TILKNYTNING OG FORFØRELSE. Signe Holm Pedersen, Katrine Zeuthen, Judy Gammelgaard
|
|
- Robert Rasmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 914 Psyke & Logos, 2006, 27, TILKNYTNING OG FORFØRELSE Signe Holm Pedersen, Katrine Zeuthen, Judy Gammelgaard Nutidige psykoanalytiske teorier har på forskellig måde set det som en opgave at supplere den klassiske driftsteori med en teori om objektet. I nærværende artikel diskuteres henholdsvis Peter Fonagys tilknytningsteori og Jean Laplanches forførelsesteori, og der argumenteres for, at den første viser, hvordan objektet er konstituerende for subjektets bevidsthed, medens den anden viser, hvordan objektet er konstituerende for subjektets ubevidste. Indledning En af de mest udbredte indvendinger, Freuds efterfølgere har rettet mod den klassiske teori, er den meget begrænsede betydning, den giver objektet. Indvendingen har en vis berettigelse. Da Freud opgav den såkaldte forførelsesteori og vendte blikket mod den indre verden, blev det driften og dens skæbner, der i mange år optog Freud. Det betød, at objektet ikke fik en selvstændig betydning, men teoretisk set blev snævert forbundet med driftens organisering og udvikling. I teoriens første fase blev objektet betragtet som den mest tilfældige og udskiftelige del af driftens vej mod tilfredsstillelse. Driften selv blev som bekendt defineret som et grænsebegreb mellem det somatiske og psykiske og dermed som det, der sætter psyken på arbejde og gør manglen til et omdrejningspunkt i subjektets konstituering. Driftsteorien var med andre ord en motivationsteori og en teori om psykens konstituering. Det glemmes ofte, at Freud naturligvis ikke overså den betydning, objektet havde for subjektets overlevelse fysisk såvel som psykisk, men fokus var driften, som subjektet blev set igennem. I teoriens senere udformning blev objektet til tider set som en uadskillelig del af subjektet. Således i»sorg og melankoli«(freud 1917), hvor antagelsen var, at jeg og objekt i den patologiske sorg ikke var til at skelne, hvorfor jeget ikke kunne frigøre sig fra det mistede objekt uden en splittelse eller udslettelse af sin egen indre sammenhæng og struktur. Signe Holm Pedersen, cand.psych., ph.d.-stipendiat ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Katrine Zeuthen, cand.psych., ph.d.-stipendiat ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Judy Gammelgaard, ph.d., er lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.
2 Tilknytning og forførelse 915 Det blev efterhånden indlysende, at objektet måtte have en egen teoretisk fundering svarende til den betydning, det reale objekt har ikke mindst, når det drejer sig om barnets psykiske udvikling. Fairbairn (1952) gav startskuddet til den såkaldte objektrelationsteori med sit kategoriske udsagn om, at barnet ikke primært er lyst- men objektsøgende. Klein fulgte efter og gjorde objektet og jeget til selvstændige enheder fra livets start. Mange har siden på forskellig vis bidraget til videreudvikling af det objektteoretiske synspunkt, medens andre har foretrukket betegnelsen intersubjektiv frem for objektrelation. Med den empiriske spædbarnsforskning og de ego-psykologiske tilknytningsteorier blev den reale mors betydning og det interaktive forhold mellem mor og barn gjort til genstand for detaljerede undersøgelser og morbarn-interaktionen blev grundpillen i forståelsen af barnets udvikling. Under indflydelse af Lacan har fransk psykoanalyse valgt en terminologi, der tegner et andet forhold mellem subjekt og objekt. Den anden forstået som både den specifikke anden og som den symbolske og kulturelle orden er altid en del af subjektiviteten, der derfor i en vis forstand er fremmed for sig selv. Teorierne om objektet var uden for al tvivl et nødvendigt korrektiv til driftsteorien. Hvad der imidlertid ikke var lige så indlysende nødvendigt, men ikke desto mindre blev konsekvensen var, at driftsteorien blev nedtonet eller slet og ret afskrevet. Med teoriernes fokus på objektet blev hele spørgsmålet om, hvad objektet relaterede sig til, besvaret med mere eller mindre implicitte antagelser om et jeg eller et selv. I takt med at objektrelationen blev undersøgt fra en observerende synsvinkel, blev det subjekt, Freud havde teoretiseret over, tømt for indhold. Formuleret en anelse polemisk kan vi sige, at vi med Freud fik en teori om subjektet og med mange af hans efterfølgere en teori om objektet. Det har skabt en uheldig polarisering, som vi for eksempel kan aflæse ved, at vi på den ene side møder krav om metodisk objektivisme, på den anden side ser et modstykke hertil i form af en terapeutisk subjektivisme. Vi skal i det følgende præsentere to forskellige bud på psykoanalytiske teorier, der har haft som mål at supplere Freuds subjektteori med påvisningen af objektets strukturerende betydning for psykens konstituering. Vi har valgt at præsentere Peter Fonagy og medarbejderes tilknytningsteori i en sammenligning med Jean Laplanches nye fundament for psykoanalysen. Tilknytningsteorien ser vi som en teori om, hvordan objektet konstituerer subjektets bevidsthed, mens Laplanche præsenterer en teori om, hvordan objektet konstituerer subjektets ubevidste. Tilknytning Tilknytningsteorien har både som forståelsesramme i den kliniske praksis og med sin operationaliserbarhed som værktøj i klinisk forskning igennem de sidste 20 år opnået en central placering i den kliniske psykologi. Begrebet
3 916 Signe Holm Pedersen, Katrine Zeuthen, Judy Gammelgaard tilknytning og tilknytningsteori bruges imidlertid meget bredt og common sense-agtigt, ofte som værende en personlighedsteori. Det er derfor vigtigt at tænke over, hvad det er for en opfattelse af det psykiske, tilknytningsteorien bygger på. Tilknytningsteorien opstod som bekendt med Bowlby i en bottom upproces fra dyreetologien. Det etologiske udgangspunkt skinner tydeligt igennem i Ainsworth Strange Situation test, der indplacerer børn i tilknytningskategorier ud fra deres reaktion på adskillelse fra omsorgspersonen (Ainsworth et al. 1978), og i Kaplan og Mains Adult Attachment Interview, der scores, ikke ud fra hvad respondenterne siger, men hvordan de siger det (Kaplan og Main 1996). Tilknytningsteorien er således i sin rene form en teori om konkret og repræsenteret adfærd, hvorfor det egentlig ikke giver mening at tale om et tilknytningsteoretisk subjektbegreb i sig selv. Tilknytningsteorien omhandler ikke et subjekt med et indre psykisk liv, den beskriver snarere en (re-)agerende del af en lukket (og deterministisk) mor-barn-dyade. Med udgangspunkt i tilknytningsteorien har Fonagy med flere skabt en (universal) teori om affektregulering, mentalisering og udvikling af selvet. Fonagy, der beskriver sig selv som tilknytningsteoretiker (Fonagy 2006), har præsteret en psykologisk overbygning til den etologiske tilknytningsteori. For Fonagy et al. udgør tilknytning ikke som hos Bowlby et mål i sig selv. Den nære tilknytning til omsorgspersonen har derimod den funktion at sikre, at barnet, via den tætte kontakt med omsorgspersonen, udvikler en forståelse for mentale tilstande både i sig selv og i andre (Fonagy et al. 2002). Fonagy et al. udstyrer således det tilknytningsteoretiske adfærdsindivid med et indre psykisk liv. Et sådant indre liv kan imidlertid, som vi vil se i det følgende, ikke blive andet end temmelig endimensionalt: Tilknytningsteorien forkaster den psykoanalytiske driftsteori og antager, at aggression er en konsekvens af frustration. Samtidig reducerer tilknytningsteorien det ubevidste til at være en form for ikke-bevidsthed eller måske snarere procedural bevidsthed (Andkjær Olsen og Køppe 1996). Fokus er følgelig på perception på det lille barns iagttagelse af det reelle ydre og ikke på en hallucinerende genskabelse (Gammelgaard 2006). Det er derfor et ret tomt eller blankt subjekt, der ifølge Fonagy og tilknytningsteorien opstår eller snarere møder sig selv ved at opleve sin mentale tilstand reflekteret af omsorgspersonen. Og tomheden fyldes ikke ud af omsorgspersonen. Omsorgspersonen spejler (blot) det tilbage, barnet udtrykker 1. Spejling forstås således som en form for sokratisk dialog, hvor barnet via moderen finder sit (sande) selv. Med den konkrete genfindelse af selvet i objektet, bliver selvet og objektet/den anden lig med hinanden de kan ikke in- 1 Optimalt set vil omsorgspersonens spejling endda ifølge Fonagy et al. være»markeret«(fonagy et al. 2002), således at barnet ikke fejlagtigt oplever det spejlede som tilhørende den voksne og ikke det selv.
4 Tilknytning og forførelse 917 deholde noget fremmed eller tredje, hvorfor objektet egentlig bare er en kopi af subjektet (Gammelgaard 2000). Der er derfor noget cirkulært over beskrivelsen af det tilknytningsteoretiske subjekts opståen: Det opstår (via omsorgspersonens spejlen) i mødet med sig selv, men fordi hverken det selv eller omsorgspersonen har noget (ud over instinkt) med til det møde, bliver det for evigt fanget som værende præcist det, der spejles i mødet 2. Den konkrete omsorgspersons evne til at spejle har dermed en helt central og deterministisk rolle for det tilknytningsteoretiske lille barn. Det er i mødet med den reelle ydre verden og den reelle omsorgsperson, at barnet skabes, og uden et indre liv til at fortolke dette møde fastlåses barnet med det samme og forbliver dermed det subjekt eller den tilknytningsstil, som moderen oprindeligt spejlede. Det selv, der opstår ved mødet med sig selv, er et essentielt selv. Det er et selv, der i og med, det ikke indeholder andet end sig selv, ikke indeholder en grundlæggende fremmedhed, som det fx er tilfældet hos teoretikere som Lacan og Freud, der har et mere decentralt subjektbegreb. Kierkegaard skrev i sin magisterafhandling om Sokrates, at den oprindelige græske betydning af budet Kend dig selv er adskil dig selv fra andet. Dette forstod Kierkegaard dels som en ydre adskillelse mellem selvet og de andre, dels som en indre adskillelse i selvet og pegede hermed på, at selvet i sig selv indeholder en Andenhed eller en adskillelse, hvilket også er tydeligt i hans definition af selvet som et forhold, der forholder sig til sig selv (Kierkegaard 1849). At tilknytningsteorien, der er opbygget omkring observation af reaktion på en ydre adskillelse, ikke i sit subjektbegreb inkluderer en indre adskillelse, er måske ikke så underligt, idet tilknytningsteorien med sit etologiske udgangspunkt evolutionært placerer sig før menneskets udskillelse fra altet. Det tilknytningsteoretiske subjekt er dybest set et præprogrammeret adfærdssubjekt, der hverken åbner sig indadtil til et fortolkende indre univers eller via omsorgspersonen udadtil til noget tredje eller fremmed. Det er derfor forståeligt, at teoretikere med et tilknytningsteoretisk udgangspunkt råber højt om evidensbaseret forskning de kan ikke andet, for det subjekt, de»står på«, indeholder kun det, der kan perciperes, måles og vejes det indeholder intet potentielt rum, hvori der kan oversættes, leges og tænkes. Forførelse Kardinalpunktet i kritikken af psykoanalysen i dag er netop dens empiriske utilgængelighed. Det ubevidste og drifterne kan ikke observeres som sådan, de kommer ikke direkte til udtryk, hvilket etablerer et subjekt, der er mytisk 2 På samme måde som det lille barns tilknytningsstatus udledes, bestemmes og fastholdes af dets reaktion på adskillelse og genforening med moderen i The Strange Situation Test.
5 918 Signe Holm Pedersen, Katrine Zeuthen, Judy Gammelgaard og mystisk, utilgængeligt og lukket omkring sig selv og det analytiske rum. Det psykoanalytiske subjekt kan ikke evidensbaseres, fordi det er et indre subjekt også. Den franske psykoanalytiker Jean Laplanche har formuleret et nyt fundament for psykoanalysen, der tager afsæt i en kritik af Freuds lukkede subjekt (jf. Laplanche 1970, 1990, 1997). Ved at sætte de psykoanalytiske begreber i arbejde på ny definerer Laplanche en driftsteori og et ubevidste, der opstår i mødet mellem barn og voksen og ikke som et fylogenetisk nedarvet indhold, som Freud endte med at bestemme det ubevidstes og drifternes genesis ud fra (jf. Freud 1900, 1905). Derved etablerer Laplanche et psykoanalytisk subjekt, der tager afsæt i relationen mellem barnet og dets voksne. Et subjekt, der er delvist tilgængeligt, fordi det opstår i relationen. Mens tilknytningsteorien tager jeget i hånden og undersøger, hvordan subjektet tilpasser sig ved at tilknytte sig et andet subjekt, er Laplanche i sin læsning af den psykoanalytiske teori interesseret i at undersøge, hvordan subjektet bliver til i mødet med objektet. Dette objekt er ikke som subjektet, fordi det ud over at være et subjekt for sig selv er et objekt for den anden med alt, hvad det rummer af fantasier og forestillinger om, hvad dette objekt overhovedet er, ikke mindst hvad det vil, og allermest hvad det betyder. Der er altså et subjekt, der knytter sig, og et objekt, subjektet knytter sig til, og dette skaber en fundamental asymmetri i relationen mellem barn og voksen i denne psykoanalytiske teori om psykens dannelse og udvikling. Laplanche tager udgangspunkt i, at det lille menneskebarn fødes for tidligt til, at det kan tage vare på sig selv. Det er et hjælpeløst og verdensåbent barn, der er afhængig af den voksne (Gammelgaard 2004). Den voksne giver barnet mad og varme, plejer og pusler det og sørger således for dets overlevelse. Den voksne tilfredsstiller barnets behov. Men det er en specifik voksen, der tilfredsstiller behovet, og behovet tilfredsstilles derfor også på en specifik måde, hvilket definerer barnets behov som specifikke. Behovet får en specifik betydning, fordi den voksne definerer behovet ved at tilfredsstille det på en særlig måde, der er kendetegnende for netop den relation. Med overlevelsen følger altså en betydning det betyder noget, at den voksne sørger for barnet, og dette mærker barnet. Barnet indgår i relationen til den voksne ved at prøve at give den voksnes henvendelse betydning, således at barnet fortsat kan indgå meningsfuldt i relationen til den voksne. Det er derfor, at børn, uanset hvilke forhold de fødes ind i, prøver at indgå meningsfuldt i de relationer, der sørger for deres overlevelse. De har ikke noget valg, de er afhængige af de voksne, der tager sig af dem, fordi de er børn. Laplanche kalder sin teori for teorien om den generelle forførelse (Laplanche 1990) og indfanger dermed den fundamentale asymmetri, der er indlejret i relationen mellem barnet og den voksne. Barnet forføres af den voksne, fordi det er den voksne, der giver barnets behov betydning gennem den specifikke tilfredsstillelse. Den voksne fører for i barnets udvikling.
6 Tilknytning og forførelse 919 Barnet er derved bundet til den specifikke voksne på en måde, der rækker ud over selve det at overleve. Barnet er decentreret omkring den, der på en gang sørger for dets overlevelse og giver denne overlevelse en helt specifik betydning, der eksisterer i den specifikke relation (Laplanche 1999). Men den voksnes henvendelse er gådefuld, den voksne ved mere og kan mere, men er også den-der-formodes-at-vide (Laplanche 1990), fordi barnet er prisgivet den voksne. Den voksne henvender sig i sin omsorg til barnet, og denne henvendelse har en specifik betydning, men ikke en fuldstændig afdækkelig og tilgængelig betydning, fordi den også til dels er ukendt for den voksne. Den voksnes henvendelse rummer begæret også, som barnet mærker, men ikke forstår, fordi barnet ikke kender begæret hos sig selv. Drifterne opstår i mødet mellem et hjælpeløst og afhængigt barn og et hjælpende og betydningsfuldt, men alligevel ubegribeligt objekt. Overlevelsesdrifterne forskydes til at være seksualdrifter, fordi overlevelsen knytter sig til eller læner sig op ad seksualiteten ved at få en betydning, der rækker ud over overlevelsen ved at være indlejret i den specifikke relation til det objekt, der er delvist utilgængeligt, også for sig selv. Det psykoanalytiske tilknytningsbegreb er derfor også begrebet Anlehnung (Laplanche og Pontalis 1973), som er det tyske ord for at læne sig op ad. Drifterne er det psykiske mandat for instinkterne, de læner sig op ad instinkterne, fordi behovet får en specifik betydning i den relation, der tilfredsstiller behovet. Mens Freuds ubevidste var et ptolemæisk ubevidste, der drejede sig om sig selv, er Laplanches ubevidste et kopernikansk ubevidste, fordi det drejer sig om den anden. Det ubevidste er et indre fremmedlegeme, fordi det er den voksne, forføreren, den anden, objektet, der med sin henvendelse etablerer det ubevidste og sætter barnet i en decentreret bevægelse omkring den voksne, der rummer gåden, men ikke svaret på betydningen af sin egen henvendelse (Laplanche 1997). Freud gjorde os opmærksomme på, at vi ikke kan kende eller erkende os selv sådan helt og fuldstændigt, vi er ikke kun rationelle og tilgængelige subjekter, der kan observeres som sådan. Han definerede et ubevidste, der rokkede ved den menneskelige narcissismes behov for at være herre i eget hus. Laplanches teori begrunder, at vi er fremmede for os selv på grund af den anden, der sørger for, at vi overlever, men uden at vi eller de helt kan begribe hvorfor. Afrunding Både tilknytningsteorien og Laplanches teori om den generelle forførelse supplerer den freudske teori med antagelser om, hvordan subjektet konstitueres gennem objektet. Tilknytningsteorien har fokuseret på bevidsthedsniveauet og beskriver, hvordan subjektet via objektet bliver bevidst om sig selv. Desværre er det, idet subjektet bliver lig med objektet, et noget tomt subjekt, der bliver selv-bevidst. Laplanche peger med sin teori på betydnin-
7 920 Signe Holm Pedersen, Katrine Zeuthen, Judy Gammelgaard gen af relationen til objektet for subjektets ubevidste. Herved beskriver han et psykoanalytisk subjekt der, i og med det skabes i relationen til den specifikke anden, bliver delvist tilgængeligt udefra. Tilgængeligheden er dog kun delvis for Laplanche er det, ligesom det var for Freud, centralt, at vores væren er defineret ved en vedvarende fremmedhed i og for os selv. Det er frugtbart for udviklingen af den psykoanalytiske teori, at fokus nu er på relationen mellem subjekt og objekt i tilgangen til udviklingen af det psykiske. Imidlertid er det ikke uvæsentligt, hvordan vi forstår begrebet om det relationelle. Psykoanalysens begreb om objektet implicerer, at vi har et mellemværende med hinanden (Gammelgaard 2004). Vi er ikke gennemsigtige for hinanden, fordi det ubevidste opstår i relationen, i mødet mellem et subjekt og et objekt. Dette, at betydningen af relationen kommer udefra, fra det objekt, der igangsætter og bevæger subjektet i sin udvikling, og i subjektets forsøg på at give denne henvendelse betydning, peger på, at vi ikke kun er subjekter, vi er også objekter for hinanden. Det psykoanalytiske projekt minder os om, at det menneskelige projekt er et etisk projekt også, netop fordi vi ikke kun udvikles i vores relationer: Også udviklingens afsæt er i relationen mellem et subjekt og et objekt, og derfor har vi ansvaret for den anden og for at forstå den anden og ikke mindst for at forstå os selv gennem den anden. LITTERATUR AINSWORTH, M.D.S., M.C. BLEHAR, E. WATERS & S. WALL (1978): Patterns of Attachment: A Psychological study of the Strange Situation, Hillsdale, NJ: Erlbaum. ANDKJÆR OLSEN, O. & S. KØPPE (1996): Psykoanalysen efter Freud 1-2. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. FAIRBAIRN, W.R.D. (1952): Psychoanalytic studies of the personality. London & New York: Routledge (1992). FONAGY, P. (2006): Affectregulation, Growth and Psychotherapy, heldagsseminar arrangeret af Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer, København d. 6/ FONAGY, P., G. GERGELY, E. JURIST & M. TARGET (2002): Affect Regulation, Mentalization and the Development of the Self. New York: Other Press. FREUD, S. (1950 [1895]): Udkast til en videnskabelig Psykologi.»Entwurf«1895. København: Hans Reitzels Forlag FREUD, S. (1900): Drømmetydning 1-2. København: Hans Reitzels Forlag FREUD, S. (1905): Tre afhandlinger om seksualteori. IN: Afhandlinger om seksualteori. København: Hans Reitzels Forlag FREUD, S. (1917): Sorg og melankoli. IN: Metapsykologi I. Red. af O.A. Olsen, B. Kjær og S. Køppe. København: Hans Reitzels Forlag GAMMELGAARD, J. (2000): To come into possession of oneself, upubliceret manuscript/foredrag holdt i Delphi d. 24/ GAMMELGAARD, J. (2004): Mellemværende. En diskussion af begrebet borderline. København: Akademisk Forlag. GAMMELGAARD, J. (2006): Primary process in metapsychology and cognitive psychology. (Godkendt til publicering i The Scandinavian Psychoanalytic Review).
8 Tilknytning og forførelse 921 KAPLAN, N. & M. MAIN (1996): Adult Attachment Interview, upubliceret manuscript (tredje oplag), Department of Psychology, University of California, Berkeley. KIERKEGAARD, S. (1849): Sygdommen til Døden. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S LAPLANCHE, J. (1970): Liv og død i psykoanalysen. Århus: Klim LAPLANCHE, J. & J-B. PONTALIS (1986): Fantasy and the Origins of Sexuality. In: V. Burgin, J. Donald & C. Kaplan (red.): Formations of Fantasy. London: Routledge. LAPLANCHE, J. & J-B. PONTALIS (1967): The Language of Psychoanalysis. London: Karnac Books LAPLANCHE, J. (1990): Nye fundamenter for psykoanalysen. Århus: Klim LAPLANCHE, J. (1997): The theory of seduction and the problem of the other. Int. J. Psychoanal., 78: LAPLANCHE, J. (1999): Essays on Otherness. London: Routledge.
Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereKærlighed og overlevelse
Kærlighed og overlevelse Barneseksualitet og seksuelle traumer Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere
Læs mereBarnlig seksualitet og seksuelle overgreb på børn
Barnlig seksualitet og seksuelle overgreb på børn ved Cand. Psych. Ph.d-stipendiat Katrine Zeuthen. Indledning Børns seksualitet udvikler sig i relationen mellem barnet og de nære voksne, der omgiver det
Læs mereJudy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG
Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. 2 Denne side er købt på www.ebog.dk
Læs mereDAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV
AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 2011 DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV OLE HENRIK HANSEN PHD STIPENDIAT VERSITET UNI 1 1 Hvad er sprog? præsocial adfærd Hvad er psykisk
Læs mereAkademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi
Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereAkademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi
Akademi for Integrerende Psykoterapi () 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi med
Læs mere- Psykoanalysens manglende bidrag til pædagogikken?
Synopsis i videnskabsteori. Subjektet, den Anden og det sociale. Modul 7 kan.pæd.fil. DPU - Psykoanalysens manglende bidrag til pædagogikken? 1 Indhold Indledning side 3 Psykoanalysens hovedpunkter side
Læs merePsykologi. Vi vil foreslå at undervisningen deles op i 2 områder på 4. semester, dette for at skelne mellem begreberne tab og sorg og krise.
Psykologi Faget psykologi har fået tildelt 1 teoretisk ECTS point på 3. semester og 1 teoretisk ECTS point på 4. semester. Der er ingen kliniske ECTS point til faget. Gruppen foreslår, at der sættes fokus
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereATTACHMENT EN INTRODUKTION. Bo Møhl
477 Psyke & Logos, 2003, 24, 477-484 ATTACHMENT EN INTRODUKTION I de sidste 10-15 år har attachment- eller tilknytningsteori spillet en stor rolle i såvel udviklingspsykologisk forskning som i forståelse
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs merePSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger
PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger Blandt fysikerne er 1905 kendt som annus mirabilis, det for- underlige år, hvor Albert Einstein lagde grunden til den mo-
Læs mereÅse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling
Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Forskellighed og enshed 150.000 er i dag ramt af depression ifølge Sundhedsstyrelsen og endnu flere oplever symptomer
Læs mere, 10-18, DPU,
Overføring Selskab for Teoretisk Psykoanalyses årlige forskningsseminar, 14.-15. dec. 2018, kl. 10-18, DPU, Aarhus Universitet (Campus Emdrup, Tuborgvej 164, S-tog Emdrup st.) Lokale D174 (alle er velkomne)
Læs mereMor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning
3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil
Læs mereVidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs mereDLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet
DLO September 2014 Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet Barnet i centrum - et aktionsforskningsprojekt Stress hos de mindste Hvorfor nu alt det her? Antagelserne er: Børns læring og udvikling
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs merePsykiske reaktioner på indirekte klimaforandringer
Psykiske reaktioner på indirekte klimaforandringer Bacheloropgave af Emma Slebsager Nielsen og Julie Fabrin Storm Erichsen Vejleder: Katrine Zeuthen Antal typeenheder: 91087 Normalsider: 38 1 Abstract
Læs mereEt essay om infantil seksualitet
Et essay om infantil seksualitet Katrine Zeuthen 1 Essayet udforsker begrebet infantil seksualitet ved at undersøge ikke blot, hvordan barnets udtryk og fantasier kan kaldes seksuelle, men også hvordan
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereRedigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik
Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde
Læs mereFølelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.
Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs mereNEURO-PSYKOANALYSE Foredrag i Det Medicinske Selskab i anledning af 150-året for Freuds fødsel, 10. november 2006. Birgit Bork Mathiesen
928 Psyke & Logos, 2006, 27, 928-935 NEURO-PSYKOANALYSE Foredrag i Det Medicinske Selskab i anledning af 150-året for Freuds fødsel, 10. november 2006 Birgit Bork Mathiesen Neuro-psykoanalyse er betegnelsen
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereKOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI
KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI Hvad taler jeg ud fra? Akademisk gennemsigtighed Casper Feilberg, Psykolog, ph.d., Adjunkt i pædagogisk
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs merePsyken. mellem synapser og samfund
Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre
Læs mereDen Forløsende Konflikthåndtering
Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs mereAut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.
Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.
Læs mereFriluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen
Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at
Læs mereVelkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet
Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling
Læs merePh.d. projektet ( )
Det dér møde, der er så essentielt- Et studie af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejersker i Region Syddanmark, d. 20.1 2016 Lektor, Ph.d., sundhedsplejerske Ph.d. projektet
Læs mereAFFEKTREGULERING HOLDING, CONTAINING OG SPEJLING. Signe Holm Pedersen, Susanne Lunn og Stig Poulsen
552 Psyke & Logos, 2010, 31, 552-576 AFFEKTREGULERING HOLDING, CONTAINING OG SPEJLING Signe Holm Pedersen, Susanne Lunn og Stig Poulsen Gergely og kollegaers Social biofeedback theory of parental affect
Læs mereInklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00
Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs merekroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen
Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige
Læs mereFølgerne af omsorgssvigt i den tidlige barndom
Følgerne af omsorgssvigt i den tidlige barndom Et teoretisk speciale om betydningen af børns tidlige nære relationer Rapportens samlede antal tegn (med mellemrum og fodnoter): 190.976 Svarende til antal
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereDagplejen i Danmark en observationsundersøgelse
Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt
Læs mereTILKNYTNINGSTEORI OG OVERFØRINGSFOKUSERET PSYKOTERAPI AF BORDERLINE PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER. Tove Aarkrog
677 Psyke & Logos, 2003, 24, 677-685 TILKNYTNINGSTEORI OG OVERFØRINGSFOKUSERET PSYKOTERAPI AF BORDERLINE PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Gennem de senere års forskning er vor viden om tilknytningsmønstre øget
Læs mereKVINDERNES SURREALISME
LÆRERVEJLEDNING UNDERVISNINGSMATERIALE GRUNDSKOLENS UDSKOLING OG UNGDOMSUDDANNELSER KVINDERNES SURREALISME 15.09.2018-20.01.2019 FRANCISKA CLAUSEN RITA KERNN-LARSEN ELSA THORESEN 1 LÆRERVEJLEDNING Undervisningsmaterialet
Læs mereDen helbredende SAMTALE
VERBALT AF NANA LUND NØRGAARD Den helbredende SAMTALE Hvorfor er det lige, man ikke bare kan heale eller massere alle klientens psykologiske vanskeligheder bort? Hvori består de verbale terapiformers force?
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereAt blive et med sig selv. om udviklingen af det 0-5-årige barns SELV
At blive et med sig selv om udviklingen af det 0-5-årige barns SELV LISE GULLESTRUP At blive et med sig selv om udviklingen af det 0-5-årige barns SELV FRYDENLUND At blive et med sig selv om udviklingen
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereHvordan kan pornografi påvirke en ung hjerne i udvikling?
Hvordan kan pornografi påvirke en ung hjerne i udvikling? Kuno Sørensen Psykolog Porno & Samfund konferencen Pornoens Konsekvenser 24. maj 2017 Det kan være skræmmende Syvårige Magnus bryder grædende sammen
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2013/2014 Institution VUC Vestegnen, Albertslund. Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereFra Maslow til Barrett
Fra Maslow til Barrett Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Overblik over Richard Barrett s 7 trins Bevidsthedsmodel Grunden til at Barrett skabte bevidsthedsmodellen,
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs merePsykoanalysens ni liv. Klinikken, kulturen og universitetet
Psykoanalysens ni liv. Klinikken, kulturen og universitetet Konference på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), AU, Campus Emdrup, d. 12-13. december 2014, lokale D170 eller (afhængigt af deltagerantal)
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj/juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland - Hillerød-afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereFORMIDLINGSKONFERENCE
FORMIDLINGSKONFERENCE 15.11 2017 HVEM HAR EGENTLIG HOVED ELLER HALE I DET HER FORLØB? - DILEMMAER OG MULIGHEDER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE OM SKOLENS FÆLLESSKABER V. ANNE MORIN FORSKNINGSPROJEKTET
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Psykologi C Alice Legarth Nutzhorn
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2014/15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Vaf Psykologi C Brian
Læs mereWorkshop om kvalitet i legemiljøer
Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande
Læs mereIndre og ydre motivation
Indre og ydre motivation Giv dine børn penge for at lave deres hobby så fjernes deres indre motivation Når man stiller det forkerte spørgsmål. Får man det forkerte svar. Det interessante spørgsmål er ikke:
Læs mereOpmærksomhedsbegrebets
Opmærksomhedsbegrebets historie Anders Kruse Ljungdalh Aarhus Universitetsforlag 1. Opmærksomhedsarbejdets ustyrlige genstand Det vanskeligste i verden er at styre sin opmærksomhed. Når man forsøger at
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs mereKursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereKvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.
Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereIndholdsfortegnelse. Boganmeldelser. Table of contents. Matrix, Vol. 28, 2011 nr. 3
Matrix, Vol. 28, 2011 nr. 3 Indholdsfortegnelse Helge Holgersen: redaksjonelt... 190 Signe Holm Pedersen: Mentaliseringsbegrebet og dets arv fra Freuds begreb om binding. Teoretisk sammenfald eller grundlæggende
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereAt forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012
At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte
Læs mere