Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 12 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Videncenter for Sårheling afd. S. (Kirurgisk Speciale) Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Mette Lund-Jacobsen Stilling: Ledende oversygeplejerske Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Birgitte Troii Stilling:Klinisk underviser adresse: Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Den kliniske underviser har Sygeplejefaglig Diplom uddannelse og Master i Sundhedspædagogik Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den kliniske underviser har det overordnede ansvar for den studerendes kliniske undervisning og har ansvaret for planlægning og gennemførelse af de forskellige faser i den kliniske periode, herunder studiesamtaler, reflektion, afholdelse af klinikker og intern klinisk prøve. Den kliniske underviser varetager også bedside undervisning sammen med de studerende i afdelingen, hvor der bliver givet før under og efter vejledning i forhold til konkrete sygeplejefaglige situationer og vejledning i at forstå, koordinere og lede sygeplejen i patientforløb. Det er i tæt samarbejde med den kliniske underviser og den enkelte studerende, at der ugentligt bliver fulgt op på og planlagt fokusområder indenfor kompleks sygepleje og selvstændig professionsudøvelse med udgangspunkt i den studerendes individuelle studieplan. På den måde oplever den studerende, at der er kontinuitet i forløbet og at den individuelle studieplan giver mening og støtter den studerendes læring. Den studerende følger faste patientforløb og arbejder i et team med 4 patienter. I teamet er der en primærsygeplejerske i en periode af 4 uger. I næste 4 ugers periode skiftes primærsygeplejerske. Sygeplejerskerne i teamet er daglig vejleder for den studerende. De 3 teams i afdelingen superviseres af 2 sygeplejersker med klinisk specialistfunktion. Den kliniske underviser står hele tiden til rådighed og flere gange om ugen er der sparing i forhold til den enkelte studerendes forløb. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Der er et godt samarbejde med de tilknyttede undervisere fra Metropol og Diakonisse Stiftelsen. Underviseren fra skolen er enten med til den anden individuelle studiesamtale eller refleksion over praksisbeskrivelse. Udover det bliver det højt prioriteret, at underviseren kommer ud til problematiske forløb eller læringsmæssige udfordringer. I gennemsnit bliver der brugt ca. 5 timer om ugen pr. studerende på planlægning og samarbejdet med den tilknyttede underviser.. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den kliniske underviser arbejder 37 timer/ugl., udover planlægning bruges resten af tiden på den enkelte studerende, hvilket vil sige ca. 5 timer ugentligt. Når den kliniske underviser ikke er sammen med den studerende, så samarbejder de med en daglig vejleder sygeplejerske og har således altid mulighed for vejledning og sparing. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Sygeplejerskernes faglige kompetencer spænder bredt fra kompetent, kyndig og ekspert indenfor det kirurgiske sår og diabetes område. Flere sygeplejersker har længerevarende efteruddannelse for sygeplejersker, der beskæftiger sig med mennesker med sår. Nu 2 diplommoduler. Afdelingen har et internt kompetenceudviklingsprogram i 6 moduler for alle sygeplejersker. De 2 sygeplejersker med Klinisk specialistfunktion har begge en fuld Diplomuddannelse og en af dem har yderligere uddannelse fra UCSF. Flere sygeplejersker har UCSF uddannelse og deltager i kvalitetudviklingsprojekter i afdelingen. 2 sygeplejersker har 1/6 diplom i klinisk vejledning. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Det er den kliniske underviser der har det fulde ansvar i samarbejde med den studerende i forhold til de oplistede punkter se besvarelse under samarbejdet mellem den kliniske underviser og daglig vejleder. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: I afdelingen har vi et nært og dagligt samarbejde med læger, fysioterapeut, bioanalytikere, fodterapeuter, sekretærer, køkken/rengøringspersonale og portør. Ved behov samarbejde med diætist og socialrådgiver. Desuden omfatter samarbejdet også personalet fra Dermatologisk afdeling. Flere gange om ugen har vores diabetespatienter tilsyn / stuegang fra Endokrinologisk afdeling I. En gang om ugen har vi Mikrobiologisk stuegang. Udover det har vi ofte samarbejde med social sygeplejersken, Karkirurgisk afdeling Rigshospitalet, Diabetesambulatorier, Sygeplejerskeklinikker og Primærsektor. Vi har et tæt samarbejde med den tværgående Sårsygeplejerske, Sårambulatoriet, Lymfødemklinikken og vores Telemedicin vedr. sårbehandling tværsektorielt.. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: At have et kronisk sår pga. nedsat kredsløb og i mange tilfælde også diabetes medfører ofte fuldstændige ændringer i patientens funktions-og levevilkår og påvirker patienten fysisk, psykisk og socialt. Derfor har de studerende rig mulighed for at reflektere over sygeplejefaglige problemstillinger og forskellige oplevelser af sygdom og lidelse. Refleksion sker løbende gennem kontinuerlig vejledning i arbejdet omkring patienter, og det sker gennem fastlagte reflektions klinikker med studerende fra andre afdelinger. Vi arbejder også meget målrettet med at øve sygeplejeprocessen, med udgangspunkt i den studerendes dataindsamling om patienten. Videncenter for sårheling behandler patienter med kroniske sår / problemsår ofte som følge af kronisk lidelse. De hyppigste lidelser er diabetiske fodsår, venøse sår, arterielle sår, blandings sår, immunologisk betingede sår, decubitus (korttidsindlæggelse med kirurgisk revision) og pilonidalcyster. Patienterne indlægges til undersøgelser af sår etiologi og evt. karkirurgisk behandling på Rigshospitalet, operation i lokal anæstesi på vores egen operationsstue eller til operation i Generel anæstesi på den centrale operationsafdeling. Flere patienter ugentligt til Delhudstransplantation. Postoperativ optimeret 3

4 sårbehandling med antibiotika, evt. vacuumterapi, larvebehandling, trykkammer behandlinger, hudtransplantation og kompressionsbehandling. Så godt som alle patienter immobiliseres til kørestol postoperativt og får aflastende individuelt tilpassede terapisandaler og / eller aircaststøvle. I den forbindelse er alle patienter i risiko for sengelejekomplikationer og har behov for hjælp i forbindelse med forflytninger. Der er mange relevante komplekse sygeplejeopgaver og der vil være alle muligheder for at få en klinisk undervisning, som lever op til modulets krav i forhold til læringsudbytter. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den kliniske undervisning er en træning indenfor de faglige og selvstændige kompetencer. Den studerende bliver introduceret til studieaktivitetsmodellen som hjælper den studerende til at se mulighederne i de forskellige læringsrum. I den kliniske periode er det en vekselvirkning mellem observations studie, bed-side undervisning, vejledning på den studerendes portfolie materiale, forberedelses tid hjemme, fremlæggelse til klinikker med feedback og efterfølgende vejledning. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den daglige praksismære vejledning tilrettelægges fra dag til dag i samarbejde med den daglige vejleder. Der er god mulighed for før-under og eftervejledning på udvalgte konkrete patient situationer. Overordnet er det den kliniske underviser der i samarbejde med den enkelte studerende, og med udgangspunkt i den individuelle studieplan aftaler fokusområder. Der planlægges også med individuel refleksion, hvor den studerende øver argumentationen for sygeplejen ved hjælp af teori. Den Kliniske underviser er dagligt til rådighed i forhold til feed-back på den studerendes skriftlige arbejde. Den kliniske underviser er også vejleder for den studerende blandt andet i forbindelse med intern prøve. Samarbejdet foregår i en positiv og udviklingsorienteret atmosfære, hvor der tages hensyn til den enkelte studerendes individuelle læringsbehov. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Det er rigtig vigtigt fra starten at motivere de studerende til at bruge hele deres portfolio, så de studerende opdager, at portfolioarbejdet kan understøtte deres udviklings og læringsproces samt skabe sammenhæng mellem teori og praksis. I afdelingen arbejder vi helt konkret med helhedsvurderinger med sygeplejeprocessen som metode og praksisbeskrivelser, hvor vi øver refleksion. Den kliniske underviser prioriterer dette meget højt, så de studerende bliver anerkendt for sit arbejde og dermed øger motivationen. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Læring og trivsel skal gå hånd i hånd, derfor er det vigtigt i vores afdeling at give den studerende tryghed i forhold til en kultur, hvor sygeplejerskerne er engagerede i de studerende. Samtidig er det vigtigt, at de studerende oplever struktur, hvor der er styr på planer og aftaler. Den kliniske underviser gennemgår sammen med den studerende læringsudbytterne og sammen diskuteres, hvordan læringsudbytterne konkret kan nås i pågældende modul. Der lægges op til medbestemmelse og et selvfølgeligt ansvar for egen læring. Til gengæld tilbyder vi den studerende brede rammer for individualitet samt engagement, ærlighed, glæde og autensitet. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der udarbejdes årlige kvalitetsmål ud fra hospitalets overordnede indsatsområder. Afdelingen arbejder fortløbende med kvalitetsudvikling indenfor sygeplejen. Personalet arbejder ud fra kliniske, administrative og personalepolitiske retningslinjer, som danner grundlag for evidensbaseret pleje og behandling. 4

5 I perioden arbejder vi med strategien Fokus og Forenkling. Specielt de 2 indsatsområder: Ventet og velkommen og Sammenhængende patientforløb. Fire gange årligt holder sygeplejersker og fodterapeuter Diabetescafeer for patienterne. Der afprøves og rapporteres hele tiden om nye sårbandager og nye behandlingstiltag. Vores kliniske retningslinje Sårrensning uden sæbe er implementeret. Den kliniske retningslinje Pleje af fødder til voksne med Diabetes Mellitus type 1 eller type 2 som led i at forebygge diabetiske fodsår forventes godkendt i Center for kliniske retningslinjer / Clearinghouse i efteråret GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 12 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Videncenter for sårheling består af en sengeafdeling med 15 sengepladser, en operationsstue til operationer i lokal anæstesi, 3 patienter ugentligt opereres på den centrale operationsafdeling, et sårambulatorium, telemedicin, en lymfødem/kompressionsklinik, en fodterapi med værksted og en udgående sårsygeplejerske på Bispebjerg og Frederiksbergs Hospital. Studerende i modul 12 er hovedsageligt i sengeafdelingen for at udøve stigende selvstændig kompleks sygepleje og koordinere og lede typiske patientforløb. Efter ønske har den studerende også mulighed for studiebesøg i Sårcentrets andre (ovenstående) områder. Vi støtter og vejleder den studerende tidligt i den kliniske undervisningsperiode i at identificere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling rettet mod intern prøve og kvalitetsudvikling af sygeplejen. I sengeafdelingen får den studerende rig mulighed for at identificere relevante komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. Den studerende træner indlæggelsessamtalen, planlægning af sygeplejen under typiske patientforløb og sygeplejeopgaver i forbindelse med udskrivelse til eget hjem. Den studerende deltager også i ugentlige tværfaglig konference, hvor den studerende fremlægger plan / evt. problemstilling for egen tildelt patient eller patienter. Den studerende samarbejder med lægen (og primærsygeplejersken) og inddrager patienten til sår, diabetes og mikrobiologisk stuegang. Afdelingen modtager patienter med alle typer problemsår. Ca. 50% af patienterne er diabetikere med diabetiske fodsår og andre svære diabetiske senkomplikationer. Vi har et tæt samarbejde med karkirurgisk afdeling, endokrinologisk afdeling og mikrobiologisk afdeling vedr. behandling til patienter med den diabetiske fod. Vi har patienter med voldsomme ødemer, staseeksem og sår pga. insufficient vene og/eller lymfesystem. Disse patienter behandles med optimeret sårbehandling, kompression og evt. delhudstransplantation. Andre grupper er patienter med immunologiske smertefulde sår, pilonidalcyster og decubitus. Få patienter med decubitus indlægges kortvarigt til kirurgisk revision af såret. Videncenter for sårheling har en stor opgave internt på Bispebjerg og Frederiksberg hospital og eksternt mht. undervisning og vejledning i behandling og forebyggelse af tryksår. Sygeplejen til sårpatienter har i høj grad en pædagogisk dimension, hvor målet er, at patienten oparbejder viden om årsagen til sit sår og diabetesbehandling, venøse eller immunologiske problematik, så patienten kan inddrages og være aktiv i behandling og forebyggelse af nye sår. Der en stor mundtlig og skriftlig formidlingsopgave i forbindelse med kirurgisk, medicinsk og mikrobiologisk stuegang. Der er også opgaver i forhold til at udføre og dokumentere indlæggelses og udskrivelsessamtaler og samarbejde med hjemmeplejen. Understøttelse af patienten i mestring af sin livssituation og tilrettelæggelse af sammen hængende patientforløb. Vi bestræber os på at tilbyde en helhedsorienteret sygepleje, hvor patientens 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 livsverdensværdier inddrages og hvor sygeplejen har fokus på patientinddragelse, handlekompetence og egenomsorg. Der er gode muligheder for at træne og afholde forebyggelsessamtaler med henblik på livstilsændringer. I modul 12 indgår de studerende i et samarbejde med primærsygeplejersken om at varetage sygeplejen til 4 patienter. Den studerende har i modul 12 først ansvar for 1 kompleks patient under vejledning. Vi ønsker, at den studerende går i dybden med eksemplariske og optimale patientforløb, hvor tiden i starten ikke skal være det afgørende. Efterhånden skal den modul 12 studerende arbejde med ledelse, prioritering af arbejdsopgaver og i at forholde sig kritisk og analyserende til sygeplejen. Den studerende anvender IT / kommunikationsteknologier med henblik på at understøtte den ledende funktion.. Den studerende udfører kvalitets- og udviklingsarbejde indenfor komplekse og kliniske sygeplejefaglige problemstillinger. Inddrager utilsigtede hændelsers læringspotentiale. Arbejder sundhedspædagogisk og undersøger empowerment tilgangen. Arbejder med indlæggelsesforløbet også i forhold til f.eks. body-image, sexuel dysfunktion, dysreguleret diabetes, kommunikation, det sunde liv og / eller det gode liv. Vi forsøger at udfordre den studerende tilpas og svarende til kravene i modul 12 og gennem hele modulet har den studerende fokus på at udfolde og bearbejde en sygeplejefaglig problemstilling gennem indsamling og analyse af empiriske data i egen klinisk praksis med henblik på kvalitetsudvikling af sygeplejen. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: I arbejdet med medicin logbogen, bliver den studerende introduceret til at være medansvarlig for at anvende den. Det er vigtigt, at medicinlogbogen indgår som et naturligt læringsredskab i dagligdagen, sådan at den studerende kan få vejledning af sygeplejerskerne, men også selv tager initiativ til at bruge den og gøre sig reflektioner over medicinhåndtering. Til hver studiesamtale bliver logbogen et punkt, hvor den kliniske underviser med udgangspunkt i den studerendes noter dokumenterer udbyttet og niveauet.. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Videncenter for sårheling er et kirurgisk speciale og den studerende vil lære præ- og postoperativ sygepleje. Ligeledes vil den studerende i patientforløb følge med patienten til operation i lokalanæstesi på sårafdelingens egen operationsstue og på central operationsafdeling, hvor patienten bedøves i universel anæstesi eller anden anæstesiform. Den studerende vil få kendskab til steril og ren teknik. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Vi arbejder med datadreven evaluering og diskuterer de studerendes evalueringer og UDEVA rapporter med afdelingen og vores ledelse. Hvert år i februar på Netværk for Kliniske Undervisere udvælger de Kliniske undervisere 2-3 spørgsmål inden for UDEVA resultaterne for hhv. modul 4, 11 og 12, som danner udgangspunkt for fokusområder, der kan arbejdes med det kommende år. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6

7 Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Birgitte Troi Titel (er): Klinisk underviser, Sygeplejefaglig Diplomuddannelse og Master i Sundhedspædagogik adresse (r): Birgitte.Troi@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 7