Transportafstand og uddannelsesmønstre Uffe Nielsen, Danske Regioner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transportafstand og uddannelsesmønstre Uffe Nielsen, uni@regioner.dk Danske Regioner"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Transportafstand og uddannelsesmønstre Uffe Nielsen, Danske Regioner Abstract Skal man have en større andel af en ungdomsårgang til at tage en ungdomsuddannelse, er det nødvendigt at se nærmere på alle de barrierer, der påvirker unges uddannelsesvalg og i sidste ende påvirker gennemførelsen af uddannelserne. Transportafstand er en af flere af disse barrierer. Dette paper sætter fokus på sammenhængen mellem transportafstand og gennemførelse af ungdomsuddannelser. Dette sker primært på baggrund af udtræk fra Transportvaneundersøgelsen (TU) kombineret med uddannelsesdata fra Danmarks Statistik. Analysen viser bl.a., at der er en vis sammenhæng mellem andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse og den gennemsnitlige transporttid: De kommuner, der har de laveste andele af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er samtidig de kommuner, hvor de unge i gennemsnit har længst til deres uddannelse. Dette gør sig særligt gældende ift. erhvervsuddannelserne, hvor eleverne har længst til deres uddannelsesinstitutioner og størst frafald. Konkret er der gennemsnitligt næsten dobbelt så langt til erhvervsuddannelser som til gymnasier i de kommuner, der har de laveste gennemførselsprocenter. Disse resultater har relevans for såvel lokaliseringen af udbuddet af uddannelserne som tilrettelæggelsen af den kollektive trafik til ungdomsuddannelser. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

2 1. Indledning Danske Regioner har gennemført en analyse af uddannelsesture registreret i Transportvaneundersøgelsen (TU) fra 2006 til 2009 og på baggrund heraf bl.a. analyseret afstandens betydning for om unge gennemfører en ungdomsuddannelse (Danske Regioner 2011a og 2011b). Dette paper udbygger analyserne i Danske Regioners analyse yderligere (bl.a. i forhold til forskelle mellem ungdomsuddannelser og andre typer af uddannelse). Paperet analyserer unge uddannelsessøgendes transportadfærd. Dette sker navnlig på baggrund af datatræk fra Transportvaneundersøgelsen (TU) i kombination med data fra Danmarks Statistik vedrørende gennemførelse af ungdomsuddannelser. Analysen tager udgangspunkt i TU-opgørelser af transportafstand og tid for elever på ungdomsuddannelser og til dels på videregående uddannelser. Disse opgørelser muliggør en analyse af unges transportmønstre til forskellige typer af uddannelser og i forskellige regioner. Desuden belyses betydningen af forskellige socio-økonomiske karakteristika for transporttid og transportmiddelvalg. Analyserne er foretaget på baggrund af udtræk fra Transportvaneundersøgelsen (TU) fra årene Udtrækket beskriver uddannelsesture (dvs. transport til og fra uddannelse, hvor dette har været hovedformålet med turen). Hovedfokus har været på ungdomsuddannelser, hvor ca ture er beskrevet i materialet, heraf ca. 1/2 til erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser 1 og ca. 1/2 til almengymnasiale uddannelser 2. Det skal bemærkes, at disse ture ikke alle er ture mellem hjem og uddannelse, men også omfatter ture til og fra fritidsaktiviteter o.a. Desuden indgår transport til og fra praktikforløb ifm. erhvervsuddannelser ikke i udtrækket. På grund af det begrænsede datamateriale, der derfor ligger til grund for analyserne i dette notat, er det vigtigt at gøre sig klart, at der er en vis usikkerhed forbundet med konklusionerne. 2. Afstand til ungdomsuddannelser Adgangen til at kunne tage en ungdomsuddannelse er en medvirkende faktor for at kunne fastholde en dynamisk regional udvikling i et område, da alternativet enten vil være, at de unge fastholdes på et lavt uddannelsesniveau, eller at de fraflytter området til fordel for områder, der kan tilbyde et tilfredsstillende udbud af ungdomsuddannelser. Det skal være muligt at have adgang til et bredt udbud af ungdomsuddannelser. Afstanden til den nærmeste ungdomsuddannelse er derfor ikke nødvendigvis i sig selv en god indikator for god adgang til ungdomsuddannelse. Spørgsmålet er derfor, om der er adgang til såvel erhvervsuddannelser som gymnasiale uddannelser, men også om udbuddet inden for disse to hovedkategorier er tilstrækkeligt bredt. Den geografiske dækning af erhvervsuddannelser er ofte mere begrænset end for gymnasiale uddannelser. Region Nordjylland og Region Syddanmark har på baggrund af automatiserede opslag i Rejseplanen udarbejdet tilgængelighedskort, der viser, hvor lang transporttid med kollektiv trafik man må påregne fra forskellige adresser i regionerne. For Region Syddanmark ses det, at større dele af regionen har lang trans- 1 Erhvervsskole, sosu-skole o.lign samt erhvervsfaglige lærepladser, HTX, HHX, HG. 2 STX, HF. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

3 porttid til erhvervsuddannelser (figur 3) end til gymnasiale uddannelser (figur 4). Region Nordjylland har i figur 1 (erhvervsuddannelser) og i figur 2 (alle uddannelser) kombineret data om transporttid med viden om, hvor de unge i regionen bor, for at give et overblik over, hvor god tilgængeligheden i praksis er for den relevante målgruppe. Samme tendens som i Region Syddanmark ses her dvs. at der flere områder, hvor de unge har lang transporttid til nærmeste ungdomsuddannelse. Forskellen mellem erhvervsuddannelser og øvrige uddannelser er dog ikke så stor som i Region Syddanmark. Figur 1: Tilgængelighed for årige, erhvervsuddannelser (EUD), Region Nordjylland Figur 2: Tilgængelighed for årige, alle ungdomsuddannelser, Region Nordjylland Kilde: Region Nordjylland (2011) Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

4 Figur 3: Tilgængelighed til en erhvervsuddannelse (EUD) i Region Syddanmark Figur 4: Tilgængelighed til en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX) i Region Syddanmark Kilde: Region Syddanmark Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

5 Den gennemsnitlige afstand til erhvervsuddannelser er derfor generelt større end for de almengymnasiale uddannelser. Elever på erhvervs- og erhvervsgymnasiale uddannelser bruger således gennemsnitligt 31 minutter på at komme i skole, mens elever på almengymnasiale uddannelser gennemsnitligt bruger 23 minutter. Der er dog variation imellem landsdelene. Den gennemsnitlige rejsetid til erhvervs- og erhvervsgymnasiale uddannelser er således højest for elever bosiddende i Region Hovedstaden (37 minutter) og lavest i Region Midtjylland (24 minutter). For almengymnasiale uddannelser er den gennemsnitlige rejsetid højest i Region Sjælland og lavest i Region Hovedstaden (se tabel 1 herunder). Der er altså generelt længere gennemsnitlig rejsetid til erhvervs- og erhvervsgymnasiale uddannelser end til almengymnasiale uddannelser. Tabel 1: Gennemsnitlig rejsetid (minutter) til og fra ungdomsuddannelser Region Erhvervs- og erhvervsgymnasiale uddannelser Region Hovedstaden 37,4 19,4 Region Midtjylland 24,1 23,8 Region Nordjylland 33,2 24,0 Region Sjælland 30,8 30,1 Region Syddanmark 31,9 24,1 Ialt 31,0 23,2 Kilde: Udtræk fra Transportvaneundersøgelsen Almengymnasiale uddannelser Der er desuden stor spredning imellem hvor langt de enkelte elever rejser. Ca. 17 pct. af alle studerende på ungdomsuddannelser bruger forholdsvis lang tid (over 45 minutter hver vej - dvs. over 1½ time om dagen) på transport til uddannelsen. Dette dækker over 21 pct. af de studerende på erhvervsuddannelser og 13 pct. af de studerende på de gymnasiale uddannelser. Rejsetid og rejselængde hænger naturligvis sammen. Det er således markant længere gennemsnitlig rejselængde til erhvervs- og erhvervsgymnasiale uddannelser, nemlig gennemsnitligt 15,7 km hver vej ift. gennemsnitligt 9,4 km hver vej for almengymnasiale uddannelser. Andelen af elever på en ungdomsuddannelse, der er hjemmeboende (dvs. boende hos forældre/er) giver en indikation af, i hvor høj grad flytning er nødvendig for at tage den ønskede uddannelse. Som det ses af figur 5 er andelen af unge i en given aldersklasse, der er hjemmeboende generelt lavere på videregående uddannelser, også inden for en given aldersklasse. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at specialiseringsgraden for videregående uddannelser er højere, og at antallet af steder de udbydes er lavere. Der vil derfor naturligt være et højere behov for at flytte i forbindelse med start på en videregående uddannelse. Det samme ses (om end i mindre grad) for erhvervsuddannelser, hvor andelen af hjemmeboende elever er lavere end for almengymnasiale uddannelser, navnlig blandt de lidt ældre unge. Dette hænger sandsynligvis sammen med en højere gennemsnitlig alder for start på erhvervsuddannelser set i sammenhæng med et mere fragmenteret udbud af erhvervsuddannelser og at ikke alle erhvervsuddannelser udbydes alle steder (nogle udbydes kun et eller to steder i landet). Dette nødvendiggør i højere grad end for almengymnasiale uddannelser flytning i forbindelse med uddannelsesstart. Dette mønster bør alt andet lige betyde gennemsnitligt kortere rejseafstande for udeboende end for hjemmeboende. Dette er også tilfældet for alle typer af uddannelse (9 pct. kortere rejsetid for udeboende i forhold til hjemmeboende på almengymnasiale uddannelser; 18 pct. kortere på erhvervsuddannelser; og 26 pct. kortere på videregående uddannelser). Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

6 Figur 5: Sammenhæng mellem alder og andel af elever/studerende, der er hjemmeboende* 100% 90% 80% 70% 60% 50% Almengymnasial uddannelse Erhvervs- og erhvervsgymnasial uddannelse Videregående uddannelse 40% 30% *Hjemmeboende defineret som barn i kernefamilie. Kilde: Udtræk fra Transportvaneundersøgelsen Ovenstående indikerer, at der er risiko for at begrænset adgang til ungdomsuddannelser kan føre til, at færre unge begynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse end i områder med bedre adgang. Dette analyseres nærmere i afsnit Valg af transportmiddel til ungdomsuddannelser Som det ses af figur 6, er der en klar sammenhæng mellem afstand til ungdomsuddannelse og hvilke hovedtransportmidler eleverne benytter sig af. For afstande mellem ca. 1 og 10 km er cyklen generelt det væsentligste transportmiddel, og mellem ca. 10 km og 40 km er bussen generelt det væsentligste transportmiddel til at komme til og fra ungdomsuddannelser. Figur 6: Sammenhæng mellem afstand til ungdomsuddannelse og hovedtransportmiddel (andele af elever, der benytter sig af forskellige transportmidler)* 80% 70% 60% 50% 40% 30% Bus Cykel, knallert Gang Personbil Tog 20% 10% 0% < 1 km 1-2 km 2-5 km 5-10 km km km >40 km * Kategorien Personbil dækker over såvel bilkørsel som fører og passager. Kilde: Udtræk fra Transportvaneundersøgelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

7 Samtidig ses det af figur 7, at den kollektive trafiks samt cyklens andel af transporten til ungdomsuddannelser er faldende med elevernes alder. Ikke overraskende sker der et stort spring til fordel for bilen når de unge bliver 18, og bilens andel af transporten stiger derefter. Tilbringer -trafik med bil (passager i personbil) er relativt konstant for alle aldre, mens knallerten navnlig har markedsandele i årsalderen. Figur 7. Sammenhæng mellem alder af elever på ungdomsuddannelser og hovedtransportmiddel (andel af elever i forskellige aldersklasser, der benytter sig af forskellige transportmidler) 60% 50% 40% 30% 20% 10% Kollektiv trafik Personbil (passager) Personbil (fører) Knallert Cykel Gang 0% Kilde: Udtræk fra Transportvaneundersøgelsen Bl.a. pga. den anderledes alderssammensætning for elever på erhvervsuddannelser, og pga. de generelt større afstande til erhvervsuddannelser er der også forskelle i transportmiddelvalget for disse elever i forhold til elever på almengymnasiale uddannelser. Som det ses af figur 8, er navnlig gang og cykling markant mindre udbredt i forhold til personbil for elever på erhvervs- og erhvervsgymnasiale uddannelser. Figur 8. Transportmiddelvalg på gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser 40% 30% 20% 10% 0% Almengymnasial uddannelse Erhvervs- og erhvervsgymnasial uddannelse Kilde: Udtræk fra Transportvaneundersøgelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

8 Det er i den forbindelse relevant at bemærke, at transport til praktikpladser i forbindelse med gennemførelse af erhvervsuddannelser som nævnt ikke er med i denne opgørelse. Det er ikke oplagt om transportafstanden til praktiksteder generelt er kortere eller længere end til uddannelsesstedet, eller om der generelt er bedre eller dårligere transportadgang hertil, men der er ingen tvivl om, at behovet for transport til praktiksteder kræver større fleksibilitet i de unges mobilitet end på andre uddannelser. Dette vil alt andet lige være med til at gøre behovet for personbiltransport større i forbindelse med gennemførelse af erhvervsuddannelser, og er altså en yderligere faktor, der kan være med til at forklare den højere andel af elever på erhvervsuddannelser der bruger bil end på andre uddannelser. 4. Transportafstand og gennemførelse af ungdomsuddannelser Afstanden til en uddannelsesinstitution er en af flere potentielle barrierer for at få unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette ses der i det følgende på ved at supplere tallene fra TU med data fra Danmarks Statistik, der viser hvor stor en del af en ungdomsårgang i en given kommune, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Grundet et begrænset datamateriale på kommuneniveau vedrørende uddannelsesture i TU, er kommunerne i det følgende inddelt i kvartiler efter andel af årige, der er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse. I tabel 1 er data fra TU sammenholdt med denne kommuneinddeling, og det ses her, at der tilsyneladende er en vis sammenhæng mellem andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse og den gennemsnitlige transporttid: De kommuner, der har de laveste andele af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er samtidig de kommuner, hvor de unge i gennemsnit har længst rejsetid til deres uddannelse. I de 24 kommuner, hvor andelen af unge, der har eller er i gang med en ungdomsuddannelse, er lavest, har de unge i gennemsnit 33,6 minutters rejsetid til deres ungdomsuddannelse. Det er gennemsnitligt ca. 40 procent længere end i de 24 kommuner, hvor flest opnår en ungdomsuddannelse (24,3 minutter). Tilsvarende ses det, at de kommuner, der har de laveste andele af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse også har den højeste andel af elever med lang rejsetid (over 1½ times daglig transport) nemlig ca. ¼ af eleverne. Tabel 2: Sammenhæng mellem rejsetid til ungdomsuddannelse og andel af årige, der er i gang med eller har afsluttet mindst en ungdomsuddannelse Gruppering af kommuner efter andel af årige, der er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse Gennemsnitlig rejsetid (én vej) til ungdomsuddannelse (minutter) Andel af elever på ungdomsuddannelser med daglig rejsetid på over 1½ time 1. kvartil (54,8 65,2 pct.) 24,3 14 pct. 2. kvartil (52,7 54,4 pct.) 25,4 14 pct. 3. kvartil (50,9 52,5 pct.) 28,4 20 pct. 4. kvartil (47,1 50,6 pct.) 33,6 25 pct. Ialt 27,1 17 pct. Kilde: Danmarks Statistik (ungdomsuddannelser); Udtræk fra Transportvaneundersøgelsen (rejsetider). Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er en række andre forklarende faktorer for, at nogle kommuner har lavere andele af ungdomsårgange i gang med eller med en afsluttet ungdomsuddannelse end andre. Bl.a. kan man af tallene fra Transportvaneundersøgelsen også se, at der i stikprøven tilsyneladende er en sammenhæng mellem husstandsindkomst og gennemsnitlig transporttid (elever fra husstande med lavere husstandsindkomst har gennemsnitligt længere transporttid til ungdoms- Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

