Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Videncenter for Sårheling afd. S. (Kirurgisk Speciale) Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Mette Lund-Jacobsen Stilling: Ledende oversygeplejerske Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Birgitte Troii Stilling:Klinisk underviser adresse: Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Den kliniske underviser har Sygeplejefaglig Diplom uddannelse og Master i Sundhedspædagogik Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den kliniske underviser har det overordnede ansvar for den studerendes kliniske undervisning i afdeling S og har ansvaret for planlægning og gennemførelse af de forskellige faser i den kliniske periode, herunder studiesamtaler, reflektionssamtaler, afholdelse af klinikker, og afholdelse og vejledning i forhold til fastlagt studieaktivitet og intern klinisk prøve. Den kliniske underviser varetager også bedside undervisning sammen med de studerende i afdelingen, hvor der bliver givet før under og efter vejledning i forhold til konkrete sygeplejefaglige situationer og vejledning i at forstå og varetage sygeplejen i patientforløb. Bed-side undervisning foregår i det omfang, som er muligt. Det er i tæt samarbejde med den kliniske underviser og den enkelte studerende, at der ugentligt bliver fulgt op på og planlagt fokusområder indenfor kompleks sygepleje med udgangspunkt i den studerendes individuelle studieplan. På den måde oplever den studerende, at der er kontinuitet i forløbet og at den individuelle studieplan giver mening og støtter den studerendes læring i. Den studerende følger faste patientforløb og arbejder i et team med 4 patienter. I teamet er der en primærsygeplejerske i en periode af 4 uger. I næste 4 ugers periode skiftes primærsygeplejerske. Sygeplejerskerne i teamet er daglig vejleder for den studerende. De 3 teams i afdelingen superviseres af 2 sygeplejersker med klinisk specialistfunktion. Den kliniske underviser står hele tiden til rådighed og flere gange om ugen er der sparing i forhold til den enkelte studerendes forløb. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Der er et godt samarbejde med de tilknyttede undervisere fra Metropol og Diakonisse Stiftelsen. Underviseren fra skolen er enten med til den anden individuelle studiesamtale eller refleksion over praksisbeskrivelse. Udover det bliver det højt prioriteret, at underviseren kommer ud til problematiske forløb eller læringsmæssige udfordringer. I gennemsnit bliver der brugt ca. 5 timer om ugen pr. studerende på planlægning og gennemførelse af det kliniske forløb. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den kliniske underviser arbejder 37 timer/ugl., udover planlægning bruges resten af tiden på den enkelte 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 studerende, hvilket vil sige ca. 5 timer ugentligt. Når den kliniske underviser ikke er sammen med den studerende, så arbejder de sammen med en daglig vejleder sygeplejerske og har således altid mulighed for vejledning og sparing. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Sygeplejerskernes faglige kompetencer spænder bredt fra kompetent, kyndig og ekspert indenfor det kirurgiske sår og diabetes område. De 2 sygeplejersker med Klinisk specialistfunktion har begge en fuld Diplomuddannelse og en af dem har yderligere uddannelse fra UCSF. 2 sygeplejersker har 1/6 diplom i klinisk vejledning. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Det er den kliniske underviser der har det fulde ansvar i samarbejde med den studerende i forhold til de oplistede punkter se besvarelse under samarbejdet mellem den kliniske underviser og daglig vejleder. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: I afdelingen har vi et nært og dagligt samarbejde med læger, fysioterapeut, bioanalytikere, fodterapeuter, sekretærer, køkken/rengøringspersonale og portør. Ved behov samarbejde med diætist og socialrådgiver. Desuden omfatter samarbejdet også personalet fra Dermatologisk afdeling. Flere gange om ugen har vores diabetespatienter tilsyn / stuegang fra Endokrinologisk afdeling I. En gang om ugen har vi Mikrobiologisk stuegang. Udover det har vi ofte samarbejde med social sygeplejersken, Karkirurgisk afdeling Rigshospitalet, Diabetesambulatorier bl.a. Steno diabetescenter, Sygeplejerskeklinikker og Primærsektor. Vi har et tæt samarbejde med den tværgående Sårsygeplejerske, Sårambulatoriet, Lymfødemklinikken og vores Telemedicin vedr. sårbehandling tværsektorielt. Endvidere samarbejder vi med privat praktiserende læger, sundhedscentre, Dialyseafdelinger og øjenafdelinger. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: At have et kronisk sår pga. nedsat kredsløb og i mange tilfælde også diabetes medfører ofte fuldstændige ændringer i patientens funktions-og levevilkår og påvirker patienten fysisk, psykisk og socialt. Derfor har de studerende rig mulighed for at reflektere både mundtligt og skriftligt over sygeplejefaglige problemstillinger og forskellige oplevelser af sygdom og lidelse. Refleksion sker løbende gennem kontinuerlig vejledning i arbejdet omkring patienter, og det sker gennem fastlagte reflektions klinikker med studerende fra andre afdelinger. Videncenter for sårheling behandler patienter med kroniske sår / problemsår ofte som følge af kronisk lidelse. De hyppigste lidelser er diabetiske fodsår, venøse sår, arterielle sår, blandings sår, immunologisk betingede sår, decubitus (korttidsindlæggelse med kirurgisk revision) og pilonidalcyster. Patienterne indlægges til undersøgelser af sår etiologi og evt. karkirurgisk behandling på Rigshospitalet, operation i lokal anæstesi på vores egen operationsstue eller til operation i Generel anæstesi på den centrale operationsafdeling. Flere patienter ugentligt til Delhudstransplantation. Postoperativ optimeret sårbehandling med antibiotika, evt. vacuumterapi, larvebehandling, trykkammer behandling, evt. 3

4 hudtransplantation og kompressionsbehandling. Så godt som alle patienter immobiliseres til kørestol postoperativt og får aflastende individuelt tilpassede terapisandaler og / eller aircaststøvle. I den forbindelse er alle patienter i risiko for sengelejekomplikationer og har behov for hjælp i forbindelse med forflytninger. Der er mange relevante grundlæggende og komplekse sygeplejeopgaver og der vil være alle muligheder for at få en klinisk undervisning, som lever op til modulets krav i forhold til læringsudbytter. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den kliniske undervisning er en træning indenfor de faglige og selvstændige kompetencer. Den studerende bliver introduceret til studieaktivitetsmodellen som hjælper den studerende til at se mulighederne i de forskellige læringsrum. I den kliniske periode er det en vekselvirkning mellem observations studie, bed-side undervisning, vejledning på den studerendes portfolie materiale, forberedelses tid hjemme, fremlæggelse til klinikker med feedback og efterfølgende vejledning. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den daglige praksismære vejledning tilrettelægges fra dag til dag i samarbejde med den daglige vejleder. Der er god mulighed for før-under og eftervejledning på udvalgte konkrete patient situationer. Overordnet er det den kliniske underviser der i samarbejde med den enkelte studerende, og med udgangspunkt i den individuelle studieplan aftaler fokusområder. Der planlægges også med individuel refleksion, hvor den studerende øver argumentationen for sygeplejen ved hjælp af teori. Den Kliniske underviser er dagligt til rådighed i forhold til feed-back på den studerendes skriftlige arbejde. Den kliniske underviser er også vejleder for den studerende blandt andet i forbindelse med fastlagt studieaktivitet og intern prøve. Samarbejdet foregår i en positiv og udviklingsorienteret atmosfære, hvor der tages hensyn til den enkelte studerendes individuelle læringsbehov. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Det er rigtig vigtigt fra starten at motivere de studerende til at bruge hele deres portfolio, så de studerende opdager, at portfolioarbejdet kan understøtte deres udviklings og læringsproces samt skabe sammenhæng mellem teori og praksis. I afdelingen arbejder vi helt konkret med helhedsvurderinger med sygeplejeprocessen som metode og praksisbeskrivelser, hvor vi øver refleksion. Den kliniske underviser prioriterer dette meget højt, så de studerende bliver anerkendt for sit arbejde og dermed øger motivationen. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Læring og trivsel skal gå hånd i hånd, derfor er det vigtigt i vores afdeling at give den studerende tryghed i forhold til en kultur, hvor sygeplejerskerne er engagerede i de studerende. Samtidig er det vigtigt, at de studerende oplever struktur, hvor der er styr på planer og aftaler. Den kliniske underviser gennemgår sammen med den studerende læringsudbytterne og sammen diskuteres, hvordan læringsudbytterne konkret kan nås i pågældende modul. Der lægges op til medbestemmelse og et selvfølgeligt ansvar for egen læring. Til gengæld tilbyder vi den studerende brede rammer for individualitet samt engagement, ærlighed, glæde og autensitet. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der udarbejdes årlige kvalitetsmål ud fra hospitalets overordnede indsatsområder. Afdelingen arbejder fortløbende med kvalitetsudvikling indenfor sygeplejen. Personalet arbejder ud fra kliniske, administrative og personalepolitiske retningslinjer, som danner grundlag for evidensbaseret pleje og behandling. I perioden arbejder vi med strategien Fokus og Forenkling. 4

5 Specielt de 2 indsatsområder: Ventet og velkommen og Sammenhængende patientforløb. Fire gange årligt holder sygeplejersker og fodterapeuter Diabetescafeer for patienterne. Der afprøves og rapporteres hele tiden om nye sårbandager og nye behandlingstiltag. Vores kliniske retningslinje Sårrensning uden sæbe er implementeret. Den kliniske retningslinje Pleje af fødder til voksne med Diabetes Mellitus type 1 eller type 2 som led i at forebygge diabetiske fodsår forventes godkendt i Center for kliniske retningslinjer / Clearinghouse i efteråret GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Videncenter for sårheling består af en sengeafdeling med 15 sengepladser, en operationsstue til operationer i lokal anæstesi, 3 patienter ugentligt opereres på den centrale operationsafdeling, et sårambulatorium, telemedicin, en lymfødem/kompressionsklinik, en fodterapi med værksted og en udgående sårsygeplejerske på Bispebjerg og Frederiksbergs Hospital. Videncenter for sårheling behandler patienter med kroniske problemsår. Vi behandler patienter med diabetiske fodsår, venøse sår, arterielle sår, blandings sår, traumesår, immunologisk betingede sår, decubitus (korttidsindlæggelse med kirurgisk revision) og pilonidalcyster. Studerende i modul 11 skal lære kompleks sygepleje og klinisk undervisning foregår hovedsageligt i sengeafdelingen. Det er individuelt, hvor meget tid den enkelte studerende har til andre studierelevante besøg væk fra sengeafdelingen, idet den studerende også gerne vil føle sig tryg og begyndende rutineret i forhold til farmakologi og medicinadministration og dispensering, som der jo netop er fokus på i modul 11. Den studerende er velkommen til studiebesøg i sårambulatoriet, lymfødemklinikken og i telemedicin. Den studerende følger patientforløb og kan følge patienten til operation i lokalanæstesi på vores egen operationsstue eller følge patienten til operation på Central operationsafdeling. Ligeledes kan studerende følge patienten til undersøgelser på klinisk fysiologisk afdeling. Nogle studerende har også været på studiebesøg i smerteklinikken, opvågningen og diabetesambulatoriet, hvis de pågældende steder har haft ressourcer til det. I sengeafdelingen får den studerende rig mulighed for at identificere relevante sygeplejefaglige problemstillinger indenfor kompleks sygepleje og arbejde med sygeplejeprocessen og træne identifikation af sygeplejefaglige problemstillinger. I afdelingen arbejdes der konkret med observation, vurdering og sygeplejeinterventioner i forhold til sår og kompressionsbehandling, smertebehandling, ernæringsrisikovurdering, decubitusscreening og forebyggelse. EWS scoring/vurdering. Der arbejdes også med medicinadministrering, stuegangsfunktion, kommunikation såvel skriftligt i Kiso samt mundtligt, formidling og motivation i forhold til patientens empowerment, indlæggelsessamtaler og udskrivelses opgaver. Den studerende har fokus på en patient ad gangen. Den studerende udfører den komplekse sygepleje i samarbejde med patienten, personalet i afdelingen og det tværfaglige personale. Gennem det kliniske modul tilstræbes en øget selvstændighed. Det er vigtigt at den studerende forholder sig kritisk til sin sygepleje og øver sine sygeplejefaglige argumentationer ud fra praksis- udviklings og forskningsbaseret viden. I forhold til modulets fastlagte studieaktivitet, så bliver den studerende allerede fra starten vejledt til at tænke den ind i forhold til den individuelle studieplan. Vi har i afdelingen lavet en plan, der lever op til de krav som modulbeskrivelsen foreskriver, så den studerende gennem ugerne opnår progression i forhold til udvikling af viden, færdigheder og kompetencer indenfor medicineringsprocessen. Det er den kliniske underiser der sammen med den studerende udfører den afsluttende gennemførelse og giver den studerende feedback. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 Oftest foregår den studerendes planlagte studieaktivitet i modul 11. I modul 11 samarbejder den studerende med lægen om stuegang under vejledning af primærsygeplejersken. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: I arbejdet med medicin logbogen, bliver den studerende introduceret til at være medansvarlig for at anvende den. Det er vigtigt, at medicinlogbogen indgår som et naturligt læringsredskab i dagligdagen, sådan at den studerende kan få vejledning af sygeplejerskerne, men også selv tager initiativ til at bruge den og gøre sig reflektioner over medicinhåndtering. Til hver studiesamtale bliver logbogen et punkt, hvor den kliniske underviser med udgangspunkt i den studerendes noter dokumenterer udbyttet og niveauet. I vores afdeling er der mulighed for at den studerende kan få viden, færdigheder og kompetencer inden for næsten alle områderne der er listet op i medicinlogbogen. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Videncenter for sårheling er et kirurgisk speciale og den studerende vil lære præ- og postoperativ sygepleje. Ligeledes vil den studerende i patientforløb følge med patienten til operation i lokalanæstesi på sårafdelingens egen operationsstue og på central operationsafdeling, hvor patienten bedøves i universel anæstesi eller anden anæstesiform. Den studerende vil få kendskab til steril og ren teknik. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Vi arbejder med datadreven evaluering og diskuterer de studerendes evalueringer og UDEVA rapporter med afdelingen og vores ledelse. Hvert år i februar på Netværk for Kliniske Undervisere udvælger de Kliniske undervisere 2-3 spørgsmål inden for UDEVA resultaterne for hhv. modul 4, 11 og 12, som danner udgangspunkt for fokusområder, der kan arbejdes med det kommende år. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Birgitte Troi Titel (er): Klinisk underviser, Sygeplejefaglig Diplomuddannelse og Master i Sundhedspædagogik adresse (r): Birgitte.Troi@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6