UGYLDIGE TESTAMENTER. Tanja Toy Christoffersen Aalborg Universitet

Transkript

1 UGYLDIGE TESTAMENTER Aalborg Universitet

2 Titelblad Uddannelsessted: Uddannelse: Semester: Projekt: Vejleder: Aalborg Universitet Jura 6. Semester Bjarke Stig Andersen Titel: Engelsk tital: Afleveringsdato: Sidetal: Antal anslag: Ugyldige testamenter Invalid wills 14. Maj 2014, kl Udarbejdet af:,

3 Indholdsfortegnelse 1 ENGLISH SUMMARY INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODE REDEGØRELSE TESTAMENTER Formkrav Testamentshabilitet TESTAMENTSFORMERNE Notartestamente Vidnetestamente Indbotestamente Nødtestamente INDSIGELSER MOD TESTAMENTER Tvang og svig Erklæringsvildfarelse Motivvildfarelse og bristede forudsætninger DOMSANALYSE TFA TFA TFA / KONKLUSION LITTERATURLISTE BØGER DOMME HJEMMESIDER LOVE

4 1 English Summary There have been testaments and wills as long as there have been written language. The word will appeared for the first time in the Danish law in the Jutland Law in 1241, 1 and the first wills that are mentioned are witness wills. Although it was not until 1845 that a person could determine what should happen with ones belongings and fortune. If a person left behind an heir of the body or spouse, one could freely dispose over a quarter of its assets. If a person left no one behind, one could freely dispose of all its assets in a will. 2 A will is a solitary and unilateral statement that will take effect after the testator s death. The content of the will won t become familiar until after the testators death. Therefore, a will is a mortis causa disposition. Every year in Denmark about wills are being created. All persons over the age of 18 have the possibility to make a will and in that way to decide what they want shall happen with their belongings after their death. There are formal requirements, which have to be fulfilled for a will to be valid. These formal requirements have a strong emphasis. If a person, who will inherit, do not think the will fulfil the formal requirements, or if he considers that the will is invalid because of other provisions in the Law of Succession, he can contest the will. This project is about invalid wills. How and why wills can be declared invalid. Whether a will is being declared invalid or not is being decided by the Danish court system. The trial consists of witness statements because the testator is dead at the time of the trial. This project will at first account for the existing law regarding wills and afterwards apply it on an analysis of three different verdicts, in which the court has ruled the wills invalid. The focus in the analysis will be on when and under which circumstances a will can be declared invalid. The first thing the court has to look at is whether or not the formal requirements have been fulfilled, if not, the will shall be declared invalid. If the formal requirements have been fulfilled, the court can assess if other provisions in the Law of Successions isn t fulfilled. It is the person who contests the will who has the burden of proof. The will also, with absolute certainty, has to be an expression for the testators last will. 1 Den store Danske, Jyske Lov 2 Den store Danske, Testamente 4

5 On basis of the account of the existing law regarding wills and the apply of it on an analysis of three verdicts, it can be concluded that a will can be declared invalid in different ways but only if the will has been contested. Wills can be declared invalid if the formal requirements have not been fulfilled or if the will is invalid because of other provisions in the Law of Succession. 5

6 2 Indledning Ordet testamente optræder første gang i den danske lovgivning i Jyske Lov, 3. Bog, kapitel 45. De første testamenter, der bliver nævnt i dansk lovgivning, er vidnetestamenter. Men det var dog først i 1845, at man kunne testere sine efterladte ejendele hvis man efterlod sig livsarvinger eller ægtefælle, kunne man frit disponere over en fjerdel af sin formue, og hvis man ikke efterlod sig livsarvinger eller ægtefælle, kunne man frit disponere over hele sin formue ved testamente. 3 Der oprettes hvert år ca testamenter i Danmark. 4 Folk opretter testamente for i højere grad selv at bestemme, hvad der skal ske med deres arv, når de dør. Alle personer over 18 år har mulighed for at oprette testamente. Der stilles dog en række formkrav til testator for at kunne oprette testamente, hvilket skal være opfyldt, for at testamentet kan anses for at være gyldigt. Der bliver lagt stor vægt på, at disse formkrav er opfyldt. Hvis en, der vil arve, ikke mener, at testamentet er oprettet korrekt, eller hvis denne mener, at testamentet er ugyldigt på grund af andre bestemmelser i arveloven, kan denne anfægte testamentet. Men hvad sker der i det tilfælde, hvor testamentet bliver anfægtet, og sagen går i skifteretten, for at domstolene kan afgøre, om testamentet skal erklæres ugyldigt, eller om det er gyldigt? Hvad lægger domstolene vægt på? Skal der meget til, for at et testamente bliver erklæret ugyldigt? Det er disse problemstillinger, der vil blive behandler i projektet. Først i en dybdegående redegørelse af testamentsformerne og hvilke indsigelser, der kan gøres mod et testamente. Herefter vil redegørelsen blive anvendt på en analyse af tre forskellige domme, hvori et testamente er blevet erklæret ugyldigt. 2.1 Problemformulering Hvornår og under hvilke forudsætninger kan et testamente erklæres ugyldigt? 3 Den store Danske, Testamente 4 FamilieAdvokaten.dk 6

7 2.2 Afgrænsning Dette projekt omhandler ugyldige testamenter, og der vil derfor i dette projekt blive anvendt relevant litteratur og retspraksis for at belyse problemstillingen bedst muligt. Der vil udelukkende blive anvendt dansk litteratur og danske domme, da projektet udelukkende omhandler dansk ret. Projektet er afgrænset til kun at anvende relevante bestemmelser i arveloven og dermed ikke forarbejderne hertil. Projektet har udelukkende fokus på, hvad der skal til, for at et testamente kan blive erklæret ugyldigt. Der er dermed ikke fokus på, hvorfor reglerne er, som de er, og hvad hensigten og meningen med de relevante bestemmelser er. Yderligere vil der ikke blive lagt fokus på den tidligere arvelov af 1964, men fokus er kun på gældende lov. Der vil blive benyttet nyere retspraksis, som er dømt efter gældende lov. Dog bliver der benyttet en ældre dom, der er dømt efter den gamle arvelov, men da dommen stadig er relevant og gældende efter den nuværende arvelov, kan dommen stadig anvendes. Der vil i projektet kun blive lagt vægt på testamentsformerne i AL og bestemmelserne i AL 75-77, der bliver anvendt ved indsigelser mod testamenter. Der bliver f.eks. ikke lagt vægt på fælles og gensidige testamenter eller testationskompetence, da disse problemstillinger lægger op til et projekt med et andet fokusområde. Der vil endvidere i projektets redegørelse blive nævnt andre bestemmelser, der skal ses i sammenhæng med de bestemmelser, der bliver redegjort dybdegående for. Udover dette vil disse bestemmelser ikke blive behandlet yderligere. 2.2 Metode Der vil i dette projekt blive anvendt den retsdogmatiske metode. Metoden går ud på at anvende og analysere, fortolke og systematisere gældende ret. 5 I projektet vil der blive redegjort for gældende ret angående testamenter, og der vil blive analyseret tre domme, der 5 Den store Danske, Retsdogmatik 7

8 viser retsstillingen på det gældende område, hvilket ligeledes vil være for at vurdere, om lovgivningen og retspraksis stemmer overens. 8

9 3 Redegørelse 3.1 Testamenter Et testamente er en ensom og ensidig viljeserklæring, hvor en person testamentarisk bestemmer, hvad der skal ske med dennes ejendele efter sin død. Et testamente er derved en mortis causa- disposition, da det først får virkning efter testators død. Ved ensom viljeserklæring menes, at de personer testamentet stifter ret for, ofte først finder ud af dette, efter testators død, og ved ensidig menes, at den i testamentet indsatte person, ikke skal præstere nogen modydelse Formkrav Der stilles en række formkrav til oprettelse af testamenter, da testamentet først bliver realiseret efter testators død og eventuelle tvister skal afgøres uden koncipisten. Formkravene er til for at sikre, at testamentet er ægte. Ligeledes er formkravene til, for at sikre mod ugennemtænkte dispositioner. Formkravene forhindrer også, at personer, der ikke er testamentshabile eller under utilbørligt pres fra deres omgivelser, opretter gyldigt testamente Testamentshabilitet Det kræves, at testator er testamentshabil, for at kunne oprette testamente. Der er den generelle testamentshabilitet i Arvelovens (herefter AL) 62 og de individuelle habilitetskrav i AL AL 62 er en aldersbetingelse. For at kunne oprette testamente, skal testator være fyldt 18 år, eller have indgået ægteskab. Formuleringen i AL 62 er absolut, og derved en gyldighedsregel, der kan anfægtes, hvis ikke kravet er opfyldt. Som modifikation til AL 62, stk. 1, er stk. 2, hvor af det følger, at en person, der er fyldt 15 år, kan oprette testamente over de ejendele pågældende har tjent ved eget arbejde, friarv og gaver til fri rådighed, jf. Værgemålsloven 42 (herefter VML). 6 Feldthusen og Nielsen, 2012, s 101 9

10 Et testamente er ugyldigt, hvis testator på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring, åndssvaghed eller lignende tilstande er ude af stand til at råde fornuftigt over sine ejendele, jf. AL 74. Hvis testator befandt sig en sådan tilstand, da han oprettede sit testamente, kan dette anfægtes og derved erklæres ugyldigt. Reglen indeholder et retligt- medicinsk kriterium og er dermed en dobbelt betingelse. Begge betingelser skal være opfyldt, for at testamentet kan blive erklæret ugyldigt. Testator skal f.eks. være sindssyg (det medicinske kriterium) og dette skal bevirke, at testator er ude af stand til at råde fornuftsmæssige over sine ejendele (det retlige kriterium). Alle omstændigheder omkring testamentes tilblivelse, skal derfor undersøges grundigt, for at et testamente kan erklæres ugyldigt efter AL 74. Bestemmelsen lægger op til, at kun dele af testamentet og ikke det hele, kan blive anfægtet og derved erklæret ugyldigt. Med dette menes, at det kun er de bestemmelser i testamentet, der anfægtes, der bliver erklæret ugyldigt. Det er ikke nødvendigvis hele testamentet, der bliver anfægtet, hvorfor det kun er de bestemmelser der anfægtes, der bliver erklæret ugyldige. AL 72 og 73 kan anfægtes, hvis et nødtestamente eller indbotestamente skal erklæres ugyldigt. I AL 72 og 73 er gyldighedskriterierne for AL 65 og 66 beskrevet. Bevisvurderingen i disse to tilfælde svarer til en VML 46- vurdering. Efter VML 46 er en aftale ugyldig, hvis den er indgået af en person, der på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring, åndssvaghed eller lignende tilstande mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt. 3.2 Testamentsformerne I dansk ret kan der oprettes testamente på forskellige måder, og hvilken form der anvendes, afhænger af testators aktuelle situation. 7 Der sondres mellem de ordinære og ekstraordinære testamenter. De ordinære testamenter er notartestamenter, vidnetestamenter og indbotestamenter. Og de ekstraordinære testamenter er nødtestamenter, der er subsidiære i forhold til de ordinære testamenter. 7 Feldthusen og Nielsen, 2012, s

11 Efter AL 67, stk. 1, sker tilbagekaldelse af et testamente, på samme måde, som testamentet er oprettet. Tilbagekaldelse af testamente skal derfor ske i testamenteform. Det gælder, hvad enten det er hele testamentet, der skal tilbagekaldes, eller om det blot er ændringer af testamentet Notartestamente Et notartestamente er en skriftlig disposition, som skal underskrives eller vedkendes for en notar for at være gyldigt, jf. AL 63, stk. 1. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, kan testamentet anfægtes på grund af formmangler. Skriftlighedskravet bestemmer, at testamentet skal foreligge på papir, enten håndskrevet eller maskinskrevet. Underskrivelsen eller vedkendelsen skal foretages af testator og ved notarens påsyn. 8 Underskrivelsen vil også kunne ske med ført hånd, hvis testator er blind, jf. Danske Lov (herefter DL). I stedet for at underskrive testamentet, kan testator vedkende sig dette. Det sker ved, at testator vedkender testamentets indhold overfor notaren. Vedkendelse anses for at være en fravigelse af udgangspunktet, der er underskrivelse af testamentet, hvorfor notaren i sin påtegning skal fremhæve, at vedkendelse er sket, jf. AL 63, stk. 2, nr. 4. Notaren skal afgive erklæring om testators identitet, jf. AL 63, stk. 2, nr. 1. Notaren skal ligeledes afgive erklæring om, hvorvidt testator er fornuftsmæssig i stand til at oprette testamente, jf. AL 63, stk. 2, nr. 2. Hvis notaren er i tvivl om testators fornuftsmæssige råden, kan notaren afvise oprettelsen af testamente eller udsætte oprettelsen, til en læge har udtalt sig om testators fornuft. Notaren kan også fortsætte notarialforretningen, men i sin erklæring anføre sin tvivl eller tage forbehold for testators fornuft. 9 Herudover skal notaren angive hvilke personer der er tilstede under notarialforretningen, jf. AL 63, stk. 2, nr. 3. Det er dog ikke et krav, at notaren sikrer sig de tilstedeværendes identitet, ved f.eks. forevisning af kørekort, pas eller lignende. Bestemmelsen er indsat for at notaren skal være mere opmærksom på pression mod arveladeren. Endeligt skal notaren angive, om der er andre omstændigheder, der har betydning for testamentets gyldighed, jf. AL 63, stk. 2, nr. 4. Ved 8 Bormann, Taksøe- Jensen og Trabjerg, 2008, s Feldthusen og Nielsen, 2012, s

12 denne bestemmelse tænkes der primært på pression. Men det kan også være, hvis testamentet er underskrevet med ført hånd. Dette skal fremgå af påtegningen. Kravene i stk. 2 er ikke gyldighedsbetingelser. Et notartestamente, der ved en fejl ikke er påtegnet af notaren, en påtegning mangler underskrift, eller påtegningen lider af mangler, kan stadig blive formgyldigt, hvis det på anden måde kan godtgøres, at der er sket en underskrift eller en vedkendelse for en notar. Dette kan f.eks. ske ved vidneforklaring fra notaren, en medvirkende advokat eller andre tilstedeværende. Den, der vil rejse indsigelse mod testamentet, har bevisbyrden for, at notarens erklæring ikke er korrekt, ved bl.a. at anfægte testators habilitet på tidspunktet for oprettelsen af testamentet. Denne bevisbyrde er vanskelig at løfte, da der lægges stor vægt notarens påtegning. 10 Testator kan vælge at få en bortkomstklausul, hvilket betyder, at testator kan få underskrevet og opbevaret en genpart af sit testamente på notarialkontoret. Genparten har samme gyldighed som det oprindelige testamente. I tilfældet af, at det oprindelige testamente bortkommer, vil genparten kunne findes frem ved testators død og blive brugt i stedet for, da det har samme gyldighed. Langt de fleste notartestamenter indeholder en bortkomstklausul. Efter AL 63, stk. 3 bestemmes det, at det er justitsministeren, der fastsætter reglerne for notarialforretningen, opbevaring af en kopi af testamentet, indberetning til Bil- og Personbogen samt at få adgang til oplysning om oprettede testamenter. Notarialforretninger hører under byretten, jf. Retsplejelovens 11, stk. 2, nr. 4. Dette betyder, at notarialforretningen er judiciel og derfor kan indbringes for landsretten ved kære Vidnetestamente Et vidnetestamente skal ligesom et notartestamente oprettes skriftligt, og enten underskrives eller vedkendes af testator. Dette skal ske under tilstedeværelse af to vidner, som straks skal 10 Feldthusen og Nielsen, 2012, s Bormann, Taksøe- Jensen og Trabjerg, 2008, s

13 underskrive eller vedkende testamentet, ved at skrive deres navne på dette, jf. AL 64, stk. 1. Vidnetestamente er en privat testamentsform, hvorfor der i dag oprettes ganske få, da der ikke er nogen sikkerhed for, at testamentet kommer frem på skiftet af dødsboet. 12 Derudover skal vidnerne være klar over, at det er oprettelsen af et testamente de bevidner. Arveloven stiller nogle krav til vidnerne. Vidnerne skal være fyldt 18 år eller have indgået ægteskab, jf. AL 62. Ligeledes skal vidnerne være i stand til at oprette testamente selv, jf. AL 64, stk. 2 og AL 74. Kravene i AL 64, stk. 2 er gyldighedsbetingelser, jf. AL 69. Bevisbyrden for, at vidnerne opfylder kravene i stk. 2 pålægger den, der anfægter testamentet, jf. AL 71, stk. 1. Kravene i AL 64, stk. 3 er ligeledes gyldighedsbetingelser, jf. AL 69. AL 64, stk. 3 fastlægger de betingelser der gør, at et testamentsvidne er inhabil. Kravene for testamentsvidnets habilitet skal være opfyldt på tidspunktet for oprettelsen af testamentet. En person kan ikke være testamentsvidne, hvis testamentet begunstiger den pågældende, dennes ægtefælle, samlever, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje, søskende eller nærtstående, jf. AL 64, stk. 3, nr. 1. En person kan ligeledes heller ikke være testamentsvidne, hvis testamentet begunstiger en person eller institution, som vidnet har en tæt tilknytning til, og begunstigelsen derfor har en særlig interesse for vidnet, jf. AL 64, stk. 3, nr. 2. Derudover kan en person ikke være testamentsvidne, hvis der foreligger øvrige omstændigheder der kan så tvivl om vidnets habilitet, jf. AL 64, stk. 3, nr. 3. Testamentet kan anfægtes, selvom vidnet ikke kender til indholdet af testamentet, men der alligevel foreligger en begunstigelse af et vidne. Den person, der er indsat som bobestyrer, kan godt være testamentsvidne på trods af dette, jf. AL 64, stk. 4. AL 64, stk. 5 indeholder kravene til testamentsvidneres påtegning på testamentet. Vidnerne skal i deres påtegning angive deres stilling, bopæl og angive tid og sted for deres underskrivelse af testamentet, jf. AL 64, skt. 5, nr. 1 og 2. Derudover skal de angive, om 12 Bormann, Taksøe- Jensen og Trabjerg, 2008, s

14 tidspunktet for deres underskrivelse eller vedkendelse af testamentet, har været samtidig med det andet vidne efter testators ønske, jf. AL 64, stk. 5, nr. 3. Vidnerne skal efter AL 64, stk. 5, nr. 4 oplyse, om testator er i stand til, fornuftsmæssigt at oprette testamente, og om der er andre omstændigheder, der kan være af betydning for testamentes gyldighed, jf. AL 64, stk. 5, nr. 5. AL 64, stk. 5, nr. 1-5 er instruktoriske, hvorfor en tilsidesættelse af disse betingelser ikke bevirker, at testamentet er ugyldigt. Dette kan ses ud fra AL 69, da denne bestemmelse alene henviser til AL 64, stk Dog har påtegningen betydning for, hvilken bevismæssig kraft vidnernes påtegning skal pålægges. 13 I modsætning til notartestamente, er det ikke muligt at indsætte en bortkomstklausul, da vidnetestamente er en privat testamentsform. Hvis et vidnetestamente bortkommer betyder det, at det ikke kan lægges til grund Indbotestamente Bestemmelsen i AL 66, er en bestemmelse hvor testator kan bestemme, hvem der skal arve sædvanligt indbo og personlige effekter. Denne testamentsform kan benyttes lettere end andre testamentsformer, da der ikke er strenge formkrav til oprettelsen af indbotestamente. Et indbotestamente skal være skriftligt og underskrevet af testator. Ifølge forarbejderne er det kun en ordensforskrift, at testamentet skal dateres, i tilfældet af, at der er oprettet flere testamentariske dispositioner over samme genstand. I denne situation vil den senest daterede disposition blive lagt til grund. En fortolkning af ordlyden i AL 66, jf. AL 69 kan dog lede en til at mene, at datering også er en gyldighedsbetingelse. 14 Hvad der er sædvanligt indbo må afgøres i den konkrete situation og beror bl.a. på boets størrelse og afdødes forhold. Dog er samlinger ikke sædvanligt indbo, hvorfor de ikke kan fordeles på denne måde. Hvis den testamentariske bestemmelse testerer genstande, der ligger uden for, hvad der kan testeres over i et indbotestamente, er det kun det, der ligger ud over, der kan anfægtes. 13 Bormann, Taksøe- Jensen og Trabjerg, 2008, s Bormann, Taksøe- Jensen og Trabjerg, 2008, s

15 Testator kan i et indbotestamente begunstige legale arvinger og personer, som ikke i forvejen er arvinger. Er vedkommende, der begunstiges i et indbotestamente arving i forvejen, er begunstigelsen en fortrinsret til genstanden inden for sit arvelod til vurderingsprisen, medmindre andet fremgår af erklæringen, jf. AL 66, stk. 2. Hvis vedkommende, der begunstiges i et indbotestamente er sumlegatar, jf. Dødsboskifteloven 13, stk. 1 (herefter DSL), skal vedkommende, modsat en arving, ikke modregne vurderingsbeløbet af genstanden fra i sumlegatet. 15 En legatar er en, der i et testamente er blevet begunstiget i testamentet til at arve et bestemt beløb eller en genstand. Et indbotestamente kan oprettes ved f.eks. at sætte sedler bag på ens ting, og derpå skrive, hvem der skal arve genstanden og underskrive denne. Et indbotestamente kan også være en indbofordelingsliste. Indbotestamentet blev indført, da fordelingslisterne i tidligere skiftepraksis blev lagt til grund, og man derfor ville gøre disse lister retligt gyldige Nødtestamente Nødtestamenter er, som ovenfor nævnt, subsidiære i forhold til notar- vidne- og indbotestamente. Ligeledes er nødtestamenter ekstraordinære testamenter. 17 Nødtestamente er reguleret i AL 65. Testator kan oprette nødtestamente, hvis det på grund af sygdom eller andre nødstilfælde ikke vil være muligt at oprette testamente efter AL 63 og 64, jf. AL 65, stk. 1. Et nødtestamente kan oprettes på hvilken som helst måde, der er altså ingen formkrav til oprettelse af nødtestamente. Et nødtestamente kan ikke anfægtes på grund af formmangler, men der skal henvises til AL 72, nr. 1 eller nr. 2. Testator skal ikke på objektiv vis være forhindret i at oprette et ordinært testamente, men skal med rette føle sig subjektivt forhindret i dette, og derfor oprette nødtestamente. 18 En person, der vil begå selvmord anses for at kunne oprette nødtestamente, også selvom personen i længere tid har overvejet at begå selvmord. Ligeledes er personer, der befinder sig i natur- eller flykatastrofer også berettiget til at oprette nødtestamente. Dette kan ske ved at 15 Feldthusen og Nielsen, 2012, s Bormann, Taksøe- Jensen og Trabjerg, 2008, s Feldthusen og Nielsen, 2012, s Nørgaard, 2013, s

16 sende en SMS fra testators telefon. Det afgørende for, om et nødtestamente kan anses for at være gyldigt er, at testamentet med sikkerhed kan siges at komme fra testator og være udtryk fra testators sidste vilje, jf. AL 72, nr. 1. Efter AL 72, nr. 2 skal testator være i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente. Hvis bare et af disse forhold er opfyldt, er testamentet gyldigt. Der er i teorien forskellige holdninger til, hvem bevisbyrden hviler på om det er de arvinger, der ønsker at lægge testamentet til grund, eller den eller dem, der ønsker at anfægte testamentet. Irene Nørgaard skelner ikke mellem AL 72, nr. 1 og nr. 2. Hun argumenterer for, at det er den, der vil anfægte testamentet, bevisbyrden påhviler. Hvorimod Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen skelner mellem nr. 1 og nr. 2. De argumenter for, at bevisbyrden efter AL 72, nr. 1 påhviler dem, der ønsker at lægge testamentet til grund som et gyldigt testamente. Hvorimod at bevisbyrden efter AL 72, nr. 2 påhviler den eller dem, der ønsker at anfægte testamentet, da de ikke mener, at testator var i stand til at oprette testamente fornuftsmæssigt. Anne Louise Bormann, Finn Taksøe- Jensen og Ib Hounsgaard Trabjerg skelner ligeledes mellem nr. 1 og nr. 2, men argumenterer, som Irene Nørgaard for, at bevisbyrden påhviler den, der anfægter testamentet. De er dog alle enige i, at der ikke må stilles strenge krav til bevisførelsen, hvilket også fremgår af forarbejderne. Et nødtestamente bortfalder efter 3 måneder, hvis ikke der har været nogen hindringer for at oprette et ordinært testamente efter AL 63 eller 64, jf. AL 65, stk. 2. Det er uden betydning, hvordan testator har det i de tre måneder, så længe testator på oprettelsestidspunktet befandt sig i en nødsituation. Tremåneders fristen regnes fra det tidspunkt hvor det antages, at testator havde mulighed for at oprette ordinært testamente. Fristen suspenderes, hvis der inden for tremåneders fristen indtræder et nyt nødstilfælde. 3.3 Indsigelser mod testamenter Efter AL 79 kan indsigelser mod et testamente rejses af alle, der vil arve eller arve mere, hvis testamentet bliver erklæret ugyldigt. Testamenters ugyldighed på grund af mangler ved viljeserklæringen er omfattet af AL Efter må det antages, at både hele testamentet kan blive erklæret ugyldigt, men også en eller flere af bestemmelserne. Hvis kun 16

17 en bestemmelse erklæres ugyldigt, vil resten af testamentet være gyldigt. Udover at testamentet kan blive erklæret ugyldigt, kan testamentet være en nullitet. Hvis testamentet er en nullitet, er det uden betydning, om testamentet anfægtes af en arving. Om testamentet er en nullitet påses af skifteretten eller bobestyreren. 19 At et testamentet er en nullitet betyder, at det er falsk eller at testamentet er lovstridigt og derfor erklæres ugyldigt. Et testamente kan godt være ugyldigt og derved anfægteligt ud fra det nedenfor beskrevet. Men i nogle tilfælde, bliver testamentet ikke anfægtet er dem, der har mulighed for dette. I en sådan situation vil testamentet ikke blive erklæret ugyldigt, men taget til følge og derved blive brugt. Dem, der kan anfægte testamentet skal aktivt gøre dette, for at testamentet i sin helhed eller kun enkelte testamentsbestemmelser vil blive tilsidesat af retten Tvang og svig Bestemmelsen i AL 75 omhandler tilfælde, hvor et testamente er affattet på baggrund af tvang, svig eller anden utilbørlig påvirkning og derfor er ugyldigt. Bestemmelsen svarer til aftalelovens (herefter AFTL), dog med den forskel, at AL 75 ikke sætter krav til, at tvangen skal være retsstridig. Enhver form for tvang medfører testamentes ugyldighed, og det er uden betydning, hvem der har udøvet tvangen. Ligeledes er det uden betydning, om den begunstigede kendte til tvangen. Det væsentlige er, at testamentet ikke er et udtryk for testators frie vilje. Testamentet skal være fremkaldt ved tvangen, hvorfor testator må være modtagelig overfor tvangen. Ved vurderingen af dette ses der på testators psyke. Det, at testator ikke senere tilbagekalder testamentet kan ses som et udtryk for, at tvangen ikke har haft nogen bestemmende betydning for den testamentariske disposition. Hvis testamentet er fremkaldt ved mekanisk tvang eller grov, voldelig kompulsiv tvang, må det dog anses for en nullitet og tilsidesættes af skifteretten. 20 Svig er udelukkende nævnt af bevismæssige grunde, da svig er uden selvstændigt indhold som ugyldighedsgrund, grundet reglen om vildfarelse i AL 77, stk. 1, nr. 1. Svig er medtaget i bestemmelsen, da det må antages, at testamentet er lavet på baggrund af svigen, når der er 19 Feldthusen og Nielsen, 2012, s Bormann, Taksøe- Jensen og Trabjerg, 2008, s

18 udvist svig overfor testator. Det er uden betydning, om det er den begunstigede i testamentet eller en anden person, der har fremkaldt svigen overfor testator. Hvis det er en anden person, der har fremkaldt svigen, er det uden betydning, om den begunstigede kender til svigen. 21 Et testamente kan også erklæres ugyldigt, hvis det må anses at være fremkaldt ved anden utilbørlig påvirkning end tvang, svig eller misbrug af testators manglende dømmekraft, svaghedstilstand og afhængighed. Henvisningen giver domstolene en øget mulighed for at erklære et testamente ugyldigt på grund af ethvert tilfælde af utilbørlig påvirkning af testator. Reglen i 75 minder om AFTL 31, men der er den forskel, at det efter 75 er uden betydning om den begunstigede kender til misbruget. 75 lægger ligeledes vægt på de tilfælde af misbrug, der kan fremkomme ved oprettelse af testamente. Særligt sigter bestemmelsen mod personer der på grund af sygdom, alder eller dødsangst er særligt modtagelig overfor utilbørlig påvirkning. AL 75 er tilpasset arveretlige forhold. 22 I disse tilfælde vil AL 74 ikke yde den passende beskyttelse af testator, hvor testator ikke kan siges at være sindssyg, svært dement mv., hvorfor AL 75 kan anvendes i stedet. Inden retten bedømmer, om et testamente skal tilsidesættes på grund af anden utilbørlig påvirkning, skal de først fastslå, om testator manglede dømmekraft, svaghed eller afhængighed. Dette kan ske ved at indhente en udtalelse fra testators læge eller fra andre, der kender testator og har omgået testator i tiden omkring testamentes oprettelse. 23 For at et testamente kan blive tilsidesat efter AL 75, skal den begunstigede eller andre personer have påvirket testator utilbørligt. Testator skal påvirkes til at gøre det, testator ikke vil. Testator skal gøres til et redskab for en anden persons vilje. Testamentet skal ikke være et udtryk for testators sidste vilje. Bevisbyrden påhviler den, der ønsker den testamentariske bestemmelse tilsidesat. Udtrykket testamentarisk bestemmelse lægger op til, at kun dele af testamentet bliver tilsidesat, mens 21 Nørgaard, 2013, s Bormann, Taksøe- Jensen og Trabjerg, 2008, s Bormann, Taksøe- Jensen og Trabjerg, 2008, s

19 resten stadig er gyldigt. Hele testamentet kan dog godt blive erklæret ugyldigt. 24 Bestemmelsen finder også anvendelse på kodiciller, der er tilføjelser til testamente, samt på tilbagekaldelser og uigenkaldelighedserklæringer Erklæringsvildfarelse AL 76 omhandler ugyldighed på grund af erklæringsvildfarelse. Vildfarelsen skal være en ubevidst handling som medfører fejlskrift i testamentet, og testamentet derved har fået et andet indhold end tilsigtet. Fejlskrift eller anden fejltagelse kan ske ved stavefejl eller læsefejl, hvis testamentet er nedskrevet af en anden end testator og testator overser eller overhører fejlen inden underskrivelsen. Efter bestemmelsens 1. punktum, skal fejlen fosøges rettet, så testamentet kommer til at stemme overens med testators vilje. Hvis det ikke med høj sandsynlighed kan siges, hvad testators vilje har været, må testamentet erklæres ugyldigt og tilsidesættes. Udover det skal være klart, at der er blevet skrevet forkert, skal der også kunne bevises, hvad testator har ville skrive i testamentet. Den, der vil anfægte testamentet, har også bevisbyrden for, at der foreligger en erklæringsvildfarelse. Bevisførelsen er dog vanskelig, da det kan være svært at bevise, at et legat på kr. kun skulle have været på kr. Der kan i denne forbindelse ses på andre omstændigheder, f.eks. om den begunstigede er sat til at arve andet i testamentet. 25 Ligesom ved AL 75 er udtrykket testamentarisk bestemmelse anvendt, og dette lægger også her op til, at ikke nødvendigvis hele testamentet skal tilsidesættes, men at kun en eller flere bestemmelser kan blive tilsidesat, hvis kun disse anfægtes. Resten af testamentet vil stadig være gyldigt. 24 Bormann, Taksøe- Jensen og Trabjerg, 2008, s Bormann, Taksøe- Jensen og Trabjerg, 2008, s

20 3.3.3 Motivvildfarelse og bristede forudsætninger Bestemmelsen i AL 77 omhandler ugyldighed ved motivvildfarelse og bristede forudsætninger. Et testamente skal anfægtes, for at det kan blive tilsidesat efter bestemmelsen. Motivvildfarelse AL 77, stk. 1, nr. 1 omhandler motivvildfarelse, således, at testamentet er lavet ud fra urigtige forudsætninger. Hvis testator havde været opmærksom på et bestemt forhold, der har betydning i forhold til den testamentariske disposition, så ville testamentet have været udformet anderledes. Motivvildfarelse angår forhold der ligger uden for testamentserklæringen. 26 Og den testamentariske bestemmelse vil herved være ugyldig. Ordlyden af testamentet stemmer overens med det, testator har ønsket. Men testator befandt sig ved oprettelsen af testamentet i en vildfarelse, hvorfor bestemmelsen kan blive tilsidesat, da testator, hvis denne havde kendt de rigtige omstændigheder, havde affattet testamentet på en anden måde. Den urigtige forudsætning skal have været afgørende for den testamentariske disposition, således at testator ikke ville have udformet bestemmelsen eller have udformet den på en anden måde, hvis testator have haft kendskab til den urigtige forudsætning. Testator kan ved motivvildfarelse være i en sådan situation, at testator ikke har nogen livsarvinger, hvorfor testator i sit testamente begunstiger en medarbejder, som har tjent testator godt, men uden at vide, at medarbejderen har begået underslæb. Testator kan også være uden viden om, at denne har levende livsarvinger. Motivvildfarelse kan ligeledes angå retlige forhold, hvor testator f.eks. har misforstået arvereglerne og tror, at kusiner og fætre er legale arvinger, eller at en ikke adopteret stedsøn har legal arveret. 27 Det er vanskeligt at bevise, at testator har været i motivvildfarelse, og at den urigtige forudsætning har været afgørende for testamentets udformning. I de tilfælde, hvor testator har givet en begrundelse for sin testamentariske disposition, lægges der stor vægt på denne. 26 Nørgaard, 2012, s Bormann, Taksøe- Jensen og Trabjerg, 2008, s

21 Bevisførelsen kan dog foretages på en hvilken som helst måde, f.eks. ved vidneafhøring af den advokat, der har hjulpet med affattelsen af testamentet eller andre, der har hjulpet til dette. 28 Bristede forudsætninger AL 77, stk. 1, nr. 2 omhandler bristede forudsætninger. Dispositionen i AL 77, stk. 1, nr. 2 foreligger, ikke som ved de ovenstående, på tidspunktet for testamentes oprettelse, men først senere hen. 29 En testamentarisk bestemmelse er ugyldig, hvis forhold, som var afgørende for dispositionen, senere hen har ændret sig på en sådan måde, at hvis testator kendte til situationen, ville have tilbagekaldt dispositionen. 30 AL 77, stk. 1, nr. 2 er et udtryk for ugyldighed, hvis forholdene omkring den testamentariske bestemmelse er ændret, hvis forholdet har været afgørende for den testamentariske disposition. Hvis testator har forholdt sig passivt, efter at have fået kendskab til de ændrede omstændigheder, vil det tale for at opretholde testamentet. Der skal dog laves en konkret vurdering, om testator har ønsket at bibeholde bestemmelsen eller om testator er gået ud fra, at den er bortfaldet grundet de bristede forudsætninger. Alle oplysninger omkring testators baggrund og ønsker skal inddrages i denne vurdering. I det tilfælde, at der ikke fremkommer oplysninger omkring testators ønsker, kan domstolene se på, hvad en gennemsnitslig testator ville have ønsket i samme situation. 31 Bevisbyrden for, at testators forventninger er bristede i forhold til tidspunktet for oprettelsen af testamentet, påhviler den, der anfægter testamentet. Bevisbyrden er svær at løfte, som tilfældet også er med nr. 1, jf. ovenfor, og bevisførelsen kan føres på samme måde som ved nr. 1. Korrigerende fortolkning af testamente Efter AL 77, stk. 2 skal testamentet ikke erklæres ugyldigt efter stk. 1, nr. 1 eller 2, hvis det er muligt at gennemføre den testamentariske bestemmelse ved en korrigerende fortolkning af 28 Bormann, Taksøe- Jensen og Trabjerg, 2008, s Nørgaard, 2012, s Bormann, Taksøe- Jensen og Trabjerg, 2008, s Bormann, Taksøe- Jensen og Trabjerg, 2008, s

22 testamentet. Dette kræver dog, at den rette mening med testamentet kan fastslås. En korrigerende fortolkning går altså forud for ugyldighed, ligesom ved AL 76. Der skal være høj grad af sandsynlighed, for at en testamentarisk bestemmelse kan korrigeres. Hvis der med sikkerhed kan siges, at der foreligger motivvildfarelse eller bristede forudsætninger, men ikke kan siges, hvad testator med kendskab til forholdene, ville have bestemt, må bestemmelsen tilsidesættes og erklæres ugyldig. 32 Som ved både AL 75 og 76 bliver udtrykket testamentarisk bestemmelse anvendt, hvorfor der lægges op til, at kun dele af testamentet bliver erklæret ugyldigt, hvis det kun er en testamentarisk bestemmelse, hvor der er bristede forudsætninger eller motivvildfarelse. Hele testamentet kan dog godt blive tilsidesat, hvis hele testamentet er skabt ud fra motivvildfarelse eller bristede forudsætninger. 32 Bormann, Taksøe- Jensen og Trabjerg, 2008, s

23 4 Domsanalyse I dette afsnit vil der blive lavet en dybdegående analyse af tre forskellige domme, hvori testamenter er blevet erklæret ugyldige af domstolene. Testamenterne, der er blevet erklæret ugyldige, er forskellige testamenter et nødtestamente, et vidnetestamente og et notartestamente. Vidneforklaringerne vil blive gennemgået grundigt, da det er disse, retten bruger til at finde ud af, hvordan de skal dømme. Derudover vil der blive set på, hvorfor retten er kommet frem til, at testamenterne skal erklæres ugyldige, i henhold til redegørelsen ovenfor. 4.1 TFA X- Kirken mod A I 1977 opretter AL notartestamente, hvori X- Kirken skulle være hendes universalarving. Efter AL s død i 2010 anmodede AL s afdøde mands barenebarn, A, om at få udleveret boet til privat skifte i henhold til et vidnetestamente, som blev oprettet i X- Kirken lagde herefter sag an mod A for at få vidnetestamentet erklæret ugyldigt. X- Kirken ville have vidnetestamentet erklæret ugyldigt, da testamentsvidnerne ikke havde afgivet erklæring i deres påtegning på testamentet. I notartestamentet oprettet i 1977 havde AL bestemt, at X- Kirken skulle være universalarving efter tre legater. Et gavebrev dateret den 15. september 1978 er fremlagt i sagen, hvori det fremgår, at AL skrev, at X- Kirken skulle have et billede af Prins Eugen den dag, hun flytter fra sit hus. X- Kirken i København, der er sagsøger i sagen, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, A, anerkender, at vidnetestamentet oprettet den 7. februar 2007 tilsidesættes som ugyldigt. Sagsøgte, A, har påstået frifindelse. K, A, P, V1, V2, advokat Flemming Hessner og E har afgivet forklaring for retten. K, som har været aktivt medlem af menighedsrådet i X- Kirken i 20 år, forklarer for retten, at hun har kendt AL, fra hun kom til Danmark, og at de var gode venner. K forklarer, at hun var klar over, at AL havde oprettet notartestamente, hvori X- Kirken, K og dennes børn var 23

24 begunstiget og skulle arve det hele. AL talte meget om dette i mange år, men K havde aldrig set testamentet. K var ikke klar over, at AL i 2007 havde oprettet et vidnetestamente. I november/december 2009 besøgte K AL på plejehjemmet, hvor K spørger til AL s hus, som hun har set, er sat til salg. AL giver her udtryk for, at hun vil hjem, og at huset bestemt ikke skal sælges. Det var K s hensigt at besøge AL noget mere, end det hun egentlig gør. Dog retter hun henvendelse til A på baggrund af gavebrevet, da AL var flyttet fra sit hus. A bad herefter K rette henvendelse til hendes advokat, Henning Kastel. A tilkendegav, at hun ikke vidste, hvor billedet af Prins Eugen befandt sig. A har forklaret, at hun har kendt AL hele hendes liv, og at A var AL s kontaktperson, hvis der skulle ske AL noget. A hjalp ligeledes AL meget, og AL var hos A i weekenderne i stedet for at være på plejehjemmet. AL s økonomi var dårlig, og A hjalp hende. Da AL skulle på plejehjem, ville hun have et underskud på kr. hver måned, hvorfor A hjalp med at sælge huset. Overskuddet fra hussalget står i banken. Fra omkring år 2005 talte AL meget om testamente, da hun var utryg ved X- Kirken, da der var forsvundet penge derfra. Hun ville i stedet, at A skulle arve hende. AL ville oprette et vidnetestamente, da hun var bange for, at X- Kirken skulle finde ud af, at hun lavede nyt testamente. A bad derfor AL og vidnerne, V1 og V2, komme hjem til sig. De kom sammen med flere andre, men de blev, efter de alle havde spist frokost. Her kom AL med papirerne til det nye testamente. Det var advokat Henning Kastel, der havde lavet et udkast til testamentet, men A vidste ikke, hvem der havde lavet det endelige testamente. AL var klar over, at det var et testamente. AL, V1 og V2 skrev under på testamentet samtidig. De skrev alle under på to testamenter. A lagde ikke mærke til, at AL s navn flere steder i testamentet var stavet forkert. Ligeledes lagde hun ikke mærke til, at vidnerne skrev under Til vitterlighed. A har ikke ændret i testamentet efter AL s død, så hun kan ikke svare på, hvorfor der er en ledig plads under 6 i testamentet. Da X- Kirken efter AL s død ønskede billedet af Prins Eugen udleveret, kontaktede A advokat Henning Kastel. Han rådede A til ikke at udlevere billedet. Dette råd fulgte A. Det var ligeledes advokat Henning Kastel der udformede den generalfuldmagt, som A benyttede til at sælge AL s hus. A kan ikke huske, hvad huset blev solgt for, men det overskydende beløb blev sat ind på AL s konto. P forklarer for retten, at han fra var præst i X- Kirken i København. Han kendte ikke AL særlig godt, da han kun var på hjemmebesøg hos hende 2-3 gange om året. I

25 havde AL vist P notartestamentet, og hun fortalte ham, hvor det lå. Det sidste år AL levede, kunne hun ikke finde testamentet og ledte efter det. AL gav dog ikke udtryk for, hvad hun troede, der var sket med det. AL fortalte ikke P, at hun havde oprettet vidnetestamente, hvorfor han ikke var bekendt hermed. V1 forklarede i retten, at hun kendte A, som kom i hendes salon. V1 kendte ligeledes lidt til AL, da A havde talt om hende og havde haft AL med i salonen. A havde spurgt V1, om hun ville være vidne til AL s nye testamente, hvori A blev begunstiget. V1 fik forevist testamentet og erklærede sig indforstået hermed. På dette tidspunkt var V2 ligeledes til stede sammen med A og AL. V1 mente, at AL var klar og ved sine fulde fem. Efter AL s død har hun drøftet sagen med V2. V1 er ligeledes blevet kontaktet af en advokat, der repræsenterer X- Kirken, men på A s opfordring, kontaktede V1 ikke advokaten igen. Det var for V1 uinteressant, hvem der havde affattet testamentet. V1 erklærede ved underskrivelsen af testamentet, at det var testamentet AL skrev under. V1 skrev under med Ved vitterlighed, da hun troede, at dette betød bevidnede. V1 kan ikke huske, om hun skrev under to gange. V2 har forklaret, at hun kender A, da de har været på ferie sammen. Hun kender ligeledes V1, da hun har været i hendes salon og hendes hjem. Hun kendte AL gennem A, men hun havde kun været sammen med AL i A s hjem. V2 var ved underskrivelsen af vidnetestamentet klar over, at det var et testamente, hun underskrev. Det var V2 s opfattelse, at AL var ved sine fulde fem ved underskrivelsen. Alle vidnerne sad sammen ved underskrivelsen. V2 har ikke talt med nogen om sagen, hun kontaktede dog A, efter hun var blevet kontaktet af en advokat. Advokaten, som V2 havde talt med, var Niels Gyde Poulsen. Til ham forklarede V2, at hun havde underskrevet et vidnetestamente for AL. V2 udtalte til advokaten, at hun ikke kunne huske, om AL havde skrevet under på testamentet samtidig med vidnerne. Endvidere oplyste V2 til advokaten, at AL var ked af noget med X- Kirken. V2 har vedstået sin forklaring for advokat Niels Gyde Poulsen og supplerende forklaret for retten, at hun ikke helt kan huske, hvad hun præcist har sagt til advokaten under deres telefonsamtale. V2 har til advokaten fortalt, at hun ikke kendte V1, men dette skyldes, at V1 var kendt under et andet navn. I telefonen ville V2 ikke fortælle, at en anden person var til stede ved underskrivelsen af testamentet. 25

26 Advokat Flemming Hessner, som er bobestyrer i boet, har forklaret, at han er i besiddelse af det originale vidnetestamente. Han kørte op til boet og fik registreret indboet, hvor han var sikker på, at der ikke var et billede af Prins Eugen. Han er ikke bekendt med, hvor billedet er nu. Boets midler er sat ind på en særlig konto. E, Danbolig Projektsalg, har forklaret, at de fik sat boligen til salg. E har aldrig mødt AL, men kun A. Det var også A, der underskrev salgsaftalen i henhold til generalfuldmagten, som gav A ret til at styre hele AL s formue. Huset blev solgt for 4,2 mio. kr. Sagsøger har procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet. Indsigelse mod vidnetestamentet rejses efter AL 79, og testamentet påses tilsidesat efter AL 64 og AL 75. Til støtte for anbringenderne gøres det gældende, at vidnetestamentet ikke er oprettet gyldigt i henhold til AL 64, da det ikke kan antages, at testamentet er vedkendt af testator og samtidig underskrevet af to vidner. Ligeledes gøres det gældende, at vidnerne ikke opfylder kravene i AL 64, stk. 5. Såfremt retten finder, at AL har underskrevet vidnetestamentet i henhold til reglerne herom, må testamentet tilsidesættes efter AL 75 og AL 74, da testator på tidspunktet for underskrivelsen har manglet evnen til at råde fornuftsmæssigt over sine ejendele. Sagsøgte har ligeledes procederet i henhold til påstandsdokumentet. Dette er, at vidnetestamentet er oprettet gyldigt i henhold til AL 64, og derfor skal det lægges til grund for skiftet af AL s bo, samt at det ikke bør have betydning, at V2 i en telefonsamtale med X- Kirkens advokat, næsten tre år efter testamentes underskrivelse, ikke kan huske de præcise detaljer omkring testamentes underskrivelse. Retten lægger i deres begrundelse vægt på V2 s to forskellige udsagn til henholdsvis advokat Niels Gyde Poulsen og retten. På baggrund af V2 s skiftende forklaringer, findes sagsøgte, A, ikke at have løftet bevisbyrden for, at vidnetestamentet er gyldigt oprettet, jf. AL 70, da det ikke findes bevist, at testator underskrev testamentet i vidnernes samtidige nærvær, jf. AL 64. Testamentet er derfor ugyldigt, jf. AL 69. Sagsøgers, X- Kirken i København, påstand tages herefter til følge. 26

27 Sagen blev indbragt for landsretten, hvor vidnerne A, K, V2, E og advokat Flemming Hessner afgav supplerende forklaringer. Deres forklaringer har i det væsentlige været som for byretten. A har for landsretten supplerende gjort gældende, at testator, samtidig med vidnetestamentet og ved overværelse af begge testamentsvidner, underskrev en generalfuldmagt til hende samt en bankfuldmagt. Derudover har A gentaget sit anbringende for byretten og procederet i overensstemmelse hermed. X- Kirken har for landsretten supplerende gjort gældende, at det har sin formodning imod sig, at AL har oprettet vidnetestamente, når hun tidligere har oprettet testamente for en notar, samt at der ligeledes ikke er tale om et gyldigt vidnetestamente. Derudover har X- Kirken ligeledes gentaget sit anbringende for byretten og procederet i overensstemmelse hermed. Landsretten udtaler, at testamentsvidnerne ikke i deres påtegning på testamentet har afgivet erklæring om, at de ved testators underskrift eller vedkendelse af testamentet har været til stede som testamentsvidner, jf. AL 64, stk. 5, nr. 3. Landsretten lægger endvidere til grund, at V2 ikke i landsretten kunne huske, om hun havde set testator skrive på testamentet. Retten tiltræder herefter byrettens grunde, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at vidnetestamentet er oprettet gyldigt, jf. AL 64, stk. 1. Landsretten stadfæster byrettens afgørelse. Vidnetestamentet bliver erklæret ugyldigt, da det ikke opfylder formkravene til vidnetestamente i AL 64, stk. 1 og stk. 5, så selvom sagsøger påberåber sig andre bestemmelser, bliver disse ikke taget i betragtning, da formkravene i bestemmelsen skal være opfyldt, før man kan benytte sig af andre bestemmelser. Retten lægger stor vægt på de manglende formkrav. 4.2 TFA V mod Region Midtjylland og C og D 27

28 Den 19. juli 2002 opretter A notartestamente ved retten i Randers. I dette testamente begunstiges bl.a. Århus Sygehus, kræftafdelingen samt A s brordatters to børn, C og D. I foråret 2009 lider A af fremskreden prostatakræft og er døende. Han kontakter derfor sin advokat, F, for at ændre i sit testamente fra Den 22. oktober 2009 er der møde mellem A og F på A s bopæl, og på dette møde opretter A et nyt testamente og underskriver dette. Der er dog ikke en notar til stede på mødet, da notaren først skulle komme den efterfølgende dag, hvor A skulle underskrive testamentet for notaren. A afgår ved døden om aftenen den 22. oktober Spørgsmålet i sagen er derfor, om testamentet oprettet den 22. oktober 2009 kan anses som et gyldigt nødtestamente. Sagsøger, V, som er begunstiget i testamentet af 22. oktober 2009, forklarer, at hun er en god ven af A. V besøgte A hver aften, og hun var på besøg ved A om aftenen den 22. oktober. C forklarer for retten, at han var A s brordatters søn, og ofte var kommet på A s gård som barn. C kendte ikke til A s testamente, da de ikke havde snakket om dette. De havde dog snakket om C s fremtidsudsigter, hvor C forklarer, at A ville hjælpe C økonomisk, hvis han åbnede sin egen forretning. C havde ikke set A siden forsommeren Han mente ikke, at A ville have, at familien huskede ham som syg. D, C s bror, havde ikke samme gode forhold til A, og han vidste ligeledes ikke, at han var begunstiget i A s testamente af juli Advokaten F, der var A s advokat, forklarede, at han havde lavet to underskrevne testamenter for A. I oktober 2009 bad A F komme til møde på sin bopæl. Til dette møde skriver F ned, hvem der skal have hvad efter A s død. A giver til dette møde udtryk for, at hans familie ikke længere kommer på besøg, hvorfor han ikke føler sig forpligtet overfor dem. På dette møde giver A udtryk for, at han har problemer med helbredet. På et andet møde den 7. oktober 2009 fortæller A, at han har kræft. På dette møde er A oppegående, og A taler ligeledes langsomt og eftertænksomt, men F mener ikke, at han leder efter ordene. F mener, at A er i stand til at handle fornuftmæssigt. Efter mødet blev F kontaktet af E, der fortalte, at A gerne ville have et møde mere, angående testamentet. Dette møde blev aftalt til den 22. oktober ved middag. Ved dette møde var A dårligere og sengeliggende, men fornuftig og klar i hovedet. E var til stede under dette møde, men opholdt sig i et andet rum. F læste de ændrede dele af testamentet op for A, og testamentet blev godkendt af A. Da det ikke var muligt for notaren at 28