Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt."

Transkript

1 HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i al væsentlighed gældende for dødsfald, der indtræder efter den 1. januar Hovedtrækkene i den nye arvelov er følgende: 1. ÆNDRET ARVEDELING MELLEM ÆGTEFÆLLE OG LIVSARVINGER Som hidtil er børn, børnebørn osv. (livsarvinger) en arveladers nærmeste slægtsarvinger. Efterlader en person sig livsarvinger, men ikke ægtefælle, og er der ikke oprettet testamente, tilfalder alt, hvad vedkommende efterlader sig, derfor dennes livsarvinger. Efterlader en arvelader sig både livsarvinger og ægtefælle, og er der ikke oprettet testamente, deles arven mellem livsarvingerne og ægtefællen med halvdelen til hver, hvilket er en ændring i forhold til den tidligere arvelov, ifølge hvilken arven blev fordelt med 2/3 til livsarvingerne og 1/3 til ægtefællen. Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. 2. ØVRIGE FORBEDRINGER AF ÆGTEFÆLLENS STILLING 2.1 Fortrinsret og udløsningsret til konkrete aktiver Som hidtil har den længstlevende ægtefælle udtagelses- og udløsningsret vedrørende aktiver, som en arvelader efterlader sig, og som indgår i fællesejet. Dette betyder, at såfremt en ægtefælle og en (livs)arving ønsker at udtage det samme aktiv, har ægtefællen fortrinsretten og endvidere ret til at betale et overskydende beløb kontant til boet, selvom værdien af det pågældende aktiv overstiger ægtefællens bos- og arvelod. Til aktiver, der tilhørte afdøde som fuldstændigt særeje, har ægtefællen derimod kun fortrinsret forudsat, at aktivets værdi kan holdes inden for ægtefællens arvelod, og således ikke tillige udløsningsret, medmindre det pågældende aktiv er ejet i sameje mellem ægtefællerne. Uanset ægtefællens ovennævnte rettigheder har en særlivsarving (dvs. afdødes barn, barnebarn mv. fra et andet forhold end med ægtefællen) dog ret til at overtage visse aktiver, der har en særlig erindringsværdi for den pågældende

2 Arvelader kan ved testamente bestemme, at en livsarving skal have fortrinsret og udløsningsret. Ægtefællens udtagelsesret til aktiver til egen personlig eller mindreårige børns brug, fast ejendom, der tjener til ægtefællernes bolig eller erhverv, indbo, arbejdsredskaber og bil, skal dog respekteres. En arvelader kan omvendt ved testamente bestemme, at en livsarving i det hele skal have sin arv udloddet kontant og dermed ikke som under den tidligere gældende arvelov have ret til at kræve at udtage konkrete aktiver på lige fod med øvrige arvinger. 2.2 Suppleringsarv En ægtefælle har altid ret til forlods at udtage så meget af boet, at værdien heraf sammenlagt med ægtefællens boslod (ægtefællens andel af afdødes fælleseje) og arvelod samt ægtefællens eget fuldstændige særeje udgør indtil kr (pristalsreguleret). Beløbsgrænsen er i den nye arvelov forhøjet fra de tidligere gældende kr til de nævnte DKK , men fremover skal forsørgertabserstatning, livsforsikringer og pensionsydelser og lignende ydelser, der udbetales pga. dødsfaldet, medregnes ved opgørelsen af beløbet. Den nævnte beløbsgrænse på kr reguleres årligt i henhold til en i arveloven indeholdt reguleringsbestemmelse. 2.3 Arvehenstand Den nye arvelov indeholder en udbygning af de tidligere gældende regler om arvehenstand for en efterlevende ægtefælle. Skifteretten kan således fra 1. januar 2008 give en efterlevende ægtefælle henstand med udbetaling af arven eller en del heraf til såvel en myndig som en umyndig livsarving efter den førstafdøde ægtefælle, hvis arven ikke kan udbetales uden afhændelse af fast ejendom, løsøre eller andre aktiver, som er nødvendige for, at ægtefællen kan opretholde hjemmet eller sit erhverv. Henstand kan gives for 5 år, hvilken periode kan forlænges med op til yderligere 5 år, hvis ægtefællen anmoder om det. Henstand kan dog under alle omstændigheder ydes, indtil fælles livsarvinger er fyldt 18 år. Dette gælder også for arv til førstafdødes særlivsarvinger, såfremt den længstlevende ægtefælle påtager sig forsørgelsespligten over særlivsarvingerne. 3. USKIFTET BO Overordnet set fortsætter de hidtil gældende regler om uskiftet bo i den nye arvelov. Den efterlevende ægtefælle har således fortsat ret til at overtage fællesboet (men fortsat ikke afdødes særeje) til uskiftet bo med fælles livsarvinger, ligesom et fællesbo kun kan udleveres til uskiftet bo med særlivsarvinger, såfremt disse giver samtykke hertil

