Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Videncenter for sårheling afd. S. (Kirurgisk Speciale) Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Mette Lund-Jacobsen Stilling: Ledende oversygeplejerske Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Birgitte Troii Stilling:Klinisk underviser adresse: Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Den kliniske underviser har Sygeplejefaglig Diplom uddannelse og Master i Sundhedspædagogik Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den kliniske underviser har det overordnede ansvar for den studerendes kliniske undervisning i afdeling S og har ansvaret for planlægning og gennemførelse af de forskellige faser i den kliniske periode, herunder studiesamtaler, reflektionssamtaler, afholdelse af klinikker, og afholdelse og vejledning i forhold til fastlagt studieaktivitet og intern klinisk prøve. Klinisk underviser har også ansvaret for at tilbyde ekstra vejledning og evt. omprøve, hvis den studerende får problemer med at nå sine læringsudbytter. Den kliniske underviser varetager også bedside undervisning sammen med de studerende i afdelingen, hvor der bliver givet før under og efter vejledning i forhold til konkrete sygeplejefaglige situationer og vejledning i at forstå og varetage sygeplejen i patientforløb. Klinisk underviser har 6 8 sygeplejerskestuderende og so-suassistentelever ad gangen, så bed-side undervisning foregår i det omfang, som er muligt. Det er vigtigt for studerende, at udføre sygepleje sammen med klinisk underviser helst et par gange før fastlagt studieaktivitet og klinisk del af intern prøve. Det er i tæt samarbejde med den kliniske underviser og den enkelte studerende, at der ugentligt bliver fulgt op på og planlagt fokusområder indenfor den grundlæggende sygepleje med udgangspunkt i den studerendes individuelle studieplan. På den måde oplever den studerende, at der er kontinuitet i forløbet og at den individuelle studieplan giver mening og støtter den studerendes læring i grundlæggende sygepleje. Den studerende bliver opfordret til at sende ugentlig evaluering af studieplanen til klinisk underviser. Den studerende følger faste patientforløb og arbejder i et team med ca. 5 patienter. I teamet er der en primærsygeplejerske og 2 3 sygeplejersker (i vagter) i en periode af 4 uger. I næste 4 ugers periode skiftes primærsygeplejerske. Sygeplejerskerne i teamet er daglig vejleder for den studerende. De 3 teams i afdelingen superviseres af 2 sygeplejersker med klinisk specialistfunktion. Den kliniske underviser står hele tiden til rådighed og flere gange om ugen er der sparing i forhold til den enkelte studerendes forløb. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Der er et godt samarbejde med de tilknyttede undervisere fra Metropol og Diakonisse Stiftelsen. Den tilknyttede underviser er enten med til den anden individuelle studiesamtale eller refleksion over praksisbeskrivelse. Det er vigtigt for den studerende at have mødt underviser fra skolen før intern prøve. Udover det bliver det højt prioriteret, at underviseren kommer ud til problematiske forløb eller læringsmæssige udfordringer. I gennemsnit bliver der brugt ca. 5-6 timer om ugen pr. studerende på planlægning og gennemførelse af det kliniske forløb. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den kliniske underviser arbejder 37 timer/ugl., udover planlægning bruges resten af tiden på den enkelte studerende, hvilket vil sige ca. 5-6 timer ugentligt. Når den kliniske underviser ikke er sammen med den studerende, så arbejder de sammen med en daglig vejleder sygeplejerske og har således altid mulighed for vejledning og sparing. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Sygeplejerskernes faglige kompetencer spænder bredt fra novice, kompetent, kyndig og ekspert indenfor det kirurgiske sår og diabetes område. De 2 sygeplejersker med Klinisk specialistfunktion har begge en fuld Diplomuddannelse og en af dem har yderligere uddannelse fra UCSF. 2 sygeplejersker har 1/6 diplom i klinisk vejledning. Afd. S har en ren sygeplejerskenormering. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Det er den kliniske underviser der har det fulde ansvar i samarbejde med den studerende i forhold til de oplistede punkter. Den studerendes modulbeskrivelse, personlige præsentation og individuelle studieplan sættes i en mappe i sengeafdelingen og den studerende opfordres til at vise den til daglig vejleder sygeplejersken og teamets sygeplejerske med klinisk specialistfunktion. Klinisk underviser afholder de 4 obligatoriske studiesamtaler med den studerende (10 ugers forløb). Klinisk underviser afholder fastlagt studieaktivitet og intern prøve. Den studerende introduceres og støttes i høj grad til også at anvende læringsportfolien. Den studerende støttes til ekspressiv skrivning gerne 15 min. pr. dag 4 gange ugentligt. Den studerende opfordres til at udvælge materiale og sende det til klinisk underviser. Den studerende får altid tilbagemelding på det tilsendte materiale oftest som fælles refleksion. Den studerende støttes i at anvende/afprøve forskellige læringsstrategier, som beskrevet i: Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen Region Hovedstaden godkendt 30. januar 2008 med revisioner af august 2011, som ligger på Vi anvender Logbog i medicinhåndtering i alle moduler. De studerende introduceres til medicinrummet af afdelingens farmakonom. Endvidere samarbejder de studerende med flere sygeplejersker, som har været på kursus i medicinhåndtering. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: I afdelingen har vi et nært og dagligt samarbejde med læger, fysioterapeut, bioanalytikere, fodterapeuter, sekretærer, køkken/rengøringspersonale og portør. Ved behov samarbejde med diætist og socialrådgiver. Desuden omfatter samarbejdet også personalet fra Dermatologisk afdeling. Flere gange om ugen har vores diabetespatienter tilsyn / stuegang fra Endokrinologisk afdeling I. En gang om ugen har vi Mikrobiologisk stuegang. Udover det har vi ofte samarbejde med social sygeplejersken, Karkirurgisk afdeling Rigshospitalet, Diabetesambulatorier bl.a. Steno diabetescenter, Sygeplejerskeklinikker og Primærsektor. Vi har et tæt samarbejde med den tværgående Sårsygeplejerske, Sårambulatoriet, Lymfødemklinikken og vores Telemedicin vedr. sårbehandling tværsektorielt. Endvidere samarbejder vi med privat praktiserende læger, sundhedscentre, Dialyseafdelinger og øjenafdelinger. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: At have et kronisk sår pga. nedsat kredsløb og i mange tilfælde også diabetes medfører ofte fuldstændige ændringer i patientens funktions-og levevilkår og påvirker patienten fysisk, psykisk og socialt. Derfor har de studerende rig mulighed for at reflektere både mundtligt og skriftligt over sygeplejefaglige problemstillinger og forskellige oplevelser af sygdom og lidelse. Refleksion sker løbende gennem kontinuerlig vejledning i arbejdet omkring patienter, og det sker gennem fastlagte reflektions klinikker med studerende fra andre afdelinger. Videncenter for sårheling behandler patienter med kroniske sår / problemsår ofte som følge af kronisk lidelse. De hyppigste lidelser er diabetiske fodsår, venøse sår, arterielle sår, blandings sår, immunologisk betingede sår, decubitus (korttidsindlæggelse med kirurgisk revision) og pilonidalcyster. Patienterne indlægges til undersøgelser af sår etiologi og evt. karkirurgisk behandling på Rigshospitalet, operation i lokal anæstesi på vores egen operationsstue eller til operation i Generel anæstesi på den centrale operationsafdeling. Flere patienter ugentligt til Delhudstransplantation. Postoperativ optimeret sårbehandling med antibiotika, evt. vacuumterapi, larvebehandling, trykkammer behandlinger på Rigshospitalet, evt. hudtransplantation og kompressionsbehandling. Så godt som alle patienter immobiliseres til kørestol postoperativt og får aflastende individuelt tilpassede terapisandaler og / eller aircaststøvle. I den forbindelse er alle patienter i risiko for sengelejekomplikationer og har behov for hjælp i forbindelse med forflytninger. Der er mange relevante grundlæggende og komplekse sygeplejeopgaver og der vil være alle muligheder for at få en klinisk undervisning, som lever op til modulets krav i forhold til læringsudbytter. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den kliniske undervisning er en træning indenfor de faglige og selvstændige kompetencer. Den studerende bliver introduceret til studieaktivitetsmodellen som hjælper den studerende til at se mulighederne i de forskellige læringsrum. I den kliniske periode er det en vekselvirkning mellem observations studie, bed-side undervisning, vejledning på den studerendes portfolie materiale, forberedelses tid hjemme, fremlæggelse til klinikker med feedback og efterfølgende vejledning. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den daglige praksisnære vejledning tilrettelægges fra dag til dag i samarbejde med den daglige vejleder. Der er god mulighed for før-under og eftervejledning på udvalgte konkrete patient situationer. Overordnet er det den kliniske underviser der i samarbejde med den enkelte studerende, og med udgangspunkt i den individuelle studieplan aftaler fokusområder. Der planlægges også med individuel refleksion, hvor den studerende øver argumentationen for sygeplejen ved hjælp af teori. Den Kliniske underviser er dagligt til rådighed i forhold til feed-back på den studerendes skriftlige arbejde. Den kliniske underviser er også vejleder for den studerende blandt andet i forbindelse med fastlagt studieaktivitet og intern prøve. Samarbejdet foregår i en positiv og udviklingsorienteret atmosfære, hvor der tages hensyn til den enkelte studerendes individuelle læringsbehov. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Det er rigtig vigtigt fra starten at motivere de studerende til at bruge hele deres portfolio, så de studerende opdager, at portfolioarbejdet kan understøtte deres udviklings- og læringsproces samt skabe sammenhæng 4

5 mellem teori og praksis. I afdelingen arbejder vi helt konkret med helhedsvurderinger med sygeplejeprocessen som metode og praksisbeskrivelser, hvor vi øver refleksion. Den kliniske underviser prioriterer dette meget højt, så de studerende bliver anerkendt for sit arbejde og dermed øger motivationen. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Læring og trivsel skal gå hånd i hånd, derfor er det vigtigt i vores afdeling at give den studerende tryghed i forhold til en kultur, hvor sygeplejerskerne er engagerede i de studerende. Samtidig er det vigtigt, at de studerende oplever struktur, hvor der er styr på planer og aftaler. Den kliniske underviser gennemgår sammen med den studerende læringsudbytterne og sammen diskuteres, hvordan læringsudbytterne konkret kan nås i pågældende modul. Der lægges op til medbestemmelse og et selvfølgeligt ansvar for egen læring. Til gengæld tilbyder vi den studerende brede rammer for individualitet samt engagement, ærlighed, glæde og autensitet. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der udarbejdes årlige kvalitetsmål ud fra hospitalets overordnede indsatsområder. Afdelingen arbejder fortløbende med kvalitetsudvikling indenfor sygeplejen. Personalet arbejder ud fra kliniske, administrative og personalepolitiske retningslinjer, som danner grundlag for evidensbaseret pleje og behandling. I perioden arbejder vi med strategien Fokus og Forenkling. Specielt de 2 indsatsområder: Ventet og velkommen og Sammenhængende patientforløb. Fire gange årligt holder sygeplejersker og fodterapeuter Diabetescafeer for patienterne. Der afprøves og rapporteres hele tiden om nye sårbandager og nye behandlingstiltag. Vores kliniske retningslinje Sårrensning uden sæbe er implementeret. Den kliniske retningslinje Pleje af fødder til voksne med Diabetes Mellitus type 1 eller type 2 som led i at forebygge diabetiske fodsår forventes godkendt i Center for kliniske retningslinjer / Clearinghouse i efteråret GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 4 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Videncenter for sårheling består af en sengeafdeling med 15 sengepladser, en operationsstue til operationer i lokal anæstesi, 3 patienter ugentligt opereres på den centrale operationsafdeling,et sårambulatorium, telemedicin, en lymfødem/kompressionsklinik, en fodterapi med værksted og en udgående sårsygeplejerske på Bispebjerg og Frederiksbergs Hospital. Studerende i modul 2 og 4 skal lære grundlæggende sygepleje og er derfor i klinisk undervisning hovedsageligt i sengeafdelingen. Videncenter for sårheling behandler patienter med kroniske problemsår. Vi behandler patienter med diabetiske fodsår, venøse sår, arterielle sår, blandings sår, traumesår, immunologisk betingede sår, decubitus (korttidsindlæggelse med kirurgisk revision) og pilonidalcyster. På afd. S21 er der mange relevante grundlæggende sygeplejeopgaver i forhold til at udføre sygeplejeinterventioner i samarbejde med patienter i forhold til kropspleje, hygiejne, respiration, kredsløb, væske og ernæring, mobilisering og forebyggelse af sengelejekomplikationer pga. immobilisering for at optimere sårheling, udskillelse af affaldsstoffer og søvn og hvile. Der er alle muligheder for at få en klinisk undervisning, som lever op til modul 4 krav i forhold til læringsudbytterne. De studerende anvender sygeplejeprocessen og sygeplejediagnoser og træner identificering af grundlæggende sygeplejeproblemer / behov, opstiller mål, udøver sygeplejeinterventioner, evaluerer og dokumenterer kliniske problemstillinger i KISO / sygeplejedokumentation. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 De studerende samarbejder med sygeplejersker og bliver en del af det tværfaglige team. Den studerende arbejder med stigende selvstændighed i at udføre og teoretisk begrunde sygeplejeinterventioner. Der er altid mulighed for at få før- under og eftervejledning. Enkelte dage vil den studerende gå med klinisk underviser. De studerende vil under vejledning og i samarbejde med patienten udføre og formidle sygepleje i forhold til patienter, som har behov for hjælp / støtte til: Personlig hygiejne Obstipation Urinudskillelse Måling af værdier / Early Warning score Ernæringsproblematikker i forhold til den småtspisende patient, overvægt og diabetes Søvn og hvile Mobilisering og immobilisering Forebyggelse af alle sengelejekomplikationer Den studerende har muligheder for at træne og anvende kliniske metoder i forhold til: Ernæringsrisikovurdering Vurdering af hydreringstilstand Smertevurdering Tryksårsvurdering Faldrisikovurdering Prøvetagning af urin Pleje af patienter med KAD og evt. kendskab til SIK og RIK Sårbehandling og forskellig typer kompressionsbehandling Hudpleje og behandling Præ og postoperativ sygepleje Hygiejniske principper i forhold til patienter med MRSA, ESBL og VRE Ilt-terapi Hudtransplantat og donorstedsbehandling Dokumentation og sårjournal Indlæggelsessamtale og sygeplejediagnoser Sygeplejeopgaver i forbindelse med udskrivelse af patient Mestring af at leve med sår og kronisk sygdom Forståelse for diabetiske senkomplikationer og egenomsorg i forhold til at forebygge forværring af diabetiske senkomplikationer Patientinddragelse Handlekompetence og sundhedspædagogik Følge patienten til undersøgelser, operation i lokal eller universel anæstesi Træne observation, beskrivelse, analyse og refleksion af patientens reaktioner på sygdom og lidelse og forståelse af levevilkår Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: De studerende arbejder med logbog i medicinhåndtering og har læseadgang til EPM og deltager i farmakonomens introduktion til medicinområdet. De studerende vil følge patientforløb og bliver trænet i at kunne læse og forstå patientens Fællesjournal i OPUS og forståelse af patientens medicin. De studerende fremlægger helhedsvurderinger og her taler vi også om patientens medicin og sårbehandlingsprodukter. Den studerende vil også (efter oplæring) have mulighed for at administrere inj. Innoheparin s.c. og inj. Insulin s.c. Den studerende vil blive rutineret i at måle blodsukker. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Videncenter for sårheling er et kirurgisk speciale og den studerende vil lære præ- og postoperativ sygepleje. Ligeledes vil den studerende i patientforløb følge med patienten til operation i lokalanæstesi på 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 6

7 sårafdelingens egen operationsstue og på central operationsafdeling, hvor patienten bedøves i universel anæstesi eller anden anæstesiform. Den studerende vil få kendskab til steril og ren teknik. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Vi arbejder med datadreven evaluering og diskuterer de studerendes evalueringer og UDEVA rapporter med afdelingen og vores ledelse. Hvert år i februar på Netværk for Kliniske Undervisere udvælger de Kliniske undervisere 2-3 spørgsmål inden for UDEVA resultaterne for hhv. modul 4, 11 og 12, som danner udgangspunkt for fokusområder, der kan arbejdes med det kommende år. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Birgitte Troi Titel (er): Klinisk underviser, Sygeplejefaglig Diplomuddannelse og Master i Sundhedspædagogik adresse (r): Birgitte.Troi@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 7