Projektgrundlag. - Billetautomater: Salg af togrejser i ETC

Transkript

1 Projektgrundlag - Billetautomater: Salg af togrejser i ETC Projektgruppe: Michael Hejselbak Bejer-Andersen [[email protected]] Emil Holmegaard [[email protected]] Flemming Max Jørgensen [[email protected]] Sven Aage Madsen [[email protected]] Thomas Nicky Thulesen [[email protected]] Vejleder: Lone Borgersen [[email protected]] Undervisningsinstitution: Syddansk Universitet - Teknisk Fakultet Kursus: DTSIP4-U1-F09: Statistik i programudvikling Projektperiode:

2 Indhold 1 Projektgrundlag Indledning Problemstilling Problemformulering Projektafgrænsning Mål og forventede resultater Metode Produkt og dokumentation Projektgruppens infrastruktur Ressourcer Personressourcer Udstyr og værktøjer Forventninger og successfaktorer Organisering Beslutningsproces Møder og arbejdstider Vejledning Overordnet referencelinieplan Dokumenter A Softwarespecifikationer 9 A.1 Brugsmønsterbeskrivelser A.2 Faktortabel A.3 Kravsporingsmatrice B Uddrag af semesterhåndbog 21 C Inceptionsdokument 29 D Tidsplan 61 2

3 Kapitel 1 Projektgrundlag 1.1 Indledning ETC er et datterselskab af et større engelsk firma der varetager en stor del af den interne trafik i England. ETC vandt statens udlicitering af togdrift, som eneste togoperatør vest for Storebælt. ETC ønsker at optimere sine salgskanaler med baggrund i en generelt alt for lille rentabilitet. ETC s salgskanaler omfatter betjente salgssteder, callcentre, netbutik, salg i tog og ca. 500 billetautomater. Det er ETC s mål at udvide salgskanalernes tilgængelighed samt at optimere de 500 billetautomater. ETC ønsker yderligere en let tilgængelig bestilling af billetter via mobile enheder. Dette tilgodeser både kunder og ETC s billetkontrollører. De 500 billetautomater, der er placeret på togstationerne rundt om i landet, er af forskellig oprindelse og dyre at vedligeholde. ETC ønsker derfor at alle billetautomater bliver ens og at de automatisk kan opdateres fra centralt hold. I bilag C på side 29 forefindes inceptionsdokumentet for ETC billetautomater. Et uddrag af semesterhåndbogen, for 4. semester Data-/Robotteknologi, findes i bilag B på side Problemstilling ETC ønsker at der fremstilles et IT-system, der giver bedre effektivitet med hensyn til drift og vedligeholdelse af billetautomater samt den nye salgskanal(via mobile enheder). ETC ønsker at systemet har følgende kvalitative egenskaber: enkelthed, ensartethed, tilgængelighed, effektivitet og fleksibilitet. 1.3 Problemformulering ETC har ud fra det fremstillede inceptionsdokument Billetautomater, forventning om at få fremstillet et IT-system, der promoverer deres salgskanaler, for at opnå større tilgængelighed og lettere betjening. Der forventes to nye elektroniske kanaler, billetautomater og mobile enheder, med hver deres specialisering. Billetautomaterne vil forefindes på samtlige stationer og afspejle det lokale salg i form af kvik-købs billet til de 10 mest benyttede stationer. Billetautomaterne skal gøre det muligt at vælge mellem forskellige sprog, de skal have en høj oppetid og fungere uafhængigt af ETC s centrale datanet. De mobile enheder skal ses som et supplement, og disse forventes desuden at blive brugt af togkontrollørerne fremadrettet. Det er højt prioriteret, at ETC forventer et IT-system, som fra centralt hold kan overvåge, opdatere og modtage data fra billetautomaterne. Overvågningen skal bl.a. kontrollere billetautomaternes driftstatus. Det er et krav at alle billetautomaterne kan opdateres samtidigt med nyt salgsprogrammel og takstdata. Det forventes at billetautomaterne akkumulerer og videresender salgstal ud fra 3

4 destinationer til senere statistiske forretningsorienterede mål. Desuden forventes det at systemet kan arbejde sammen med lokale trafikselskabers systemer, således det bliver muligt at købe rejser som involverer brug af lokale trafikselskaber. Brugsmønstermodellen (se figur 1.1) giver et umiddelbart indblik i det ønskede system. Figur 1.1: Brugsmønstermodel 1.4 Projektafgrænsning Hensigten med projektet er at udvikle en softwareprototype til afvikling på almindelige PC er. Prototypen vil demonstrere væsentlige aspekter af IT-systemet, samt give et stort læringsmæssigt udbytte. Det vurderes at projektet har et omfang, der gør en afgrænsning nødvendig for at overholde projektets tidshorisont. Ud fra faktortabellen (se tabel A.2 på side 16), indeholdende de ikke-funktionelle krav, udvælges de krav der har høj risiko og stor arkitekturmæssig signifikans. For at sikre et højt læringsmæssigt udbytte, vurderes det derfor at fagområderne vil blive dækket tilstrækkeligt af følgende ikke-funktionelle krav: F1 Hændelseslog F2 Dagsummer U3 Sprog R1 Drift ved systemnedbrud og lignende P1 Samtidig anvendelse af flere automater 4

5 S3 Softwarestyring på automat Krav med lav succesprioritet fravælges, da de ikke er essentielle for en repræsentiv prototype i forhold til ETC s ønsker. De udvalgte krav afdækkes i en vis udstrækning af brugsmønstrene markeret med gråt i tabel 1.4. ID: Brugsmønster 01 Start opdatering af klient-software og data 02 Opsætning af konfigurationsfil 03 Opdatering af software på billetautomater 04 Opdatering af data på billetautomaterne 05 Valg af sprog på billetautomat 06* Hjælp og vejledning 07* Køb af rejser 08* Almindeligt køb af billet 09* Kvik-køb af billet 10 Pladsbestilling 11* Afhentning af bestilte varer 12* Annullering af bestilte varer 13* Betaling 14* Udstedelse af tilgodebevis 15 Indrapportering af logning vedrørende billetsalg 16 Tilføjelse af sprogpakke på billetautomat 17 Fjernelse af sprogpakke fra billetautomat 18 Ændring af sprogpakke 19 Generer ledelsesstatistik Tabel 1.1: Oversigt over de brugsmønstre der vedrører emner som ønskes behandlet. De ID-numre der er markeret med *, er behandlet i inceptionsdokumentet Funktionaliteter som eksempelvis betaling og inddragelse af andre regionale trafikselskabers systemer udelades, idet disse vil være for omfattende af hensyn til projektperiodens længde. 1.5 Mål og forventede resultater Målet med projektet er at der bliver udarbejdet en prototype ud fra de, i projektafgrænsningen, valgte brugsmønstre på baggrund af de ikke-funktionelle krav. Systemet skal være distribueret, og der skal anvendes statistiske modeller i selve softwareløsningen. Der er fokus på design af en forståelig, vedligeholdelsesvenlig og skalerbar softwarearkitektur. I forbindelse med arktitekturmæssige valg, stræbes der efter at dokumentere fordele og ulemper, samt eventuelle mulige alternativer. ETC s mål med det udviklede system er at aflaste de betjente salgssteder, og øge servicen på ubetjente stationer. Billetautomaterne skal være nemme at vedligeholde for ETC s personale, og enkle for brugerne at benytte. Dermed opfyldes både semestermålene og ETC s mål med systemet. 1.6 Metode Under dette projekt, vil projektstyringen være den agile metode scrum. Principperne for scrum er vist på figur 1.2(a). Udover at benytte scrum, vil også Unified Process(UP) blive 5

6 benyttet. UP-metodikken er vist på figur 1.2(b). Måden hvorpå de to systemudviklingsmetoder, vil blive anvendt, er at scrum er den overordnede styreform. Et sprint i scrum, vil mere eller mindre svare til en iteration i UP, hvor UP-disciplinerne vil blive anvendt på indholdet fra sprintbackloggen. (a) Oversigt over tankegangen i scrum. (b) Oversigt over arbejdsmængden i forskellige faser og discipliner i Unified Process. Figur 1.2: De to systemudviklingsmetoder, UP og scrum. Hver sprint i scrum, vil have forskellig varighed, afhængig af hvordan undervisningsplanen på 4. semester datateknologi er. I de enkelte sprints, vil det være elaborationsfasen fra UP, som vil blive bearbejdet. Der vil blive benyttet disciplinerne fra UP, da denne arbejdsform er kendt fra tidligere. I og med der benyttes scrum, til den overordnede projektstyring, vil det efter hvert sprint blive overvejet hvad der skal ske i det videre forløb. Det forventes at der kan nås tre sprints i projektperioden. Da der benyttes UP, medfører dette også at projekt vil være risikostyret, arkitekturcentrisk og brugsmønsterorienteret. Dette giver sig udtryk i den måde hvorpå projektafgrænsningen er lavet, altså ud fra en faktortabel, hvor ikke-funktionelle krav er vurderet ud fra deres arkitekturmæssige betydning, succesprioritet og risiko. Ligeledes vil sprintbackloggen blive sammensat ud fra lignende betragtninger. 1.7 Produkt og dokumentation Produktet af projektarbejdet vil dels være rapporten, og dels en prototype af det ønskede system. Rapporten vil dokumentere projektarbejdet samt udvalgte artefakter. Rapporten forventes opbygget med blandt andet indledning og beskrivelse af de valgte procesmodeller, resultatdel samt konklusion og perspektivering. Desuden forventes det at rapporten vil indeholde beskrivelse af støttediscipliner såsom versionsstyring og udviklingsmiljø. Det udviklede system vil blive dokumenteret ved hjælp af rapporten og javadoc. 6

7 1.8 Projektgruppens infrastruktur Ressourcer Til løsning af projektet er der en række ressourcer til rådighed. Disse vil der kort blive redegjort for her Personressourcer Projektgruppen består af fem medlemmer: Michael H. Bejer-Andersen, Emil Holmegaard, Flemming M. Jørgensen, Thomas N. Thulesen, samt Sven Aage Madsen. Projektet strækker sig tidsmæssigt over 15 uger, og det tilstræbes at hvert medlem samlet benytter timer på projektet. Gruppens tilknyttede vejleder er Lone Borgersen Udstyr og værktøjer Egne computere vil primært blive benyttet. Systemet vil blive udviklet i Java SE 1.6, hvor Eclipse vil blive benyttet som udviklingsmiljø. Til versionsstyring benyttes Subversion, og JUnit forventes benyttet til test. Programmet SmartDraw benyttes til konstruktion af UMLdiagrammer til brug i rapporten. Til udfærdigelse af rapporten benyttes LATEX. Almindelige Office-programmer såsom Word og Excel vil blive anvendt hvor dette antages for mest praktisk. Til udarbejdelse af statistiske modeller forventes MATLAB og R benyttet. Gruppen har fået stillet grupperum E210B til rådighed under projektforløbet Forventninger og successfaktorer Det forventes at opnå erfaring i anvendelse af den agile systemudviklingsmetode scrum. Desuden ønskes en god forståelse for distribuerede softwaresystemer, grundlæggende softwarearkitektur og konstruktion, samt at kunne benytte statistiske modeller i applikationer Organisering Gruppen har valgt en flad gruppestruktur, hvor gruppestrukturen er demokratisk, og uden nogen egentlig projektleder. Der vil dog være en scrummaster til scrummøderne. Det tilstræbes at alle medlemmer af gruppen når at være scrummaster. Scrummasteren vælges for en periode der omtrent svarer til halvdelen af et sprint, da der forventes udført tre sprints i projektet. Referent, ordstyrer osv. vælges på frivillig basis. Opdatering af tidsplan udføres af Flemming Beslutningsproces Alle beslutninger i gruppen træffes efter flertallets ønske, så vidt dette er muligt. Gruppen mener selv at den vil være i stand til at løse evt. konflikter internt. Skulle dette imod forventning ikke kunne lade sig gøre, inddrages vejlederen Møder og arbejdstider Der er aftalt et fast ugentligt internt gruppemøde, samt daglige scrummøder af ca. et kvarters varighed. Dog afholdes scrummøder kun på dage med projektarbejde. Som udgangspunkt laves der projektarbejde på alle undervisningsfrie dage samt torsdag eftermiddag. Det tilstræbes at weekendarbejde og arbejde i ferier undgås. 7

8 1.8.8 Vejledning Der er som udgangspunkt aftalt et fast ugentligt vejledermøde, onsdage kl Til vejledermøderne vil der foreligge en dagsorden, og der vil blive skrevet referat. Mødeleder vælges fra gang til gang, ligeledes skiftes der til at være referent. Der foreligger en vejlederkontrakt mellem gruppen og vejleder Lone Borgersen Overordnet referencelinieplan Projektet har følgende overordnede milepæle: 11. Februar 2009 Gruppe dannet 11. Marts 2009 Projektgrundlag godkendt 5. April sprint afsluttet 15. April 2009 Grupperepresentantmøde 5. Maj sprint afsluttet 13. Maj sprint afsluttet 13. Maj 2009 Projektmål opnået 29. Maj 2009 Aflevering af projektrapport Tabel 1.2: Projektets overordnede milepæle. 1.9 Dokumenter Til opbevaring af gruppens dokumenter, benyttes Blackboard. På Blackboard er der endvidere mulighed for at benytte forskellige værktøjer til gruppearbejdetsåsom , meddelelser, forum og kalender. Der benyttes etversionsstyringsværktøj, til at håndtere kildekode og diverse dokumenter,derved undgås dubletter og synkroniseringsproblemer. 8

9 Bilag A Softwarespecifikationer A.1 Brugsmønsterbeskrivelser Brugsmønster: Start opdatering af klientsoftware og data ID: 01 Aktører: Tid, Administrator Formål: At starte opdatering af software og data på billetautomater. Oversigt: Ved ny software/konfiguration til billetautomater, kan installationen foretages fra centralt hold. Administratoren igangsætter installationen. Ved tidsbestemte opdateringer (fx takster og lignende) startes opdateringen automatisk. Opdateringen kan omfatte destinationer, billettyper, kundekategorier, regionale forhold, samt softwareopdatering. Opdateringen bør ske uden brugerne af billetautomaterne bemærker dette. Fra centralt hold, håndteres hvilke softwareversioner de enkelte billetautomater har. Reference: R2 Driftssikkerhed, S1 Fremtidig variation af Køb af rejse, S2 Regional tilpasning, S3 Softwarestyring på automat, +1 Software Brugsmønster: Opsætning af konfigurationsfil ID: 02 Aktører: Administrator Formål: Oversigt: Reference: At opsætte konfigurationsfiler til individuelle billetautomater, på forskellige togstationer. F3 Stamoplysninger, U3 Sprog, S1 Fremtidig variation af Køb af rejse, S2 Regional tilpasning, S3 Softwarestyring på automat, +1 Software 9

10 Brugsmønster: Opdatering af software på billetautomater ID: 03 Aktører: Tid, Administrator Formål: At kunne opdatere softwaren på billetautomaterne samt udrulle software på nye klienter. Oversigt: Se brugsmønsteret #01 Start opdatering af klient-software og data. Reference: R2 Driftssikkerhed, S1 Fremtidig variation af Køb af rejse, S2 Regional tilpasning, S3 Softwarestyring på automat, +1 Software Brugsmønster: Opdatering af data på billetautomaterne ID: 04 Aktører: Tid, Administrator Formål: At kunne opdatere billetpriser, destinationer og lignende informationer på billetautomaterne. Oversigt: Se brugsmønster #01 Start opdatering af klientsoftware og data. Yderligere ønskes der mulighed for at differentiere data ud fra lokale forhold. Reference: R1 Drift ved systemnedbrud og lignende, S1 Fremtidig variation af Køb af rejse, S2 Regional tilpasning, S3 Softwarestyring på automat, +1 Software Brugsmønster: Valg af sprog på billetautomat ID: 05 Aktører: Kunde Formål: At give mulighed for brugertilpasning. Oversigt: Når kunden ønsker at betjene en billetautomat, kan der vælges mellem flere sprog for menuer og lignende. Dansk er standardvalg. Reference: U3 Sprog, +1 Software Brugsmønster: Hjælp og vejledning ID: 06 Aktører: Kunde Formål: Oversigt: Reference: At give hjælp og vejledning i benyttelse af billetautomaten. U1 Effektiv betjening, U2 Personalisering, U3 Sprog, U4 Kort ekspeditionstid, U5 Betjeningsformer, +1 Software 10

11 Brugsmønster: Køb af rejser ID: 07 Aktører: Kunde Formål: At købe en eller flere billetter. Oversigt: En billetautomat kan benyttes til køb af en rejse. Købet af en rejse kan fx bestå i et enkeltstående køb af en billet, men kan også være sammensat af flere uafhængige delkøb. Kunden kan vælge mellem: Køb af billet (almindeligt køb eller kvik-køb) (beskrevet i brugsmønstrene #08 Almindeligt køb af billet og #09 Kvik-køb af billet ). Afhentning af bestilt produkt (beskrevet i brugsmønstret #11 Afhentning af bestilte varer ). Annullering af bestilt produkt (beskrevet i brugsmønstret #12 Annullering af bestilte varer ). Reference: Når en kunde har bestemt sin rejse, præsenteres den samlet for kunden til godkendelse, hvorefter betaling eller evt. udstedelse af tilgodebevis gennemføres (beskrevet i brugsmønstrene #13 Betaling og #14 Udstedelse af tilgodebevis ). Som afslutning får kunden udleveret det eller de købte produkter fra billetautomaten. F1 Hændelseslog, F2 Dagsummer, U1 Effektiv betjening, U2 Personalisering, U3 Sprog, U4 Kort ekspeditionstid, U5 Betjeningsformer, U6 Destinationer på skærm, R1 Drift ved systemnedbrud og lignende, P1 Samtidig anvendelse af flere automater, S1 Fremtidig variation af Køb af rejse, +1 Software, +2 Løbende overførsel af data til et centralt databasesystem 11

12 Brugsmønster: Almindeligt køb af billet ID: 08 Aktører: Kunde Formål: At købe en billet. Oversigt: Kunden vælger en billet ved et frit valg mellem destination, billettype, serviceniveau, kundekategori og antal. Kunden bliver præsenteret for følgende standardvalg: Billettype: Enkelt Serviceniveau: Standard Kundekategori: Voksen Antal: 1 Reference: Når kunden har fastsat sit billetkøb vises oplysninger om købet, for kunden til godkendelse. udvider Brugsmønsteret #07 Køb af rejser. Brugsmønster: Kvik-køb af billet ID: 09 Aktører: Kunde Formål: At købe en eller flere billetter. Oversigt: Kunden vælger en billet ved et frit valg mellem Top-10 listens destinationer, billettype, serviceniveau, kundekategori og antal. Kunden bliver præsenteret for følgende standardvalg: Billettype: Enkelt Serviceniveau: Standard Kundekategori: Voksen Antal: 1 Reference: Når kunden har fastsat sit billetkøb vises oplysninger om købet, for kunden til godkendelse. udvider Brugsmønsteret #07 Køb af rejser. U6 Destinationer på skærm Brugsmønster: Pladsbestilling ID: 10 Aktører: Kunde Formål: At kunne bestille en bestemt plads i toget. Oversigt: Reference: udvider Brugsmønsteret #07 Køb af rejser. 12

13 Brugsmønster: Afhentning af bestilte varer ID: 11 Aktører: Kunde Formål: At afhente en bestilling bestående af et eller flere produkter. Oversigt: Et eller flere produkter som er bestilt på forhånd afhentes ved angivelse af booking-nr for bestillingen. Når kunden har opgivet booking-nr, vises oplysninger om det eller de bestilte produkter for kunden til godkendelse. Reference: udvider Brugsmønstret #07 Køb af rejser. Brugsmønster: Annullering af bestilte varer ID: 12 Aktører: Kunde Formål: At annullere købet af en rejse og/eller en bestilling helt eller delvist. Oversigt: Et produkt som er bestilt og som ikke er afhentet kan annulleres helt eller delvist ved angivelse af booking-nr. Når kunden har opgivet booking-nr, vises oplysninger om det eller de bestilte produkter (herunder status). Kunden kan dernæst annullere hele bestillingen eller dele af den. Hvis bestillingen er betalt på forhånd, får kunden et tilgodehavende. I annulleringen kan også indgå de bestillinger, der aktuelt er udført på billetautomaten. Reference: udvider Brugsmønsteret #07 Køb af rejser. 13

14 Brugsmønster: Betaling ID: 13 Aktører: Kunde Formål: At betale et køb af en rejse. Betaling kan ske vha. Dankort/kreditkort eller mønter. Oversigt: De produkter, der bliver købt på billetautomaten, skal kunne betales med enten mønter, betalingskort eller kreditkort. Det skal ikke være muligt at kunne betale med en kombination af mønter og kort ved det samme køb. Billetautomaten skal kune modtage de danske mønttyper: 50 øre, 1 kr., 2 kr., 5 kr., 10 kr. og 20 kr. Billetautomaten skal for hvert møntindkast vise, hvor meget der mangler at blive betalt af billetprisen. Der skal kunne betales med magnetstribe- og chipkort. Billetautomaten skal først anmode om indstikning af kortet, efter at kunden har valgt produkt. Det skal være muligt af fravælge kvitteringen. Reference: udvider Brugsmønsteret #07 Køb af rejser. Brugsmønster: Udstedelse af tilgodebevis ID: 14 Aktører: Kunde Formål: At udstede et tilgodebevis. Oversigt: Reference: udvider Brugsmønsteret #07 Køb af rejser. Brugsmønster: Indrapportering af logning vedrørende billetsalg ID: 15 Aktører: Kunde, Tid Formål: At indsende akkumuleret logning til centralt hold. Oversigt: Logning indrapporteres til det centrale databasesystem, såfremt der er forbindelse til dette. Hvis en billetautomat har mistet forbindelsen til det centrale databasesystem, opsamles logningen lokalt, indtil der igen er forbindelse. Reference: F1 Hændelseslog, F2 Dagsummer, F3 Stamoplysninger, R1 Drift ved systemnedbrud og lignende, P1 Samtidig anvendelse af flere automater, +1 Software, +2 Løbende overførsel af data til et centralt databasesystem 14

15 Brugsmønster: Tilføjelse af sprogpakke på billetautomat ID: 16 Aktører: Administrator Formål: Mulighed for at tilføje flere sprog til billetautomaterne. Oversigt: Reference: Brugsmønster #01 Start opdatering af klientsoftware og data. U3 Sprog, +1 Software Brugsmønster: Fjernelse af sprogpakke fra billetautomat ID: 17 Aktører: Administrator Formål: Mulighed for at fjerne et sprog fra billetautomaterne. Oversigt: Reference: Brugsmønster #01 Start opdatering af klientsoftware og data. U3 Sprog, +1 Software Brugsmønster: Ændring af sprogpakke ID: 18 Aktører: Administrator Formål: Oversigt: Reference: Mulighed for at ændre en sprogpakke på billetautomaterne. Brugsmønster #01 Start opdatering af klientsoftware og data. U3 Sprog, +1 Software Brugsmønster: Generer ledelsesstatistik ID: 19 Aktører: ETC s ledelse Formål: At fremstille ønsket statistik over systemets brug. Oversigt: Reference: Bilag 2 i inceptionsdokument. F1 Hændelseslog, F2 Dagsummer, F3 Stamoplysninger, R2 Driftssikkerhed,+1 Software 15

16 A.2 Faktortabel Faktor og Kvalitetsscenarie Fleksibilitet og fremtidig udvikling Betydning Succesprioritet Funktionalitet (Functionality) F1 Hændelseslog Det skal være muligt i en log på billetautomaten at se alle transaktioner i forbindelse med et rejsekøb og tidspunktet for disse transaktioner. F2 Dagsummer At kunne registrere billetautomaters omsætning (dagsummer) og betalinger centralt. Se specifikke krav i inceptionsdokument s. 18 og 25 (bilag C). F3 Stamoplysninger For hver billetautomat skal det være muligt at angive en række stamoplysninger: gyldighedsperiode, region, samarbejdspartnere, betalingskorttyper, billetautomatnummer, pinkodeterminalnr, billetautomat tlf. nr., stationsnr. Se inceptionsdokument s (bilag C). Anvendelighed (Usability) U1 Effektiv betjening Billetautomaten skal være hurtig og nem at betjene. Hændelseslog for billetautomater gemmes så vidt muligt i det centrale databasesystem. Er der ingen forbindelse til dette system, gemmes loggen lokalt indtil der igen er forbindelse. Stor betydning for ETC, i forbindelse med sikkerhed og dokumentation af betalinger. Mellem betydning for softwarearkitektur. Se F1 Hændelseslog. Vigtigt for ETC i forbindelse med bogføring. Mellem betydning for softwarearkitektur. Dette er nødvendigt at implementere for at kunne lave fyldestgørende logning, samt sikre billetautomatens almindelig funktionalitet. Menuer o.lign. gøres intuitivt enkle og hurtige at betjene. På et senere stadie kunne det være en mulighed at tilegne sig større viden omkring brugervenlighed, eller få hælp til dette fra tredjepart. Vigtig for ETC i forbindelse med logning og opsætning af billetautomater. Lille softwarearkitekturmæssig betydning. Stor betydning for kundevenligheden i ETC. Stor softwarearkitekturmæssig betydning, idet data skal være klar når de skal bruges, og der derved ikke opleves unødigt lange svartider i systemet. Risiko Høj Middel Høj Middel Høj Lav Høj Lav Fortsættes.. 16

17 Faktor og Kvalitetsscenarie Fleksibilitet og fremtidig udvikling Betydning Succesprioritet Risiko Lav Høj U2 Personalisering Det skal være muligt at give kunden en personlig kode til billetautomaterne, så kunden kan få en individuel behandling af en billetautomat, som kender kundens normale rejsemønster (fx den foretrukne rejse). U3 Sprog Kunden skal kunne vælge mellem dansk (standard), engelsk eller tysk. Der skal være mulighed for udvidelse til valg mellem flere sprog. U4 Kort ekspeditionstid Ekspeditionstiden skal være kort, men ikke nødvendigvis ens per ekspedition. U5 Betjeningsformer Det skal være muligt at vælge mellem en kvik-betjening eller en vejledt betjening. U6 Destinationer på skærm Kunden skal kunne angive sin destination ved valg af stationsnavn. Destinationen kan fx vælges ud fra en alfabetisk liste hvor de 10 mest benyttede destinationer står øverst. Kravet forventes opfyldt sent i forløbet. Mindre betydning for ETC. Ekstra avanceret service for kunder der ønsker dette. Mellem softwarearkitekturmæssig betydning. Der vil være mulighed for valg af dansk, engelsk eller tysk, samt opdatering af sprog. Senere vil det med stor sandsynlighed være nødvendigt at tilføje mulighed for tilføjelse, ændring og fjernelse Det er vigtigt for kundevenligheden i ETC, at det er muligt at vælge flere forskellige sprog. Det er vigtigt at tage højde for valg af forskellige sprog i forbindelse med udarbejdelse af softwarearkitektur. af sprogpakker. Dette løses vha. Kvik-køb af billet. Meget vigtigt for ETC, da kundernes Vejledt betjening implementeres sidst i forløbet. Destinationen kan vælges fra en oversigt over de 10 mest brugte destinationer. Ønskes andre stationer vil der være mulighed for at vælge et begyndelsesbogstav, og dernæst den ønskede station. ventetid skal forsøges minimeret mest muligt. Softwarerkitekturen skal således give anledning til en fornuftig ydeevne i systemet. Stor betydning for ETC, idet dette vil gøre det muligt at have færre betjente salgssteder. Mindre softwarearkitekturmæssig betydning. Vigtig for ETC, i forbindelse med hurtig og effektiv udnyttelse af billetautomater. Af mindre betydning for softwarearkitektur. Middel Middel Høj Middel Middel Lav Høj Lav Fortsættes.. 17

18 Faktor og Kvalitetsscenarie Fleksibilitet og fremtidig udvikling Betydning Succesprioritet Risiko Lav Middel U7 Øve i brug af billetautomat Det skal være muligt for kunder og ETC s personale at øve sig i brugen af billetautomaten i et sandkassemiljø. Dette skal kunne gøres via internettet. Pålidelighed (Reliability) R1 Drift ved systemnedbrud o.lign. Billetautomaten skal kunne sælge billetter når der mangler forbindelse til det centrale databasesystem, ved lange svartider el. lign. Efter forbindelsen er genetableret, skal nødvendige transaktioner til det centrale databasesystem gennemføres. R2 Driftssikkerhed Billetutomatkonceptet skal være driftssikkert. En billetautomat må højst være ude af funktion i sammenlagt 6 timer om måneden. Ydeevne (Performance) P1 Samtidig anvendelse af flere billetautomater Flere billetautomater skal samtidigt kunne anvendes og indrapportere til det centrale databasesystem. Der må i den Kravet opfyldes sent i forløbet. Mindre betydning for ETC, idet billetautomaterne forventes at være nemme at benytte uden forudgående træning. Mindre betydning for softwarearkitekturen. Systemet implementeres så det er muligt at købe billet ved systemnedbrud. Der implementeres mulighed for at lave statistik over oppetiden. Dette vil kunne bruges til at dokumentere at systemet er tilstrækkeligt stabilt, efter systemet er sat i drift. I den forbindelse skal overvågning og redundans overvejes. Det sikres at systemet kan håndtere flere samtidige billetautomater. Samtidigt skal systemet være så effektivt, at der ikke opstår ventetid ved mange samtidige brugere. forbindelse ikke opstå ventetid. Integration, vedligeholdelse og flytbarhed (Supportability) S1 Fremtidig variation af Køb af Rejse Køb af Rejse skal kunne ændres, fx mht. destinationer, billettyper, kundekategorier o.lign. Det vil være muligt at opdatere disse data fra centralt hold. Meget vigtigt for kundevenlighed, og sikkerhed. Stor betydning for softwarearkitektur. Vigtigt for ETC, da billetautomaterne skal være driftssikre. Softwarearkitekturen skal designes så systemet bliver stabilt. Meget vigtig for ETC. Meget vigtigt for softwarearkitektur. Meget vigtig for ECT. Meget vigtigt for softwarearkitektur. Høj Høj Høj Høj Høj Høj Høj Høj Fortsættes.. 18

19 Faktor og Kvalitetsscenarie Fleksibilitet og fremtidig udvikling Betydning Succesprioritet Risiko Middel Høj S2 Regional tilpasning Det skal være muligt at tilpasse billetautomaten til regionale vilkår. S3 Softwarestyring på billetautomat Det skal være muligt at opgradere billetautomaterne on-line med nye data og nyt programmel. Det skal herunder være muligt at føre en log over softwareversioner og dataversioner m.m. på hver billetautomat. Betingelser (+) +1 Software Systemet skal udvikles vha. Java og MySQL. +2 Løbende overførsel af data til et centralt databasesystem. Vha. dataset der kan opdateres fra centralt hold, vil det være muligt at tilpasse billetautomaterne til regionale forhold. Det vil være muligt at opdatere data, samt software fra centralt hold. Der er ikke umiddelbart muligt at ændre programmeringssprog på et senere tidspunkt. Der tilstræbes databaseuafhængighed, således der er mulighed for at skifte databaseteknologi. Data sendes til det centrale databasesystem såfremt der ikke opstår ventetider herved. Er det ikke muligt at etablere forbindelse til det centrale databasesystem, eller er svartiderne for lange, gemmes dataene midlertidigt lokalt. Vigtigt for brugervenligheden Vigtigt for softwarearkitektur. Meget vigtig for ETC, idet dette kan forhindre omkostninger ved manuelt at opdatere billetautomater. Meget vigtig for udarbejdelse af systemarkitektur. Kravet er vigtigt for ETC. Vigtigt for softwarearkitektur. Vigtigt for at sikre data mod hærværk på billetautomater, strømafbrydelser o.lign. Vigtigt for softwarearkitektur. Høj Høj Høj Høj Høj Høj 19

20 A.3 Kravsporingsmatrice Brugsmønster id Krav F1 Hændelseslog x x x F2 Dagsummer x x x F3 Stamoplysninger x - U1 Effektiv betjening x x U2 Personalisering x x U3 Sprog x x x x x x U4 Kort ekspeditionstid x x U5 Betjeningsformer x x U6 Destinationer på skærm x U7 Øve i brug af automat R1 Drift ved systemnedbrud og lignende x x x x R2 Driftssikkerhed x x P1 Samtidig anvendelse af flere automater S1 Fremtidig variation af Køb af rejse x x x x x S2 Regional tilpasning x x x x S3 Softwarestyring på automat x x x x Tabel A.21: Kravsporingsmatrice, hvor brugsmønstre kobles sammen med de krav der opfyldes. Et x betyder at kravet er indeholdt i brugsmønstret og - betyder at kravet er indeholdt i det udvidede brugsmønster. 20

21 Bilag B Uddrag af semesterhåndbog 21

22 SEMESTERHÅNDBOG - FORÅRET 2009 AKTIVITET: PROJEKT (PRO) MÅLSÆTNING: at den studerende opnår kompetence til systematisk og disciplineret at planlægge og gennemføre et softwareudviklingsprojekt, som resulterer i en softwareløsning, som har et begrundet design og bestemte målbare kvalitetsegenskaber er distribueret og hvor der er anvendt statistiske modeller til analyse og vurdering af softwareløsningens kvalitet, eller på anden måde er anvendt statistiske modeller i softwareløsningen MÅLBESKRIVELSE: den studerende forventes at kunne gennemføre etablering af et projekt samt planlægge og gennemføre projektet i overensstemmelse hermed anvende agil projektplanlægning tilegne sig og kritisk anvende viden indenfor de fagligheder, som projektet omfatter, herunder udarbejde et forslag til en forståelig, vedligeholdelsesvenlig og skalerbar softwarearkitektur, der har bestemte kvalitetsegenskaber udvikle en softwarearkitekturprototype (softwarearkitektur-implementering) anbefale en distribueret arkitektur og en konkret distributionsform anvende statistiske modeller til analyse og vurdering af softwareløsningens kvalitet eller på anden måde anvende statistiske modeller i softwareløsningen redegøre for fordele og ulemper ved valgte løsninger i sammenligning med alternative løsninger Datateknologiuddannelsen, 4. semester 11

23 SEMESTERHÅNDBOG - FORÅRET 2009 SEMESTERPLAN Semesterkoordination Undervisning og projekt Uge Semestermøde Vigtige datoer Man Tir Ons Tor Fre (Onsdage kl ) 6 Klassemøde: Orientering om STAT KOM SOFT REG STAT semester 7 PL-undervisning: Agil projektstyring Gruppedannelse afsluttet 11. STAT KOM SOFT REG PRO februar (meddelt pr. ) 8 (reserveret) STAT KOM SOFT REG PRO 9 Grupperepræsentantmøde STAT KOM SOFT REG PRO 10 (reserveret) STAT KOM SOFT REG PRO 11 Klassemøde: Præsentation og Projektgrundlag færdiggjort og STAT KOM SOFT REG PRO godkendelse af projektgrundlag godkendt 11. marts 12 (reserveret) STAT KOM SOFT REG PRO 13 Klassemøde: Midtvejsevaluering STAT KOM SOFT REG PRO 14 (reserveret) STAT KOM SOFT REG PRO 15 Påske 16 Grupperepræsentantmøde Tidspunkt for review aftalt med KOM SOFT REG PRO vejleder 15. april 17 (reserveret) STAT KOM SOFT REG PRO 18 Klassemøde: Orientering om STAT KOM SOFT REG PRO projektaflevering og eksamen 19 (reserveret) STAT PRO PRO PRO 20 (reserveret) PRO PRO PRO PRO PRO 21 (reserveret) PRO PRO PRO PRO 22 Klassemøde: Slutevaluering (bemærk fredag den kl ) Projektrapport afleveret på sekretariat 29. maj kl. 12 Bemærk: Semestermøder holdes sædvanligvis onsdage kl Undervisningen er skemalagt til at foregå om formiddagen i D1 PRO PRO PRO PRO Datateknologiuddannelsen, 4. semester 14

24 SEMESTERHÅNDBOG - FORÅRET 2009 SEMESTERPROJEKTET PROJEKTOPLÆG Semesterprojektet er et softwareprojekt med særligt vægt på softwaredesign, distribution og anvendelse af statistik (se den præcise beskrivelse af semesterprojektet side 11). Projektgrupperne skal selv finde en interessant og relevant software-opgave, der gør det muligt at få opfyldt de mål, der er beskrevet for projektet og samtidigt er motiverende at arbejde med. Til inspiration har lærergruppen skitseret tre eksempler: Et togrejsesystem, et elevatorstyringssystem og et system til påtvingning af grøn bølge (se APPENDIKS: PROJEKTEKSEMPLER på side 2). Det står projektgrupperne frit for at bruge disse eksempler. PROJEKTFORLØB Det anbefales at projektforløbet inddeles i tre hovedfaser: Projektetablering & -planlægning, Projektgennemførsel og Afrapportering: Projektetablering & -planlægning I starten af projektforløbet gennemføres en projektetablering, der resulterer i et projektgrundlag. Med udgangspunkt i projektgrundlaget udarbejdes en overordnet plan for hele projektforløbet. Den overordnede projektplan suppleres løbende gennem projektforløbet med detaljerede planer for enkelte delforløb Projektgennemførsel Projektgennemførslen vil typisk forløbe som 2-3 iterationer i en elaborationsfase (som beskrevet i Unified Process). Udarbejdelse af endelig projektrapport I den sidste del af projektforløbet udarbejdes eller færdiggøres projektrapporten på baggrund af de materialer, der er produceret i projektet Projektgrundlaget og den overordnede plan skal præsenteres for og godkendes af lærergruppen førend den egentlige projektgennemførsel kan påbegyndes. Indhold, forløb og længde af hver af projektfaserne samt evt. yderligere opdeling i faser afhænger af det konkrete projekt og den konkrete projektgruppes tilrettelæggelse. Det forventes, at der i projektstyringen og herunder især i den detaljerede planlægning benyttes teknikker fra SCRUM-metoden. I løbet af projektet skal der mindst én gang gennemføres et formelt review af væsentlige dele af projektresultaterne. Tilrettelæggelse af reviewet sker i samarbejde med projektvejleder. Datateknologiuddannelsen, 4. semester 16

25 SEMESTERHÅNDBOG - FORÅRET 2009 De faste milepæle, dvs. godkendelse af projektgrundlag (incl. overordnet tidsplan) samt aflevering af projektrapport, fremgår af semesterplanen. PROJEKTETS OMFANG Projektets omfang er 10 ECTS point svarende til en tredjedel af den samlede semesterbelastning. På den baggrund forventes den enkelte studerende at bidrage med en arbejdsindsats på ca timer på projektet i hele semestrets forløb (referat af studienævnsmøde ). Det tilrådes som hovedregel, at indsatsen på projektet svarer til det anbefalede. Hvis indsatsen er mindre kan det resultere i et dårligt projektresultat. Omvendt kan en for stor indsats på projektarbejdet give for lille overskud til det nødvendige arbejde med teoristoffet. GRUPPESAMMENSÆTNING De studerende vælger på 4. semester frit deres gruppesammensætning, dog er reglen at studerende, der er nytilkomne i klassen fordeles administrativt på de øvrige projektgrupper af semesterkoordinatoren, og at ingen grupper er dannet før alle er på plads. Når alle grupper er dannet bliver projektlokalerne fordelt. RAPPORT Som grundlag for rapportskrivningen henvises til dokumentet Kontrolskema for projektrapporter ved datateknologiuddannelsens 4. semester, der indeholder en vejledende struktur for rapporten, hvilke delelementer der skal indgå i rapporten, krav til de enkelte delelementer, samt krav til mediet, som de enkelte rapportelementer skal afleveres på. Datateknologiuddannelsen, 4. semester 17

26 SEMESTERHÅNDBOG - FORÅRET 2009 PROJEKTVEJLEDNING I starten af projektperioden, fx ved første vejledermøde, bør der indgås en aftale, en vejledningskontrakt, mellem projektgruppe og vejlederen. Formålet med vejledningskontrakten er at skabe fælles forventninger til vejledningen. Bemærk at vejlederne som hovedregel ikke forventer at deltage i vejledermøder i de uger, hvor der er møder med grupperepræsentanter. VEJLEDERENS ROLLE Forventninger til vejlederens væsentligste rolle: Leder og fordeler arbejdet i gruppen? Indgår i projektarbejdet? Retter gruppens papirer? Holder projektet på sporet? Påpeger om projektet kører af sporet? Griber ind over for samarbejdsvanskeligheder? Forholder sig passiv indtil gruppen spørger om noget? VEJLEDNINGSMØDER Fast ugentligt møde? Fast ugentligt møde, hvis gruppen indkalder? Helt efter behov? DAGSORDEN Gruppen laver dagsorden til hvert møde? En fast dagsorden f.eks.: Gennemgang af referat Status for projektet Diskussion af arbejdspapirer Information fra vejleder... Eventuelt (ingen beslutninger) Skal der være ordstyrer? Deltager hele gruppen altid? Datateknologiuddannelsen, 4. semester 18

27 SEMESTERHÅNDBOG - FORÅRET 2009 KONTAKT UD OVER MØDER: Kontakt til vejleder pr , personligt eller frit efter behov? Kontakt til faglærer gennem vejleder eller direkte til faglærer? Datateknologiuddannelsen, 4. semester 19

28 APPENDIKS: PROJEKTEKSEMPLER SALG AF TOGREJSER EKSEMPEL PÅ PROBLEMFORMULERING Virksomheden ETC, som påtænker at overtage en del af togdriften i Danmark fra DSB, ønsker at få udviklet en softwarearkitektur for et system til salg af billetter og pladsreservationer, togrejsesystemet TID. TID skal kunne benyttes af såvel ETC s kunder (de rejsende) som af ETC s ansatte (salgsassistenterne). TID skal omfatte forskellige salgskanaler, der til dels opfylder forskellige behov. Kunderne skal kunne købe billetter og pladsreservationer hjemme fra dem selv, fra mobile enheder (mobiltelefoner), ved selvbetjening på stationer og gennem ETC s salgsassistenter. Nogle af salgskanalerne skal sikre meget hurtig betjening, som fx selvbetjeningsenheder opstillet på perronerne, medens andre skal give mulighed for komplekse køb, som køb af billetter til sammensatte rejser med tilhørende pladsreservationer for en blandet gruppe af rejsende. Systemet skal generelt være forståeligt for kunderne og effektivt for ETC at drive og vedligeholde. TID skal kunne kommunikere med ETC s eksisterende it-systemer, herunder skal det kunne hente oplysninger fra køreplanen, som indeholder afgangs- og ankomsttider. Der er således behov for et distribueret system med forskellige klienttyper med forskellig funktionalitet og hvor vigtigheden af kvalitetsegenskaber varierer fra klienttype til klienttype. Spørgsmålet er: Kan der til TID udvikles en skalerbar softwarearkitektur, der realiserer funktionaliteten vedr. salg af billetter og reservationer, og som på den ene side imødekommer behovene for korte svartider ved salgskanaler tæt på togene og på den anden side giver mulighed for komplekse salg af rejser? Underspørgsmål: Kan softwarearkitekturen udformes på en måde så den vil kunne udvides til at omfatte simpelt salg af rejser vha. mobiltelefoner og salg af rejser vha. selvbetjeningsenheder med høj tilgængelighed på ubetjente stationer? Hvilke distributions- og kommunikationsformer kræver et sådant system, og er det muligt at etablere disse? Kan der opstilles statistiske modeller for kvaliteten af designet og kan disse modeller bruges til at påvise at nogle designvalg er bedre end andre?

29 Bilag C Inceptionsdokument 29

30 ETC Billetautomater Inceptionsdokument 1. september 2005 Version : 2.0 Udgivelsesdato : 2. september 2005 Udarbejdet : LB Kontrolleret : MV, LDa, NT Godkendt : EI

31 ETC Billetautomater INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Formål Målgruppe Projektmedlemmer Referencer Anerkendelser Læsevejledning 4 2 ETC - baggrund 6 3 Vision Systemets overordnede formål og anvendelse 8 Formål med købskanalen Billetautomater Aktører 9 Kunderne 9 Andre interessenter Anvendelse af Billetautomat 10 Billetsortiment 10 Produkter der kan afhentes 11 Købssituationen generelt 11 Priser 11 Betaling 11 Andet 12 Brugsmønstre Brugsmønster: Køb af rejse Brugsmønster: Alm-Køb af billet 13 Brugsmønster: Kvik-Køb af billet 14 Brugsmønster: Afhentning af bestilling Brugsmønster: Annullering Brugsmønster: Udstedelse af tilgodebevis 15 Brugsmønster: Betaling Brugsmønster: Hjælp og vejledning Kundedialog Udbygningsmuligheder Supplerende oplysninger og specifikationer 16 FURPS+ 17 Funktionalitet (Functionality) 17 F1 Hændelseslog 17 F2 Dagsummer 17 F3 Stamoplysninger 18 Anvendelighed (Usability) 19 U1 Effektiv betjening 19 U2 Personalisering 19 U3 Sprog 19 U4 Kort ekspeditionstid 20 Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

32 ETC Billetautomater U5 Betjeningsformer 20 U6 Destinationer på skærm 20 U7 Øve i brug af automat 20 Pålidelighed (Reliability) 21 R1 Drift ved systemnedbrud og lign. 21 R2 Driftssikkerhed 21 Ydeevne (Performance) 21 P1 Samtidig anvendelse af flere automater 21 Integration, vedligeholdelse og flytbarhed (Supportability) 21 S1 Fremtidig variation af Køb af rejse 21 S2 Regional tilpasning 21 S3 Softwarestyring på automat 22 Betingelser (+) Software Løbende overførsel af data til et centralt databasesystem 22 4 Ordliste 23 5 Versionshistorie 23 Bilag 24 1 Eksempler på billetter 24 2 Krav til ledelsesstatistik 25 3 Datakommunikation 26 4 Overvågning 26 5 Automater 27 1 Fysiske krav Ergonomi Miljø og energi 30 Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

33 ETC Billetautomater 1 Indledning 1.1 Formål Formålet med dette dokument er at danne grundlag for udviklingen af et Billetautomatsystem til ETC. Dokumentet fastholder såvel visionen med systemet som de overordnede krav til det. 1.2 Målgruppe Dokumentets målgruppe er kunden, som systemet skal udvikles til, og systemets udviklere. 1.3 Projektmedlemmer Dokumentet er udarbejdet af Lone Borgersen. 1.4 Referencer Dette dokument er baseret på oplæg fra ETC. 1.5 Anerkendelser Der skal gives en stor tak til Mads Andreas Peulicke, Kenneth Benjamin Ulmer, Thomas Poulsen, Rune Gregersen, Mads Troelsgaard Olsen og Mads Spangsberg Kristensen, alle IT-ingeniørstuderende på 3. semester foråret 2005, for deres store og fine indsats med at tilvejebringe baggrundsoplysninger om ETC. Resultatet af deres indsats kan ses i Afsnit 2 ETC Baggrund. 1.6 Læsevejledning Inceptionsdokumentet indeholder i Afsnit 2 Billetautomatsystemet en overordnet beskrivelse af det kommende Billetautomatsystem. Denne beskrivelse skal danne grundlag for udviklingen af systemet. I Afsnit 2 ETC- Baggrund beskrives baggrunden for dannelsen af virksomheden ETC og der fremdrages en række centrale forhold i virksomheden. I Afsnit 3.1 Vision beskrives baggrunden for det kommende system og visionen med det. I Afsnit 3.2 Systemets overordnede formål og anvendelse beskrives det kommende systems formål og dets generelle anvendelse. Her beskrives målsætningen med det nye automatkoncept, som det er planlagt at etablere. Der redegøres for de overordnede formål med at udskifte de nuværende billetautomater med en helt ny type. Desuden er der formuleret et sæt succeskriterier for det planlagte koncept. Dernæst i Afsnit 3.3 Aktører og Afsnit 3.4 Billetautomatens anvendelse bliver der redegjort for købskanalen Billetautomater, som de nye automater bliver den væsentligste del af, herunder for produktsortimentet, kundegrupperne og de øvrige interessenter omkring købskanalen. Desuden bliver de øvrige købskanaler i ETC kort beskrevet for at illustrere sammenhængen. I Afsnit 3.4 Billetau- Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

34 ETC Billetautomater tomatens anvendelse beskrives mere specifikt, i en brugsmønstermodel, de krav der er til de opgaver, som Billetautomaten skal kunne løse. Endelig skitseres i Afsnit 3.5 Supplerende oplysninger og specifikationer det systemkoncept, som ETC sigter mod, ligesom øvrige krav specificeres. I Afsnit 4 Ordliste defineres væsentlige domænebegreber. I Afsnit 5 Versionshistorie beskrives dokumentets versioner. Bilagene er supplerende materialer, der giver oplysninger om billetters udseende, krav til ledelsesstatistik, behov for datakommunikation, typer af overvågning og foreløbige fysiske krav til billetautomaterne. Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

35 ETC Billetautomater 2 ETC - Baggrund ETC blev grundlagt i 2003 med det formål at overtage en del af togdriften i Danmark fra DSB. Ved udlicitering vandt ETC retten til at være eneste togoperatør på strækningerne vest for Lillebælt. ETC har baggrund i et større engelsk firma som står for meget af den interne trafik i England. Indtil 2002 brugte DSB meget energi på at modernisere strækningerne i Jylland, både for at forbedre sikkerheden og for at muliggøre kørsel med højere hastighed. ETC fik tilbud om at købe rullende materiel igennem DSB, men valgte at anvende sine egne kontakter, og havde således nye tog klar på overtagelsesdagen. ETC er ledet af adm. Dir. Peter Jensen som blev ansat på baggrund af sine fine resultater i B&O Han har selv udtænkt firmaets organisation med baggrund i, at der skulle prøves noget nyt. Peter Jensen holder stort fokus på fremtidige indtjeningsmuligheder og vil hele tiden gerne finde nye områder, som ETC kan gå ind i. ETC er opdelt i to overordnede dele, baneafdelingen og turafdelingen, hvor hver del har eget administrativt personale. Direktør Peter Jensen har IT og Personaleafdeling under sig som stabsfunktioner. ETC s hovedkontor er i Fredericia, her er alle de administrative funktioner, og ledelsen samlet. Baneafdelingen er ledet af Kim Skov Andersen, ansat til denne stilling af Peter Jensen i Kim Skov kom fra LEGO, hvor han var leder af HR-afdelingen. Baneafdelingen har ansvar for det rullende materiel, skinnerne, signaler og planlægning af køreplan og turplan. Kim Skov har organiseret de ansatte i vedligeholdelsesafdelingerne i mindre selvstyrende grupper og derved i høj grad elimineret behovet for mellemledere på værkstederne. Kim Skov holder fokus på de arbejdsgange afdelingen har, og hvordan de kan forbedres. Køreplanen er det som udleveres til ETC s kunder og som indeholder afgangs- og ankomsttider. Turplanen er et internt dokument som laves for 14 dage af gangen og indeholder de ansatte togbetjentes arbejdstider. Man har valgt at lade baneafdelingen stå for disse ting ud fra ideen om at de bedst ved, hvilket materiale, der er tilgængeligt hvornår, og hvor langt tid det tager at rejse mellem de forskellige stationer. Kim Skov har gjort meget ud af at sikre et godt forhold til sine ansatte og højne deres motiva tion, hvilket betyder at ETC Bane i dag har en glad og arbejdsom medarbejderstab med meget lavt sygefravær. Turafdelingen er ledet af Michael Fass, ansat til denne stilling af Peter Jensen i Michael Fass er tidligere ansat i DSB og ansat på baggrund af sit know-how om togdrift. ETC Tur er ansvarlig for salg, marketing, service, billetkontrol, fremførsel af togene, og vedligeholdelse af stationerne. Michael Fass har udarbejdet et regelsæt for de ansatte i de forskellige afdelinger og holder stor fokus på at de regler overholdes, hvis alle gør, som de skal, så er der ingen problemer er hans motto. De tre store afdelinger i ETC Tur er salg, billetkontrol og fremførsel af toge. Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

36 ETC Billetautomater Salgsgruppen er fladt organiseret med salgsassistenter på de forskellige stationer og en salgschef på hovedkontoret. Billetkontrol er langt den største personalegruppe i hele ETC. Gruppen styres fra hovedkontoret af en styringsgruppe, som videreformidler ønske om frihed o. lign. til turplanen. De ansatte kommer hovedsagligt fra DSB, og har været igennem ETC s omskolingsprogram. Mange er erfarne folk med godt kendskab til jobbet og med et højt lokalkendskab. De ansatte er firmaets profil udadtil, og Michael Fass har lagt stor vægt på at de skal følge retningslinierne for kundebehandling. Det er også denne gruppe som står direkte for skud, når der er forsinkelser eller andre problemer. Der er i denne afdeling en voksende utilfredshed med den måde firmaet bliver kørt på. Der er kommet mange forslag fra de ansatte om forbedringer af arbejdsmiljøet og arbejdstiderne, men der er ikke sket noget. Man føler i afdelingen, at man i høj grad er med til at tjene firmaets penge, men når gaverne skal fordeles bliver man overset. Der er store problemer med at få turplanen til at køre ordentligt, og lønnen viser sig ofte at være forkert. Fremførsel af tog var ETC s smertensbarn i starten. Det viste sig meget svært at skaffe lokomotivførere nok, og det var nødvendigt for ETC at hæve lønnen for denne gruppe for at få nok ansatte. Der er ikke længere underskud af ansatte, og i ETC s eget træningsprogram er man begyndt at uddanne lokomotivførere også. Der er en del uofficielle frynsegoder som er et levn fra den tid hvor der var mangel på ansatte, det er f.eks. nemmere for en lokomotivfører at få fri og ferie på de ønskede dage. Der er en spirende tvivl om ledelsens evner da mange ansatte oplever at skulle fragte vogne og toge rundt. ETC har en god kundebase, der er tradition for at anvende kollektiv trafik i hvert fald i nogle dele af området. I starten var der store problemer med forsinkelser, og det har skabt en uheldig myte med at ETC altid er forsinket, også nu hvor det kører 99 % af sine toge indenfor 5 minutter af den fastsatte tid. En mindre gruppe kunder har oplevet manglende service eller ligegyldighed fra togbetjentene. Dette har resulteret i at en mindre del kunder er begyndt at bruge andre transportmidler. Økonomien i ETC ser ikke alt for god ud. Der er ikke tale om at firmaet har underskud, der er faktisk et pænt overskud, men der går mange resurser til spilde i firmaet. Det er ikke umiddelbart klart for Peter Jensen hvor pengene forsvinder hen, men faktum er at omsætningen er høj men indtjeningen er lav. 3 Vision ETC har i dag godt 500 billetautomater, hvoraf de ældste er mere end 15 år gamle. Der er flere forskellige typer og fabrikater af automater, og betjeningen af dem varierer også en hel del. Der er også forskellige typer produkter, der kan købes på de forskellige automater, ligesom betalingsmåderne er varierende. En række af automaterne er endvidere ved at være teknologisk forældede. Forskellighederne og den delvise teknologiske forældelse medfører dels, at det nuværende automatkoncept samlet set ikke længere er optimalt med hensyn til kundevenlighed og dels, at det ikke er tilstrækkeligt effektivt at drive, servicere og vedligeholde billetautomaterne. Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

37 ETC Billetautomater Visionen er at få udviklet et Billetautomat-system, som er enklere for kunderne at betjener og mere effektivt for ETC at drive og vedligeholde. De nye automater skal kunne kommunikere med ETC s eksisterende it-systemer igennem det eksisterende datanet. Alle kortbetalingstransaktioner i automaterne skal behandles og administreres af PBS, som også skal godkende kortbetalingsmodulet og den funktionalitet i automaterne, der vedrører betaling med betalings- og kreditkort. 3.1 Systemets overordnede formål og anvendelse ETC har en række kanaler for køb af billetter, periodekort, klippekort, pladsreservationer osv. Købskanalen Billetautomater er en af dem. De øvrige er: De betjente salgssteder. På alle betjente stationer sælges der i åbningstiden ETC-produkter på moderne pc arbejdspladser (Windows) ved hjælp af billetsalgssystemet ROSA. Desuden sælges lokale produkter på andet udstyr. Telefon. Der findes et antal telefonsalgscentre, hvortil kunderne kan ringe og bestille produkter, som enten bliver sendt med posten, eller som kan hentes i en billetautomat. Netbutik. På ETC s hjemmeside ( kan der købes visse produkter, herunder pladsreservationer. Om ønsket kan produkterne hentes i en automat. I tog. I nogle tog kan der købes billet mod betaling af et gebyr. Formål med købskanalen Billetautomater Formålet med købskanalen Billetautomater er at give kunderne mulighed for at købe billetter på de ubetjente stationer og på de betjente stationer uden for åbningstiderne at lægge en større del af billetkøbet over til selvbetjening for at aflaste de betjente salgssteder. ETC har også besluttet at der fremover skal være mindst én automat til papirbilletter på hver station (uanset der er planer om at indføre et elektronisk rejsekort) for at bevare papirbilletten som et alternativ for de kunder, der enten ikke ønsker eller ikke har behov for et rejsekort. Målene med det nye automatkoncept er at forbedre ETC Koncernens købskanal Billetautomater ved at gøre den enklere for kunderne at betjene og Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

38 ETC Billetautomater mere effektiv for ETC at drive og vedligeholde For at nå målene er det planen at udskifte alle ETC s nuværende billetautomater med nye. For at tilgodese målet om større enkelhed og for at gøre automaterne mere tilgængelige, skal det nye koncept være ensartet, dvs. at alle de nye billetautomater er af samme fabrikat og type. De skal have det samme billetsortiment og de samme betalingsmuligheder og være ensartede at betjene for kunderne. Ved valg af billetsortiment vil der blive taget hensyn til, at det skal være nemt og hurtigt for kunderne at købe billet. For at forbedre salgskanalens effektivitet og rentabilitet skal det sikres, at dens kapacitet bliver udnyttet bedre end i dag. I den forbindelse vil ETC udarbejde målsætninger for salgskanalens omsætning, effektivitet og kvalitet. Organisationen omkring administrationen af konceptet skal gøres enklere og mere ensartet, og der skal løbende kunne udarbejdes ledelsesinformation, som gør det muligt at følge de opstillede mål. For at nå målet om bedre effektivitet med hensyn til drift og vedligeholdelse af de nye automater, skal konceptet hænge bedre sammen informationsteknologisk og være mere fleksibelt end det nuværende. Det forudsætter bl.a., at overvågningen af automaterne foregår på én (eksisterende) overvågningsplatform, og at det bliver muligt at distribuere nyt salgsprogrammel og nye takstdata elektronisk og samtidigt til alle automaterne. Det skal også være muligt at modtage salgsdata fra alle automater elektronisk. Succeskriterierne for det nye automatkoncept er at opnå størst mulig enkelthed, ensartethed, tilgængelighed, effektivitet og fleksibilitet ved køb af billetter og ved drift, vedligeholdelse og administration af konceptet. Der vil blive sigtet mod at realisere et koncept bestående af 300 til 400 automater placeret på alle ETC s stationer. 3.2 Aktører Kunderne Den primære målgruppe for købskanalen vil være de kunder, der ikke har et stort rejsebehov, og de kunder som kan klare sig med enkle standardrejser. Det betyder, at automaterne kun skal kunne udstede billetter, som er simple og hurtige at købe. Der vil typisk være tale om kunder, der ankommer til stationen kort tid før deres tog afgår. Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

39 ETC Billetautomater Der vil dog også blive satset på kunder, der har bestilt billet på forhånd, fx via telefon eller internettet, og som derefter henter og betaler billetten på en automat. Andre interessenter Af andre interessenter til automaterne ud over kunderne kan nævnes: De amtslige trafikselskaber inklusive HT, hvis produkter vil kunne købes på automaterne Salgsmedarbejderne på stationerne, der vil bistå kunderne med at betjene automaterne, og som skal kunne sammenligne salget med de opstillede salgsmål ETC s servicepersonale, der vil varetage den daglige service og vedligeholdelse af automaterne Overvågningspersonalet i Centret, hvorfra overvågningen af automaterne vil blive styret og koordineret Regnskabspersonalet, der løbende vil følge op på og afstemme salget på automaterne Marketingfolkene, der vil markedsføre automaterne og udvikle nye produkter, som skal kunne købes på automaterne ETC s ledelse, der vil følge købskanalens overordnede rentabilitet og sammenholde den med de opstillede måltal Automatleverandøren 3.3 Anvendelse af Billetautomat I Billetautomaten skal det dels være muligt at købe et billetsortiment, der er enkelt og hurtigt at bestemme dels at afhente produkter, som er bestilt i forvejen, i automaten Billetsortiment Der kan købes billetter indenfor et samlet billetsortiment, der opstår som en kombination af følgende kategorier: Billettype: o Enkeltbilletter o Dobbeltbilletter o 10-turskort o Cykelbillet Serviceniveau: o Standard o Business Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

40 ETC Billetautomater Kundekategori o Voksen o Barn (12-15 år inkl.) o Ung (til ETC WildCard) o 65 billet Afgangsstationen skal altid være den, hvor automaten står. Fra hver automat skal der kunne vælges mellem samtlige øvrige destinationer i landet. Der kan købes ETC-billetter til stationer uden for det amt, som stationen ligger i. Automaten sælger også voksen- og børnebilletter til lokale trafikselskaber ved rejser inden for det pågældende amt. Pensionist/65-billetter til lokale trafikselskaber kan købes i amter, hvor denne billettype findes. En rejse kan være sammensat af en eller flere ETC-rejser og en eller flere lokale rejser Produkter der kan afhentes Billetter og andre produkter, som fx pladsbilletter, der er bestilt i ETC netbutik eller i telefonsalg og tildelt et bookingnummer, kan afhentes i automaten. Det skal være muligt at afhente produkter, som enten er betalt på forhånd, eller som betales på automaten, når de bliver hentet. Købssituationen generelt Flere billetter skal kunne købes efter hinanden og flere produkter skal kunne afhentes og betales på én gang. Priser Produkter til lokale rejser bliver prissat efter de lokale trafikselskabers takstsystemer, mens produkter til ETC-rejser bliver prissat efter ETC s takstsystem. Betaling Køb i automaten kan betales med alle danske mønter (undtagen 25-ører) eller med Dankort, VISA/Dankort, VISA, Eurocard, Mastercard, Diners, Maestro og VISA Electron. Automaten tager kort udstedt i udlandet af typen: VISA, Eurocard, Mastercard og Diners. Betaling med mønter og kort kan ikke kombineres i samme køb. Der kan ikke betales med sedler. Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

41 ETC Billetautomater Andet Automaterne skal kun kunne bruges til køb af produkter. Det betyder, at de ikke skal kunne bruges til at opsøge informationer om togafgange, forsinkelser osv. Det skal dog være muligt at kunne vise reklamer på automaterne i form af stillbilleder. Brugsmønstre Figur 1 Brugsmønsterdiagram for Billetautomat Brugsmønster: Køb af rejse Aktører: Formål: Oversigt: Kunde At købe en eller flere billetter En billetautomat kan benyttes til køb af en rejse. Købet af en rejse kan fx bestå i et enkeltstående køb af en billet, men kan også være sammensat af flere uafhængige delkøb. Kunden kan vælge mellem: Køb af billet (almindeligt køb eller kvik-køb) (beskrevet i brugsmønstrene Alm-Køb af billet og Kvik-køb af billet) Afhentning af bestilt produkt (beskrevet i brugsmønstret Afhentning af bestilt produkt) Annullering af bestilt produkt. (beskrevet i brugs- Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

42 ETC Referencer: mønstret Annullering af bestilt produkt) Når en kunde har bestemt sin rejse, præsenteres den samlet for kunden til godkendelse, hvorefter betaling eller evt. udstedelse af tilgodebevis gennemføres (beskrevet i brugsmønstrene Betaling og Udstedelse af tilgodebevis). Som afslutning får kunden udleveret det eller de købte produkter fra automaten. Se supplerende specifikationer under afsnit 2.5 Supplerende oplysninger og specifikationer: F1 Hændelseslog, F2 Dagsummer U1 Effektiv betjening U2 Personalisering U3 Sprog U4 Kort Ekspeditionstid U5 Betjeningsformer R1 Drift ved systemnedbrud og lign. S1 Fremtidig variation af Køb af rejse Billetautomater Brugsmønster: Alm-Køb af billet Aktører: Formål: Oversigt: Referencer: Kunde At købe en billet Kunden vælger en billet ved et frit valg mellem destination, billettype, serviceniveau, kundekategori og antal. Kunden bliver præsenteret for følgende standardvalg: Billettype: Enkelt Serviceniveau: Standard Kundekategori: Voksen Antal: 1 Når kunden har fastsat sin billet vises oplysninger om den for kunden til godkendelse <<udvider>> Brugsmønstret Køb af rejse Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

43 ETC Billetautomater Se også under afsnit 2.5 Supplerende oplysninger og specifikationer: U6 Destinationer på skærm Brugsmønster: Kvik-Køb af billet Aktører: Formål: Oversigt: Referencer: Kunde At købe en eller flere billetter Kunden vælger en billet ved et frit valg mellem Top-10 listens destinationer, billettype, serviceniveau, kundekategori og antal. Kunden bliver præsenteret for følgende standardvalg: Billettype: Enkelt Serviceniveau: Standard Kundekategori: Voksen Antal: 1 Når kunden har fastsat sin billet vises oplysninger om den for kunden til godkendelse <<udvider>> Brugsmønstret Køb af rejse Brugsmønster: Afhentning af bestilling Aktører: Formål: Oversigt: Referencer: Kunde At afhente en bestilling bestående af et eller flere produkter Et eller flere produkter som er bestilt på forhånd afhentes ved angivelse af booking-nr for bestillingen. Når kunden har opgivet booking-nr, vises oplysninger om det eller de bestilte produkter for kunden til godkendelse <<udvider>> Brugsmønstret Køb af rejse Brugsmønster: Annullering Aktører: Formål: Oversigt: Kunde At annullere købet af en rejse og/eller en bestilling helt eller delvist Et produkt som er bestilt og som ikke er afhentet kan annulleres helt eller delvist ved angivelse af booking-nr Når kunden har opgivet booking-nr, vises oplysninger om Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

44 ETC Referencer: det eller de bestilte produkt (herunder status). Kunden kan dernæst annullere hele bestillingen eller dele af den. Hvis bestillingen er betalt på forhånd, får kunden et tilgodehavende I annulleringen kan også indgå de bestillinger der aktuelt er udført på automaten <<udvider>> Brugsmønstret Køb af rejse Billetautomater Brugsmønster: Udstedelse af tilgodebevis Aktører: Formål: Referencer: Kunde At udstede et tilgodebevis <<udvider>> Brugsmønstret Køb af rejse Brugsmønster: Betaling Aktører: Formål: Oversigt Referencer: Noter Kunde At betale et køb af en rejse. Betaling kan ske vha. Dankort/kreditkort eller mønter <<udvider>> Brugsmønstret Køb af rejse De produkter, der bliver købt på automaten, skal kunne betales med enten mønter, betalingskort eller kreditkort. Det skal ikke være muligt at kunne betale med en kombination af mønter og kort ved det samme køb. Automaten skal kunne modtage de danske mønttyper: 50 øre, 1 kr., 2 kr., 5 kr., 10 kr. og 20 kr. Automaten skal for hvert møntindkast vise, hvor meget der mangler at blive betalt af billetprisen Der skal kunne betales med magnetstribe- og chipkort Automaten skal først anmode om indstikning af kortet, efter at kunden har valgt produkt Det skal være muligt at fravælge kvitteringen Brugsmønster: Hjælp og vejledning Aktører: Formål: Kunde At give hjælp og vejledning i benyttelse af automaten Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

45 ETC Billetautomater Kundedialog For at nå målet om, at det skal være hurtigt og enkelt for kunden at købe billet på automaten, vil der blive lagt stor vægt på udformningen af kundedialogen. Den skal være let tilgængelig både for øvede og uøvede kunder. For uøvede kunder skal der være en vejledning i dialogen, som guider dem igennem deres køb. Øvede kunder skal have mulighed for at vælge en genvej. Der sigtes mod, at den øvede kunde skal kunne udpege det ønskede produkt ved højst to valg, før han bliver bedt om at betale. Visse meget solgte produkter skal kunne udpeges ved kun ét valg. For at opnå den ønskede ensartethed i betjeningen, skal kundedialogen være principielt ens med hensyn til design, opbygning og betjening for alle automaterne. Da automaterne skal kunne sælge forskellige typer lokale produkter afhængig af, hvilket amt de står i, skal kundedialogen på den enkelte automat kunne tilpasses individuelt ved parameterstyring. Desuden skal det være muligt at prioritere valget af produkter og destinationer fra automat til automat, således at det bliver hurtigst at købe de mest efterspurgte produkter på en bestemt automat på bekostning af de mindre efterspurgte. Ud over dansk skal kunden kunne vælge dialog og betjeningsvejledning på andre sprog. Udbygningsmuligheder Som nævnt ovenfor skal automaterne som udgangspunkt bruges til køb af produkter. På et senere tidspunkt kan det muligvis komme på tale også at bruge dem til at søge information om rejser ved fx at give adgang til ETC s rejseplanlægger fra automaterne. Der kan også tænkes at blive behov for, at automatens skærm skal kunne vise levende billeder til reklamebrug, eller at en kunde skal kunne føre en videofonsamtale med en servicemedarbejder via skærmen ( se og bliv set ). Det indgår også i overvejelserne, at kunderne på et senere tidspunkt skal have mulighed for at bestille (og ikke blot hente) pladsbilletter på automaterne. Hvis Danmark på et tidspunkt vælger at gå over til Euro, skal det være muligt at omstille møntbetalingsdelen i automaterne fra betaling i DKK til betaling i Euro. 3.4 Supplerende oplysninger og specifikationer Der sigtes mod et sammenhængende og meget homogent automatkoncept. Alle automaterne kommunikerer hver for sig med Centret igennem ETC s datanet. Hver automat skal efter behov kunne kommunikere med forskellige servere. Det kan være: Den server, som de betjente salgssteders pc-arbejdspladser kommunikerer med. Herfra hentes produktoplysninger som fx priser. Hertil sendes fx salgstransaktioner fra automaterne. Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

46 ETC Billetautomater Den server, hvorpå overvågningssystemet ligger. Hertil sendes meddelelser fra automaterne, og herfra sendes forespørgsler til automaterne. Reklameserver. En server, hvorpå der er lagret reklamer, som skal vises på automaterne. Reklamesiderne skal ligge på automaterne, så distributionen ikke belaster datanettet unødigt. Dette er blot eksempler på servere, som automaterne skal kunne kommunikere med, for at illustrere princippet. Der kan tænkes flere servere, og det er op til tilbudsgiver at foreslå en løsning, der indeholder en dedikeret automatserver, såfremt det anses for nødvendigt. Som en mulighed sigtes mod et interaktivt koncept, hvor automaterne kommunikerer online med Centret, mens de betjenes af kunderne. Alle de oplysninger, der skal bruges ved køb af et produkt, forudsættes hentet i Centret, og salgs- og betalingstransaktionerne fra købet overføres umiddelbart fra automaterne til Centret, og de skal under normale omstændigheder ikke lagres i automaterne. Det programmel, som det er nødvendigt at have liggende på automaterne for at kunderne kan betjene dem, betale for produkterne og få dem ud, skal kunne overføres fra Centret efter behov. Et af formålene med det skitserede automatkoncept er at gøre den løbende drift og vedligeholdelse af købskanalen så fleksibel og effektiv som mulig. Derfor indgår den mulighed også i overvejelserne, at automaterne bliver forsynet med en kraftig klient, så de kan fungere i stand-alone mode uden forbindelse til Centret. En sådan løsning forudsætter, at automatens computer indeholder programmel til køb af alle produkter, eller til køb af de mest efterspurgte produkter. Dette kan suppleres med, at der i givet fald bliver udskrevet et bevis på, at kunden har forsøgt at købe et af de produkter, som ikke kunne udstedes på det pågældende tidspunkt. FURPS+ Funktionalitet (Functionality) F1 Hændelseslog Beskrivelse: Det skal være muligt i en log på automaten at se alle transaktioner i forbindelse med et rejsekøb og tidspunktet for disse transaktioner Kravstiller: IT-afdelingen F2 Dagsummer Beskrivelse: Data vedr. Køb af rejse skal registreres centralt, således at der kan beregnes dagsummer mm. 1) Omsætningstal Automatkonceptet skal kunne levere dagsummer for om- Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

47 ETC Billetautomater Formål: Kravstiller: sætning specificeret ud pr automat, pr region, pr omsætningstype. 2) Betalingstal Automatkonceptet skal kunne levere dagsummer for betaling specificeret ud pr automat pr region og pr betalingsmiddel. Med betalingsmiddel menes kontanter, småpengekort a la Danmønt, samt diverse betalingskort (specificeret for hver korttype VISA, Dankort osv.). Med omsætningstype menes ETC og ETC s samarbejdspartnere (lokale trafikselskaber mm). Dagsummerne skal omfatte transaktioner også de transaktioner hvor balancesummen ikke er nul på det enkelte salg. Balancesummen er betalingsbeløbet (salgsbeløbet + returbeløb). Betalingsbeløbet er det beløb som er trukket på kunden betalingskort eller som kunden har indkastet i mønter i automaten. Salgsbeløbet er den samlede sum kunden har købt for inden kunden foretager betaling (beløbet kan godt omfatte flere billetter). Returbeløbet er det automaten giver kunden tilbage i mønter eller det beløb der står angivet på et evt. tilgodebevis. Hvis balancesummer ikke er nul, skal automatkonceptet kunne levere en differencesum. Se også bilaget Krav til ledelsesstatistik side 25 hvoraf det fremgår, hvilke data der er nødvendige i forbindelse med ledelsesstatistik. At kunne bogføre omsætningen på automater. At kunne bogføre betaling på automater. Betalingstallene skal bl.a. anvendes til afstemning af daglige opgørelser over dankortindbetalinger fra bank og periodevis opgørelser over indbetalinger fra de forskellige kreditkort-selskaber ETC Salg F3 Stamoplysninger Beskrivelse I forbindelse med registrering af automatsalg skal følgende stamoplysninger kunne vedligeholdes af brugerne for hver enkelt automat: Stamoplysningens gyldighedsperiode Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

48 ETC Kravstiller: Region Samarbejdspartnere (Lokale trafikselskaber ol) Betalingskorttyper Automatnummer Pinkodeterminalnummer Automat tlf. nr. Stationsnr Det skal være muligt at gyldighedsstyre stamoplysninger frem i tiden. Det betyder at det skal være muligt at tilrette stamoplysninger et stykke tid før en rettelse træder i kraft. Det skal være muligt at tilrette stamoplysninger med tilbagevirkende kraft. Det betyder at det skal være muligt at tilrette stamoplysninger med en gyldighedsperiode der ligger tilbage i tiden. Det gælder både gyldig fra dato og gyldig til dato. Adgang til og vedligeholdelse af stamdata skal ske med anvendelse af brugernavn og password. Det skal være muligt at skelne mellem brugere som har adgang til at se stamdata og brugere som har adgang til at vedligeholde stamdata ETC Salg Billetautomater Anvendelighed (Usability) U1 Effektiv betjening Beskrivelse Automaten skal være hurtig og nem at betjene. Formål Kravstiller Kunden skal synes at automaten er en naturlig salgskanal at benytte. ETC Salg U2 Personalisering Beskrivelse Det skal være muligt at give kunden en personlig automatkode, så kunden kan få en individuel behandling af automaten, som kender kundens normale rejsemønster, fx den foretrukne rejse. Formål Kunden skal kun tage stilling til for kunden aktuelle valgmuligheder.. Kravstiller ETC Salg U3 Sprog Beskrivelse Kunden skal kunne vælge mellem dansk, engelsk eller Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

49 ETC Formål Kravstiller tysk. Dansk skal være standard. Der skal være mulighed for udvidelse til valg mellem flere sprog. Kunne servicere turister og andre som ikke behersker dansk. ETC Salg Billetautomater U4 Kort ekspeditionstid Beskrivelse Ekspeditionstiden skal være kort, men ikke nødvendigvis ens per ekspedition Formål Kravstiller Kunden skal hurtigt kunne købe en billet også af hensyn til de kunder, der står bag i køen ETC Salg U5 Betjeningsformer Beskrivelse Det skal være muligt at vælge mellem en kvik-betjening eller en vejledt betjening Formål Kundedialogen skal udformes på en måde som både tilgodeser nye automatkunder og kunder som ofte anvender automaterne. Kravstiller ETC Salg U6 Destinationer på skærm Beskrivelse Kunden skal kunne angive sin destination ved valg af stationsnavn. Destinationen kan f.eks. vælges ud fra en alfabetisk liste over stationer, en liste hvor de10 mest benyttede destinationer står først eller et landkort. Formål Kravstiller Undgå at kunden får problemer med at finde rundt i de forskelligartede lokale systemer.. ETC Salg U7 Øve i brug af automat Beskrivelse Det skal være muligt for kunder og ETC s personale at øve sig i brugen af automaten i et sandkassemiljø Formål Kravstiller Kunden skal på internettet få adgang til et sandkassemiljø for at kunden kan øve sig i at købe billetter på sider som er udformet som skærmbillederne på automaten. Medarbejderne skal være bekendt med automatens funktionalitet for at kunde rådgive automatkunderne fornuftigt. ETC Salg Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

50 ETC Billetautomater Pålidelighed (Reliability) R1 Drift ved systemnedbrud og lign. Beskrivelse Automaten skal kunne sælge billetter off-line. Formål Kravstiller Der skal kunne foretages køb af rejser off-line på automaten, når der mangler forbindelse til det centrale databasesystem, ved lange svartider el. efterfølgende når forbindelsen er genetableret skal de nødvendige transaktioner til det centrale databasesystem skabes. Sikre at kunden kan få en billet selvom baggrundssystemerne, netværket m.m. ikke fungerer ETC Salg R2 Driftssikkerhed Beskrivelse Automatkonceptet skal være driftssikkert. Formål Kravstiller En automat må højst være ude af funktion i sammenlagt 6 timer om måneden. Automatkonceptet skal være driftsikkert, så kunderne ser automaten som et pålideligt selvbetjeningsmiddel. ETC Salg Ydeevne (Performance) P1 Samtidig anvendelse af flere automater Beskrivelse Flere automater skal samtidigt kunne anvendes og indrapportere til det centrale databasesystem. Der må i den forbindelse ikke opstå ventetid. Kravstiller IT-afdelingen Integration, vedligeholdelse og flytbarhed (Supportability) S1 Fremtidig variation af Køb af rejse Beskrivelse Køb af Rejse skal kunne ændres, fx mht. destinationer, billettyper, kundekategorier ol Kravstiller IT-afdelingen S2 Regional tilpasning Beskrivelse Det skal være muligt at tilpasse automaten til regionale vilkår Kravstiller IT-afdelingen Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

51 ETC Billetautomater S3 Softwarestyring på automat Beskrivelse Det skal være muligt at opgradere automaterne on-line med nye data og nyt programmel. Det skal herunder være muligt at føre en log over softwareversioner og dataversioner m.m. på hver automat. Formål Kravstiller At gøre opgradering af automaterne enkel og effektiv, og give overblik over automaternes software/data. IT-afdelingen Betingelser (+) +1 Software Beskrivelse Kravstiller Systemet skal udvikles vha. Java og MySQL. IT-afdelingen +2 Løbende overførsel af data til et centralt databasesystem Beskrivelse Data fra automaterne skal samles i et centralt databasesystem. Data skal overføres løbende. Kravstiller IT-afdelingen Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

52 ETC Billetautomater 4 Ordliste Emne Automatkoncept Billetautomat Billetsortiment Centret Destinationsliste ETC s datanet Klippekort PBS Produkt Time out Rejse Bemærkning Et samlet begreb for alle billetautomaterne, det tilhørende programmel og de tilknyttede baggrundssystemer og edbinstallationer i Centret Det samme som Automat Fællesbetegnelse for billetter ETC s centrale it-systemer og edb-installationer, som automaterne kommunikerer med igennem ETC s datanet Kan ikke hedde Stationsliste, idet der kan være tale om andre rejsemål end stationer. Det datanet, som automaterne skal tilsluttes, for at de kan kommunikere med Centret Et rabatprodukt til flere rejser trykt på en speciel formular. Før en rejse afklippes kortet i en speciel klippemaskine, der er stillet op på stationerne. Den virksomhed, hvorigennem alle kortbetalinger på automaterne formidles. Clearer med kundens bank eller kreditselskab. Se også Fællesbetegnelse for billetter, klippekort og pladsreservationer, altså for alt hvad der kan købes eller hentes i automaterne Hvornår skal automaten gå tilbage til startbilledet? En rejse kan være en rejse med ETC eller en rejse med et andet trafikselskab eller en sammensat rejse. 5 Versionshistorie Version Dato Initialer Beskrivelse Ver LB Udformet med hjælp fra DSBudbudsmateriale Ver LB Kontrolleret og tilrettet Ver LB Baggrundsmateriale om ETC. Diverse rettelser Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

53 ETC Billetautomater 6 Bilag Bilag 1 Eksempler på billetter Nedenunder vises den type produkter, som automaten skal kunne printe: ETC ETC ETC ETC Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

54 ETC Billetautomater Automaten skal endvidere kunne udskrive klippekort i tre forskellige farver Bilag 2 Krav til ledelsesstatistik Generelt er der et behov for at kunne skabe et overblik over, hvornår automaten virker og hvorfor den virker/ikke virker. Krav Oppetid Antal fejl Fejltyper Periode/enhed Formål pr. uge/pr. aut. Lever aut. op til de stillede krav? pr. uge/pr. aut. Lever aut. op til de stillede krav? pr. uge/pr. aut. Overblik over om der er et mønster i forekommende fejl Belastning time for time Kapacitet/vurdering af placering Antal ekspeditioner time for time Kapacitet/vurdering af placering Antal opgivne eksp. 1) time for time Vurdering af kundedialog Top ti liste over mest solgte produkter pr. uge/pr. aut. Vurdering af prod.udbud/relevans 2) Antal betalinger m. betalingskort 3) pr. md./pr. aut. Vurdering af korttype relevans Oms via betalingskort pr. md./pr. aut. Antal udstedte tilgodebeviser pr. md./pr. aut Vurdering af fejl/opfølgning på service Gns. eks. Tid time for time Kapacitet/placering Antal købte og udhentede bill. 4) time for time Kapacitet/placering Oversigt over servicering Oversigt over omk. til driften 5) Omsætning total Omsætning fordelt på billetart Pengeflow 6) pr. md./pr. aut. Kapacitet/planlægning pr. md./pr. aut. Rentabilitet pr. md./pr. aut. Rentabilitet pr. md./pr. aut. Vurdering af prod.udbud/relevans pr. uge/pr. aut. Planlægning ifm. Servicering 1) Det skal gøre det muligt at aflæse kundens adfærd herunder bl.a. hvorfor kunder opgiver undervejs i eksp. Forløbet. 2) Specificeret i destination, kundekategori, servicetype 3) Specificeret pr. korttype 4) Specificeret i køb for sig og udhentede for sig 5) Omk. = el, reservedele, billetter, forbrugsvarer, o.a. 6) Kontanter ind og ud af automaten i forhold til kunderne og kontanter påfyldt (byttepenge) og kontanter tømt, samt et løbende tjek af den samlede beholdning i automaten Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

55 ETC Billetautomater Bilag 3 Datakommunikation Følgende skema viser en oversigt over datatyper, som skal transmitteres mellem automaterne og Centret henholdsvis PBS. Type Dialog med Centret ved valg og køb af produkt med mønter eller kort Fra automat Interaktiv Til automat interaktiv Data fra automat Data til automat Datamæng de Produkttype, destination Produktpris, produktoplysninger til print lille Hyppighed pr. automat mange gange daglig Dialog med PBS ved betaling med kort Overvågning: Forvarsler og alarmer Overvågning: Servicemeddelelser Overvågning: Forespørgsler Overførsel af transaktioner efter nedbrud af dataforbindelse Distribution af programmel batch Interaktiv interaktiv Interaktiv Interaktiv interaktiv batch Salgs- og betalingstransaktioner Kontonummer Betalingstransaktion til PBS Dokumentation for betaling til ETC Meddelelse Validering lille mange gange daglig lille få gange daglig Afmelding Servicelog lille få gange ugentlig Kvittering Spørgsmål lille daglig Kvittering Nyt programmel Svar Salgs- og betalingstransaktioner svingende afhænger af løsning sjældent (om natten) få gange årligt (om natten) Distribution af reklamer batch Kvittering Nye reklamer stor sjældent (om natten) Bilag 4 Overvågning Automaten skal kunne udsende en række meddelelser, som beskriver dens øjeblikkelige tilstand. Meddelelserne skal sendes til Centret gennem ETC s datanet, hvor de bliver modtaget og behandlet. Formålet med automatmeddelelserne er at sikre en så optimal drift som muligt, altså at forebygge, at automaten ophører med helt eller delvis at fungere. Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

56 ETC Billetautomater Der skelnes mellem 4 hovedtyper af automatmeddelelser: Forvarsler Alarmer Forespørgsler Serviceinformationer En forvarsel er en meddelelse, der giver oplysninger om en forestående funktionsfejl i automaten. Det kan fx være en meddelelse om, at automaten er ved at løbe tør for billetpapir. En alarm er en meddelelse, der giver oplysninger om, at automaten er helt eller delvis ude af drift eller bliver udsat for hærværk eller forsøg på indbrud. Det er fx en meddelelse om, at automaten er løbet tør for billetpapir. En forespørgsel er en meddelelse, der sendes til automaten, og hvor den spørges om sin tilstand og sender et svar tilbage. Det kan fx være et spørgsmål, der vedrører den øjeblikkelige billetstatus, altså hvor mange billetter der er tilbage i automaten. Denne type meddelelser skal bruges i forbindelse med det løbende servicearbejde. En serviceinformation er en meddelelse, der giver oplysninger om et gennemført serviceeftersyn på automaten (fx servicemedarbejderens navn, tidspunktet for serviceeftersynet mv.). Det kan også være en meddelelse om, at tiden er inde til at foretage et periodisk serviceeftersyn af automaten. Bilag 5 Automater I det følgende er de specifikke krav til automaterne beskrevet i kravlister. Kravene er foreløbige. Kravene kan modificeres og skal udbygges som en del af systemudviklingsprocessen. Kravlisterne er opbygget på følgende måde: A Nr. Krav Priori- Opfyldes Tilbudsgivers kommentar Helt Del- Ikke tet vis B C d e f g H Felt A: Indeholder det hovedemne, som kravene i kravlisten vedrører (fx 1. Fysiske krav ). Felt B: Nummeret på kravet. Sammen med nummeret på hovedemnet giver det en entydig identifikation af kravet (fx 1.1 ). Felt c: Beskrivelse af kravet. Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

57 ETC Billetautomater Felt d: ETC prioritering af kravet: Prioritering Betydning 1 Kravet anses for nødvendigt af hensyn til opfyldelse af målene med Billetautomet-konceptet 2 Kravet er ønskeligt for at tilgodese behov, som ETC tillægger stor vægt 3 Kravet er ønskeligt Felterne e-g udfyldes af tilbudsgiver med et x. Skal være udfyldt for samtlige krav. Felt e: Kravet opfyldes helt (100 %). Tilbudsgiver bedes beskrive, hvordan kravet opfyldes, enten i kommentarfeltet (h), eller ved at henvise til en særskilt beskrivelse. Felt f: Kravet opfyldes delvis. Tilbudsgiver bedes beskrive, i hvilken grad kravet opfyldes, enten i kommentarfeltet (h), eller ved at henvise til en særskilt beskrivelse. Felt g: Kravet opfyldes ikke. Tilbudsgiver kan eventuelt benytte kommentarfeltet til at redegøre for, hvordan et krav, der ligner det stillede, i stedet vil kunne opfyldes. 1 Fysiske krav Nr. Krav 1 Automaten skal kunne operere med fuld funktionalitet udendørs i Danmark hele året rundt og uden nogen form for afskærmning over for vind, regn og sne 2 Automaten skal kunne tåle havgus og anden ætsende påvirkning, der kan medføre rustdannelse 3 Automaten skal kunne operere med fuld funktionalitet i temperaturer mellem -20 og +40 grader C i omgivelserne 4 Automatkabinettet skal være sikret mod, at der kan trænge bremsestøv og andre former for støv ind i automaten 5 Kabinettet skal være modstandsdygtigt over for forsøg på hærværk og indbrud ved hjælp af skære- og slagværktøj 6 Overfladebehandlingen skal være robust over for vejrlig og de rengøringsmidler, der anvendes 7 Kabinettet skal være overfladebehandlet, så det er nemt at rense for graffiti 8 Automaten skal være forsynet med egen belysning, der gør det muligt at betjene den, uden at der er lys i omgivelserne 9 Automaten skal kunne modstå vibrationer fra forbikørende og holdende tog, uden at det påvirker automatens fulde funktionalitet 10 Automaten skal kunne modstå strømsvingninger, der er forårsaget af forbikørende tog, uden at den går ud af funktion Prioritet Opfyldes Helt Delvis Ikke Tilbudsgivers kommentar Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

58 ETC Billetautomater Nr. Krav 11 Automaten skal kunne modstå elektromagnetiske påvirkninger (fx fra køreledninger), uden at det påvirker automatens fulde funktionalitet 12 Betjeningsknapper mv. på automatens front skal være af et ikke brændbart materiale 13 Automatens skærm skal være nem at udskifte Prioritet Opfyldes Helt Delvis Ikke Tilbudsgivers kommentar 14 Automaten skal kunne fungere fejlfrit under en relativ fugtighed på 95% 1 2. Ergonomi Nr. Krav 1 Automaten skal kunne betjenes af kørestolsbrugere 2 Automaten skal kunne betjenes af svagtseende 3 Automaten skal være opbygget af komponenter/moduler med en maksimal vægt på 5-10 kg 4 Automaten må ikke have skarpe eller spidse kanter og hjørner hverken udvendigt eller indvendigt 5 Der skal være indbygget arbejdsbelysning i kabinettet 6 Det skal være muligt at tilslutte ekstra arbejdsbelysning til en stikkontakt i kabinettet 7 Automatdøren skal kunne fastlåses i åbentstående stilling 8 Det skal være nemt at udskifte komponenterne/modulerne i automaten ved hjælp af få, enkle værktøjer 9 Alle stærkstrømskomponenter skal være beskyttet af HPFI-relæ 10 Det skal være muligt ubesværet at se og betjene et eventuelt betjeningspanel, der er placeret inde i automaten 11 Låsesystemet til automaterne skal være enkelt opbygget og enkelt at administrere for ETC s servicepersonale Prioritet Opfyldes Helt Delvis Ikke Tilbudsgivers kommentar Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

59 ETC Billetautomater Nr. Krav 12 Udstrålingen fra automaten skal overholde de grænseværdier, som er fastsat af Sundhedsstyrelsen, herunder skal det sikres, at der ikke opstår problemer med elektromedicinsk udstyr som pacemakere og høreapparater 13 Kablingen i automaten skal være fastspændt og ført i kabelbakker Prioritet 1 2 Opfyldes Helt Delvis Ikke Tilbudsgivers kommentar 3. Miljø og energi Automatleverandøren bør være miljøcertificeret eller på anden måde kunne dokumentere en miljøstandard på niveau med ISO eller tilsvarende. Der vil blive lagt vægt på, at automatens energiforbrug under drift er så lavt som muligt, herunder at komponenterne i automaten ikke kræver kontinuerlig opvarmning eller afkøling for at kunne fungere. Det er også vigtigt, at der bliver sparet på energiforbruget ved produktionen af automaten, og at de produceres på en miljørigtig måde. Endvidere vil der blive lagt vægt på, at transporten og emballeringen af automaterne er miljøvenlig. Der vil blive lagt vægt på, at der er gjort noget for at minimere mængden af forbrugsstoffer, der anvendes under automatens drift. For dele (herunder emballage), som ikke kan genanvendes ved bortskaffelse, skal leveres en vejledning i miljøforsvarlig håndtering. Desuden ønskes en redegørelse for miljøvenlig transport af automaterne. Nr. Krav 1 De elektroniske komponenter i automaten bør være klasse A (EU-standard) 2 Automatkabinettet skal være isoleret for at reducere varmetabet til omgivelserne 3 Der skal anvendes lavenergikomponenter, fx energisparepærer eller dioder i automaten 4 Automatens belysning skal kunne tændes og slukkes automatisk afhængig af lysstyrken i omgivelserne (parameterstyret) 5 Automaten skal være forsynet med en facilitet, der gør det muligt løbende at registrere dens samlede strømforbrug 6 Automatens forventede energiforbrug skal oplyses Prioritet Opfyldes Helt Delvis Ikke Tilbudsgivers kommentar Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

60 ETC Billetautomater Nr. Krav 7 Ingen af de materialer, der anvendes til - emballage, - overfladebehandling, - eller i automaten, må figurere på Miljøstyrelsens liste over forbudte stoffer 8 Ingen af de materialer, der anvendes til - emballage, - overfladebehandling, - eller i automaten, må figurere på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer 9 Over 90% af automaten (målt i vægt) skal kunne genanvendes ved bortskaffelse 10 For de dele af automaten og for emballage, der ikke kan genanvendes, skal der leveres en vejledning i miljøforsvarlig håndtering 11 Automaten bør kunne printe produkter på genbrugspapir 12 Automatens støjniveau i stand by og under anvendelse skal dokumenteres 13 Automatskærmens strålingsniveau skal dokumenteres (MPR II kravene for udstråling skal være opfyldt) 14 Automatens skærm skal kunne gå i dvaletilstand eller vise et pausebillede Prioritet Opfyldes Helt Delvis Ikke Tilbudsgivers kommentar Inceptionsdokument Version 2.0, 1. september af 31

61 Bilag D Tidsplan 61

62 Projekt: projektstatus projektoplæg 2. PåskedagProjektstatus Aktivitet / Tidsperiode Ansvarlig Projektdag Ferie 9/2 10/2 11/2 12/2 13/2 16/2 17/2 18/8 19/2 20/2 23/2 24/2 25/2* 26/2 27/2 2/3 3/3 4/3 5/3 6/3 9/3 10/3 11/3* 12/3 13/3 16/3 17/3 18/3 19/3 20/3 23/3 24/3 25/3 26/3 27/3 30/3 31/3 1/4 2/4 3/4 4/4 5/4 6/4 7/4 8/4 9/4 10/4 13/4 14/4 15/4* 16/4 17/4 20/4 21/4 Resterende timer Forventet antal arbejdstimer Projektgrundlag Alle sprint(iteration) 5+2 Reviev Krav Analyse Design Implementation Test 2. sprint(iteration) sprint(iteration) 6 SDD Review/test af kode Beskrivelse af arbejdet med: Krav Analyse Design Implementering Alle Overlevering til videre arbejde med systemet Rapport: - Layout - Forside - Forord - Indledning Alle -Tegninger/SmartDraw - Konklusion Alle - Diskussion/Perspektivering Alle Korrekturlæsning Aflevering 29/5 p: planlagt arbejdet med # brugsmønster T: Thomas M: Michael F: Flemming E: Emil S: Sven Alle Alle Emne Sted Startdato Starttidspunkt Slutdato Sluttidspunkt Beskrivelse DT4SEM: Klassemøde: Orientering om semesterd :30: :00:00 Semesterhåndbog DT4SEM: Gruppedannelse meddelt til Lobo D :00: :00:00 DT4SEM: PL-undervisning: Agil projektstyring D :30: :00:00 [Note] DT4SEM: Grupperepræsentantmøde: Projektstatus D :30: :30:00 DT4SEM: Klassemøde: Godkendelse af projektoplæg D :30: :30:00 Gruppernes projektgrundlag DT4SEM: Seneste godkendelse af projektoplægd :00: :00:00 Gruppernes projektgrundlag DT4SEM: Klassemøde: Midtvejsevaluering D :30: :00:00 DT4SEM: Grupperepræsentantmøde: Projektstatus D :30: :30:00 DT4SEM: Klassemøde: Orientering om projektaflevering D1 og eksamen 12:30: :30:00 DT4SEM: Aflevering af projektrapport på sekretariatet D :00: :00:00 DT4SEM: Slutevaluering D :15: :00:00

63 St. Bededag Kristi Himmelfart /4 23/4 24/4 27/4 28/4 29/4 30/4 1/5 4/5 5/5 6/5 7/5 8/5 11/5 12/5 13/5 14/5 15/5 18/5 19/5 20/5 21/5 22/5 25/5 26/5 27/5 28/5 29/ Reviev Reviev p p p p p p p p p p p p p p p p p p p