Fransk-dansk ordbogsprojekt indenfor pengemængdebegreber

Transkript

1 Fransk-dansk ordbogsprojekt indenfor pengemængdebegreber (uddrag) Pia Levring, HHÅ, 1998 Faglig indledning I et moderne samfund er vores økonomiske system baseret på tilliden til vores penge. Vi forventer, at vores penge bevarer deres værdi, hvilket betyder, at vi kan købe de samme varer og tjenester for det samme beløb. Dette er f.eks. årsagen til, at vi accepterer en fast månedsløn, fordi vi har tillid til, at pengene har den samme værdi hver måned. Det er derfor vigtigt for de pengepolitiske myndigheder (ofte stat og centralbank), at borgerne i et land bevarer tilliden til pengene. En mulighed for at bevare denne tillid er at sikre pengenes værdi ved at forsøge at kontrollere udbuddet af penge for at undgå, at der kommer for mange penge i omløb, hvilket skaber en risiko for inflation. Inflation medfører en forringelse af pengenes værdi, hvilket betyder, at der skal flere penge til at betale for de samme varer eller tjenester. For at undgå en sådan situation kan de pengepolitiske myndigheder (ofte Stat og centralbank) forsøge at styre udbuddet af penge ved at sikre, at der kun er så få penge i omløb, at de bevarer deres værdi. Pengemængden (masse monétaire) defineres som den samlede mængde af betalingsmidler (moyens de paiement) samt øvrige likvide midler, der hurtigt og uden omkostninger eller kursrisiko kan omveksles til betalingsmidler. Det er ikke blot sedler og mønter (monnaie fiduciaire), der kan anvendes til betaling af varer og tjenester, men også betaling med check eller betalingskort er accepteret. Desuden findes der en række indskud i f.eks. pengeinstitutter, der nemt kan laves om til rede penge eller kontopenge (monnaie scripturale), det drejer sig f.eks. om anfordringsindskud, indskud med opsigelsesvarsel osv. Inden de pengepolitiske myndigheder opgør pengemængden, skal de altså først afgøre, hvor grænsen mellem penge og ikke-penge går. Det drejer sig om at afgrænse likvide midler, der hurtigt og næsten omkostningsfrit og risikofrit kan omveksles til betalingsmidler. Borgerne i et samfund kan placere deres penge hos forskellige institutioner. Borger

2 Centralbank Pengeinstitutter Virksomheder Stat Andet Det er ikke alle disse placeringer, der er lige sikre med hensyn til kurs (kursen på aktier kan stige eller falde). Ligesom løbetiden kan være lang (statsobligationer), hvilket gør det umuligt hurtigt og omkostningsfrit at omveksle til betalingsmidler. Eller man kan have indskudt pengene på en konto med bundet løbetid med skattebegunstigelser f.eks. boligopsparingskonto, hvor man mister alle tildelte fordele, hvis man opsiger kontoen før udløbet af den fastsatte periode. Ved beregningen af pengemængden skal de pengepolitiske myndigheder kun medtage de placeringer, der opfylder kravene om, at de risikofrit og omkostningsfrit kan omveksles til betalingsmidler. Det varierer fra land til land, hvor borgerne har mulighed for at placere deres penge, idet de finansielle systemer og produkter ikke er ens i alle lande. Derfor varierer indholdet af pengemængden også fra land til land. Opgørelsen af pengemængden i Danmark I Danmark opgøres pengemængden på følgende måde: Sedler og mønter Anfordringsindskud Opsigelsesindskud Tidsindskud Kilde: Danmarks Nationalbank (1992): Beretning og regnskab 1991, tabel 13, Pia Levring Det ses, at den danske pengemængde består af fire hovedposter. Ved beregningen af pengemængden har Danmarks Nationalbank medtaget oplysninger fra pengeinstitutter (også filialer fra udenlandske pengeinstitutter i Danmark). Der medtages både indskud i kroner og i fremmed valuta. Dog medregnes generelt ikke indskud på særlige indlånsformer (konti, der er oprettet som følge af særlig lovgivning især skattebegunstigede opsparingsformer). Desuden har den medtaget egne oplysninger om seddel- og møntomløbet. Opgørelsen af pengemængde i Frankrig

3 I Frankrig opgøres pengemængden ved beregning af statistiske enheder kaldet monetære aggregater (agrégats monétaires). Monetære aggregater er flere monetære størrelser, der er integrerede i hinanden, jf. nedenstående illustration. M1 M2 M3 M4 Monnaies Billets Dépôts à vue en francs M2-M1 Livrets A et bleus Comptes d épargne-logement Comptes pour le développement industriel Livrets d épargne populaire Livrets soumis à l impôt M3-M2 Avoirs en devises étrangères Placements à terme Certificats de dépôt, bons des institutions et sociétés financières (BISF), bons à moyen terme négociables (BMTN) émis par les établissements de crédit Titres d OPCVM monétaires Parts de fonds communs de créances à moins de 5 ans M4-M3 Bons du Trésor Billets de trésorerie et bons à moyen terme négociables (BMTN) émis par les entreprises Banque de France (1997): Bulletin de la Banque de France (1996): Statistiques monétaires et financières annuelles s. 19 Det fremgår af ovenstående, at M4 er det største aggregat. M4 indeholder derfor M3, M2 og M1. Ligesom M3 indeholder M2 og M1 osv. Tallet efter M et angiver således, hvor bred pengemængden opfattes, hvor M1 er udtryk for pengemængden opfattet meget snævert, hvorimod M4 er pengemængden opfattet meget bredt. Dog er det aggregatet M3, der er valgt som den bedste repræsentant for den franske pengemængde. Der sættes således mål for udviklingen i den pengemængde, der er indeholdt i M3.

4 Udover at vise den samlede mængde af betalingsmidler, som borgerne har til rådighed, viser de forskellige monetære aggregater også udviklingen i borgernes præferencer med hensyn til placeringen af deres overskydende likviditet (opsparing). Beregningsgrundlaget for den franske pengemængde De franske monetære aggregater opgøres på grundlag af indberetninger fra flere forskellige finansielle institutioner og fra erhvervs- og handelsvirksomheder, hvilket kan illustreres ved hjælp af følgende illustration. Mulige anbringelser af overskydende likviditet i Frankrig, der medregnes i les agrégats monétaires Bons du Trésor négociables Bons du Trésor sur formule Placement à vue Dépôt à vue Le Trésor Monnaie fiduciaire Banque de France OPCVM OPCVM monétaires Dépôt à vue Banque AFB Agents non Fonds communs Placement à vue Caisses d épargne financiers de créances Parts de FCC Placement à terme Entreprises non financières Dépôt à vue La Poste Billets de trésorerie Placement à vue BMTN Placement à terme Etranger Institutions et sociétés spécialisées Dépôts en devises BISF Placements en devises BMTN Kilde : Pia Levring Det fremgår af ovenstående illustration, at der er en bred vifte af finansielle institutioner i Frankrig, der har indlån fra borgerne. Alle disse finansielle institutioner og virksomheder skal indberette oplysninger om indestående til Banque de France.

5 Forskelle mellem franske og danske pengemængdeopgørelser Forskellen mellem den franske og den danske opgørelse af pengemængden er ikke blot forskellen i de tilbudte produkter i den traditionelle pengeinstitutsektor, men også forskelle i hvilket finansielle institutioner, der har monetære passiver, som medregnes i pengemængden. Det fremgik af ovenstående illustration, at der også bliver medtaget oplysninger fra andre finansielle institutioner end Banque AFB og Caisses d épargne (disse to svarer ca. til pengeinstitutter i Danmark). Nedenfor vil nogle af produkterne i disse finansielle institutioner blive gennemgået samt enkelte af de finansielle institutioner. Det drejer sig om udvalgte produkter eller institutioner, som ikke findes i Danmark, eller som har nogle karakteristika, der ikke er kendte i Danmark. Bons du Trésor I nedenstående illustration ses en oversigt over forskellige former for statspapirer (bons du Trésor) i Frankrig. Det er kun de former for statspapirer, der er opstillet inden for kassen, der medregnes i den franske opstilling af monetære aggregater. Bons du Trésor Bons sur formules Bons en comptes courants Bons souscrits par les organismes internationaux Ne sont pas ouverts à tous Ouverts à tous les agents économiques. Les agents économiques. Sont négociables. Ne sont pas négociables, mais Seulement transmissibles par endos. Bons à intérêt progressif de Bons du Trésor négociables (BTN) 5 ans remboursables à partir de la fin du 3 ème mois. Bons à taux fixe et à intérêts annuels (BTAN) Bons à taux fixe et à intérêt précompté (BTF) Kilde : Les Notes bleus de Bercy du 1 er 15 avril og avril 1993, Pia Levring Der skal især fremhæves, at indlånsbeviser udstedt af den franske stat (bons sur formules) ikke tilbydes af den danske stat, og der er derfor tale om et kulturbundet produkt. Statsobligationer

6 indsat på kontokurantkonti i Banque de France (bons du Trésor en comptes courants) svarer til vores opfattelse af statspapirer. Statspapirer medregnes ikke i den danske pengemængde. Organismes de placement collectif en valeurs mobilières OPCVM Der findes flere typer af investeringsinstitutter (organisme de placement collectif en valeurs mobilières) i Frankrig end i Danmark. Investeringsforeninger (société d investissement à capital variable, fonds commun de placement) udsteder investeringsbeviser (action SICAV, part d un FCP) som bevis for et indskud i foreningen. Investeringsforeninger har flere muligheder for at investere pengene. De kan f.eks. investere i aktier og obligationer, både udenlandske og danske, eller de kan investere i korte papirer på pengemarkedet. Den enkelte investeringsforening kan være specialiseret i en bestemt form for investering f.eks. danske aktier. Man opretter afdelinger med hvert sit investeringskoncept i en investeringsforening for at gøre det overskueligt for den enkelte borger, der køber investeringsbeviser, at bestemme sit investeringsmål. Det har i længere tid været muligt at oprette pengemarkedsafdelinger i de franske investeringsforeninger, dvs. afdelinger, der er specialiserede i investeringer på det franske pengemarked. Det drejer sig om forholdsvis korte papirer, der medregnes i de franske monetære aggregater. Det er først blevet tilladt for de danske investeringsforeninger at oprette sådanne afdelinger fra januar Fonds commun de créances FCC De franske kreditinstitutter har mulighed for at omlægge deres lange fordringer til forholdsvis korte fordringer ved at samle dem i en pulje hos en specialoprettet enhed, der udsteder erhvervsobligationer (part d un fonds commun de créances) på grundlag af pengestrømmen fra de underliggende fordringer. Der er tale om et fænomen, der ikke er udbredt i Danmark. Princippet kan illustreres sådan: Kreditinstitut Pulje af homogene fordringer Specialeoprettet enhed

7 Erhvervsobligationer En pulje, der består af homogene fordringer med næsten identisk løbetid, betyder, at der vil indkomme en jævn, ensartet pengestrøm. Puljen overdrages til en specialoprettet enhed, der udsteder gældsbeviser på grundlag af pengestrømmen fra de underliggende aktiver (de homogen fordringer). De udstedte gældsbeviser har ofte form af erhvervsobligationer. Denne form for omlæggelse af fordringer sker for at trimme kreditinstituttets balance for lange fordringer, hvilket kan være en fordel, når kreditinstituttet f.eks. er underlagt bestemmelser for, hvor stor en procentdel af dets passiver, der må være bundet i udlån (kassereserver). Titres de créances négociables TCN Frankrig introducerede en række nye former for gældsbeviser i forbindelse med en reform af det franske pengemarked i Det drejer sig om gældsbeviser, der er omsættelige på et officielt marked (titres de créances négociables TCN). Titres de créances négociables dækker over standardiserede gældsbeviser, der er udstedt af forskellige finansielle enheder og erhvervsvirksomheder. Titres de créances négociables Certificat de dépôt Bon des institutions et Billet de trésorerie Bon à moyen terme négociable sociétés financières Vi kender de fleste typer af gældsbeviserne i Danmark, men det er ikke standardiserede produkter, der er defineret ved den samme lov, som det er tilfældet i Frankrig. Desuden udstedes der meget få certificates of deposit (certificat de dépôt) og commercial papers (billet de trésorerie) i Danmark. Det er vigtigt at bemærke, at så længe løbetiden er under et år, har gældsbeviserne forskellige betegnelser alt efter hvem, der har udstedt dem. Men hvis løbetiden er over et år og én dag, betegnes de alle mellemlang obligation (bon à moyen terme négociable BMTN). Certificat de dépôt Billet de trésorerie Bon à moyen terme négociable

8 Bon des institutions et sociétés financières Løbetid mellem 10 dage og et år Løbetid over et år og en dag