9 uddannelser). 3 Tilsvarende kommer de uddannelsessøgende i de kommuner, hvor andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse er størst, tilsyneladende også i gennemsnit fra husstande med højere husstandsindkomst. Endelig er det klart, at der ikke er kontrolleret for andre faktorer, der kan påvirke hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der tager en ungdomsuddannelse. Faktorer som forældrenes uddannelsesniveau, etnicitet og uddannelsestradition i lokalområdet indgår ikke i undersøgelsen. Ikke desto mindre, er der altså noget der tyder på, at rejsetiden kan have en effekt på gennemførelsesprocenter på ungdomsuddannelser. I tabel 3 er den gennemsnitlige rejselængde for hhv. gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser opgjort igen grupperet efter kommuner med høje og lave andele af ungdomsårgange, der er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse. Det ses, at der er markant længere gennemsnitlig rejselængde til erhvervsuddannelser, og at der er en tendens til, at der (ligesom for rejsetiden) er gennemsnitligt længere afstand til ungdomsuddannelserne i de kommuner, der har de laveste andele af unge i gang med eller med afsluttet ungdomsuddannelse. I de 24 kommuner, hvor andelen af unge, der har eller er i gang med en ungdomsuddannelse, er lavest, har de unge i gennemsnit 24, 2 km til deres erhvervsuddannelse. Det er gennemsnitligt ca. 50 procent længere end i de 24 kommuner, hvor flest opnår en ungdomsuddannelse (15,7 km). Tabel 3: Sammenhæng mellem rejselængde til ungdomsuddannelse og andel af årige, der er i gang med eller har afsluttet mindst en ungdomsuddannelse Gruppering af kommuner efter andel af årige, der er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse Gennemsnitlig rejselængde (km én vej) Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Ungdomsuddannelser i alt 1. kvartil (54,8 65,2 pct.) 8,2 15,7 11,8 2. kvartil (52,7 54,4 pct.) 9,3 14,7 12,0 3. kvartil (50,9 52,5 pct.) 9,2 18,0 13,6 4. kvartil (47,1 50,6 pct.) 12,6 24,2 18,7 Ialt 9,4 15,7 13,4 Kilde: Danmarks Statistik (ungdomsuddannelser); Udtræk fra Transportvaneundersøgelsen (rejselængder). Afstanden er altså især en udfordring på erhvervsuddannelserne. Dette er sammenfaldende med, at disse uddannelser uddanner en stor andel af de unge, der kommer fra uddannelsesfremmede miljøer samtidig med, at de unge på erhvervsuddannelserne har størst frafald (se tabel 4). Tabel 4: Forventede fuldførelsesprocenter på ungdomsuddannelserne Uddannelsestype Forventede fuldførelsesprocenter Alment Gymnasium (stx) 84 Hf 72 Hhx 79 Htx 75 Erhvervsuddannelser 48 Kilde: Undervisningsministeriet, Der er dog en meget lav svarprocent på spørgsmål om husstandsindkomst i datasættet, så der skal derfor konkluderes med varsomhed herom. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

10 Der er desuden foretaget en analyse af forskellen mellem den gennemsnitlige rejsetid og rejselængde til ungdomsuddannelser imellem de kommuner, der er af Skatteministeriet er udpeget som udkantskommuner og landets øvrige kommuner. Der er imidlertid ikke nogen markant højere gennemsnitlig rejsetid for elevers rejsemønstre i udkantskommuner i forhold til landets øvrige kommuner (gennemsnitligt 15 pct. højere). 5. Perspektivering Denne analyse indikerer, at der kan være god grund til at se nærmere på sammenhængen mellem transportafstand og uddannelsesmønstre. Det vil således være relevant med en mere detaljeret analyse, der systematisk kontrollerer for de øvrige faktorer, der kan påvirke, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der tager en ungdomsuddannelse. I det følgende fokuseres primært på analysens relevans for lokalisering af ungdomsuddannelser og for indretningen af det offentlige tilskud til befordring til ungdomsuddannelser. Lokalisering af ungdomsuddannelser Hvis man skal arbejde målrettet for at opfylde den politiske målsætning om at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, er det nødvendigt at se på alle de faktorer, der kan påvirke unges gennemførelse af ungdomsuddannelser. Denne analyse peger på, at transportafstand er en af disse faktorer. Det er derfor relevant at inddrage sådanne overvejelser i planlægningen af den geografiske lokalisering af de forskellige ungdomsuddannelser, og i den forbindelse særligt erhvervsuddannelserne, der har et mere begrænset udbud og derfor også er placeret færre steder geografisk (se tabel 5). Tabel 5: Antal udbud af ungdomsuddannelser Uddannelsestype Antal udbud Alment Gymnasium (stx) 146 Hf 97 Hhx 60 Htx 48 Merkantile grundforløb (hg) 57 Tekniske grundforløb* *De tekniske grundforløb er eksempelvis bygge og anlæg. Kilde: Undervisningsministeriet (2010) I regeringens oplæg Danmark i balance i en global verden ønsker man at give de unge i yderområder lettere adgang til uddannelse. Et initiativ i den forbindelse er at skabe flere campusser og styrke samarbejdet på tværs af uddannelsestyper for at gøre frafald til omvalg af uddannelse, samt styrke studiemiljøet og kvaliteten af uddannelse. Campus kan give de unge et bedre studiemiljø og kan give lærerne et stærkt fagligt miljø. Etablering af campus er dog ikke en universel løsning, særligt hvis samling af uddannelser på få campusser betyder, at afstanden til uddannelsesstedet forlænges for mange potentielle elever. Hvis etableringen af campusser omvendt betyder, at nogle uddannelser kan udbydes på flere lokaliteter end tidligere, kan det til gengæld betyde formindsket afstand til den givne uddannelsestype for flere potentielle elever. Hovedudfordringen er at sikre gode uddannelsesmuligheder for alle unge i en fagligt og økonomisk bæredygtig struktur, der er robust overfor ændringer i elevtallet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

11 En anden mulig model er at skabe lokale filialer af grundforløb. I Region Hovedstaden er der således eksempler på, at dette kan få flere unge til at starte på en erhvervsuddannelse. Andre steder kan en løsning være, at to ens uddannelser - fx to almene gymnasier - samarbejder om dækningen i et område. Eller at to gymnasier fusionerer for at opretholde et gymnasium i et yderområde, hvor elevtallet er mindre, men hvor der er et behov for en uddannelsesinstitution. En tredje løsning er, at to forskellige ungdomsuddannelser samarbejder om udbud. F.eks. kan et hhx og stx placeres samme sted. Det giver de unge flere valgmuligheder og skaber faglige og økonomiske stordriftsfordele samtidig med, at fagligheden sikres. Andre løsninger kan være forlagt undervisning og IT-understøttet undervisning, der giver mulighed for uddannelse i alle dele af landet. Region Sjælland har gode eksempler på IT-understøttet undervisning. Beslutninger om model for uddannelsesdækningen skal tilpasses lokale og regionale behov og geografi. Bystørrelser, erhvervsstruktur, demografi og de unges søgemønstre kan være parametre for den konkrete organisering. De konkrete løsninger må findes lokalt/regionalt i samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, regioner, erhvervsorganisationer, faglige organisationer og Undervisningsministeriet. I den forbindelse kan udarbejdelse af tilgængelighedskort (som figur 1-4) være et nyttigt værktøj i planlægningsprocessen. Befordringstilskud til ungdomsuddannelser Alt andet lige må det forventes, at længere afstand også medfører højere udgifter til transport for den enkelte elev (udover de tidsomkostninger eleven påføres ved at bruge lang tid på transport). I den forbindelse er indretningen af det offentlige tilskud til befordring til ungdomsuddannelser relevant. Til og med 31. december 2010 var det muligt at få støtte til befordring til ungdomsuddannelser med kollektiv trafik via rabat på køb af abonnementskort (egenbetaling 324 kr. pr måned). Med denne ordning var egenbetalingen altså uafhængigt af transportlængden, men dog knyttet til anvendelse af kollektiv transport. 4 I praksis betød ordningen som oftest, at elever der boede inden for realistisk cykelafstand til uddannelsen jf. figur 6 selv finansierede de fulde transportudgifter, mens længere transport end dette førte til stigende grad af egenbetaling (afhængig af priserne på abonnementskort over forskellige zonegrænser i de enkelte trafikselskaber). Fra 1. januar 2011 blev reglerne for befordringsstøtte til ungdomsuddannelser ændret, så egenbetalingen steg til 561 kr/måned. Samtidig blev reglerne harmoniserede med befordringsstøtten for studerende på videregående uddannelser, der herefter kan rejse billigere med kollektiv trafik end tidligere. Dette betyder, at elever i en større radius fra ungdomsuddannelserne end tidligere skal betale fuld pris for abonnementskort med den kollektive trafik Alt andet lige må denne ændring forventes marginalt at få dele af de uddannelsessøgende, der tidligere benyttede sig af rabatten på kollektiv befordring (denne gruppe omfatter ifølge udtrækket fra TU ca. 44 pct. af eleverne på ungdomsuddannelser) til at ændre adfærd fx - Til at vælge et alternativt transportmiddel (fx knallert, bil eller cykel i stedet for kollektiv transport); - Til helt at fravælge at tage en ungdomsuddannelse; - Til at vælge en anden ungdomsuddannelse tættere på; eller - Til at vælge at flytte tættere på deres uddannelse. 4 Uddannelsessøgende, der opfylder visse betingelser (fx at der ikke er mulighed for offentlig befordring på dele af eller hele rejsestrækningen) kunne dog få befordringsgodtgørelse efter en kilometersats. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

12 Der regnes oftest internationalt med kortsigts-priselasticiteter for kollektiv transport på ca. -0,4, men med noget lavere priselasticitet vedrørende transport til uddannelse (ca. -0,2) (Statens Vegvesen Norge, 2007). I andre sammenhænge regnes unges priselasticiteter dog oftest som relativt høje særligt hvis der er adgang til alternative transportformer. Det er derfor vanskeligt at forudse omfanget af adfærdsændringerne. Denne ændring af reglerne for befordringsstøtte til uddannelsessøgende er dog indtil videre blevet overhalet af en ny ordning, der sikrer, at elever på ungdomsuddannelser fra 1. august 2011 og i en foreløbig forsøgsperiode på 2 år frit kan rejse med kollektiv trafik inden for eget takstzoneområde for 300 kr. pr måned ( hypercardet ). Dette er altså en ordning, der dels er marginalt billigere for den enkelte elev på strækningen mellem hjem og uddannelsessted end den befordringsstøtteordning, der var gældende før 1. januar 2011, og dels giver billigere adgang til den kollektive trafik også på øvrige strækninger. Alt andet lige må det derfor forventes, at denne ordning i forhold til ordningen gældende før 1. januar 2011 giver relativt uændrede incitamenter til valg af uddannelsessted, gennemførelse af uddannelse og flytning, men større incitamenter til at bruge kollektiv trafik som transportmiddel for uddannelsessøgende. Det er allerede i dag et fokusområde i regioner, kommuner og trafikselskaber at planlægge den kollektive trafik, så denne understøtter unges rejser til deres uddannelser. Den sammenhæng mellem transportafstand og uddannelsesmønstre, som dette paper peger på (betydning af den kollektive trafik for de uddannelsessøgende og sammenhængen mellem transportafstand og gennemførelse af ungdomsuddannelse), understøtter, at der er et behov for en sådan planlægning, så transport-afstand og -tid ikke bliver en barriere for gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Kilder - Danske Regioner (2010): Vækst i hele Danmark. 0Danmark_layout.ashx - Danske Regioner (2011a): Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse ation/afstand%20har%20betydning%20for%20gennemførelse%20af%20en%20ungdomsuddannelse.ashx - Danske Regioner (2011b): Transporttid til ungdomsuddannelser ation/transporttid%20til%20ungdomsuddannelser.ashx - Region Nordjylland (2011): Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver - Baggrundsrapport. Cowi. - Statens Vegvesen, Norge (2007): Kollektivtransport - Utfordringer, muligheter og løsninger for byområder. - Statsministeriet (2010): Danmark i balance i en global verden. - Undervisningsministeriet (2010). Tal der taler Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Vækst og valgmuligheder

Vækst og valgmuligheder N O T A T Til Folketingets Uddannelsesudvalg Vækst og valgmuligheder - regional uddannelsesdækning under fremtidig institutionsstruktur for ungdomsuddannelser 07-12-2010 Sag nr. 09/3091 Dokumentnr. 61199/10

Læs mere

Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland

Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland Notat Dato: 22.10.2016 Projekt nr.: 100-5992 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland Emne: Hovedkonklusioner fra Mobilitetsatlas, Fase 1 1 Indledning Som

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse.

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse. Folketingets Uddannelsesudvalg ft@ft.dk 11-06-2010 Sag nr. 06/2313 Dokumentnr. 26709/10 Uddannelsesmuligheder til alle unge en langsigtet løsning For at indfri målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Grundforløbet Sundhed, Omsorg og Pædagogik Grundforløbet SOP er en uddannelse som eleverne kan starte på efter 9. eller 10. klasse.

Grundforløbet Sundhed, Omsorg og Pædagogik Grundforløbet SOP er en uddannelse som eleverne kan starte på efter 9. eller 10. klasse. Baggrund for ansøgning om etablering af grundforløb Sundhed, Omsorg og Pædagogik (SOP) i Haslev. SOSU Sjælland har indsendt en ansøgning for at oprette SOP, Grundforløb Sundhed Omsorg og Pædagogik i Haslev.

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden September2013 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Sammenfatning November 2013 Indhold 1. INDLEDNING 3 2. SØGEMØNSTRE 5 3. UDDANNELSESVALGET

Læs mere

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 27. juli 2007 Carsten Ulstrup Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark 1. Indledning

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary Virksomhedernes tilfredshed med antallet af erhvervsskoler og deres beliggenhed er også en del

Læs mere

Kurt Møller Pedersen. Rektor Ikast-Brande Gymnasium

Kurt Møller Pedersen. Rektor Ikast-Brande Gymnasium Kurt Møller Pedersen Rektor Ikast-Brande Gymnasium 1.Hvordan påvirkes uddannelsesinstitutionerne (= gymnasier og HF-kurser) af aktuelle politiske initiativer? 2.I hvilken udstrækning kan Danmark på Vippen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Samlet vurdering af ansøgninger om at udbyde toårig hf i Region Sjælland

Samlet vurdering af ansøgninger om at udbyde toårig hf i Region Sjælland Samlet vurdering af ansøgninger om at udbyde toårig hf i Region Sjælland Hf er en almen studieforberedende uddannelse. I den nye gymnasiereform er der lagt op til, at hf skal være moderne og mere praksisorienteret

Læs mere

Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf

Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf Dato: 5. oktober 2015 Brevid: 2687205 Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium har d. 9 september

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Dato: 14-08-2012

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013.

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forskel i hvornår man får barn nummer

Forskel i hvornår man får barn nummer Forskel i hvornår man får barn nummer to Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvornår kvinder får barn nummer 2 set i forhold til

Læs mere

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 2 af 24 Bilag 1 - Side 3 af 24 Bilag 1 - Side 4 af 24 Bilag 1 - Side 5 af 24 Bilag 1 - Side 6 af 24 Bilag 1 - Side 7 af 24 Bilag 1 - Side 8 af 24 Bilag 1 - Side 9

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Denne publikation udgør Region Nordjyllands årlige uddannelsesindblik. Heri opgøres aktuelle og væsentlige uddannelsesresultater for Region Nordjylland. Til denne publikation

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Det forventes, at der kan ske optag fra skoleåret 2012/2013.

Det forventes, at der kan ske optag fra skoleåret 2012/2013. Analyse af mulighederne for udbud af HTX i Haslev EUC Sjælland har ansøgt om at reetablere HTX i Faxe Kommune, som har lavere HTX-frekvens end andre kommuner. Et nyt udbud kan evt. henvende sig til en

Læs mere

Udkast til høringssvar vedr. EUC Nordvests ansøgning om udbud af HTX i Nykøbing

Udkast til høringssvar vedr. EUC Nordvests ansøgning om udbud af HTX i Nykøbing Udkast til høringssvar vedr. EUC Nordvests ansøgning om udbud af HTX i Nykøbing Indledning EUC Nordvest ansøger ministeren for børn, undervisning og ligestilling om retten til at udbyde teknisk studentereksamen

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium.

Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik, Ministeriet for Børn og Unge s databaser, rejseplanen og egne

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Teknisk gennemgang af taxametersystemet

Teknisk gennemgang af taxametersystemet Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt Teknisk gennemgang af taxametersystemet - med særlig vægt på de gymnasiale uddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Uddannelsesanalyse 2013

Uddannelsesanalyse 2013 kalundborg lolland slagelse Odsherred holbæk sorø næstved roskilde lejre greve solrød ringsted køge stevns faxe vordingborg guldborgsund Uddannelsesanalyse 2013 Ordinære uddannelsestilbud i Region Sjælland

Læs mere

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning Indledning.............................................................................. 3 Kampen

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

Læs mere

Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland. Marts 2017

Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland. Marts 2017 Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland Marts 2017 Intro Et velfungerende system af busser og tog er vigtigt for borgernes mobilitet både for den unge, som skal til en ungdomsuddannelse, for

Læs mere

Notat vedrørende. EUD-grundforløbet. Mad til mennesker. i Grenaa. Region Midtjylland Regional Udvikling. Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet

Notat vedrørende. EUD-grundforløbet. Mad til mennesker. i Grenaa. Region Midtjylland Regional Udvikling. Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet Notat vedrørende EUD-grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet Grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa Notat, November

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre

EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 35 Offentligt EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre Karin Topsø Larsen, Høring om den geografiske dækning af ungdomsuddannelserne 1. februar 2017 Problemstillinger

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, oktober 2011 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2011,

Læs mere

Bedre ungdomsuddannelser

Bedre ungdomsuddannelser Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Regionerne og de regionale vækstfora har via målrettede

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Det kompetente Nordjylland

Det kompetente Nordjylland Beskrivelse af indsatsområde til den regionale udviklingsplan RUP2012 Det kompetente Nordjylland Regional Udviklingsplan 2012 Beskrivelse af indsatsområdet Det kompetente Nordjylland Region Nordjylland

Læs mere

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser Centralisering af uddannelsesinstitutioner Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser I løbet af de sidste 2 år er der blevet færre kommuner, der har uddannelsessteder, der uddanner personer

Læs mere

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet ville 9 procent af de elever, som tilgik en gymnasial uddannelse i 2016, ikke kunne

Læs mere

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København.

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 19. maj 2011 Kære Ayfer Baykal Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere