Modul 3, Sundhedspædagogik og kompetenceudvikling ECTS: 15 Semester + år: Efterår 2017 Undervisningssted: Emdrup

Transkript

1 Uddannelse: Masteruddannelsen i Sundhedspædagogik og sundhedsfremme Modul: Modul 3, Sundhedspædagogik og kompetenceudvikling ECTS: 15 Semester + år: Efterår 2017 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig Monica Carlsson, monica@edu.au.dk Undervisere Monica Carlsson, monica@edu.au.dk Bente Jensen, bj@edu.au.dk Jeanette Magne Jensen, jema@edu.au.dk Eva Just, eva@justeva.dk Jeppe Læssøe, jepl@edu.au.dk Lone Nordin, lone.lindegaard.nordin@regionh.dk Venka Simovska, vs@edu.au.dk Vejledere (navn og adresse) Monica Carlsson, monica@edu.au.dk Bente Jensen, bj@edu.au.dk Jeppe Læssøe, jepl@edu.au.dk Undervisningslokale Se timeplan: Mål og indhold (jf. gældende studieordning) &dokordningid=12947&sprog=da Mål: Efter gennemført modul kan/har den studerende: Viden om og forståelse for teoretiske og metodiske tilgange til analyse, planlægning og evaluering af professionel praksis inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Viden om problemstillinger i relation til læreprocesser, kompetenceudvikling og deltagerinvolvering inden for sundhedspædagogisk praksis og sundhedsfremme. Analysere og kritisk forholde sig til sundhedspædagogiske aktiviteter, projekter og programmer rettet mod sundhedsfremme. Selvstændigt udvikle og evaluere praksis inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme, herunder identificere, udnytte og udvide det tolknings- og handlingsråderum 1 af 17

2 som denne praksis tilbyder, og foreslå nye løsningsmodeller på sundhedspædagogiske problemstillinger. Prøveform/eksamen (jf. gældende studieordning) &dokordningid=12947&sprog=da Kombineret skriftlig hjemmeopgave med mundtlig prøve Indleveret skriftlig opgave på 8-10 normalsider efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Opgaven rettes mod refleksion over og forslag til design af sundhedspædagogisk aktivitet/intervention i udvalgt praksisfelt. Der indgår to dele der begge er baseret på forsknings- og praksisbaseret viden: 1. Udarbejdelse af en sundhedspædagogisk problemstilling relateret til udvalgt praksisfelt. 2. Forslag til design af sundhedspædagogisk aktivitet/intervention samt til hvordan denne kan evalueres. Vejledning og feedback Der knyttes en vejleder til hver studiegruppe efter det første seminar. Se vejledningsfolderen på BlackBoard om forventninger og tips til vejledningen og vejledningens omfang. Evaluering Spørgeskemaundersøgelsen tilgås via BlackBoard. Denne besvarer de studerende individuelt i undervisningen, og sidste undervisningsgang bruges temaer fra resultatet af evalueringen til en kvalitativ mundtlig evaluering. Kvantitativ evaluering foregår: d. 15. nov. Kvalitativ evaluering foregår: d. 17. nov. *Se nærmere: Litteratur Kompendium købes på biblioteket (klare til salg i juni). Grundbøgerne skal købes i boghandel, forlag, eller tredje part (amazon etc.). Rapporter som er listet under de enkelte sessioner skal downloades fra BlackBoard eller fra weblink. En alfabetisk liste over den litteratur som er anbefalet til de enkelte sessioner er lagt på Blackboard. I beskrivelsen af de enkelte sessioner nedenfor er der en markering af om den anbefalede litteratur er grundbogstekster (B), fra kompendiet (K) eller skal downloades (D). Litteraturen til fællesforelæsningerne lægges til download på BlackBoard. En supplerende litteraturliste med forslag til øvrig litteratur som kan inddrages i arbejdet med eksamensopgaven lægges på Blackboard. Grundbøger Illeris, K. (2015). Læring. 3. rev. udg., Roskilde Universitetsforlag. Green, J., Tones, K. Cross, R. & Woodall, J. (2015). Health Promotion: Planning and Strategies (3 rd edition), Sage. 2

3 Undervisningsplan oversigt 1. SEMINAR INTRODUKTION, CENTRALE BEGREBER OG STRATEGIER Session 1-2 d. 7. sept. kl Intro til modul 3 (Monica Carlsson, kl ) Frokost med holdet (kl ) Læring og kompetenceudvikling i sundhedspædagogisk praksis (Monica, kl ) Session 3-4 d. 8. sept. kl Centrale målbegreber i sundhedspædagogisk praksis og sundhedsfremme (Monica, kl ) Frokost (kl ) Strategier i udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner indenfor sundhedsfremme (Jeanette Magne Jensen, kl ) 2. SEMINAR UDVIKLING AF PRAKSIS Session 5-6 d. 25. sept. kl Udvikling af sundhedspædagogisk og sundhedsfremmende praksis (Monica, kl ) Frokost (kl ) Tværfaglig praksis (Eva Just, kl ) Session 7-8 d. 26 sept., kl Planlægning og implementering af sundhedsfremme (herunder udvikling af patientundervisning (Lone Nordin, kl. 9-12) Frokost (kl ) Workshop: Problemstillinger (Monica, kl ) 3. SEMINAR PROFESSIONELLE KOMPETENCER OG DELTAGERINVOLVERING Session 9-10 d. 12. okt. kl Morgenkaffe v/aulaen: kl Inklusion og social innovation - fællesforelæsning i festsalen (Bente Jensen, kl ) 3

4 Fælles frokost i aulan (kl Professionelle kompetencer indenfor sundhedsfremme (Monica, kl ) Kollektiv vejledning (kl 16-18) Session d. 13.okt., kl Heldagsseminar om deltagerinvolvering: roller, kompetencer og dilemmaer i professionel praksis (Jeppe Læssøe og Monica, kl. 9-15) 4. SEMINAR UDVIKLING OG EVALUERING Session d. 15. nov., kl Evaluering af sundhedspædagogik og sundhedsfremme (Monica, kl ) Evaluering (udfylde spørgeskemaet) Frokost (kl ) Session d.16. nov., kl Udviklingsarbejde og evaluering rettet mod kompetenceudvikling i institutioner og professionelle fællesskaber (Bente Jensen, kl ) Deltagelse og deltagerinvolvering i sundhedspædagogisk praksis (Venka Simovska, kl. 9-12) Frokost (kl ) d. 17. nov. kl Workshop: Design og evaluering af aktivitet/intervention (Monica, kl ) Kollektiv vejledning ( ) Frokost (kl ) Opsamling og kvalitativ evaluering (Monica, kl ) Introduktion til modul 4 (Monica, kl ) 4

5 Session 1 Titel: intro til modul 3 Dato og tidspunkt: 7. sept., kl Underviser: Monica Carlsson Indhold dannet sig et overblik over modulets mål, indhold, arbejdsformer og eksamensformen introduktion til modulet perspektivering af modulets indhold med udgangspunkt i grundbøgerne til modulet Illeris, K. (2015). Læring. 3. rev. udg., Roskilde Universitetsforlag, kap. 13, s (Læring, uddannelse og samfund), Kap. 12. Læring i forskellige læringsrum. (B) Green, J., Tones, K. Cross, R. & Woodall, J. (2015). Health Promotion: Planning and Strategies (3 rd edition), Sage, kap. 1, s (definitions of health education), s (health promotion and empowerment), chapter 7: Education for health, s (health education and learning), (critical health education). (B) Læs studieordningens beskrivelser af mål, indhold og eksamensformen, samt undervisningsplanen og overvej: Hvilke forventninger har du til modulet? Formuler to spørgsmål til modulets indhold og arbejdsformer ud fra teksten af Illeris, og to spørgsmål til definitionen af sundhedspædagogik og koblingen mellem sundhedsfremme og empowerment i Green et al. (2015). Session 2 Titel: Læring og kompetenceudvikling i sundhedspædagogisk praksis Dato og tidspunkt: 7. sept., kl Underviser: Monica Carlsson udviklet et kendskab til centrale begreber og problemstillinger i teorier om læring og kompetenceudvikling og kan relatere dem til sundhedspædagogisk praksis diskutere læring og kompetenceudvikling i relation til en konkret case indenfor sundhedsfremme og overveje mulige problemstillinger knyttet her til begreber og teorier om læring og kompetenceudvikling, sat i relation til sundhedsfremmende arbejde 5

6 Carlsson, M. (2012). Sundhedspædagogiske perspektiver på læring og undervisning. I: Simovska, V. & Jensen. M.J. (red.) Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. København: Gads Forlag, s (K) Carlsson, M. & Simovska, V. (2012). Exploring learning outcomes of school-based health promotion a multiple case study. Health Education Research (Advance access published Febr , 12 s.). (K) Illeris, K. (2015). Læring. 3. rev. udg. Roskilde Universitetsforlag (Læs grundigt kap. 3: Læringens processer og dimensioner, s , skim kap. 5, 6 og 7 som uddyber de tre læringsdimensioner). (B) Lavesen, M. & Schnor, H. (2012) Sundhedspædagogik i patientuddannelse. I: Simovska, V. & Jensen. M.J. (red.) Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. København: Gads Forlag, s (K) Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor Overvej: Hvilke praksiserfaringer har du med læring og undervisning i relation til sundhedspædagogisk/fremmende arbejde? Session 3 Titel: Centrale målbegreber i sundhedspædagogisk praksis og sundhedsfremme Dato og tidspunkt: 8. sept. kl Underviser: Monica Carlsson Indhold udviklet indsigt i centrale målbegreber i sundhedspædagogisk praksis i sundhedsfremme og forskellige operationaliseringer af disse målbegreber diskutere, sammenligne og vurdere udvalgte sundhedspædagogiske målbegreber og tilgange handlekompetence, self-efficacy, empowerment og health literacy Bandura, A. (1995) Exercise of personal and collective efficacy in changing society. I: Bandura, A. (ed.) Self-efficacy in changing societies. Cambridge University Press, s (læs s. 1-13, s , skim resten). (K) Green, J., Tones, K., Cross, R. & Woodall, J. (2015). Health Promotion: Planning and Strategies (second edition). Sage, s (B) Jensen, B.B. (2009). Et sundhedspædagogisk perspektiv på sundhedsfremme og forebyggelse. I: Carlsson, M., Simovska, V., og Jensen, B.B. (red) Sundhedspædagogik og sundhedsfremme teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag. (K) 6

7 Sorensen, K. (2013) Health Literacy a neglected European public health disparity. Ph.d.- dissertation, Maastricht University, ch. 2, p , (D) a70b4d8decba/asset1 Wallerstein, N. (2006). What is the evidence on effectiveness of empowerment to improve health? Summary, s.. 4-5, Annex 1-2, s (K) Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor Hvilke praksiserfaringer har du med de målbegreber som beskrives i litteraturen? Session 4 Titel: Strategier i udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner indenfor sundhedsfremme Dato og tidspunkt: d. 16. nov., kl Underviser: Jeanette Magne Jensen Efter dette seminar kan/har den studerende: opnået indsigt i hvordan udviklingsbehov i sundhedsfremmende arbejde kan identificeres og analyseres og tilegnet sig viden om strategier for udvikling og evaluering af sundhedspædagogiske interventioner overveje teoretiske og metodiske valg ved analyser af målgruppers læring og deltagelse i pædagogiske interventioner strategier for udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner indenfor sundhedsfremme involvering af målgrupper og professionelle i pædagogiske interventioner teoretiske og metodiske valg ved analyser af kompetence- og udviklingsprocesser i pædagogiske institutioner Jensen, J.M., Pedersen, U. & Larsen H.M. (2011). Inddragelse af Børn hvorfor og hvordan. Fortællinger fra Go-Active. Kosmos & DGI-byen. (D) Rapport 50 s., lægges på BB sammen med læsevejledning). Jensen, J.M. & Lysgaard, J. (2012). Midtvejsevaluering af CUKU projektet: Træningspas for social udsatte og kriminalitetstruede unge i Københavns Kommune. Aarhus Universitet. (D) Rapport, 50 s., lægges på BB sammen med læsevejledning). Jensen, A.S. (2015). Det didaktiske fundament for sundhedspædagogisk arbejde. I: Simovska. V., Jensen, M.J., Pedersen, U. & Broström, S. (red.) Sundhedspædagogik og sundhedsfrem- 7

8 me i dagtilbud og skole. Praktisk guide til en helhedsorienteret indsats. Dafolo, s (K) Læs de tilhørende tekster. Formuler 1-2 spørgsmål vedrørende tilrettelæggelsen af det udviklingstiltag som beskrives i projekterne. Session 5 Titel: Udvikling af sundhedspædagogisk og sundhedsfremmende praksis Dato og tidspunkt: 25. sept., kl Underviser: Monica Carlsson udviklet viden om strategier for udvikling af pædagogiske interventioner i skoler og på arbejdspladser og om hvilke muligheder for udvikling af praksis og læring disse læringsrum tilbyder identificere og forholde sig til centrale dilemmaer og udfordringer i udvikling af pædagogisk praksis og læring forskellige forandringsstrategier og udviklingsarenaer: Fra whole school strategier til pædagogiske udviklingsarbejder deltagelse og empowerment - udvikling af handlings- og deltagelsesmuligheder i praksis Green, J., Tones, K., Cross, R. & Woodall, J. (2015). Health Promotion: Planning and Strategies (second edition). Sage, ch. 10: Settings for health, s (læs nøje frem til s. 468, skim resten) (B) Høyrup, S. (2004) Læringsformer, refleksionsprocesser og læringsrum i arbejdslivslæring. I: Andersen, A., Clematide, B. og Høyrup, S. (2004) Arbejdspladsen som læringsmiljø. Roskilde Universitetsforlag, s (læs frem til 86 nøje, skim resten). (K) Samdal, O. & Rowling, L. (2015) Implementation strategies to promote and sustain health and learning in schools. I: Simovska, V. & McNamara P. (eds.), Schools for Health and Sustainability - Theory, Research and Practice. Springer, Dordrecht, s (K) Kragelund, L. (2011). The Windmill of Learning Processes: A learning and teaching tool for student nurses. In: Nurse Education Today 31(1): (K) Arnoldsen, J. (2016). Diabetesforebyggelsestilbud sundhedspædagogiske erfaringer fra praksis. Klinisk sygepleje, vol. 30, nr. 3, s (K) Session 6 Titel: Tværfaglighed som læreproces Dato og tidspunkt: 25. sept. kl

9 Underviser: Eva Just Indhold viden om udvikling af tværfaglig praksis har forståelse for og kan forholde sig til muligheder og udfordringer i tværfaglig praksis indsigt i hvordan tværfaglighed kan organiseres og faciliteres begreber og metoder i tværfaglig læring eksempler på hvordan forskellige kontekster giver forskellige muligheder for tværfaglig læring og har forskellige udfordringer Axelsen, I. og Olesen, BR. (2002). At gøre op med det, som tages for givet. Social Kritik 78, 14. årg., s (K) Just, E. og Nordentoft. HM. (2012). Tværfaglig praksis. Hans Reitzels Forlag, s , (K) Just, E. Simonsen D. og Dalby Kristensen H. (2015). Tværfaglighed i fokus på hospice. Sygeplejersken nr. 11, s (K) Lehn-Christiansen S. (2016). Tværprofessionelt samarbejde i sundhedsfaglig praksis. København: Munksgaard, Kapitel 7. Kritisk refleksion (s ) (K) Læs den angivne litteratur. Overvej på baggrund af læsningen og/eller praksis hvilke muligheder og udfordringer der kan være i de tilgange til tværfaglig læring som beskrives i litteraturen. Session 7 Titel: Planlægning og implementering af sundhedsfremme (herunder udvikling af patientundervisning) Dato og tidspunkt: d. 26. sept., kl Underviser: Lone Nordin udviklet et kendskab til en model for analyse af implementering af en sundhedsfremmende intervention baseret på sundhedspædagogiske principper analysere og vurdere problemstillinger relateret til udvikling af sundhedspædagogiske og/eller sundhedsfremmende aktiviteter og interventioner forholde sig kritisk til løsningsmodeller på sundhedspædagogiske problemstillinger i sundhedsfremmende interventioner 9

10 implementeringsteori og problemstillinger og analyse relateret til implementering af sundhedspædagogiske og/eller sundhedsfremmende aktiviteter og interventioner Green, J. and Tones, K. (2015). Health Promotion: Planning and Strategies (second edition). Sage, chapter 4: Health promotion planning a systematic approach, s (B) Nordin, L. (2015). Sundhedsfremme og sundhedsundervisning i folkeskolen - fra politik til praksis. I: Albers, B., Månsson, H. og Høgh, H. (red.) Implementering. Fra viden til praksis på børne- og ungeområdet, kap. 11, s (K) Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor Overvej: Hvilke muligheder og barrierer er der i implementering af sundhedspædagogiske/sundhedsfremmende aktiviteter og interventioner inden for dit praksisområde? Session 8 Titel: Workshop - problemstillinger Dato og tidspunkt: 26. sept. kl Underviser: Monica Carlsson forholdt sig til egne erfaringer med sundhedspædagogisk/sundhedsfremmende praksis og udviklet indsigt i centrale problemstillinger i denne praksis overvejet hvilke begreber/teorier der kan anvendes i relation til at belyse disse Workshoppen skal være med til at kvalificere arbejdet med den første del i portfolion. Workshoppen indledes med et kort oplæg, og afsluttes med en opsamling i plenum. Den organiseres som en triadeøvelse i grupper med tre delprocesser: 1: Fortællinger af erfaringer fra professionspraksis, der har gjort indtryk 2: Konkret og personlig refleksion over disse erfaringer 3: Refleksion over hvilke mulige begreber der kan anvendes til at belyse erfaringen Overvej en konkret begivenhed, noget du selv har oplevet i egen professionspraksis, der har berørt og fortsat berører dig (et dilemma, en udfordring, undren, etc.). Det skal være noget, der har gjort indtryk på dig og som du oplever som meget væsentligt i forhold til din praksis. Du skal komme til workshoppen med en fortælling om denne begivenhed, det skal være en åben fortælling, hvor du kan undres over den og dele denne erfaring og undren med gruppen. 10

11 Session 9 - fællesforelæsning Titel: Inklusion og social innovation som udfordring og modspil til social ulighed Dato og tidspunkt: 12. okt., kl Underviser: Bente Jensen I Danmark reproduceres ulighed stadig i samfundet. Spørgsmålet er derfor, hvorfor det ikke er lykkedes bedre at mindske uddannelsesmæssige gab mellem børn af forskellig baggrund, og hvad øget kvalitet i dagtilbud og andre uddannelsesinstitutioner kan betyde i den sammenhæng? Forelæsningen introducerer og problematiserer forskning om social arv og ulighed og inklusion. Der lægges op til at undersøge inklusion som en udfordring og social innovation som et muligt modspil til problematikken. Indholdet tager afsæt i årtiers forskning, der viser at problematikken om social ulighed er en udfordring, der ikke vil gå væk. Påstanden er desuden at samfundets systemer, uddannelsessystemet, startende med dagtilbud, skolen og senere ungdomsuddannelser i sig selv bærer kimen til at reproducere og måske ligefrem producere de sociale uligheder, vi ser i dagligdagens praksisser og samfundsmæssigt. På samme måde ligger der i tværprofessionelle samarbejder og i sundhedssystemet både potentialerne til at skabe forandringer og indbyggede ulighedsskabende tendenser og mekanismer, som blandt andet handler om at det kan være vanskeligt at gøre op med systemers fremherskende fejlfindingskultur. Oplægget præsenterer og diskuterer tiltag gennem professionelles kompetenceudvikling og partnerskaber mellem forskning, uddannelse og praksis, som bedre vil kunne skabe forandringer. Der gives eksempler fra forskning om en eksperimenterende tilgang til inklusion og social innovation i et aktionsforskningsperspektiv. Ved at gå på tværs af Masteruddannelserne bidrager forelæsningen til, at denne vigtige samfundsproblematik kan finde vej ind i alle relevante samfunds- og uddannelsessammenhænge, som I arbejder med. Allan, J. (2016). At tænke inklusion anderledes. I: Hamre, B. & Larsen, V. (red.) Inklusion, udsathed og tværprofessionelt arbejde. Frederiksberg: Frydenlund, (9 sider) (D) Brandi, U. & Jensen, B. (2014): Laboratorier og eksperimenter for social innovation. I: Staunæs et al. (red.) Læringslaboratorier og eksperimenter. Kap. 5, (16 sider) (D) Dawson, P. & Daniel, L. (2010). Understanding social innovation: a provisional framework. International Journal of Technology Management. 51 (1), (12 sider). (D) Laundersø, R. (2017). Den sociale arv har konsekvenser hele livet. Rockwool Fonden Forskning. Kort NYT fra RFF (3 sider) (D) Læse artikler/tekster i kompendiet. Formuler 1-2 spørgsmål vedrørende problemstillingen om social ulighed og innovation som udfordring og modspil, som det tager sig ud fra egen praksis og position. 11

12 Session 10 Titel: Professionelle kompetencer indenfor sundhedsfremme Dato og tidspunkt: 12 okt., kl Underviser: Monica Carlsson Efter denne lektion kan/har den studerende: udviklet indsigt i forskellige formuleringer af områder og elementer i teorier om professionelle kompetencer inden for sundhedsfremme udviklet færdigheder i at analysere og vurdere problemstillinger relateret til forskellige forståelser af begreber om professionelle kompetencer og tilgange til professionelles kompetenceudvikling professionelle kompetencebegreber muligheder og udfordringer knyttet til begreber om og tilgange til udvikling af professionelles kompetencer i sundhedsfremmende arbejde Carlsson, M. (2015) Professionelle kompetencer i relation til sundhedsfremme i skolen. I: Simovska, V., Pedersen, U., Jensen, M.J. & Broström, S. (red.) Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i dagtilbud og skole. Dafolo, s (K) Carlsson, M. (2015). Professional competences within school health promotion between standards and professional judgment. In: Simovska V, McNamara P (eds.) Schools for Health and Sustainability. Theory, Research and Practice. Springer, s (K) Nygren, P. & Fauske, H. (2010). Handlekompetence og ideologi - Individ, profession og samfund. Dansk Psykologisk forlag, kap. 4. (K) Wackerhausen, S. (2002) Humanisme, professionsidentitet og uddannelse i sundhedsområdet. Hans Reitzels Forlag, kap. 3. Professionsidentitet, uddannelse og humanisme, s (K) Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor Overvej: Hvilke forståelser af og krav til professionelle kompetencer er der indenfor dit praksisområde? Hvordan udmøntes kravene (fx normer eller skriftlige standarder?) Kollektiv vejledning Tidspunkt: kl Der er fokus på at diskutere eksempler på emner og problemformuleringer, forskellige måder problemformuleringer kan behandles på i modul 3 opgaven, og på spørgsmål og svar om forventninger og krav til eksamensopgaven, tips til opgaveskrivning og litteratursøgning. Forberedelse: 12

13 Læs vejledningen på Blackboard. Session Titel: Deltagerinvolvering: roller, dilemmaer og redskaber i professionel praksis Dato og tidspunkt: 13. okt., kl Undervisere: Jeppe Læssøe og Monica Carlsson erhvervet sig en forståelse af begreber, metoder, udfordringer og professionelle roller knyttet til deltagerinvolvering, reflektere over og vurdere forskellige tilgange til involvering af deltagere i sundhedspædagogisk arbejde, forholde sig til egne praksiserfaringer med deltagelsesinvolvering og muligheder og udfordringer i deltagelsinvolverende processer i praksis. deltagelsesbegreber, deltagerinvolvering, mediering: roller, kompetencer og dilemmaer metoder i undersøgelser af deltagelsesinvolvering/inddragelse praksiserfaringer og redskaber i deltagelsesprocesser Holm-Petersen, C. & Navne, L.E. (2015). Hvad er ledelse af brugerinddragelse? En gennemgang af mål og tre individuelle brugerinddragelsesmodeller, Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 22, (K) Jønsson, A.R., Baker, V.H., Jacobsen, C.B. & Pedersen, L.H. (2015). Brugerinddragelse: forhandlinger af autoritet, relation og viden. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 22, (K) Læssøe, J. (2009). Den sundhedsfremmende mediator. I: Carlsson, M.; Simovska, V. og Jensen, B.B. (red.) Sundhedsundervisning og Sundhedsfremme teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag, s (K) Poulsen J. (2003). Borgerinddragelse som metode i sundhedsfremme i relation til kost og fysisk aktivitet. København: Viden- og dokumentationsenheden, Sundhedsstyrelsen (BB) (skimmes, ca. 20 s.) (D) Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS). (BB) (til orientering - skimmes) Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor og overvej: Hvilke problemstillinger er der indenfor dit praksisområde vedrørende professionelles roller i aktiviteter/situationer hvor der er en forventning om involvering af målgruppen/deltagerne? 13

14 Der vil lægges ind en øvelse hvor der arbejdes med muligheder og udfordringer, styrker og svagheder ved deltagerinvolvering som princip og strategi i forskellige praksisser Session 13 Titel: Evaluering af sundhedspædagogik og sundhedsfremme Dato og tidspunkt: 15. nov., kl Underviser: Monica Carlsson et kendskab til overordnede evalueringsbegreber i relation til sundhedspædagogik og sundhedsfremme udviklet indsigt i forskellige formål, fokus i og tilgange til evaluering indenfor sundhedspædagogik og sundhedsfremme forholde sig til problemstillinger knyttet til evaluering i sundhedspædagogisk praksis i sundhedsfremme begreber og teorier om evaluering i en pædagogisk kontekst evalueringstilgange og metoder centrale evalueringsproblemstillinger Benn, J. & Carlsson, M. (2014). Learning through school meals? I. Appetite; 78C, s (K) Carlsson, M. og Hyrve, G. (2012). Evaluering indenfor sundhedspædagogik og sundhedsfremme. I: Simovska, V, og Jensen, M.J. (red.). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. GADs forlag, s (K) Green, J. and Tones, K. (2015). Health Promotion: Planning and Strategies (second edition). Sage, chapter 11: Evaluation, s , (B) Mørk, S. (2005). Projekt og evaluering. I: Jensen, Torben B. & Gerd Christensen (red) (2005). Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative metoder i praksis. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag, læs s (skim resten af kap.). (K) Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor.. Overvej: Hvilke erfaringer med at evaluere er der inden for dit eget praksisområde? Hvilke evalueringstilgange kendetegner dit praksisområde? Hvordan får d informationer som gør at du kan vurdere om det du gør virker? Session 14 Titel: Udviklingsarbejde og evaluering rettet mod kompetenceudvikling i institutioner og professionelle fællesskaber Dato og tidspunkt: d. 15. nov. kl Underviser: Bente Jensen 14

15 Efter dette seminar kan/har den studerende: opnået indsigt i, hvordan udviklingsbehov i sundhedsfremmende arbejde kan identificeres og analyseres erhvervet et indblik i strategier for kompetenceudvikling og evaluering i pædagogiske institutioner og professionelle fællesskaber overveje teoretiske og metodiske valg ved analyser af kompetence- og udviklingsprocesser i pædagogiske institutioner udviklingsbehov i sundhedsfremmende arbejde strategier for udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner teoretiske og metodiske valg ved analyser af kompetence- og udviklingsprocesser i pædagogiske institutioner evaluering og udviklingstiltag som led i kvalitetsudvikling Jensen, B. (2014). Hvad sker der når daginstitutioner tænker forfra i forbindelse med at styrke socialt udsatte børns læring og trivsel? I: Simovska. V., Jensen, M.J., Pedersen, U. & Broström, S. (red.) Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i dagtilbud og skole. Praktisk guide til en helhedsorienteret indsats. Dafolo, s (K) Jensen, B. et al. ( ).Vidensbaseret indsats over for socialt udsatte børn i dagtilbud (VIDA-projektet).: VIDA-statusrapport 1. Design og metode (2011) Frederikshavn: kap 1, 3. (D) fra Blackboard VIDA-statusrapport 3. Midtvejsanalyser. (2012) Frederikshavn: kap 3, 4. (D) fra Blackboard Supplerende litteratur: Brandi, U. & Elkjær, B. (2011). Organisatorisk Læring i organisatorisk forandring. Arbejdsliv, 13.årg. Nr. 2, (K) Læs de tilhørende tekster og se hjemmesiden Formuler 1-2 spørgsmål vedrørende tilrettelæggelsen af det udviklingstiltag som beskrives i VIDA-projektet. Session 15 Titel: Deltagelse og deltagerinvolvering i sundhedspædagogisk praksis Dato og klokkeslæt: d. 16. nov., kl Underviser: Venka Simovska 15

16 udviklet indsigt i deltagelsesbegrebet og udfordringer relateret til at implementere, undersøge og evaluere brugerinddragelse i sundhedsfremme udviklet indsigt i og kan forholde sig kritisk til forskellige typer af udbytte i forhold til børn og unges deltagelse i sundhedsfremmende arbejde diskutere og vurdere muligheder og udfordringer i deltagelsesorienterede tilgange i forskellige sundhedsfremmende praksisser og settings deltagelsesbegrebet effekter af børn og unges deltagelse i skolesundhedsfremme potentialer og udfordringer i handlings- og deltagelsesorienterede tilgange i sundhedsfremmende arbejde Simovska, V. (2012) Deltagelse: Et nøglebegreb, princip og strategi inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme. I: Simovska, V. & Jensen, M.J. (red) Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads forlag, s (K) Griebler, U. Rojatz, D. Simovska, V. & Forster, R. (2017). Effects of student participation in school health promotion: a systematic review. Health Promotion International, 32: (K) Simovska, V., & Paakkari, L. (2014). Undervisning och lärande genom InterAktion: hälsoundervisningens processer och resultat. In K. C. Ringsberg, E. Olander, & P. Tillgren (Eds.), Health literacy: teori och praktik i hälsofrämjande arbete (1. ed., Chapter 5, pp ). Lund: Studentlitteratur. (K) Simovska, V. & Carlsson, M. S. (2012). Health-promoting changes with children as agents: findings from a multiple case study research. Health Education, 112(3), (K) Læs den litteratur som er anbefalet ovenfor Overvej hvordan deltagelsesbegrebet forstås og bruges i egen praksis, og hvilke muligheder og udfordringer der er knyttet til deltagelsesorienterede tilgange. Session 16 Titel: Workshop design og evaluering af aktivitet/intervention Dato og tidspunkt: 16. nov., kl Underviser: Monica Carlsson og Jeanette Magne Jensen Efter denne lektion kan/har den studerende: beskrive og reflektere over planlægning af en sundhedspædagogisk og/eller sundhedsfremmende aktivitet/intervention og evalueringen heraf diskutere erfaringer fra egen praksis vedrørende planlægning og evaluering, samt forholde sig til andres praksiserfaringer 16

17 Læs vejledningen til workshoppen (findes på Blackboard). Session 17 Titel: Kollektiv vejledning Dato og tidspunkt: 17. nov., kl Der arbejdes med fremlæggelser og feedback på dispositioner til opgaver mhp. at afklare forventninger til teori og metode i modul 3 opgaver. Forberedelse: Læs vejledningen på Blackboard. Session 18 Titel: Opsamling, evaluering og intro til modul 4 Dato og tidspunkt: 17. nov., kl Underviser: Monica Carlsson Denne session har til formål at samle op på modulet og på de spørgsmål der måtte være modulets mål og indhold (herunder begreber) samt afklare spørgsmål vedrørende opgavens formalia evaluere modulet introducere til modul 4 Læs opsamlingen af den kvantitative evaluering (lægges på BB). Overvej eventuelle spørgsmål til eksamensopgaven. Læs studieordningen vedr. modul 4 og overvej spørgsmål til modulet og masterprojektet. 17