Arbejdsmiljørådgivning i folkekirken April 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljørådgivning i folkekirken April 2015"

Transkript

1 April 2015

2 Arbejdsmiljørådgivning i folkekirken April, 2015 Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regionaludvikling. Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling, faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommunikation på den måde skaber vi anvendelsesorienteret viden, der kan gøre en forskel. Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Research er en del af Oxford Gruppen. Oxford Research A/S Falkoner Alle 20, Frederiksberg C Danmark (+45)

3 Indhold 1. Indledning Datagrundlag 1 2. Behovet for arbejdsmiljørådgivning Interviews med menighedsråd, provster og biskop Interviews med arbejdsmiljørådgivere 5 3. Eksisterende rådgivning 7 4. Er behovet dækket? Eksisterende brancherettede rådgivningstiltag Byggeriets Arbejdsmiljøbus Bam-bus Dansk Landbrugsrådgivning DLBR SEAHEALTH Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Muligheder for en brancherettet rådgivningsenhed i folkekirken Finansiering Organisering Enhedens placering i folkekirkens struktur Geografisk placering Rådgivning Rådgivningens indhold Konsulentprofil Autorisation 23

4 1. Indledning Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har bestilt nærværende undersøgelse af, hvilken form for arbejdsmiljørådgivningsenhed, der vil være mest hensigtsmæssig for folkekirken. For at kunne besvare dette spørgsmål er følgende viden tilvejebragt i undersøgelsen: Er der behov for en brancherettet arbejdsmiljørådgivning til folkekirken? Hvilke brancherettede arbejdsmiljørådgivninger findes der? Hvilket indhold har eksisterende brancherettede arbejdsmiljørådgivninger? Hvordan er de brancherettede arbejdsmiljørådgivninger organiseret og finansieret? Kan der udledes én eller flere modeller for brancherettede arbejdsmiljørådgivningsenheder? Svarene på ovenstående spørgsmål omsættes til en vurdering af potentialet for en branchespecifik arbejdsmiljørådgivning for folkekirkens område med anbefalinger om, hvordan en sådan i givet fald skal organiseret og finansieres. For at tilpasse en eventuelt rådgivningsenhed til den virkelighed, rådgivningsenheden skal fungere i, indeholder undersøgelsen ligeledes en afdækning af menighedsråd og provstiers anvendelse af og behov for arbejdsmiljørådgivning. Dette behov er afdækket under inddragelse af såvel aftagere som leverandører af arbejdsmiljørådgivning. 1.1 DATAGRUNDLAG Undersøgelsens resultater og vurderinger baserer sig på desk research samt kvalitative interviews. Det indledende desk research arbejde har dels til formål at afdække, hvilke eksisterende rådgivningstiltag folkekirkelige arbejdspladser kan benytte i arbejdet med arbejdsmiljø. Dels at afdække hvilke brancherettede arbejdsmiljørådgivninger, der findes, samt hvordan de er finansieret og organiseret. Dels har det til formål at afdække hvilke problemer der er behov for rådgivning i. Sidstnævnte sker gennem inddragelse af Oxford Researchs undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken udarbejdet i 2012, samt den handlingsplan, der blev udarbejdet på baggrund af undersøgelsen. De kvalitative interviews har til formål at undersøge de brancherettede arbejdsmiljørådgivningers form og struktur nærmere samt undersøge, hvilke behov kirkens folk samt arbejdsmiljørådgivere vurderer, der eksisterer for en arbejdsmiljørådgivning i folkekirken. De kvalitative interviews gør det 1

5 muligt at dykke ned i problemstillinger og derved få et bedre helhedsbillede af, hvordan en potentiel arbejdsmiljørådgivning for folkekirken skal se ud. Kvalitative interview Det opsøgende research-arbejde har blandt andet tilvejebragt viden om fire forskellige brancherettede arbejdsmiljørådgivninger, der rådgiver inden for forskellige faggrupper: 1) Byggeriets Arbejdsmiljøbus, Bam-bus, 2) Dansk Landbrugsrådgivning, DLBR, 3) Søfartens arbejdsmiljøråd, SEAHEALTH samt 4) Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Vi har kontaktet alle fire rådgivninger, hvoraf tre har deltaget i interviews omhandlende, hvilken type rådgivning de leverer, samt deres organiseringsform og finansieringsmodel. På baggrund af den snævre tidshorisont har SEAHEALTH ikke ønsket at biddrage med uddybende interviews, men ordningen er velbeskrevet på rådgivningens hjemmeside, hvorved savnet er minimalt. Foruden de brancherettede arbejdsmiljørådgivninger, er det essentielt at undersøge, hvilke behov ansatte i folkekirken samt menighedsrådsmedlemmer ser, der er for en arbejdsmiljørådgivning. Der er derfor foretaget interviews med en biskop, to provster samt syv menighedsrådsmedlemmer. For at få et så facetteret billede som muligt, er der interviewet menighedsmedlemmer, som kommer fra by og land, fra store og små sogne samt medlemmer, der har haft erfaring med Arbejdstilsynet (blandt andet i form af påbud) og nogle, som ikke har. For at få øget indsigt i hvilke problemer de folkekirkelige arbejdspladser ønsker hjælp til, samt hvilken rådgivning de efterspørger, har vi interviewet fire private arbejdsmiljørådgivere fra forskellige konsulenthuse, som alle har arbejdet med arbejdsmiljø i folkekirken. De har et særligt fagligt blik på og kendskab til hvilken rådgivning, der efterspørges af de folkekirkelige arbejdspladser. Alle interviews er gennemført ud fra tematiserede, semistrukturerede interviewguides. Interviewene er enten foretaget over telefon eller hos informanterne ud fra hvad, der har været praktisk muligt. Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har udpeget interviewpersonerne på baggrund af sparing med Oxford Research. Nedenfor er opstillet en tabel over opnåede interviews med henholdsvis brancherettede arbejdsmiljørådgivninger, kirkens folk samt arbejdsmiljørådgivere fra private konsulenthuse. 2

6 Kvalitative kilder Brancherettede Arbejdsmiljørådgivninger Byggeriets Arbejdsmiljøbus Bam-bus Landbrugets Rådgivning DLBR Fiskeriets Arbejdsmiljøråd SEAHEALTH Kirkens folk: Ansatte i folkekirken samt menighedsrådsmedlemmer Biskop Provster Menighedsrådsmedlemmer Private konsulenthuse Arbejdsmiljørådgivere Interview opnået 3

7 2. Behovet for arbejdsmiljørådgivning Oxford Research og Luama gennemførte i 2012 en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken for Kirkeministeriet. Undersøgelsen viste, at der på flere punkter er betydelige forbedringspotentialer i det psykiske arbejdsmiljø 1. I juni måned 2013 offentliggjorde den daværende kirkeminister resultatet af undersøgelsen, og i oktober måned samme år afholdtes en konference, hvor alle på folkekirkens område var inviteret til at deltage i drøftelsen af undersøgelsens resultater og de fremadrettede indsatsområder. Undersøgelsen såvel som den dialogbaserede konference udpegede et grundlæggende behov for hjælp til at arbejde med arbejdsmiljø i Folkekirken. På baggrund af undersøgelsen og konferencen udarbejdede styregruppen bag undersøgelsen en handlingsplan til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø 2. Handlingsplanen er opdelt i fire områder: Ledelse, konflikter, balancen mellem arbejdsliv og privatliv samt social kapital. De fire områder er valgt ud fra hvilke problemer i arbejdsmiljøet undersøgelsen fra 2012, samt konferencen havde påpeget. Handlingsplanens indhold viser, at der er et erkendt behov for, at der bliver gjort noget ved det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken. Som et forslag til indsatsområdet konflikter indeholder handlingsplanen et forslag om at oprette en arbejdsmiljørådgivning. Denne rapport skal ses som en afdækning af mulighederne for at udmønte dette initiativ i handlingsplanen. 2.1 INTERVIEWS MED MENIGHEDSRÅD, PROVSTER OG BISKOP For at supplere den eksisterende viden om hvilke arbejdsmiljøproblemer, der præger folkekirken, er der i forbindelse med nærværende undersøgelse gennemført interviews med menighedsrådsmedlemmer, provster og en biskop. Hvor den landsdækkende undersøgelse fra 2012 har det bedste datagrundlag til at identificere selve arbejdsmiljøproblemerne, har interviewene givet mulighed for at undersøge, hvilken form for rådgivning, der efterspørges for at løse problemerne. Det giver ligeledes mulighed for at undersøge i hvilke tilfælde menighedsrådene efterspørger en rådgivningsenhed samt, hvordan den efter deres mening skal se ud. Interviewene peger alle i samme retning i forhold til efterspørgslen på rådgivning. Der er et udtalt behov for brancherettet arbejdsmiljørådgivning. Der peges både på et behov i forhold til forebyggelse, samt det, der kan betegnes som brandslukning (rådgivning efter et erkendt problem). Som undersøgelsen i 2012 viste, er der en tendens til at mindre konflikter 1 Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012, Oxford Research, juni Handlingsplan for opfølgning på undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken Projektsekretariatet for arbejdsmiljøundersøgelsen

8 kan vokse sig meget store på de enkelte arbejdspladser. Der efterspørges derfor rådgivning til for det første at håndtere og undgå mindre konflikter samt en professionel rådgivning i de konfliktsager, som har vokset sig store. Flere menighedsrådsformænd peger på, at en introduktion til det ledelsesog arbejdsmiljøarbejde, der følger med at sidde i et menighedsråd vil være hensigtsmæssigt. Denne rådgivning bør være såvel i forhold til formalia i arbejdsmiljøarbejdet (så som APV, årlig drøftelse osv.) samt gode råd til, hvordan frivillige ledere bliver en ressource på arbejdspladsen. Som det også er påpeget i undersøgelsen fra 2012, er ledelsesstrukturen en udfordring for arbejdsmiljøet, og det er derfor oplagt at imødekomme denne udfordring gennem uddannelse og rådgivning til menighedsrådene. Netop den manglende opmærksomhed på personaleledelse og varetagelse af arbejdsmiljøet nævnes også af de interviewede provster og biskop. Det er ifølge dem i høj grad en manglende opmærksomhed, der er med til at arbejdsmiljøproblemer kan opstå og vokse sig store. Blandt menighedsrådsmedlemmerne efterspørges der en direkte adgang til rådgivning og vejledning. Konkret foreslås en arbejdsmiljø-hotline, hvor man kan søge svar på større og mindre spørgsmål: En telefonlinje hvor man kunne høre, om man er helt galt på den, eller bare høre lidt om hvor man står, for det kan nogen gange være svært at vide (Menighedsrådsmedlem) 2.2 INTERVIEWS MED ARBEJDSMILJØRÅDGIVERE Oxford Research har som led i denne undersøgelse interviewet fire personer med erfaring i arbejdsmiljørådgivning i folkekirken. Interviewene har afdækket hvilke problemer de har mødt ude på arbejdspladserne, samt hvilket behov for rådgivning de oplever. De har ligeledes forholdt sig til, hvordan de mener en rådgivningsenhed bedst muligt kan opbygges. Helt konkret oplever rådgiverne, at deres rådgivning ofte er brandslukkende; de bliver tilkaldt når det er gået galt og problemet er løbet af sporet. En af rådgiverne udtaler, at det har at gøre med en manglende sygdomserkendelse i folkekirken. Man vil ikke indrømme problemerne, før det er for sent. Det handler om manglende sygdomserkendelse (Arbejdsmiljørådgiver) 5

9 En anden rådgiver oplever, at mange finder det pinligt at søge hjælp, hvorfor de er tilbageholdende med at søge ekstern bistand. Der skal altså meget til, før de vil opsøge en rådgivningsenhed, hvilket en nyetableret rådgivningsenhed skal være opmærksom på. Rådgiverne påpeger vigtigheden af, at de ansatte i folkekirken samt menighedsrådsmedlemmer bliver klædt ordentligt på til at arbejde med arbejdsmiljøet. Dette kræver særlige værktøjer, som kun rådgivere med indgående kendskab til folkekirken som arbejdsplads kan give dem. De interviewede rådgivere har en oplevelse af, at de netop kan hjælpe med at forbedre arbejdsmiljøet på de kirkelige arbejdspladser, fordi de netop har kendskab til kulturen og strukturen. Mange private konsulenthuse kender ifølge rådgiverne kun i begrænset omfang til folkekirkens kompleksitet og har derfor ikke den nødvendige indsigt og ekspertise til at forbedre arbejdsmiljøet. Rådgiverne oplever ofte, at deres kunder tidligere har modtaget dårlig rådgivning pga. konsulentens mangelfulde viden på området. Vi støder ofte på folk, der har fået ekstern rådgivning, som ikke er ret godt, fordi rådgiverne ikke har kendskab til systemet (Arbejdsmiljørådgiver) Alle rådgiverne oplever ydermere, at dårlig eller manglende kommunikation ofte er årsagen til problemer på de folkekirkelige arbejdspladser. Derudover bliver rådgiverne ofte tilkaldt for at løse mobbesager ansatte og ledere imellem. Dette er almene arbejdsmiljøproblematikker, hvilket kræver erfarne, kvalificerede rådgivere. Det er altså ikke fyldestgørende, at rådgiverne har kendskab til folkekirkens kultur og struktur, de skal i lige så høj grad have erfaring inden for arbejdsmiljørådgivning generelt. 6

10 3. Eksisterende rådgivning Der eksisterer allerede en række steder og instanser, hvor der kan søges råd og vejledning til arbejdsmiljøarbejdet i folkekirken. Disse tiltag vil nærværende afsnit kort beskrive enkeltvis. Der er kun medtaget de instanser, der retter sig specifikt mod folkekirken eller medarbejdergrupper i folkekirken. Folkekirkens Arbejdsmiljøråd Folkekirkens Arbejdsmiljøråd blev etableret i 2009 og består af repræsentanter for de folkekirkelige arbejdspladsers parter. Arbejdsmiljørådet fungerer som et forum hvor hhv. arbejdsgivere og arbejdstagere kan drøfte, udvikle og iværksætte nye initiativer inden for arbejdsmiljøet i folkekirken. Folkekirkens Arbejdsmiljøråd medvirker til at løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål og understøtter desuden arbejdsmiljøindsatsen på de folkekirkelige arbejdspladser. De udarbejder information og vejledning om arbejdsmiljøet, kortlægger folkekirkens særlige arbejdsmiljøproblemer samt udvikler og gennemfører uddannelsesaktiviteter. Folkekirkens Arbejdsmiljøråds informationsskrivelser, dagsordner mv. er tilgængelige på hjemmesiden Kirketrivsel.dk. Kirketrivsel.dk Kirketrivsel.dk er en hjemmeside udarbejdet af Folkekirkens Arbejdsmiljøråd og er rettet mod ansatte og ledere i folkekirken. Hjemmesiden indeholder en række værktøjer, som kan være med til at konsolidere og/eller forbedre det psykiske arbejdsmiljø. På hjemmesiden findes værktøjer til systematisk at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø, den indeholder blandt andet konkrete anvisninger til, hvordan man kan påbegynde arbejdet med arbejdsmiljøet samt en oversigt over love og regler på området. Kirketrivsel udsender dertil nyhedsbreve om det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken til dem, som ønsker det. Folkekirkenspersonale.dk Folkekirkenspersonale.dk er en hjemmeside med information om løn og ansættelse, arbejdsmiljø og uddannelsestilbud samt redskaber til menighedsrådenes håndtering af personaleopgaver. Hjemmesiden kan ikke betegnes som decideret rådgivning, men er en portal til mere viden om arbejdsmiljø og andre personalerelevante forhold. Hjemmesiden henvender sig både til ansatte og menighedsrådsmedlemmer samt andre, der ønsker et indblik i folkekirkens personaleforhold. 7

11 Eksterne arbejdsmiljøkonsulenter Nogle folkekirkelige arbejdspladser vælger at tage kontakt til eksterne arbejdsmiljøkonsulenter, for at få hjælp til at forbedre deres arbejdsmiljø. Et påbud fra Arbejdsmiljøtilsynet kan for nogen være årsagen til at søge ekstern bistand, mens det for andre kan være af mere forebyggende karakter. Det kan også dreje sig om helt konkret hjælp opfyldelse af lovgivningen i form af hjælp til udarbejdelse af APV. Der findes mange konsulenthuse, der tilbyder hjælp til at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Det står de folkekirkelige arbejdspladser frit for, hvilken rådgivningsenhed de vil benytte, men særligt Miljøhuset bliver hyppigt anvendt, da de har målrettet deres udbud til folkekirkens arbejdspladser. Da Miljøhuset aktiviteter i høj grad ligner det en kommende rådgivningsenhed ville have, gøres der i det følgende kort rede for Miljøhuset. Miljøhuset er et lille konsulenthus, som består af to konsulenter og har kontorer i Vejle og Bagsværd. Miljøhuset tilbyder abonnementsordninger til deres kunder, som består af løbende sparring, her-og-nu-hjælp og et årligt besøg. Abonnementet forudsætter en velfungerende APV udarbejdet af Miljøhuset og som kunde kan man vælge mellem tre abonnementsordninger: 1) Grøn pakke målrettet større sogne med flere adresser, ex. flere kirker med sognegård og kirkegårde, 2) Blå pakke målrettet mindre sogne, ex. en kirke med sognegård og kirkegård samme sted eller 3) Netværksløsningen, som indbefatter fem-seks kirker fra samme provsti eller fælles netværksgruppe. Miljøhuset har på nuværende tidspunkt ikke selv autorisation, men har indgået en samarbejdsaftale med et autoriseret rådgivningsfirma, som hjælper dem i påbudssager. Andre interesseorganisationer, som yder støtte Foruden ovenstående rådgivningstiltag, er det også muligt at søge støtte og hjælp til at arbejde med arbejdsmiljøet hos forskellige interesseorganisationer. Nærværende afsnit vil kort gennemgå de største interesseorganisationer med fokus på, hvilken støtte de tilbyder. Den danske Præsteforening (Præsteforeningen) varetager de faglige uddannelsesmæssige, tjenestelige og økonomiske interesser for den danske folkekirkes præster samt foreningens øvrige medlemmer. Præsteforeningens hjemmeside, præsteforeningen.dk, indeholder vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. Disse vejledninger kan præster og provster anvende for at sikre et godt arbejdsmiljø, som efterlever de gældende love og bekendtgørelser på arbejdsmiljøområdet. Hjemmesiden indeholder ligeledes vejledninger til den årlige arbejdsmiljødrøftelse, en vejledning til den psykiske og fysiske arbejdsmiljødrøftelse. I præsteforeningens sekretariat har 8

12 medlemmerne mulighed for at søge individuel rådgivning og bistand hos juridiske konsulenter. Landsforening af Menighedsråd er en interesseorganisation, som varetager menighedsråds interesser. Der er ca menighedsråd tilknyttet, hvilket er ca. 99 pct. af de samlede menighedsråd. Hos Landsforeningen ydes der gratis rådgivning om blandt andet personale- og juridiske forhold. De har en særlig afdeling, som rådgiver om konfliktfulde personalesager. De bistår ligeledes i en forhandlingssituation hvis et menighedsråd har behov for assistance. Fagligt Fælles Forbund (3F) yder støtte til deres medlemmer i arbejdsmiljøspørgsmål. På 3F s hjemmeside kan der hentes inspiration og hjælp til arbejdsmiljøarbejdet. Der er en specifik side til AMO-medlemmer, der blandt andet indeholder arbejdsmiljøregler og kursustilbud. De lokale 3F afdelinger tilbyder ydermere medlemmerne personlig rådgivning. Desuden har 3F etableret en landsbrancheklub for 3F s medlemmer ved kirke og kirkgårde. Landsbrancheklubben har til formål at udvikle de kirkelige arbejdspladser og fremme samarbejdet mellem ansatte, der arbejder i kirken eller på kirkegårde, som er medlem af 3F. Derudover har de fokus på uddannelse, løn og arbejdsmiljø. Landsbrancheklubben har ca kirker under sig og stiller sig desuden til rådighed for vejledning og rådgivning. 9

13 4. Er behovet dækket? Det er naturligt at stille spørgsmålet, om de eksisterende rådgivningstiltag dækker behovet for arbejdsmiljørådgivning. Det korte svar bliver ud fra det indsamlede data et rungende nej. Det er ikke fordi, der er noget galt med den eksisterende rådgivning. Den er umiddelbart bare ikke fyldestgørende, hvorfor den ikke er i nærheden af at dække det behov, der reelt er, hvis der ønskes et godt psykisk arbejdsmiljø i folkekirken. Den eksisterende rådgivning har to mangler, som en ny rådgivningsenhed bør imødekomme. For det første er der et grundlæggende problem med, at alt for mange arbejdspladser med udfordringer i arbejdsmiljøarbejdet ikke opsøger rådgivning. Det kan enten handle om manglende kendskab til, hvor der rent faktisk kan søges hjælp eller en manglende erkendelse af, at der er problemer. Det har vist sig i de gennemførte interviews, at det sjældent er manglende økonomiske ressourcer, der forhindrer, at der bliver opsøgt rådgivning. Der er i det hele taget ikke fundet andre strukturelle forhindringer for at opsøge arbejdsmiljørådgivning end manglende kendskab til, hvor hjælpen kan opsøges. I stedet peger data på, at det er kulturelle barrierer, der står i vejen for, at der opsøges rådgivning. Dette er eksemplificeret ved den manglende sygdomserkendelse som omtalt i forrige kapitel. På den baggrund er det helt oplagt, at en rådgivningsenhed skal have det opsøgende arbejde som en del af arbejdsbeskrivelsen. Den anden væsentlige mangel er et problem, der ligger uden for selve folkekirken. Der er ganske enkelt for få rådgivere, der både har arbejdsmiljøfaglige kompetencer og et kendskab til folkekirken, der gør dem i stand til at udøve branchespecifik rådgivning. Der er kun enkelte arbejdsmiljørådgivere, der besidder den rette ekspertise. Dette problem rammer dobbelt. For det første er det i sagens natur et problem, hvis arbejdsmiljørådgivere ikke har en specifik viden om den kontekst, de rådgiver i. For det andet giver det manglende kendskab til folkekirkelige forhold et legitimationsproblem blandt de ansatte og menighedsråd, der er mål for rådgivning. Opsummerende kan det siges, at der er et behov for en branchespecifik rådgivning som kan arbejde opsøgende og forebyggende og som ses som en legitim samarbejdspartner for målgruppen. 10

14 5. Eksisterende brancherettede rådgivningstiltag I det følgende afsnit vil vi kort gennemgå fire meget forskellige brancherettede rådgivningstiltag, for at undersøge hvordan de er finansieret, organiseret, hvilken rådgivning de tilbyder, samt hvorvidt de er autoriseret eller ej. Denne viden er vigtig at tilvejebringe for at kunne komme med kvalificerede anbefalinger om, hvordan en arbejdsmiljørådgivning for folkekirken mest hensigtsmæssigt kan finansieres og organiseres. 5.1 BYGGERIETS ARBEJDSMILJØBUS BAM-BUS Byggeriets arbejdsmiljøbus (Bam-bus) blev oprettet i Bam-bus rådgiver virksomheder, arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere i byggeriet. Bam-bus foretager både opsøgende arbejde og kan også inviteres ud på virksomheder eller byggepladser. Cirka halvdelen af besøgene er opsøgende, mens den anden halvdel er rekvireret enten af virksomheden selv eller af tredje part. I årene 2009 til 2014 har Bam-bus gennemsnitligt været på 1618 besøg på virksomheder og byggepladser. Hvert arbejdssted besøges op til tre gange. Alle ydelser leveret af Bam-bus er gratis for modtagerne. Finansiering Bam-bus blev oprettet som en del af overenskomsten mellem 3F og dansk byggeri i I protokollatet omkring Samarbejde og arbejdsmiljø blev det fastlagt, at der skulle afsættes 20 øre pr. arbejdstime til udviklingen af et godt forebyggende arbejdsmiljøarbejde på byggepladser og i virksomheder. Bam-bus har ikke øvrige finansieringskilder og der er ingen brugerbetaling. Modellen med en finansiering, der er baseret på timetal er sårbar i forhold til konjunktursvingninger. Dette er en udfordring i byggebranchen som er meget påvirkelig af den generelle økonomiske status i samfundet. I overenskomsten 2012 blev beløbet pr. time sat op til 25 øre. Det betyder et årligt budget for Bam-bus på ca. 9 millioner kroner. Bam-bus anvender kun halvdelen af de midler, der er i puljen til samarbejde og arbejdsmiljø, mens den anden halvdel bruges til andre projekter. Organisering Bam-bus ledes af en styregruppe med repræsentation af arbejdsmarkedets parter. De to væsentligste aktører på området er 3F og Dansk Byggeri som har været med fra starten i Efterfølgende har en række mindre organisationer tilsluttet sig. Det gælder kooperationen, Dansk Håndværk, Danske 11

15 Isoleringsfirmaers Brancheforening samt Bygherreforeningen. Flere organisationer i bygge- og anlægsbranchen står udenfor Bam-bus. Det gælder Danske Malermestre, Tekniq m.fl. Når ikke alle parter i branchen er med i finansieringen af og organiseringen af Bam-bus giver det naturligvis de parter, der står uden for en mulighed for at free-ride. De får altså glæde af Bam-bus uden at være en del af finansieringen. Bam-bus ledes fra et centralt sekretariat i København og består af fire decentrale enheder fordelt rundt i landet. I hver enhed er der to konsulenter med hver deres arbejdsmiljøbus. Konsulenterne mødes ni gange årligt for at erfaringsudveksle, koordinere og videreuddanne sig. Med et årligt budget på ca. 9 millioner kroner er prisen for hver konsulent ca. én million kroner. Rådgivning Bam-bus rådgiver bredt om arbejdsmiljø på byggepladser og i virksomheder. Bam-bus er helt konkret en mobil arbejdsmiljøtjeneste. Bestående af otte konsulenter med hver deres arbejdsmiljøbus. Med i bussen har konsulenterne en række materialer fra branchevejledninger til konkrete hjælpemidler, der præsenteres for ansatte på byggepladser og i virksomheder. Konsulenterne kommer både uanmeldt og inviteret. Der er lagt vægt på netop at være opsøgende, da erfaringen er at mange arbejdsmiljøproblemer opstår pga. manglende kendskab og forebyggelse. Autorisation Bam-bus har helt bevidst valgt ikke at ansøge om en autorisation hos Arbejdstilsynet 3. Dette valg er først og fremmest truffet på baggrund af Bambus målsætning om højst at besøge en arbejdsplads tre gange. En autorisation ville betyde, at man kunne håndtere tunge sager som ville kræve flere besøg og mange anvendte ressourcer. Det ville betyde, at de virksomheder, der har et dårligt arbejdsmiljø ville trække uforholdsmæssigt meget på Bambus aspx 12

16 5.2 DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING DLBR Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR) så dagens lys i midt 90 erne. Dansk Landbrugsrådgivnings overordnede opgave er at levere rådgivning og formidle viden til landmænd og gartnere i Danmark. DLBR s tilgang til arbejdsmiljøarbejdet går gennem virksomhedsejeren og ikke de ansatte. Virksomhedsejerne vælger selv, hvorvidt de vil gøre brug af DLBR, og betaler kun for de ydelser, som de modtager. DLBR havde tidligere en specialrådgivningsenhed under navnet AgriSafety, som blandt andet adskilte sig ved at have en autorisation. Denne autorisation gjorde det muligt for enheden at løse de rådgivningspåbud som Arbejdstilsynet måtte uddele. De arbejdede ligeledes forebyggende ved at klæde arbejdspladser på til besøg fra Arbejdstilsynet. Enheden er sidenhen blevet nedlagt. Finansiering DLBR er ejet af danske landmænd og deres ydelser er finansieret gennem bidrag fra landmændene samt brugerbetaling, på deres ydelser. Virksomhedsejere, som benytter sig af DLBR betaler for de ydelser de modtager. Organisering DLBR er et landsdækkende netværk bestående af 31 selvstændige rådgivningsvirksomheder, med arbejdsmiljøkonsulenter tilknyttet samt et fælles viden- og innovationscenter, SEGES. SEGES har et tæt samarbejde med BAR Jord til Bord, og udvikler blandt andet materialer, pjecer mv. til brug inden for landbruget. DLBR tæller ca medarbejdere og er derfor en af Danmarks største rådgivningsvirksomheder. Rådgivning DLBR rådgiver primært om det fysiske arbejdsmiljø. Derudover rådgiver de også om arbejdsmiljøarbejde fx udarbejdelse af APV er, mv. De rådgiver sjældent om det psykiske arbejdsmiljø, da behovet efter sigende ikke er til stede. Rådgivningen sker primært efter henvendelse fra virksomheder, men DLBR foretager også opsøgende arbejde i den forstand, at de kontakter virksomhedsejere, de tidligere har rådgivet, når der skal udarbejdes en ny APV. Ligeledes opsøger de virksomhedsejere, hvis de ved, at der er noget i pipeline. DLBR rådgiver også små og mellemstore virksomheder i andre erhverv samtidig med, at de også opererer internationalt. 13

17 Autorisation DLBR har ikke længere en specialrådgivning, som er autoriseret, blandt andet fordi behovet ikke var til stede. De modtog simpelthen for få påbud til, at det kunne betale sig at have en autoriseret rådgivning. At have autorisation er en stor administrativ byrde, som kræver meget tid og mange (økonomiske) ressourcer. Det kræver en del ressourcer at have en autorisation, behovet skal derfor være der, før det kan betale sig (Helle Birk Domino, Arbejdsmiljøchef, SEGES) Det er altså vigtigt at have in mente, at autorisation både koster tid og penge, hvorfor behovet skal være til stede, hvis en sådan skal etableres. 5.3 SEAHEALTH SEAHEALTH blev oprettet i 1993 som en privat selvejende institution under Søfartens Arbejdsmiljøråd. Rådet blev oprettet sammen med et tilsvarende råd for fiskeriet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd (se afsnit 5.1.4) SEA- HEALTH er både et branchearbejdsmiljøråd og en bedriftssundhedstjeneste for den danske handelsflåde. Rådet har derfor både brede kortlægningsog oplysningsarbejde samtidig med, at de leverer arbejdsmiljørådgivning inden for fire overordnede arbejdsområder: Ulykkesforebyggelse, fysisk arbejdsmiljø, trivsel og sundhedsfremme. SEAHEALTH er finansieret af rederierne. Finansiering SEAHEALTH finansieres af rederierne gennem et lovbestemt bidrag pr. besætningsmedlem. Rådet er således en arbejdsgiverfinansieret ordning og den enkelte søfarende kan derfor ikke komme til at betale for nogen af SEAHEALTH s standart ydelser. Det er muligt for rederierne at tilkøbe ekstra målrettede ydelser. Den indledende afklaring af en målrettet ydelse er som udgangspunkt gratis og der gives efterfølgende et konkret tilbud, før opgaven igangsættes. Organisering SEAHEALTH er en upartisk non-profit organisation med en bestyrelse bestående af en ligelig del repræsentanter fra rederier og de søfarendes organisationer, og omfatter blandt andre Sømændenes Forbund i Danmark, Søfartens ledere og 3F. 14

18 SEAHEALTH består af et sekretariat med i alt 13 medarbejdere. Sekretariatet er placeret i København og dækker hele Danmark. Rådgivning SEAHEALTH prioriterer at være en opsøgende virksomhed på mindre skibe, men helt generelt er målsætningen at få besøgt så bredt et udsnit af skibe og rederier som muligt. SEAHEALTH tilbyder rådgivning i hele eller dele af processen med at forbedre arbejdsmiljøet og har tilknyttet en ekstern stab af ingeniører, læger og psykologer, som de kan trække på når det er nødvendigt. De har blandt andet et psykologisk kriseberedskab, der hjælper med psykologisk rådgivning i forbindelse med stress, arbejdspres eller andre psykologiske forhold, der kræver professionel behandling. Udover at bistå med seminarer, kurser og vejledning tager SEAHEALTH s konsulenter også på medsejladser for at få indblik i hvilke problemstillinger, der eventuelt gør sig gældende Autorisation SEAHEALTH har autorisation til søs som følge af den gældende arbejdsfordeling mellem Søfartsstyrelsen, SEAHEALTH og Arbejdstilsynet. På land har SEAHEALTH ikke autorisation og er derfor ikke at finde på Arbejdstilsynets liste over autoriserede rådgivningsvirksomheder, da denne kun omfatter de til lands. 5.4 FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅD Fiskeriets Arbejdsmiljøråd blev oprettet i 1993 og rådgiver om arbejdsmiljø og sikkerhed ombord på fiskerfartøjer. Formålet er at fremme fiskernes sikkerhed, forebygge arbejdsskader og opretholde et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørådet foretager ikke opsøgende arbejde, men rykker ud når de bliver kontaktet. Cirka halvdelen af deres arbejde er rådgivende mens den anden halvdel går med at udvikle materialer og vidensdele. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd dækker cirka 700 fartøjer i hele landet. Ejere af fartøjer, der anvendes inden for erhvervs- eller bierhvervsfiskeri, har pligt til at betale bidrag til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Finansiering Ejere af fartøjer, der anvendes inden for erhvervs- eller bierhvervsfiskeri er omfattet af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og skal derfor være med til at yde økonomisk bidrag til rådets drift. Dette er nedfæstet ved lov. Den enkelte redder eller skipper betaler et årligt bidrag til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd på kr. pr. mand ombord. Al service er gratis, og der er ingen brugerbetaling uanset hvilken hjælp, der ønskes. 15

19 Jeg tror, det er en af årsagerne til, at fiskeriet er nået så langt. De skal ikke tænke over betalingen, men bare ringe når de har brug for os. Det tror jeg har flyttet rigtig meget! (Arbejdsmiljøkonsulent) Fiskeriets Arbejdsmiljøråd oplever, at denne all inclusive -ordning, er med til at skabe en positiv udvikling i fiskerierhvervet. Ved manglende betaling af skyldigt bidrag opkræves et rykkergebyr på 100 kroner. Det årlige budget for Fiskeriets Arbejdsmiljøråd ligger på ca. 3 mio. kroner årligt. Organisering Søfartsstyrelsen oprettede Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, som er en selvejende institution, hvis arbejdsgrundlag er fastsat i Søfartsstyrelsens gældende regler. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd samarbejder med to myndigheder på arbejdsmiljøområdet; Arbejdstilsynet, som operer til lands ved lastning og losning af skibene, samt Søfartsstyrelsen, der operer på skibene. Arbejdsmiljørådet har størst kontakt til Søfartsstyrelsen, da størstedelen af deres rådgivende arbejde foregår til søs på skibene. Arbejdsmiljørådets bestyrelse er paritetisk sammensat og består af halv arbejdstager og halv arbejdsgiver. De er i alt otte personer, fire fra 3F og fire fra Danmarks Fiskeriforening For at opnå resultater er det nødvendigt med to parter. To parter skaber en fælles beslutning, en beslutning som tilgodeser alle (Arbejdsmiljøkonsulent) Fiskeriets Arbejdsmiljøråd etablerede i 1996 Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste. Til at bistå Rådet og Tjenesten er der etableret tre havnesikkerhedsudvalg, som er placeret i hhv. vest, nord og øst Danmark. Havnesikkerhedsudvalgene består af partsfiskere, der fungerer som kontaktpersoner og rådgivere på lokalt plan. På denne måde er det muligt at dække hele Danmark med rådgivning. Havnesikkerhedsudvalgenes medlemmer klædes på via et internt arbejdsmiljøkursus. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har i dag 5 ansatte i alt fordelt på en direktør, tre konsulenter og en bogholder. 16

20 Rådgivning Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har til huse i Esbjerg, men arbejder som sagt over hele landet. Langt størstedelen af konsulentarbejdet foregår ude på fiskerfartøjerne. Arbejdsmiljørådgivningen er ikke en opsøgende rådgivningsenhed, men kommer når de bliver tilkaldt. Arbejdsmiljørådet har en aftale med FalckCare, som de kan trække på, når det omhandler sager vedrørende det psykisk arbejdsmiljø, de ikke føler sig rustet til at håndtere eller hvis fiskerne hellere vil tale med en udefrakommende, der ikke møder op på et rutinebesøg en anden gang. Arbejdsmiljørådet behandler alle skadeanmeldelser, og registrerer det i en intern databasen. Denne database hjælper dem med at skabe overblik over hvilke tendenser, der gør sig gældende. De kan ud fra denne database se, hvad de skal rette fokus mod. De lytter også til feedback fra erhvervet, som derved er med til at forme rådgivningens arbejde. Autorisation Fiskeriets Arbejdsmiljøråd er autoriseret til søs i fiskerierhvervet, men ikke til land. De har ikke skulle ansøge om autorisation til søs, da denne myndighed ligger implicit i deres funktion som følge af lovgrundlaget fra De varetager alle påbud til søs, lige fra mobning til sikkerhedsvurderinger. Foruden autorisationen til søs er de autoriserede til at udføre specifikke målinger, ex. støjmåling og radiosyn. De har bevidst valgt ikke at søge autorisation til lands hos Arbejdstilsynet, da de ikke finder et behov for dette. 17

21 6. Muligheder for en brancherettet rådgivningsenhed i folkekirken En brancherettet rådgivningsenhed skal have en bæredygtig finansiering og organisering. Folkekirken har en unik organisationsstruktur, som skal imødekommes i opbygningen af en rådgivningsenhed. For det første er folkekirken kendetegnet ved den tostrengede ledelsesstruktur. For det andet er folkekirken kendetegnet ved mange små arbejdspladser, der eksisterer knap 1800 menighedsråd. For det tredje er folkekirken kendetegnet ved, at der er mange faggrupper til stede på alle arbejdspladser. For det fjerde er folkekirken som arbejdsplads karakteriseret ved at have et frivilligt arbejdende menighedsråd som arbejdsgiver for en stor del af personalet. Alle fire forhold er nødvendige at tage med i analysen af, hvordan en fremtidig rådgivningsenhed kan udformes. I det følgende analyseres fordele og ulemper ved de eksisterende organiseringsformer ud fra et folkekirkeligt perspektiv. Analysen beskriver ikke en færdigpakket løsning på, hvordan en rådgivningsenhed skal opbygges. Der argumenteres i stedet for, hvilke fordele og ulemper der kan være ved de forskellige finansierings- og organiseringsformer. Uanset hvilken løsning, der vælges er det erfaringen fra de fire eksisterende tiltag, at et nyt rådgivningstiltag skal have tid til at finde sine ben og opnå kendskab og accept hos målgruppen. Det (Fiskeriet, red.) er et erhverv, der ikke er vant til, at folk kommer og blander sig. De har en kultur, som ikke er åbne overfor fremmede. Det har derfor taget tid, at få dem til at acceptere os som en samarbejdspartner (Arbejdsmiljøkonsulent, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd) Endvidere kan timingen for oprettelsen af rådgivningen have betydning for arbejdet. Med pointen om, at menighedsrådene efterspørger introduktion til ledelses- og arbejdsmiljøarbejdet, in mente kan oprettelsen af en rådgivningsenhed med fordel times i forhold til næste menighedsrådsvalg. 18

22 6.1 FINANSIERING I opdraget til nærværende rapport beskrives fire forskellige finansieringsmodeller. I løbet af undersøgelsen har der tegnet sig fire finansieringsmodeller, hvoraf nogle af dem har sammenfald med handlingsplanens. Hvor handleplanens modeller indeholder en del overlap har vi med udgangspunkt i den indsamlede empiri opstillet fire alternativer, som efterfølgende kan kombineres. Model 1: Fast betaling pr. medarbejder Denne model er inspireret af SEAHEALTH og Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Modellen sikrer en fast finansiering pr. medarbejder, finansieret af arbejdsgiversiden. Modellen kan lovfæstes eller nedfæstes i en fælles aftale, og der vil dermed være sikret en finansiering. Finansieringen vil samtidig være nogenlunde fast, da antallet af medarbejdere i folkekirken er nogenlunde stabilt. I folkekirken ville det være provstierne samt det enkelte menighedsråd, der skulle indbetale til rådgivningsenheden. Der er flere ting, der taler imod denne model. For det første er der mange deltidsansatte i folkekirken, modellen vil betyde at sogne med mange deltidsansatte vil betale meget i forhold deres størrelse. For det andet kan modellen belaste de menighedsråd, der er økonomisk trængte. For det tredje kan der være visse udfordringer i at administrere modellen ift. de ansattes tilknytning og opdatering af antallet af ansatte. Model 2: Fast betaling pr. arbejdstime Denne model er inspireret af Bam-bus. Modellen går kort fortalt ud på, at arbejdsgiverne indbetaler et beløb pr. arbejdstime til en fælles pulje. På bygge og anlægsområdet er finansieringen nedfældet i et protokollat til en overenskomst. I forhold til model 1 sikrer denne model, at menighedsråd med mange deltidsansatte ikke kommer til at betale uforholdsmæssigt meget. Modellen kan ligesom model 1 give en del administrative udfordringer, men sikrer, at menighedsrådene betaler efter deres størrelse. Model 3: Brugerbetaling Denne model er inspireret af de konsulentfirmaer, der arbejder med arbejdsmiljø inden for folkekirken heriblandt Miljøhuset. Modellen kan både indeholde en brugerbetaling pr. købt time eller en abonnementsordning, hvor menighedsrådene køber sig til at kunne anvende rådgivningsenheden mod et fast årligt beløb. Abonnementsordningen fremhæves af et af de interviewede menighedsrådsmedlemmer som god, da den fungerer som en slags forsikring hvis uheldet er ude. 19

23 Brugerbetaling har den svaghed, at det opsøgende og forebyggende arbejde forsvinder. Da analysen viser, at der i høj grad er efterspørgsel efter mere forbyggende arbejde vurderer Oxford Research, at brugerbetaling ikke er en hensigtsmæssig finansieringskilde. Model 4: Fast betaling pr. menighedsråd Modellen er ikke direkte inspireret af nogen af de eksisterende rådgivningstiltag, men er Oxford Researchs forslag til en model, der også bør overvejes. Ved en fast årlig betaling pr. menighedsråd, som suppleres med et bidrag fra Kirkeministeriet, stifterne eller provstierne vil rådgivningsenheden have en fast sikker finansiering. Når denne model forslås, er det fordi den er let at administrere, og fordi der for et forholdsvis lille årligt beløb pr. menighedsråd kan opretholdes en rådgivningsenhed. Svagheden ved modellen er, at små og store samt mere og mindre ressourcestærke menighedsråd skal bidrage lige meget. Det kan i givet fald belaste nogle af de mindre menighedsråd uforholdsmæssigt meget. 6.2 ORGANISERING Organiseringen af rådgivningsenheden har betydning for enhedens legitimitet, ydelser og anvendelighed. I analysen af de fire eksisterende rådgivningstiltag er der flere faktorer, der går igen som anbefalelsesværdige. Der er samtidig forskellige organiseringsformer med både fordele og ulemper Enhedens placering i folkekirkens struktur Enhedens placering i folkekirkens struktur kan have betydning for, hvilken legitimitet enheden har hos målgruppen. Interviewene i undersøgelsen viser entydigt, at enheden bør være placeret i et folkekirkeligt regi, men at enheden skal have status som en selvstændig institution. Der bør således arbejdes med en form for armslængde princip, så enheden ikke bliver for tæt knyttet til den ledelsesmæssige struktur. Placeringen under Folkekirkens Arbejdsmiljøråd virker på den måde som et oplagt sted at placere rådgivningsenheden. I Folkekirkens Arbejdsmiljøråd sidder der partsrepræsentanter, som ifølge de interviewede rådgivningstiltag også bidrager til at sikre legitimitet. Det er vigtigt for målgruppen, det vil sige menighedsråd og ansatte, at de ser rådgivningsenheden som en legitim aktør, der ikke har anden dagsorden end at forbedre arbejdsmiljøet. Netop partsrepræsentationen sikrer, at det er de fælles interesser for de ansatte og menighedsrådene, der varetages 20

24 Det skal være nogle konsulenter, der kender folkekirken. Det er vigtigt, at der er et folkekirkestempel på. Det er også vigtigt, at de arbejdsgivere, der er på området har tillid til enheden (Formand for menighedsråd) Oxford Research anbefaler på denne baggrund, at en fremtidig rådgivningsenhed placeres under Folkekirkens Arbejdsmiljøråd Geografisk placering De fire eksisterende rådgivningstiltag er forskellige organiseret hvad angår den geografiske placering af rådgivningsenheden og de tilknyttede medarbejdere. Fælles for dem er, at der for alle fire er et centralt sekretariat, mens organiseringen af mere eller mindre autonome decentralt placerede medarbejdere er forskellig. Rådgivningens geografiske placering og organisering skal for det første muliggøre at samtlige landets menighedsråd kan dækkes i såvel opsøgende som rekvireret rådgivningsarbejde. Det taler for en grad af decentral placering. På den anden side skal det også sikres, at medarbejderne i enheden har mulighed for erfaringsudveksling, videndeling og videreuddannelse. I både Bam-bus og Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har man foretaget en opdeling af landet, som passer med, at enhedernes konsulenter fordeler arbejdsopgaverne ligeligt. I Bam-bus tilfælde følger den regionsgrænserne (dog med Region Nord og Midt slået sammen i en), mens Fiskeriets arbejdsmiljøråd har delt landet i tre arbejdsområder Vest, Nord og Øst. DLBR har en struktur med 31 selvstændige institutioner og en fælles overbygning. Det foreslås, at en rådgivningsenhed for folkekirken på samme måde organiseres med et centralt og decentralt niveau. Det kan enten følge inddelingen i stifter, regioner eller andre geografiske afgrænsninger. Det bør herudover sikres, at der er mulighed for at samle medarbejderne til seminarer, møder, kurser, erfaringsudveksling mv. Ved at opsamle viden løbende vil rådgivningen for det første blive mere kvalificeret, for det andet kan den give parterne i Folkekirkens Arbejdsmiljøråd opdateret viden om arbejdsmiljøproblemer og løsninger. På den måde kan parterne få et oplyst grundlag for handling på området. Uanset hvordan enheden organiseres bør det sikres, at rådgivningen er tilgængelig og i stand til at reagere hurtigt på henvendelser. 21

25 6.3 RÅDGIVNING I analysen af behovet for rådgivning, kan der udledes nogle entydige anbefalinger til en rådgivningsenhed. Dette gælder i forhold til hvilke emner en rådgivningsenhed skal kunne rådgive om samt, at rådgivningsenheden skal have fokus på det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Der kan samtidig udledes en række anbefalinger om hvilken profil konsulenterne i enheden skal have. Dataindsamlingen viser, at der er enighed blandt både målgruppen, fagfolk og andre rådgivningstiltag om, at rådgivningsenheden bør foretage opsøgende arbejde. Der kan med fordel tages udgangspunkt i den måde Bambus arbejder opsøgende på. Der er et enkelt punkt, hvor der ikke kan udledes en entydig anbefaling og det er på spørgsmålet om, hvorvidt rådgivningsenheden bør søge en autorisation Rådgivningens indhold I kapitel 2 og 4 er der redegjort for hvilket behov, der er for arbejdsmiljørådgivning i folkekirken. Rådgivningsenheden bør imødekomme disse behov, som knytter sig til problemer i det psykiske arbejdsmiljø. I kapitel 4 redegøres der for, at behovet knytter sig til såvel løsningen af konkrete arbejdsmiljøproblemer som forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. De gennemførte interviews med personer med tilknytning til folkekirken samt arbejdsmiljørådgivere, der har rådgivet i folkekirken viser, at rådgivningen ofte opsøges for sent i forhold til at kunne løse problemerne. På den baggrund er det Oxford Researchs anbefaling, at rådgivningsenheden lægger vægt på det forebyggende og opsøgende arbejde Konsulentprofil Blandt de interviewede i målgruppen nævnes det, at de konsulenter, der er ansat i en rådgivningsenhed først og fremmest skal have en arbejdsmiljøfaglig ballast, samt et kendskab til folkekirken. I de eksisterende rådgivningstiltag lægges der også vægt på, at konsulenterne har næse for det opsøgende arbejde. Det vil sige, at konsulenterne skal have den personlige ballast, der kræves for at kunne møde uanmeldt op og tale med menighedsråd og ansatte om alvorlige emner som mobning, konflikter, stress osv. Det skal også bemærkes at der ofte vil være behov for rådgivning på tidspunkter, der ligger udenfor et normalt 9-17 job. Da menighedsrådsmøder ofte foregår i fritiden vil der være et behov for at konsulenten kan stille op udenfor normal arbejdstid. 22

26 6.3.3 Autorisation Der er både forhold, der taler for og imod en autorisation. En autorisation giver i sagens natur mulighed for at håndtere flere sager, og særligt inden for det psykiske arbejdsmiljø kan det være relevant. Samtidig kan det være med til at give rådgivningsenheden legitimitet i målgruppen, da autorisationen viser, at rådgivningen baserer sig på et fagligt grundlag. På den anden side giver en autorisation rådgivningsenheden en rolle i de meget tunge sager, som kan være belastende for en rådgivningsenhed, som også skal anvendes til det forebyggende og vejledende rådgivningsarbejde. En anden faktor, der taler imod at få autorisation er, at det kan medføre, at der bliver brugt uforholdsmæssigt mange ressourcer på de menighedsråd, der har ondt i arbejdsmiljøet. En tredje ting, der taler imod en autorisation er, at der er en række omkostninger tilknyttet det at opnå og opretholde en autorisation. 23

27 24

28 DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND BRUXELLES LATVIJA Oxford Research A/S Oxford Research AS Oxford Research AB Oxford Research Oy Oxford Research Baltijas Konsultācijas, SIA Falkoner Allé 20 Østre Strandgate 1 Norrlandsgatan 11 Helsinki: C/o ENSR Vīlandes iela Frederiksberg 4610 Kristiansand Stockholm Fredrikinkatu 61a, 6krs. 5. Rue Archiméde LV-1010, Rīga, Latvija Danmark Norge Sverige Helsinki, Suomi Box 4, 1000 Brussels Tel.: (+371) Tel: (+45) Tel: (+47) Tel: (+46)

Bilag 1b- Svarfordelinger pop-op-survey Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne

Bilag 1b- Svarfordelinger pop-op-survey Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne Bilag 1b- Svarfordelinger pop-op-survey Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne Bilag 1b Svarfordelinger pop-op-survey Udarbejdet af Oxford Research

Læs mere

Bilag 1: Tabelrapport Undersøgelse af virksomheders inddragelse af sygefravær i APV

Bilag 1: Tabelrapport Undersøgelse af virksomheders inddragelse af sygefravær i APV Undersøgelse af virksomheders inddragelse af sygefravær i APV Undersøgelse af inddragelse af sygefravær i APV Bilag 1: Tabelrapport Juni, 2015 Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research

Læs mere

Bilag 1c- Spørgeskemaer Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne

Bilag 1c- Spørgeskemaer Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne Bilag 1c- Spørgeskemaer Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne Bilag 1c Spørgeskemaer Udarbejdet af Oxford Research for Arbejdstilsynet Juni 2016

Læs mere

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse November 2014 0 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Evaluering af effekten af forebyggelsespakker

Læs mere

Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning + AMR / TR. Præsteforeningen 5. oktober 2016: Konference for SB-formænd og præster i AMU

Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning + AMR / TR. Præsteforeningen 5. oktober 2016: Konference for SB-formænd og præster i AMU Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning + AMR / TR Præsteforeningen 5. oktober 2016: Konference for SB-formænd og præster i AMU Hans Hjerrild & Jens Christian Bach Iversen Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning

Læs mere

Bilag 1a Svarfordelinger virksomhedssurvey Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne

Bilag 1a Svarfordelinger virksomhedssurvey Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne Bilag 1a Svarfordelinger virksomhedssurvey Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne Bilag 1a svarfordelinger virksomhedssurvey Udarbejdet af Oxford

Læs mere

APPENDIKS 1: KORTLÆGNING AF FLEKSBOLIGER OG ERFARINGER MED FLEKSBOLIGORDNINGEN I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner

APPENDIKS 1: KORTLÆGNING AF FLEKSBOLIGER OG ERFARINGER MED FLEKSBOLIGORDNINGEN I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner APPENDIKS 1: KORTLÆGNING AF FLEKSBOLIGER OG ERFARINGER MED FLEKSBOLIGORDNINGEN I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner 0 Appendiks 1: Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2:

Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2: Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2: Tabelrapport Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter

Læs mere

Bilag 2- Metode og datagrundlag Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne

Bilag 2- Metode og datagrundlag Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne Bilag 2- Metode og datagrundlag Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne Bilag 2 Metode og datagrundlag Udarbejdet af Oxford Research for Arbejdstilsynet

Læs mere

FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅD HVORDAN ER DE ORGANISERT HVILKEN VEILEDNING OG HJELP YTER DE I HMS ARBEIDET FOR FISKERE

FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅD HVORDAN ER DE ORGANISERT HVILKEN VEILEDNING OG HJELP YTER DE I HMS ARBEIDET FOR FISKERE FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅD HVORDAN ER DE ORGANISERT HVILKEN VEILEDNING OG HJELP YTER DE I HMS ARBEIDET FOR FISKERE LOKALITET 55 28'2 N 008 25'5 Ø ORGANISATIONSPLAN Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Fiskeriets

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012

Handlingsplan for opfølgning på undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012 Handlingsplan for opfølgning på undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012 5. maj 2014, dok.nr: 32982/14 1 Introduktion til handlingsplanen I perioden fra november 2012 til maj 2013

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Kirkekonferencen 2017

Kirkekonferencen 2017 Kirkekonferencen 2017 Arbejdsmiljø: aktuelle udfordringer og løsninger 9. september 2017 Hans Hjerrild, Folkekirkens Arbejdsmiljøråd Dagsorden Folkekirkens Arbejdsmiljøråd hvem er vi Den korte status på

Læs mere

Kodeks for god ledelse i folkekirken

Kodeks for god ledelse i folkekirken Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for

Læs mere

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Dagsorden Orientering om APV Gennemførelse af APV hvordan og hvilke redskaber har vi til rådighed? Orientering

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator Notat Til: Hovedudvalg og Områdeudvalg Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: HR/arbejdsmiljøkoordinator Oplæg til drøftelse af arbejdsmiljøcertificering Indledning I 2007 besluttede Hovedudvalget,

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse den 6. marts 2012 kl. 17.00-19.00 i Hedeagerkirken Dagsorden Orientering om APV Gennemførelse af APV hvordan og hvilke redskaber har vi til rådighed? Orientering

Læs mere

Strategi for BFA Industri

Strategi for BFA Industri Strategi for BFA Industri 2017-2020 Arbejdsmiljø i industrien Materialer fra BFA Industri kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades på www.bfa-i.dk Denne strategi foreligger kun elektronisk.

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2017-2020 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Indhold Indledning 3 Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod 2020 4 Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Et godt psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer og

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Overblik over den nye trepartsaftale

Overblik over den nye trepartsaftale Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de

Læs mere

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE FORMÅL: De bedste løsninger og arbejdsmiljøforbedringer opnås, når beslutningerne tages på grundlag af solid viden og praktiske erfaringer.

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

Byggeriets Arbejdsmiljøbus - en ny arbejdsmiljøaktør

Byggeriets Arbejdsmiljøbus - en ny arbejdsmiljøaktør - en ny arbejdsmiljøaktør Anders Kabel, projektleder Hvad er Bam-bus? En mobil konsulenttjeneste med 8 konsulenter med hver sin bus Besøger byggepladser og byggevirksomheder over hele Danmark Primært opsøgende

Læs mere

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år Oplæg til MED-Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse 2012 Status på arbejdsmiljøet det seneste år Tendenser fra tal Tallene for 2011 er medtaget for at vise udviklingen. Tallene for begge perioder

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Indhold LIGESTILLING I EN TVÆRNORDISK KONTEKST 1 UDBYTTE AF AT FORETAGE LIGESTILLINGSVURDERINGER

Læs mere

Forretningsorden for Udviklingsgrupper (UG)under Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI)

Forretningsorden for Udviklingsgrupper (UG)under Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI) Forretningsorden for Udviklingsgrupper (UG)under Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI) 1. Formål MI nedsætter udviklingsgrupper (UG) dækkende MI s uddannelsesmæssige ansvarsområde. UG skal arbejde med

Læs mere

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 D. 9. nov. 2010 Arr. Nr. 417, workshop 15 Sara Lundhus Organisationspsykolog ved ALECTIA Program Kl. Aktivitet 13.00 Velkomst, program og præsentation

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Kommunal borgerrådgiver

Kommunal borgerrådgiver Kommunal borgerrådgiver Byrådet besluttede på mødet den 29. oktober, at administrationen gennemgår, hvordan andre kommuner har etableret en ordning med borgerrådgivere og - på baggrund heraf - udarbejde

Læs mere

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede. HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Byggeriets ArbejdsMiljøBUS alias BAM-BUS - virkning på arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, Dansk Byggeri

Byggeriets ArbejdsMiljøBUS alias BAM-BUS - virkning på arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, Dansk Byggeri Byggeriets ArbejdsMiljøBUS alias BAM-BUS - virkning på arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, Dansk Byggeri Vi taler altid med BAM-BUS, inden vi byder på et projekt tømrermester fra Nordjylland

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Kort og godt om den supplerende uddannelse

Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

www.dsr.dk/hovedstaden 1

www.dsr.dk/hovedstaden 1 DSR Kreds Hovedstadens AMiRstrategi Revideret version vedtaget af kredsbestyrelsen maj 2010 Indledning I kredsens arbejde med at medvirke til at forbedre sygeplejerskernes arbejdsmiljø er et godt og tæt

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Fælles APV-indsatser 2016

Fælles APV-indsatser 2016 Fælles APV-indsatser 2016 Lejre Kommune gennemførte den lovpligtige APV undersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i oktober og november 2015. Undersøgelsen indeholdt samtidig en opfølgning på

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Revideret personalepolitik

Revideret personalepolitik Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Handlingsplan 2016. De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Handlingsplan 2016. De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien Handlingsplan 2016 I denne handlingsplan udfoldes Arbejdsmiljørådets prioriteringer og aktiviteter i 2016. Planen beskriver dels de aktiviteter, der understøtter indsatsen inden for de tre nationalt prioriterede

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

Notat. 3. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen.

Notat. 3. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen. 3. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Flere store samarbejder har udtrykt ønske om

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K. Kære Henrik Dam Kristensen

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K. Kære Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Arbejdsmiljørådets sekretariat Landskronagade 33 2100 København Ø Tel +45 72 20 85 72 Fax +45 72 20

Læs mere

Notat. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde.

Notat. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Flere store samarbejder har udtrykt ønske om at

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Notat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart

Notat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold I dag indeholder menighedsrådsloven en meget stram styring

Læs mere

BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET

BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET Side 75 BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET Indledning Til brug for de regioner, der indgår en lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse og

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Udvikling og løsning af kerneopgaven, trivsel og robuste fællesskaber skal derfor ses som elementer, der gensidigt påvirker hinanden.

Udvikling og løsning af kerneopgaven, trivsel og robuste fællesskaber skal derfor ses som elementer, der gensidigt påvirker hinanden. Arbejdsmiljømål 2017-2018 Odder Kommunes mål og indsatser for at styrke et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø tager afsæt i den fælles forståelse og udvikling af kerneopgaven hvad er det for en

Læs mere

ABONNEMENTER - DER BETALER SIG

ABONNEMENTER - DER BETALER SIG ABONNEMENTER - DER BETALER SIG APV NATHOLDSTJEK KOMPETENCE APV Få det mest optimale ud af jeres APV, ved at lade SundTrivsel stå for hele processen med en APV Grundpakke og de tilvalg der passer til jeres

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere