Miljørapport Baggrundsrapport

Transkript

1 Miljørapport 2007 Baggrundsrapport

2 Miljørapport 2007 Baggrundsrapport Rapport nr. [xx xx xx xx] Rev. nr. [xx xx xx xx]

3 Baggrundsrapport til Miljørapport 2007 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 1 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Energinet.dk Dok.løbenr Fjordvejen Fredericia Tlf Den kan også downloades på: ISSN nr. xxx maj 2007 Dok.løbenr /133

4 Indhold 1. Baggrund og resumé for Miljørapport Miljødeklarationen Status Historik og prognoser Transmissionssystemerne Om Miljørapport Lovgrundlaget Indholdet i Miljørapport Miljødeklaration for el Miljødeklarering af el Særlige forhold i Østdanmark Særlige forhold i Vestdanmark Indregning af nettab Eldeklaration Status for Vilkår for el- og kraftvarmeproduktionen i Nøgletal for el- og kraftvarmeproduktionen i Termisk produktion Anvendelse af alternative fordelingsnøgler Udveksling med udlandet i Emissioner af kvoteregulerede stoffer i CO 2 -opgørelse SO 2 -opgørelse NO x -opgørelse Produktionsfordeling og brændselsforbrug i Elproduktion fra vedvarende energikilder Elproduktion fra solceller Elproduktion fra vandkraft Energinet.dk - miljøforbedringer i energisektoren Landstal Eltransmissionsnettet Transmission af elektricitet Tab i nettet Brug og udledning af SF 6 -gas Magnetfelter Øvrige miljøpåvirkninger Naturgastransmissionsnettet Naturgasnettets opbygning Miljøpåvirkninger ved transport af naturgas Energiforbrug ved naturgastransport Forbrug af lugtstof Naturgaslageret i Ll. Torup Miljøpåvirkninger /133 Dok.løbenr

5 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk 7.1 Analyse af el- og varmeforsyningssystemerne Analyseforudsætninger Historiske tidsserier Produktion, forbrug og udveksling; historisk og prognose Brændselsforbrug Emissioner til luften Drivhusgasser Forsurende gasser Øvrige emissioner Restprodukter Temaer: Miljø og klima - fokus på CO Kyoto-målet Kyoto-mekanismer EUs Kvotedirektiv Status for kvotemarkedet i CO 2 -kvotemarkedet på kort sigt Udviklingen i det lange sigte CO 2 -kvoteprisens betydning for elmarkedet Fremtiden for el- og kraftvarmesektoren Metoder og datagrundlag til Miljørapport Beregningsprincipper for Miljødeklarationen for el Indberetning af data Produktionsapparatet Emissionsfaktorer Nettab Udveksling med nabo-områder Fordelingsnøgler Datagrundlag Emissioner og emissionsfaktorer Emissioner Emissionsfaktorer Brændselskarakteristika Energiopgørelse og systembalance Metode for estimering af miljøforhold Fordelingsnøgler mellem el og varme Varmevirkningsgradsmetoden Energi-indholdsmetoden Energikvalitetsmetoden Sammenligning af allokeringsmetoder Definitioner for VE Produktionsanlæg og brændselsanvendelse Udveksling af el med nabo-områder Metode for indregning af import-eksport El importeret fra Sverige, Norge og Tyskland Eksport af dansk overskudsproduktion Udvekslingskorrektion af NO x Analyseforudsætninger for prognoseberegninger Økonomiske beregninger Dok.løbenr /133

6 El- og varmeforbrug Produktionskapacitet Referencer Omregningsfaktorer, forkortelser, og ordforklaringer Enheder og omregningsfaktorer Forkortelser Miljøeffekter ved enkeltstoffer Materialesamling Energinet.dk Elkraft System Eltra Magnetfeltudvalgets materialer Oversigt over figurer og tabeller /133 Dok.løbenr

7 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk 1. Baggrund og resumé for Miljørapport 2007 Systemansvaret har siden 1997 offentliggjort en lang række årlige Miljørapporter, -planer og -beretninger med det formål at skabe overblik over elsektorens miljøforhold. Samtidig bidrager Miljørapporten til at evaluere de mål, der udmøntes i danske miljø- og energistrategier. Energinet.dk har desuden pligt til, som den systemansvarlige virksomhed for el- og gastransmissionen i Danmark, at aflevere en årlig miljøberetning til Transport- og energiministeren i henhold til Lov om Elforsyning [Ref. 1]. Miljørapport 2007 oplyser om de væsentligste miljøpåvirkninger fra transmissionssystemerne for el og naturgas og fra produktionen af el og kraftvarme i Danmark. Følgende fire hovedemner behandles i Miljørapport 2007: Miljødeklarationen for el, som opgør miljøpåvirkningen ved forbrug af én kwh el. Der redegøres for i alt otte emissioner, syv restprodukter og otte brændsler. Status for miljøpåvirkningerne fra det danske elsystem i Heri analyseres vilkår for el- og kraftvarmeproduktion, import og eksport af el med udlandet, samt emissioner af de kvoteregulerede stoffer kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ). Historisk analyse og prognoser for fremtidige miljøpåvirkninger i perioden Simuleringer i høj- og lavprisforløb og resulterende produktion, forbrug og emissionsmængder analyseres. Miljøpåvirkningerne ved transport af el og naturgas i henholdsvis el- og naturgastransmissionssystemet. De øst- og vestdanske elsystemer er ikke sammenhængende. Derfor vil visse afsnit i Miljørapport 2007 være opdelt i Øst- og Vestdanmark, når der er relevante forskelle mellem de to systemområder. 1.1 Miljødeklarationen 2006 Miljø- og Eldeklaration For Miljørapport 2007 har Energinet.dk udarbejdet to typer af deklarationer; Miljødeklarationen og Eldeklarationen. Begge er lavet for både Øst- og Vestdanmark. Miljødeklarationerne er siden 1997 blevet udarbejdet af de systemansvarlige selskaber og anvendes blandt andet af offentlige og private virksomheder i forbindelse med udarbejdelsen af miljøregnskaber. Eldeklarationen indeholder de samme grundlæggende data som Miljødeklarationen, men publiceres til slutbrugeren og har siden 2004 været et lovkrav [Ref. 2]. Miljødeklarationen og Eldeklarationen blev offentliggjort på Energinet.dk's hjemmeside henholdsvis 1. marts 2007 og 30. marts Udover de to deklarationer for forbrug af gennemsnitsel har Energinet.dk publiceret retningslinier for udarbejdelse af individuelle deklarationer for el med en brændselssammensætning, der afviger fra gennemsnitsstrømmen. De individuelle deklarationer beskriver miljøpåvirkningerne ved for eksempel køb af "grøn strøm", som vind- eller vandkraft. Dok.løbenr /133

8 Overblik - Miljødeklaration 2006 Udvalgte begivenheder i 2006 på miljø- og eldeklarationsområdet er beskrevet her: Beregningsmetoden til fordeling af miljøbelastningen mellem el og varme i samproduktion er ændret fra 200 % til 125 %. Denne metodeændring betyder, at miljøpåvirkningerne fra kraftvarmeværkernes produktion af el ligger på et lavere niveau end ved 200 %-metoden. Ved 125 %-metoden anvendes samme fremgangsmåde som ved allokering af CO 2 -kvoter. I 2006 var der nettoeksport af el i både Øst- og Vestdanmark, hvorfor importeret el fra vores nabolande ikke indregnes i Miljødeklarationerne. Samlet set har Østdanmark produceret mere el i 2006 end i Dette skyldes en større produktion på de centrale kraftværker og dermed et øget forbrug af kul. Miljødeklarationen viser derfor en øget udledning af drivhusgasser i 2006 i forhold til Samtidig er der i Miljødeklarationen for Østdanmark ikke medregnet import af vandkraft og atomkraft fra Sverige, hvilket yderligere øger andelen af luftforurenede stoffer fra fossile brændsler. Brændselssammensætningen af én kwh gennemsnitsstrøm i Østdanmark bestod i 2006 af 51 % kul; 22 % naturgas; 10 % affald, biomasse og biogas; 10 % vind, vand og sol; og 7 % olie. I Østdanmark er andelen af kul i brændslet steget fra 38 % i 2005 til 51 % i I samme periode er andelen af vind, vand og sol, og affald, biomasse og biogas faldet. Faldet i vindkraftens andel skyldes, at 2006 var et dårligt vind-år. Emissionen af drivhusgasser er steget med 17 % fra 2005 til Til gengæld er NO x (kvælstofilte) emissionen faldet, idet et af de centrale østdanske kraftværker tog et deno x -anlæg i brug. Miljødeklarationen for Vestdanmark udviser samme tendens som for Østdanmark, men ændringerne er knap så udtalte. Brændselssammensætningen af én kwh gennemsnitsstrøm i Vestdanmark bestod af 44 % kul; 25 % naturgas; 8 % affald, biomasse og biogas; 22 % vind, vand og sol; og 1 % olie i I Vestdanmark er der ikke sket stor ændring i brændselssammensætningen fra 2005 til 2006, men andelen af kul har været større som konsekvens af en reduceret produktion af vindkraft. 1.2 Status 2006 Udvekslingen af el med Norge, Sverige og Tyskland varierer fra år til år. Variationen er blandt andet afhængig af den importerede mængde vandkraft fra Norden og derfor af nedbørsmængden i løbet af året var et tørår med lille nedbør og derfor lav produktion af vandkraft i Sverige og Norge. Sammenholdt med et højt prisniveau betyder det, at den danske elproduktion var væsentlig højere i 2006 end i /133 Dok.løbenr

9 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Overblik - Status 2006 De vigtigste hændelser, der har påvirket el- og kraftvarmeproduktionen i 2006 er nævnt herunder. Der gives desuden et overblik over status af miljøpåvirkningerne for Elproduktionen blev 27 % højere i 2006 end i 2005, hvilket gjorde 2006 til et år med stor nettoeksport af el. Miljøpåvirkningen af den store eksport ses ved højere emissionstal for I Østdanmark var der nettoeksport af el til Sverige det meste af året. Det gav et nettoproduktionsoverskud på GWh i modsætning til 2005, hvor der var et nettoproduktionsunderskud på GWh. I Vestdanmark var der et nettoproduktionsoverskud på GWh, hvoraf det meste blev eksporteret til Tyskland. På trods af reduceret kapacitet til Norge, blev der importeret og eksporteret el til Norge og Sverige. Udvekslingen til begge lande var i sommermånederne nettoeksport og i vintermånederne nettoimport. El- og kraftvarmesektoren er den største kilde til CO 2 - og SO 2 -emissionen i Danmark. I 2006 var der en øget udledning af CO 2, SO 2, og NO x, fordi produktionen fra de kulfyrede kraftværker steg. Udledningen fra de mindre værker var uændret. I tidligere eksportår var der tilsvarende stigninger. Set over en årrække er den samlede årlige emission af SO 2 og NO x faldende, hvilket skyldes installering af afsvovlingsanlæg og deno x -anlæg på de store kraftværker samt indførelsen af en svovlafgift. De røgrensende tiltag betyder, at udledningen af svovl i 2006 er holdt under kvoten. Udledningen af NO x er steget i 2006 for de store kraftværker, mens de mindre værker viser en nedgang i NO x -udledning. Samlet set overskred den udvekslingskorrigerede NO x -emission kvoten for 2006 med knap 900 ton. CO 2 -udledningen blev i 2006 på 26,7 mio. ton. CO 2 -kvoten var i 2006 på knap 20 mio. ton. Den samlede udledning var større end kvoten, blandt andet på grund af den øgede produktion. Desuden faldt CO 2 -kvotens pris til et meget lavt niveau, og har derfor ikke givet producenterne tilstrækkeligt incitament til at reducere CO 2 -udledningen. 1.3 Historik og prognoser Energinet.dk har lovpligt til at udarbejde prognoser for elproduktionsområdet. Prognoseperioden dækker et ti-års forløb fra 2007 til og med Til grund for prognoserne er simuleringer foretaget i SIVAEL modellen, hvori der indgår en række analyseforudsætninger. Det forudsættes blandt andet, at havvindmølleparkerne udbygges med 800 MW, og at store fyringsanlæg installerer deno x - og afsvovlingsanlæg. Under forudsætning af normale klima- og nedbørsforhold angives prognoserne i et højpris- og et lavprisforløb. Elprisen i lavprisforløbet er forudsat til 27 øre/kwh, og i højprisforløbet til 40 øre/kwh. Kyoto-periode I samt halvdelen af Kyoto-periode II er dækket af prognoseperioden. Dok.løbenr /133

10 Overblik - Historik og Prognoser De vigtigste miljøpåvirkninger fra elproduktionen historisk set, samt bud på produktion og påvirkninger ti år frem er gengivet herunder. Fra 1990 til 2006 er elforbruget i både Øst- og Vestdanmark steget, men stigningen i procent er ca. dobbelt så stor i Vestdanmark som i Østdanmark. Forbrugsudviklingen i Vestdanmark er primært i industrien, mens den i Østdanmark er i handels- og servicebranchen. Ifølge prognosen forventes elforbruget at stige ca. 10 % i Østdanmark og 12 % i Vestdanmark over de næste ti år. Fordelingen af elproducenternes andel af elproduktionen forventes at ændre sig til fordel for vindkraft, idet vindmøllernes andel af elproduktionen vil stige i prognoseperioden, mens de centrale kraftværkers andel vil falde. Den tendens forventes i både Øst- og i Vestdanmark. Samlet set er brændselsforbruget i Danmark øget i perioden Dog er andelen af kul faldet fra 92 % til 56 %. Samtidig er andelen af naturgas steget, samt brug af affald og biomasse til elproduktion. Stigningen i affaldsmængden skyldes også, at affaldsforbrændingsanlæggene er ombygget til kraftvarmeværker og affald derfor nu også bruges ved elproduktion. I prognoseperioden er brændselsfordelingen uændret i høj- og lavprisforløbene, dog undtaget kulforbruget, der forventes at være større i højprisforløbet end i lavprisforløbet. Det skyldes, at det er de centrale kraftværker, der forventes at have en øget produktion i et højprisforløb, hvor der eksporteres mere. Produktionen på de decentrale værker vil være uændret i et højpris- og et lavprisforløb. Udledningen af CO 2 i faktiske tal er varieret meget i perioden Den er højere i de år, hvor der har været stor eksport. Sammenlignes 1990 med 2006 er CO 2 -emissionen steget, men når man korrigerer for importeksportvariationerne ses en faldende tendens i udledningen af CO 2 siden I prognoseperioden forventes et fald i CO 2 -emissionen på grund af en øget andel af vindkraft i elproduktionen. SO 2 -emissionen er faldet kraftigt og forventes at holde sig under kvoten i prognoseperioden. NO x -emissionen har vist en faldende tendens. Den udvekslingskorrigerede NO x -emission forventes at være tæt på kvoten frem til Transmissionssystemerne Eltransmissionsnettet De væsentligste miljøpåvirkninger ved transmissionen af el er tabet af elektricitet i nettet. Nettabet i transmissionsnettet var i 2006 på 1,5 % og 2,1 % i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Miljøpåvirkningen fra nettabet i 2006 svarer til en udledning af drivhusgasser på ca ton CO 2 -ækvivalenter. Naturgastransmissionsnettet Miljøpåvirkningerne ved transmission af naturgas omfatter udledning af naturgas ved lækager eller som brændsel. Mængden af CO 2 -udslip er dog på 0,4 af den samlede CO 2 -emission fra el- og kraftvarmeproduktionen. I 2006 har der ikke været nogen lækager. 8/133 Dok.løbenr

11 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk 1.5 Om Miljørapport 2007 Miljørapport 2007 er et forsøg på at skabe et tilnærmelsesvis samlet overblik over energisektorens miljøforhold, så man kan forholde sig til de mål, der udmøntes i danske miljø- og energistrategier. Dette er igen meget nært knyttet til Energinet.dk's mission og vision: Som ejer af den overordnede infrastruktur opretholder vi forsyningssikkerheden og sikrer velfungerende markeder for el og gas. Gennem samarbejde og innovation vil vi være kendt som en kompetent, forretningsorienteret og troværdig TSO nationalt og internationalt. Miljødimensionen er helt central for såvel markedsudviklingen som forsyningssikkerheden. Derfor en Miljørapport! Lovgrundlaget De lovbundne opgaver stammer fra: Lov om Elforsyning som udmøntet i bekendtgørelse nr af 19. december 2005 om "Systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v." 12 og 13: "Energinet.dk skal fremsende en årlig miljøberetning til Energistyrelsen. Miljøberetningen skal redegøre for udviklingen i de væsentligste miljøforhold for el- og kraftvarmeudbygningen inden for det samlede elforsyningssystem. Miljøberetningen skal derudover indeholde oversigter og prognoser på produktionsområdet" [Ref. 1]. Lov om Naturgasforsyning som udmøntet i lovbekendtgørelse nr. 287 af 20. april 2005 om "Naturgasforsyning" 1 og 45: "Sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse", herunder udarbejde datagrundlag og oplysninger, der kan bidrage til opfølgning på energi- og miljøpolitiske målsætninger [Ref. 3]. SO 2 -NO x -Kvotebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 885 af 18. december 1991 om "begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker". Bekendtgørelsen pålægger jf. 1 og 2 "Elforsyningsvirksomheder skal hvert år udarbejde en fælles redegørelse indeholdende de oplysninger, der er nødvendige til vurdering af den fremtidige udvikling i den samlede udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra virksomhedernes produktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW e- lektrisk". Efter liberaliseringen er Energinet.dk blevet pålagt at indsamle og rapportere den fælles redegørelse, selvom Energinet.dk ikke selv er ejer af elproduktionsanlæg over 25 MW [Ref. 4]. Elmærkningsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr af 5. december 2005 om "deklaration af elektricitet til forbrugerne", 3, der pålægger Energinet.dk at udarbejde en generel deklaration, som elhandelsvirksomhederne skal anvende til at udforme "Deklarationer om brændselssammensætning og miljøpåvirkning for deres levering af elektricitet til forbrugerne" [Ref. 2]. Dok.løbenr /133

12 1.5.2 Indholdet i Miljørapport 2007 Miljørapport 2007 findes i en kort bogtrykt version, hvori der er vedhæftet en CD-rom. På CD-rom'en om Miljørapport 2007 findes blandt andet følgende: Baggrundsrapport (denne rapport), som samlet lang version i en PDF-fil, f.eks. til printning. Filen er på ca. 3 MB og fylder ca. 130 A4-sider. Baggrundsdata til Miljørapport 2007 i et regneark med data til alle figurer. Materialesamling. Miljørapport 2007 med baggrundsmaterialer bliver desuden gjort tilgængelig på Energinet.dk's hjemmeside 10/133 Dok.løbenr

13 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk 2. Miljødeklaration for el Energiforbrug og de heraf afledte emissioner til miljøet udgør en betydelig del af miljøpåvirkningen fra virksomheder og industri. Miljødeklarationer for energiprodukter finder derfor bred anvendelse i virksomhedernes miljøarbejde: I det forebyggende arbejde anvendes deklarationer i forskellige miljø- og energiledelsessystemer til at evaluere virkningen af energiforbruget og dernæst prioritere virksomhedernes midler for eksempel til energibesparelser. I kommunikationssammenhæng indgår deklarationer for energiprodukter i virksomhedernes udarbejdelse af såvel lovpligtige som frivillige grønne regnskaber og miljøberetninger. Til ovenstående formål udarbejder Energinet.dk hvert år Miljødeklarationer for el leveret i systemansvarsområderne. Da der ikke er en direkte elektrisk forbindelse mellem Øst- og Vestdanmark, vælger Energinet.dk, ikke at udarbejde en samlet deklaration for områderne. Desuden er driftsforhold og produktionskapacitet i de to systemområder forskellige. Der udarbejdes derfor indtil videre to Miljødeklarationer. Først efter etablering af et Storebæltskabel i løbet af 2010 vil der blive beregnet en samlet deklaration for Danmark som helhed. Elleverandører er forpligtet til at oplyse en årlig deklaration for den el, de har solgt til deres slutkunder. Deklarationen til slutbrugerne kaldes en Eldeklaration og angiver brændselsfordelingen samt de tilhørende miljøpåvirkninger ved forbrug af én kwh af den pågældende elleverance. Oplysningerne formidles i et standardskema udviklet af Energinet.dk. 2.1 Miljødeklarering af el Miljødeklarationen for elektricitet leveret til forbrug i 2006 i henholdsvis Øst- og Vestdanmark fremgår af Tabel 1. En revisorpåtegning af Miljødeklarationen kan ses på Energinet.dk's hjemmeside [Ref. 5]. I Tabel 1 er Miljødeklarationen opgjort efter to forskellige beregningsmetoder. Metoderne angiver fordelingen af miljøpåvirkningerne fra brændslet anvendt til el henholdsvis varme. Den ene metode forudsætter en varmevirkningsgrad på 200 %, og var den metode som blev brugt ved Miljødeklarationen 2005 og de foregående år. Den nye metode forudsætter en varmevirkningsgrad på 125 %, og er efter anbefaling fra Energistyrelsen den metode, der fremover benyttes af Energinet.dk. Denne metodeændring betyder, at miljøpåvirkningerne fra kraftvarmeværkernes produktion af el ligger på et lavere niveau end ved 200 %- metoden. Overgangen til 125 % betyder også, at der anvendes samme metode som ved allokering af CO 2 -kvoter. I Tabel 1 er Miljødeklarationen vist for begge metoder, således, at de organisationer, som hidtil har anvendt 200 %-metoden fortsat kan gøre det. Miljødeklarationen beskriver, hvor meget udledning af CO 2, CO, metan, lattergas, SO 2, NO x, NMVOC (flygtige organiske forbindelser) og partikler én kilowatt- Dok.løbenr /133

14 time (kwh) el giver anledning til. Drivhusgasserne vises desuden som CO 2 - ækvivalenter, og brændselsforbruget og restprodukter opgøres ligeledes pr. kwh el. I beregningen af den årlige Miljødeklaration for el indgår nettoimport af elektricitet, men ikke el i transit. Det betyder, at hvis der i det aktuelle år har været en nettoimport af el til systemområderne fra henholdsvis Sverige eller Tyskland, vil der ligeledes indgå et mindre bidrag fra blandt andet atomkraft i Miljødeklarationen. Import fra Norge (vandkraft) tillægges ikke miljøpåvirkninger. I 2006 var der nettoeksport af el i både Øst- og Vestdanmark, og importeret el fra vores nabolande er derfor ikke inkluderet i Miljødeklarationerne for Tabel 1 Miljødeklaration 2006 for el til forbrug leveret via nettet i Østdanmark og i Vestdanmark. Tallene er opgjort både efter 125 % og 200 % varmevirkningsgrad. For 2006 er det 125 % beregningsmetoden, der er den gældende. For såvel det øst- som det vestdanske område har der været en meget beskeden tilgang af vindkraftkapacitet i året. Muligheden for at reducere emissioner i 12/133 Dok.løbenr

15 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Miljødeklarationen ved udbygning med vindkraft er således ved at være opbrugt for så vidt angår vindkraft til lands. Der er fortsat muligheder for at udbygge med offshore vindkraft, som det også fremgår af prognoseafsnittet. Vindkraftens betydning for Miljødeklarationen vil derfor overvejende være betinget af vindforholdene i året, indtil de næste havvindmølleparker sættes i drift. Dette forventes at ske første gang i Særlige forhold i Østdanmark Som det fremgår af Tabel 1 har valget af allokeringsmetode mellem el og varme stor betydning for miljøpåvirkningerne ved forbrug af én kwh el. Nedenstående forklaring til ændringer i Miljødeklarationen fra 2005 til 2006 er således baseret på en sammenligning af Miljødeklarationerne opgjort efter 200 % metoden. Brændselssammensætningen anvendt til elfremstillingen i Østdanmark er ændret væsentligt sammenlignet med Især er der sket en reduktion i importen og i de vedvarende energikilders (VE) bidrag til det østdanske elforbrug. VEbidraget er i høj grad erstattet af et øget kulforbrug på de centrale anlæg, med en betydelig stigning i CO 2 -emissionen til følge. Reduktionen i VE-el skyldes, at en nettoimport af el i Østdanmark i 2005 på GWh blev afløst af en nettoeksport på GWh i Desuden er vindproduktionen i Østdanmark reduceret med ca. 7 % og forbruget af biobrændsler på de centrale anlæg er reduceret i Emissionen af SO 2 er steget i Miljødeklarationen for 2006, mens emissionen af NO x er faldet en smule. I import år med en lav elproduktion på de centrale kraftværker som i 2005 vil der stort set kun produceres på anlæg, som allerede er udstyret med afsvovlingsanlæg. I eksport år med høj elproduktion som i 2006 vil der være en forhøjet SO 2 emission pr. produceret kwh, da der vil være en relativ stor produktion på ældre kraftværksblokke uden afsvovlingsanlæg. Tilsvarende gør sig gældende ved NO x -udledningen fra centrale anlæg. Producenterne må kompensere for den ekstra udledning i et eksportår ved at reducere udledningen af NO x eller SO 2 i efterfølgende år, så kvotebekendtgørelsen overholdes. Den primære forklaring til faldet i NO x -emissionen skyldes idriftsættelsen af et deno x -anlæg på Asnæsværkets blok 5 i efteråret 2005, som for alvor har haft betydning i Emissionen af partikler og N 2 O er stort set uændrede, imens udledningen af CH 4, CO og NMVOC er reduceret. De sidste tre stoffer stammer primært fra den decentrale produktion, og emissionen heraf er derfor reduceret i takt med et fald i produktionen fra disse anlæg i Dok.løbenr /133

16 2.3 Særlige forhold i Vestdanmark Miljødeklarationen for el i Vestdanmark er ikke ændret meget fra 2005 til 2006, når der ses på 200 %-metoden. Skiftet til 125 %-metoden giver som for Østdanmark anledning til en beregningsmæssig reduktion i miljøpåvirkningen. Også i Vestdanmark påvirkede eksportmulighederne den samlede elproduktion. Særligt Tyskland var aftager af store mængder el. Havari i forbindelsen til Norge betød, at der i sommerperioden ikke kunne importeres så meget vandkraft som normalt, og i vinterperioden var eksportmuligheden tilsvarende reduceret. Netto var elimporten på GWh i 2006 mod GWh i Derimod var netto eleksporten næsten uændret med GWh i 2006 mod GWh i Det dårligere vindår har haft betydning for den samlede miljøpåvirkning i Vestdanmark. Kraftværker med fossile brændsler har leveret ca. 500 GWh ekstra el til dækning af den manglende vindkraft. Kraftværkerne i Vestdanmark har alle svovlrensningsanlæg og næsten alle deno x -anlæg. Miljøpåvirkningen fra ekstra drift er derfor ikke så voldsom som tilfældet har været i Østdanmark. Kulandelen i den vestdanske Miljødeklaration er steget i 2006 men samtidigt er restproduktmængderne fra kulproduktionen faldet. Det skyldes, at kulflyveaske og kulslagge først opgøres, når de forlader kraftværkspladsen. De producerede mængder kulflyveaske og kulslagge går i første omgang til deponi ved kraftværket og noget af asken bliver genanvendt til styring af forbrændingen på kraftværket. Desuden sker der løbende en nettobortskaffelse af asken, idet den for eksempel anvendes til opfyld ved vejprojekter, cementfremstilling m.v. De indrapporterede mængder kulflyveaske og kulslagge, der indgår i datagrundlaget til Miljødeklarationen er således baseret på nettobortskaffelsen. Det betyder samtidig, at der kan være store variationer fra år til år, blandt andet som følge af, at vejprojekter osv. ikke har et lineært forbrug. 2.4 Indregning af nettab El transporteres gennem højspændingsnettet fra produktionen på et kraftværk til forbrug hos kunden. I Østdanmark er spændingsniveauerne kv i transmissionsnettet og 50-0,4 kv i distributionsnettet. I Vestdanmark er spændingsniveauerne kv i transmissionsnettet og 60-0,4 kv i distributionsnettet. I Miljødeklarationen for el er der indregnet et tab i transmissionsnettet. Alle forbrugere aftager imidlertid el fra distributionsnettet. Energitabet i distributionsnettet varierer geografisk. Der kan være markant forskel mellem netvirksomheder, der fortrinsvis forsyner byområder eller landdistrikter. Energinet.dk anbefaler derfor, at der korrigeres for nettab i distributionsnettet ved at indhente oplysninger om nettabets størrelse fra det aktuelle netselskab. Hvis oplysningerne ikke kan fremskaffes, foreslår Energinet.dk, at der anvendes et gennemsnitstal på 5 %. Se et beregningseksempel i Tekstboks 1. 14/133 Dok.løbenr

17 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Indregning af nettab i distributionsnettet En virksomhed i Vestdanmark ønsker til sin miljøberetning at opgøre den udledning af CO 2, som virksomhedens elforbrug har givet anledning til. Virksomheden har et årligt elforbrug på kwh. Fra det lokale netselskab har man fået oplyst, at tabet i distributionsnettet er på 5 % af den tilførte energi. I Energinet.dk's miljødeklaration for Vestdanmark ses, at CO 2 -emissionen i 2006 var på 459 g/kwh for el leveret fra transmissionsnettet. Virksomheden kan derefter beregne CO 2 -udledningen ved at dividere den oplyste emission med en faktor 0,95 herved medtages nettabet i distributionsnettet. Dette svarer til en udledning i 2006 på: kwh 459 g/kwh/0,95 = 48,3 ton CO 2 Tekstboks Eldeklaration 2006 Elhandlere skal ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen meddele deklarationer for deres levering af elektricitet til forbrugerne. Ved mærkning af elleverancer til slutkunder skal elhandlere enten anvende en generel deklaration eller en individuel deklaration. Den generelle deklaration benyttes ved almindelige elleverancer. Den individuelle deklaration benyttes ved mærkning af strøm med særlige miljøegenskaber, som for eksempel strøm fra vedvarende energikilder. Den generelle deklaration laves af Energinet.dk og stilles til rådighed for elhandlerne. Derimod er elhandlerne selv ansvarlige for at udarbejde individuelle deklarationer på baggrund af retningslinier udarbejdet af Energinet.dk. Generel deklaration Med udgangspunkt i de årlige miljødeklarationer offentliggør Energinet.dk senest d. 1. april hvert år en generel deklaration for henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Den beregnes på baggrund af elproduktionen det foregående kalenderår. Nettab indregnes i deklarationen, der også korrigeres for eludveksling med nabolandene. Som noget nyt er der i Eldeklaration 2006 indsat et diagram, der viser udviklingen i VE-el og kraftvarme-el siden Deklarationen for 2006, henholdsvis for Øst- og Vestdanmark, blev offentliggjort på Energinet.dk's hjemmeside den 30. marts De kan ses på Figur 1 og Figur 2. Dok.løbenr /133

18 Figur 1 Eldeklarationen for Østdanmark. 16/133 Dok.løbenr

19 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Figur 2 Eldeklarationen for Vestdanmark. Dok.løbenr /133

20 Individuel deklaration Siden 2001, hvor et EU direktiv tilskyndede produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, har forbrugerne haft mulighed for, mod en merpris at købe miljøvenlig elektricitet. Samtidig blev det pålagt at garantere den miljøvenlige oprindelse. Gældende fra kalenderåret 2006 er elhandlere, der markedsfører el med særlige miljøegenskaber forpligtet til at beregne og dokumentere oplysningerne i de individuelle deklarationer. Retningslinier for udarbejdelsen af individuelle deklarationer findes i [Ref. 6]. Ved individuel mærkning af VE-el kræves dokumentation i form af oprindelsesgarantier. I Figur 3 er der givet et eksempel på en individuel deklaration, hvor vindkraft er den eneste brændselskilde. Der udstedes oprindelsesgarantier for elproduktion fremstillet ved vindkraft, vandkraft, solenergi, biogas, biomasse samt den nedbrydelige andel af affald. 80 % af elproduktionen fra et affaldsforbrændingsanlæg anses som udgangspunkt som bionedbrydeligt. Oprindelsesgarantier findes indtil videre i tre typer. Elektroniske oprindelsesgarantier udstedet i henhold til EECS standarden. Fysisk form med mulighed for verifikation af ægthed. Anden fysisk form uden mulighed for verifikation for ægthed. Oprindelsesgarantierne giver varierende garanti, da der ikke findes noget fælles akkrediteret system. For at sikre, at der faktisk sker vækst i miljøvenlig elproduktion, er der behov for øget fokus på troværdigheden i de forskellige ordninger. At el og oprindelsesgarantier også handles over landegrænserne, er en yderligere komplikation. Energinet.dk arbejder nationalt og internationalt på at videreudvikle beregningsmetoderne for eldeklarationerne og for at få etableret et fælles europæisk system, jf. afsnit /133 Dok.løbenr

21 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Individuel deklaration 2006 Firma logo Den individuelle deklaration viser fordelingen af de brændsler, der er anvendt til elfremstillingen suppleret med oplysninger om de tilhørende miljøpåvirkninger. Til sammenligning er angivet den gennemsnitlige brændselsfordeling og miljøpåvirkning for elfremstillingen til forbrug i det pågældende elsystem. Elmærkningen er dokumenteret med oprindelsesgarantier, der garanterer produktion af den angivne mængde el på vedvarende energi (VE), og som sikrer, at den samme mængde ikke tillægges nogen anden mærkning. Brændsler anvendt til elfremstilling Individuel deklaration 2006 Gennemsnit Vestdanmark 2006 Vind 8% 1% Vand Kul og brunkul 22% Sol Naturgas 44% Biomasse Vind, vand og sol Biogas Affald Gennemsnit 100% Affald, biomasse og biogas Olie Atomkraft 25% Miljøforhold for el leveret til forbrug Ved forbrug af 1 kwh Deklaration Gennemsnit Miljøforhold ved forbrug af 1 kwh fremkommer VE-elektricitet, der omfatter el fremstillet Emissioner til luften g/kwh fra vind, vand, sol, biogas, biomasse og den CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) bionedbrydelige andel af affald, er CH 4 (Metan) 0 0,36 kendetegnet ved ikke at medføre CO 2 - N emission. 2 O (Lattergas) 0 0,007 Drivhusgasser (CO 2 ækv.) Elfremstilling på baggrund af vind, vand og sol er helt emissionsfri, imens der ved SO 2 (Svovldioxid) NO x (Kvælstofilte) 0 0 0,09 0,83 anvendelse af biomasse, affald og fossile CO (Kulilte) 0 0,19 brændsler dannes en række emissioner til NMVOC (Uforbrændte) 0 0,08 luften og restprodukter. Partikler 0 0,02 Tab i elnettet er ikke indregnet i den Restprodukter g/kwh individuelle deklaration. Kulflyveaske 0 14,7 Kulslagge 0 1,9 En samlet beskrivelse af alle miljøforhold Afsvovlingsprodukter 0 6,1 kan læses i den årlige Miljørapport fra Slagge (affaldsforbrænding) 0 7,6 Energinet.dk, der findes på nedenstående RGA (røggasaffald) 0 1,3 hjemmeside. Bioaske 0 0,4 Radioaktivt affald 0 - Vil du vide mere? Besøg Beregning af miljøforhold og brændselsfordeling er baseret på retningslinier fra Energinet.dk. Besøg hjemmesiden og læs mere om forudsætningerne. Figur 3 Skabelon for individuel deklaration. Her vist for 100 % vind. Dok.løbenr /133

22 3. Status for 2006 Dette kapitel opgør status for miljøpåvirkninger fra den danske el- og kraftvarmeproduktion for året Statusopgørelsen tjener flere formål: Den redegør for væsentlige miljøforhold i produktionssystemet. Det har Energinet.dk pligt til at udarbejde en årlig redegørelse om, jf. Lov om Elforsyning [Ref. 1]. Den redegør for udledning af CO 2 og tildeling af kvoter i henhold til den nationale allokeringsplan, jf. Lov om CO 2 -kvoter [Ref. 7]. Den redegør for status med hensyn til udledning af SO 2 og NO x og indeholder den samme information, som i tidligere år har været sendt særskilt til Energistyrelsen i henhold til SO 2 - og NO x -kvotebekendtgørelsen [Ref. 4]. 3.1 Vilkår for el- og kraftvarmeproduktionen i 2006 I 2006 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det har indflydelse på producenternes mulighed for at sælge el og influerer dermed på miljøpåvirkningerne fra el og kraftvarmeproduktionen i Danmark. Der har generelt været et højt prisniveau (400 DKK/MWh) i store dele af Det skyldes blandt andet, at vandmagasinerne i Norge og Sverige i lange perioder lå under det normale niveau. Højere prisniveau gør de danske kraftværker konkurrencedygtige med en større produktion til følge, men det giver større miljøpåvirkning. Samtidig blev KONTEK-forbindelsens fulde kapacitet på 600 MW stillet til rådighed for Nord Pool Spot. Det betyder, at der kan handles mere el mellem Sverige, Østdanmark og Tyskland. På systemsiden var 2006 domineret af følgende hændelser med effekt på transmissionskapaciteten. Forbindelsen mellem Norge og Vestdanmark havarerede, hvilket reducerede kapaciteten med 500 MW det meste af året. Der var derfor ikke samme mulighed for import af billig og miljøvenlig norsk vandkraft i 2006 som normalt. Endvidere blev forbindelsen til Bornholm, som går via Sverige, ødelagt, da et søkabel blev revet over. I løbet af 2006 blev forbindelsen mellem Sverige og Vestdanmark opgraderet, og den tekniske kapacitet var medio 2006 igen oppe på fuld kapacitet. På emissionsområdet faldt CO 2 -kvoteprisen drastisk fra 30 /ton i april 2006 til 6 /ton i december Dette skete efter, at emissionsdata for 2005 blev offentliggjort, og det blev synligt for markedet, at der var et overudbud af kvoter primært på grund af overskydende kvoter fra Kvoteprisen har derfor ikke givet producenterne incitament til at ændre brændselssammensætningen. Sammen med den høje produktion har den lave kvotepris også betydet øget miljøpåvirkning. 20/133 Dok.løbenr

23 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk 3.2 Nøgletal for el- og kraftvarmeproduktionen i 2006 I Tabel 2 ses nøgletallene for elproduktionen i Øst- og Vestdanmark i Tabel 2 Nøgletal for elproduktionen i I 2006 var den samlede elproduktion højere end i Det skyldtes, at vandkraftproduktionen var lav i Norge og Sverige, hvilket gav gode markedsvilkår for eksport af dansk el. Den øgede elproduktion fandt sted primært i den termiske produktion på ikke-ve-brændsler, som er steget i 2006 både i Øst- og Vestdanmark sammenlignet med Et nordisk tørår og gode markedsvilkår er den væsentligste forklaring på denne stigning. Produktionen fra vindmøller blev på landsplan GWh, i modsætning til GWh i 2005, og GWh i Denne mindre nedgang kan forklares ved, at vindens energiindhold i 2006 var på 85 %, hvorimod det var 93 % og 98 % i henholdsvis 2005 og Nettotilgangen af vindkraftanlæg i året var på 7,5 MW der blev rejst kapacitet svarende til 11,2 MW, men samtidig afmeldt kapacitet svarende til 3,7 MW. Den samlede VE-andel i den danske elproduktion var i 2006 på knap 22 %, hvoraf vindkraftens andel var på 14 %. Varmeproduktionen fra kraftvarmeværkerne i 2006 var fordelt med TJ varme produceret på de centrale kraftværker og TJ varme på de decentrale kraftvarmeværker. Den samlede varmeproduktionen fra kraftvarmeværkerne var på TJ ( GWh) på landsplan. Dok.løbenr /133

24 3.3 Termisk produktion Begrebet termisk produktion dækker over anvendelse af brændsel til fremstilling af el og varme ved en forbrændingsproces. Den termiske produktion, uanset om brændslet er fossilt eller vedvarende, er ansvarlig for stort set den samlede miljøpåvirkning fra elproduktion i Danmark. Vind- og vandkraft medfører selvfølgelig også en påvirkning af miljøet, f.eks. støj, æstetik m.m., men denne type påvirkninger opgøres i øjeblikket ikke i miljørapporten. I Tabel 3 ses fordelingen af brændselstyper på de termiske produktionsanlæg. De fleste termiske produktionsanlæg benytter naturgas som deres hovedbrændsel. Kul derimod, bruges kun på få men meget store værker, hvor den installerede el effekt er stor. Noter: Omfatter kun værker med installeret el-effekt større end 0,5 MW. For værker med flere brændsler, for eksempel naturgas og affald, er MW opgjort ud for hovedbrændsel. For nogle værker kan der være støttebrændsel, for eksempel olie på affaldsværker, her tæller kun hovedbrændsel. Antal værker dækker over, at der på samme værk kan være flere anlæg. Tabel 3 Fordelingen af brændsler på termiske produktionsanlæg. I Tabel 4 og Tabel 5 er miljøpåvirkningerne fra den termiske produktion beregnet for henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Tabellen supplerer den, der findes i afsnit 3.4, hvor Miljødeklarationen er beregnet med de samme fordelingsnøgler. Sammenlignes Tabel 4 og Tabel 5 med Miljødeklarationen, fås en størrelsesorden for, hvad deklarationen ville være i et rent termisk system, - det vil sige hvad der kunne være sket hvis Danmark ikke havde satset på udbygning med vindkraft siden 1970'erne, og hvis der fastholdes en elektrisk isolation i forhold til udlandet. En deklaration for kraftvarmen opgøres ikke i tabellerne, men kan umiddelbart beregnes ved at regne tilbage ved hjælp af de oplyste energiproduktioner og fratrække elproduktionens andel fra den totale mængde. I henhold til Kyoto-protokollen er det ikke tilladt at kompensere for udlandsudveksling. Derfor kan tallene i Tabel 4 og Tabel 5 også bidrage til at vise et billede for elproduktion snarere end elforbrug i Danmark i Kyoto-sammenhæng. 22/133 Dok.løbenr

25 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Tabel 4 Miljøpåvirkninger fra termisk produktion i Østdanmark, Tabel 5 Miljøpåvirkninger fra termisk produktion i Vestdanmark, 2006 Dok.løbenr /133

26 3.4 Anvendelse af alternative fordelingsnøgler 125 %-modellen for allokering af miljøbelastning mellem el og varme er blot en af flere mulige modeller. I nedenstående Tabel 6 og Tabel 7 vises miljødeklarationen for henholdsvis Øst- og Vestdanmark, hvor 125 %-modellen sammenstilles med tre andre hyppigt anvendte modeller, energi-indholdsmetoden, energi-kvalitetsmetoden og 125 %-varmevirkningsgradsmodellen. I afsnit 9.5 er modellerne yderligere beskrevet. Tabel 6 Miljødeklaration med andre fordelingsnøgler, Østdanmark /133 Dok.løbenr

27 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Tabel 7 Miljødeklaration med andre fordelingsnøgler, Vestdanmark Udveksling med udlandet i 2006 Østdanmark I modsætning til 2005, som var et år med nettoimport, blev 2006 et år med stor nettoeksport af el. Eksporten fra Østdanmark steg med 46 % i 2006 primært med Sverige som modtagerland. Østdanmark producerede mere el, især fra de centrale kraftvarmeværker. Når salg og nettab fratrækkes elproduktionen ab værk fås et nettoproduktionsoverskud på GWh i Østdanmark, se også Tabel 2. Dok.løbenr /133

28 Figur 4 viser import og eksport i 2006 på månedsbasis. Positive værdier angiver import til Østdanmark, mens negative værdier viser eksport fra Østdanmark. Time-middelværdierne for de fysiske opgørelser af udvekslingerne opgøres hver time. Samlet set var der nettoeksport af el hver eneste måned på nær i maj måned i Tørår med lav vandstand i de svenske magasiner er den primære årsag til større eksport. Udvekslingstallene for Sverige omfatter alle østdanske forbindelser til Sverige, herunder også forbindelsen til Bornholm. Forbindelsen til Bornholm havarerede den 22. december 2005 og var ude af drift indtil den 9. februar KONTEK-forbindelsen mellem Østdanmark og Tyskland blev i 2006 stillet til rådighed for Nord Pool Spot. Fra den 5. januar 2006 kunne den fulde 600 MW kapacitet i begge retninger på KONTEK-forbindelsen benyttes, så der kunne handles mere el mellem Sverige, Østdanmark og Tyskland. Figur 4 Udveksling fra det østdanske systemområde i Positive værdier er import, negative værdier er eksport. Vestdanmark I Figur 5 vises import og eksport i 2006 på månedsbasis. Positive værdier er import til Vestdanmark, og negative værdier er eksport ud af området. Timemiddelværdierne for de fysiske opgørelser af udvekslingerne opgøres hvert kvarter. 26/133 Dok.løbenr

29 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk I Vestdanmark har der været en større eksport af el til Tyskland, Norge og Sverige end i det foregående år. Der var således nettoeksport til Norge og Sverige i alle årets måneder på nær januar og februar som vist på Figur 5. I 2006 var der ligeledes en betydelig nettoeksport fra Vestdanmark til Tyskland i løbet af vintermånederne, hvormed der samlet set var et nettoproduktionsoverskud i Vestdanmark på GWh. Kapaciteten mellem Vestdanmark og Norge var reduceret med 500 MW i perioden januar til december 2006 på grund af havari i en transformer i Norge. Desuden var 2006 et år med mindre nedbør og dermed lav vandstand i vandmagasinerne i Norge. Importen af el fra Norge og Sverige var derfor meget lille. Figur 5 Udveksling fra det vestdanske systemområde i Positive værdier er import, negative værdier er eksport. 3.6 Emissioner af kvoteregulerede stoffer i 2006 El- og kraftvarmeproduktionen i Danmark bidrager til den samlede danske emission af luftforurenende stoffer. Den bidrager dog mest til CO 2 -, SO 2 -, og NO x -emissionen som også redegjort for i Tekstboks 2. I dette afsnit fokuseres derfor på emissionen af de tre stoffer CO 2, SO 2, og NO x. Dok.løbenr /133

30 El- og kraftvarmeproduktionens andel af den samlede danske emission af forurenende stoffer i 2005 Tabellen nedenfor viser emissionen fra el- og kraftvarmesektoren i 2005 sammenlignet med Danmarks totale emission 1 i Den seneste nationale opgørelse er for 2005, det er derfor ikke muligt at analysere tal for Ton El- og kraftvarmesektoren Danmark i alt Andel CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) % SO 2 (Svovldioxid) % NO x (Kvælstofilter) % CH 4 (Metan - drivhusgas) % N 2 O (Lattergas - drivhusgas) % NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) % CO (Kulilte) % Partikler % 1 : Inkluderer ikke CO 2 optag i jord og skov. El- og kraftvarmesektoren bidrager mest til CO 2 -, SO 2 -, og NO x -emissionen med henholdsvis 41 %, 36 % og 22 %. For de øvrige forureningskomponenter udgør el- og kraftvarmeproduktionen kun en lille del af den samlede danske emission. Landbrugssektoren er den største kilde til CH 4 og N 2 O, transportsektoren udgør den største kilde til NO x og CO, mens husholdninger udgør den største kilde til partikler. For NMVOC er den største kilde brugen af opløsningsmidler, dog bidrager husholdninger og transportsektoren med en næsten ligeså betydelig emission. Det forventes, at el- og kraftvarmesektoren i 2006 vil udgøre en større procentdel af den samlede emission, på grund af en betydelig eleksport i 2006 sammenlignet med en nettoimport i Emissionsbidraget fra de andre sektorer derimod, varierer oftest meget lidt fra år til år. Hvis det antages, at alle øvrige sektorers emissioner er konstante fra 2005 til 2006, vil det indebære, at el- og kraftvarmesektoren vil udgøre henholdsvis 49 %, 42 % og 24 % af den samlede CO 2 -, SO 2 - og NO x -emission. Stigningen kommer hovedsageligt fra et større kulforbrug, og af den grund er det primært CO 2 -, SO 2 - og NO x -emissionen, der bliver påvirket. Tekstboks 2 28/133 Dok.løbenr

31 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Udviklingen i den samlede faktiske emission af de tre kvoteregulerede stoffer i Danmark fremgår af Figur 6. Figuren viser en gradvis faldende tendens, især for SO 2 og NO x. Den viser også, hvordan tørårene i 1991, 1996, 2003 samt 2006 medfører en stigning i udledningen af CO 2, SO 2 og NO x, fordi produktionen på de kulfyrede kraftværker stiger. Systemet er således meget følsomt overfor mulighederne for at importere vandkraft fra Norden, henholdsvis for behovet for at eksportere energi til nabolandene i tørår. Faldet i udledningen af SO 2 over de sidste ti år skyldes i høj grad indførelsen af en afgift på svovl og installering af afsvovlingsanlæg på de store kraftværker. NO x -udledningen er faldet på grund af installation af deno x -anlæg på kraftværkerne. Figur 6 Emissioner af kvoteregulerede stoffer fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark. Emissionen af de kvoteregulerede stoffer CO 2, SO 2 og NO x reguleres af: Lov om CO 2 -kvoter (lov nr. 493 af 9. juni 2004, med kvotetildelingen udmøntet i henhold til den nationale allokeringsplan [NAP]) [Ref. 7]. Bekendtgørelse om "Begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker" (Bekendtgørelse nr. 885 af 18. december 1991) [Ref. 4]. Bekendtgørelse om "Begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg" [Ref. 24]. Energistyrelsens kvoteafgørelse [Ref. 8] CO 2 -opgørelse 2006 De store elproducenter i Danmark har siden 2000 været omfattet af en dansk kvoteordning for CO 2, med det formål at mindske udledningen af drivhusgasser fra den danske elsektor. Den 1. januar 2005 trådte EUs kvotehandelsdirektiv i kraft [Ref. 23] var således det første år i Kyoto-direktivets prøveperiode, Dok.løbenr /133

32 der løber fra og med 2005 til og med Den egentlige Kyoto-periode løber over årene Allokeringsplaner fastsætter den samlede mængde CO 2 - kvoter, som hver enkelt medlemsland er tildelt i Kyoto-prøveperioden, og beskriver, hvordan og til hvilke anlæg landene vil tildele kvoterne. I prøveperioden har en række virksomheder via den danske nationale allokeringsplan (NAP) modtaget CO 2 -kvoter for prøveperioden, de såkaldte gratiskvoter. El- og varmeproduktionen har for perioden modtaget kvoter på ca. 65 mio. ton, der fordeles med ca. 26 mio. ton i 2005 og knap 20 mio. ton i 2006 og Dette tal inkluderer dog også anlæg, der kun producerer fjernvarme, men deres andel af kvoten er kun få hundrede tusinde ton og derfor af marginal betydning i det samlede billede. En CO 2 -kvote giver en producent ret til at udlede en ton CO 2. Kvoter kan imidlertid opspares fra år til år, og manglende eller overskydende kvoter kan handles på kvotemarkedet. Dog kan kvoterne fra prøveperioden ikke overføres til den følgende Kyoto-periode. Energinet.dk opgør i Miljørapport 2007 udledningen af CO 2 fra termisk el- og kraftvarmeproduktion, som det fremgår af Tabel 8. Tabellen indeholder også et tal for, hvor stor andel af CO 2 -udledningen, der henføres til elproduktionen efter CO 2 -kvotelovens bestemmelser. CO 2 -kvoteloven anvender en varmevirkningsgrad på 125 %, når andelen til varme skal beregnes for værker med samproduktion af el og varme [Ref. 7]. Energistyrelsen er myndighed i forhold til virksomhedernes årlige rapportering af udledninger i forhold til CO 2 -kvoteloven, hvor virksomhederne har indberetningsfrist den 31. marts. Energinet.dk's vurdering af kvoteudledningerne er baseret på foreløbige tal, indhentet før indberetningsfristen den 31. marts. Tabel 8 Udledning af CO 2 fra el- og kraftvarmeproduktion i 2006, Danmark. Den samlede udledning fra østdanske elproducenter i både el- og kraftvarmesektoren (herunder industriel kraftvarme) med udledningstilladelser var 11,6 mio. ton CO 2 i 2006, opgjort i henhold til kvoteloven. Fra vestdanske elproducenter med udledningstilladelse var udledningen 15,2 mio. ton i Den samlede gratiskvotes størrelse var ca. 19,6 mio. ton til el- og kraftvarmeproduktion i Med en samlet udledning på 26,7 mio. ton i 2006 var udledningen således større end gratiskvoten. Tøråret i 2006 har været en medvirkende faktor til den større udledning af CO 2 i 2006, da danske elproducenter har produceret og solgt meget el til nabolandene. 30/133 Dok.løbenr

33 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Elproducenternes valg mellem at bruge kul, gas eller biomasse til brændsel vil muligvis i fremtiden blive bestemt af kvoteprisen. Kul er karakteriseret ved historisk at have haft et lavt prisniveau, men også en forholdsvis høj udledning af CO 2. Naturgas har et højere prisniveau, men tilsvarende en lavere udledning af CO 2, og biomasse regnes for CO 2 -neutralt. Kvoteprisen burde derfor være i stand til at ændre konkurrenceforholdet mellem de tre brændsler. Kvoteprisen vurderes dog at skulle op på et væsentligt højere niveau, for at kunne påvirke produktionsteknologiernes indbyrdes konkurrenceevne. I 2005 lå kvoteprisen væsentligt højere end i Kvoteprisens lave niveau i 2006 har ikke kunnet ændre brændselssammensætningen i elproduktionen, og et skift til mindre CO 2 -udledende brændsler er udeblevet. Desuden har forwardprisen (prisen for et fremtidigt køb af CO 2 -kvoter) for 2008 ligget på et niveau i 2006, som ikke forventes at kunne give et øget incitament til brændselsskift. Der er derfor lige nu ikke udsigt til forandringer i brændselssammensætningen i den europæiske energisektor som følge af CO 2 -kvotesystemet. En ny national allokeringsplan for Danmark for Kyoto-perioden er i marts 2007 sendt til godkendelse i EU-kommissionen [Ref. 9]. En betydelig ændring i den nye allokeringsplan er, at el- og kraftvarmesektoren og industrien får tildelt færre kvoter end under prøveperioden og dermed færre kvoter end deres forventede udledning. Danmark har forpligtiget sig til at reducere den nationale udledning af drivhusgasser med 21 % i perioden i forhold til niveauet i Det betyder, at udledningen skal reduceres til 54,8 mio. ton CO 2 -ækvivalent pr. år i gennemsnit i perioden Den samlede forventede CO 2 -udledning i samme periode er 67,6 mio. ton, hvilket giver en manko på 13 mio. ton CO 2 - ækvivalenter. En kombination af indenlandske og udenlandske miljø- og energitiltag fra både staten og de CO 2 -udledende virksomheders side skal bidrage til at opfylde målet. I modsætning til prøveperioden kan CDM/JI-kreditter (Clean Development Mechanism/Joint Implementation) bruges til at opfylde mankoen for næste Kyoto-periode. En del af mankoen, 7,8 mio. ton, opfyldes derfor primært med et statsligt tillæg, hvor staten blandt andet planlægger at bruge CDM/JIkreditter. CDM/JI-kreditter opnås ved at investere i CO 2 -reducerende energiproduktion i andre lande og så modtage CO 2 -kreditter (kvoter) for indsatsen. Dok.løbenr /133

34 3.6.2 SO 2 -opgørelse 2006 I henhold til SO 2 -NO x -kvotebekendtgørelsen omfatter SO 2 -kvoten alene udledningen af SO 2 fra termiske anlæg større end 25 MW el. Udledning af SO 2 fra termiske anlæg større end 25 MW el i Danmark fremgår af Tabel 9. Tabellerne viser også udledningen fra anlæg mindre end eller lig med 25 MW el, der ikke er omfattet af kvoten. Tabel 9 Udledning af SO 2 fra termiske elproduktionsanlæg i Sammenlignet med 2005 er udledningen af SO 2 fra anlæg større end 25 MW el steget i 2006, hvorimod udledningen fra anlæg mindre end eller lig med 25 MW el stort set er uændret. Stigningen på ton i SO 2 -emissionen fra de store anlæg skyldes den øgede eksport og dermed større produktion i 2006, herunder øget produktion på centrale værker uden afsvovlingsanlæg. Med en realiseret udledning fra kraftvarmeværker større end 25 MW el på ton SO 2 i 2006 må det konstateres, at kvoten på ton i 2006 blev overholdt [Ref. 8] NO x -opgørelse 2006 I henhold til SO 2 -NO x -kvotebekendtgørelsen omfatter NO x -kvoten alene udledningen af NO x fra termiske anlæg større end 25 MW el. Udledningen fremgår af Tabel 10. Tabellen viser også udledningen fra anlæg mindre end eller lig med 25 MW el, der ikke er omfattet af kvoten. Modsat SO 2 kan udledningen af NO x korrigeres for udlandsudveksling. 32/133 Dok.løbenr

35 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Tabel 10 Udledning af NO x fra termiske elproduktionsanlæg i I modsætning til situationen i 2005, hvor NO x -emissionen var faldet i forhold til foregående år, er NO x -emissionerne i 2006 steget for anlæg større end 25 MW el, mens det er faldet for anlæg mindre end 25 MW el. Den øgede emission af NO x fra de større anlæg skyldes primært en øget eksport i 2006 og dermed en øget produktion. Sammenligning af emissionerne i 2006 med tal fra 2005 viser for Østdanmark, at NO x -udledningen fra anlæg større end 25 MW el er steget med 14 %. NO x - emissionen fra anlæg mindre end 25 MW el er i 2006 faldet med 12 % i forhold til I Vestdanmark er udledningen steget med 20 % for anlæg større end 25 MW el, mens der er et lille fald på 2 % for anlæg mindre end 25 MW el i forhold til det foregående år. Den udvekslingskorrigede NO x -emission fra de kvoteomfattede anlæg er i samme periode reduceret fra ton til ton. På trods af en øget produktion på centrale anlæg uden deno x -anlæg i 2006 er der således sket en betydelig reduktion i den udvekslingskorrigerede NO x -udledning. Denne reduktion kan ikke mindst tilskrives idriftsættelsen af et deno x -anlæg på Asnæsværkets Blok 5 i slutningen af Sammenholdes NO x -opgørelserne i Tabel 10 med kvotetildelingen for 2006 på ton, kan det konstateres, at kvoten er overskredet med ca. 899 ton [Ref. 8]. Det skal dog bemærkes, at NO x -emissionen er korrigeret for importeksport ud fra brøkmetoden, hvorimod Energistyrelsen i lighed med forrige år har givet metodefrihed til valg af korrektionsmetode. Således gives også mulighed for at benytte nul-udvekslingsmetoden. Udover problemstillingen med korrektionsmetoden tager ovenstående opgørelse heller ikke højde for den indbyrdes kvotefordeling mellem de omfattede producenter. En endelig afgørelse af en eventuel overskridelse af kvoten aftales mellem producenterne og Energistyrelsen. Energinet.dk er i fortsat dialog med Energistyrelsen om korrektionsmetoden og muligheden for at få kvotebekendtgørelsen ophævet. En væsentlig problemstil- Dok.løbenr /133

36 ling med udvekslingskorrektionen er, at producenterne kun delvist kan anvende korrektionsmetoderne. Dette betyder, at producenterne har svært ved at relatere deres faktiske NO x -udledning med den tildelte kvote på grund af usikkerheder omkring korrektionsmetoden. Derfor kan de reelt først afgøre en eventuel overskridelse fra kvoten i det efterfølgende år, når Energinet.dk har udarbejdet den samlede endelige opgørelse. På foranledning af de store producenter DONG Energy og Vattenfall vil Energinet.dk fra 2007 påbegynde levering af månedlige opgørelser af udvekslingskorrigerede NO x -emissioner. 3.7 Produktionsfordeling og brændselsforbrug i 2006 I 2006 var elproduktionen GWh på centrale kraftværker, GWh på decentrale værker, mens GWh blev produceret på vindmøller, danske vandkraftanlæg og solceller. På samme tid blev der produceret TJ varme på de centrale kraftværker og TJ varme på de decentrale kraftvarmeværker. De centrale kraftværkers andel af elproduktionen er steget fra ca. 57 % af den samlede produktion på landsplan i 2005 til 68 % i 2006, mens de decentrale værker leverede ca. 18 % af produktionen, og de resterende ca. 14 % kom fra vindmøller m.m. Produktionsfordelingen og brændselsforbruget i 2006 for de termiske produktionsanlæg fremgår af Tabel 11. Tabel 11 Brændselsforbrug i Den samlede systemmæssige elvirkningsgrad for den termiske produktion i Danmark var således 33,9 % i 2006, mens den systemmæssige totalvirkningsgrad (el og varme) for termisk produktion i Danmark i året var 64,2 %. Tallene repræsenterer et gennemsnit for den samlede brændselsudnyttelse. 34/133 Dok.løbenr

37 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk 3.8 Elproduktion fra vedvarende energikilder VE-andelen af nettoelproduktion i Danmark er på 21,7 % (se Tabel 2). VE-el omfatter elproduktion fra vind, den bionedbrydelige andel af affald, biogas, halm, træ, træpiller, skovflis, træ- og biomasse affald, vand og sol. Andelen af de forskellige vedvarende energikilder til den samlede produktion af VE-el er angivet i Figur 7 og Figur 8. Figur 7 Fordelingen af vedvarede energikilder til VE-el i Østdanmark Figur 8 Fordelingen af vedvarede energikilder til VE-el i Vestdanmark Dok.løbenr /133

38 3.9 Elproduktion fra solceller Det helt præcise omfang af installeret kapacitet og produktion fra solceller kendes ikke. Langt de fleste solceller er opsat som mindre anlæg, hvor der er en anlægsgrænse for afregning på 6 kw [Ref. 10]. Alle anlæg med en elkapacitet mindre end ovennævnte afregningsgrænse har lov til at producere strøm til nettet ved at lade "elmåleren løbe baglæns". Derved bliver elproduktionen fra disse anlæg ikke registreret. Det bedste bud på en samlet installeret kapacitet er 2,9 MW solceller, hvor det anslås, at den årlige produktion i 2006 var omkring MWh. Energinet.dk modtog i 2006 produktionsdata fra fem større solcelleanlæg i Danmark. Fire af dem ligger i Østdanmark, og et ligger i Vestdanmark. I 2006 var den samlede registrerede produktion af disse fem anlæg på 163 MWh, hvoraf Njalsgade-anlægget først leverede produktionsdata fra august. Njalsgade-anlægget er p.t. Danmarks tredjestørste solcelleanlæg. Det ejes af et solcellelaug, der repræsenterer privatpersoner, virksomheder og organisationer, som tilsammen ejer 440 andele. Anlægget har en kapacitet på 40 kw og producerede 29 MWh i perioden august til december Solen har i 2006 skinnet i timer, hvilket er 208 timer over normalen. Solskinstimerne har siden 1980 været markant stigende i Danmark Elproduktion fra vandkraft I Vestdanmark er der 34 aktive vandkraftværker, med Tangeværket på 4,2 MW som det mest kendte. De 34 anlæg har i 2006 produceret 24 GWh elektricitet til nettet. Der er ingen vandkraftanlæg i Østdanmark Energinet.dk - miljøforbedringer i energisektoren. NO x -udvalg afsluttet med anbefalinger Energinet.dk deltog i Miljøstyrelsens NO x -udvalg, hvis formål var at identificere teknisk mulige og kosteffektive reduktioner i udledningen af NO x i Danmark. NEC-direktivet forpligter Danmark til at reducere udledningen af NO x til ton om året i 2010 [Ref. 11]. En fremskrivning af udviklingen, hvor biler bliver mindre forurenende, de store kraftværker får alle installeret deno x -anlæg osv., viser, at den danske udledning i 2010 vil være på ton. I juli 2006 afsluttede udvalget sit arbejde og udgav en rapport med tre anbefalinger om de mest omkostningseffektive bidrag til at nedbringe udledningen af NO x med de manglende ton. Eftermontering af katalysatorer på større fiskefartøjer. Udskiftning til lav-no x -brændere på gas- og gasoliekedler i industrien. Bedre styring på gasmotorer i kraftvarmesektoren. 36/133 Dok.løbenr

39 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Energinet.dk følger udviklingen og har blandt andet mulighed for i ForskELprogrammet for miljøvenlige elproduktionsteknologier at støtte forsknings- og udviklingsprojekter til nedbringelse af NO x -udledningen i el- og kraftvarmesektoren. Opdatering af emissionsfaktorer Som grundlag for beregning af miljøpåvirkninger fra el- og kraftvarmesektoren, blandt andet til denne miljørapport, anvendes emissionsfaktorer for de anvendte brændsels- og anlægstyper. Faktorerne er verificeret af DMU (Danmarks Miljøundersøgelser). I årene blev der gennemført et fælles PSO F&U-projekt til opdatering af emissionsfaktorerne. Se nærmere på under F&U og PSO projekt Energinet.dk har besluttet at sikre yderligere udbygning og kvalificering af emissionsfaktorerne. I 2007 bliver der startet et nyt projekt sammen med DGC (Dansk Gasteknisk Center) og DMU. Projektet vil medvirke til at gøre de danske emissionsfaktorer endnu mere nøjagtige og omfattende, så vi kan forblive de førende i verden. I projektet vil der blive indsamlet flere og mere nøjagtige data, f.eks. om udledning af tungmetaller. E-track arbejdet Energinet.dk arbejder nationalt og internationalt for at få etableret et fælles europæisk system for deklarering af grænseoverskridende elhandel og et akkrediteret system for indregning af oprindelsesgarantier i de årlige eldeklarationer. For eksempel i det fælleseuropæiske E-track projekt, der i løbet af foråret 2007 resulterede i anbefalinger til, hvordan et sådant system kan opbygges. Desuden deltager Energinet.dk i et samarbejde med danske aktører for at videreudvikle elhandleres deklarering af el solgt med særlige miljøegenskaber. Magnetfeltudvalget De danske elselskabers magnetfeltudvalg indsamler og formidler viden på området. Udvalgets arbejde er finansieret af Energinet.dk og er beskrevet yderligere i afsnit 5.4. Magnetfeltudvalget udgiver bl.a. et nyhedsbrev og andre informationsmaterialer efter behov. Se for yderligere information. Livscyklusanalyse af dansk el og kraftvarme Energinet.dk har i samarbejde med DONG Energy og Vattenfall påbegyndt opdatering af et LCA (livscyklusanalyse) projekt fra Projektet har til formål at beskrive miljøbelastningen fra vugge til port af dansk el og kraftvarme. Dok.løbenr /133

40 4. Landstal 2006 Tabel 12 viser en samlet oversigt over nøgletal for elproduktion, brændselsforbrug og miljøpåvirkninger i Tallene er givet for de to områder Øst- og Vestdanmark og for Danmark totalt. Energinet.dk har til opgørelsen af landstallene for 2006 harmoniseret opgørelsesprincipperne mellem systemansvarsområde øst og vest. Dette betyder, at årets tal for de to områder er direkte sammenlignelige. Til landstallene hører en del forklarende noter om metodegrundlag. Disse noter er angivet nedenfor. 38/133 Dok.løbenr

41 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Tabel 12 Landstal Dok.løbenr /133

42 5. Eltransmissionsnettet Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden af el og gas. Til den opgave ejer og driver Energinet.dk de overordnede transmissionsnet til elektricitet og naturgas. Dette kapitel går nærmere ind på driften af eltransmissionsnettet og de deraf følgende miljøkonsekvenser, mens kapitel 6 redegør for miljøpåvirkningerne ved transport af naturgas. Energinet.dk ejer 400 kv-anlæggene, inklusive tre HVDC-stationer (omformer jævnstrøm til vekselstrøm og omvendt) samt udlandsforbindelserne, mens 150/132 kv-nettene og en HVDC-station ejes af de regionale transmissionsselskaber, som stiller 150/132 kv-nettene til rådighed for Energinet.dk. Det østdanske luftledningssystem består af 922 km 132 kv-luftledning, og 175 km 400kV-luftledning. I Vestdanmark er der 1410 km 150 kv-luftledning og 873 km kv-luftledning. Begge systemer er angivet i tracé km. Hovedtallene for elkabler lagt i Østdanmark er 381 km 132 kv-kabler og 43 km 400 kv-kabler, mens tallene for Vestdanmark er 230 km 150 kv-kabler og 14 km kv-kabler. Alle kilometer er angivet som tracé km. Eltransmissionssystemet består også af stationer. I Østdanmark er 66 stationer tilknyttet 132 kv, og 8 stationer tilknyttet 400 kv. I Vestdanmark er 71 stationer tilknyttet 150 kv, og 19 stationer tilknyttet kv. 5.1 Transmission af elektricitet Miljøpåvirkningen fra transmission af elektricitet følger fortrinsvis af det tab, der er i højspændingsnettet. Derudover er der en række andre miljøpåvirkninger fra transmissionsnettet, f.eks. visuelle påvirkninger, anvendelse og potentielt tab eller spild af transformerolie og andre typer af driftskemikalier (f.eks SF 6 -gas). Tabet i højspændingsnettet er langt den vigtigste faktor, når transmissionssystemets miljøpåvirkning skal kvantificeres. Tabet opstår som følge af modstand i de enkelte komponenter, hvor den elektriske energi omdannes til varme og tabes til omgivelserne. Desuden har alle højspændingskomponenter et mindre egetforbrug af strøm, som medregnes i nettabet. Tabet kan reduceres ved at omstrukturere og opgradere nettet. Tab kan ikke undgås, men alle selskaber i elforsyningen søger at reducere tabet. Højspændingsnettet i Danmark er i øjeblikket adskilt i et vestligt og et østligt transmissionssystem, som det fremgår af netkortet i Figur 9. Det vestdanske net er forbundet med det europæiske UCTE-net, mens Østdanmark er forbundet med det nordiske net Nordel-net. De to net er ikke synkroniserede, så den kommende Storebæltsforbindelse (der ventes idriftsat i 2010) skal udføres som en HVDC-forbindelse (jævnstrøm). 40/133 Dok.løbenr

43 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Figur 9 Eltransmissionsnettet i Danmark. 5.2 Tab i nettet Tabet i nettet betyder, at der på kraftværkerne skal produceres en vis mængde elektricitet mere, for hver kwh, der ender ude ved forbrugeren. Tabene i transmissionsnettet i Øst- og Vestdanmark i 2006 fremgår af Tabel 13. Tabel 13 Nettab i transmissionsnettet i de to systemområder, Udviklingen i nettab for perioden 1995 til 2006 fremgår af Figur 10. I denne periode har nettabet i distributionsnettet ligget omkring 5 %, mens nettabet i transmissionsnettet niveaumæssigt har ligget omkring 1-2 % i både Øst- og Vestdanmark. Dok.løbenr /133

44 Flere faktorer har haft indflydelse på nettabets størrelse. I det overordnede højspændingsnet 400 kv-, 220 kv-, 150 kv- og 132 kv-nettet er nettabet påvirket af udveksling med nabolandene. Stor udveksling og transit giver store nettab blandt andet i HVDC-forbindelserne. Energinet.dk søger gennem en optimeret driftsstrategi at begrænse tabene mest muligt. I distributionsnettet for de lavere spændingsniveauer 60 kv og 50 kv ned til 0,4 kv er det lokale netvirksomheders dispositioner, der afgør omfanget af nettabet. En decentral elproduktion, med levering på lave spændingsniveauer og en mindre afstand mellem producenter og forbrugere, bidrager til en reduktion i nettabet. En medvirkende faktor til nedsættelse i nettabet er desuden en omlægning af nettet, så det opgraderes fra lavere spændingsniveauer til højere spændingsniveauer, for eksempel fra 150 kv til 400 kv eller 10 kv til 60 kv. Figur 10 Udvikling i nettab i perioden Energinet.dk har for de vigtigste emissionsparametre beregnet deklarationen for den mængde el, der fødes ind på nettet i henholdsvis Østdanmark og Vestdanmark. Deklarationen for de to områder svarer grundlæggende til en deklaration ab værk i de to områder, hvor nettoimporteret el betragtes som et virtuelt kraftværk, der også producerer til nettet. På grundlag af deklarationen og nettabene er det beregnet, hvilken emission og dermed miljøpåvirkning nettabet i transmissionsnettet i 2006 har givet anledning til. Dette fremgår af Tabel /133 Dok.løbenr

45 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Tabel 14 Miljøpåvirkning fra nettabet i højspændingsnettene i Danmark i Omregnet til sparet CO 2 -udledning betyder en reduktionen af nettabet på 1 procentpoint en sparet udledning på ca ton CO 2 på landsplan om året. I forhold til en årlig udledning fra el- og kraftvarmeproduktion i 2006 på ca. 28 mio. ton CO 2 kan det forekomme beskedent. Men i en sammenhæng, hvor Kyoto-målene skal opfyldes, er alle elbesparelser, herunder i nettene, et af de midler, der også skal anvendes. 5.3 Brug og udledning af SF 6 -gas Kyoto-aftalen omhandler begrænsning af udledningen af drivhusgasser. Den væsentligste drivhusgas er CO 2 (kuldioxid). Til drift og vedligehold af transmissionsnettet bruges en anden meget aggressiv drivhusgas, nemlig svovlhexafluorid (SF 6 ), som ligeledes indgår i Kyoto-regnskabet. Da udledningen af SF 6 er meget lille, har udledningen historisk set kun udgjort omkring en promille af den samlede danske udledning af drivhusgasser opgjort i CO 2 -ækvivalenter. Energinet.dk og de regionale transmissionsselskaber anvender SF 6 -gas i højspændingskomponenter. Derudover anvendes gassen som isoleringsmedium i indendørs stationsanlæg kaldet GIS-anlæg. Siden 1. januar 2006 har det ikke været tilladt at importere eller anvende SF 6 -gas i nye produkter [Ref. 12]. Da der dog ikke kendes nogen substitutionsgasser med egenskaber, som kan erstatte SF 6 -gas, er højspændingskomponenter over 1 kv undtaget fra denne regel. Anvendelsen af SF 6 -gas i transmissionsnettet i 2006 fremgår af Tabel 15. Opgørelsen er baseret dels på Energinet.dk's egen anvendelse, dels på indberetninger fra de regionale transmissionsselskaber i Østdanmark og Vestdanmark (SEAS-NVE, DELPRO, NESA, FynsNet, N1, Vestjyske Net, NV Net). Dok.løbenr /133

46 Tabel 15 Anvendelse og udledning af SF 6 -gas i Forbruget af SF 6 -gas er steget i 2006 i forhold til Dette skyldes dels, lækage ved et havari på 400 kv-stationen ved Asnæsværket, og dels, at der i 2006 blev installeret nye kapslede anlæg og nye afbrydere i højspændingsanlæggene. Enkelte sjældne havarier er dog ikke udtryk for normal drift. Der er stor opmærksomhed omkring SF 6 -gassens miljøpåvirkning, og medarbejdere i sektoren anvender derfor DEFU-rekommandation "Sikkerhedsforskrifter ved arbejde med SF 6 -gas, DEFU-komitérapport nr. 94 af 4. august 1993" ved arbejdet med SF 6 -gas. Derudover er der med succes indført en række arbejdsrutiner, der har til formål at begrænse udledningen af SF 6 -gas til et minimum. I de kommende år vil flere havvindmølleparker og stigende kabellægning af højspændingsnettet, samt kapsling af anlæg i byområderne betyde stigende anvendelse af SF 6 -gas. 5.4 Magnetfelter Kort om magnetfelter og elektriske felter Der er elektriske og magnetiske felter tæt på alle elforsyningsanlæg, det vil sige både ved transformere, luftledninger og jordkabler. Også omkring elektriske apparater og almindelige elektriske husinstallationer er der elektriske felter og magnetfelter. Bygninger, bevoksning m.v. kan skærme for de elektriske felter, og jorden skærmer for de elektriske felter omkring jordkabler, men ingen af delene skærmer væsentligt for magnetfelterne. Magnetfelter måles i mikrotesla (µt), og deres størrelse afhænger af strømmens styrke og afstanden til kilden. Størrelsen aftager kraftigt med afstanden. Den måles i kilovolt pr. meter (kv/m). Ligesom spændingen er det elektriske felt relativt konstant, når et elforsyningsanlæg er i drift, mens magnetfeltet over døgnet varierer med belastningen på ledningen. 44/133 Dok.løbenr

47 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Kort om magnetfelter og sundhedsrisiko Siden slutningen af 1970'erne har forskere i store dele af verden forsøgt at afklare, om elektriske og magnetiske felter ved elforsyningsanlæg kan udgøre en sundhedsrisiko. Størstedelen af forskningen har koncentreret sig om magnetfelter og kræft. Men også mulige sammenhænge med en lang række andre sygdomme er undersøgt. De mange års kræftforskning har hverken kunnet bekræfte eller afvise en sammenhæng endeligt. En ekspertgruppe i IARC, det internationale institut for kræftforskning, der er tilknyttet WHO, har i 2002 offentliggjort en samlet vurdering af forskningen. IARC vurderer ikke, at der er en kræftrisiko for voksne, hverken hvis man er udsat for felterne i sit erhverv eller i sin bolig. Eksperterne konkluderer, at der er et begrænset videnskabeligt belæg (limited evidence) fra statistiske befolkningsundersøgelser for at mene, at felterne kan være årsag til børneleukæmi, men ikke til andre kræftsygdomme hos børn. Mistanken bygger alene på statistiske befolkningsundersøgelser af børn med bolig tæt ved højspændingsanlæg, og den har ikke kunnet bekræftes af forsøg med dyr og celler. Forskerne savner også fortsat en teoretisk videnskabelig forklaring på, hvordan magnetfelter fra elforsyningsanlæg skulle medvirke til udvikling af kræft. De strømme, kroppen selv skaber, når der sendes signaler gennem nervesystemet, er meget større end dem, der dannes af magnetfelter fra elforsyningen. Der kan derfor være andre årsager til de statistiske resultater end magnetfelter fra højspændingsledningerne. IARC kategoriserer på denne baggrund felterne som "muligvis årsag til kræft" hos børn. Forskningen har heller ikke påvist, at magnetfelter fra elforsyningsanlæg kan være årsag til andre sygdomme end kræft, ligesom forskningsresultaterne heller ikke tyder på, at de elektriske felter kan være årsag til kræft eller andre alvorlige sygdomme. WHO forventes i løbet af 2007 at offentliggøre en samlet vurdering af mange års videnskabelige undersøgelser af forskellige mulige sundhedsrisici i relation til magnetfelter. Grænseværdier I 1993 anbefalede de danske sundhedsmyndigheder et forsigtighedsprincip, der anbefaler, at nye højspændingsanlæg ikke bygges tæt ved boliger og omvendt. Dette princip følger elselskaberne, herunder også Energinet.dk. WHO vurderer ikke på baggrund af IARCs kategorisering af magnetfelterne, at der er videnskabelig baggrund for at sætte grænseværdier for felterne på grundlag af forskningen om kræftrisiko. I stedet skitserer WHO et forsigtighedsprincip, der minder om den eksisterende danske praksis. ICNIRP (International Commission for Non-Ionising Radiation Protection), der samarbejder med WHO, har heller ikke vurderet, at der er belæg for at anbefale grænseværdier af hensyn til kræftrisiko. I stedet har ICNIRP beskrevet et sæt vejledende grænseværdier, der for offentligheden er på 100 µt og 5 kv/m, og for eksponering på arbejdspladsen er på 500 µt og 10 kv/m. Disse skal beskytte mod kendte, akutte virkninger, som forekommer ved felter større end dem, der normalt ses ved højspændingsanlæg. Dok.løbenr /133

48 ICNIRPs vejledende grænseværdier danner grundlag for Rådets Henstilling fra EU (1999) om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter og et EU-direktiv om felter i arbejdsmiljøet. Direktivet skal være implementeret i medlemslandene senest i Magnetfeltudvalget De danske elselskabers magnetfeltudvalg indsamler og formidler viden på området og deres arbejde er finansieret af Energinet.dk. Magnetfeltudvalget udgiver bl.a. et nyhedsbrev og andre informationsmaterialer efter behov. Se for yderligere information. I 2006 har udvalget besluttet at støtte en yderligere opdatering og udvidelse af Kræftens Bekæmpelses undersøgelse fra 1993 om risiko for cancer blandt børn med bopæl nær højspændingsanlæg. Med opdateringen inddrages årene op til 2004, og der kan derfor opnås en større statistisk sikkerhed for resultatet. Desuden støtter Magnetfeltudvalget opdatering af tidligere undersøgelser af magnetfelter i arbejdsmiljøet og risiko for sygdom blandt ansatte i dansk elforsyning. Det drejer sig om undersøgelserne af ALS (amyotrof lateral sclerose), kræft, sygdomme i centralnervesystemet, bl.a. dissemineret sclerose, samt om en sammenfattende artikel om den hidtidige forskning i hjerte-/karsygdomme. Også her er det en større statistisk sikkerhed, der er målet. 5.5 Øvrige miljøpåvirkninger Etablering og skrotning af transmissionsanlæg Livscyklusanalyse-studiet for transmissionssystemet viste blandt andet, at de væsentligste miljøpåvirkninger ved etablering og skrotning af transmissionsanlæg er udledning af drivhusgasser og produktion af volumenaffald samt farligt affald. Drivhusgasserne stammer hovedsageligt fra energiforbrug til produktionen af stål til højspændingsmaster. Størstedelen af volumenaffaldet stammer ligeledes fra stålproduktionen samt fra betonfundamenter fra højspændingsmasterne. Det farlige affald stammer blandt andet fra stålproduktionen. Olie i kabler og transformere Der er gennem mange år anvendt kabler og transformere med olievædet papir som isoleringsmedium. I de senere år har anvendelse af plastisolerede kabler vundet større og større udbredelse, så der i dag praktisk taget udelukkende anvendes plastisolerede kabler på de lavere spændingsniveauer. Dette er dog ikke i øjeblikket teknisk muligt for HVDC-søkabler. Til HVDC anvendes to typer af olie-isolerede kabler, oliefyldte kabler og olie-imprægnerede kabler. I oliefyldte kabler holdes der et overtryk for at sikre isoleringsevnen, og kablet vil lække olie, hvis det beskadiges. I olie-imprægnerede kabler er olien opsuget i papiret og lækker derfor ikke olie, hvis det beskadiges. Olie-imprægnerede kabler anvendes mellem Jylland og Norge og mellem Læsø og Sverige, mens oliefyldte kabler anvendes mellem Jylland og Læsø og på KONTEK-forbindelsen. 46/133 Dok.løbenr

49 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Af hensyn til isoleringsevnen overvåges oliefyldte HVDC-kabler med måleudstyr for olietryk og lignende, så en eventuel lækage kan opdages og begrænses hurtigt. Zink ved master Det beskyttende zinklag på galvaniserede højspændingsmaster vil med tiden nedbrydes. Ved denne proces dannes zinksalte, der ved nedvaskning kan give et forhøjet niveau af zink i jorden tæt omkring masten. Ved skrotning fjernes fundamentet til mindst en meters dybde, og råjorden lægges tilbage i hullet og dækkes med et nyt lag jord. Syre og bly fra stationsbatterier Til drift af anlæg anvendes et antal batterier, som indeholder svovlsyre. Batterierne er vedligeholdelsesfrie, helt lukkede og placeret i lukkede huse med betongulv. Batterierne efterses rutinemæssigt. Støj Støj fra højspændingsanlæg kan udgøre et miljøproblem for de nærmeste naboer, og nye ledninger planlægges derfor under hensyntagen til disse. De støjkilder, som kræver størst omhu, er anlægskomponenter med jern, der udsættes for magnetisme, det vil sige transformere og reaktorer. Ved nyanlæg tages hensyn til støj. Da bebyggelse og rekreativ anvendelse af arealerne i nærheden af transmissionsanlæg er vokset betydeligt i årenes løb, kan der findes ældre komponenter, hvor støj er blevet et problem for de omkringboende. I hvert enkelt tilfælde, hvor der konstateres problemer, vurderes det, om der skal anvendes støjafskærmning, eller om komponenten skal udskiftes. Miljøbeskyttelse ved nyanlæg Regionplanmyndighederne (amtsrådene og Hovedstadens Udviklingsråd, HUR) har i henhold til lov om planlægning ansvaret for den fysiske planlægning og udarbejder regionplaner og Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM)-redegørelser for konkrete ansøgninger. Ved VVM-redegørelserne påvises, beskrives og vurderes landskabspåvirkning, herunder sammenhæng mellem nyanlæg og saneringer samt hovedretningslinjerne for den fysiske udformning. Dette omfatter blandt andet valg mellem luftledning og kabel samt fremføring af anlæg i landskab og endelig valg af, hvilken mastetype der passer bedst i landskabet. I forbindelse med kommunalreformen flyttes ansvaret for den fysiske regionplanlægning væk fra de nedlagte amter. Detaljerne i samarbejdet mellem centrale, regionale og kommunale myndigheder vil blive fastlagt inden for de førstkommende år. Der er krav om udarbejdelse af VVM-redegørelse for luftledninger på mindst to km. Kravet gælder kun for luftledninger over 100 kv. Desuden er der krav om VVM for alle luftledninger, der antages at kunne indvirke på miljøet. Der er ikke VVM-krav til kabler. Dok.løbenr /133

50 6. Naturgastransmissionsnettet Energinet.dk ejer og driver det danske naturgastransmissionsnet med forbindelse til nabo-transmissionssystemer i Sverige og Tyskland. Naturgassen produceres i den danske del af Nordsøen og transporteres i rør til gasbehandlingsanlægget i Nybro ved Varde. Fra Nybro overtager Energinet.dk transporten af naturgassen frem til de danske distributionsnet, hvor de regionale naturgasselskaber modtager gassen for videretransport. Energinet.dk har endvidere ansvaret for transit af naturgas til Tyskland og Sverige. Kommercielt er der også transport af naturgas fra Tyskland til Danmark, idet der handles med naturgassen over grænsen. Dog resulterer den samlede naturgashandel altid i en nettoeksport og dermed en fysisk transport til Tyskland. Dette kapitel omhandler driften af nettene og de deraf følgende miljøkonsekvenser. 6.1 Naturgasnettets opbygning Transportsystemet for naturgas i Danmark består af gasledningerne i den danske del af Nordsøen, transmissionsledningerne nord-syd og øst-vest, distributionsledningernes net af rørsystemer ud til forbrugerne samt to underjordiske naturgaslagre og et gasbehandlingsanlæg. Det danske naturgassystem fremgår af Figur 11. Figur 11 Naturgastransmissionsnettet i Danmark. 48/133 Dok.løbenr

51 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Energinet.dk's samlede naturgastransmissionsnet består af 860 km rør, 42 M/Rstationer (Måler- og Regulatorstationer) og fire målerstationer. Med i transmissionsnettet for gas hører to gaslagre. Energinet.dk overtager pr. 1. maj 2007 det ene, nemlig Energinet.dk Gaslager i Ll. Torup og har som systemansvarlig adgang til det andet, DONG Energy's gaslager i Stenlille. Der er ingen aktuelle planer om at udvide det danske naturgastransmissionsnet, men Energinet.dk har igangsat et strategiarbejde for at undersøge muligheder for tilførsel af naturgas fra udlandet til Danmark, når produktionen fra Nordsøen falder. Energinet.dk har reserveret de nødvendige arealer til eventuelle udvidelser af transporten øst-vest. Der er reserveret arealer til kompressorstationer i Egtved i Jylland, Langeskov på Fyn og Avedøre på Sjælland. Naturgassen forbruges i private husstande, erhvervsvirksomheder, kraftvarmeværker m.v. tilsluttet de decentrale distributionsnet. Der er kun tilsluttet tre store kraftværker direkte til naturgastransmissionsnettet. Naturgassen sælges af kommercielle handelsselskaber. Energinet.dk har således kun ansvar for transporten i transmissionsnettet. Energinet.dk har til opgave at sikre høj forsyningssikkerhed, minimum af uheld og mindst mulig miljøpåvirkning fra transporten af naturgas i Danmark. Der arbejdes løbende på at nedbringe miljøpåvirkningerne gennem teknologiske fornyelser, blandt andet arbejder Energinet.dk fortsat med implementering af følgende miljø- og energimæssige forbedringer på M/R-stationerne: Begrænsning af målesystemernes udledning af naturgas til omgivelserne. Mere energivenlig styring af pumper. Mere energivenlige brændere i kedler for varmeproduktion i M/Rstationerne. Kedelvand tilsættes ikke længere frost- og korrosionsbeskyttende kemikalier, kun med få undtagelser. Herunder redegøres for de væsentligste miljøforhold ved transport af naturgas. 6.2 Miljøpåvirkninger ved transport af naturgas Energinet.dk påvirker primært miljøet på tre måder ved transport af naturgas. Ved direkte udledning af naturgas fra ledningssystemet. Ved forbrug af naturgas på M/R-stationer og ved brug af drivmidler. Ved den lovpligtige tilsætning af odorant. Naturgastransmissionsnettet består af nedgravede stålrør og M/R-stationer med meget diskrete anlæg på overfladen. De landskabelige miljøpåvirkninger er derfor meget beskedne. Dok.løbenr /133

52 De regionale naturgasselskaber oplyser i deres årlige miljøregnskaber/- årsrapporter om miljøpåvirkninger ved transport af naturgas i distributionsnettene. Miljøpåvirkninger fra anvendelsen af naturgas bliver oplyst i mange virksomheders grønne regnskaber. For den store andel af naturgasforbruget i Danmark, som går til el- og kraftvarmeproduktion, bliver der redegjort detaljeret for miljøpåvirkningerne i andre afsnit af Miljørapport Energinet.dk har modtaget og transporteret 7,6 mia. m 3 naturgas (93 TWh) i det overordnede transmissionsnet i I 2005 blev der tilsvarende transporteret 7,6 mia. m 3 naturgas (93 TWh). Ved transporten forekommer der mindre udledninger af naturgas, fortrinsvis af sikkerhedsmæssige årsager. Udledningerne opstår ved vedligeholdelse, reparation og måleopgaver, samt når særlige "inspektionsgrise" sendes gennem transmissionsnettet. Miljøpåvirkningerne fra udledningen af naturgas kan for 2006 opgøres som vist i Tabel 16. Naturgas består primært af metan (CH 4 ), som er en drivhusgas, der med faktor 21 kan omregnes til CO 2 -ækvivalent. Tabel 16 Miljøpåvirkninger fra naturgastransmission i Energinet.dk overflyver jævnligt transmissionsnettet, blandt andet for at observere eventuel misvækst i afgrøder, hvilket kan være tegn på lækage. I områder med tæt bebyggelse gennemføres desuden rutinemæssigt lækagesporing til fods med fintfølende gasmåleudstyr. Der har ikke været konstateret lækager i Energiforbrug ved naturgastransport Energinet.dk har ingen kompressorstationer, da kompressionen på naturgasfelterne i Nordsøen og på de to naturgaslagre Stenlille og Ll. Torup er tilstrækkeligt til at transportere naturgassen gennem det danske transmissionsnet. Energinet.dk har M/R-stationer (Måle- og Regulatorstationer) i eget net. I de 42 M/R-stationer i Energinet.dk's transmissionsnet sker der trykreduktion af naturgassen. For at kompensere for temperaturfaldet opvarmes naturgassen forud for trykreguleringen. Naturgassen opvarmes derfor i M/R-stationerne inden den videre transport ud i distributionsnettet. Ved opvarmningen anvendes naturgas som brændsel. Naturgassen afbrændes med energirigtige brændere i kedler. Miljøpåvirkningerne fra denne varmeproduktion kan opgøres som vist i Tabel 17 for /133 Dok.løbenr

53 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Tabel 17 Miljøpåvirkninger fra opvarmning af naturgas i M/R-stationer. Naturgassens sammensætning måles løbende på en række kvalitetsmålestationer ved Nybro, Ll. Torup, Stenlille, Egtved og Dragør. Gassammensætningen måles med gaskromatografer, som med 10 minutters mellemrum måler gassens hovedkomponenter. Herudfra kan en lang række brandtekniske parametre bestemmes. Ud over naturgassens sammensætning af forskellige gasarter beregnes også øvre og nedre brændværdi, Wobbe-index (den varmeeffekt, en brænder udsættes for ved forbrænding af et brændstof), relativ densitet, metantal, svovlbrinte koncentrationen, og vand- og kulbrinte-dugpunkt. En samlet oversigt over naturgassens sammensætning kan ses på Tabel 18 og findes også på Energinet.dk's hjemmeside. Dok.løbenr /133

54 Tabel 18 Naturgassens sammensætning i Energinet.dk får løbende kontrolleret naturgassens indhold af en lang række metaller. Målinger fra 2001 viser, at naturgassen generelt hverken indeholder tungmetaller eller alkalimetaller i målelige mængder. Målinger i 2002 viste, at naturgassen indeholdt 4,7 mg/m 3 n arsen. Dette niveau er lavt i forhold til andre brændsler som kul og olie. Ved det målte niveau kan gasforbrugerne uden problemer overholde de gældende miljøregler mht. bidraget til omgivelserne. Energinet.dk får løbende kontrolleret naturgassens naturlige indhold af det radioaktive stof radon-222. Niveauet har ligget konstant omkring 30 Bq pr. m 3 naturgas. I 2006 er radonindholdet målt til 39 Bq pr. m 3 naturgas. Til sammenligning er den gennemsnitlige radon-222-aktivitet i danske enfamiliehuse cirka 70 Bq pr. m 3 luft. CO2 emissionsfaktoren i 2006 ved antagelse om 100% oxidation er 56,78 kg/gj. Energinet.dk får desuden løbende kontrolleret naturgassens indhold af en lang række metaller. Målinger fra 2001 viser, at naturgassen generelt hverken indeholder tungmetaller eller alkalimetaller i målelige mængder. Målinger i 2002 viste, at naturgassen indeholdt 4,7 mg/nm 3 arsen. Dette niveau er lavt i forhold til andre brændsler som kul og olie. Ved det målte niveau kan gasforbrugerne uden problemer overholde de gældende miljøregler med hensyn til bidraget til omgivelserne. 52/133 Dok.løbenr

55 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk 6.4 Forbrug af lugtstof Energinet.dk tilsætter af sikkerhedsmæssige grunde et særligt lovpligtigt lugtstof (odorant) til naturgassen. Naturgassen fra den danske del af Nordsøen renses offshore for indholdet af svovlbrinte ned til maks. 5 mg/nm 3, og naturgassen er næsten lugtfri. For at kunne registrere en naturgaslækage tilsættes odorant ved levering til distributionssystemerne. Odoranten er en svovlforbindelse (tetrahydrothiophen med bruttoformlen C 4 H 8 S), og når den afbrændes ved slutanvendelsen af naturgassen, omdannes forbindelsens svovl til SO 2, som hermed bidrager til forsuring af miljøet. Tabel 19 angiver forbruget af odorant og den deraf følgende miljøpåvirkning ved slutanvendelsen i Tabel 19 Forbrug af odorant i naturgasnettet i Naturgaslageret i Ll. Torup Energinet.dk overtager med virkning fra den 1. maj 2007 Naturgaslageret i Ll. Torup. Lageret var tidligere ejet af DONG Energy, men blev som en forudsætning for DONG's overtagelse af kraftværksselskaberne Elsam og Energi E2 i 2006 frasolgt til Energinet.dk. Energinet.dk vil fra 2007 udarbejde grønt regnskab for Ll. Torup og inkludere det i Miljørapporten For 2006 udarbejdes det grønne regnskab af DONG Energy. Dok.løbenr /133

56 7. Miljøpåvirkninger I dette kapitel sammenstilles miljøpåvirkninger i perioden med prognoser for miljøpåvirkningen frem til Der gøres rede for udvikling i elforbrug, elproduktion, udveksling, brændselsforbrug, drivhusgasser (CO 2, CH 4 og N 2 O), forsurende gasser (SO 2 og NO x ) og emission af CO, NMVOC og partikler samt produktion af restprodukter. Som grundlag for at prognosticere miljøpåvirkningerne fra 2007 til 2016 er der gennemregnet to forløb med henholdsvis høje og lave elpriser i elmarkedet. Niveauet for henholdsvis høj- og lavpris er 27 og 40 øre/kwh, og er koordineret med Energistyrelsen. I praksis vil den tilgængelige mængde vandkraft i Norden være bestemmende for prisniveauet i hele området. Desuden indgår en række forudsætninger på produktionssiden, blandt andet udbygning med fire nye havvindmølleparker udover de besluttede Horns Rev 2 og Rødsand 2. De nye havvindmølleparker fordeles med to parker i Østdanmark og to i Vestdanmark med en samlet kapacitet på 800 MW. Desuden forventes den mængde biomasse, der ligger i Biomassehandlingsplanen, anvendt fuldt ud fra primo 2009, når den nye halmfyrede blok på Fynsværket sættes i drift. Anlæg, der i dag ikke kan overholde Direktivet om store fyringsanlæg, forventes at blive skrottet, sat i begrænset drift eller få etableret afsvovlings- og deno x - tiltag. Det historiske tidsforløb er valgt med start i 1990, fordi Kyoto-målene er fastlagt med dette år som referenceår. Prognoseperioden dækker Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode Kyoto I fra og det meste af Kyoto II, Kyoto-protokollens anden forpligtelsesperiode, der ventes at strække sig fra Prognoseperioden for Miljørapport 2007 dækker derved et 10-årigt forløb fra Danmarks opfyldelse af målsætningerne i Kyoto-periode I kan herved vurderes. Det bemærkes i denne forbindelse, at det i Bonn i juli 2001 blev aftalt, at konsekvensen for manglende måloverholdelse i Kyoto-periode I er, at der for hvert manglende ton CO 2 -ækvivalent skal disse reduceres med 1,3 ton CO 2 - ækvivalenter i Kyotoperiode II ud over de i anden periode fastsatte nye reduktions-forpligtelser. 7.1 Analyse af el- og varmeforsyningssystemerne Basis for prognoserne er analyser foretaget med SIVAEL (SImulering af VArme og EL). Programmet optimerer driften af el- og varmeværkerne time for time 10 år frem. Simuleringerne tager hensyn til de fysiske rammer på anlæggene og optimerer anlæggene på baggrund af prissignaler, så de billigste anlæg producerer den nødvendige el og kraftvarme. Det er forudsat, at elproduktionen fra alle de decentrale kraftvarmeværker afsættes på markedsvilkår fra Vindmølleproduktion er beregningsmæssigt sikret afsætning, da produktionsprisen er sat til nul. 54/133 Dok.løbenr

57 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Simuleringerne medtager også udveksling med nabo-områderne samt effekten af en Storebæltsforbindelse, der sammenkobler det østdanske og vestdanske net fra Markedsprisen i Norden og i Tyskland bestemmer størrelsen af eksport og import inden for rammerne af overføringskapaciteterne Analyseforudsætninger De grundlæggende forudsætninger for opgørelsen af emissioner er ens for Østog Vestdanmark og er beskrevet i rapporten "Analyseforudsætninger " [Ref. 13] uddrag heraf findes i kapitel 9. Det gælder forudsætninger for brændsels-, el- og CO 2 -kvotepriser i prognoserne til miljørapporten. Som grundlag for prognosen for miljøpåvirkningerne frem til 2016 er der opstillet to forløb med henholdsvis lave og høje priser på elmarkedet. Disse to prisforløb angiver et muligt spænd for udviklingen i elmarkedsprisen frem til 2016 under forudsætning af normale klima- og nedbørsforhold. Den faktiske udvikling kan udvise større eller mindre prisudsving blandt andet som følge af vådår eller tørår. I Figur 12 er prisforløbene vist på månedsbasis sammen med de sidste syv års faktiske priser på den nordiske elbørs. Figur 12 Realiserede gennemsnitlige månedspriser og mulige prisforløb. De høje priser i slutningen af 2002 og starten af 2003 skyldes, at der i vinteren var meget lidt vand i de nordiske vandkraftmagasiner. I både lavpris- og højprisforløbet forudsættes normale nedbørssituationer. Prisniveauet i lav- og højprisforløbet afhænger af brændselspriser, investeringsrente, CO 2 - kvotepriser m.v. Dok.løbenr /133

58 Brændselspriserne følger Energistyrelsens "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på Energiområdet" januar 2007, og World Energy Outlook 2006 for kul og olie. CO 2 -kvoteprisen er sat til 150 kr./ton CO 2 i hele perioden og er baseret på prisen for forwards i Kyoto perioden I analyserne anvendes elpriser på 27 øre/kwh i lavprisforløbet, og 40 øre/kwh i højprisforløbet. Priserne er koordineret med Energistyrelsen. Prisen i lavprisforløbet er på baggrund af de kortsigtede marginalomkostninger for kul. For højprisforløbet er prisen baseret på langsigtede marginalomkostninger for naturgas. Elpriserne er middel årspriser, og priserne varierer time for time over døgnet og året. De decentrale kraftvarmeanlæg regnes som værende på markedsvilkår, dog er affaldsforbrændingsanlæg undtaget. Overgangen til markedsvilkår for de decentrale anlæg påvirker ikke produktionen nævneværdigt. De anvendte beregningsmæssige forudsætninger vedrører el- og varmeprognoser, udbygningsplaner samt brændselspriser. Forudsætningerne er blandt andet baseret på varmeselskabernes egne forventninger, produktionsselskabernes beslutninger, energiaftalen af 29. marts 2004 samt regeringens energiudspil fra januar Disse forudsætninger har alle betydning for brændselsanvendelsen og dermed miljøpåvirkningerne. I perioden frem til 2010 forventes stigningen i elforbruget i Danmark at være ca. 1,2 % om året, og derefter at blive ca. 1,1 % om året frem til Der er i emissionsberegningerne taget højde for, at der fra 2006 gælder en ny Luftvejledning, som regulerer miljøpåvirkningen for decentrale kraftvarmeanlæg mindre end 50 MW termisk [Ref. 25]. Den nye Luftvejledning betyder blandt andet, at udledningen af NO x, NMVOC (uforbrændte) og aldehyder skal reduceres. Anlæg større end 50 MW termisk er reguleret af Bekendtgørelse om "Begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg" [Ref. 24]. Bekendtgørelsen for "store fyringsanlæg", der har virkning fra 2008, betyder en skærpet regulering af miljøpåvirkningerne fra anlæg større end 50 MW termisk, det vil sige de anlæg af denne størrelse, der ikke allerede har deno x -anlæg eller andre NO x -reducerende tiltag, skal have disse etableret, hvis de ikke skal gå i begrænset drift. Mere detaljerede analyseforudsætninger ses i afsnit De gennemførte simuleringer er baseret på en række forudsætninger om blandt andet brændselspriser og markedspriser for el. Med andre lige så sandsynlige forudsætninger ville der blive fundet andre emissioner. Det skal derfor understreges, at de viste resultater ikke alene kan danne grundlag for fastsættelse af kvoter eller reguleringer f.eks. med afgifter. Alle decentrale kraftvarmeværker med en 10 MW el eller mere simuleres individuelt. Det sker blandt andet, fordi der i EU-regler for CO 2 -kvoter og kvotehandel anvendes en nedre grænse på 20 MW termisk for, hvilke værker der er omfat- 56/133 Dok.løbenr

59 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk tet. Derudover er der opstillet en række beregningsforudsætninger om nye anlæg, og hvilke anlæg der eventuelt ophører med at producere. Det forudsættes, at den samlede anlægskapacitet i kombination med ressourcer på forbrugssiden i slutningen af perioden sikrer, at forsyningssikkerheden kan opretholdes, også i den koldeste time. I Tabel 20 nedenfor beskrives beregningsforudsætningerne på produktionssiden for Østdanmark og for Vestdanmark. Tabel 20 Forudsætninger for prognoseberegninger. Dok.løbenr /133

60 7.1.2 Historiske tidsserier Energinet.dk har for alle væsentlige emissioner til luft og restprodukter lavet tidsserier tilbage til Derved gives mulighed for at se udviklingen i de væsentligste miljøpåvirkninger i et historisk perspektiv. For enkelte restprodukter har der ikke været data tilgængeligt længere tilbage end til år Tidsserierne tilbage til 1990 rækker længere tilbage end til etableringen af forløberne for Energinet.dk i slutningen af 1990'erne de systemansvarlige virksomheder Elkraft System og Eltra. Derfor bygger tidsserier i stor udstrækning på indsamling af data fra en række andre kilder. Tidsserierne omfatter forbrug, emission og restprodukter fra: Alle elproducerende enheder i Danmark, det vil sige såvel centrale som decentrale anlæg. Nettoafregnede anlæg, der bruger hele eller dele af elproduktionen selv. Både den del af brændselsforbrug, emissioner og restprodukter, der kan tilskrives selve elproduktionen, og den del, der kan tilskrives den på samproducerede varme er inkluderet i datasættet. Følgende kilder indgår som datagrundlag til tidsserierne: Energistyrelsens energiproducenttælling for DMUs emissionsfaktorer for arealkilder SO 2 /NO x redegørelser fra DONG Energy og Vattenfall (Producentindberetninger til Energistyrelsen). DONG Energy og Vattenfall stikprøvemålinger for N 2 O på centrale kulfyrede værker. Eltra's og Elkraft System's miljøplaner fra selskabernes etablering, herunder det bagvedliggende datagrundlag. Fra 2003 miljøplanerne fra Energinet.dk. Grønne regnskaber fra producenter. Dansk Energis 10-års-statistik fra december 2000 og december 2002 (dækker årene ). Oplysninger fra producenterne om idriftsættelsesår for miljøanlæg (partikelfiltre, afsvovlingsanlæg og deno x -anlæg). Der henvises i øvrigt til Energinet.dk's Miljørapport 2005 for uddybende beskrivelser vedr. etableringen af tidsserierne. Miljørapport 2005 findes i materialesamlingen til Miljørapport /133 Dok.løbenr

61 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk 7.2 Produktion, forbrug og udveksling; historisk og prognose Prognoseberegningerne er gennemført separat for hvert af de to områder, og resultaterne er efterfølgende aggregerede til et samlet billede for Danmark. Udviklingen i elforbruget, både faktisk og fremtidigt, opgøres på forskellig vis i en række modeller. Energinet.dk opgør det konstaterede elforbrug på systemniveau, hvilket dækker det samlede elforbrug i Danmark, inklusive tab i nettene. Prognoserne for ændringer i elforbruget i fremtiden bygger på en model med variable forudsætninger for, hvorledes private husstande, industri, håndværk osv. vil udvikle sig. Elforbrugspanelet er en gruppe af udvalgte forbrugere, hvis elforbrug følges [Ref. 14]. Disse data bliver herefter aggregeret gennem en statistisk model til samlede landsværdier, som beskrevet i Tekstboks 3. Begge metoder lider dog under det faktum, at der kan ske uforudsete ændringer i elforbruget. For eksempel er der i årene sket en væsentlig stigning i elforbruget i store fritidshuse. I landbruget ændres sammensætningen til langt færre, men betydeligt større enheder. I handel og service er der en betydelig vækst fra storcentre og lignende. I private husstande bliver det enkelte el-apparat mere energivenligt (f.eks. A-mærkede hårde hvide varer) samtidig med, at familierne køber stadig flere elforbrugende apparater. Prognoser for elforbruget i de kommende år kan derfor ikke betragtes som andet end prognoser byggende på aktuelle og kendte forudsætninger. Udvikling i elforbruget i 2006 Elforbruget i 2006 steg med 1,5 % i forhold til 2005, når tallet korrigeres for f.eks. graddage. Husholdningernes elforbrug faldt med 0,5 %. Til gengæld steg elforbruget i industrien med 3,1 % og 2,0 % i handel og service. De to stigninger skyldes formentlig et højere aktivitetsniveau i 2006, da f.eks. industriens produktionsindeks er steget med 4,2 % i Ændringerne måles via Elforbrugspanelerne og omregnes til samlede landsværdier. Sammenholdt med den konstaterede stigning i elsystemets leverancer af el er der mellem 0,3 % og 0,5 % stigning, som ikke er dækket af data fra Elforbrugspanelerne. Kilden til denne stigning kan f.eks. være fritidshuse og lignende, der ikke er omfattet af elforbrugspanelerne. Læs mere på Tekstboks 3 Dok.løbenr /133

62 Østdanmark Tidsserier for elproduktion og -forbrug i Østdanmark fremgår af Figur 13. Forbrugskurven viser det realiserede forbrug og er ikke temperatur- og kalenderkorrigeret. Figur 13 Elforbrug og elproduktion i Østdanmark. Fra 1990 til 2005 steg elforbruget med ca. 11 % i Østdanmark. I 2006 steg elforbruget med 1,2 % i forhold til Forbrugsudviklingen i Østdanmark er især præget af en stigning i elforbrug i handels- og servicebranchen, mens elforbruget i parcelhuse både med og uden elvarme er faldet. Ifølge prognosen for de næste 10 år forventes elforbruget at stige med ca. 10 %. I 2006 var produktionen i Østdanmark GWh på centrale anlæg (77 %), GWh på decentrale anlæg (14 %), mens GWh (9 %) blev produceret på vindmøller. Produktionen varierer især med de klimabetingede eksportmuligheder, således ses tørår i 1996, 2003 og 2006 at slå igennem på produktionssøjlerne i Figur 13. I lavprisforløbet for de kommende 10 år forventes de centrale værkers andel af elproduktionen i Østdanmark at falde fra 69 % i 2007 til 59 % i 2016, mens vindmøllernes andel stiger fra 13 % til 22 %. Sidstnævnte skyldes hovedsageligt forudsætningen om etablering af nye havvindmølleparker i 2010 og I Østdanmark forventes der kun en beskeden tilgang af landbaseret vindkraft. I højprisforløbet forventes der et mindre fald i de centrale værkers andel af elproduktionen. Her vil elproduktionen falde fra 79 % i 2007 til 70 % i 2016, mens vindmøllernes andel stiger fra 9 % i 2007 til 16 % i Udveksling af el med Sverige og Tyskland varierer fra år til år. Variationen er blandt andet afhængig af den producerede mængde vandkraft og derfor af nedbørsmængden i løbet af året. Nettoudvekslingen fra det østdanske produktionsområde fremgår at Figur /133 Dok.løbenr

63 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Figur 14 Nettoudveksling i Østdanmark Den høje eksport i 1996 skyldtes tørår med lav vandproduktion og dermed høj termisk produktion i Østdanmark. Tilsvarende har der været væsentlig nettoeksport fra Østdanmark i 1994, 2003 og igen i Der er stor forskel på udvekslingen af el i lav- og højprisforløbet. I lavprisforløbet forventes en nettoimport på 1-2 TWh pr. år. I højprisforløbet ventes en årlig nettoeksport på 4-6 TWh. Vestdanmark Tidsserier for elproduktion og -forbrug i Vestdanmark fremgår af Figur 15. Forbrugskurven viser det realiserede forbrug og er ikke temperatur- og kalenderkorrigeret. Figur 15 Elforbrug og elproduktion i Vestdanmark. Dok.løbenr /133

64 I Vestdanmark har der været en samlet stigning i elforbruget på 24 % i perioden I 2006 steg elforbruget med 3,2 % i forhold til Væksten i forbruget i Vestdanmark skyldes især, at elforbruget i industrien er steget. Ifølge prognosen forventes en samlet stigning i elforbruget over de kommende 10 år på ca. 1,2 % om året. I 2006 var produktionen i Vestdanmark GWh på centrale anlæg (62 %). De decentrale kraftvarmeværker leverede GWh (21 %), mens GWh (18 %) blev produceret på vindmøller, vandkraft og solceller. Det er primært de kulfyrede centrale værker, der bærer år til år variationer af produktionen, som en følge af import og eksport af el. I 1990, 1992, 1993, 1995 og 2000 var der nettoimport til Vestdanmark, ellers har området været eksportområde med især en væsentlig eksport i tørårene 1996, 2003 og 2006, som det også er tilfældet i Østdanmark. I lavprisforløbet for de kommende 10 år forventes de centrale værkers andel af elproduktionen i Vestdanmark at falde fra 53 % i 2007 til 47 % i 2016, mens vindmøllernes andel stiger fra 24 % til 32 %. Sidstnævnte skyldes hovedsageligt forudsætningen om etablering af nye havvindmølleparker i 2009, 2012 og 2015, men også, at der forudsættes en nettotilgang af landbaseret vindkraft på 168 MW i perioden I højprisforløbet vil de centrale værkers andel af elproduktionen i Vestdanmark falde fra 61 % i 2007 til 55 % i 2016, mens produktionsandelen fra vindkraft stiger fra 19 % i 2007 til 26 % i Også i det vestdanske område varierer udvekslingen af el med Sverige, Norge og Tyskland fra år til år. Figur 16 viser markedsprisens betydning for eleksporten. Det vestdanske produktionsområde ventes at være et nettoeksportområde, som det har været stort set siden I lavprisforløbet forventes en nettoeksport på ca. 4 TWh pr år, mens nettoeksporten i højprisforløbet vil være på TWh pr. år. Figur 16 Nettoudveksling i Vestdanmark. 62/133 Dok.løbenr

65 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Vindkraftudbygningen og hermed vindkraftproduktionen er stigende i perioden, men kan ikke fuldstændigt fortrænge central produktion. Det stigende elforbrug og eksport giver fortsat plads til en betydelig elproduktion fra de centrale kraftværker. Selv med de nye CO 2 -kvotepriser er elproduktion med kul rentabelt ved de høje elpriser. 7.3 Brændselsforbrug I Figur 17 og Figur 18 er de historiske brændselsforbrug og brændselsforbrug for henholdsvis lav- og højprisforløb opgjort på landsplan for de centrale og decentrale kraftvarmeværker, inklusive brændselsforbrug til affaldsvarme og varmespidslast. Det totale danske brændselsforbrug varierer fra år til år og afhænger af variationen i import og eksport. På figurerne ses brændselsforbruget at være højest i de store eksportår. Figur 17 Brændselsforbrug i Danmark i et lavprisforløb. Figur 18 Brændselsforbrug i Danmark i et højprisforløb. Dok.løbenr /133

66 I perioden 1990 til 2006 faldt kulandelen af brændselsforbruget i den danske elog kraftvarmesektor fra 92 % til 56 %. Dette skyldes overvejende, at naturgasforbruget er steget som følge af udbygning med naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker samt ændring og tilpasning af flere af de store centrale kraftværksblokke til naturgas og biomasse. Der blev endvidere en overgang anvendt orimulsion i stedet for kul på Asnæsværkets blok 5, men blokken anvender nu igen kul som hovedbrændsel. Der har i perioden været en væsentlig vækst i anvendelsen af biomasse og affald til el- og kraftvarmeproduktion. Der anvendes i dag således biomasse på de centrale kraftværker Studstrupværket, Herningværket, Enstedværket, Amagerværket og Avedøreværket. Det forventes, at den nye halmfyrede kraftværksblok på Fynsværket sættes i drift i Anvendelsen af affald til elproduktion er ligeledes steget, idet mange affaldsforbrændingsanlæg, der tidligere alene producerede fjernvarme, nu er ombygget til kraftvarmeproduktion. Stigningen er altså ikke kun et udtryk for, at de forbrændte mængder affald er steget, men derimod at forbrændingen af affald nu også udnyttes til elproduktion. Produktion på de decentrale kraftvarmeværker og forbrug af brændslerne biomasse, affald, naturgas og olie har stort set samme omfang i lav- og højprisforløbet, hvorimod produktion og kulforbrug på de centrale værker er betydeligt større i højprisforløbet, idet disse kraftværker næsten alene dækker den øgede elproduktion til eksport. Østdanmark Brændselsforbrugets størrelse og type samt den anvendte produktionsteknologi har stor betydning for miljøpåvirkningerne fra el- og varmeproduktionen. I Figur 19 og Figur 20 og er de historiske brændselsforbrug og brændselsforbrug for henholdsvis lav- og højprisforløb opgjort for det østdanske produktionsområde. Figur 19 Brændselsforbrug i Østdanmark i et lavprisforløb. 64/133 Dok.løbenr

67 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Figur 20 Brændselsforbrug i Østdanmark i et højprisforløb. I perioden 1990 til 2002 faldt kulandelen af brændselsforbruget fra 86 % til 38 %. Dette skyldes, at der blev anvendt orimulsion i stedet for kul på Asnæsværkets blok 5, og at naturgasforbruget steg som følge af udbygning og ombygning til naturgasfyring på de decentrale kraftvarmeværker. Asnæsværkets blok 5 gik tilbage til kul i 2004, da afhængigheden af en enkelt leverandør (orimulsion produceres udelukkende i Venezuela) blev for usikker. I 2006 var kulandelen i det østdanske brændselsmiks således 55 %. Brændselsforbruget forventes at have en konstant relativ fordeling i både lavog højprisforløbet i hele prognoseperioden I lavprisforløbet ventes kulandelen i gennemsnit at udgøre 52 % af brændselsforbruget, mens naturgas er det andet hovedbrændsel med en gennemsnitlig andel på 27 %. I højprisforløbet stiger produktionen på grund af eksport, men stigningen dækkes primært ved en større kulanvendelse, hvorfor kulandelen i dette forløb stiger til i gennemsnit 61% i prognoseperioden. I begge prisforløb er der en ganske lille stigning i biomasseforbruget på grund af halmfyring på Amagerværkets blok 1 fra Dok.løbenr /133

68 Vestdanmark De historiske brændselsforbrug og de forventede brændselsforbrug for henholdsvis lav- og højprisforløb opgjort for det vestdanske produktionsområdefremgår af henholdsvis Figur 21 og Figur 22. Figur 21 Brændselsforbrug i Vestdanmark i et lavprisforløb. Figur 22 Brændselsforbrug i Vestdanmark i et højprisforløb. Det vestdanske produktionssystem har ligesom det østdanske gennemgået store forandringer i perioden fra 1990 til i dag. I 1990 var kulandelen i Vestdanmark således 93 %, mens den i 2006 var faldet til 58 %. Der ses dog store variationer fra år til år som følge af import-eksport-forholdene, hvor det primært er de kulfyrede centrale værker, der tilpasser produktionen i forhold til de aktuelle muligheder for elhandel. Det vestdanske system har oplevet en meget markant forøgelse af udbygning med decentral kraftvarme (og vind), der har betydet, at naturgasandelen i 2006 udgør 25 % af brændselsanvendelsen mod 3 % i Anvendelsen af biomasse og affald har ligeledes bidraget til at fortrænge kul fra det vestdanske system. 66/133 Dok.løbenr

69 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Ligesom det forventes i Østdanmark, ventes den relative andel af de forskellige brændsler i den termiske del af det vestdanske system at være relativt konstant i prognoseperioden fra Kulandelen ventes at stabilisere sig på i gennemsnit 54 % af brændselsanvendelsen, mens gasforbruget ventes i gennemsnit at udgøre 31 % i et lavprisforløb. I højprisforløbet stiger kulandelen til i gennemsnit 58 %, fordi det igen vil være de centrale kraftværker, der bliver de primære eksportører. En del af den centrale produktion ventes dog fortrængt af vindkraft i begge prisforløb og falder således svagt gennem perioden. 7.4 Emissioner til luften Ved afbrænding af fossile brændsler (kul, naturgas og olie) såvel som ved afbrænding af biobrændsler (halm, flis, træaffald m.v.) udledes der emissioner til luften i form af drivhusgasser og forsurende gasser samt en række øvrige udledninger til luften. Udledningen sker gennem skorstenssystemer med forskellige grader af røgrensning Drivhusgasser CO 2, CH 4 og N 2 O er de tre drivhusgasser, som emitteres ved forbrænding. Derudover sker der en udledning af drivhusgassen SF 6 fra transmissionssystemet. Drivhusgasserne CH 4, N 2 O og SF 6 er kraftigere drivhusgasser end CO 2, og de omregnes til CO 2 -ækvivalent emission ved at gange udledningen (i vægt) med ækvivalensfaktorerne 21 for CH 4, 310 for N 2 O og for SF 6. For at leve op til Kyoto-aftalen skal Danmark reducere udledningen af drivhusgasser med 21 % i i forhold til Kuldioxid Den samlede udledning af CO 2 fra el- og kraftvarmesektoren i Danmark fremgår af Figur 23. Figuren viser ligeledes en kurve, som er korrigeret for importeksportvariationerne. Kurven viser derfor den generelle udvikling i sektoren i forhold til Danmarks klimaforpligtelser. Drivhusgasemissionen varierer meget fra år til år afhængig af elhandelen. Hvis der korrigeres for import og eksport, er der et samlet fald i udledning på 21 % i perioden Den primære årsag hertil, er en omlægning af den danske el- og varmeproduktion til mindre CO 2 -intensive brændsler som naturgas, og øget anvendelse af vedvarende energikilder. I forbindelse med Klimakonventionen og herunder Kyoto-protokollens reduktionsmål kan data for udledning dog ikke korrigeres for elhandel over grænserne. I den sammenhæng er det søjlerne for realiseret udledning, der er gældende. Fra el- og kraftvarmeproduktion er der sket en stigning i realiseret udledning på 27 % mellem 1990 og Stigningen kan forklares ved, at 2006 var et eksport år med en stor produktion, mens 1990 var et import år. Dok.løbenr /133

70 Figur 23 CO 2 -emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark. Prognosticeringen af det danske el- og kraftvarmesystem fra 2007 til 2016 er som nævnt foretaget i et lav- og et højprisforløb. Prognoserne for viser en gennemsnitlig CO 2 -emission på ca. 23 mio. ton pr. år i lavprisforløbet og ca. 32 mio. ton pr. år i højprisforløbet. Resultaterne på emissionssiden påvirkes primært af de forventede idriftsættelser af nye havvindmølleparker. For eksempel falder CO 2 -emissionerne med 1,2 % fra 2007 til 2016 ved lavprisforløbet, og med 5 % ved højprisforløbet. Prisen på CO 2 -kvoter vil øge omkostningerne på kraftværker, der fyrer med fossilt brændsel. Men da elprisen forventes øget tilsvarende, ændres produktionen og dermed CO 2 -emissionen ikke væsentligt. Øvrige drivhusgasser CO 2, er den mest betydende drivhusgas for den samlede danske udledning. Drivhusgasserne CH 4, N 2 O og SF 6 bidrager kun i mindre grad til udledningen. Den relative fordeling mellem drivhusgasser, omregnet til CO 2 -ækvivalenter, fremgår af Tabel 21. Udledning af SF 6 indgår ikke i de anvendte prognosemodeller. Det er derfor forudsat, at udledningen af dette stof holdes konstant på 2006-niveauet. Tabel 21 Relativ fordeling af drivhusgasser 2006 og /133 Dok.løbenr

71 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Som det fremgår af tabellen, er CO 2 langt den mest betydende drivhusgas i både høj- og lavprisforløbet. Den meget lille indbyrdes ændring mellem de forskellige drivhusgasser tilskrives brugen af mere CO 2 -intensivt kul i højprisforløbet. Der er metan og lattergasudledning ved afbrænding af såvel fossile brændsler som biobrændsler. Udledningen er i høj grad afhængig af teknologien. Langt den største metan udledning stammer fra uforbrændt naturgas fra gasmotoranlæg. Ud over uforbrændt naturgas på anlæg med naturgasmotor er der blandt andet et bidrag fra anvendelse af halm og træ. Den samlede udledning af metan fremgår af Figur 24. Figur 24 CH 4 -emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark. Lattergas er en særlig variant af NO x og dannes på samme måde som NO x. Den samlede udledning af N 2 O fremgår af Figur 25. Figur 25 N 2 O-emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark. Dok.løbenr /133

72 Fremskrivning af udledning af de enkelte drivhusgasser beskrives i det efterfølgende for hvert af de to produktionsområder. Østdanmark CO 2 Den realiserede emission steg fra 8,4 mio. ton i 2005 til 12,1 mio. ton i 2006, mens den udvekslingskorrigerede emission i samme periode var stort set uændret. CO 2 -emissionen er kraftigt korreleret med brændselsanvendelsen. Stigningen i den realiserede udledning afspejler således en øget produktion på centrale kraftværker baseret på kul. CO 2 -emissionen i det østdanske produktionsområde fremgår af Figur 26. Udvekslingskorrektionen er foretaget ved brøkmetoden. Figur 26 CO 2 -emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Østdanmark. I prognoseperiodens lavprisforløb falder de faktiske CO 2 -emissioner svagt fra 8,8 mio. ton i 2007 til 8,6 mio. ton i I højprisforløbet sker ligeledes et fald i den faktiske CO 2 -emission fra 14,4 mio. ton i 2006 til 12,9 mio. ton i Prisen på CO 2 -kvoter vil øge omkostningerne på kraftværker fyret med fossilt brændsel. Men da elprisen forventes øget tilsvarende, ændres produktionen, og dermed CO 2 -emissionen, ikke væsentligt. Østdanmark CH 4 (Metan) Den faktiske udledning af metan i Østdanmark var ca ton i 2006 mod ca ton i Metanudledningen i området forventes stabiliseret på et niveau på til ton om året i perioden , som det fremgår af Figur 27. Stigningen i udledningen af metan i perioden 1992 til 1997 er sket i takt med udbygningen af decentrale gasmotoranlæg. 70/133 Dok.løbenr

73 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Figur 27 CH 4 -emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Østdanmark. Østdanmark N 2 O (Lattergas) Den faktiske udledning af drivhusgassen N 2 O i Østdanmark var ca. 197 ton i 2006 mod ca. 147 ton i Faldet i N 2 O-emissionen fra 2004 til 2005 skyldes primært en nedjustering af emissionsfaktorerne for centrale kulfyrede kraftværker. Udledningen forventes konstant i prognoseperioden for fastholdte prisforløb, men der er nogen forskel mellem de to prisforløb, som skyldes en merudledning fra de centrale kraftværker i højprisforløbet. Historiske tal samt prognosetal for det østdanske område fremgår af Figur 28. Figur 28 N 2 O-emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Østdanmark. Vestdanmark CO 2 Den faktiske emission steg fra 12,5 mio. ton i 2005 til 16,2 mio. ton i 2006, mens den udvekslingskorrigerede emission i samme periode steg fra 11,9 mio. ton til 12,7 mio. ton. Stigningen i det vestdanske område skyldes ligesom i Østdanmark en markant øget produktion på de CO 2 -intensive kulfyrede kraftværker. CO 2 -emissionen i det vestdanske produktionsområde fremgår af Figur 29. Udvekslingskorrektion af de historiske tal er foretaget ved brøkmetoden. Dok.løbenr /133

74 Figur 29 CO 2 -emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Vestdanmark. Den udvekslingskorrigede CO 2 -emissionen er faldet med 22 % i samme periode som konsekvens af omlægningen af brændselsforbruget. Andelen af kul, der har en høj CO 2 -emissionsfaktor, er faldet, mens andelen af biobrændsler, der er CO 2 -neutrale samt af affald og naturgas, der har relativt lave CO 2 emissionsfaktorer, er steget. Prognoserne viser en CO 2 -emission på gennemsnitligt 14,2 mio. ton pr. år i lavprisforløbet og en CO 2 -emission på ca. 18,5 mio. ton pr. år i højprisforløbet. CO 2 -emissionerne er relativt stabile, dog med en svagt faldende tendens, hvilket skyldes, at produktionen på de kulfyrede værker er relativt stabil over årene. Vestdanmark CH 4 (Metan) Den faktiske udledning af metan i Vestdanmark var ca ton i 2006 mod ca ton i Metanudledningen ses således at være væsentligt højere i det vestdanske produktionsområde end i Østdanmark, hvilket skyldes den væsentligt kraftigere udbygning med decentrale gasmotoranlæg i Vestdanmark. Denne udbygning er årsagen til den meget kraftige stigning i udledningerne i perioden Der udledes mere CH 4 fra nyere forkammermotorer end fra de ældre motortyper, men det er først og fremmest selve idriftsættelsen af nye gasmotoranlæg, der har resulteret i den markante stigning i CH 4 - emissionen. 72/133 Dok.løbenr

75 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Figur 30 CH 4 -emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Vestdanmark. Metanudledningen i området forventes stabiliseret på et niveau på omkring ton om året i perioden , som det fremgår af Figur 30. Vestdanmark N 2 O (Lattergas) Den faktiske udledning af drivhusgassen N 2 O i Vestdanmark var ca. 236 ton i 2006 mod ca. 198 ton i 2005, variationer i de historiske tal afspejler importeksport variationerne. Udledningen forventes konstant i prognoseperioden for fastholdte prisforløb, men der er nogen forskel mellem de to prisforløb, som skyldes en merudledning fra de centrale kraftværker i højprisforløbet. Historiske tal samt prognosetal for det vestdanske område fremgår af Figur 31. Figur 31 N 2 O-emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Vestdanmark. Dok.løbenr /133

76 7.4.2 Forsurende gasser De sure gasser, SO 2 og NO x, danner i atmosfæren kemiske forbindelser med luftens vanddamp og bliver til syre, der herefter påvirker jordens miljø gennem regnen "syreregn". Udledningen fra el- og kraftvarmeproduktionen er gennem røgrensning nedbragt betydeligt siden Både SO 2 og NO X er underlagt kvoter. Kvoterne gælder kun for anlæg større end 25 MW el og er bindende indtil 2010 og foreløbige indtil Herefter er der regnet med en uændret kvote. SO 2 -kvoten gælder de faktiske emissioner, mens NO x -kvoten indtil videre omhandler udvekslingskorrigerede emissioner. Det skal bemærkes, at myndighederne fastsætter kvoter på landsplan, hvorefter kvoterne deles mellem de kvoteomfattede anlæg. De kvoteomfattede anlæg er som nævnt forudsat at overholde minimumkravene i Direktivet om store fyringsanlæg. I praksis kan anlægsejerne vælge enten at skrotte anlæggene, benytte sig af muligheden for begrænset drift indtil 2016 uden at reducere emissionerne, eller at renovere anlæggene og etablere miljøanlæg på disse. Vælges skrotning, begrænset drift eller etablering af miljøanlæg, vil det i alle tilfælde betyde lavere emission i perioden efter Producenterne skulle senest den 30. juni 2004 meddele myndighederne, hvilke anlæg, der skal have reduceret drift i perioden Fynsværkets blok 3 er det eneste anlæg, som er indmeldt i begrænset drift. Udledningen af svovldioxid Den faktiske og forventede udledning af SO 2 fra el- og kraftvarmeproduktion på landsplan fremgår af Figur 32. Figur 32 SO 2 -emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark. Den faktiske SO 2 -emission er faldet med ca. 91 % i perioden fra 1990 til Faldet i SO 2 -emissionen siden 1990 skyldes mindre anvendelse af kul, stigende anvendelse af naturgas, idriftsættelse af afsvovlingsanlæg på de centrale kraftværker samt anvendelsen af brændsler med lavere svovlindhold. Efter /133 Dok.løbenr

77 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk skyldes faldet specielt højere rensningsgrad på afsvovlingsanlæg og mindre drift på anlæg uden afsvovlingsanlæg som følge af svovlafgiften, der trådte i kraft i I 2003 og i 2006 blev SO 2 -emissionen forhøjet som følge af tøråret i Norden, og den deraf følgende produktion og eksport fra produktionsenheder uden svovlrensning. De fleste af de større kraftvarmeværker i Danmark er i dag udstyret med afsvovlingsanlæg. På mindre værker er der kun afsvovlingsanlæg på de affaldsfyrede kraftvarmeanlæg. SO 2 -emissionen ligger væsentligt under kvoten i både et højprisforløb og et lavprisforløb. El- og kraftvarmesektoren har således, med en forventet udledning i 2010 på mellem og ton, bidraget væsentligt til, at Danmark kan overholde sine internationale forpligtelser (NEC-direktivet og Göteborgprotokollen) i 2010 på en maksimal udledning på ton SO 2 [Ref. 11]. Indholdet af svovl i brændslerne kan variere, både hvad angår kul og olie, men også indholdet i biobrændslerne varierer. Emissionerne af svovldioxid vil derfor variere afhængigt af brændslets indhold af svovl. På de fleste af de større kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg foretages der løbende målinger af udledningen af svovldioxid. Historiske tidsserier for og forventningerne til udledningen af SO 2 i de to produktionsområder uddybes i det følgende. Østdanmark SO 2 Udledningen af SO 2 i det østdanske produktionsområde i perioden fremgår af Figur 33. Figur 33 SO 2 -emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Østdanmark. Emissionen af SO 2 har været jævnt faldende i perioden, 1990 var et år med megen import til området, mens emissionerne steg i årene 1993 og 1996 på grund af stor eksport. Forventningerne til perioden er en stabil udledning af SO 2 dog med nogen forskel mellem lav- og højprisforløb. I begge forløb vil de mindre anlæg, der ikke er omfattet af SO 2 -kvoter, bidrage med gennemsnitligt ton årligt, mens udledningen fra de store, kvoteomfattede Dok.løbenr /133

78 anlæg vil være gennemsnitligt ton i lavprisforløbet og ton i højprisforløbet. Den meget store forskel mellem de to prisforløb skyldes en betydelig produktion på ældre kraftværksblokke, der ikke er udrustede med afsvovlingsanlæg. Vestdanmark SO 2 Udledningen af SO 2 i det vestdanske produktionsområde i perioden fremgår af Figur 34. Figur 34 SO 2 -emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Vestdanmark. Emissionen af SO 2 i det vestdanske produktionsområde har ligesom i øst været jævnt faldende i perioden, også her ses variationer som følge af eludveksling. Forventningerne til perioden er ligeledes i vest en relativt stabil udledning af SO 2 dog med nogen forskel mellem lav- og højprisforløb. I begge forløb vil de mindre anlæg, der ikke er omfattet af SO 2 -kvoter, bidrage med gennemsnitligt ton årligt, mens udledningen fra de store, kvoteomfattede anlæg vil være gennemsnitligt ton i lavprisforløbet og ton i højprisforløbet. De store, kvoteomfattede produktionsanlæg vil fortsat stå for en betydelig andel af SO 2 -udledningen fra produktionsområderne. Således forventes de at stå for ca. 65 % af udledningen i både vest og i øst i lavprisforløbet, det vil sige, når der kun er tale om begrænset eksport fra områderne. I højprisforløbet stiger de store værkers andel til ca. 70 % af udledningen i Vestdanmark, mens andelen er helt oppe på knap 80 % i Østdanmark. Denne forskel skyldes primært, at der er relativt flere ældre produktionsenheder i Østdanmark uden afsvovlingsanlæg, end der er i Vestdanmark. 76/133 Dok.løbenr

79 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Udledningen af kvælstofoxider Den faktiske og forventede udledning af NO x fra el- og kraftvarmeproduktion på landsplan fremgår af Figur 35. Figur 35 Faktisk NO x -emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark. Den faktiske NO x -emission er faldet med ca. 46 % på landsplan i perioden fra 1990 til 2006, reduktionen har procentuelt været størst i Vestdanmark med et fald på 47 % i forhold til 1990, mens reduktionen har været på 44 % i Østdanmark. Faldet i NO x -emission siden 1990 skyldes indførelsen af NO x -reducerende tiltag (lav-no x -brændere og deno x -anlæg) på de centrale kraftværker. Brændselsomlægninger bidrager kun i begrænset grad til at reducere NO x, da der er betydelige udledninger af NO x fra f.eks. biomassefyrede decentrale anlæg. I henhold til NEC-direktivet og Göteborg-protokollen, er målet for Danmark at reducere udledningen af NO x til ton i 2010 [Ref. 11]. Energisektoren har historisk set bidraget med ca. 30 % af de samlede emissioner fra Danmark. Prognosen viser, at el- og kraftvarmesektoren samlet vil bidrage med en udledning på mellem og ton NO x i Det er tilladt at korrigere udledningen af NO x for udlandsudveksling i henhold til kvotebekendtgørelsen. Udviklingen i udvekslingskorrigerede udledninger af NO x samt forventningerne for prognoseperioden fremgår af Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.36. NO x -emissionerne i prognoseperioden påvirkes af, at nye NO x - begrænsende tiltag idriftsættes så Direktivet om store fyringsanlæg, der er gældende fra 2008, kan overholdes. Dok.løbenr /133

80 Figur 36 Udvekslingskorrigeret NO x -emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark. Af Figur 36 fremgår det, at den udvekslingskorrigerede NO x -emission fra anlæg større end 25 MW el vil ligge på et niveau tæt på den tilladte kvote. Således vil der også i de kommende år stilles store krav til de kvoteomfattede producenter, med henblik på at overholde kvoten. Små decentrale kraftvarmeværker, der ikke er omfattet af NO x -kvoten, bidrager betydeligt til NO x -emissionen. I slutningen af prognoseperioden repræsenterer de 34 % af den udvekslingskorrigerede NO x -emission. Samme værker forventes at udgøre 32 % og 26 % af den samlede udledning i henholdsvis lavpris- og højprisforløbet, jf. Figur 35. Historiske tidsserier for og forventningerne til udledningen af NO x i de to produktionsområder uddybes i det følgende. Østdanmark NO x Udledningen af NO x i det østdanske produktionsområde i perioden fremgår af Figur 37. Figur 37 NO x -emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Østdanmark. 78/133 Dok.løbenr

81 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Den faktiske NO x -emission i 2006 fra det østdanske produktionsområde var ton fra kvoteomfattede anlæg og ton fra ikke-kvoteomfattede anlæg, i alt ton. Emissionen af NO x har været faldende i perioden, 1990 var et år med megen import til området, mens emissionerne steg i årene 1996 og 2003 på grund af stor eksport. Forventningerne til perioden er, at der vil være en svag faldende tendens til udledningerne fra de store, kvoteomfattede anlæg, mens der er en svagt stigende tendens i tallene for udledning fra de mindre, ikke-kvoteomfattede anlæg. Samlet set ventes et svagt fald i den totale udledning i begge de to prisforløb, der er dog en betydelig forskel i den gennemsnitlige udledning mellem prisforløbene. Udledningen ventes således samlet at være i størrelsesordenen ton i lavprisforløbet, mens gennemsnittet stiger til ton i højprisforløbet som følge af øget eksport. Modsat SO 2 kan udledningen af NO x fortsat korrigeres for eludveksling med udlandet. Den udvekslingskorrigerede udledning af NO x i det østdanske produktionsområde i perioden fremgår af Figur 38. Figur 38 Udvekslingskorrigeret NO x -emission i Østdanmark. Den udvekslingskorrigerede NO x -emission forventes at ligge omkring ton i hele prognoseperioden. Dok.løbenr /133

82 Vestdanmark - NO x Udledningen af NO x i det vestdanske produktionsområde i perioden fremgår af Figur 39. Figur 39 NO x -emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Vestdanmark. Den faktiske NO x -emission i 2006 fra det vestdanske produktionsområde var ton fra kvoteomfattede anlæg og ton fra ikke-kvoteomfattede anlæg, i alt ton. Emissionen af NO x har vist en faldende tendens i perioden, men er meget følsom for udvekslingsforholdene. Forventningerne til perioden er, at der vil være et fald i udledningerne fra de store, kvoteomfattede anlæg i begyndelsen af perioden. Dette skyldes, at det ventes, at der vil være installeret deno x -anlæg på de anlæg, hvor der i dag ikke er NO x - rensning (Fynsværket og Studstrupværket), hvorefter al central produktion vil foregå på anlæg, der overholder kravene i bekendtgørelsen for store fyringsanlæg fra Den udvekslingskorrigerede udledning af NO x i det vestdanske produktionsområde i perioden fremgår af Figur 40. Korrigeres NO x -emissionen for elhandel, ses en faldende NO x -emission de første år og et mere stabilt emissionsniveau de sidste fem år. Faldet i begyndelsen af prognoseperioden ventes som nævnt yderligere installation af deno x -anlæg på de centrale enheder. 80/133 Dok.løbenr

83 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Figur 40 Udvekslingskorrigeret NO x -emission i Vestdanmark Øvrige emissioner Foruden drivhusgasser og forsurende gasser opgøres emissionerne af NMVOC, CO og partikler (TSP). Tidsserien for partikler går kun tilbage til år 2000, da datagrundlaget er utilstrækkeligt i årene før. Kulmonoxid CO Ved enhver forbrænding af carbon-holdige brændsler dannes der kuldioxid ved, at brændslets indhold af kulstof (C) reagerer med forbrændingsluftens indhold af ilt (O 2 ). En mindre del af brændslets indhold af kulstof vil dog blive udledt som kulmonooxid (CO), der senere omdannes til kuldioxid i atmosfæren. CO-emissionen fra elproduktion er steget væsentligt siden Den største stigning ligger i perioden og skyldes idriftsættelse af gasmotorbaseret kraftvarme. Stigningen i emissioner skyldes de meget ringere forbrændingsforhold i et motoranlæg, end de stabile og velkontrollerede forhold, der kan opnås i et stort kedelanlæg. CO-emissionen er således en af bagsiderne ved omlægningen til decentral naturgasanvendelse. Emissionen har ligget på et niveau på omkring ton siden 1996 og ventes stort set at forblive konstant i perioden afhængigt af udvekslingsforholdene. Dok.løbenr /133

84 Figur 41 CO-emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark. Uforbrændte organiske forbindelser NMVOC NMVOC (non-methane volatile organic compounds) er fællesbetegnelsen for flygtige kulbrinter og omfatter en række forskellige organiske stoffer, hvor metan er undtaget. Emissionerne af NMVOC fra el- og varmeproduktion skyldes udledning af uforbrændte NMVOC'er og fremkommer primært ved forbrænding i gasmotorer. Flygtige organiske forbindelser kan skade træer og planter og menneskers luftveje ved dannelse af smog. Stofferne er ikke direkte drivhusgasser, men er omfattet af Klimakonventionens opgørelser, fordi de øger dannelsen af troposfærisk ozon, det vil sige ozon i den nære atmosfære. Danmark og EU har tiltrådt Gøteborg-protokollen, og EU har med det såkaldte NEC-direktiv (National Emissions Ceilings) fra den 21. oktober 2001 fastlagt EUs mål for 2010 på 5,561 mio. ton VOC og det nye danske mål på ton VOC i Målet er ikke fordelt på sektorer. Figur 42 NMVOC-emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark. 82/133 Dok.løbenr

85 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Stigningen i udledningen af NMVOC (som det var tilfældet for CO) i perioden fra 1990 til 2000 er sket i takt med udbygningen med decentrale værker, hvor en stor del af disse er gasfyrede motoranlæg. På Figur 42 vises emissionen, som har været ganske stabil siden 1996, hvor gasmotor-baseret kraftvarme var udbygget til det nuværende niveau. I prognoseperioden forventes emissionerne stadig at holde sig stabile på samme niveau, og og lav- og højprisværdierne er næsten identiske, idet produktionen på de mindre decentrale motoranlæg er relativt konstant i begge prisforløb. Partikler Partikler stammer fra forbrænding af fast brændsel, såsom kul, affald og biomasse. De store produktionsanlæg har typisk installeret partikelfiltre, som fjerner størstedelen af emissionerne. Tidsserien for partikler går kun tilbage til år 2000, da datagrundlaget er utilstrækkeligt i årene før, og ses i Figur 43. Figur 43 Emission af partikler fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark. Stigningen i udledningen af partikler tilskrives omlægningen af Asnæsværkets blok 5 fra orimulsion til kul i 2003 samt en stigende eksport med maksimum i 2003, herefter falder udledningen igen. Såfremt tidsserien havde været længere, formodes den i lighed med kurverne for SO 2 og NO x at have vist en generel faldende tendens siden 1990 en konsekvens af teknologiske forbedringer på partikelfiltrene samt ikke mindst omlægningen til en øget produktion på naturgas og vindkraft. I prognoseforløbet er emissionerne stabile i lav- og højprisforløbet. Værdierne i højprisforløbet er ca. næsten det dobbelte af lavprisværdierne. De væsentligste kilder til partikelemission fra elproduktion er de centrale værker. Det skal dog ses i lyset af, at partikelemissionen fra elproduktion er meget lav i forhold til andre kilder, herunder brændeovne og vejtransport. Dok.løbenr /133

86 7.5 Restprodukter Restprodukter fremkommer som følge af energiproduktion fra anlæg fyrede med faste brændsler eller tung olie, det vil sige hovedsageligt på kul-, biomasse- og affaldsfyrede anlæg. Svær olie anvendes kun undtagelsesvis, og brugen af orimulsion er nu udfaset. De kulfyrede kraftværkers produktion resulterer i to hovedtyper restprodukter: - Flyveaske og slagge stammer fra mineralindholdet i de faste brændsler. - Fra indholdet af svovl i brændslerne dannes afsvovlingsprodukter (gips, TASP eller svovlsyre). Hovedparten af restprodukterne anvendes til cementindustri, byggeindustri samt til opfyldning, f.eks. havneopfyldning. De resterende restprodukter, som ikke kan nyttiggøres, deponeres. Nærmere om restprodukter findes i kapitel 11. Produktionen af restprodukter fra el- og kraftvarmeproduktionen i henholdsvis et lavprisforløb og et højprisforløb fremgår af Figur 44 og Figur 45. Figur 44 Produktion af restprodukter i Danmark i lavprisforløbet. 84/133 Dok.løbenr

87 Miljørapport Baggrundsrapport Energinet.dk Figur 45 Produktion af restprodukter i Danmark i højprisforløbet. Variationen i den historiske kurve afspejler ud over udvekslingsbestemte variationer reduktionen i mængden af kulflyveaske og slagge ved udbygning med vindkraft og omlægning af brændselsforbruget i den termiske produktion til naturgas og biomasse og ombygning af affaldsforbrændingsanlæggene til kraftvarmeproduktion i stedet for ren varmeproduktion. Med omlægningen følger således også en stigning i andelen af biomasse restprodukter. Mængden af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene er også blevet forøget, blandt andet på grund af de skærpede krav til rensning for sure gasser, men nok så meget også, at de restprodukter, der hele tiden har været til stede, i de tidlige år blev produceret på rene varmeproducerende anlæg og derfor ikke optrådte på kurven for kraftvarmeproduktion. I perioden forventes en ganske svag stigning i mængden af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg der ventes en svag stigning i affaldsmængden i det danske samfund. Der forventes ligeledes en svag stigning i mængden af restprodukter fra biomasse i takt med, at biomasseforliget fra 1993 endeligt ventes opfyldt i Dette gælder i såvel lav- som højprisforløbet, idet denne udvikling er afkoblet fra mulighederne for at eksportere el. Den største variation ses i produktionen af restprodukter fra de centrale kulfyrede anlæg (flyveaske, slagge, afsvovlingsprodukter) mellem højprisforløbet og lavprisforløbet. Også her viser prognosen i begge forløb en næsten konstant produktion, men med en meget stor forskel mellem de to forløb. Den årlige produktion af restprodukter fra kulbaserede anlæg er gennemsnitligt 0,98 mio. ton i lavprisforløbet i perioden , mens det ventes at være i størrelsesordenen 1,55 mio. ton i gennemsnit i højprisforløbet. Dok.løbenr /133

88 8. Temaer: Miljø og klima - fokus på CO 2 Den miljømålsætning, der først og fremmest præger udviklingen for energiområdet nu, er Danmarks internationale klimaforpligtelse under Kyoto-protokollen. I 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne var debatten, og dermed de reguleringsmæssige tiltag, domineret af forsurings problematikken og behovet for at reducere udledningerne af SO 2 og NO x. 8.1 Kyoto-målet Udledning af drivhusgasser som CO 2, metan og lattergas reguleres internationalt via FNs rammekonvention om "Klimaændringer". I 1997 blev der fastsat konkrete mål for industrilandenes udledning af drivhusgasser med vedtagelsen af Kyoto-protokollen [Ref. 15]. Kyoto-protokollen kunne først træde i kraft, da mindst 55 lande, med tilsammen mindst 55 % af verdens samlede udledning af CO 2 havde ratificeret protokollen. Danmark ratificerede Kyoto-protokollen i 2003, men den blev først bindende fra den 16. februar 2005 efter Ruslands ratificering i slutningen af Uden for aftalen står stadig lande som USA og Australien. I medfør af Kyoto-aftalen og EUs aftale om fordeling af den fælles reduktionsforpligtelse på 8 % i perioden , skal Danmark reducere sine drivhusgasemissioner med 21 % i 2010 sammenlignet med referenceåret Danmarks reduktionsforpligtigelser er blandt de største, jf. Figur 46. Figur 46 Byrdefordelingen mellem EU 15 lande i forhold til Kyoto-forpligtelserne. 86/133 Dok.løbenr