering (0,5 time efter udfodring) og eventuelt ændring af fodertidspunkt og antal udfodringer pr. dag. 3 I nogle besætninger med tørfoder blev der også udført kontrol af foderets massefylde i fare- og drægtighedsstalde. 4 Søerne blev udfordret til at passe flere grise og derved blev behovet for ammesøer mindre og antallet af diegivningsdage reduceret. 6

7 Brunststyring hos polte betød meget for hvor længe og hvor mange polte hver besætning havde gående, og var et generelt indsatsområde. Management omkring opmærkning af 1. brunst, flushing og løbning i 2. brunst blev gennemgået med baggrund i Poltemanagement. Foderforbrug pr. årsso og sofoderforbrug pr. fravænnet gris Opgørelserne af det samlede foderforbrug i før-perioden viste, at der var store forskelle mellem besætningerne, og at forskellene ikke kunne forklares ud fra enkeltfaktorer som f.eks. længden af diegivningsperioden. Besætning 1 brugte kun FEso pr. årsso i 1. registreringsperiode, mens besætning 6 havde et forbrug på FEso pr. årsso (tabel 3). Sammenholdes dette med landsgennemsnittet i samme periode, så lå dette på 1538 FEso pr. årsso [1]. I 2. registreringsperiode blev foderforbruget i gennemsnit reduceret med 65 FEso pr. årsso for de 8 besætninger - uden at produktiviteten i form af antallet af fravænnede grise blev påvirket negativt - nærmest tværtimod (tabel 6). Tabel 3. Samlet foderforbrug pr. årsso i henholdsvis 1. og 2. registreringsperiode for besætningerne. Foderforbrug, FEso pr. årsso Besætning 1. registreringsperiode 2. registreringsperiode Ændring Tabel 4. Forbrug af foder pr. fravænnet gris i henholdsvis 1. og 2. registreringsperiode for besætningerne. Sofoderforbrug, FEso pr. fravænnet gris Besætning 1. registreringsperiode 2. registreringsperiode Ændring Hvis ændringerne i foderforbruget udtrykkes relativt til foderforbruget i 1. registreringsperiode blev det konstateret, at de 4 besætninger, der reducerede foderforbruget mest, fik det reduceret med 11,8 % (besætning 3), 10,9 % (besætning 2), 8,4 % (besætning 7) og 4 % (besætning 1). 7

8 Den største forøgelse af foderforbruget skete i besætning 5, som forøgede foderforbruget med 62 FEso pr. årsso, svarende til 4 %. Sammenholdes dette med, at der også blev fravænnet 1,4 gris mere pr. årsso, så blev foderforbruget pr. fravænnet gris ikke forøget (tabel 4). Hvis foderforbruget pr. årsso ses i forhold til antallet af fravænnede grise pr. årsso, så formåede 7 ud af 8 besætninger at reducere dette, og resultaterne fremgår af tabel 4. Kun besætning 4 fik ikke reduceret foderforbruget pr. årsso opgjort pr. fravænnet gris. Ændringer i søernes foderforbrug burde ses i forhold til det antal grise der fravænnes, hvilket sikrer en bedre sammenlignelighed mellem besætninger. Hvis fravænningsvægten i besætningerne var blevet opgjort ved vejning af alle grise, havde det været muligt at opgøre sofoderforbruget pr. kg fravænnet gris, som principielt ville være et rigtig godt mål for foderudnyttelsen i et sohold. Foderforbrug fordelt på forskellige staldafsnit Indenfor hver besætning, blev foderforbruget opgjort på de forskellige staldafsnit for at kunne forklare eventuelle ændringer i det samlede foderforbrug. Af tabel 5 fremgår de gennemsnitlige opgørelser for alle besætningerne, mens opgørelserne for hver besætning fremgår af tabel 9 i appendiks 2. Tabel 5. Gennemsnitligt foderforbrug pr. foderdag opdelt pr. staldafsnit på tværs af de 8 besætninger 1. Staldafsnit 1. registreringsperiode, 2. registreringsperiode, Gennemsnitlig FEso pr. dag FEso pr. dag ændring, pct. Farestald 5,9 6,3 6 Løbestald 3,9 3,2-16 Kontrolstald 3,1 3,3 6 Drægtighedsstald 3,3 3,1-5 Poltestald 2,7 2,6-5 1 Foderforbrug pr. foderdag pr. staldafsnit er i tabel 9 i appendiks 2 opgjort indenfor hver enkeltbesætning. Sammenligningerne sker bedst indenfor den enkelte besætning, idet ikke alle besætninger f.eks. havde en kontrolafdeling, hvor søerne blev opstaldet de første 4 uger efter løbning. Dette betød, at der for nogle besætningers vedkommende var flere foderdage i drægtighedsstalden, hvor søerne fik en relativt høj foderstyrke (implantationsperioden). Søernes vægt og vægtændringer i diegivningsperioden Søernes gennemsnitsvægt indenfor hvert kuldnummer ved indsættelse i farestalden er i figur 2 afbildet for hver besætning. Gennemsnitsvægten blev beregnet på baggrund af vejning af de fire første hold, der blev indsat i farestalden i både 1. og 2. registreringsperiode, og i figur 2 er disse slået sammen. Det skal bemærkes, at der er stor variation indenfor den enkelte besætning (ikke illustreret), og en meget stor variation imellem besætningerne. I besætning 1 var forklaringen på, at vægten på 6. kuldssøer var lavere end kuld, at der tilfældigvis indgik tre 6. kuldssøer som kun vejede

9 kg, hvilket reducerede gennemsnittet en del, idet de 3 øvrige 6. kuldssøer som indgik i vejeholdene, vejede kg Soens vægtved indsættelse i farestald, kg Besætning 1 Besætning 2 Besætning 3 Besætning 4 Besætning 5 Besætning 6 Besætning 7 Besætning Soens kuldnummer Figur 2. Indenfor hver besætning ses gennemsnitsvægten for søer indenfor hvert kuldnummer ved indsættelse i farestalden. 12% 1. registreringsperiode 2. registreringsperiode 10% Andel af søerne, pct. 8% 6% 4% 2% 0% Vægttab fra indsættelse i farestald til fravænning, kg Figur 3. Søernes vægttab i farestalden i 1. og 2. registrerings periode inddelt i forskellige niveauer. For både 1. og 2. registreringsperiode er søernes vægttab fra indsættelse i farestalden og frem til fravænning opgjort i figur 3. Den beregnede vægtændring er ikke korrigeret for vægten af det fødte 9

10 kuld samt tab af fosterhinder og -væske ved faring. Af figur 3 ses, at færre søer havde meget høje korrigerede vægttab i 2. registreringsperiode, og at variationen mellem søernes vægttab blev indsnævret en anelse i forhold til 1. registreringsperiode. Dette var formodentlig forårsaget af de indsatsområder besætningerne havde indført omkring foderstrategier, foderjustering og blandingssammensætning i besætningerne i den mellemværende indsatsperiode. Vægttabet kan med fordel ses i forhold til indsættelsesvægten, da et vægttab på f.eks. 30 kg ikke kan forventes at have samme betydning for en so på 300 kg, som for en gylt på 180 kg. I figur 4 er de gennemsnitlige vægttab indenfor hvert kuldnummer opgjort i procent af vægten ved indsættelse. For de fleste kuldnumre er det procentuelle vægttab blevet reduceret fra 1. til 2. registreringsperiode. Da der kun indgik enkelte 8. kuldssøer, indgik disse ikke i beregningerne til figur 4. Vægtændring i forhold til vægtvedindsættelse, pct. -6% -8% -10% -12% -14% -16% Kuldnummer registreringsperiode 2. registreringsperiode Figur 4. Vægttabet fra indsættelse i farestalden til fravænning opgjort indenfor kuldnummer for både 1. og 2. registreringsperiode. Data fra alle 8 besætninger indgår indenfor hvert kuldnummer. Fravænnede grise pr. årsso Fravænnede grise pr. årsso for de to registreringsperioder er opgjort i tabel 6. Den gennemsnitlige fremgang i de 8 besætninger var 0,8 fravænnede grise pr. årsso, og denne forskel kunne på grund af erfaringsindsamlingens opbygning ikke vurderes statistisk. Variationen var stor, idet besætning 1 formåede at øge produktiviteten med 2,2 fravænnede grise pr. årsso. Besætning 3 havde derimod en tilbagegang på 0,6 fravænnede grise pr. årsso. Efter afslutningen af undersøgelsen blev produktiviteten i besætning 3 dog igen øget, så der blev fravænnet 30,4 grise pr. årsso de første 4 måneder efter afslutningen af 2. registreringsperiode. 10

11 Tabel 6. Antallet af fravænnede grise pr. årsso i henholdsvis 1. og 2. registreringsperiode for besætningerne. Fravænnede grise pr. årsso Besætning 1. registreringsperiode 2. registreringsperiode Ændring 1 29,6 31,8 +2,2 2 29,6 30,2 +0,6 3 29,5 28,9-0,6 4 28,9 30,3 +1,4 5 29,1 30,5 +1,4 6 27,8 27,6-0,2 7 28,4 28,6 +0,2 8 29,4 30,5 +1,1 Antallet af totalfødte grise pr. kuld Ved at overvåge antallet af totalfødte grise pr. kuld blev det muligt at vurdere om de indsatsområder, der blev iværksat, havde konsekvenser for kuldstørrelsen ,5 18 Totalfødte grise pr. kuld, stk. 17, , ,5 1. registreringsperiode Interventionsperiode 2.registreringsperiode Efterperiode 15 14,5 14 Figur 5. Antallet af totalfødte grise pr. kuld i henholdsvis 1. registreringsperiode, interventionsperiode, 2. registreringsperiode samt efterperioden for besætningerne. For at undersøge en eventuel afsmittende effekt på den periode der lå umiddelbart efter 1. registreringsperiode (interventionsperiode) og umiddelbart efter 2. registreringsperiode (efterperiode), blev data for disse perioder også afbildet i figur 5. De supplerende perioder blev kun overvåget for at kunne vurdere, om det efterfølgende kuld blev påvirket negativt, hvilket figur 5 tyder på ikke var tilfældet. Af figur 5 fremgår det, at antallet af totalfødte grise pr. kuld steg nummerisk samtidig med 11

12 arbejdet med at reducere det samlede sofoderforbrug. I besætningerne 1, 5, 6, 7 og 8 steg antallet af totalfødte grise pr. kuld mere end hvad avlsfremgangen giver, hvilket blev tilskrevet effekten af handlingsplaner vedrørende løbestrategier for polte samt ændrede foderstyrker i implantationsperioden. Fravænnede grise pr. kuld I flere af besætningerne blev der også iværksat handlingsplaner omkring management i farestalden, bedre klimastyring i pattegrisehulerne og ændrede procedurer for opsamling af pattegrise, der faldt fra i løbet af diegivningsperioden. Det medførte, at antallet af fravænnede pattegrise pr. kuld steg i de fleste besætninger (figur 6). I besætning 1 var fremgangen i antallet af fravænnede grise pr. kuld på 0,9, og dette var blandt andet forårsaget af, at dødeligheden blev reduceret med 4 procentenheder i besætningen fra 1. til 2. registreringsperiode. 14,5 14 Fravænnede grise pr. kuld, stk. 13, ,5 1. registreringsperiode 2.registreringsperiode 12 Figur 6. Antallet af fravænnede grise pr. kuld i henholdsvis 1. og 2. registreringsperiode for besætningerne. 12

13 Konklusion Erfaringen fra de 8 deltagende besætninger var, at foderforbruget i gennemsnit blev reduceret med 65 FEso pr. årsso, når der blev sat en række handlingsplaner i gang indenfor forskellige indsatsområder for at reducere foderforbruget og optimere produktiviteten. Handlingsplanerne blev udarbejdet individuelt og løbende fulgt op af en svinerådgiver, som sikrede, at de aftalte ændringer blev gennemført. Den samlede reduktion i foderforbruget var gennemsnitligt på 65 FEso pr. årsso. I gennemsnit blev foderforbruget i diegivningsperioden hævet med 45 FEso pr. årsso og mens foderforbruget i resten af cyklus + polte i gennemsnit blev reduceret med 110 FEso pr. årsso. Ændringerne havde ikke haft negativ effekt på besætningernes produktivitet, som tværtimod steg i perioden. Besætningerne havde således i gennemsnit oplevet både en produktivitetsstigning og et reduceret foderforbrug, således at de brugte 4 FEso mindre pr. produceret gris - svarende til cirka 10 kr. pr. gris. De deltagende besætninger var et repræsentativt udsnit af danske besætninger, så det er muligt, at reducere foderforbruget i sohold ved at holde fokus på udvalgte områder for den enkelte besætning. Det er ikke muligt, at prioritere hvilke indsatsområder der har størst betydning for foderforbrug og produktivitet ud fra denne undersøgelse, men en konsekvent huldstyring i drægtighedsperioden og justering af fodertildelingen i farestalden har været gennemgående temaer i de deltagende besætninger. Referencer [1] Vinther, J.: (2012): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr. 1212, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Deltagere: Ellen Møller Hansen, Syddansk Svinerådgivning, Lars Winther, LandboNord Svinerådgivning, Michael Groes Christiansen, Videncenter for Svineproduktion. Teknikere: Peter Nøddebo Hansen, Linda Sandberg Pedersen, Videncenter for Svineproduktion. Afprøvning nr.: 1071 //NJK// 13

14 Appendiks 1 Tabel 7. Kort beskrivelse af besætningerne der deltog i erfaringsindsamlingen. Besætning Antal årssøer, stk Diegivningstid, uger Driftsform Ugedrift 2 ugers holddrift 3 ugers holddrift Ugedrift Fodertype Hjemmeblandet foder ud fra Færdigfoder Hjemmeblandet foder Hjemmeblandet foder tilskudsfoder Fodringsprincip Vådfoder Tørfoder Vådfoder Vådfoder Opstaldning i løbeafdeling Bokse i 4 uger efter løbning Bokse i 4 uger efter løbning Bokse Bokse i 4 uger efter løbning Opstaldning i drægtighedsstald L-stier med en ædeboks pr. so Løsdrift med ESF Bokse Løsdrift i stier med langkrybber Opstaldning i diegivningsperioden Kassestier Kassestier Kassestier Kassestier med dobbeltkrybbe Tabel 8. Kort beskrivelse af besætningerne der deltog i erfaringsindsamlingen. Besætning Antal årssøer, stk Diegivningstid, uger Driftsform Ugedrift Ugedrift Ugedrift Ugedrift Fodertype Færdigfoder Hjemmeblandet Færdigfoder Færdigfoder foder Fodringsprincip Tørfoder Tørfoder til Vådfoder Tørfoder drægtige og vådfoder til diegivende søer Opstaldning i løbeafdeling Bokse - sættes i løsdrift efter Bokse til efter løbning Bokse - sættes i løsdrift 4 uger efter Bokse i 4 uger efter løbning løbning løbning Opstaldning i drægtighedsstald Løsdrift med ESF Løsdrift i stier med gulvfodring Løsdrift med ESF Løsdrift i stier med guldfodring Opstaldning i diegivningsperioden Kassestier Kassestier Kassestier Kassestier 14

15 Appendiks 2 Tabel 9. Gennemsnitligt foderforbrug pr. foderdag opdelt pr. staldafsnit for hver af de deltagende besætninger i erfaringsindsamlingen 1. Foderforbrug, FEso pr. årsso Staldafsnit Besætning 1. registreringsperiode 2. registreringsperiode Ændring, pct. 1 6,5 6, ,5 6, ,7 5,2-8 Farestald 4 7,2 7, ,0 6, ,9 6, ,2 5, ,4 6, ,8 3, ,7 3, ,8 3,1-18 Løbestald 4 4,1 3, ,2 3, ,8 3, ,9 3, ,7 3, ,8 2,9 6 Kontrolstald 5 3,2 3, ,4 3, ,0 2, ,2 2, ,7 3,3-13 Drægtighedsstald 4 3,4 3, ,5 3, ,8 3, ,2 3, ,4 3, ,2 2,3 8 Poltestald 3 3,2 2, ,7 2,9 7 1 Da ikke alle besætninger havde alle typer af staldafsnit med selvstændige foderblandinger og fodringsanlæg, er opgørelserne kun lavet på de staldafsnit, hvor der kunne foretages opgørelser. 15

16 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 16

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK LandboNord Aktuelt NYT - sohold Den 1. maj 1 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Er

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT?

LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT? LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT? VSP største demoprojekt Svinerådgiver Gitte Hansen, Gefion gh@gefion.dk HVOR DER ER VILJE ER DER VEJ Motivation for forandring skaber resultater

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

Spar på krudtet i dit sofoder

Spar på krudtet i dit sofoder Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV Ved svinerådgiver Inga Riber Dagsorden Kort om Projekt PattegriseLIV Typiske indsatspunkter i besætningerne E-learning Konkurrence

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

ERFARING NR. 0912. 19. NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

ERFARING NR. 0912. 19. NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES Det er muligt at hæve faringsprocenten i produktionsbesætninger, når medarbejderne er motiveret for at bruge eksisterende viden. De autoriserede svineinseminører er gode til at motivere og implementere

Læs mere

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 BUDSKABER I INDLÆGGET STIL SKARPT PÅ BESÆTNINGENS REPRODUKTION Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion Reproduktionsseminar Billund 12. marts 215 UDFORDRINGER MED KULDSTØRRELSEN?

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Hvad er et normalt sofoderforbrug?

Hvad er et normalt sofoderforbrug? Hvad er et normalt sofoderforbrug? Temagruppemødet den 25.- 26. maj 2011 Projektleder Thomas Bruun Christensen, VSP Indhold Energi til vedligehold Foderoptagelse ved diegivende søer Effekter på huldtab

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK NOTAT NR. 1731 Den økonomisk optimale fravænningsalder til produktion af 30 kg s grise er i Danmark fire uger med en gennemsnitlig fravænningsalder på 25 dage,

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen Ekspertgruppemøde i maj Lisbeth Ulrich Hansen Dagens emner Klokken Emne Ansvarlig 09.30-09.45 Kaffe og brød 09.45-09.50 Velkomst og dagens emner Lisbeth 09.50-10.10 Nyt fra VSP og budget 2015 Lisbeth og

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Indretning og brug af løbestalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Dette skal vi nå i dag: Lovgivning Løsdrift i løbestalden Indretning Bokse Ornekontakt Stier til løsdrift Polte

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

Optimering af farestalden

Optimering af farestalden Optimering af farestalden med sans for helheden Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Agronom Thomas Bruun, Svinerådgivning Vest Fravænnede grise pr. faresti pr. år Fravænnede grise pr. kuld Fravænnede grise

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere

Fremtidens produktionssystemer

Fremtidens produktionssystemer Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole INDHOLD Fodring i farestalden

Læs mere

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN HVORFOR 2 FASEFODRING? I er gået fra 25-30 grise pr årsso til 30-35 = soen er mere belastet. Stigende krav til god funktion og mælkeydelse. Stigende

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Skuldersår En gave i en grim indpakning? Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere