Analyse af det specialiserede voksenområde

Transkript

1 Analyse af det specialiserede voksenområde Social- og Sundhedssekretariatet og Økonomi og Analyse, Roskilde Kommune, maj 2012

2 Analysen er udarbejdet af: Styregruppe: Vicekommunaldirektør Mogens Raun Andersen Social- og sundhedsdirektør Yvonne Barnholdt Økonomichef Kirsten Thune Projektgruppe Chefkonsulent Tina Krøis Kjærsgaard (formand) Afsnitsleder Ann-Charlotte Nør-Pedersen Specialkonsulent Andreas Boye Mørk Chefkonsulent Mette Seebach

3 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING FORMÅL OG MÅL KONKLUSION AKTIVITETS- OG UDGIFTSUDVIKLINGEN UDVIKLINGSTENDENSER PÅ LANDSPLAN UDVIKLING I ROSKILDE KOMMUNE HIDTIDIGE KAPACITETSUDVIDELSER UDGIFTSOPBREMSENDE TILTAG FREMADRETTEDE BEHOV BILAG KOMMISSORIUM TABELLER MED KAPACITETSOVERSIGTER... 15

4 1. Sammenfatning 1.1 Formål og mål I Roskilde Kommune som på landsplan har det specialiserede socialområde tidligere været præget af en kraftig udgiftsudvikling. Der har fra både statslig og kommunal side været igangsat initiativer, der har øget de kommunale handlemuligheder og rettet fokus på økonomistyringen. Dette har medført en udgiftsopbremsning både på landsplan og i Roskilde Kommune. Deloitte pegede i 2010 på, at Roskilde Kommune havde et udgiftsniveau, der lå over gennemsnittet i forhold til kommunens socioøkonomiske forhold. Hovedårsagerne var, at Roskilde manglede lokale tilbud, og at der af den årsag var mange udenbys borgere, som gav styrings- og driftsmæssige udfordringer. Desuden var Roskilde af historiske årsager med Sct. Hans og Fjorden, en by med borgere, der har behov for psykiatriske støttetilbud. Roskilde Kommune havde således to styringsudfordringer på daværende tidspunkt. Der manglede lokal kapacitet på hele det specialiserede område, og der var behov for at skabe sammenhængende indsatser. Derudover havde Roskilde en stor andel borgere i udenbys botilbud, hvor udgifterne efter kommunalreformen steg eksplosivt. Da kommunen ikke havde handlekompetencen på det tidspunkt, var der ingen indflydelsesmuligheder. Konklusionen var, at Roskilde ved at tilvejebringe egne tilbud og skabe lokale indsatser indenfor en 5-10-årig periode kunne finde et besparelses- og effektiviseringspotentiale på 30 mio. kr. Formålet med denne analyse er at vurdere Roskilde Kommunes udgiftsudvikling og effekten af de tiltag, der igennem de senere år er iværksat. Samtidig vurderes det fremtidige udgiftsniveau med henblik på at vurdere behovet for nye tiltag, der kan bidrage til styring af området. 1.2 Konklusion Analysen viser, at allerede ved udgangen af 2012 er en stor af besparelses- og effektiviseringspotentiale hentet. Der er ikke færre borgere, men udgifter til de enkelte tilbud er reduceret. Udviklingen kan illustreres med nedenstående diagram, hvor der ses en stigning i det samlede antal borgere, der er i botilbud ( 107 og 108) eller får bostøtte ( 85) samtidig med, at nettodriftsudgifterne falder. ANALYSE AF VOKSENHANDICAPOMRÅDET 4

5 Forklaringerne på udviklingen skyldes hovedsageligt to indsatser: 1) Forvaltningen har gennemgået samtlige borgere i udenbys tilbud med henblik på at vurdere om borgeren var i rette faglige og omkostningseffektive tilbud. Med hjemtagelse af handleforpligtigelsen fra 1. januar 2011 har det været muligt at revisitere alle borgere og hente en besparelse. 2) Den eksisterende kapacitet er reorganiseret til en centerstruktur med fleksible og sammenhængende løsninger. Indenfor begge centre er der løbende tilvejebragt nødvendig kapacitet, som har gjort det muligt at skabe omkostningseffektive tilbud. Der er desuden gennemført kompetenceudvikling indenfor begge centre, så nye målgrupper kan rummes. Det har haft betydning, at hele indsatsen er omlagt i forlængelse af byrådets vedtagne handicap- og psykiatripolitik og de tilhørende politiske handleplaner. Fokus på hjælp til selvhjælp, mindst mulig indgribende tilbud samt recovery og rehabilitering på psykiatriområdet er afgørende for omlægning af indsatsen. I visitationen anvendes nye styringsinstrumenter såsom bl.a. voksenudredningsmetode, 17- årsudvalg og en stigende grad af IT-understøttelse. Det er metoder, som er bygget op omkring principperne om hjælp til selvhjælp mv. Samtidig er der generelt et tydeligt økonomifokus på hele området, både centralt og decentralt og blandt både administrativt og socialfagligt personale. Fremtidige behov I forhold til den videre udvikling af området og en vurdering af mulighederne for at nedbringe udgifterne yderligere, er det nødvendigt at kigge på dagtilbudskapaciteten. For at øge andelen af borgere der er i stand til at bo i egen bolig med mindre støtte, er der behov for at vedligeholde deres kompetencer og give støtte i dagtimerne. De rette dagtilbud kan også forebygge, at der bliver behov for mere omfattende botilbud. Der er dermed et behov for at tilvejebringe yderligere kapacitet på beskæftigelsesområdet og i forhold til aktivitets- og samværstilbud. Det er en forudsætning, at der etableres yderligere fagligt kompetente, omkostningseffektive og fleksible tilbud indenfor området, for at effektiviseringspotentialet kan realiseres. Alternativet er, at der fortsat skal købes et stigende antal pladser udenfor kommunen, både i forhold til botilbud og beskæftigelses- og samværstilbud. Social og Sundhed har set på mulighederne for at tilvejebringe den nødvendige kapacitet, der vil medføre, at kapacitetsbehovene på det specialiserede område fremover vil være minimeret Vurderingen er, at såfremt Københavnsvej 266 inddrages i den samlede kapacitet indenfor Center for Handicap muliggøres en intern rokade, som medfører en udvidelse af antallet af boliger samt sikrer, at den nødvendige fremtidssikrede kapacitet indenfor det specialiserede beskæftigelsesområde omlægges, så der kommer en driftsmæssig optimal kapacitet. Det vil give mulighed for at reducere udgifterne til borgere i udenbys botilbud og en øget lokal kapacitet i forhold hertil. Det vil samtidig kunne medføre en effektiviseringsgevinst på årligt 4,6 mio. kr. Såfremt kapaciteten inden for Center for Handicap ikke udvides, vil kommunen være nødsaget til at købe botilbud og beskæftigelsestilbud i andre kommuner, alt efter hvor der er ledige pladser og til den til enhver tid fastsatte takst. ANALYSE AF VOKSENHANDICAPOMRÅDET 5

6 2. Aktivitets- og udgiftsudviklingen 2.1 Udviklingstendenser på landsplan Landsdækkende har der igennem en årrække været en kraftig udgiftsudvikling på det specialiserede voksenområde, dvs. området vedrørende tilbud til fysisk handicappede og psykisk udviklingshæmmede samt psykisk syge. Af udgiftsdrivende årsager kan blandt andet nævnes øgede krav til normalisering af handicappedes liv, øget mulighed for diagnosticering, bedre behandlings- og overlevelsesmuligheder ved tidlige fødsler såvel som ved ulykker, der giver hjerneskader. Der er samtidig længere levetid blandt mange handicapgrupper med dertil hørende aldringsbehov, og en tendens til at målgrupperne med alderen udvikler andre sygdomme og diagnoser. På psykiatriområdet har det også en betydning, at behandlingspsykiatrien nedlægger behandlingspladser, og der er kortere behandlingsperioder. 2.2 Udvikling i Roskilde Kommune Roskilde Kommune har haft den samme udvikling, som der har været på landsplan, hvor udgifterne steg, og der var behov for at iværksætte tiltag til at imødegå udgiftsudviklingen. Social og Sundhed var i gang med at omlægge indsatsen i forlængelse af kommunalreformen, og fik med Deloitte-undersøgelsen bekræftet, at det var de rigtige initiativer. Nedenfor redegøres for aktivitetstal og de iværksatte tiltag, som har medført den ønskede udgiftsopbremsning i Roskilde Kommune. Udviklingen i aktiviteter Roskilde Kommunes samlede aktiviteter på det specialiserede område opgjort på botilbud og dagtilbud ses i tabel 1. Tabellen er delt op, da det oftest vil være samme borgere der modtager et dagtilbud som har et botilbud. Tabel 1: Aktivitetstal Hjemmevejledning/ bostøtte Midlertidig botilbud Længerevarende botilbud I alt bostøtte/ botilbud Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud I alt dagtilbud I alt tilbud Opgørelsen viser, at der siden 2008 er sket en stigning i antallet af borgere på området. Særligt på hjemmevejledning og midlertidig botilbud er der sket en stigning, mens udviklingen på de længerevarende botilbud er meget lille. Forskydningen fra beskyttet beskæftigelse hen imod aktivitets- og samværstilbud skyldes omlægning af beskæftigelsesindsatsen og en flytning af en større gruppe borgere, der havde et behov for et aktivitets- og samværstilbud frem for beskæftigelse. Handicap- og psykiatripolitik Det specialiserede område er ud over lovgivningen styret af byrådets vedtagne politikker på området med en handicappolitik og psykiatripolitik. I begge politikker er der fokus på udvikling af lokale, inkluderende tilbud, der er fleksible og tidssvarende. Der er fokus på, at borgerne støttes med hjælp til selvhjælp og får mindst mulig indgribende tilbud. Borgerne skal have meningsfulde tilbud, der indeholder arbejdsmarkedslignede aktiviteter og skaber sociale relationer. På psykiatriområdet fokuseres der desuden på recovery og rehabilitering. ANALYSE AF VOKSENHANDICAPOMRÅDET 6

7 Omlægning af tilbud og centerstruktur Hele det specialiserede socialområde er omlagt og omstruktureret med en fælles myndighedsfunktion og en centerstruktur på udførerdelen med et Center for Socialpsykiatri og et Center for Handicap. De to centre har medført en fleksibel organisation med fokus på at skabe helhedsorienterede og sammenhængende løsninger tilrettelagt på baggrund af de enkelte borgeres behov. Der er hele tiden fokus på, at kapaciteten udvikles løbende og tilpasses målgruppernes behov. Dermed er der også et konstant fokus på, at der i tilbuddene er den faglige og nødvendige specialviden, der skal til for at kunne håndtere de problemstillinger, der er for den enkelte borger. Med hjemtagning af de tidligere regionale tilbud indenfor Center for Handicap er der tillige hjemtaget en specialviden om borgere i målgruppen, som er af stor betydning ift at udvikle den nødvendige fleksibilitet. Myndighed og de to centre har løbende et tæt samarbejde omkring borgeren, hvor der bl.a. er fælles visitationsmøder og løbende partnerskabsmøder. Myndighed samarbejder desuden med andre offentlige enheder og private aktører omkring alle udenbys borgere. Visitation Roskilde Kommune havde i årene efter kommunalreformen ca. 70 pct. af egne borgere i tilbud i andre kommuner. På daværende tidspunkt medførte lovgivningen, at Roskilde kun havde betalingsforpligtigelsen, men opholdskommunen havde handleforpligtigelse. Dengang iværksatte forvaltningen en systematisk gennemgang af samtlige borgere med henblik på at følge op på, om borgerne var i rette faglige og økonomisk rentable tilbud. På det tidspunkt foregik det i samarbejde med opholdskommunen. I dag er loven ændret, og Roskilde har haft handleforpligtigelsen på alle borgere i udenbys botilbud siden 1. januar I den socialfaglige tilgang med hjælp til selvhjælp, og mindst indgribende tilbud lægges vægt på lokale løsninger, hvor borgeren får trænet sine færdigheder i samspil med sit nærmiljø. Det mindste indgribende tilbud for den enkelte borger betyder længst mulig i eget hjem med den rette støtte, eksempelvis med hjemmevejledning til enkeltpersoner eller i grupper med ensartede hjemmevejledningsbehov. I socialpsykiatrien medfører recovery tankegangen, at der tages udgangspunkt i at borgeren kan komme sig helt eller delvist. Det er en erkendelse af, at psykiske lidelser ikke er kroniske, og opgaven består dermed i at understøtte recovery og rehabiliteringsprocessen. Der skal skabes så gode forudsætninger som muligt for den enkelte, der tager udgangspunkt i et inkluderende miljø, hvor borgeren skal kunne fungere, når støttebehovet er væk. Metodeunderstøttelse Som et nyt tiltag i visitationsarbejdet anvendes Voksenudredningsmetoden pr En metode, der er udviklet i samarbejde mellem KL og Socialministeriet. Metoden understøtter, at der opsamles en struktureret viden om borgerens problemer, ressourcer og ønsker, og dermed skaber et godt grundlag for at træffe beslutning om indsats, udarbejde afgørelse, handleplan og iværksætte hjælpen samt følge op på indsats og resultater. Udover at forbedre det metodiske grundlag for visitationsarbejdet forventes det, at voksenudredningsmetoden vil forbedre sammenhængen mellem de faglige indsatser og den økonomiske styring på området, når metoden bliver understøttet af et IT-system, som forventes at ske i løbet årsudvalg Overgangen fra barn til voksen koordineres i kommunens administrative 17-årsudvalg, der består af repræsentanter fra Social og Sundhed, Børn og Kultur samt Jobcentret. Formålet med 17-årsudvalget er at sikre, at de unge, der er i et tilbud, får en struktureret og sammenhængende overgang til voksenlivet og placeres i et passende tilbud både indholdsmæssigt og i økonomisk henseende. Der træffes ikke afgørelser i 17-årsudvalget. Den konkrete sagsbe- ANALYSE AF VOKSENHANDICAPOMRÅDET 7

8 handling, herunder inddragelse og samarbejde med borgeren, foregår i de respektive afsnit med afsæt i lovgivning og ressortfordeling, som vedtaget med styrelsesvedtægten. Kompetenceudvikling Når fokus er på lokale løsninger, skal kommunens kapacitet rumme flere målgrupper. Sammensætningen af borgere med nye diagnoser og borgere med særlige problemstillinger betyder, at der kræves nye kompetencer og en højere grad af specialisering. I begge centre arbejdes derfor løbende med kompetenceudvikling, så tilbuddene kan rumme borgernes behov og fungere som bæredygtige tilbud. Der arbejdes blandt andet med kompetenceudviklingsbehov indenfor autismeområdet, senhjerneskadede, ligesom der drøftes arbejdsmetoder i forhold til borgere, der er selvskadende og udbredes pædagogiske metoder med sidemandsoplæring. 2.3 Hidtidige kapacitetsudvidelser Roskilde Kommune har i perioden planlagt en række udvidelser, om- og tilbygninger for at imødekomme styringsudfordringer på området med manglende kapacitet og behovet for at tilbyde udenbys borgere et attraktivt lokalt tilbud, jævnfør anbefalingerne fra Deloitte. I bilag 2 er en oversigt over den samlede kapacitet i de to centre. Nedenfor skitseres udvidelserne de seneste år. Center for Socialpsykiatri Kapaciteten i Center for Socialpsykiatri er på nuværende tidspunkt udvidet med Udsigten og med 11 boliger i Rønnebærparken. Det har blandt andet haft betydning for den samlede budgetreduktion i 2012, jævnfør tabel 3. I 2013 åbner HP-huset i Trekroner som erstatning for Haraldsborg og Pilehuset, og samtidig overtager området Sct. Pederstræde med henblik på at etablere midlertidige botilbud, hvor borgere med særlige behov i en periode får et rehabiliterende tilbud. Det giver en budgetreduktion på 3 mio. kr. fra Center for Handicap Kapaciteten i Center for Handicap er udvidet med fem længerevarende boliger på Mariehusene, to midlertidige boliger til borgere med autisme i portnerboligen ved Pilehuset, kaldet Pilehøj, og boliger på Henrik Nielsens Vej. I efteråret 2012 opføres to længerevarende boliger på Margrethehøj og fra 2013 udvides kapaciteten med Pilehuset som botilbud til 8-10 autister med omfattende behov. Det giver en budgetreduktion på 3 mio. kr. fra I indeværende år gennemføres desuden en innovationsproces i forhold til at få tilrettelagt det rette tilbud til yngre udviklingshæmmede på Henrik Nielsens Vej. Nedenstående tabel viser antal borgere i botilbud i Roskilde Kommune og i udenbys tilbud. Tabel 2: Antal borgere i botilbud efter ultimo 2011 Center for Handicap Center for socialpsykiatri I alt I Roskilde Kommune Udenfor Roskilde Kommune I alt De 193 udenbys borgere svarer til 65% af det samlede antal botilbud. Borgere i udenbys tilbud vil ofte samtidig modtage et dagtilbud, enten beskyttet beskæftigelse og/ eller aktivitets- og samværstilbud. ANALYSE AF VOKSENHANDICAPOMRÅDET 8

9 I takt med at Roskilde Kommune har udbygget med nye egne tilbud, nedbringes den andel af borgere, som er i tilbud udenfor kommunen, alt efter tilvæksten af nye borgere med behov. 2.4 Udgiftsopbremsende tiltag Deloitte påpegede i effektiviseringsanalysen fra maj 2010, at Roskilde Kommune havde et udgiftsniveau, der lå over gennemsnittet i forhold til kommunens socioøkonomiske forhold. Det skyldes hovedsageligt, at Roskilde manglede lokale tilbud, og at størstedelen af borgerne var i tilbud udenfor kommunen. Samtidig har Roskilde to større psykiatriske behandlingstilbud, Sct. Hans og Fjorden, der medfører at flere borgere med psykiatriske støttebehov tilknyttes Roskilde, og vælger at blive boende. Deloitte vurderede, at der var væsentlige effektiviserings- og harmoniseringspotentialer ved at tilpasse indsatsen i forhold til at give tilbud efter principper om mindst mulig indgribende tilbud samt en omlægning af egne tilbud. Alt efter omfanget af en udbygning af den eksisterende tilbudsvifte, var potentialet ca. 10. mio. kr. indenfor en 3-årig periode, yderligere 20 mio. kr. de efterfølgende fem til ti år, og med et længere tidsperspektiv op til 60 mio. kr. (brutto). I forhold til Deloittes implementeringshorisont er der på budget 2012 blevet besluttet besparelser på området for i alt 10,5 mio. kr. i forlængelse af de tiltag, der er iværksat og dermed den udgiftsnedgang, der kunne konstateres på området i løbet af Det er effekten af blandt andet områdets overtagelse af Udsigten og nedsættelse af et task force. Task force er en særlig indsats, hvor Myndighed har fulgt op på samtlige borgere i udenbys tilbud. I budgetopfølgningen pr. 31. marts 2012 forventes der et yderligere mindreforbrug på 6 mio. kr. i Dette svarer til samlede effektiviseringer i 2012 på i alt ca. 16,5 mio. kr., hvor Deloitte forventede en realisering på 10 mio. kr. inden for en 3-års periode. Videre besluttede Byrådet i 2010 en besparelse på 2 mio. kr. i 2013 stigende til 4 mio. kr. i 2014, når Sct. Peder Stræde bliver taget i brug til midlertidige botilbud, når plejecentret udfases i forbindelse med ibrugtagning af det nye plejecenter i Trekroner. Udvikling af Pilehuset til botilbud for autister med omfattende behov giver en besparelse på 1 mio. kr. i 2013 stigende til 3 mio. kr. i Tabel 3: Budgetreduktioner voksenhandicap, mio. kr Samlet reduktion budget ,5 10,5 10,5 Forventet mindreforbrug 2012, budgetopfølgning marts* - 6,0 6,0 6,0 Vedtaget budgetreduktion Sct. Pederstræde - - 2,0 4,0 Udvikling af nyt botilbud Pilehuset - - 1,0 3,0 I alt - 16,5 19,5 23,5 * Er fra 2013 reduceret i det tekniske budget På nuværende tidspunkt er der hentet en årlig effektiviseringsgevinst på 23,5 mio. kr. i løbet af en treårig periode. Effektiviseringen er dermed gået hurtigere end forventet af Deloitte. Såfremt der kan tilvejebringes den nødvendige kapacitet indenfor Center for Handicap ved fremtidig anvendelse af Københavnsvej 266 vil det betyde, at der kan realiseres yderligere et effektiviseringspotentiale på yderligere 4,6 mio. kr. indenfor området. Roskilde set i forhold til den generelle landsudvikling på området Den landsdækkende udgiftsudvikling er vist i tabel 4 nedenfor, hvoraf det fremgår, at der både i Roskilde og på landsplan har været en betydelig udgiftsudvikling. Udviklingen i regnskab 2009 og 2010 skyldes, at en stor del af Roskilde borgere er i udenbys tilbud, hvor Roskilde Kommune på daværende tidspunkt ikke havde handlekompetencen. Der var derfor ingen styringsmuligheder, og udgifterne steg betydeligt. Udviklingen er vendt efter kommunen etablerede task force og efterfølgende overtog handleforpligtigelsen på samtlige ANALYSE AF VOKSENHANDICAPOMRÅDET 9

10 udenbys borgere. Derudover har tilvejebringelse af kapacitet indenfor områderne haft betydning. Det skønnes, at den særlige task force indsats har resulteret i mindreudgifter på 7,9 mio. kr. i 2010 og 7,4 mio. kr. i 2011 på botilbudsområdet. Indsatsen i forhold til pædagogisk støtte og dagtilbud er endnu ikke opgjort. Tabel 4: Nettoudgifter i kr. i 2012-priser Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget Hele landet * Region Hovedstaden Kendes endnu * Region Sjælland ikke * Roskilde *Beregnet og ikke opgjort refusion vedr. særligt dyre enkeltsager. Oplysningerne i tabel 4 er baseret på træk fra Danmarks Statistik, og viser hvordan udviklingen har været over årene dels på landsplan, regionalt plan og i Roskilde Kommune. Roskildes Kommunes udgiftsudvikling Økonomisk set er de største områder på voksenhandicapområdet midlertidigt eller længerevarende ophold/botilbud, der næsten er lige store, efterfulgt af aktivitets- og samværsydelse og beskyttet beskæftigelse. Nedenfor fremgår Roskildes udgifter opdelt på disse områder. Roskilde har haft en stigende udgiftsudvikling fra 2008 til Forbruget i 2011 har imidlertid vist et fald til et niveau, der er på linje med 2009-niveauet. Den seneste vurdering af det forventede regnskab 2012 viser et foreløbigt mindreforbrug på ca. 6 mio. kr. Tabel 5: Driftsudgifter, kr., Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget priser Hjemmevejledning Midlertidige botilbud Længerevarende botilbud beskyttet beskæftigelse Aktivitets - og samværstilbud Driftsudgifter i alt Indtægter og statsrefusion 85 Hjemmevejledning 107 Midlertidige botilbud Længerevarende botilbud beskyttet beskæftigelse Aktivitets - og samværstilbud Indtægter og statsrefusion i alt Nettodriftsudgifter Udgifterne i tabel 4 er anderledes end i tabel 5. I tabel 4 er der på grund af udtræksmuligheder i Danmarks Statistik medtaget udgifter til kontaktperson og ledsagerordningen, men derimod ikke udgifter til hjemmevejledning. Tabel 5 er et udtræk fra kommunens eget økonomisystem. Som det kan ses, er udgiften til længerevarende botilbud stort set stagnerende igennem de seneste år, mens udgiften til midlertidige botilbud har været stigende dog med en faldende tendens fra Resultaterne afspejler de indsatser, der er iværksat de senere år. I regnskab 2009 udgjorde udgifterne til borgere i udenbys tilbud 73% af udgifterne. I regnskab 2011 udgjorde udgifterne til udenbys borgere 67% af udgifterne. Der er dermed en faldende udgift til borgere udenfor kommunen. ANALYSE AF VOKSENHANDICAPOMRÅDET 10

11 Særlig dyre enkeltsager Der har været særlig fokus på de særlig dyre enkeltsager, og blandt andet på baggrund af opfølgning på samtlige borgere efter hjemtagelse af handleforpligtigelsen, er antallet af de helt dyre sager faldet. I forlængelse af kommunalreformen blev der indført statsrefusion på de særligt dyre enkelte sager, for at sikre en glidende kommunal overtagelse af finansieringsansvaret. Beløbsgrænserne er hævet gradvist i perioden , og fastholdes og pristalsreguleres i dag. Udviklingen i antallet af sager, der oppebærer refusion efter grænserne for særligt dyre enkeltsager, har udviklet sig som fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 6: Antal sager med 25 pct. refusion Antal sager med 50 pct. refusion Gennemsnitsudgifter Udgiften til de enkelte tilbud er meget forskellige som følge af, at den enkelte borgers behov bliver individuelt, konkret vurderet. En gennemsnitsudgift vil derfor sjældent være et udtryk for en normalpris på tilbuddet. Tabel 7: Gennemsnitsudgift pr. tilbud 2012-priser og 107 Hjemmevejledning og midlertidig botilbud Længerevarende botilbud Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Gennemsnitsudgifterne viser på nær 103 en stigning frem til 2010, hvorefter gennemsnitsudgifterne falder. Dette viser, at på trods af, at der har været en stigning i antal tilbud er den gennemsnitlige udgift faldet siden Gennemsnitprisen på et 85 hjemmevejledning trækker gennemsnitsprisen på 85 og 107 ned på grund af antallet af 85-tilbud i forhold til antal 107-tilbud. Udgiften til et 107-tilbud svarer mere til et 108-tilbud. Økonomisk styring Det specialiserede socialområde er økonomisk set opdelt i bestiller-udfører-organiseringen. Reglerne for takstberegningen er fastsat af Social- og Integrationsministeriet samt i rammeaftalen for Region Sjælland. Budgettet forbruges gennem køb af pladser internt i kommunen og hos andre kommunale som private aktører. Den økonomiske styring af det specialiserede socialområde sammenfattes i kommunens fire ordinære budgetopfølgninger. Derudover skal der som led i aftalen mellem KL og regeringen indsendes særlige opfølgninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet, der samtidig danner grundlag for orientering til Byrådet med angivelse af et forventet regnskab. Andre initiativer I Rammeaftalen i Region Sjælland har kommunerne og regionen aftalt en 2 pct. udgifts- og takstreduktion i både budget 2011 og 2012, hvorimod der er varierende aftaler i de øvrige regioner vedrørende takstudviklingen. Ved køb hos private leverandører er der ingen aftale om reduktioner i takstudviklingen. Roskilde Kommune har udsendt en henvendelse til alle private leverandører om, at kommunen forventer en takstreduktion svarende til den på de offentlige institutioner i Region Sjælland. ANALYSE AF VOKSENHANDICAPOMRÅDET 11

12 Roskilde Kommune har efterlevet rammeaftalens beslutning for egne institutioner, men har konstateret, at andre institutioner i kommunerne i Region Sjælland og øvrige regioner - har haft budgetoverskridelser, der jf. reglerne for takstberegning på disse institutioner lægges oven i taksten 2 år efter. Det betyder, at kommuner, der køber pladser på institutioner, der tidligere har genereret et underskud, kommer til at betale en forhøjet takst. Der er på regionsniveau sket en skærpelse af fokus på dette forhold, og det forventes fremover at udgøre et mindre problem. 2.5 Fremadrettede behov Udfordringen er hele tiden at sikre den nødvendige og rette kapacitet til det fremtidige behov. Udviklingen vil i kraft om principperne om mindst mulige indgribende tilbud og recovery fortsat basere en stor del af indsatsen på socialpædagogisk bistand i borgernes eget hjem eller bofællesskaber suppleret med de rette aktivitets- og samværstilbud såvel som meningsfuld beskæftigelse. Etablering af den rette indsats udskyder tidspunktet for et eventuelt behov for mere omfattende tilbud. Samtidig kan borgere i en periode modtage et omfattende 85-tilbud for på sigt at få et mindre indgribende tilbud. Det løbende fokus på borgerens behov og om den enkelte modtager det rette tilbud, er med til at sikre et flow i kapaciteten, så ressourcerne anvendes mest optimalt. I Center for Socialpsykiatri vil den fortsatte udvikling af tilbudstyper i Roskilde Kommune fokusere på en løbende tilpasning via mindre udvidelser af den eksisterende kapacitet. Der skal blandt andet undersøges muligheder for, at Udsigten kan udvides i forhold til de nuværende behov hos borgerne. Målgruppen har brug for omfattende støtte, hvor der i vurderingen skal medtages et sikkerhedsaspekt, da nuværende borgere viser sig at være meget udadreagerende. I Center for Handicap er der stadig fokus på etablering af tilstrækkelig kapacitet og tidssvarende kapacitet. Der er behov for at etablere et mindre antal længerevarende botilbud til borgere med omfattende støttebehov. I denne målgruppe er der ikke samme flow, borgerne har mere permanente behov og en længere levetid, Samtidig er der behov for at udvide kapaciteten til aktivitets- og samværstilbud samt beskæftigelsesområdet. Vurderingen er, at hvis Københavnsvej 266 blev anvendt til tilbud indenfor Center for Handicap, vil der blive tilvejebragt nødvendig boligkapacitet indenfor Center for Handicap. Samtidig vil det betyde, at indsatsen på det specialiserede beskæftigelsesområde kan omlægges, så der kommer en driftsmæssig optimal kapacitet. Det vil give mulighed for at reducere udgifterne til borgere i udenbys botilbud og en øget lokal kapacitet i forhold hertil. Endelig vil Københavnsvej skabe rammer for at der kan etableres en mere praktisk orienteret STU uddannelse som supplement til den skoleorienterede STU på CSU. Der kan udvikles en fælles jobkonsulentfunktion, der samordner beskæftigelsesindsatsen på tværs af handicap, psykiatri og andre udsatte, i et tæt samarbejde med Jobcenteret i Roskilde. Jobcentret kan desuden anvende tilbuddet til en afklaring af arbejdsevnen for borgere, der ligger inden for centerets målgrupper og som endnu ikke er pensionsberettigede, f.eks. yngre kontanthjælpsmodtagere. Det er en opgave som i et vidt omfang også løses i samarbejde med beskæftigelsesafdelingen på ITC i dag, og et behov der forventes at stige betydeligt, hvis førtidspensionsreformen gennemføres. Kapacitetsbehovene på det specialiserede område vil dermed fremover være minimeret og kan dækkes ved mindre beløb i den strategiske anlægsplan de kommende år. ANALYSE AF VOKSENHANDICAPOMRÅDET 12

13 4. Bilag 4.1 Kommissorium Formål og baggrund Landsdækkende har der i gennem en række år været en kraftig udgiftsudvikling på det specialiserede voksenområde. Af udgiftsdrivende årsager kan blandt andet nævnes øget velstand i samfundet generelt, øget mulighed for diagnosticering, længere levetid blandt mange handicapgrupper og ikke mindst takstudvikling i forlængelse af strukturreformen. Der har fra både kommunal og statslig side været igangsat initiativer, der har øget de kommunale handlemuligheder og rettet fokus på økonomistyringen. Dette har medført en udgiftsopbremsning på landsplan i både 2010 og forventeligt også i Også i Roskilde Kommune har der kunnet konstateres en udgiftsudvikling frem til 2010 på funktionerne samt en forventet opbremsning i 2011 svarende til den landsdækkende tendens. Det er alene funktionerne , der vil indgå i denne analyse. I tabellen vises forbrugsudviklingen i faste 2011-åriser: Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Kontaktperson- og ledsagerordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Forbrug i alt På de specialiserede voksenområde er der landsdækkende gennemført lovgivningsmæssige ændringer, der har sikret større sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar, og nu lader økonomiske hensyn indgå i konkrete afgørelser efter lov om socialservice. Desuden har mange kommuner redefineret tilbudsviften ikke mindst i lyset af nye diagnoser/ målgrupper. Også i Roskilde Kommune er der sket kapacitetstilpasninger og opkvalificering af tilbuddene, ligesom der blandt andet er blevet arbejdet med en særlig task force og en forstærket dialog med de private leverandører på området. Derudover har der i forlængelse af byrådets politikker på området været særlig fokus på visitationsprocessen i forhold til borgernes behov, hjælp til selvhjælp, mindst mulig indgriben og inklusion. Formålet med analysen er at undersøge Roskilde Kommunes udgiftsudvikling set i forhold til landsgennemsnittet samt at vurdere effekten af de tiltag, der igennem de senere år er iværksat. Desuden skal det udgiftsniveau, som kommunen på dette område kan forvente i de kommende år, vurderes, og endelig skal analysen indeholde en vurdering af behovet for nye tiltag, der yderligere kan bidrage til styring og udgiftskontrol. Projektmål Projektmålet i analysen er følgende: At afdække og forklare udgiftsudviklingen i Roskilde Kommune set i forhold til landsudviklingen, herunder beskrive de overordnede antalsmæssige og socialfaglige forklaringer på udgiftsudviklingen At undersøge effekten af de udgiftsopbremsende tiltag, der hidtil har været iværksat i Roskilde Kommune Ved den sidste budgetopfølgning pr. okt blev forbruget vurderet til knapt 300 mio. kr. ANALYSE AF VOKSENHANDICAPOMRÅDET 13

14 At beskrive de nye styringstiltag på området, herunder Voksenudredningsmetoden, forbedret systemunderstøttelse og ledelsesinformation, ny tilbudsstruktur At vurdere behovet for yderligere tiltag set i lyset af det forventede udgiftsudvikling på området i de kommende år Succeskriterier Der kan opstilles følgende succeskriterier for analysen: Analysen giver en dækkende beskrivelse af det specialiserede voksenområdes økonomi, herunder set i forhold til den landsdækkende udvikling. Analysen afdækker, om de iværksatte tiltag har virket som udgiftsopbremsende foranstaltninger Analysen vurderer behovet for yderligere fremadrettede forslag til styringstiltag eller forslag om strukturelle ændringer, der vil forøge styringsmulighederne for Roskilde Kommune Organisation Projektet er igangsat af direktionen, og der er nedsat en styregruppe bestående af: Yvonne Barnholdt, Direktør for social- og sundhedsområdet Kirsten Thune, Økonomichef Mogens Raun Andersen, Vicekommunaldirektør Projektgruppen består af: Ann-Charlotte Nør-Pedersen, afsnitsleder Andreas Boye Mørk, specialkonsulent Tina Krøis Kjærsgaard (projektleder), chefkonsulent Yderligere ressourcepersoner kan blive inddraget efter behov, hvis projekt- eller styregruppen vurderer, at der er behov for det. Tidsplan og tidsforbrug Projektet igangsættes primo januar 2012 og skal være afsluttet, således at rapporten kan indgå i materialet til forårsseminaret ultimo april, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Projektgruppen vil på det første møde udarbejde en detaljeret tidsplan, der forelægges for styregruppen. Evaluering og opfølgning Analysen er i vid udstrækning en evalueringsanalyse af indsatsen på det specialiserede voksenområde. Evalueringen af indsatsen samt økonomistyringen kan indgå som baggrundsinformation i budgetprocessen for ANALYSE AF VOKSENHANDICAPOMRÅDET 14

15 4.2 Tabeller med kapacitetsoversigter Nedenstående oversigter viser den nuværende kapacitet i de to centre. Center for Socialpsykiatri: Type Tilbud Antal pladser Støtte i eget hjem 85 Midlertidige botilbud 107 Længerevarende botilbud 108 (+ enkelte midlertidige botilbud) Dagtilbud 103/ 104 * () angiver antal udenbys borgere Opgangs- og bofællesskaber: - Baldersbo - Hedemøllen - Kløverparken Rønnebærparken Udsigten/ Huset Sct. Pederstræde fra 2013 Haraldsborg Pilehuset HP-Huset fra 2013 ( ) Peoples Corner Montagen Trekronerskolen (4) (3) Center for Handicap: Type Tilbud Antal pladser Støtte i eget hjem 85 - Henrik Nielsens Vej Opgangs- og bofællesskaber i alment boligbyggeri: - 4 eren - Lunden - Stjerneparken - Hyrdehøj - Kløverparken - Lyngbakken (Svogerslev) - Baunegårdsvej (Jyllinge) - Neptunvej (Jyllinge) - VIBO (Viby Sj.) Midlertidige botilbud 107 Længerevarende botilbud 108 Dagtilbud 103/ 104 * () angiver antal udenbys borgere Margrethehøj (aflastning) Ågerupvej (botræning) Kamstrupvej (botræning) Pilehøj Mariehusene (5 nye i 2012) Hørhus Koglerne Margrethehøj (botilbud) Pilehuset (fra 2013) 6 vok. + 4 børn (15)* 12 (8)* 20 (17)* ITC Roskilde 120 ANALYSE AF VOKSENHANDICAPOMRÅDET 15