Bag om byggeriets nøgletal Mangler

Transkript

1 Bag om byggeriets nøgletal Mangler Nr. 1 juni 2007

2 Bag om byggeriets nøgletal mangler Nr. 1, juni 2007 Byggeriets Evaluerings Center har indsamlet oplysninger omkring mangler ved afleveringsforretningen siden I 2006 har centret registreret flere og flere byggerier, hvor antallet af mangler er betydeligt højere end tidligere. Umiddelbart er det svært at pege på andre årsager, end at byggebranchen sidste år var underlagt et meget højt aktivitetsniveau. Men hvad er egentlig entreprenørernes og bygherrernes egen forklaring, og hvad har konsekvenserne været af denne udvikling? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet i denne analyse. Analysen omfatter overordnet to dele: En undersøgelse af udviklingen i antallet af mangler ved afleverings-forretningen fra 2004 til Denne del bygger på målinger fra i alt 808 entrepriser med en samlet entreprisesum på 4,3 milliarder kr. (fast pris pr. 1. januar 2004, omregnet med byggeomkostningsindeks for boliger) En analyse af årsager og konsekvenser til mangler konstateret på 31 entrepriser afleveret i Dette indebærer desuden en kategorisering af manglerne med udgangspunkt i AB 92 og Dansk Byggeklassifikation. Resultaterne bygger på interviews gennemført med kunder (bygherre, total/hovedentreprenør) og entreprenører på de 31 entrepriser. Den samlede entreprisesum er på 705 mio. kr. opgjort i priser pr. 1/ Formålet med analysen er dels at afdække omfanget af manglernes stigning fra 2004 til 2006, og dels at undersøge årsagerne til denne stigning. Endvidere søges det at afdække konsekvenserne for såvel kunder som entreprenører. Overordnet viser undersøgelsen, at antallet af mangler er steget markant i 2006 i forhold til 2004 og Ifølge kunderne (bygherre, total/hovedentreprenør) opstår manglerne hyppigst i forbindelse med udførelsen. De registreres ofte i væg-systemet (vægge, vinduespartier, dørpartier) eller dæksystemet (dæk, gulv, loft). Kunderne peger på, at håndværksmæssigt dårligt udført arbejde sjusk fra entreprenørens side er den primære årsag til manglerne. Entreprenørerne er mere delt i dette spørgsmål, hvorfor der ikke er én årsag, der skiller sig markant ud. Konsekvenserne for aktørerne er forskellige. For kunderne er de største problemer gener i forbindelse med mangeludbedringen. For entreprenørerne anvendes der ofte flere mandskabstimer end forventet, hvilket forstyrrer arbejdsgangene på virksomhedernes andre byggepladser. Byggeskadefonden har nyligt i årsberetningen for 2006 givet udtryk for, at kvaliteten er steget i dansk byggeri. Dette står umiddelbart i kontrast til konklusionerne i denne analyse. Det skal dog understreges, at Byggeskadefondens tal bygger på svigt konstateret ved 1- og 5-års eftersynet og ikke mangler ved afleveringsforretningen. Endvidere vedrører de nyeste tal fra Byggeskadefonden sager med et-års gennemgang i 2006, hvorfor afleveringen har fundet sted allerede i side 2

3 Metode og definition Byggeriets Evaluerings Center foretager evalueringer af statslige, private og almene byggeopgaver. Evalueringen gennemføres på entrepriseniveau, hvor virksomhedens præstation måles indenfor fire områder. Dette er følgende: 1. Overholdelse af tidsfrister 2. Kvalitet 3. Arbejdsmiljø 4. Kundetilfredshed med byggeprocessen I denne analyse behandles området kvalitet, herunder virksomhedernes evne til at leverer et mangelfrit produkt. I nøgletalsystemet registreres antallet af mangler ved den juridiske afleveringsforretning. Indberetningen foretages af kunden til den entreprenør, som evalueres. Kunden er den part, som entreprenøren har kontrakt med. Dette er ofte bygherren eller en anden entreprenør på projektet (eks. total- eller hovedentreprenør). I forbindelse med indberetningen til Byggeriets Evaluerings Center foretager kunden en optælling og en kategorisering af manglerne. Kundens optælling af mangler skal skriftlig godkendes af entreprenøren, før nøgletallene kan beregnes. I centrets nøgletalsystem registreres antallet af mangler pr. bygningsdel eller produktionsdel. Det vil sige, at hvis en mangel går igen på flere bygningsdele i byggeriet, skal disse mangler indgå i registreringen som antallet af bygningsdele, selvom manglen kun indgår som ét punkt på mangellisten. Kategoriseringen af manglerne foretages i henhold til deres alvorlighed indenfor 4 kategorier, se Tabel 1. Mangeltype Beskrivelse A0 Ikke-alvorlige mangler A1 Mindre alvorlige mangler A2 Alvorlige mangler A3 Kritiske mangler UN Bør undersøges nærmere Tabel 1: Kategorisering af mangler efter deres alvorlighed Af tabellen fremgår det, at A0 er de mindst alvorlige mangler og A3 de mest alvorlige. Er det ved afleveringsforretningen ikke muligt at fastlægge alvorligheden af en mangel, henføres denne til en kategori kaldet UN (UN står for: Undersøges nærmere). Dette gør sig ligeledes gældende, hvis der er uenighed om, hvorvidt der er tale om en juridisk mangel eller ekstra arbejde. Antallet af registreringer i denne kategori er yderst begrænset i det nuværende system, og der ses derfor bort fra disse mangler i denne undersøgelse. For at kunne henføre manglerne til én af kategorierne i Tabel 1, skal kunden vurdere, hvor alvorlig den enkelte mangel er. Alvorligheden vurderes ud fra den betydning manglen vil have økonomisk, byggeteknisk samt form- og funktionsmæssigt. Vurderingen foretages på baggrund af forholdene nævnt i Tabel 2. side 3

4 Økonomiske konsekvenser: Er der store omkostninger forbundet med mangelafhjælpningen? Medfører manglen tabt omsætning for modtageren af entreprisen? Medfører manglen forsinkelser og deraf afledte økonomiske konsekvenser? Byggetekniske konsekvenser: Er der risiko for alvorlige konstruktionsmæssige skader? Vil mangelafhjælpningen få konsekvenser for konstruktionen? Form og funktionsmæssige konsekvenser: Er der tale om kosmetiske mangler? Er bygherren afskåret fra væsentlige muligheder for anvendelse af byggeriet? Vil mangelafhjælpningen medføre, at bygherren/brugere er afskåret fra væsentlige muligheder for anvendelse af byggeriet? Tabel 2: Forhold der skal tages i betragtning ved kundens vurdering af manglens alvorlighed. I forbindelse med denne vurdering har bygningens anvendelse en afgørende betydning. To identiske mangler på to forskellige entrepriser kan således blive kategoriseret forskelligt ved indberetningen til Byggeriets Evaluerings Center. Eksempelvis kan en manglende fuge i en fængselscelle være en mere alvorlig mangel end en manglende fuge i en beboelseslejlighed. Førstnævnte kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko. Følgende eksempel illustrerer kategorisering og optælling af antal mangler: I en mangelprotokol for en beboelsesejendom fremgår det at; Krog til badehåndklæde mangler. I ejendommen er der 40 lejligheder. Da hvert badeværelse udgør en bygningsdel, opgøres antallet til 40. Bygherren vurderer, at konsekvensen af de manglende kroge til badehåndklæder er lav, da de hurtigt vil kunne udbedres. Derfor henføres de 40 mangler til kategorien A0. Datagrundlag: Analysen af mangler består af to delanalyser. Dels en tidsserieanalyse og dels en interviewanalyse. Der redegøres først for datagrundlaget for tidsserieanalysen. Tidsserieanalyse: I forhold til at belyse udviklingen i antallet af mangler ved afleveringsforretningen i perioden fra 1/ til 31/ anvendes data indsamlet af Byggeriets Evaluerings Center. I alt omfatter analysen 808 entrepriser med en samlet entreprisesum på 4,3 milliarder kr. En mere detaljeret opgørelse fremgår af Tabel 3. side 4

5 Årstal Antal entrepriser Gns. entreprisesum Total entreprisesum ,1 mio. kr. 612 mio. kr ,3 mio. kr mio. kr ,1 mio. kr mio. kr. Total mio. kr. Tabel 3: Antal evaluerede entrepriser, gennemsnitlig entreprisesum samt den totale entreprisesum for årene 2004 til De økonomiske oplysninger er opgjort i byggeomkostningsindeks for boliger pr I 2004 blev der i alt gennemført 149 evalueringer med en gennemsnitlig entreprisesum på 4,1 mio. kr. Sammenholdes dette med tallene i 2005 og 2006 er den gennemsnitlige entreprisesum såvel som antallet af entrepriser forholdsvis begrænset. Da evaluering af entreprenører startede den 1/1 2004, forekommer tallene dog meget naturlige. Dette skyldes, at Byggeriets Evaluerings Center følger hele byggesagen fra opstart til aflevering. Alle sager afleveret i 2004 er derfor påbegyndt indenfor samme år. Dette lægger begrænsninger på såvel antal som størrelse. I 2005 afsluttedes omtrent tre gange så mange entrepriser som i Denne udvikling er en naturlig konsekvens af, at mange tilmeldte entrepriser med opstart i 2004 først blev afleveret i Den større andel af entrepriser med en byggeperiode på over et år, er den primære årsag til, at den gennemsnitlige entreprisesum er steget med ca. 29 % fra 2004 til I 2006 forventer BEC at afslutte evalueringer af i alt 364 entrepriser svarende til en entreprisesum på 2,6 milliarder kr. I denne analyse er 236 entrepriser medtaget for Forskellen på de 128 entrepriser skyldes en forskydning mellem afleveringen af entreprisen og færdiggørelsen af evalueringen. I denne periode indhentes manglende oplysninger fra respondenterne, der foretages kvalitetssikring af data, og nøgletallene beregnes for entreprisen. Dette arbejde var ikke afsluttet ultimo marts 2007, da udtrækket til denne analyse blev foretaget. Derfor er de 128 entrepriser ikke medtaget. Af de 236 entrepriser er 184 færdigevalueret og 52 mangler enkelte oplysninger. De er medregnet, da entreprisesum og antal mangler ved afleveringen er indberettet. Den samlede entreprisesum for de 236 entrepriser er 1,45 milliarder kr. og udgør således ca. 56 % af den samlede entreprisesum, for entrepriser med forventet aflevering i På de 52 entrepriser, hvor evalueringen ikke er tilendebragt, er de indberettede oplysninger ikke godkendt af modparten. Dette betyder i praksis, at antallet af mangler, som kunden (bygherre, total/hovedentreprenør) har indberettet, ikke er godkendt af den entreprenør, som evalueres. Tilsvarende gør det sig gældende, at entreprisesummen indberettet af de evaluerede entreprenører, ikke er godkendt af kunden. Kunden er som tidligere nævnt den part, som entreprenøren har kontrakt med. Konkret betyder det, at 2006 tallene ikke er endelige, og at der således kan forventes mindre justeringer, når alle data for 2006 foreligger. Den gennemsnitlige entreprisesum er steget med 15 % fra 2005 til Stigningen kan igen tilskrives, at større entrepriser afvikles over flere år. Således er store sager påbegyndt i 2004 og 2005 først afleveret i side 5

6 Interviewanalysen: Interviewanalysen gennemføres mhp. at kategorisere manglerne samt undersøge årsager og konsekvenser. Data til analysen udvælges blandt entrepriserne afleveret i Indenfor hver af mangelkategorierne A0 til A3 udvælges de 15 entrepriser, hvor der er konstateret flest mangler (målt absolut). Som udgangspunkt vil datagrundlaget derfor udgøre i alt 60 entrepriser. En del af entrepriserne er repræsenteret i top 15 i flere af mangelkategorierne (A0-A3) og medregnes derfor kun én gang. I alt udgøres interviewanalysen således af 31 entrepriser afleveret i Den totale entreprisesum for de 31 entrepriser er på 705 mio. kr., og udgør således 27 % af den totale entreprisesum, for entrepriser med forventet aflevering i 2006 (2,6 milliarder kr.). Den gennemsnitlige entreprisesum er på 22,7 mio. kr. Sammenholdes dette med Tabel 3, ses det, at de udvalgte entrepriser er en del større end gennemsnittet for Dette er dog forventeligt, da udvælgelsen er foretaget ud fra det absolutte antal mangler ved afleveringsforretningen. Dette antal er typisk større på entrepriser med store anlægssummer. For hver af de 31 entrepriser er entreprenør og kunde interviewet om deres bedømmelse af årsagerne til manglerne og konsekvenserne af manglerne. Endvidere er der i forbindelse med kundeinterviewet også foretaget en kategorisering med udgangspunkt i AB 92 og Dansk Byggeklassifikation (DBK). Interviewene er gennemført via telefon og i enkelte tilfælde ved fysisk fremmøde hos respondenten. Tidsserieanalyse: Manglernes udvikling over tid Tallene der fremføres i dette afsnit, viser udviklingen i antallet af mangler konstateret ved afleveringsforretningen i perioden fra 2004 til I alt indgår 806 entrepriser med samlet entreprisesum på 4,3 milliarder kr. Udviklingen i antallet af mangler afbildes særskilt i forhold til alvorligheden. Følgende kategorier anvendes: A0 - Ikke alvorlige mangler A1 - Mindre alvorlig mangler A2 - Alvorlige mangler A3 - Kritiske mangler Foruden en opdeling af manglerne gøres disse relative i forhold til entreprisesummen. Manglerne måles i antal mangler pr. mio. kr. entreprisesum. Alle beløb er opgjort i faste priser pr. 1/ Figur 1 til 4 illustrerer manglernes udvikling over tid opdelt efter alvorligheden: side 6

7 A0 (ikke alvorlige mangler) 25,0 Antal mangler pr. mio kr. entreprisesum 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Antal entrepriser (149) (422) (236) Figur 1: Udvikling i antallet af ikke alvorlige mangler fra 2004 til A1 (mindre alvorlige mangler) 9,0 Antal mangler pr. mio. kr. entreprisesum 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Antal entrepriser (149) (421) (236) Figur 2: Udvikling i antallet af mindre alvorlige mangler fra 2004 til side 7

8 A2 (alvorlige mangler) 2,00 Antal mangler pr. mio. kr. entreprisesum 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0, Antal entrepriser (149) (420) (236) Figur 3: Udvikling i antallet af alvorlige mangler fra 2004 til A3 (kritiske mangler) 0,08 Antal mangler pr. mio. kr. entreprisesum 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0,01 0, Antal entrepriser (149) (423) (236) Figur 4: Udvikling i antallet af kritiske mangler fra 2004 til Som det fremgår af figurerne, er der sket en markant stigning i antal mangler pr. mio. kr. entreprisesum i Dette gør sig gældende for samtlige mangel-kategorier (A0 til A3). Betragtes 2006 i forhold til 2005 er antallet af A0-mangler steget med en faktor 5, A1 er steget med en faktor 9, A2 er steget med en faktor 22 og antallet af A3-mangler er steget med en faktor 6. Derimod ses der kun en begrænset udvikling fra 2004 til Som side 8

9 nævnt er 2006 tallene endnu ikke endelige, hvilket betyder af graferne skal læses med forbehold. Det kan dog konkluderes, at antallet af mangler lige fra de ikke alvorlige A0- mangler til de mest kritiske A3-mangler er steget markant i Udbyder en bygherre eksempelvis en entreprise på 10 millioner kr., vil han for årene 2004 til 2006, i gennemsnit kunne forvente følgende antal mangler ved afleveringsforretningen: Årstal A0-mangler A1-mangler A2-mangler A3-mangler , , ,7 Tabel 4: Det gennemsnitlige antal mangler for en entreprise på 10 mio. kr. afleveret i hhv. 2004, 2005 og Tallene er afrundede til et helt antal mangler for A0 til A2. Dette er en gennemsnitsbetragtning, og der vil derfor kunne forventes udsving i forhold til forskellige entreprisetyper og fag. Det ligger dog uden for rammerne af denne analyse at differentiere manglerne efter fag og entrepriser. Den gennemsnitlige entreprisesum er fra 2004 til 2006 steget med ca. 49 %. Entreprisesummen for sager afsluttet i 2006 er derfor generelt større end de foregående år. Projekter med store anlægssummer er ofte forbundet med en større kompleksitet end de mindre. Dette kunne være en medvirkende årsag til stigningen i manglerne. Hovedårsagen må dog formodes at være det særdeles høje aktivitetsniveau, som prægede den danske byggesektor i Med henblik på at undersøge årsager til og konsekvenser af mangler i 2006, har Byggeriets Evaluerings Center gennemført en undersøgelse blandt entreprenører og bygherrer. Som udgangspunkt er det imidlertid nødvendigt at identificere, hvor manglerne primært forekommer, for på den måde at indkredse problemstillingen. Er dette eksempelvis i forbindelse med udførelsen, eller er manglerne konstateret ved andre ydelser såsom KSmateriale eller D&V vejledninger? Henføres manglerne til enkelte bygningsdele, eller registreres de i mange forskellige bygningsdele? Interviewanalysen tager derfor udgangspunkt i en kategorisering af manglerne. Dette præsenteres efterfølgende. Interviewanalyse: Kategorisering af mangler På de 31 entrepriser som er afleveret i 2006 med flest mangler, har kunden (bygherre, total/hovedentreprenør) kategoriseret manglerne konstateret ved afleveringsforretningen. Kategoriseringen er foretaget, dels med udgangspunkt i AB 92 og dels med udgangspunkt i Dansk Byggeklassifikation. Kategoriseringen ud fra AB 92 behandles først. I Tabel 5 fremgår de anvendte kategorier med tilhørende definitioner: side 9

10 Kategori Udførelsen Andre ydelser Materialer Forklaring Mangler der kan henføres til den arbejdsindsats entreprenøren yder på selve entreprisens genstand (bygningen) - dvs. de fysiske ydelser (dette omfatter eksempelvis fundering, opmuring, fugning og binding af tagsten). Mangler der kan henføres til den arbejdsindsats entreprenøren yder på ikke fysiske ydelser (dette kunne eksempelvis være kvalitetssikring og driftsvejledninger). Mangler der kan henføres til at materialerne ikke er som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet (eksempelvis hvis materialerne er defekte fra producenten, eller at entreprenøren har valgt materialer, der ikke har den rette kvalitet) Tabel 5: Definition af begreberne Udførelsen, Andre ydelser og Materialer med udgangspunkt i AB Kunderne har foretaget en kategorisering af manglerne for hver af mangelkategorierne A0 til A3. Resultatet fremgår af Tabel 6. AB 92 - kategorisering Kategori A0 (Ikke alvorlige mangler) A1 (mindre alvorlige mangler) A2 (alvorlige mangler) Andel mangler, der vedrører "Udførelse" Andel mangler, der vedrører "Andre ydelser" Andel mangler, der vedrører "Materialer" Antal mangler 90 % 7 % 3 % % 11 % 2 % % 7 % 16 % A3 (kritiske 94 % 5 % 1 % 99 mangler) Tabel 6: Kategorisering af mangler konstateret ved afleveringsforretningen med udgangspunkt i AB 92. Af tabellen ses det, at kunden primært henfører manglerne til udførelsen. For alle mangelkategorier (A0-A3) er procentandelen større end 77 %. Sammenholdes kategorierne andre ydelser og materialer, er procentandelen for andre ydelser større i alle mangelkategorier med undtagelse af A2. Det høje aktivitetsniveau i 2006 synes derfor at have haft en negativ indvirkning på kvaliteten af det udførte arbejde på pladsen. Kun en mindre procentdel af manglerne (med undtagelser af A2, hvor denne er lidt højere) henføres til kategorien materialer. Defekte og forkerte materialer synes derfor at være et mindre problem i forhold til mangler ved afleveringsforretningen. Kategoriseringen med udgangspunkt i Dansk Byggeklassifikation, er tilsvarende gennemført for hver af de 4 mangelkategorier; A0 til A3. Der er udelukkende fokuseret på manglerne henført til udførelsen, da størstedelen er indenfor denne kategori, jf. Tabel 6. Manglerne er i modsætning til ovenstående kategorisering henført til forskellige bygningsdele. Resultatet fremgår af Tabel 7. side 10

11 DBK - kategorisering A0 (n=28.119) A1 (n=12.051) A2 (n=2.551) A3 (n=99) System Andel System Andel System Andel System Andel Vægsystem 46 % Vægsystem 50 % Vægsystem 38 % Terræn 59 % Dæksystem 21 % Dæksystem 18 % Dæksystem 25 % Vægsystem 26 % Tagsystem 17 % Tagsystem 13 % Tagsystem 21 % Dæksystem 7 % Varmesystem 4 % Inventar 6 % Belysningssystem 3 % Belysningssystem 4 % Belysningssystem Elforsyningssystem 4 % Inventar 5 % 4 % Tagsystem 3 % Andre 9 % Andre 9 % Andre 8 % Andre 1 % Tabel 7: Kategorisering af mangler med udgangspunkt i Dansk Byggeklassifikation. n angiver antallet af mangler indenfor hver mangelkategori (A0-A3). Med undtagelse af mangelkategori A3, er top 3 indenfor de øvrige mangel-kategorier identiske. Manglerne henføres primært til vægsystemet (vægge, vinduespartier, dørpartier), dernæst dæksystemet (dæk, gulv, loft) og sidst tagsystemet (tag, undertag, kvist). Procentandelene varierer kategorierne imellem, men udsvingene er dog forholdsvis lave. Procentandelene oplyst for mangelkategori A3 (kritiske mangler), skal tolkes med forbehold. Antallet af mangler (99) er lavt sammenlignet med de andre mangel-kategorier. Enkelte entrepriser kan derfor have stor indflydelse på resultatet som helhed. Bemærkelsesværdigt er det dog, at 59 % af manglerne henføres til terræn (udgravning, belægninger, beplantning). For at kunne foretage en konstruktiv vurdering af denne kategorisering, er typen af de medvirkende entrepriser afgørende. Fordelt efter branchekode har de 31 virksomheder følgende tilhørsforhold: Branche Antal Bygge- og anlægsentreprenør 12 Teknik (EL + VVS) 5 Murer 4 Tømrer 4 Maler 2 Engroshandel med elinstallationsmateriel 3 Maskinindustri 1 Tabel 8: Branchekoder for virksomhederne på de 31 entrepriser. På baggrund af denne fordeling, vurderes datagrundlaget at være utilstrækkeligt til at fordele mangler pr. fag. Det bemærkes, at såvel murer, tømrer, el/vvs, malere som byggeog anlægsentreprenører primært arbejder indenfor væg-, dæk- og tag-system. Fordelingen mellem systemerne er dog interessant, idet omtrent dobbelt så mange mangler henføres til vægsystemet i forhold til de to andre. I Tabel 9 er en oversigt over eksempler på de hyppigst forekommende mangler identificeret i interviewene. Eksemplerne er opdelt indenfor mangelkategorierne A1 til A3. side 11

12 Ikke alvorlige mangler: Mindre alvorlig mangler: Alvorlige mangler: Kritiske mangler: - Malerpletter - Dårlig rengøring (mørtelklatter og andet affald) - Manglende eller dårlige fugninger - Afrensning af murværk - Opmærkning af vandrør eller stikdåser (forkert eller ikke foretaget) - Ridser i facader eller gulve - Manglende eller dårlige fugninger (af større betydning end A0) - Spartling, slibning og maling af fodlister ikke udført - Belysning mangler - Flisegulve tanner (fald væk fra afløb) - Dårlig betonfinish - Mærkning af vandrør og elkabler ikke udført - Pirfølere fungerer ikke - sikkerhedsbrist - Manglende fugning i rum hvor tætheden er afgørende - Defekt brandventilation - Rusten armering i kantstøbning på dæk (dæklag ikke tilstrækkeligt) - Skæv gulvspartling - Murede vægge og betonelementer ude af lod (afveg op til 4 cm.) - Utætte ventiler på kritiske steder - Terrasse belægninger lagt med bagfald (til stor gene for brugerne) - Manglende beklædning omkring røgventilation - Bærende element 60 cm. for kort - Pumpebrønd til afløbssystem fungerede ikke - Brandtætning i lofter var mangelfuld Tabel 9: Eksempler på mangler indenfor mangelkategorierne A0 til A3. Som det fremgår af tabellen, varierer typen af mangler betragteligt indenfor hver mangelkategori. Det bemærkes at mangler vedrørende personsikkerheden generelt vurderes at være af større alvorlighed. Årsager til manglerne præsenteres i det følgende. Interviewanalyse: Årsager til mangler Analysen af årsager viser dels kundernes bedømmelse af årsagerne til manglerne, og dels entreprenørernes bedømmelse af årsagerne til manglerne. Resultatet fra entreprenørerne bygger på 28 entrepriser i modsætning til de 31 entrepriser, som resultaterne for kunden bygger på. På tre entrepriser, var den rette kontaktperson hos entreprenøren enten rejst eller gået på midlertidig orlov siden afleveringen af entreprisen. De 28 entrepriser har en samlet entreprisesum på ca. 655 mio. kr., og udgør således 93 % af den samlede entreprisesum for de 31 entrepriser (705 mio. kr.). Denne forskel vurderes derfor at være ubetydelig for resultatet af entreprenørernes bedømmelse, og for sammenligningsgrundlaget i øvrigt. Kunde og entreprenør har som udgangspunkt fordelt andelen af mangler efter 15 foruddefinerede årsager. I enkelte tilfælde har de dog henført manglerne til årsager, de selv har angivet. Listen med de 15 foruddefinerede årsager er vedlagt i bilag 1. For kunden præsenteres resultaterne ud fra en opdeling i mangelkategorierne A0 til A3. Resultatet fremgår af figurerne 5 til 8. side 12

13 A0 (Ikke alvorlige mangler, n=28.119) 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Håndværksmæssigt dårligt udført arbejde sjusk Manglende kompetencer hos de udførende Dårlig planlægning og styring fra entreprenørs side Problemer med underentreprenører Manglende tid i udførelsesfasen Andet Figur 5: Kundens fordeling af A0-mangler (ikke alvorlige mangler) efter årsag. n angiver det absolutte antal af mangler konstateret på de 31 entrepriser. A1 (mindre alvorlige mangler, n=12.051) 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Håndværksmæssigt dårligt udført arbejde sjusk Manglende kompetencer hos de udførende Dårlig planlægning og styring fra entreprenørs side Dårlig byggestyring fra rådgivers side Problemer med underentreprenører Andet Figur 6: Kundens fordeling af A1-mangler (mindre alvorlige mangler) efter årsag. n angiver det absolutte antal af mangler konstateret på de 31 entrepriser. side 13

14 A2 (alvorlige mangler, n=2.551) 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Håndværksmæssigt dårligt udført arbejde sjusk Manglende kompetencer hos de udførende Forsinkede eller defekte materialer Manglende tid i udførelsesfasen Vejrlig (Frost, regnvejr osv.) Andet Figur 7: Kundens fordeling af A2-mangler (alvorlige mangler) efter årsag. n angiver det absolutte antal af mangler konstateret på de 31 entrepriser. A3 (Kritiske mangler, n=99) 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Håndværksmæssigt dårligt udført arbejde sjusk Problemer med underentreprenører Manglende tid i udførelsesfasen Dårlig planlægning og styring fra entreprenørs side Manglende kompetencer hos de udførende Andet Figur 8: Kundens fordeling af A3-mangler (kritiske mangler) efter årsag. n angiver det absolutte antal af mangler konstateret på de 31 entrepriser. Betragtes graferne samlet, kan det konstateres at den primære årsag til manglerne, efter kundens opfattelse, skal findes i håndværksmæssigt dårligt udført arbejde sjusk. For A0 er ca. 53 % af manglerne henført til denne årsag, for A1 er dette ca. 43 %, A2 ca. 47 %, og for A3 er hele 65 % af manglerne henført hertil. side 14

15 Kunderne peger endvidere på, at entreprenørerne ikke besidder de rette kompetencer til at udføre deres opgaver. For de ikke alvorlige mangler (A0), har kunderne henført 21 % til årsagen manglende kompetencer hos de udførende. For A1 og A2 er dette tal henholdsvis ca. 26 % og ca. 32 %. Tallene antyder, at entreprenørerne ikke har kunnet opretholde den kvalitet i udførelsen af arbejdet, som kunden forventer. Endvidere viser tallene, at der ifølge kunden har været problemer med at opretholde/fastholde en kvalificeret arbejdsstyrke på entreprisen. Dårlig planlægning og styring fra entreprenørens side er en anden årsag, som kunderne på flere sager henfører manglerne til. Dette synes dog at være mest udpræget for de ikke alvorlige mangler (A0) og de mindre alvorlige mangler (A1). For A0 er ca. 10 % af manglerne henført til denne kategori, og for A1 er dette tal ca. 11 %. Kunderne siger dermed, at selve styringen på pladsen har været utilstrækkelig, og at manglerne som en følge heraf, ikke er opdaget og udbedret i tide. På baggrund af ovenstående resultater, opstilles et eksempel for den gennemsnitlige entreprise (ud af de 31 entrepriser). Entreprisesummen er som tidligere nævnt 22,7 mio. kr. Ud fra denne entreprisesum og kundernes årsagsvurdering vil der i gennemsnit blive henført følgende antal mangler til de tre dominerende årsagskategorier: Antal mangler på entreprisen som følge af. Mangelkategori Antal mangler Dårligt udført arbejde - Sjusk Manglende kompetencer Dårlig planlægning og styring A A A A Tabel 10: Antal mangler på en gennemsnitlig entreprise på 22,7 mio. kr. samt fordelingen af manglerne indenfor de tre dominerende årsager. Som det fremgår af Tabel 10, vil der på en gennemsnitlig entreprise blive konstateret 906 A0-mangler, 388 A1-mangler, 82 A2-mangler og 3 A3-mangler. Størstedelen af disse mangler vil bygherrerne henføre til sjusk, dernæst manglende kompetencer hos de udførende og sidst dårlig planlægning og styring fra entreprenørens side. Det skal dog bemærkes, at ovenstående tal bygger på gennemsnitstallene fra interviewanalysen. Antallet af mangler beregnet ud fra samtlige entrepriser i 2006 vil derfor være noget lavere. I modsætning til kunderne, har entreprenørerne ikke foretaget en bedømmelse af årsagerne indenfor hver af de 4 mangelkategorier (A0-A3). I stedet er der foretaget en samlet bedømmelse af årsagerne. Resultatet af denne undersøgelse fremgår af Tabel 11. side 15

16 Årsager - entreprenør (n=39.195) Årsag % - andel Problemer med underentreprenører 16 % Sene ændringer 10 % Misforståelser/dårlig kommunikation 9 % Manglende tid i udførelsesfasen 9 % Manglende, forsinkede, forkerte eller ufuldstændige tegninger og beskrivelser 9 % Dårlig byggestyring 7 % Manglende kompetencer hos de projekterende 7 % Håndværksmæssigt dårligt udført arbejde sjusk 5 % Vejrlig (Frost, regnvejr osv.) 4 % Dårlig planlægning og styring fra entreprenørs side 3 % Manglende kompetencer hos de udførende 3 % Mangel på likvide midler hos bygherre/entreprenør 2 % Manglende tid i den indledende fase 2 % Manglende tid i projekteringsfasen 2 % Forsinkede eller defekte materialer 1 % Andet 11 % Tabel 11: Entreprenørernes vurdering af årsager til mangler ved afleveringsforretningen. n angiver summen af det absolutte antal mangler for mangelkategorierne A0 til A3. Som det fremgår af tabellen, udviser entreprenørernes bedømmelser en markant spredning. Blandt de 15 årsagskategorier listet i Tabel 11, henfører entreprenørerne maksimalt 16 % af manglerne til samme kategori ( problemer med underentreprenører ). Omtrent 40 % af manglerne har entreprenørerne fordelt næsten ligeligt mellem 4 årsager. Dette er sene ændringer fra kundes side, misforståelser/dårlig kommunikation, manglende tid i udførelsesfasen og ufuldstændige tegninger og beskrivelser. Entreprenørerne peger således på problemer i forhold til de projekterende og i forhold til sene projektændringer. 11 % af manglerne er henført til kategorien andet. Denne omfatter bl.a. årsager som anden entreprenørs forsinkelser, problemer med bygherreleverancer, udskiftning af projektledere undervejs, trange byggepladsforhold og problemer med udenlandske entreprenører. Dette bekræfter den store spredning i resultaterne. Interessant er det, at kun 1 % af manglerne er henført til kategorien forsinkede eller defekte materialer. Der synes derfor at være enighed blandt kunder og entreprenører, at manglerne sjældent kan henføres til de leverede materialer. I forhold til en sammenligning af kundernes og entreprenørernes bedømmelser er spredningen i resultaterne den mest markante forskel. Man må dog forvente, at entreprenørerne har størst indsigt i eget arbejde og derfor også bedst kan vurdere årsagerne til manglerne. Kundernes vurdering af årsagerne er imidlertid særdeles vigtig og interessant, da differencen antyder et kommunikationssvigt. I det følgende præsenteres konsekvenserne af manglerne. side 16

17 Interviewanalyse: Konsekvenser af mangler Tilsvarende analysen af årsagerne er bedømmelsen af konsekvenserne foretaget af både kunder og entreprenører. I modsætning til årsagsanalysen, er konsekvensbedømmelsen af entreprenørerne foretaget på i alt 29 entrepriser. For kunderne bygger resultaterne på 31 entrepriser. De 29 entrepriser har en samlet entreprisesum på ca. 694 mio. kr., og udgør således 98 % af den samlede entreprisesum for de 31 entrepriser (705 mio.kr.). Forskellen er således mindre end for årsagerne og anses derfor ligeledes, at være ubetydelig. Konsekvenserne af manglerne er forskellig alt afhængig af, om det er kunde eller entreprenør der interviewes. Kunderne har i analysen vurderet konsekvenserne indenfor 4 områder. Disse fremgår af Tabel 12: Område Forklaring Nedsat brugsværdi og funktion for kunden Indflydelse på brugernes mulighed for at anvende bygningen og dens funktioner Byggeteknisk forringelse Risiko for konstruktionsmæssige skader dvs. at givne konstruktionsdele formodentlig vil svigte i den nærmeste fremtid Forringet arkitektur Negativ indflydelse på bygningens æstetik og fremtoning Økonomisk tab Økonomisk tab i forbindelse med udbedringen af manglerne Tabel 12: Konsekvensområder med tilhørende forklaringer Vurderingen er foretaget på en skala fra ingen til alvorlig/stor konsekvens. Dette er gennemført for hver af de 4 mangelkategorier A0 til A3. Den anvendte skala fremgår af Tabel 13. Karakter Bedømmelse 1 Ingen konsekvens 2 Lav konsekvens 3 Nogen konsekvens 4 Betydelig konsekvens 5 Stor konsekvens Tabel 13: Skala til bedømmelse af konsekvens I forbindelse med afbildningen af kundens konsekvensvurderinger sammenlægges mangelkategorierne A0 og A1 samt A2 og A3. På alle 31 entrepriser er der konstateret enten A0- eller A1-mangler. Derimod er der kun konstateret A2- eller A3 mangler på 20 entrepriser. I tabellen herunder bygger opgørelsen for A0 og A1 derfor på 31 entrepriser og A2 og A3 på 20 entrepriser. Resultaterne fremgår af Tabel 14 og 15. side 17

18 A0+A1 (Ikke alvorlige og mindre alvorlig mangler) Karakterbedømmelse (% - andel) Konsekvens 1 (ingen) 2 (lav) 3 (nogen) 4 (betydelig) 5 (stor) Nedsat brugsværdi og funktion for kunden 55% 16% 19% 6% 3% Byggeteknisk forringelse 81% 16% 3% 0% 0% Forringet arkitektur 68% 16% 6% 6% 3% Økonomisk konsekvens 71% 19% 6% 0% 3% Tabel 14: Kundernes samlede vurdering af konsekvenser for A0 og A1-mangler. Resultaterne bygger på i alt 31 entrepriser. A2+A3 (Alvorlige og kritiske mangler) Karakter bedømmelse (% - andel) Konsekvenser 1 (ingen) 2 (lav) 3 (nogen) 4 (betydelig) 5 (stor) Nedsat brugsværdi og funktion for kunden 40% 15% 20% 20% 5% Byggeteknisk forringelse 60% 5% 30% 0% 5% Forringet arkitektur 65% 25% 10% 0% 0% Økonomisk konsekvens 60% 20% 15% 5% 0% Tabel 15: Kundernes samlede vurdering af konsekvenser for A2 og A3-mangler. Resultaterne bygger på i alt 20 entrepriser. For de ikke alvorlige og mindre alvorlige mangler (A0+A1) fremgår det, at kunderne generelt ikke vurderer, at manglerne har særligt store konsekvenser. For alle konsekvensområder har mere end halvdelen af kunderne givet vurderingen ingen konsekvens. Betragtes den resterende del af kundernes vurdering, dvs. fra lav til stor konsekvens, konstateres en vis forskel mellem konsekvensområderne. Undersøgelsen viser følgende prioritering (hvor forholdet med størst konsekvens er nævnt først): 1. Nedsat brugsværdi og funktion for kunden 2. Forringet arkitektur 3. Økonomisk konsekvens 4. Byggeteknisk forringelse Kunderne peger således på, at manglerne primært får en indflydelse på brugernes mulighed for at anvende bygningen. Sekundært medfører manglerne, at bygningen ikke fremstår som ventet i kundens øjne. Eksempler på disse konsekvenser er: Ikke muligt at kontrollere badevandstemperaturer og varmeregulering (radiatorer) Forsinkelser i forhold til ibrugtagning af bygningen Overflader fremstod ikke som ventet (dyrere at vedligeholde på sigt) Lange perioder med mangleudbedring førte til store gener for brugerne. Betragtes de alvorlige og kritiske mangler (Tabel 15), kan det konstateres, at en del af kunderne fortsat har givet vurderingen ingen konsekvens indenfor de fire konsekvensområder. Det bemærkes, at kunderne generelt vurderer, at de alvorlige mangler har større konsekvens, hvilket også bør være tilfældet. side 18

19 Den største konsekvens af de mere alvorlige mangler (A2+A3), vurderer kunden stadig til at være nedsat brugsværdi og funktion for kunden. Herefter byggeteknisk forringelse, så økonomisk konsekvens og sidst forringet arkitektur. En sammenligning af procentsatserne i tabel 14 og 15 (konsekvens-området nedsat brugsværdi og funktion for kunden ) viser endvidere, at konsekvenserne er større for de mere alvorlige mangler. Kundernes vurdering ift. den byggetekniske forringelse antyder, at denne type af mangler kan have en skadelig effekt på andre bygningsdele. Eksempler på konsekvenser af A2- og A3-mangler er: Brugere af bygningen måtte udsætte planlagte produktions og undervisningsforløb Dårligt indeklima pga. træk samt et større varmeforbrug Mulighed for sikkerhedsbrist i den første periode af bygningens anvendelse Bemærkelsesværdigt er det, at den økonomiske konsekvens generelt anses for at være lav hos kunderne (uanset mangelkategori). Dette hænger formodentlig sammen med, at mangeludbedringen er en del af entreprenøren ydelse, som kunden ikke hæfter for. De økonomiske konsekvenser forbundet med mangel-udbedringen, er derfor primært en større administrativ byrde for kunden. Dette vurderes at være at mindre betydning i forhold til kundens samlede udgifter på sagen. Dette skal endvidere ses i lyset af, at sagerne er afleveret. Der er i undersøgelsen ikke inddraget bodsbelagt forsinkelse. Den generelt lave konsekvensvurdering af kunderne, skal ses i forhold til entreprenørernes mulighed for at udbedre manglerne. På baggrund af interviewene med kunderne, er det centrets opfattelse, at der ofte er god tid til at udbedre manglerne. Kunderne indregner således ofte en periode fra afleveringsforretningen til den egentlige ibrugtagning af bygningen. Derfor vil udbedringen af manglerne ikke altid have en indflydelse på brugerens mulighed for at anvende bygningen. Dette er medvirkende til, at de økonomiske tab ligeledes er forholdsvis lave. Kunderne gav ved flere interviews udtryk for, at skulle bygningen have været anvendt umiddelbart efter afleveringen, ville det have haft alvorlige økonomiske og funktionsmæssige konsekvenser. Til forskel fra kunden, har de udførende virksomheder vurderet konsekvenserne indenfor 5 andre områder, jf. Tabel 16. Område Entreprisens økonomi og dækningsbidrag Produktion og planlægning af andre byggesager Personalemæssige konsekvenser Fremtidig mulighed for job ved samme kunde Forklaring Mangeludbedringens indflydelse på entreprisens dækningsbidrag Mangeludbedringens indflydelse på produktion og planlægning af andre byggesager Manglernes indflydelse på personalemæssige omrokeringer herunder fyringer Manglernes indflydelse på fremtidig mulighed for job ved samme kunde Indflydelse på firmaets image Manglernes indflydelse på firmaets ansigt ud af til og goodwill Tabel 16: Konsekvensområder for entreprenørerne med tilhørende forklaringer side 19

20 Entreprenøren har vurderet konsekvenserne efter samme skala som kunderne, jf. Tabel 13. Der er foretaget en samlet bedømmelse af manglernes konsekvens. Resultatet fremgår af Tabel 17. Entreprenørernes vurdering af konsekvenser Karakter bedømmelse (% - andel) Konsekvenser 1 (ingen) 2 (lav) 3 (nogen) 4 (betydelig) 5 (stor) Entreprisens dækningsbidrag 17% 45% 28% 3% 7% Produktion og planlægning af andre sager 41% 24% 28% 7% 0% Personalemæssige konsekvenser 79% 3% 7% 7% 3% Fremtidig mulighed for job ved samme kunde 59% 17% 14% 0% 10% Virksomhedens image og goodwill 69% 24% 7% 0% 0% Tabel 17: Entreprenørernes vurdering af manglernes konsekvenser Set i forhold til bygherrernes konsekvensvurdering er der en større spredning i entreprenørernes resultater. Manglerne har efter entreprenørernes opfattelse størst indvirkning på entreprisens dækningsbidrag, dernæst produktion og planlægning af andre sager, så fremtidig mulighed for job ved samme kunde, derefter personalemæssige konsekvenser og sidst virksomhedens image og goodwill. Kun 17 % af de adspurgte entreprenører mener ikke, at det har haft nogen indflydelse på virksomhedens dækningsbidrag. Manglerne har således en ofte en lav eller nogen konsekvens for dækningsbidraget og flere tilfælde en betydelig eller stor konsekvens. Eksempler på konsekvenser som medførte tab indenfor dette område er: En forøgelse af håndværkertimer på entreprisen Stigning i antallet at funktionærtimer som følge af en større administrativ byrde Den forøgede anvendelse af håndværker- og funktionærtimer synes at have en forstyrrende effekt på produktion og planlægning af andre byggeopgaver. Denne undersøgelse viser, at henholdsvis 24 % og 28 % af entreprenørerne, mener at dette har haft lav eller nogen betydning. 7 % af de adspurgte mener, at det har haft en betydelig effekt på produktion og planlægning af andre byggesager. Personalemæssige konsekvenser, dvs. omrokeringer eller fyringer, er sjældent en konsekvens af mangler ved afleveringsforretningen. 79 % af entreprenørerne mener ikke, at manglerne har haft sådanne konsekvenser. Der er dog enkelte eksempler på, at manglerne har ført til fyringer og omrokeringer. Spredningen i resultaterne for fremtidig mulighed for job ved samme kunde indikerer, at manglerne som hovedregel ikke får en indflydelse, men at det forholdsvis ofte kan have en betragtelig betydning for fremtidige ordre. Manglernes indflydelse på firmaets image og goodwill er ofte lav eller helt uden betydning. Kun 7 % af entreprenørerne anser, at manglerne har haft konsekvens indenfor dette område. side 20

21 Konklusion: Byggeriets Evaluerings Center har siden 2004 indsamlet oplysninger vedrørende antallet af mangler ved afleveringsforretningen. På baggrund af en voldsom stigning i antallet af mangler i 2006 sammenlignet med 2004 og 2005, har centret undersøgt omstændighederne nærmere, for at finde forklaringer herpå. Den markante stigning i antallet af mangler kan konstateres indenfor alle kategorier, lige fra de ikke alvorlige mangler til de kritiske mangler. Antallet af mangler pr. mio. kr. entreprisesum er steget med mellem en faktor 5 og en faktor 22. Det meget høje aktivitetsniveau i 2006, anses at være den primære årsag til denne voldsomme udvikling. På 31 entrepriser afleveret i 2006 har centret gennemført en analyse af årsager til og konsekvenser af mangler ved afleveringsforretningen. Endvidere er manglerne kategoriseret i forhold til hvor, de hyppigst forekommer. Analysens resultater bygger på interviews med kunder og entreprenører på 31 udvalgte entrepriser. Kategoriseringen af manglerne er foretaget af kunden med udgangspunkt i AB 92 og Dansk Byggeklassifikation. I forhold til AB 92, kan det konstateres, at kunderne hovedsageligt henfører manglerne til udførelsen. Det er således i forbindelse med virksomhedens primære arbejde, at manglerne opstår. I forhold til Dansk Byggeklassifikation, henfører kunderne primært manglerne til vægsystemet (vægge, vinduespartier, dørpartier), dernæst dæksystemet (dæk, gulv, loft) og sidst tagsystemet (tag, undertag, kvist). Procentandelene varierer imellem mangel-kategorierne, men udsvingene er dog forholdsvis lave. Årsager til manglerne er vurderet af både kunde og entreprenør. Kunden henfører primært manglerne til håndværksmæssigt dårligt udført arbejde sjusk. For A0 (ikke alvorlige mangler) er ca. 53 % af manglerne henført til denne årsag, for A1 (mindre alvorlige mangler) er dette ca. 43 %, A2 (alvorlige mangler) ca. 47 % og for A3 (kritiske mangler) er hele 65 % af manglerne henført hertil. Kunderne peger samtidig på, at entreprenørerne ikke besidder de rette kompetencer. Cirka en fjerdedel af manglerne indenfor hver mangelkategori er henført til manglende kompetencer hos de udførende. Karakteristisk for virksomhedernes vurdering af årsagerne er, at der ikke er en enkelt årsag, som skiller sig ud. Kun 16 % af manglerne henføres til samme kategori ( problemer med underentreprenører ). 40 % af manglerne har entreprenørerne fordelt næsten ligeligt mellem 4 årsager. Dette er sene ændringer fra kundes side, misforståelser/dårlig kommunikation, manglende tid i udførelsesfasen og ufuldstændige tegninger og beskrivelser. Entreprenørerne peger således på problemer i forhold til de projekterende og i forhold til sene projektændringer. Sammenlignes kundens og entreprenørens vurderinger, er der kun få ligheder. Der synes derfor at være et kommunikationssvigt imellem parterne. Konsekvenserne af manglerne er efter kundens opfattelse forholdsvis lave. Dette hænger formodentlig sammen med, at der ofte er afsat tid til at udbedre manglerne. Brugere af bygningen er derfor som hovedregel ikke berørt af mangeludbedringen. side 21

22 Pågår mangeludbedringen derimod efter, at bygningen er taget i brug, viser undersøgelsen, at brugerne (af bygningen) forbinder dette med store gener. Entreprenørerne oplever primært af mangeludbedringen har betydning for entreprisens dækningsbidrag. Dette kan primært henføres til, at entreprenøren må tilskrive entreprisen ekstra håndværker- og funktionærtimer. Entreprenørerne anser endvidere, at denne omrokering af mandskab forholdsvis ofte forstyrrer produktionen på andre byggepladser. Analysen er udarbejdet af konsulent, civilingeniør Jacob Scharling Pedersen og underdirektør Ebbe Lind Kristensen. side 22

23 Bilag 1: Foruddefinerede årsager til mangler I dette bilag er listet de 15 foruddefinerede årsager, som blev anvendt i interviewene med kunder og entreprenører: 1. Manglende tid i den indledende fase 2. Manglende tid i projekteringsfasen 3. Manglende tid i udførelsesfasen 4. Manglende kompetencer hos de projekterende 5. Manglende kompetencer hos de udførende 6. Forsinkede eller defekte materialer 7. Manglende eller defekt materiel 8. Manglende, forsinkede, forkerte eller ufuldstændige tegninger og beskrivelser 9. Vejrlig (Frost, regnvejr osv.) 10. Håndværksmæssigt dårligt udført arbejde sjusk 11. Dårlig planlægning og styring fra entreprenørs side 12. Problemer med underentreprenører 13. Mangel på likvide midler hos bygherre/entreprenør 14. Sene uforudsete ændringer 15. Misforståelser/dårlig kommunikation 16. Andet Ved anvendelse af kategorien Andet oplyste kunden selv en årsag. side 23