Mål og indhold (jf. gældende studieordning)

Transkript

1 Uddannelse: Masteruddannelsen i Sundhedspædagogik og sundhedsfremme Modul: Modul 3, Sundhedspædagogik, sundhedsfremme, læring og kompetenceudvikling ECTS: 15 Semester + år: Efterår 2016 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig Monica Carlsson, Lektor, monica@edu.au.dk Undervisere Jette Benn, benn@edu.au.dk Monica Carlsson, monica@edu.au.dk Christina Fogtmann, fogtmann@hum.ku.dk Helle Nordentoft, hmn@edu.au.dk Bente Jensen, bj@edu.au.dk Jeanette Magne Jensen, jema@edu.au.dk Linda Kragelund, likr@edu.au.dk Jeppe Læssøe, jepl@edu.au.dk Lone Nordin, lln@edu.au.dk Fællesforelæsere: Professor (emeritus) Erik Jørgen Hansen, DPU Professor (mso) Iben Jensen, Aalborg Universitet Vejledere (navn og adresse) Jette Benn, benn@edu.au.dk Monica Carlsson, monica@edu.au.dk Jeppe Læssøe, jepl@edu.au.dk Undervisningslokale Se timeplan: Mål og indhold (jf. gældende studieordning) Prøveform/eksamen Vejledning og feedback Der knyttes en vejleder til hver studiegruppe efter det første seminar. Se vejledningsfolderen på BlackBoard om forventninger og tips til vejledningen, vejledningens omfang, muligheder for at skifte mellem fællesvejledning og individuel vejledning etc. Evaluering 1 af 18

2 Spørgeskemaundersøgelsen tilgås via BlackBoard. På næstsidste undervisningsgang/seminar besvarer de studerende individuelt spørgeskemaet, og på sidste undervisningsgang/seminar drøftes resultatet med de studerende på holdet. Kvantitativ evaluering foregår: d. 4. nov. Kvalitativ evaluering foregår: d. 18. nov. *Se nærmere: Litteratur Kompendium købes på biblioteket (klare til salg i juni). Grundbøgerne skal købes i boghandel, forlag, eller tredje part (amazon etc.). Rapporter som er listet under de enkelte sessioner skal downloades fra BlackBoard eller fra weblink. En alfabetisk liste over den litteratur som er anbefalet til de enkelte sessioner er lagt på Blackboard. I beskrivelsen af de enkelte sessioner nedenfor er der en markering af om den anbefalede litteratur er grundbogstekster (B), fra kompendiet (K) eller skal downloades (D). Litteraturen til fællesforelæsningerne lægges til download på BlackBoard. En supplerende litteraturliste med forslag til øvrig litteratur som kan inddrages i arbejdet med eksamensopgaven lægges på Blackboard. Grundbøger Illeris, K. (2015). Læring. 3. rev. udg., Roskilde Universitetsforlag. Green, J., Tones, K. Cross, R. & Woodall, J. (2015). Health Promotion: Planning and Strategies (3 rd edition), Sage. Undervisningsplan oversigt 1. SEMINAR INTRODUKTION TIL MODULET OG TIL CENTRALE BEGREBER Session 1-2 d. 7. sept. kl Session 3-4 d. 8. sept. kl Session 5-6 d. 9. sept. kl samlæsning med VE Intro til modul 3 (Monica, kl ) Frokost med holdet (kl ) Læring og kompetenceudvikling i relation til sundhedsfremmende arbejde (Monica, kl ) Kaffe (v. festsalen, kl ) Fællesforelæsning i festsalen: Uddannelsespolitik uden jordforbindelse, Erik Jørgen Hansen (kl ) Fælles frokost i aulaen (kl ) Centrale målbegreber i sundhedspædagogisk praksis og sundhedsfremme (Monica Carlsson, kl ) Magt og Mentalisering kunsten at møde den vejledte i praksis (Christina Fogtman & Helle Nordentoft, kl ) 2. SEMINAR PLANLÆGNING OG UDVIKLING Session 7-8 Udvikling af sundhedspædagogisk og sundhedsfremmende praksis 2

3 d. 13. okt., kl (Monica Carlsson, kl ) Frokost (kl ) Læring i og udvikling af sundhedspædagogisk praksis (Linda Kragelund, kl ) Session 9-10 d. 14. okt., kl Planlægning og implementering af sundhedsfremme (Lone Nordin, kl ) Frokost (kl ) Workshop: Problemstillinger (Monica, kl ) 3. SEMINAR UDVIKLING OG EVALUERING Session d. 2. nov. kl Session d. 3. nov., kl delvis samlæsning med VE Session d. 4 nov., kl Mål og kompetencer relateret til mad og sundhed (Jette Benn, kl ) Frokost (kl Strategier i udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner indenfor sundhedsfremme (Jeanette Magne Jensen, kl ) Deltagerinvolvering: roller, kompetencer og dilemmaer i professionel praksis (Jeppe Læssøe, kl. 9-11) Facilitering. Øvelse i samarbejde med Masteren i Vejledning (Jeppe Læssøe og Helle Nordentoft Jakobsen, kl ) Evaluering af sundhedspædagogik og sundhedsfremme (Monica, kl ) Kvantitativ modulevaluering (Monica, kl ) Frokost (kl ) Workshop: Design og evaluering af aktivitet/intervention (Monica, kl ) 4. SEMINAR PROFESSIONELLE KOMPETENCER OG KOMPETENCEUDVIKLING Session d. 17. nov., kl Session d. 18. nov., kl Kaffe (v. festsalen, kl ) Fællesforelæsning i festsalen: Kulturmøder på arbejdspladsen (Iben Jensen, kl ) Fælles frokost i aulaen (kl ) Professionelle kompetencer og praksis indenfor sundhedsfremme (Monica, kl ) Udviklingsarbejde og evaluering rettet mod kompetenceudvikling i institutioner og professionelle fællesskaber (Bente Jensen, kl ) Frokost (kl ) Opsamling og evaluering (Monica, kl ) Introduktion til modul 4 (Lone Nordin, kl ) 3

4 Session 1 Titel: intro til modul 3 Dato og tidspunkt: 7. sept., kl Underviser: Monica Carlsson Indhold Efter lektionen kan/har den studerende: dannet sig et overblik over modulets mål, indhold, arbejdsformer og eksamensformen introduktion til modulet perspektivering af modulets indhold med udgangspunkt i grundbøgerne til modulet Illeris, K. (2015). Læring. 3. rev. udg., Roskilde Universitetsforlag, kap. 13, s (Læring, uddannelse og samfund). (B) Green, J., Tones, K. Cross, R. & Woodall, J. (2015). Health Promotion: Planning and Strategies (3 rd edition), Sage, kap. 1, s (definitions of health education), s (health promotion and empowerment) (B) Læs studieordningens beskrivelser af mål, indhold og eksamensformen, samt undervisningsplanen og overvej: Hvilke forventninger har du til modulet? Formuler to spørgsmål til modulets indhold og arbejdsformer ud fra teksten af Illeris, og to spørgsmål til definitionen af sundhedspædagogik og koblingen mellem sundhedsfremme og empowerment i Green et al. Session 2 Titel: Læring og kompetenceudvikling i sundhedsfremmende arbejde Dato og tidspunkt: 7. sept., kl Underviser: Monica Carlsson Efter lektionen kan/har den studerende: udviklet et kendskab til centrale begreber og problemstillinger i teorier om læring og kompetenceudvikling og kan relatere dem til sundhedspædagogisk praksis diskutere læring og kompetenceudvikling i relation til en konkret case indenfor sundhedsfremme og overveje mulige problemstillinger knyttet her til begreber og teorier om læring og kompetenceudvikling, sat i relation til sundhedsfremmende arbejde 4

5 Carlsson, M. & Simovska, V. (2012). Exploring learning outcomes of school-based health promotion a multiple case study. I: Health Education Research (Advance access published Febr , 12 s.). (K) Green, J. and Tones, K. (2015). Health Promotion: Planning and Strategies (second edition). Sage, chapter 7: Education for health, s (health education and learning), (critical health education). (B) Illeris, K. (2015). Læring. 3. rev. udg. Roskilde Universitetsforlag (Læs grundigt kap. 3: Læringens processer og dimensioner, s , skim kap. 5, 6 og 7 som uddyber de tre læringsdimensioner). (B) Jensen, B.B. (1997). A case of two paradigms within health education. Health Education Research, 12(4), (K) Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor Overvej: Hvilke praksiserfaringer har du med læring og undervisning i relation til sundhedspædagogisk/fremmende arbejde? Session 3 Titel: Fællesforelæsning - Uddannelsespolitik uden jordforbindelse Dato og tidspunkt: 8. sept., kl Underviser: Professor (emeritus) Erik Jørgen Hansen Er mere uddannelse godt og endnu mere uddannelse bedre? Uddannelsespolitikken har i mange år været uden jordforbindelse. Den har ikke bygget på analyser af det danske samfunds behov, men på abstrakte teorier som human capital - teorien og procenttal for overgangen fra et trin til det næste i det hierarkiske uddannelsessystem. Tal bag hvilke der tilsyneladende kun ligger den overvejelse, at de skal være imponerende høje. Og begrundelserne for uddannelsernes indretning har ofte alene været forholdene i andre lande. Et typisk eksempel herpå er den seneste VK-regerings forslag om, at der skal etableres elitekandidatuddannelser, så de dygtigste studerende kan komme på niveau med de bedste i udlandet (Regeringen 2006). Hvor mange der når hvor langt i uddannelsessystemet, er en fokusering på en ungdomsgenerations fordeling på den vertikale dimension i uddannelsessystemet. Er det den økonomiske vækst, som det drejer sig om, er det afgørende imidlertid den horisontale fordeling, nemlig hvordan de uddannelsessøgende på hvert trin i systemet fordeler sig på uddannelsesretninger. Om denne fordeling imødekommer de samfundsmæssige behov kan ikke udledes af forholdene i andre lande. Det afhænger nemlig af det enkelte landes erhvervsstruktur og medmindre det er en erhvervssektor i tilbagegang af den ny-rekruttering af arbejdskraft, der bliver nødvendig på grund af den aldersbestemte afgang af arbejdskraft i den pågældende sektor. Uddannelsessystemets knudepunkt eller krumtap Et centralt element i den horisontale fordeling er ungdomsuddannelserne, der primært retter sig mod de årige. Denne del af uddannelsessystemet er for flertallet i en skoleårgang reelt afgørende for de unges uddannelsesmæssige fremtid, nemlig gennem årgangens fordeling på enten gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse eller restgruppe. Kernen i struktureringen af 5

6 disse uddannelser er den samme som for hundrede eller endnu flere år siden. I midten af 1970erne kom det som et chok for de centrale aktører i uddannelsespolitikken, at det blev påvist, at den eksplosivt stigende andel af en ungdomsårgang, der kom i gymnasiet og HF først og fremmest var taget fra de erhvervsfaglige uddannelser. Restgruppens størrelse var nærmest upåvirket af uddannelseseksplosionen. De erhvervsfaglige uddannelser har siden da ikke fået så stor en andel af en årgang, at fremtidens behov har kunnet dækkes. Gennem flere årtier er der med mellemrum fremlagt flere grundige forslag til integration af de to store uddannelsessystemer inden for ungdomsuddannelserne. En integration der fremstår som en nødvendighed. I den politiske proces kom disse forslag imidlertid ikke igennem. Interessemodsætningerne mellem de forskellige uddannelsespolitiske aktører har forhindret dette. Lige muligheder skaber ikke lighed for alle Skal uddannelsessystemet have genetableret jordforbindelsen kræver det, at økonomiske midler flyttes fra universiteterne til især de erhvervsfaglige uddannelser og efteruddannelsen af voksne. En sådan operation vanskeliggøres af mantraet om social mobilitet. Det fortolkes som lige muligheder for videregående uddannelser. Man ser imidlertid bort fra, at det ikke skaber lighed for alle, men reelt skærper den samfundsmæssige ulighed. Erik Jørgen Hansen: Uddannelsespolitik uden jordforbindelse. Gjallerhorn. Tidsskrift for professionsuddannelser. Nr Erik Jørgen Hansen: Ungdomsuddannelserne i historisk perspektiv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift. Nr Erik Jørgen Hansen: Har socialdemokraterne opgivet kampen for lighed?. Politikens Kronik. 22. marts, Læs teksterne Ønsker du at fordybe dig yderligere i emnerne kan følgende bøger anbefales: Erik Jørgen Hansen: Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag Erik Jørgen Hansen: Social Mobilitet- Drøm, realitet, illusion. Hans Reitzels Forlag Session 4 Titel: Centrale målbegreber i sundhedspædagogisk praksis og sundhedsfremme Dato og tidspunkt: 8. sept. kl Underviser: Monica Carlsson Indhold Efter lektionen kan/har den studerende: udviklet indsigt i centrale målbegreber i sundhedspædagogisk praksis i sundhedsfremme og forskellige operationaliseringer af disse målbegreber diskutere, sammenligne og vurdere udvalgte sundhedspædagogiske målbegreber og tilgange 6

7 handlekompetence, self-efficacy og health literacy Bandura, A. (1995) Exercise of personal and collective efficacy in changing society. I: Bandura, A. (ed.) Self-efficacy in changing societies. Cambridge University Press, s (læs s. 1-13, s , skim resten). (K) Carlsson, M. (2012). Sundhedspædagogiske perspektiver på læring og undervisning. I: Simovska, V. & Jensen. M.J. (red.) Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. København: Gads Forlag, s (K) Sorensen, K. (2013) Health Literacy a neglected European public health disparity. Ph.d.- dissertation, Maastricht University, ch. 2, p , (D) a70b4d8decba/asset1 Supplerende litteratur: Jensen, B.B. (2009). Et sundhedspædagogisk perspektiv på sundhedsfremme og forebyggelse. I: Carlsson, M., Simovska, V., og Jensen, B.B. (red) Sundhedspædagogik og sundhedsfremme teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag. (modul 1 grundbog) Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor Hvilke praksiserfaringer har du med de målbegreber som beskrives i litteraturen? Session 5 og 6 Titel: Magt og mentalisering kunsten at møde den vejledte i praksis Dato og tidspunkt: 9. sept., kl Undervisere: Christina Fogtman og Helle Nordentoft Indhold Formålet med undervisningen er at de studerende får indsigt i mentaliseringsbegrebets komplekse karakter og grundlæggende betydning i en institutionel kontekst, herunder: Hvordan mentaliseringsevnen udvikles og hvordan mentaliseringsprocesser kan detaljeres og undersøges i konkrete samtaler. Endvidere ser vi på, hvordan mentalisering får indflydelse på professionel kommunikation i en institutionel kontekst, hvor der er asymmetriske magtforhold. Mentalisering er en almenmenneskelig evne der beskriver vores mulighed for at forstå de mentale tilstande vi selv og andre er i. Når vi mentaliserer, organiserer vi således vores oplevelse af egen og andres opførsel i mentale tilstandstermer; vi forsøger at begribe det vi ser, hører og mærker i forhold til ønsker, følelser, overbevisninger etc. At kunne mentalisere ses som afgørende for at indgå konstruktivt i kommunikation med andre mennesker og skabe fælles forståelse. Mentalisering ses samtidig som bidragende til at skabe trygge relationer og resiliens hos den enkelte. Undervisningens form: Teoretiske og metodiske oplæg, diskussioner og øvelser 7

8 Fogtman, C. (2011) Mentaliseringsteori og interaktionsanalyse. Nydanske sprogstudier. Dansk Sprognævn, s (K) Fogtmann, C. (2014) Mentalisering. Et relevant begreb i sundhedsfremmende arbejde blandt tandplejere? Tandplejeren, dec. 2014, s (K) Fogtmann, C. (2014) Forståelsens psykologi. Mentalisering i teori og praksis. Samfundslitteratur, (kap. 7. Mentalisering uden for det kliniske rum), s (K) Bidrager mentaliseringsbegrebet med noget der er nyt for dig? Hvis ja, hvordan? Er mentalisering relevant i forhold til den professionelle praksis din uddannelse fokuserer på? Hvorfor/hvorfor ikke? Session 7 Titel: Udvikling af sundhedspædagogisk og sundhedsfremmende praksis Dato og tidspunkt: 13. okt., kl Underviser: Monica Carlsson Efter lektionen kan/har den studerende: udviklet viden om strategier for udvikling af pædagogiske interventioner i skoler og på arbejdspladser og om hvilke muligheder for udvikling af praksis og læring disse læringsrum tilbyder kan den studerende identificere og forholde sig til centrale dilemmaer og udfordringer i udvikling af pædagogisk praksis og læring forskellige forandringsstrategier og udviklingsarenaer: Fra whole school strategier til pædagogiske udviklingsarbejder deltagelse og empowerment - udvikling af handlings- og deltagelsesmuligheder i praksis Høyrup, S. (2004) Læringsformer, refleksionsprocesser og læringsrum i arbejdslivslæring. I: Andersen, A., Clematide, B. og Høyrup, S. (2004) Arbejdspladsen som læringsmiljø. Roskilde Universitetsforlag, s (læs frem til 86 nøje, skim resten). (K) Samdal, O. & Rowling, L. (2015) Implementation strategies to promote and sustain health and learning in schools. I: Simovska, V. & McNamara P. (eds.), Schools for Health and Sustainability - Theory, Research and Practice. Springer, Dordrecht. (K) Simovska, V. (2012) Deltagelse: Et nøglebegreb, princip og strategi inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme. I: Simovska, V. & Jensen, M.J. (red) Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads forlag, s (K) Wallerstein, N. (2006). What is the evidence on effectiveness of empowerment to improve health? Summary, s.. 4-5, Annex 1-2, s (K) Supplerende litteratur: 8

9 Buchanan, D.R. (2000). An ethic for health promotion. Rethinking the sources for human well-being. Oxford University Press, ch. 4. Iatrogenesis in health promotion, s Hiim, H. (2007) Læring gennem oplevelse, forståelse, og handling. Kbh.: Gyldendal. ( kap. 12. Hvad er pædagogisk udviklingsarbejde?, s ). St Leger L., Young, I., Blanchard, C., Perry, M. (2010), Promoting health in schools. From evidence to action, IUHPE, Sain Denis Cedex. (D) data/assets/pdf_file/0007/117385/phisfromevidencetoactio n_web1.pdf Læs den angivne litteratur. Overvej på baggrund af læsningen og/eller praksis hvilke muligheder og barrierer der kan være i de tilgange og strategier som beskrives i litteraturen. Session 8 Titel: Læring i og udvikling af sundhedspædagogisk praksis Dato og tidspunkt: d. 13. okt, kl Underviser: Linda Kragelund Indhold Efter lektionen kan/har de studerende: viden om Jarvis' læringsteoretiske begreb om 'disjuncture', og den model for læring (Vindmøllemodellen) som begrebet er grundlag for fået kendskab til Lauvås & Hansdals' 'Vejledningssløjfe', og hvordan den er brugt i et aktionsforskningsprojekt med fokus på kompetenceudvikling blandt vejledere i sundhedspædagogisk praksis indsigt i hvordan man kan bruge Vindmøllemodellen og 'Vejledningssløjfen' i forhold til sundhedspraksis I undervisningen vil der være fokus på hvordan Jarvis' begreb om disjuncture er brugt og videreudviklet i et projekt om læring i en sundhedspædagogisk praksis, samt hvordan der i projektet er udviklet en model for læring (Vindmøllemodellen). Desuden vil fokus være på, hvordan Vindmøllemodellen er blevet brugt i et aktionsforskningsprojekt, der havde fokus på kompetenceudvikling blandt vejledere i sundhedspædagogisk praksis. Undervisningen er delt op på følgende måde: 1. først vil jeg præsentere 'Vindmøllemodellen' for jer, herunder introducere Jarvis' begreb om disjunture 2. dernæst vil jeg præsentere jer for resultater af aktionsforskningsprojektet 'Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien'. Jeg vil fokusere på resultater, der drejer sig om 'Vindmøllemodellen' og om vejledning af studerende i praksis. Undervisningen vil bestå af oplæg fra mig, summemøder to og to mellem jer og diskussion i jeres studiegrupper samt fælles drøftelse. 9

10 Jarvis, P Learning (s ). I: Learning to be a person in society. London & New York. (K) Jarvis, P Den menneskelige naturs læring (s ). I: Illeris, K., Tekster om læring. Frederiksberg: Roskilde Universitets forlag. (K) Kragelund, L., The Windmill of Learning Processes: A learning and teaching tool for student nurses. In: Nurse Education Today 31(1): Elsevier Ltd. (K) Lauvås, P. & Handal, G., Vejledning og praksisteori (s ). Århus: Klim (skimmes). (K) Læs ovenstående litteratur Session 9 Titel: Planlægning og implementering af sundhedsfremme Dato og tidspunkt: 14. okt., kl Underviser: Lone Nordin Efter lektionen kan/har den studerende: udviklet et kendskab til en model for analyse af implementering af en sundhedsfremmende intervention baseret på sundhedspædagogiske principper analysere og vurdere problemstillinger relateret til sundhedspædagogiske og/eller sundhedsfremmende aktiviteter og interventioner forholde sig kritisk til løsningsmodeller på sundhedspædagogiske problemstillinger i sundhedsfremmende interventioner implementeringsteori og problemstillinger og analyse relateret til implementering af sundhedspædagogiske og/eller sundhedsfremmende aktiviteter og interventioner Green, J. and Tones, K. (2015). Health Promotion: Planning and Strategies (second edition). Sage, chapter 4: Health promotion planning a systematic approach, s (B) Nordin, L. (2015). Sundhedsfremme og sundhedsundervisning i folkeskolen - fra politik til praksis. I: Albers, B., Månsson, H. og Høgh, H. (red.) Implementering. Fra viden til praksis på børne- og ungeområdet, kap. 11, s (K) Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor Overvej: Hvilke muligheder og barrierer er der i implementering af sundhedspædagogiske/sundhedsfremmende aktiviteter og interventioner inden for dit praksisområde? 10

11 Session 10 Titel: Workshop - problemstillinger Dato og tidspunkt: 14. okt., kl Underviser: Monica Carlsson Efter lektionen kan/har den studerende: forholdt sig til egne erfaringer med sundhedspædagogisk/sundhedsfremmende praksis og udviklet indsigt i centrale problemstillinger i denne praksis overvejet hvilke begreber/teorier der kan anvendes i relation til at belyse disse Workshoppen skal være med til at kvalificere arbejdet med den første del i portfolion. Workshoppen indledes med et kort oplæg, og afsluttes med en opsamling i plenum. Den organiseres som en triadeøvelse i grupper med tre delprocesser: 1: Fortællinger af erfaringer fra professionspraksis, der har gjort indtryk 2: Konkret og personlig refleksion over disse erfaringer 3: Refleksion over hvilke mulige begreber der kan anvendes til at belyse erfaringen Overvej en konkret begivenhed, noget du selv har oplevet i egen professionspraksis, der har berørt og fortsat berører dig (et dilemma, en udfordring, undren, etc.). Det skal være noget, der har gjort indtryk på dig og som du oplever som meget væsentligt i forhold til din praksis. Du skal komme til workshoppen med en fortælling om denne begivenhed, det skal være en åben fortælling, hvor du kan undres over den og dele denne erfaring og undren med gruppen. Session 11 Titel: Mål og kompetencer relateret til mad og sundhed Dato og tidspunkt: 2. nov., kl Underviser: Jette Benn Efter lektionen kan/har de studerende: vurdere sundhedsfremmende tiltag set i lyset af setting, tid og sted indsigt i begreber om mad, sundhed og læring overveje metoder til at undersøge sundhedspædagogisk indsats sammenhængen mellem deltagelse og læring kompetencer, deltagelse og læring i skolemadsordninger 11

12 Benn, J. (2009). Mad, kost, ernæring er det et fedt. Børn og unges forståelser og erfaringer på madområdet. I: Carlsson, M., Simovska, V & Jensen, B. B.: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s (K) Benn, J. (2012) Omsorg i profession og hverdagsliv en sundhedspædagogisk udfordring. I: Simovska, V. & Jensen, M.J. (red) Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads forlag, s (K) Benn, J. & Carlsson, M. (2014). Learning through school meals? I. Appetite; 78C, s (K) Illeris, K. (2015). Læring. 3. rev. udg. Roskilde Universitetsforlag, kap. 12. Læring i forskellige læringsrum, s (B) Supplerende litteratur: Pike, J. & Colquhoun, D. (2009): The relationship between policy and place: the role of school meals in addressing health inequalities. I: Health Sociology Review; 18, s Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor Overvej: Hvilke forestillinger om mål og kompetencer præger det praksisområde du arbejder indenfor? Hvilken betydning har disse forestillinger for den pædagogiske praksis? Session 12 Titel: Strategier i udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner Dato og tidspunkt: 2. nov., kl Underviser: Jeanette Magne Jensen Efter dette seminar kan/har den studerende: opnået indsigt i hvordan udviklingsbehov i sundhedsfremmende arbejde kan identificeres og analyseres og tilegnet sig viden om strategier for udvikling og evaluering af sundhedspædagogiske interventioner overveje teoretiske og metodiske valg ved analyser af målgruppers læring og deltagelse i pædagogiske interventioner strategier for udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner indenfor sundhedsfremme involvering af målgrupper og professionelle i pædagogiske interventioner teoretiske og metodiske valg ved analyser af kompetence- og udviklingsprocesser i pædagogiske institutioner 12

13 Jensen, J.M., Pedersen, U. & Larsen H.M. (2011). Inddragelse af Børn hvorfor og hvordan. Fortællinger fra Go-Active. Kosmos & DGI-byen. (D) Rapport 50 s., lægges på BB sammen med læsevejledning). Jensen, J.M. & Lysgaard, J. (2012). Midtvejsevaluering af CUKU projektet: Træningspas for social udsatte og kriminalitetstruede unge i Københavns Kommune. Aarhus Universitet. (D) Rapport, 50 s., lægges på BB sammen med læsevejledning). Jensen, A.S. (2015). Det didaktiske fundament for sundhedspædagogisk arbejde. I: Simovska. V., Jensen, M.J., Pedersen, U. & Broström, S. (red.) Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i dagtilbud og skole. Praktisk guide til en helhedsorienteret indsats. Dafolo, s (K) Læs de tilhørende tekster. Formuler 1-2 spørgsmål vedrørende tilrettelæggelsen af det udviklingstiltag som beskrives i projekterne. Session Titel: Deltagerinvolvering og facilitering Dato og tidspunkt: 3. nov., kl Undervisere: Jeppe Læssøe, Helle Nordentoft Efter lektionen kan/har den studerende: erhvervet sig en forståelse af begreber, metoder, udfordringer og professionelle roller knyttet til deltagerinvolvering, reflektere over relationen mellem læring og deltagelse samt analysere og vurdere forskellige tilgange til involvering af deltagere i sundhedspædagogisk arbejde, erfaring med og refleksion af muligheder og udfordringer ved facilitering af problemorienterede deltagelses- og læreprocesser. deltagelsesbegreber, deltagerinvolvering, mediering: roller, kompetencer og dilemmaer analysemetoder i undersøgelser af lære- og deltagelsesprocesser facilitering i teori og praksis Læssøe, J. (2009). Den sundhedsfremmende mediator. I: Carlsson, M.; Simovska, V. og Jensen, B.B. (red.) Sundhedsundervisning og Sundhedsfremme teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag, s (K) Læssøe, J. (2011). Deltagelse og miljøpædagogik. I: Dahl, K.K.B., Læssøe, J. & Simovska (red..) Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, s (K) Rasmussen, L.B. (2011): The art of facilitation. I Rasmussen, L.B. (ed): Facilitating Change. Polyteknisk forlag, s (K) 13

14 Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor og overvej: Hvilke problemstillinger er der indenfor dit praksisområde vedrørende professionelles roller i aktiviteter/situationer hvor der er en forventning om involvering af målgruppen/deltagerne? I faciliteringsøvelsen kommer I til at udvælge og arbejde med tre sundhedspædagogiske udfordringer, hvor I oplever et behov for en afklaring ift. at håndtere problemerne. Overvej hvilke udfordringer, du vil foreslå behandlet. Session 15 Titel: Evaluering af sundhedspædagogik og sundhedsfremme Dato og tidspunkt: 4. nov., kl Underviser: Monica Carlsson Efter lektionen kan/har den studerende: et kendskab til overordnede evalueringsbegreber i relation til sundhedspædagogik og sundhedsfremme udviklet indsigt i forskellige formål, fokus i og tilgange til evaluering indenfor sundhedspædagogik og sundhedsfremme forholde sig til problemstillinger knyttet til evaluering i sundhedspædagogisk praksis i sundhedsfremme begreber og teorier om evaluering i en pædagogisk kontekst evalueringstilgange og metoder centrale evalueringsproblemstillinger Carlsson, M. og Hyrve, G. (2012). Evaluering indenfor sundhedspædagogik og sundhedsfremme. I: Simovska, V, og Jensen, M.J. (red.). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. GADs forlag, s (K) Green, J. and Tones, K. (2015). Health Promotion: Planning and Strategies (second edition). Sage, chapter 11: Evaluation, s , (B) Mørk, S. (2005). Projekt og evaluering. I: Jensen, Torben B. & Gerd Christensen (red) (2005). Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative metoder i praksis. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag, læs s (skim resten af kap.). (K) Supplerende litteratur: Krogstrup, H.K. (2011). Kampen om evidens. Resultatmåling, effektevaluering og evidens. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s (Fire evalueringsbølger evalueringens historie). Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor.. 14

15 Overvej: Hvilke erfaringer med at evaluere er der inden for dit eget praksisområde? Hvilke evalueringstilgange kendetegner dit praksisområde? Hvordan får d informationer som gør at du kan vurdere om det du gør virker? Session 16 Titel: Workshop design og evaluering af aktivitet/intervention Dato og tidspunkt: 4. nov., kl Underviser: Monica Carlsson Efter denne lektion kan/har den studerende: formulere problemstillinger knyttet til evaluering diskutere erfaringer fra egen praksis vedrørende evaluering, samt forholde sig til andres praksiserfaringer udvikle et design for evaluering af en sundhedspædagogisk og/eller sundhedsfremmende aktivitet/intervention Design af evaluering af sundhedspædagogisk og/eller sundhedsfremmende aktivitet/intervention. Der tages afsæt i litteraturen fra session 15. Overvej hvordan den aktivitet som du vil tage afsæt i portfolion kan evalueres. Læs vejledningen til workshoppen (findes på Blackboard). Session 17 Titel: Fællesforelæsning - Kulturmøder på arbejdspladsen Dato og tidspunkt: 17. nov., kl Underviser: Professor (mso) Iben Jensen, Aalborg Universitet Arbejdspladsen bliver i stigende grad ses som vejen til integration. Hvordan kan man fra et kommunikations og kulturfagligt perspektiv forholde sig til kulturmøder på arbejdspladsen? På baggrund af forskellige teoretiske positioner diskuteres det, hvordan man kan undersøge, analysere og arbejde med kulturmøder fra forskellige perspektiver. Hovedvægten vil blive lagt på en praksisteoretisk tilgang, men også Edgar Schein og Geerd Hofstedes tilgange vil blive diskuteret. Formål: At de studerende tilbydes faglige forudsætninger for at undersøge, hvilke måder kultur spiller ind på arbejdspladser hvor medarbejdere med væsensforskellige erfaringer mødes. At de studerende er i stand til at overføre denne indsigt til andre fagområder. Jensen, Iben (2011): Postkulturel kommunikation fordi kultur ikke altid er vigtigst. I Tomas 15

16 Sundnes Drønen, Kjetil Fretheim og Marianne Skjortnes, red.: Forståelsens gylne øyeblikk: Festskrift til Øyvind Dahl. Trondheim: Tapir, Akademisk forlag. (D) Læs teksterne og tag stilling til, hvad det er for en forståelse af kultur, der præsenteres i den korte artikel fra lederweb Session 18 Titel: Professionelle kompetencer indenfor sundhedsfremme Dato og tidspunkt: 17. nov., kl Underviser: Monica Carlsson Efter denne lektion kan/har den studerende: udviklet indsigt i forskellige formuleringer af områder og elementer i teorier om professionelle kompetencer inden for sundhedsfremme udviklet færdigheder i at analysere og vurdere problemstillinger relateret til forskellige forståelser af begreber om professionelle kompetencer og tilgange til professionelles kompetenceudvikling professionelle kompetencebegreber muligheder og udfordringer knyttet til begreber om og tilgange til udvikling af professionelles kompetencer i sundhedsfremmende arbejde Carlsson, M. (2015). Professional competences within school health promotion between standards and professional judgment. In: Simovska V, McNamara P (eds.) Schools for Health and Sustainability. Theory, Research and Practice. Springer, s (K) Nygren, P. & Fauske, H. (2010). Handlekompetence og ideologi - Individ, profession og samfund. Dansk Psykologisk forlag, kap. 4. (K) Wackerhausen, S. (2002) Humanisme, professionsidentitet og uddannelse i sundhedsområdet. Hans Reitzels Forlag, kap. 3. Professionsidentitet, uddannelse og humanisme, s (K) Supplerende litteratur: Carlsson, M. (2016) Conceptualizations of professional competencies in school health promotion. Health Education no. 5, issue 116. Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor 16

17 Overvej: Hvilke forståelser af og krav til professionelle kompetencer er der indenfor dit praksisområde? Hvordan udmøntes kravene (fx normer eller skriftlige standarder?) Session 19 Titel: Udviklingsarbejde og evaluering rettet mod kompetenceudvikling i institutioner og professionelle fællesskaber Dato og tidspunkt: 18. nov., kl Underviser: Bente Jensen Efter dette seminar kan/har den studerende: opnået indsigt i, hvordan udviklingsbehov i sundhedsfremmende arbejde kan identificeres og analyseres erhvervet et indblik i strategier for kompetenceudvikling og evaluering i pædagogiske institutioner og professionelle fællesskaber overveje teoretiske og metodiske valg ved analyser af kompetence- og udviklingsprocesser i pædagogiske institutioner udviklingsbehov i sundhedsfremmende arbejde strategier for udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner teoretiske og metodiske valg ved analyser af kompetence- og udviklingsprocesser i pædagogiske institutioner evaluering og udviklingstiltag som led i kvalitetsudvikling Brandi, U. & Jensen, B. (2014). Laboratorier for social innovation. Belyst gennem et organisations- og professionsudviklende interventionsprojekt i dagtilbud: VIDA modelprogrammet. I: Staunæs, D. et al. (red.) Læringslaboratorier og eksperimenter. Aarhus Universitetsforlag, s (K) Jensen, B. (2014). Hvad sker der når daginstitutioner tænker forfra i forbindelse med at styrke socialt udsatte børns læring og trivsel? I: Simovska. V., Jensen, M.J., Pedersen, U. & Broström, S. (red.) Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i dagtilbud og skole. Praktisk guide til en helhedsorienteret indsats. Dafolo, s (K) Jensen, B. et al. ( ).Vidensbaseret indsats over for socialt udsatte børn i dagtilbud (VIDA-projektet).: VIDA-statusrapport 1. Design og metode (2011) Frederikshavn: kap 1, 3. (D) fra Blackboard VIDA-statusrapport 3. Midtvejsanalyser. (2012) Frederikshavn: kap 3, 4. (D) fra Blackboard Supplerende litteratur: Brandi, U. & Elkjær, B. (2011). Organisatorisk Læring i organisatorisk forandring. Arbejdsliv, 13.årg. Nr. 2, (K) 17

18 Læs de tilhørende tekster og se hjemmesiden Formuler 1-2 spørgsmål vedrørende tilrettelæggelsen af det udviklingstiltag som beskrives i VIDA-projektet. Session 20 Titel: Opsamling, evaluering og intro til modul 4 Dato og tidspunkt: 18. nov., kl Underviser: Monica Carlsson, Lone Nordin Denne session har til formål at evaluere modulet, give mulighed for at rejse spørgsmål til modulets mål og indhold (herunder begreber) og afklare spørgsmål vedrørende portfolio-opgavens formalia introducere til modul 4 Læs opsamlingen af den kvantitative evaluering (lægges på BB). Overvej eventuelle spørgsmål til eksamensopgaven. Læs studieordningen vedr. modul 4 og overvej spørgsmål til modulet og masterprojektet. 18