3 Der er i den nye arvelov foretaget præciseringer af, i hvilket omfang afdødes livsforsikringer og pensionsydelser og lignende ydelser, der kommer til udbetaling til ægtefællen som følge af dødsfaldet, indgår i det uskiftede bo ved et senere skifte af det uskiftede bo i ægtefællens levende live. Tilsvarende er det præciseret, i hvilket omfang ægtefællens egne livsforsikringer og pensionsydelser og lignende ydelser indgår i det uskiftede bo ved et senere skifte af det uskiftede bo i ægtefællens levende live. Indgår en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, nyt ægteskab, er der fortsat pligt til at skifte det uskiftede bo. Af og til forekommer det, at førstafdødes livsarvinger giver afkald på skiftet af det uskiftede bo, hvorefter ægtefællen blot videreføre det uskiftede bo i det nye ægteskab. Den nye arvelov foreskriver imidlertid som en vigtig nydannelse, at livsarvinger, der giver afkald på skifte af et uskiftet bo i forbindelse med ægtefællens indgåelse af nyt ægteskab, herved mister arveretten efter den førstafdøde. 4. TVANGSARV OG UDVIDET TESTATIONSKOMPETENCE Tvangsarv er den arveandel, som ikke kan berøves tvangsarvingerne og som dermed ikke kan testeres til fordel for andre end tvangsarvingerne. Kun arveladerens ægtefælle og arveladerens livsarvinger er tvangsarvinger. I henhold til den nye arvelov udgør tvangsarven 1/4 af livsarvingernes og ægtefællens arvelod. Dette er en væsentlig reduktion i forhold til den tidligere gældende arvelov, hvor tvangsarven udgjorde 1/2 af livsarvingers og ægtefællens arvelod. Hvis en arvelader efterlader sig både livsarvinger og ægtefælle, medfører de nye tvangsarveregler, at ægtefællen skal arve mindst 1/8 af afdødes bo, og at livsarvinger tilsvarende (til sammen og til ligelig fordeling blandt livsarvingerne) skal arve mindst 1/8 af afdødes bo. Efterlader en arvelader sig kun enten livsarvinger eller ægtefælle, skal livsarvingerne henholdsvis ægtefællen arve mindst 1/4 af afdødes bo. Fremover vil en arvelader med andre ord ved testamente kunne testere over 3/4 af sit bo, mod tidligere kun halvdelen af sit bo. Den nye arvelov giver arveladere med store formuer yderligere en væsentlig udvidelse af testationskompetencen. I følge den nye arvelov kan en arveladeren ved testamente yderligere begrænse tvangsarven til hvert af sine børn til en værdi på kr. 1 mio. (pristalsreguleret). Er arveladerens barn afgået ved døden før arveladeren, kan arven til det afdøde barns egne børn (dvs. arveladers børnebørn) fortsat begrænses til i alt kr. 1 mio., hvilket beløb i så fald fordeles ligeligt mellem de pågældende børnebørn. Den nævnte beløbsgrænse på kr. 1 mio. reguleres årligt i henhold til en i arveloven indeholdt reguleringsbestemmelse

4 En arvelader kan - også uden at ville testere til fordel for andre end sin ægtefælle eller sine livsarvinger - have en interesse i at opdele den samlede arv i den mindst mulige tvangsarv og dermed den størst mulige friarv. En sådan interesse kan f.eks. eksistere i relation til ønske om båndlæggelse og i relation til successionsrækkefølger, jfr. nærmere herom nedenfor. Endelig giver den nye arvelov en arvelader ret til i testamentet at foreskrive, om tvangsarv skal dækkes af arveladerens fælleseje eller særeje. De ændrede arvebrøker og den udvidede testationskompetence betyder i de tilfælde, hvor ægtefæller har fælleseje, følgende ændringer i arvefordelingen, idet skemaet viser ægtefællens arveandel i forhold til livsarvingerne: Tidligere gældende arvelov Arv 1/3 af 1/2 Samlet andel 2/3 Ny arvelov Arv 1/2 af 1/2 Samlet andel 3/4 I de i praksis hyppigt forekommende tilfælde, hvor ægtefæller med fælleseje ved testamente gensidigt har begunstiget hinanden mest muligt eller blot har begunstiget den ene af ægtefællerne som længstlevende mest muligt, medfører de ændrede arvebrøker og den udvidede testationskompetence følgende ændringer i arvefordelingen, idet skemaet viser ægtefællens arveandel i forhold til livsarvingerne: Tidligere gældende arvelov Arv 2/3 af 1/2 Samlet andel 5/6 Ny arvelov Arv 7/8 af 1/2 Samlet andel 15/16 Er formuen betydelig, kan livsarvingernes tvangsarv som nævnt yderligere begrænses fra den ovennævnte 1/16 til maksimalt kr. 1. mio. til hvert barn

5 5. TESTATION I ANDET LED OVER TVANGSARV En arvelader kan som noget nyt ved testamente bestemme hvem tvangsarv, der tilkommer en livsarving efter arveladeren, ved livsarvingens senere død skal tilfalde, hvis livsarvingen dør før det fyldte 18. år uden at have indgået ægteskab og uden at efterlade sig børn. Desuden indeholder den nye arvelov en adgang for justitsministeren til at tillade, at en arvelader bestemmer, hvordan tvangsarven efter arveladeren skal fordeles ved tvangsarvingens senere død i situationer, hvor en tvangsarving er ude af stand til selv at handle fornuftsmæssigt, og hvor tvangsarvingen ikke efterlader sig egne tvangsarvinger og ikke selv tidligere har oprettet gyldigt testamente. 6. TESTATION I FLERE LED OVER FRIARV - SUCCESSIONSRÆKKEFØLGER Arveloven indeholder nu en udtrykkelig bestemmelse om, at friarv (den arv, som ikke er tvangsarv og som en arvelader derfor frit kan råde over ved testamente) kan indsættes i en successionsrækkefølge, hvorved arven tilfalder en arving på første plads og derefter en eller flere arvinger på anden eller senere pladser. Det er dog som hidtil understreget, at arv ikke kan tillægges flere ved testators død ufødte personer efter hinanden (forbud mod fideikommiser). En arvelader kan således i et testamente bestemme, at friarven skal indsættes i successionsrækkefølger, der tilfalder f.eks. den længstlevende ægtefælle på 1. plads, de respektive børn på anden plads, og de respektive børns ufødte egne børn (arveladers børnebørn) på tredje og sidste plads. Der er ikke i arveloven fastsat nærmere udfyldende regler for sådanne successionsrækkefølger, hvorfor der fortsat bør udvises betydelig omhu ved udformning af sådanne. 7. BÅNDLÆGGELSE I den nye arvelov opretholdes adgangen til at båndlægge livsarvingers tvangsarv. I forhold til den tidligere gældende arvelov kan tvangsarven dog nu kun båndlægges for livsarvinger, indtil disse er fyldt 25 år, hvorefter tvangsarven skal udbetales til livsarvingernes fri rådighed. Renter og indtægter af tvangsarv kan endvidere ikke båndlægges. Friarv, og herunder renter og indtægter af friarv, kan fortsat båndlægges tidsubegrænset for en arving

6 Der indføres med den nye arvelov en ny adgang til at ophæve en båndlæggelse, såfremt det er åbenbart, at båndlæggelsen ikke længere tjener et rimeligt formål. Denne ophævelsesadgang gælder også, hvor arvelader er død før lovens ikrafttræden. I følge den nye arvelov er båndlagt arv automatisk kombinationssæreje (dvs. skilsmissesæreje, men fuldstændigt særeje for arvingen, hvis arvingens ægtefælle afgår ved døden før arvingen), medmindre andet er bestemt af arveladeren i forbindelse med båndlæggelsen. Båndlæggelse af forsikrings- og pensionsmidler kan ikke gyldigt ske i et testamente, men skal som hidtil ske ved særskilt meddelelse herom til forsikrings- eller pensionsselskabet. 8. OPRETTELSE AF TESTAMENTE Den nye arvelov medfører, at der gives ret for den, der er fyldt 15 år, til ved testamente at råde over ejendele, som den pågældende har tjent ved eget arbejde eller som den pågældende har modtaget som gave eller friarv til fri rådighed. Reglerne i den nye arvelov om formelle krav ved oprettelse af testamenter er stort set de samme som i den tidligere gældende arvelov. Dog indeholder den nye arvelov en mulighed for, at en arvelader kan udfærdige en - dateret og underskrevet - erklæring, hvorved arveladeren bestemmer, hvem der skal arve sædvanligt indbo og personlige effekter. Sådanne indbofortegnelser skal herefter lægges til grund ved arvefordelingen, uanset at de ikke er oprettet i overensstemmelse med reglerne for oprettelse af et gyldigt testamente. 9. LÆNGSTLEVENDES DISPOSITIONSADGANG I LEVENDE LIVE Som noget nyt er der i arveloven fastsat regler, der begrænser den længstlevendes dispositionsadgang over sin formue i det tilfælde, hvor der i en fælles testamentarisk disposition er truffet uigenkaldelige bestemmelser om, hvorledes arven skal fordeles efter den længstlevendes død. I dette tilfælde kan den længstlevende ikke tilsidesætte de fælles testamentariske bestemmelser ved at give gaver eller arveforskud, hvis værdi står i misforhold til formuen, eller ved at indsætte en begunstiget i en livsforsikring eller en lignende ordning. Eventuelle dispositioner foretaget i strid hermed kan af en arving efter den førstafdøde kræves omstødt eller der kan søges vederlag herfor i det beholdne bo. Den nye værnsregels praktiske anvendelsesområde vil være fælles eller gensidige testamenter oprettet mellem ægtefæller, men reglerne gælder for alle fælles testamente, herunder f.eks. tillige for et fælles testamente oprettet mellem samlevende eller søskende

7 10. UDVIDET SAMLEVERTESTAMENTE Som noget nyt er der i arveloven indført en mulighed for, at to samboende personer kan oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvori de bestemmer, at de helt eller delvist skal arve hinanden, som om de var ægtefæller. Et udvidet samlevertestamente er kun gyldigt, hvis parterne ved oprettelsen af testamentet opfyldte betingelserne for at kunne indgå ægteskab med hinanden. Desuden er et udvidet samlevertestamente kun gyldigt, hvis parterne på tidspunktet for den første samlevers død fortsat var samlevende og enten ventede, havde eller havde haft et fælles barn eller havde levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de seneste to år forud for den førstafdøde samlevers død. Hvis to samlevende har oprettet et udvidet samlevertestamente, vil samtlige arvelovens regler om arv til ægtefælle gælde for samleverne, dog undtaget reglerne om fælleseje, herunder reglerne om mulighed for hensidden i uskiftet bo. De to samlevende vil herefter blive stillet, som om de var ægtefæller med fuldstændigt særeje. Det bemærkes, at et udvidet samlevertestamente alene tillægger samleveren arveret svarende til den legale arvelod, som tilfalder en ægtefælle, dvs. halvdelen af boet. Ønsker samleverne at begunstige hinanden mest muligt, er det fortsat nødvendigt at anføre dette i testamentet. Begunstiger de samlevende i et udvidet samlevertestamente tillige hinanden mest muligt, vil samleveren modtage 7/8 af boet. I lov nr. 516 ligeledes af den 6. juni 2007 er reglerne om standard begunstigelsesklausulen "nærmeste pårørende" i forsikringsaftaleloven og pensionsopsparingsloven ændret således, at den prioriterede rækkefølge, hvor "nærmeste pårørende" efter den 1. januar 2008 er indsat som begunstiget, fremover vil være ægtefælle, samlever (der opfylder betingelserne for at oprette et udvidet samlevertestamente), børn og herefter arvinger. Er begunstigelsen "nærmeste pårørende" derimod indsat før den 1. januar 2008, er den prioriterede rækkefølge fortsat ægtefælle, børn og herefter arvinger, dvs. at en samlever ikke vil være omfattet af denne begunstigelsesklausul. Boafgiftsloven er samtidig ændret således, at samlevende, der enten venter, har eller har haft et fælles barn, ikke længere skal betale tillægsboafgift (i alt 36,25 %), men alene boafgift (15 %), uanset at de ikke måtte have levet sammen i 2 år og derfor i øvrigt ville være omfattet af reglerne om tillægsboafgift

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.13.2014-07 (20140215) Tvangsarv Tvangsarv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven indeholder fortsat regler om tvangsarv til børn. Reglerne blev i 2008 lempet, så tvangsarven blev

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 INFORMATIONSMATERIALE OM ARV, GAVE OG TESTAMENTE Side 2 Indholdsfortegnelse Dødsboskifte... 3 Skifteretten... 4 Boudlæg... 4

Læs mere

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET Indledning 1. Lidt terminologi 29 2. Kort oversigt over arverettens historie 30 3. Den arveretlige litteratur 33 I. DEL DEN LEGALE ARVERET Kap. 1. Slægtens arveret 1. Arvefølge og arvedeling 37 1.1. De

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Arveafkald og afgifter

Arveafkald og afgifter - 1 Arveafkald og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ønsker man en anden arvedeling end lovens ordning, kan et arveafkald være en løsning i nogle tilfælde. Også de skatte- og afgiftsmæssige

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Sådan

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Arveret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Irene Nørgaard Arveret 6. udgave, 1. oplag 2013 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig? Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Indhold Nogle ord om denne folder... 4 Arveklasserne 6 Sådan fordeles arven uden testamente 6 Både livsarvinger og ægtefælle 8 Hvilke børn arver? 8 Uskiftet bo? 9

Læs mere

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID Når et familiemedlem afgår ved døden, kan sorgen føles overvældende. Alligevel er der mange spørgsmål, man som pårørende er nødt til at forholde sig til midt i det hele.

Læs mere

Hvad er et uskiftet bo?

Hvad er et uskiftet bo? - 1 Hvad er et uskiftet bo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Muligheden for uskiftet bo ved en ægtefælles dødsfald kan have væsentlig økonomisk betydning for den længstlevende. Det uskiftede

Læs mere

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld

Læs mere

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT OG HAR BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift og har børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen

Læs mere

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Arveretten Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Indholdsfortegnelse FORORD Kapitel 1 Arverettens formal, genstand og indhold 1.1 Arverettens formal 13 1.2 Arverettens genstand 15 1.3 Arverettens

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

Arv og begunstigelse gift uden børn

Arv og begunstigelse gift uden børn ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer 1 Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer Generelt Når man tegner en livsforsikring, vil det oftest være en fordel at anføre, hvem der skal være begunstiget, hvis forsikrede dør i forsikringstiden.

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

Information om Begunstigelse

Information om Begunstigelse Information om Begunstigelse - Hvad siger loven? Indholdsfortegnelse 1. Om denne vejledning 2. Nærmeste pårørende 3. Navngivet begunstiget 4. Ingen begunstiget 5. Begrænsninger for begunstigelse 6. Hvis

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig med børn

Arv og begunstigelse enlig med børn ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig med børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme arv og testamente 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme 3 PTU FORBEDRER LIVET EFTER ULYKKEN 4 Derfor er vi glade for at komme i PTU 6 HVIS DU SELV VIL BESTEMME 6 Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

Læs mere

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

Betænkning. Forslag til arvelov [af justitsministeren Lene Espersen]

Betænkning. Forslag til arvelov [af justitsministeren Lene Espersen] Retsudvalget L 100 - Bilag 16 Offentligt Til lovforslag nr. L 100 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj 2007 3. udkast (Yderligere ændringsforslag fra justitsministeren) Betænkning

Læs mere

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5 ERKLÆRING OM BEGUNSTIGELSE PÅ PENSION Forsikringstagers navn CPR-nr. Forsikringsnr. Agentur nr./reg.nr. Adresse Postnr. By Når forsikringstager og forsikrede er samme person udbetaler vi pengene til forsikringstageren.

Læs mere

Arvingers råderet over arven

Arvingers råderet over arven - 1 Arvingers råderet over arven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven gør det muligt at træffe visse bestemmelse om arvingers rådighed over arven, f.eks. særeje- og båndlæggelsesbestemmelser.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2 ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring,

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2016 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

Cola -liv, arveret og arveafgift

Cola -liv, arveret og arveafgift - 1 Cola -liv, arveret og arveafgift Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Cola -liv coupels living apart rejser flere juridiske spørgsmål. Ét blandt mange spørgsmål er, hvordan parret er stillet

Læs mere

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig? Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Indhold Nogle ord om denne folder... 4 Ægtepagt 17 Arveklasserne 6 Livsforsikring og pensionsordninger 18 Gaver mellem ægtefæller 18 Gaver til børn, børnebørn, forældre

Læs mere

ERNST ANDERSEN ARV OG LEGAT LÆREBOG I ARVERET JURISTFORBUNDETS FORLAG. København 196C

ERNST ANDERSEN ARV OG LEGAT LÆREBOG I ARVERET JURISTFORBUNDETS FORLAG. København 196C ERNST ANDERSEN ARV OG LEGAT LÆREBOG I ARVERET JURISTFORBUNDETS FORLAG København 196C INDHOLD Første afsnit: A rv efter loven. 1. Indledning... 5-6 2. Slægtninges arveret. 1. A rvegangsordenen... 6-14 2.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

Testamente Kræftens Bekæmpelse. Værd at vide om dit testamente

Testamente Kræftens Bekæmpelse. Værd at vide om dit testamente Værd at vide om dit testamente Indhold Kære læser! Du er ikke den første, der har kontaktet Kræftens Bekæmpelse for at høre, hvordan man opretter et testamente. Vi har mange års erfaring i at behandle

Læs mere

Arv og testamente hvis du selv vil bestemme

Arv og testamente hvis du selv vil bestemme Arv og testamente hvis du selv vil bestemme Indhold Afklaring og omtanke...5 Arv er afgørende...6 Arveloven...9 Hvem arver, hvis du ikke opretter testamente? De tre arveklasser Papirløst samlevende...12

Læs mere

Testamente. en tanke på eftertiden

Testamente. en tanke på eftertiden Testamente en tanke på eftertiden Indhold Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet, så blindhed undgås Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Forebyggelse af øjensygdomme ved

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Kort fortalt om dyrevenligt testamente af Vibeke Haslund, direktør i Dyrefondet Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte,

Læs mere

Er testamentet á jourført?

Er testamentet á jourført? - 1 Er testamentet á jourført? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har for nylig truffet afgørelse i en sag om et testamente, hvor arvingerne var meget uenige om testamentets gyldighed.

Læs mere

Betænkning. Forslag til arvelov [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til arvelov [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 100 - Bilag 20 Offentligt Til lovforslag nr. L 100 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. maj 2007 Betænkning over Forslag til arvelov [af justitsministeren (Lene

Læs mere

Den Nordiske Dødsbokonvention

Den Nordiske Dødsbokonvention Den Nordiske Dødsbokonvention Som affattet ved bekendtgørelse nr. 976 af 26/08/2015 Den nye BEK 976/2015 Den gamle BEK 348/1976 Artikel 1 ændret helt Bestemmelserne i denne konvention finder anvendelse

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

Testamente. en tanke på eftertiden

Testamente. en tanke på eftertiden Testamente en tanke på eftertiden Indhold 4 5 7 10 13 13 14 Hvorfor skal man oprette et? Hvad siger arveloven? Hvor stor er boafgiften? Hvordan opretter man et? Hvis t skal ændres Hvad koster det at få

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente 1 Skriv kræft ud af historien Indhold Din arv kan være med til at finde kuren mod kræft 3 Kræftens Bekæmpelse arbejder for et liv

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din ægtefælle (herunder pension til registreret partner) 4 Udbetaling af pension 4 Separation og skilsmisse 5 Deling

Læs mere

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift Når du dør hvad så? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 20.05.2016 14/06 pensionskassen for læger Side 2/8 Når du dør, udbetaler typisk et beløb til dine efterladte.

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Familieog. arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 9. udgave

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Familieog. arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 9. udgave Familieog arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 9. udgave Anitta Godsk Pedersen & Hans Viggo Godsk Pedersen Familie- og Arveret 9. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København

Læs mere

Hvem skal have pengene, hvis du ikke skal? Version 1.2 - februar 2012

Hvem skal have pengene, hvis du ikke skal? Version 1.2 - februar 2012 Hvem skal have pengene, hvis du dør? Når du opretter en livsforsikring, beslutter du, hvem du vil sikre med livsforsikringen. På samme måde er det vigtigt, at du tager stilling til, hvem der skal have

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst

Læs mere

FAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING?

FAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING? FAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING? FAMILIE- OG ARVERET Har du husket at tage stilling? FORFATTER Malene Dall Hardt Hansen mdhh@seges.dk Rikke Høgsaa Roding rhr@seges.dk LAYOUT OG GRAFIK

Læs mere

Behandling af et fransk dødsbo

Behandling af et fransk dødsbo Behandling af et fransk dødsbo Når en person er fast bosiddende i Frankrig på tidspunktet for sin død, så skal boet efter den pågældende skiftes i Frankrig efter fransk proces- og arveret uanset afdødes

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Kan man arve retten til at købe et andelsbevis?

Kan man arve retten til at købe et andelsbevis? - 1 Kan man arve retten til at købe et andelsbevis? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Spørgsmål Da der tidligere under Spørg om penge har været bragt spørgsmål og svar om arv, tillader jeg

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1 ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere