Undervisningsplan modul 3 Sundhedspædagogik, sundhedsfremme, læring og kompetenceudvikling (15 ECTS)

Transkript

1 København efterår 2015 Undervisningsplan modul 3 Sundhedspædagogik, sundhedsfremme, læring og kompetenceudvikling (15 ECTS) Masteruddannelsen i Sundhedspædagogik og sundhedsfremme Fagansvarlig(e) og -adresse(r): Monica Carlsson, Lektor, monica@edu.au.dk Undervisere og -adresse(r): Jette Benn, ekstern lektor, IUP, benn@edu.au.dk Monica Carlsson, lektor, IUP, monica@edu.au.dk Jeanette Magne Jensen, lektor, IUP, jema@edu.au.dk Bente Jensen, professor, IUP, bj@edu.au.dk Linda Kragelund, lektor, IUP, likr@edu.au.dk Jeppe Læssøe, MSO professor, IUP, jepl@edu.au.dk Lone Nordin, postdoc, IUP, lln@edu.au.dk Venka Simovska, MSO professor, IPU; vs@edu.au.dk Pär Nygren, professor ved Høgskolen i Lillehammer, Norge, par.nygren@hil.no Katrin Hjort, Professor i Uddannelsesforskning, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet (gæsteforelæser) Steen Nepper Larsen, lektor, IUP, stla@edu.au.dk (gæsteforelæser) Mål: Efter gennemført modul kan/har den studerende: Viden om og forståelse for teoretiske og metodiske tilgange til analyse, planlægning og evaluering af professionel praksis inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Viden om og forståelse for, hvordan problemstillinger i relation til kompetenceudvikling og læreprocesser har betydning for sundhedspædagogisk praksis og sundhedsfremme. 1 af 24

2 Analysere og vurdere problemstillinger relateret til læring, kompetenceudvikling og deltagerinvolvering i konkrete settings med henblik på sundhedsfremme. Selvstændigt udvikle praksis inden for sundhedspædagogik, herunder at identificere, udnytte og udvide det tolknings- og handlingsråderum som det denne praksis tilbyder, og foreslå nye løsningsmodeller på sundhedspædagogiske problemstillinger. Målkategorier i sundhedspædagogikken, herunder kompetencebegreber, deres baggrund, udvikling og forskellige operationaliseringer samt begreber om læring og læringsmiljø. Didaktik teorier og metoder som redskaber til at planlægge og evaluere sundhedspædagogik. Evalueringsteori- og metode i evaluering af sundhedspædagogiske aktiviteter, herunder operationalisering af sundhedspædagogiske mål som et led i evaluering. Læring, kompetenceudvikling og deltagerinvolvering med henblik på sundhedsfremme. Elementer i en professionel handlekompetence i sundhedspædagogisk og sundhedsfremmende arbejde. Tilrettelæggelsesform: De gennemgående arbejdsformer på modulet er seminarer med oplæg og workshops, studiegruppearbejde, vejledning og eksamensarbejde. De i alt fire seminarer foregår over ti undervisningsdage, temaerne fremgår af den skematiske undervisningsplan nedenfor. Der er i de tre første seminarer lagt ind workshopforløb baseret på øvelser knyttet til de forskellige dele af eksamensopgaven: 1. Workshop: Problemstillinger 2. Workshop: Design af aktivitet/intervention 3. Workshop: Design af evaluering Studiegrupperne etableres ved det første seminar og der knyttes en vejleder til hver studiegruppe efter det første seminar. Se vejledningsfolderen på Blackboard om forventninger og tips til vejledningen, vejledningens omfang, muligheder for at skifte mellem fællesvejledning og individuel vejledning etc. Eksamensformen på modul 3 præsenteres og diskuteres i introduktionen d. 16. sept., og der lægges vejledninger på BB før undervisningen. Spørgsmål til eksamensformen kan selvfølgelig også stilles undervejs i forløbet, og der er afsat tid til spørgsmål til eksamen den sidste undervisningsgang. Eksamen: Portfolio efterfulgt af mundtlig eksamination. Indleveret portfolio på maksimalt 15 normalsider efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Portfolioen rettes mod udvikling og design af sundhedspædagogisk aktivitet/intervention i udvalgt praksisfelt. I portfolioen indgår fire dele: 2 af 24

3 1. udarbejdelse af en problemstilling relateret til udvalgt setting eller praksisfelt, 2. kortlægning af litteratur knyttet til denne problemstilling, 3. design af sundhedspædagogisk og/eller sundhedsfremmende aktivitet/intervention, der imødekommer den diskuterede problemstilling, 4. design for evaluering af interventionen Udarbejdes portfolioen af en gruppe øges sideantallet (to studerende: 20 normalsider; tre studerende: 25 normalsider). Studieordningen kan findes på studieportalen her: Praktiske informationer: Kompendium udleveres i forbindelse med 1. seminar, men grundbøgerne skal købes. Se nærmere her: studerende.au.dk/artsmaster Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen under Undervisning og Timeplaner i august Litteratur: I undervisningsplanen angives der til hver undervisningsgang referencer til artikler/uddrag fra bøger, som anbefales læst som forberedelse til undervisningen. Disse artikler/uddrag er sat i kompendiet eller kan læses i modul 3 grundbøger: Illeris, K. (2006). Læring. 2. rev. udg. Roskilde Universitetsforlag Green, J. and Tones, K. (2010). Health Promotion: Planning and Strategies (second edition), Sage. Der er en oversigt over litteraturen i kompendiet sidst i undervisningsplanen. En supplerende litteraturliste med forslag til litteratur som kan inddrages i arbejdet med eksamensopgaven kan hentes på BB. 3 af 24

4 Skematisk undervisningsplan 1. SEMINAR: 16-17/9 INTRODUKTION TIL MODULET OG TIL CENTRALE BEGREBER d. 16. sept. kl Intro til modul 3 (Monica, kl ) Frokost med holdet (kl ) Centrale målbegreber i sundhedspædagogisk praksis og sundhedsfremme (Monica Carlsson, kl ) d. 17. sept. kl Kaffe (v. festsalen, kl ) Fællesforelæsning i festsalen: Forandringer og velfærd og nye krav til kompetenceudvikling blandt professionelle og klienter (Katrin Hjort, kl ) Fælles frokost i aulaen (kl ) Læring og kompetenceudvikling i relation til sundhedsfremmende arbejde (Monica, kl ) 2. seminar: 1-2 /10 LÆRING- OG KOMPETENCEUDVIKLING I OG UDENFOR FORMELLE LÆ- RINGSRUM d. 1. okt. kl Læring i og udvikling af sundhedspædagogisk praksis (Linda Kragelund, kl ) Frokost (kl ) Mål og kompetencer relateret til mad og sundhed (Jette Benn, kl ) d. 2. okt. kl Participation som mål og metode i sundhedspædagogisk praksis (Venka Simovska, kl ) Frokost (kl ) Workshop: Problemstillinger (Monica & Venka, kl ) 3. SEMINAR: 19-20/10 UDVIKLING AF SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG SUNDHEDSFREMME d. 19 OKT, kl Forskellige tilgange til udvikling af sundhedspædagogisk og sundhedsfremmende praksis (Monica Carlsson, kl ) Frokost (kl ) Deltagerinvolvering: roller, kompetencer og dilemmaer i professionel praksis (Jeppe Læssøe, kl ) d. 20. okt., kl Planlægning og implementering af sundhedsfremme (Lone Nordin, kl Frokost (kl Workshop: Design af aktivitet/intervention (Monica & Lone, kl ) 4 af 24

5 4. seminar: 5-6/11 UDVIKLINGSARBEJDER OG EVALUERING d. 5. nov., kl Evaluering af sundhedspædagogik og sundhedsfremme (Monica, kl ) Frokost (kl ) Udviklingsarbejde og evaluering rettet mod kompetenceudvikling i institutioner og professionelle fællesskaber (Bente Jensen, kl ) d. 6 nov., kl Strategier i udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner indenfor sundhedsfremme (Jeanette Magne Jensen, kl ) Frokost (kl ) Workshop: Design af evaluering (Monica og Jeanette, kl ) 5. SEMINAR: 25-26/11 PROFESSIONELLE KOMPETENCER d. 25. nov., kl Professionelle kompetencer og praksis indenfor sundhedsfremme (Monica, kl ) Frokost (kl ) Handlekompetence som professionskompetence (Pär Nygren, kl ) d. 26. nov., kl Kaffe (v. festsalen, kl ) Fællesforelæsning i festsalen: Pædagogik er at ville noget med nogen - syrlige tanker om kognitiv kapitalisme, uddannelsespolitik, dannelsestænkning, videnskabsteori og sprogkritik. (Steen Nepper Larsen. kl ) Fælles frokost i aulaen (kl ) Opsamling og evaluering (Monica, kl ) Introduktion til modul 4 og afslutning (Lone Nordin, kl ) 5 af 24

6 1. lektion: Introduktion til modulet Dato og klokkeslæt: d. 16. sept. kl Underviser: Monica Carlsson Mål - efter lektionen kan/har den studerende: dannet sig et overblik over modulets mål, indhold,arbejdsformer og eksamensformen introduktion til modulet som helhed introduktion til eksamensformen Læs de fem første sider af undervisningsplanen nøje, skim resten af planen. Overvej: Hvilke forventninger har du til modulet? 2. lektion: Målbegreber i sundhedspædagogisk praksis og sundhedsfremme Dato og klokkeslæt: d. 16. sept. kl Underviser(e): Monica Carlsson Mål - efter lektionen kan/har den studerende: udviklet indsigt i centrale målbegreber i sundhedspædagogisk praksis i sundhedsfremme og forskellige operationaliseringer af disse målbegreber diskutere, sammenligne og vurdere udvalgte sundhedspædagogiske målbegreber og tilgange Fem målbegreber: handlekompetence, deltagelse, empowerment, self-efficacy, health literacy Buchanan, D.R. (2000). An ethic for health promotion. Rethinking the sources for human wellbeing. Oxford University Press, ch. 4. Iatrogenesis in health promotion (social learning theory, self-efficay), s Carlsson, M. (2012). Sundhedspædagogiske perspektiver på læring og undervisning. I: Simovska, V. & Jensen. M.J. (red.) Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. København: Gads Forlag, s Paakkari, L. Paakkari, O. (2012). Health literacy as a learning outcome in schools. Health Education, Vol. 112 No. 2, pp Wallerstein, N. (2006). What is the evidence on effectiveness of empowerment to improve health? Summary, s.. 4-5, Annex 1-2, s ( 6 af 24

7 Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor Hvilke praksiserfaringer har du med de mål og metoder som beskrives i litteraturen? 3. lektion: Fællesforelæsning Dato og klokkeslæt: 17.september, Underviser: Katrin Hjort, dr.phil., Professor i Uddannelsesforskning, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Sted: Festsalen Titel: Forandringer i velfærd og nye krav til kompetenceudvikling blandt professionelle og klienter. Formål: Formålet med foredraget er at oplyse om de aktuelle transformationer af organiseringen af velfærd (sundhed, uddannelse og social sikring) i Danmark og de øvrige Nordiske lande med henblik på en debat af de demokratiske konsekvenser for borgerne set fra forskellige perspektiver. Mål: Målet med denne forelæsning er at bidrage til, at de studerende kvalificerer sig til at analysere og navigere i forhold til de mange konflikter og dilemmaer, der rejser sig i professionelt arbejde i den såkaldte konkurrence- eller konglomeratstat, som bygger på forskellige partnerskaber eller hybride konstruktioner mellem stat, marked og civile kræfter. Præsentation og diskussion af forskningsartikler omhandlende forandringer i velfærdsorganisering og velfærdsorganisationer. Hjort, Katrin (2015): Skal man være rask for at være syg? om at forhandle sig til velfærd. Kommer i Gjallerhorn sommer 2015 EFTERSENDES Manchet vedhæftes. Hjort, Katrin (2014): Adgang til omsorg og læring om nogle af konkurrencestatens konsekvenser in Knud Illeris (ed): Læring i konkurrencestaten kapløb eller bæredygtighed. Kbh: Samfundslitteratur Hjort, Katrin (2014): Det affektive arbejde Omsorg som global forretning. Klinisk Sygepleje 24 årgang No Hjort, Katrin (2013): Det affektive arbejde og adgang til omsorg i Dansk Sociologi TEMA: velfærdsprofessioner Nr årgang, November Kbh.: Dansk Sociologiforening Supplerende litteratur: Hjort, Katrin (2001): Moderniseringen af den offentlige sektor, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag Hjort, Katrin (2005): Professionaliseringen i den offentlige sektor. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag 7 af 24

8 Hjort, Katrin (2008): Demokratiseringen i den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag Hjort, Katrin (2012): Det affektive arbejde. Frederiksberg: Samfundslitteratur Læs den anbefalede litteratur 4. lektion: Læring og kompetenceudvikling i sundhedsfremmende arbejde Dato og klokkeslæt: d. 17. sept. kl Underviser: Monica Carlsson Mål - efter lektionen kan/har den studerende: udviklet et kendskab til centrale begreber og problemstillinger i teorier om læring og kompetenceudvikling og kan relatere dem til sundhedspædagogisk praksis diskutere læring og kompetenceudvikling i relation til en konkret case indenfor sundhedsfremme og overveje mulige problemstillinger knyttet her til begreber og teorier om læring og kompetenceudvikling, sat i relation til sundhedsfremmende arbejde Carlsson, M. & Simovska, V. (2012). Exploring learning outcomes of school-based health promotion a multiple case study. I: Health Education Research (Advance access published Febr , 12 s.). Green, J. and Tones, K. (2010). Health Promotion: Planning and Strategies (second edition). Sage, chapter 7: Education for health, pp (s og s læses grundigt). Illeris, K. (2006). Læring. 2. rev. udg. Roskilde Universitetsforlag (Læs grundigt kap. 3: Læringens processer og dimensioner, skim kap. 5, 6 og 7 som uddyber de tre læringsdimensioner). Illeris, K. et al. (2004), Learning in working life, Roskilde University Press, Roskilde, (a double perspective on learning in working life, a holistic model). Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor Overvej: Hvilke praksiserfaringer har du med læring og undervisning i relation til sundhedspædagogisk/fremmende arbejde? 8 af 24

9 5. lektion: Læring i og udvikling af sundhedspædagogiskpraksis Dato og klokkeslæt: 1. okt. kl Underviser(e): Linda Kragelund Mål - efter lektionen kan/har de studerende: viden om Jarvis' læringsteoretiske begreb om 'disjuncture', og den model for læring (Vindmøllemodellen) som begrebet er grundlag for fået kendskab til Lauvås & Hansdals' 'Vejledningssløjfe', og hvordan den er brugt i et aktionsforskningsprojekt med fokus på kompetenceudvikling blandt vejledere i sundhedspædagogisk praksis indsigt i hvordan man kan bruge Vindmøllemodellen og 'Vejledningssløjfen' i forhold til sundhedspraksis I undervisningen vil der være fokus på hvordan Jarvis' begreb om disjuncture er brugt og videreudviklet i et projekt om læring i en sundhedspædagogisk praksis, samt hvordan der i projektet er udviklet en model for læring (Vindmøllemodellen). Desuden vil fokus være på, hvordan Vindmøllemodellen er blevet brugt i et aktionsforskningsprojekt, der havde fokus på kompetenceudvikling blandt vejledere i sundhedspædagogisk praksis. Undervisningen er delt op på følgende måde: 1. først vil jeg præsentere 'Vindmøllemodellen' for jer, herunder introducere Jarvis' begreb om disjunture 2. dernæst vil jeg præsentere jer for resultater af aktionsforskningsprojektet 'Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien'. Jeg vil fokusere på resultater, der drejer sig om 'Vindmøllemodellen' og om vejledning af studerende i praksis. Undervisningen vil bestå af oplæg fra mig, summemøder to og to mellem jer og diskussion i jeres studiegrupper samt fælles drøftelse. Jarvis, P Learning (s ). I: Learning to be a person in society. London & New York Jarvis, P Den menneskelige naturs læring (s ). I: Illeris, K., Tekster om læring. Frederiksberg: Roskilde Universitets Kragelund, L., The Windmill of Learning Processes: A learning and teaching tool for student nurses. In: Nurse Education Today 31(1): Elsevier Ltd Lauvås, P. & Handal, G., Vejledning og praksisteori (s ). Århus: Klim (skimmes) Læs ovenstående litteratur 9 af 24

10 6. lektion: Mål og kompetencer relateret til mad og sundhed Dato og klokkeslæt: 1. okt. kl Underviser: Jette Benn Mål - efter lektionen kan/har de studerende: vurdere sundhedsfremmende tiltag set i lyset af setting, tid og sted indsigt i begreber om mad, sundhed og læring overveje metoder til at undersøge sundhedspædagogisk indsats - sammenhængen mellem deltagelse og læring - kompetencer, deltagelse og læring i skolemadsordninger Benn, J. (2009). Mad, kost, ernæring er det et fedt. Børn og unges forståelser og erfaringer på madområdet. I: Carlsson, M., Simovska, V & Jensen, B. B.: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s Benn, J. & Carlsson, M. (2014). Learning through school meals? I. Appetite; 78C, s Illeris, K. (2006). Læring. 2. rev. udg. Roskilde Universitetsforlag, kap. 12; Læring i forskellige læringsrum, s Pike, J. & Colquhoun, D. (2009): The relationship between policy and place: the role of school meals in addressing health inequalities. I: Health Sociology Review; 18, s Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor Overvej: Hvilke forestillinger om mål og kompetencer præger det praksisområde du arbejder indenfor? Hvilken betydning har disse forestillinger for den pædagogiske praksis? 7. lektion: Participation som mål og metode i sundhedspædagogisk praksis Dato og klokkeslæt: d. 2. okt. kl Underviser: Venka Simovska Mål - efter lektionen kan/har den studerende: udviklet indsigt i deltagelsesbegrebet som mål, princip og strategi i sundhedspædagogik og sundhedsfremme udviklet indsigt i og kan forholde sig kritisk til forskellige typer af udbytte i forhold til børn og unges deltagelse i sundhedsfremmende arbejde diskutere og vurdere muligheder og udfordringer i deltagelsesorienterede tilgange 10 af 24

11 deltagelsesbegrebet effekter af børn og unges deltagelse i skolesundhedsfremme potentialer og udfordringer i handlings- og deltagelsesorienterede tilgange i sundhedsfremmende arbejde Griebler, U.; Rojatz, D.; Simovska, V.; Forster, R. (2012). Evidence for effects of students participation in designing, planning, implementing and evaluating school health promotion. A systematic literature review. Working paper no 12 of the LBIHPR. PDF12_0180.pdf Simovska, V. (2012) Deltagelse: Et nøglebegreb, princip og strategi inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme. I: Simovska, V. & Jensen, M.J. (red) Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads forlag, s Simovska, V. & Carlsson, M. S. (2012). Health-promoting changes with children as agents: findings from a multiple case study research. Health Education, 112(3), Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor Overvej hvordan deltagelsesbegrebet forstås og bruges i egen praksis, og hvilke muligheder og udfordringer der er knyttet til deltagelsesorienterede tilgange. 8. lektion: Workshop: Problemstillinger Dato og klokkeslæt: d. 2. okt. kl Underviser(e): Monica Carlsson, Venka Simovska Mål - efter lektionen kan/har den studerende: forholdt sig til egne erfaringer med sundhedspædagogisk/sundhedsfremmende praksis og udviklet indsigt i centrale problemstillinger i denne praksis overvejet hvilke begreber/teorier der kan anvendes i relation til at belyse disse Indhold/arbejdsform: Workshoppen skal være med til at kvalificere arbejdet med den første del i portfolion. Workshoppen indledes med et kort oplæg, og afsluttes med en opsamling i plenum. Den organiseres som en triadeøvelse i grupper med tre delprocesser: 1: Fortællinger af erfaringer fra professionspraksis, der har gjort indtryk 2: Konkret og personlig refleksion over disse erfaringer 11 af 24

12 3: Teoretisk baseret refleksion Overvej en konkret begivenhed, noget du selv har oplevet i egen professionspraksis, der har berørt og fortsat berører dig (et dilemma, en udfordring, undren, etc.). Det skal være noget, der har gjort indtryk på dig og som du oplever som meget væsentligt i forhold til din praksis. Du skal komme til workshoppen med en fortælling om denne begivenhed, det skal være en åben fortælling, hvor du kan undres over den og dele denne erfaring og undren med gruppen. 9. lektion: Udvikling af sundhedspædagogisk og sundhedsfremmende praksis Dato og klokkeslæt: d. 19. okt. kl Underviser: Monica Carlsson Mål - efter lektionen kan/har den studerende: udviklet viden om strategier for udvikling af pædagogiske interventioner i skoler og på arbejdspladser og om hvilke muligheder for udvikling af praksis og læring disse rummer kan den studerende identificere og forholde sig til centrale dilemmaer og udfordringer i udvikling af pædagogisk praksis og læring Indhold/arbejdsform: forskellige forandringsstrategier og udviklingsarenaer: Fra whole school strategier til pædagogiske udviklingsarbejder og andre interventioner samspillet mellem planlægning, implementering og evaluering/kvalitetssikring, hvor udvikling af handlings- og deltagelsesmuligheder på både individniveau og organisationsniveau er afgørende. Hiim, H. (2007) Læring gennem oplevelse, forståelse, og handling. Kbh.: Gyldendal. ( kap. 12. Hvad er pædagogisk udviklingsarbejde?, s ). Høyrup, S. (2004) Læringsformer, refleksionsprocesser og læringsrum i arbejdslivslæring. I: Andersen, A., Clematide, B. og Høyrup, S. (2004) Arbejdspladsen som læringsmiljø. Roskilde Universitetsforlag, s Samdal, O. & Rowling, L. (2015) Implementation strategies to promote and sustain health and learning in schools. I: Simovska, V. & McNamara P. (eds.), Schools for Health and Sustainability - Theory, Research and Practice. Springer, Dordrecht. St Leger L., Young, I., Blanchard, C., Perry, M. (2010), Promoting health in schools. From evidence to action, IUHPE, Sain Denis Cedex. 12 af 24

13 Læs den angivne litteratur. Overvej på baggrund af læsningen og/eller praksis hvilke muligheder og barrierer der kan være i de tilgange og strategier som beskrives i litteraturen. 10. lektion: Deltagerinvolvering: roller, kompetencer og dilemmaer i professionel praksis Dato og klokkeslæt: d. 19. okt. kl Underviser: Jeppe Læssøe Mål - efter lektionen kan/har den studerende: erhvervet sig en forståelse af begreber og metoder knyttet til, og kan reflektere over relationen mellem læring og deltagelse analysere og vurdere forskellige tilgange til involvering af deltagere i sundhedspædagogisk arbejde deltagelsesbegreber, deltagerinvolvering, mediering: roller, kompetencer og dilemmaer analysemetoder i undersøgelser af lære- og deltagelsesprocesser Læssøe, J. (2009). Den sundhedsfremmende mediator. I: Carlsson, M.; Simovska, V. og Jensen, B.B. (red.) Sundhedsundervisning og Sundhedsfremme teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag, s Nørtoft, K. & Jeppe L. (2009). Projekt Ældres Netværk en evaluering af Oplevelsesklubben i Samvirkende Meninghedsplejer og den samlede indsats i Kongens Enghave. Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik. DPU, AU. Upubliceret projektrapport. Lægges på BB. Læssøe, J. (2011). Deltagelse og miljøpædagogik. I: Dahl, K.K.B., Læssøe, J. & Simovska (red..) Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Pedersen, T. N., assisteret af Læssøe, J. (2010). Evaluering af Projektgruppens arbejde i Projekt Ældres Netværk. Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik. DPU, AU. Upubliceret projektrapport. Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor 13 af 24

14 Overvej: Hvilke problemstillinger er der indenfor dit praksisområde vedrørende professionelles roller i aktiviteter/situationer hvor der er en forventning om involvering af målgruppen/deltagerne? 11. lektion: Planlægning og implementering af sundhedsfremme Dato og klokkeslæt: d. 20. okt. kl Underviser: Lone Nordin Mål - efter lektionen kan/har den studerende: udviklet et kendskab til en model for analyse af implementering af en sundhedsfremmende intervention baseret på sundhedspædagogiske principper analysere og vurdere problemstillinger relateret til sundhedspædagogiske og/eller sundhedsfremmende aktiviteter og interventioner forholde sig kritisk til løsningsmodeller på sundhedspædagogiske problemstillinger i sundhedsfremmende interventioner implementeringsteori og problemstillinger og analyse relateret til implementering af sundhedspædagogiske og/eller sundhedsfremmende aktiviteter og interventioner Green, J. and Tones, K. (2010). Health Promotion: Planning and Strategies (second edition). Sage, chapter 4: Health promotion planning a systematic approach (læsevejledning lægges på BB). Nordin, L. (2013). Fra politik til praksis. Implementering af kommunale sundhedsfremmeprojekter med fokus på kost og fysisk aktivitet fra et lærerperspektiv. Ph.d.-afhandling, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, s (Implementering af sundhedsfremmende interventioner). Greenberg, M. T., Domitrovich, C.E., Crazyk,P.A., & Zins, J. E. (2005). The study of Implementation in School-based Preventive Interventions: Theory, Research and Pratice. Promotion of Mental Health and Prevention of Mental and Behavioral Disorders, 3. Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor Overvej: Hvilke muligheder og barrierer er der i implementering af sundhedspædagogiske/sundhedsfremmende aktiviteter og interventioner inden for dit praksisområde? 14 af 24

15 12. lektion: Workshop: design af sundhedspædagogisk aktivitet/intervention Dato og klokkeslæt: d. 20. okt. kl Undervisere: Monica Carlsson & Lone Nordin Mål - efter lektionen kan/har den studerende: beskrive og reflektere over planlægning af sundhedspædagogisk og/eller sundhedsfremmende aktivitet/intervention udvikle et design for sundhedspædagogisk og/eller sundhedsfremmende aktivitet/intervention Workshop inspireret af fremtidsværkstedet. Vi lægger vægt på den kreative fase, indleder med en kort kritikfase og afslutter med en virkeliggørelsesfase. Workshoppen er en forløber og fødselshjælp for jeres individuelle arbejder med tredje del i portfolion. Kritik fase Brainstorm som formulerer nogle nøgleproblemer ved nuværende praksisser indenfor SP/SF. Tematisering og prioritering af temaer. Kreativ fase Forestillinger om hvordan problemerne under de prioriterede temaer kan løses frit spil for handlingsforslag! Forslag og idéer skrives til handlingsforslag. Virkeliggørelsesfase Prøv at sætte et par ord på som konkretiserer jeres handlingsforslag til præsentationen. Hvis I når det: Vurdering af mulighederne for realisering af handlingsforslagene. 13. lektion: Evaluering af sundhedspædagogik og sundhedsfremme Dato og klokkeslæt: d. 5. nov. kl Undervisere: Monica Carlsson Mål - efter lektionen kan/har den studerende: et kendskab til overordnede evalueringsbegreber i relation til sundhedspædagogik og sundhedsfremme udviklet indsigt i forskellige formål, fokus i og tilgange til evaluering indenfor sundhedspædagogik og sundhedsfremme forholde sig til problemstillinger knyttet til evaluering i sundhedspædagogisk praksis i sundhedsfremme 15 af 24

16 begreber og teorier om evaluering i en pædagogisk kontekst evalueringstilgange og metoder centrale evalueringsproblemstillinger Carlsson, M. og Hyrve, G. (2012). Evaluering indenfor sundhedspædagogik og sundhedsfremme. I: Simovska, V, og Jensen, M.J. (red.). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. GADs forlag, s Green, J. and Tones, K. (2010). Health Promotion: Planning and Strategies (second edition). Sage, chapter 11: Evaluation, pp Krogstrup, H.K. (2011). Kampen om evidens. Resultatmåling, effektevaluering og evidens. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s (Fire evalueringsbølger evalueringens historie). Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor.. Overvej: Hvilken rolle mener du at evaluering har for udvikling af læring og undervisning? 14. lektion: Udviklingsarbejde og evaluering rettet mod kompetenceudvikling i institutioner og professionelle fællesskaber Dato og klokkeslæt: d. 5. nov. kl Undervisere: Bente Jensen Mål - efter dette seminar kan/har den studerende: erhvervet et indblik i strategier for kompetenceudvikling og evaluering i pædagogiske institutioner og professionelle fællesskaber overveje teoretiske og metodiske valg ved analyser af kompetence- og udviklingsprocesser i pædagogiske institutioner strategier for udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner teoretiske og metodiske valg ved analyser af kompetence- og udviklingsprocesser i pædagogiske institutioner evaluering og udviklingstiltag som led i kvalitetsudvikling Brandi, U. & Elkjær, B. (2011). Organisatorisk Læring i organisatorisk forandring. Arbejdsliv, 13.årg. Nr. 2, arbejdsliv.dk/images/pdf/2011/nr2/tfa2_2011_073_089.pdf Jensen, B. et al. ( ).Vidensbaseret indsats over for socialt udsatte børn i dagtilbud (VIDAprojektet).: 16 af 24

17 VIDA-statusrapport 1. Design og metode (2011) Frederikshavn: Dafolo, kap 1, 3. VIDA-statusrapport 4. Udviklingstendenser (2012) Frederikshavn: Dafolo, kap 1,2,6. DK/Content/News/Udd/Dagtilbud/2012/Nov/~/media/UVM/Filer/Udd/Dagtilbud/PDF%2012/ %20Statusrapport%204%20VIDA.ashx VIDA-statusrapport 3. Midtvejsanalyser. (2012) Frederikshavn: Dafolo, kap 3,4. Læs de tilhørende tekster. Formuler 1-2 spørgsmål vedrørende tilrettelæggelsen af det udviklingstiltag som beskrives i VIDA-projektet. 15. lektion: Strategier i udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner inden for sundhedsfremme Dato og klokkeslæt: d. 6. nov. kl Undervisere: Jeanette Magne Jensen Mål - efter dette seminar kan/har den studerende: opnået indsigt i hvordan udviklingsbehov i sundhedsfremmende arbejde kan identificeres og analyseres og tilegnet sig viden om strategier for udvikling og evaluering af sundhedspædagogiske interventioner overveje teoretiske og metodiske valg ved analyser af målgruppers læring og deltagelse i pædagogiske interventioner strategier for udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner indenfor sundhedsfremme involvering af målgrupper og professionelle i pædagogiske interventioner teoretiske og metodiske valg ved analyser af kompetence- og udviklingsprocesser i pædagogiske institutioner Jensen, J.M., Pedersen, U. & Larsen H.M. (2011). Inddragelse af Børn hvorfor og hvordan. Fortællinger fra Go-Active. Kosmos & DGI-byen. (s.1-50, lægges på BB) 17 af 24

18 Jensen, J.M. & Lysgaard, J. (2012). Midtvejsevaluering af CUKU projektet: Træningspas for social udsatte og kriminalitetstruede unge i Københavns Kommune. Aarhus Universitet. (50 s., lægges på BB) Læs de tilhørende tekster. Formuler 1-2 spørgsmål vedrørende tilrettelæggelsen af det udviklingstiltag som beskrives i projekterne. 16. lektion: Workshop: Design af evaluering Dato og klokkeslæt: d. 6. nov. kl Undervisere: Monica Carlsson & Jeanette Magne Jensen Mål - efter denne lektion kan/har den studerende: formulere problemstillinger knyttet til evaluering diskutere erfaringer fra egen praksis vedrørende evaluering, samt forholde sig til andres praksiserfaringer udvikle et design for evaluering af en sundhedspædagogisk og/eller sundhedsfremmende aktivitet/intervention Workshop: Design af evaluering af sundhedspædagogisk og/eller sundhedsfremmende aktivitet/intervention. Green, J. and Tones, K. (2010). Health Promotion: Planning and Strategies (second edition). Sage, chapter 11: Evaluation, s , , og Mørk, S. (2005). Projekt og evaluering. I: Jensen, Torben B. & Gerd Christensen (red) (2005). Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative metoder i praksis. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, s Læs den litteratur, som er nævnt ovenfor og vejledningen til workshoppen (bliver lagt på Blackboard) Overvej: Hvilke evaluerings tilgange kendetegner dit praksisområde? Hvordan får man informationer som gør at I kan vurdere om det I gør virker? 18 af 24

19 17. lektion: Professionelle kompetencer inden for sundhedsfremme Dato og klokkeslæt: d. 25. nov. kl Underviser: Monica Carlsson Mål - efter denne lektion kan/har den studerende: udviklet indsigt i forskellige formuleringer af områder og elementer i teorier om professionelle kompetencer inden for sundhedsfremme reflekteret over problemstillinger knyttet til strategier for udvikling af professionelle kompetencer i sundhedsfremme udviklet færdigheder i at analysere og vurdere problemstillinger relateret til forskellige forståelser af begreber om professionelle kompetencer og tilgange til professionelles kompetenceudvikling professionelle kompetencebegreber muligheder og udfordringer knyttet til begreber om og tilgange til udvikling af professionelles kompetencer i sundhedsfremmende arbejde Carlsson, M. (2015). Professional competences within school health promotion between standards and professional judgment. In: Simovska V, McNamara P (eds.) Schools for Health and Sustainability. Theory, Research and Practice. Springer. Carlsson, M. (in review) Conceptualizations of professional competencies in school health promotion. Paper submitted to Health Education. Larsen, Emmerich, Højbjerg, Dige (2015) Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle. Om videreudvikling og forbedring af sundhedsuddannelserne. Afrapportering af Sundhedskartellets uddannelsesprojekt. Implement Consulting Group og Aalborg Universitet Wackerhausen, S. (2002) Humanisme, professionsidentitet og uddannelse i sundhedsområdet. Hans Reitzels Forlag, kap. 3. Professionsidentitet, uddannelse og humanisme, s lektion: Handlekompetence som professionskompetence Dato og klokkeslæt: d. 25. nov. kl Underviser: Pär Nygren Mål - efter denne lektion kan/har den studerende: udviklet indsigt i forskellige begreber om professionelle kompetencer med relevans for sundhedsfremmende arbejde 19 af 24

20 udviklet færdigheder i at analysere og vurdere problemstillinger relateret til forskellige forståelser af begreber om professionelle kompetencer og tilgange til professionelles kompetenceudvikling professionelle kompetencebegreber muligheder og udfordringer knyttet til begreber om og tilgange til udvikling af professionelles kompetencer i sundhedsfremmende arbejde Nygren, P. (2009). Verdier og ideologier i profesjonelle handlingskompetanser. Fra følelser til profesjonell handlingsberedskap. I: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme teori, forskning og praksis, Carlsson, M..; Simovska, V. og Jensen, B.B. (red.), Aarhus Universitetsforlag Nygren, P. & Fauske, H. (2010). Handlekompetence og ideologi - Individ, profession og samfund. Dansk Psykologisk forlag, kap. 4 & 5. Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor Overvej: Hvilke forståelser af og krav til professionelle kompetencer er der indenfor dit praksisområde? Hvordan udmøntes kravene (fx normer eller skriftlige standarder?) 19. lektion: Fællesforelæsning Dato og klokkeslæt: d. 26. nov. kl Underviser: Steen Nepper Larsen Sted: Festsalen Titel: Pædagogik er at ville noget med nogen syrlige tanker om kognitiv kapitalisme, uddannelsespolitik, dannelsestænkning, videnskabsteori og sprogkritik Mål: At de studerende bliver i stand til at opnå en indsigt i sammenhængene mellem pædagogik, dannelse og kognitiv kapitalisme. At berede vejen for en kritisk praxis på baggrund af en teoretisk indsigt. At blive et værdigt og sprogkritisk menneske. At sabotere enhver forestilling om at målstyringen af de såkaldt højere uddannelser er et tilforladeligt og vederkvægende tiltag. At tage livtag med en række aktuelle og uombaggåelige spørgsmål: Hvordan hænger en samtidsdiagnostik sammen med et forsøg på at revitalisere en samtidskritisk dannelsestænkning? Hvad sker 20 af 24

21 der med den stadigt mere hjemløse drøm om akademisk dannelse på universitetet, når de studerende opdrages til at skulle inkarnere og senere faldbyde deres humane kapital på markedet? Dybt indfiltret i det guvernementale og biopolitiske kontrolsamfund må der spørges: Hvordan kan kritik og modstand tænkes og artikuleres? Larsen, Steen Nepper (2002): «Dannelse er mere end uddannelse» i Asterisk nr.4, amp-type-doc.pdf Larsen, Steen Nepper (2008): Kategoriale tydninger af den kognitive kapitalisme med særligt henblik på at begribe samtidens trang og tvang til kreativitet. København: Gnosis, (DPU). Larsen, Steen Nepper (2014): At ville noget med nogen kritiske tanker om pædagogisk arbejde i kontrolsamfundet i Thomas Aastrup Rømer, Svend Brinkmann og Lene Tanggaard (red.): Uren pædagogik II. Aarhus: Klim. Larsen, Steen Nepper (2014): Et forsvar for fagligheden, Fagligt Forum, Dansk Magisterforening. Larsen, Steen Nepper (2014): Compulsory Creativity: A Critique of Cognitive Capitalism, Culture Unbound Vol.6. Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor Nogle dage inden udsendes nogle power-point-overflødiggørende og oversigtsgivende følgesedler til foredraget. De bedes medbragt på dagen enten i elektronisk eller printet version. 20. lektion: Opsamling og evaluering af modul 3 og introduktion til modul 4 Dato og klokkeslæt: d. 25. nov. kl Underviser: Monica Carlsson og Lone Nordin Denne session har til formål at - give mulighed for at rejse spørgsmål til modulets mål og indhold (herunder begreber, problemstillinger, litteratur) og afklare spørgsmål vedrørende portfolio-opgavens formalia - introducere til modul 4 Overvej om modulets indhold og tilrettelæggelse har fremmet at du har bevæget dig i retning af modulets læringsmål, samt overvej eventuelle spørgsmål til eksamensopgaven. Læs den information om organiseringen af modul 4 som lægges på BB og overvej spørgsmål til masterprojektet. 21 af 24

22 Litteratur i kompendiet Benn, J. (2009). Mad, kost, ernæring er det et fedt. Børn og unges forståelser og erfaringer på madområdet. I: Carlsson, M., Simovska, V & Jensen, B. B.: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s Benn, J. & Carlsson, M. (2014). Learning through school meals? I. Appetite; 78C, s Brandi, U. & Elkjær, B. (2011). Organisatorisk Læring i organisatorisk forandring. Arbejdsliv, 13.årg. Nr. 2, Buchanan, D.R. (2000). An ethic for health promotion. Rethinking the sources for human wellbeing. Oxford University Press, ch. 4. Iatrogenesis in health promotion (social learning theory, selfefficay), s Carlsson, M. (in review) Conceptualizations of professional competencies in school health promotion. Paper submitted to Health Education. Carlsson, Monica (2015). Professional competences within school health promotion between standards and professional judgment. In: Simovska V, McNamara P (eds.) Schools for Health and Sustainability. Theory, Research and Practice. Springer. Carlsson, M. (2012). Sundhedspædagogiske perspektiver på læring og undervisning. I: Simovska, V. & Jensen. M.J. (red.) Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. København: Gads Forlag, s Carlsson, M. og Hyrve, G. (2012). Evaluering indenfor sundhedspædagogik og sundhedsfremme. I: Simovska, V, og Jensen, M.J. (red.). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. GADs forlag, s Carlsson, M. & Simovska, V. (2012). Exploring learning outcomes of school-based health promotion a multiple case study. I: Health Education Research (Advance access published Febr , 12 s.). Greenberg, M. T., Domitrovich, C.E., Crazyk,P.A., & Zins, J. E. (2005). The study of Implementation in School-based Preventive Interventions: Theory, Research and Pratice. Promotion of Mental Health and Prevention of Mental and Behavioral Disorders, 3. Griebler, U.; Rojatz, D.; Simovska, V.; Forster, R. (2012). Evidence for effects of students participation in designing, planning, implementing and evaluating school health promotion. A systematic literature review. Working paper no 12 of the LBIHPR. PDF12_0180.pdf Hiim, H. (2007) Læring gennem oplevelse, forståelse, og handling. Kbh.: Gyldendal. (kap. 12. Hvad er pædagogisk udviklingsarbejde?, s ). Hjort, Katrin (2015): Skal man være rask for at være syg? om at forhandle sig til velfærd. Kommer i Gjallerhorn sommer af 24

23 Hjort, Katrin (2014): Adgang til omsorg og læring om nogle af konkurrencestatens konsekvenser, i Knud Illeris (ed): Læring i konkurrencestaten kapløb eller bæredygtighed. Kbh: Samfundslitteratur Hjort, Katrin (2014): Det affektive arbejde Omsorg som global forretning, i: Klinisk Sygepleje 24 årgang No Hjort, Katrin (2013): Det affektive arbejde og adgang til omsorg, i: Dansk Sociologi TEMA: velfærdsprofessioner Nr årgang, November Kbh.: Dansk Sociologiforening Høyrup, S. (2004) Læringsformer, refleksionsprocesser og læringsrum i arbejdslivslæring. I: Andersen, A., Clematide, B. og Høyrup, S. (2004) Arbejdspladsen som læringsmiljø. Roskilde Universitetsforlag, s Illeris, K. et al. (2004), Learning in working life, Roskilde University Press, Roskilde, (a double perspective on learning in working life, a holistic model). Jarvis, P Learning (s ). I: Learning to be a person in society. London & New York Jarvis, P Den menneskelige naturs læring (s ). I: Illeris, K., Tekster om læring. Frederiksberg: Roskilde Universitets Kragelund, L., The Windmill of Learning Processes: A learning and teaching tool for student nurses. In: Nurse Education Today 31(1): Elsevier Ltd Lauvås, P. & Handal, G., Vejledning og praksisteori (s ). Århus: Klim Krogstrup, H.K. (2011). Kampen om evidens. Resultatmåling, effektevaluering og evidens. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s (Fire evalueringsbølger evalueringens historie). Larsen, Emmerich, Højbjerg, Dige (2015) Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle. Om videreudvikling og forbedring af sundhedsuddannelserne. Afrapportering af Sundhedskartellets uddannelsesprojekt. Implement Consulting Group og Aalborg Universitet Larsen, Steen Nepper (2014): At ville noget med nogen kritiske tanker om pædagogisk arbejde i kontrolsamfundet i Thomas Aastrup Rømer, Svend Brinkmann og Lene Tanggaard (red.): Uren pædagogik II. Aarhus: Klim. Læssøe, J. (2009). Den sundhedsfremmende mediator. I: Carlsson, M.; Simovska, V. og Jensen, B.B. (red.) Sundhedsundervisning og Sundhedsfremme teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag, s Læssøe, J. (2011). Deltagelse og miljøpædagogik. I: Dahl, K.K.B., Læssøe, J. & Simovska (red..) Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Læssøe, J. (2009). Den sundhedsfremmende mediator. I: Carlsson, M.; Simovska, V. og Jensen, B.B. (red.) Sundhedsundervisning og Sundhedsfremme teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag, s Mørk, S. (2005). Projekt og evaluering. I: Jensen, Torben B. & Gerd Christensen (red) (2005). Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative metoder i praksis. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, s Nordin, L. (2013). Fra politik til praksis. Implementering af kommunale sundhedsfremmeprojekter med fokus på kost og fysisk aktivitet fra et lærerperspektiv. Ph.d.-afhandling, Institut for Uddannelse 23 af 24

24 og Pædagogik, Aarhus Universitet, s (Implementering af sundhedsfremmende interventioner). Nygren, P. (2009). Verdier og ideologier i profesjonelle handlingskompetanser. Fra følelser til profesjonell handlingsberedskap. I: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme teori, forskning og praksis, Carlsson, M..; Simovska, V. og Jensen, B.B. (red.), Aarhus Universitetsforlag. Nygren, P. & Fauske, H. (2010). Handlekompetence og ideologi - Individ, profession og samfund. Dansk Psykologisk forlag, kap. 4 & 5. Paakkari, L. Paakkari, O. (2012). Health literacy as a learning outcome in schools. Health Education, Vol. 112 No. 2, pp Pike, J. & Colquhoun, D. (2009): The relationship between policy and place: the role of school meals in addressing health inequalities. I: Health Sociology Review; 18, s Samdal, O. & Rowling, L. (2015) Implementation strategies to promote and sustain health and learning in schools. I: Simovska, V. & McNamara P. (eds.), Schools for Health and Sustainability - Theory, Research and Practice. Springer, Dordrecht. Simovska, V. (2012). Deltagelse: Et nøglebegreb, princip og strategi inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme. I: Simovska, V, og Jensen, M.J. (red.). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. GADs forlag, s Simovska, V. & Carlsson, M. S. (2012). Health-promoting changes with children as agents: findings from a multiple case study research. Health Education, 112(3), St Leger L., Young, I., Blanchard, C., Perry, M. (2010), Promoting health in schools. From evidence to action, IUHPE, Sain Denis Cedex Wackerhausen, S. (2002) Humanisme, professionsidentitet og uddannelse i sundhedsområdet. Hans Reitzels Forlag, kap. 3. Professionsidentitet, uddannelse og humanisme, s Wallerstein, N. (2006). What is the evidence on effectiveness of empowerment to improve health? Summary, s.. 4-5, Annex 1-2, s ( 24 af 24