Ingerfairs Frivilligkoordinatoruddannelse
|
|
- Karina Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ingerfairs Frivilligkoordinatoruddannelse
2 Dagens program Velkomst, introduk8on 8l uddannelsesforløbet og forventningsafstemning Om uddannelsen: Formål, indhold og undervisere Tendenser i frivilligheden: Fast beslu@et på en fejlslagen kurs og samfundets udvikling og de seks typer frivillige Frivilligkoordinering som faglighed Organisering af frivillige Frokost fra kl Viden om frivilligheden Eksamen / sæt mål for modul 1 Læringslog
3 Frivilligt arbejde hvad taler vi egentlig om? Frivilligt arbejde defineres som et menneske, der udfører et stykke arbejde: som ikke er lønnet, dog med mulighed for kompensa8on. er frivillig, dvs. at den udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. er 8l gavn for andre end én selv og ens familie. er formelt organiseret. er ak8v. Dvs. medlemskab af en forening er ikke frivilligt arbejde. A wide range of ac8vi8es, including tradi8onal forms of mutual aid and self-help, formal service delivery and other forms of civic par8cipa8on, undertaken of free will, for the general public good and where monetary reward is not the principal mo8va8ng factor, Talco@ 2011, p. 9
4 Formål, indhold og undervisere Formålet med hele uddannelsen er: At træne den systema-ske og strategiske arbejdsform i arbejdet med frivillige Formålet med modul 1 er: Give jer viden og forståelse om den systema-ske og strategiske arbejdsform i arbejdet med frivillige Formålet med modul 2 er: At træne anvendelsen af den systema-ske og strategiske arbejdsform i arbejdet med frivillige
5 Formål, indhold og undervisere Modul 1 - indhold DAG 1: Frivilligkoordinering som faglighed, organisering af frivillige, viden om frivilligheden DAG 2: Rekru@ering og fastholdelse af frivillige DAG 3: Ledelse af frivillige DAG 4: Frivillighed, demokra8 og samskabelse
6 Formål, indhold og undervisere Modul 2 - indhold DAG 5: Mødet med cases, perspek8ver på organisa8onsudvikling og kulturanalyse DAG 6: Forandringsledelse og frivilligstrategier og -poli8kker DAG 7: Mini-konference og den perfekte frivilligkoordinator
7 Formål, indhold og undervisere Frederik C. Boll Marie B. Holdt Julia B. Hunt Troels B. Carlander
8 Fast på en fejlslagen kurs Ind8l vi passerer 200 kr. er auk8onen et spil om at vinde. Dere`er ski`er auk8onen karakter fra at være et spil om at vinde 8l at være et spil om ikke at tabe. Ra8onal Choice: Træk dig uanset om det betyder, du taber Escala8on of commitment to a failing course of ac8on: Vi forsæ@er nu8dige handlinger baseret på for8dens erfaringer 8l trods for nye fakta
9 Fast på en fejlslagen kurs COOP (FDB) versus Københavns Fødevarefællesskab To veje 8l: Billige, økologiske og bæredyg-ge samt lokalt producerede vare -l forbrugerne
10 Fast på en fejlslagen kurs Tradi8onel foreningsorganisering Genera8onsski`et Vækst i antal frivillige er svært Vi siger mærkesagen Løst-koblet foreningsorganisering Fornyelse Vækster i antal frivillige Vi gør mærkesagen
11 Fast på en fejlslagen kurs Københavns Fødevarefællesskab versus COOP (FDB) Venligboerne versus Røde Kors Game versus det Boligsociale område Hvordan kan det være, at store, ressourcestærke og kompetente organisa-oner ikke formår at følge med udviklingen? MAGELIGHED!
12 Fast på en fejlslagen kurs Fjende # 1 er mageligheden Vi ved vi gør en forskel, vi kan bare ikke bevise det. Vores frivilligstrategi fokuserer på hvor mange frivillige vi skal have inden et bestemt årstal, den afstemmer ikke antallet af frivillige med de mål organisa8onen er sat i verden for. Vi bruger ikke 8d på at udvikle frivilliginvolverende ak8viteter, for hvis dem vi forsøger at rekru@ere ikke vil være med, så er det deres værdisæt den er gal med ikke vores organisa8on. Vi bruger kun ressourcer på at måle og veje de frivillige vi allerede har (eller også gør vi det slet ikke). Vi bruger ikke 8d på at undersøge de poten8elle frivillige vi ikke har. Vi ved ikke om vi er gode 8l at arbejde med frivillige, eller om antallet af frivillige blot skyldes at vi har et godt brand. Vi er nemlig aldrig blevet evalueret af frivillige, samarbejdspartnere eller brugere. Vores budget 8l fastholdelse og anerkendelse s8ger år for år, for der skal mere og mere 8l at fastholde dem.
13 Fast på en fejlslagen kurs Sådan sikrer du at du ikke bliver fanget i mageligheden Stol aldrig på din succes! - vær ligeså kri8sk overfor din succes, som du er overfor dine fiaskoer. Brænd dine trofæer! - bekæmp følelsen af at have nået toppen, brug begrænsninger 8l at finde nye veje. Hvil aldrig! - en organisa8on befinder sig aldrig i et sweet spot for verden fly@er sig hele 8den. Forhold dig 8l den.
14 Fast på en fejlslagen kurs Evner Myter Vi er dyg8ge men vi ved det ikke! Vi er heldige med vi ved det ikke! Vi er dyg8ge og vi ved det! Vi er heldige og vi ved det! Fakta Held
15 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Foreningen som organiseringsramme er 160 år gammel den er uforandret men det er samfundet ikke. Når samfundet ændret sig, ændrer mennesket sig. Når mennesket ændrer sig, ændres vores måde at være frivillig på. Den moderne og senmoderne frivillige. Tre markører på samfundets udvikling: 1. Flugten fra folkekirken 2. Occupy Wall Street 3. Afskaffelsen af
16 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Flugten fra de store iden7tetsskabende fællesskaber Fra andelen af befolkningen, der er medlem af Folkekirken faldet fra 85,4% 8l 81,5%. Det svarer 8l personer har forladt Folkekirken på 10 år. Fra er medlemstallet i fagforeninger faldet fra 73% 8l 68%. Vi forlader de store na8onale fællesskaber 8l fordel for nære lokale fællesskaber. Vi kan leve vores liv, lige som vi har lyst 8l og der er mange udgaver af det gode og rig8ge liv.
17 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Verden er blevet mindre meget mindre! Occupy Wall Street startede den 17. sep Det tog bevægelsen fire uger at brede sig 8l knap byer i 82 lande verden over. Civilsamfundets sager bliver mere abstrakte og mere globale fordi verden bliver mindre Civilsamfundet er både pænt og poleret og beskidt, indigneret og kampberet
18 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Afskaffelse af revselsesre>en i 1997 Vi er blevet vænnet 8l at der bruges mo8va8on fremfor afstraffelse i alt fra vores børneopdragelse 8l mo8va8on af medarbejdere. Vores selvbiografiske bestræbelser re@er sig mod, at stå frem som en succes. At være nogen.
19 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Moderne frivillige vs. Senmoderne frivillige Loyale overfor organisa8onen. Det er vig8gt, at nogen gør det. Trives i en stærk struktur med klare opgaver og veldefinerede ansvarsområder. Er loyale overfor mange organisa8oner. Det er vig8gt, at de gør noget. Trives i det flyg8ge og foranderlige
20 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Lav tolerance for Senmoderne frivillige:
21 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Lav tolerance for Senmoderne frivillige: ledelse
22 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Lav tolerance for Senmoderne frivillige: ledelse ejerskab
23 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: ledelse ejerskab
24 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at sværrere at fastholde ledelse ejerskab
25 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne ejerskab
26 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on ejerskab
27 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter ejerskab
28 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter ejerskab Den konven7onelle
29 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed
30 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug
31 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug
32 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug
33 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør - Integrator ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug
34 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør - Integrator ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug Den entreprenante
35 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør - Integrator ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug Den entreprenante - Sag- og resultatsorienteret
36 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør - Integrator ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug Den entreprenante - Sag- og resultatsorienteret - Skaber opbakning
37 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Lav tolerance for Moderne frivillige: Sværere at nemmere at fastholde Senmoderne frivillige: Nemmere at sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør - Integrator Den spontane ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug Den entreprenante - Sag- og resultatsorienteret - Skaber opbakning
38 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Lav tolerance for Moderne frivillige: Sværere at nemmere at fastholde Senmoderne frivillige: Nemmere at sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør - Integrator Den spontane - Friheden 8l at vælge 8l / fra ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug Den entreprenante - Sag- og resultatsorienteret - Skaber opbakning
39 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Lav tolerance for Moderne frivillige: Sværere at nemmere at fastholde Senmoderne frivillige: Nemmere at sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør - Integrator Den spontane - Friheden 8l at vælge 8l / fra - Tidsafgrænset involvering ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug Den entreprenante - Sag- og resultatsorienteret - Skaber opbakning
40 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Lav tolerance for Moderne frivillige: Sværere at nemmere at fastholde Senmoderne frivillige: Nemmere at sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør - Integrator Den spontane - Friheden 8l at vælge 8l / fra - Tidsafgrænset involvering ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug Den entreprenante - Sag- og resultatsorienteret - Skaber opbakning Den krea7ve
41 Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Lav tolerance for Moderne frivillige: Sværere at nemmere at fastholde Senmoderne frivillige: Nemmere at sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør - Integrator Den spontane - Friheden 8l at vælge 8l / fra - Tidsafgrænset involvering ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug Den entreprenante - Sag- og resultatsorienteret - Skaber opbakning Den krea7ve - Ikke hands on
42 Frivilligkoordinering som faglighed
43 Frivilligkoordinering som faglighed
44 Frivilligkoordinering som faglighed
45 Frivilligkoordinering som faglighed
46 Frivilligkoordinering som faglighed
47 Organisering af frivillige
48 Organisering af frivillige 3 organiseringsmodeller Gruppen/bestyrelsen uddelegerer ansvar 8l tovholdere/udvalg Gruppen/bestyrelsen er både ledende og udøvende Gruppen/bestyrelsen uddelegere ejerskab 8l selvstændige grupper/ enheder
49 Hjemmeopgave: Organisering af frivillige Vælg mellem 1) Kortlæg dit frivilligmiljø vha. Organiseringsmodellen. Hvilke roller har du? 2) Uddelegering / rolle-design udfyld skemaet
50 Frokost fra kl
51 Seneste forskning i frivilligheden Udviklingen i frivilligt arbejde Samme andel af befolkningen (38%) er frivillige i 2012 som i 2004 Betyder en reel 8lvækst på ca mennesker I 2012 er den 8dsafgrænsede frivillighed undersøgt, hvilket giver en samlet frivillighed på 43%. Men de@e er ikke målt i 2004.
52 Seneste forskning i frivilligheden hvor er vi frivillige Kulturområdet Idrætsområdet 10 Fri8dsområdet Uddannelse 8 Sundshedområdet Det sociale område Miljøområdet Bolig/lokalsamfund Fagligt arbejde Rådgivning Poli8k 0 Procent Interna8onal Relgion og kirke Andre områder
53 Seneste forskning i frivilligheden små forskydelser 2% point 8lgang på kulturområdet. En s8gning på ca frivillige Status quo på det sociale område, interna8onale ak8viteter, religion og kirke og idrætsområdet. 1% point s8gning på sundhedsområdet. En s8gning på ca frivillige 1% point fald på boligområdet og fagligt arbejde. Et fald på ca
54 Seneste forskning i frivilligheden - arbejdsopgaver De frivilliges arbejdsopgaver Rådgivning/retshjælp 11 Kontaktperson/besøgsven Uddannelse/undervisning Oplysning, poli8sk ak8viter Skaffe midler 25 Prak8sk arbejde 45 Sekretariats- og adm. Arbejde 35 Udvald og bestyrelsesarbejde
55 Seneste forskning i frivilligheden - 8dsforbrug 16 Tidsforbrug I alt gns. 20-8mer mer 5-9 8mer 1-4 8mer
56 Seneste forskning i frivilligheden tendens 8l at flere frivillige bruger mindre 8d Der er en sammenhæng mellem sandsynligheden for at være frivillig og uddannelsesniveau. Jo højere uddannelse du har desto større er sandsynligheden for at du engagerer dig i frivilligt arbejde. Jo lavere uddannelse du har desto mindre er sandsynligheden for at du engagerer dig i frivilligt arbejde. Siden 2004 er der kommet flere frivillige med højere uddannelse. Modsat er der kommet færre med kort eller ingen uddannelse. Der er en sammenhæng mellem den gns. 8d den frivillige bruger og uddannelsesniveau. Højt uddannede bruger i gns. 13 8mer på det frivillige arbejde. Frivillige uden erhvervsuddannelse bruger i gns. 26 8mer på det frivillige arbejde.
57 Seneste forskning i frivilligheden - alder Mænd Kvinder år år år år år år 75- år
58 Seneste forskning i frivilligheden - alder Yngre er siden 2004 blevet mindre engageret, mens ældre er blevet mere engageret. Noget tyder på at oplysningskampagne, fx Projeksrivillig, ikke har gennemslagskra` over for de unge. De er blandt de unge under uddannelse der er størst sandsynlighed for, at de laver 8dsafgrænset frivilligt arbejde.
59 Seneste forskning i frivilligheden hvad kendetegner ellers de frivillige At have børn under 18 øger sandsynligheden for at være frivillig særligt for kvinder. Tilknytning 8l arbejdsmarkedet øger sandsynligheden for at være frivillig, men uddannelsesniveauet betyder mere end 8lknytningen 8l arbejdsmarkedet. Der er ingen sammenhæng mellem uformel frivillighed (prak8sk og økonomisk hjælp 8l ens nærmeste netværk) og sandsynligheden for at være frivillig.
60 Seneste forskning i frivilligheden de ikke-frivillige 33% af befolkningen har aldrig lavet frivilligt arbejde 20% af befolkningen har ikke og vil ikke lave frivilligt arbejde 30% af danske mænd har aldrig været frivillige 35% af danske kvinder har aldrig været frivillige 37% af de årige har aldrig været frivillige 27% af de årige har aldrig været frivillige 32% af de årige har aldrig været frivillige 40% af de 66+ årige har aldrig været frivillige 34% under uddannelse har aldrig været frivillige 48% ingen erhvervsuddannelse har aldrig været frivillige 24% LVU har aldrig været frivillige
61 Seneste forskning i frivilligheden de ikke-frivillige Årsager 7l ikke at lave frivilligt arbejde Andre grunde Du ved ikke hvordan du For strenge krav Pga. Regler for modt. Af Dårlige erfaringer med Sygdom e.l Har ikke 8d Har ikke råd Aldrig blevet spurgt Ingen interesse Procent af ikke-frivillige
62 Seneste forskning i frivilligheden 8lknytning 8l organisa8onen Tendens 8l at ak8viteten bliver vig8gere end 8lknytningen 8l foreningen. De typiske medlemsfrivillige ser medlemskabet som meget vig8gt og kan derfor give anledning 8l konflikter med ikke-medlems frivillige. medlemsfrivillighed og alder hænger sammen. Yngre frivillige er mindre sandsynlige for, at være medlem af foreningen.
63 Seneste forskning i frivilligheden frivilligt arbejde i offentligt regi I 2004 var 17% af de frivillige engageret i frivilligt arbejde i en offentlig ins8tu8on. I 2012 er tallet 18%. Men der er ikke tale om en signifikant s8gning. Unge er mere posi8ve end ældre overfor at frivilligt arbejde kan foregå i offentligt regi.
64 Seneste forskning i frivilligheden 8dsafgrænset frivilligt arbejde De unge er mere 8lbøjelige 8l at engagere sig i 8dsafgrænset frivilligt arbejde end ældre. Mennesker med 8lknytning 8l arbejdsmarkedet er mere 8lbøjelige 8l at engagere sig i 8dsafgrænset frivilligt arbejde end dem uden for. Mennesker med børn er mere 8lbøjelige 8l at engagere sig i 8dsafgrænset frivilligt arbejde end dem uden. Mennesker med uddannelse er mere 8lbøjelige 8l at engagere sig i 8dsafgrænset frivilligt arbejde end dem uden. De ikke-konven8onelle former (ikke-medlemskab, i det offentlige, 8dsafgrænset) for frivillighed 8ltrække 8lsyneladende de ikkefrivillige.
65 OPGAVE I er frivilligkoordinator på et mandekrisecenter. Din leder er netop blevet opmærksom på, at i kan søge op 8l 1,8 mio. kr. fra en særlig innova8onspulje 8l at etablere et frivilligmiljø på jeres center. Der er ét 8ldelingskriterium for puljemidlerne: Man skal involvere en gruppe mennesker, der sjældent arbejder frivilligt. Hvad vil du anbefale din leder?
66 Seneste forskning i frivilligheden anledninger En anledning er den udløsende eller igangsæ@ende situa8on for, at komme i gang med frivilligt arbejde. Top 3 anledninger 1. Opfordring 2. Egen interesse 3. Børn Bemærk at 8d 8l overs ikke er en særlig stærk årsag for at involvere sig i frivilligt arbejde. Mangel på 8d er derimod den grundlæggende årsag for ikke at lave frivilligt arbejde!
67 Seneste forskning i frivilligheden anledninger Forskellige anledninger Andet 5 Et 8lfælde 2 Tid 8l overs 6 Pga. Medlemskab 4 Pga. Job/udd. 8 Pårørendes situa8on 4 Egen interesse Pga. Børnene Procent Nødvendigt at nogen gør noget 13 TV/medier 2 Annoncering 3 Opfordring
68 Seneste forskning i frivilligheden anledninger Ældre genera8oner bliver mere opfordret som anledning end yngre. Yngre genera8oner udspringer mere af egen interesse and ældres. Større forekomst af frivillige blandt dem med et stort netværk (volumen-effekten). Mangfoldigt netværk synes ikke at give anledning 8l større forekomst af frivillighed (radius effekten). Naboer og andre (ikke familie, venner, kolleger eller 8dl. kolleger) giver de bedste anledninger for at blive opfordret. Det er svært at sige om frivilligt arbejde giver øget adgang 8l netværk eller om netværk giver øget adgang 8l frivilligt arbejde.
69 Seneste forskning i frivilligheden begrundelser (mo8ver) En begrundelse er det der mo8verer den frivillige 8l at engagere sig (en indre følelse). Topscoren er at kunne gøre noget konkret på et område som optager mig Opdeling af mo8ver i instrumentelle (karriere og læring) og ekspressive (fællesskab, udvikle sig personligt, være nyvg) Unge er mere instrumentelle end ældre, men de unge score stadig de ekspressive begrundelser højere end de instrumentelle.
70 OPGAVE Du arbejder for Mellemfolkeligt Samvirke. Som kampagnemedarbejder skal du en for med det formål at få flere frivillige 8l organisa8onens demonstra8on for Small Holder Farmers i det østlige Afrika. 1. Hvilke(n) målgruppe(r) anbefaler du at gå e`er? 2. Hvilke anledninger vil i satse på for de respek8ve målgrupper? 3. Lav en rekru@eringsflyer 1 side 8l én af de respek8ve målgrupper.
71 Eksamen - formalia Modul 1 på Ingerfairs Frivilligkoordinatoruddannelse er et fokuseret valgmodul Ledelse i frivillige organisa8oner under diplom i ledelse. I bliver bedømt e`er 7-trins skalaen. Det kræver 02 at bestå. Bestået eksamen giver 5 ECTS point under diplom i ledelse. Det bliver vejleder og censor, som læser opgaven igennem, og vurderer den. I skal aflevere en skri`lig opgave (skal sendes som 8l UCSyd) d. 14. juni kl Opgaven må maksimalt fylde 10 side á tegn (inkl. mellemrum).
72 Eksamen - formalia Viden og forståelse Det er målet, at den studerende har opnået viden om og forståelse af: Teorier, begreber og metoder i forhold til ledelse af frivillige og lønnede i frivillige organisationer og den tredje sektor Færdigheder Det er målet, at den studerende har opnået praktiske færdigheder til at: Kunne vurdere og formidle betydningen af teorier, begreber og metoder, der knytter sig til ledelse i frivillige organisationer i forhold til egen ledelsesmæssige kontekst og praksis Kunne vurdere betydningen af etik og værdier i frivillige organisationer og vælge relevante ledelsestilgange Kompetence Det er målet, at den studerende kan: Lede frivillige medarbejdere på en reflekterende måde Identificere behov for egen og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til de konkrete kontekster for ledelsesopgaven
73 Eksamen - Vejledning Der er vejledning d. 6. april fra kl med undertegnede på SOHO (e`er undervisningen). Vejledning kan foregå via mail, telefon eller skype og kan planlægges individuelt mellem studerende og underviser. Valg af vejleder. I kan vælge Troels, Julia eller undertegnede. Vejledning betyder ikke, at opgaven bliver godkendt på forhånd, men at underviseren på baggrund af det fremlagte materiale vurderer, at der er substans nok 8l en skri`lig opgave. I kan forvente svar på mails vedr. eksamen inden for 24 8mer, og hvis ikke det lader sig gøre, får i inden for 24 8mer en melding på, hvornår i får et svar.
74 Eksamen - anbefalinger 1. Valg af opgavens art. Skal din opgave være orienteret mod: at løse en konkret udfordring i din organisa8on? at undersøge mulighederne for et nyt 8ltag i din organisa8on? 2. Indsnævring af opgavens indhold: Hvad vil jeg gerne konkludere på? Hvad kræver det, så at jeg undersøger? Og hvad kræver det så, at jeg diskuterer? 3. Tjek en god eksamensopgave på Black Board FÅ STYR PÅ JERES PROBLEMFORMULERING INDEN NÆSTE GANG
75 Eksamen - anbefalinger Du kan have opbygning af opgaven: Indledning (baggrund, organisa8on) ca. 1 side Problemformulering og afgrænsning ca. 1/3 side Videnskabsteori (hvilket perspek8v) ca. 1/3 side Teori (hvad anvendes) ca. 1 side Metode (hvordan anvendes teorien) ca. 1/3 side Empiri ca. 2 sider Analyse ca. 4 sider Konklusion ca. ½ side Perspek8vering ca. ½ side Li@eraturliste
76 Eksamen - problemformulering Problemformuleringen giver din opgave retning. Den skal være præcis, og må ikke kunne besvares med ja eller nej. Dur ikke Er frivillige i min organisa8on søde? Hvordan får vi flere unge frivillige? Dur Hvordan kan Kirkens Korshær rekru@ere flere frivillige i alderen 18 8l 25 år 8l deres varmestuer i Odense og Aarhus? Hvilke muligheder og barriere har Ældrecenter Dalvangen for at samskabe med foreningerne Blomstervennerne, pigespejderne og strikketanterne? Vi taler mere om de@e d. 6. april hvor der er vejledning.
77 Eksamen - videnskabsteori Videnskabsteori er limen i din opgave. Den limer din problemformulering, metode, analyse, teori og konklusion sammen. Videnskabsteori beskæ`iger sig kort fortalt med forholdet mellem virkeligheden og vores mulighed for at undersøge denne (ontologi og epistemologi) Virkeligheden kan eksistere (fakta/objek8vitet) eller være skabt (fortolkning/social konstruk8on) I opgaven skal i huske at redegøre for 1) hvad er det i kigger på (ontologi) og hvordan kigger i på det (epistemologi) og hvordan vil i skaffe empiri. Vi taler mere om de@e på dag 4.
78 Eksamen - empiri Hvad er empiri? Dokumenter, fx strategier, projekt og puljeansøgninger Ar8kler Rapporter og undersøgelser Interviews, fx med ledere, kolleger og frivillige Observa8oner skal være deskrip8ve og vedlagt som bilag med dato for observa8on Hvad er ikke empiri? Egne erfaringer Syns ninger Forskellen på en observa8on og egen erfaring: En observa8on er deskrip8v og neutral: ved teammødet diskuterede vi frivillighed. En kollega påpegede, at de frivillige ikke var professionelle. Det gav 3 ud af de 10 -lstedeværende hende ret i. En egen erfaring er fortolket: ved teammødet var mine kolleger sure på hinanden og der var ikke opbakning -l at involvere frivillige fordi de mener, frivillige er uprofessionelle.
79 Læringslog 1) Hvad har været de vig8gste læringspunkter i dag? 2) På baggrund af undervisningen ind8l videre, er der noget du vil gøre anerledes i din praksis?
Samfundets udvikling og de seks typer frivillige. v/ Frederik C. Boll, Ingerfair
Samfundets udvikling og de seks typer v/ Frederik C. Boll, Ingerfair Hvem er jeg? Stifter og direktør i Ingerfair Uddannet sociolog Har skrevet mange fagbøger der er udgivet i Danmark, Norge og USA Hvad
Læs mereDe nye typer frivillige og organisering af det frivillige miljø. Troels Broberg Carlander, Ingerfair,
De nye typer frivillige og organisering af det frivillige miljø Troels Broberg Carlander, Ingerfair, troels@ingerfair.dk Programmet for i dag kl. 12.00 13.30 Udviklingen i frivilligheden De seks typer
Læs mereFra værtsskab @l samskabelse sådan engagerer du medlemmerne i de faglige selskaber. Marie Baad Holdt, che9onsulent i Ingerfair, marie@ingerfair.
Fra værtsskab @l samskabelse sådan engagerer du medlemmerne i de faglige selskaber Marie Baad Holdt, che9onsulent i Ingerfair, marie@ingerfair.dk Flugten fra de store iden0tetsskabende fællesskaber Fra
Læs mereDen nye frivillighedsundersøgelse læst på 10 minutter
Den nye frivillighedsundersøgelse læst på 10 minutter SFI 1 udgav før sommerferien rapporten Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 2. Det er en længere sag på 281 sider, men den er til gengæld meget
Læs mereTemadag om frivillige på bibliotekerne
Temadag om frivillige på bibliotekerne Facilitator: Marie Baad Holdt, chefkonsulent i Ingerfair, marie@ingerfair.dk 11.00 12.00: Tendenser i frivilligheden 6 typer frivilligt engagement Motiver og barriere
Læs mereInspira(onsdag for foreninger i Hillerød oplæg om tendenser i frivilligheden
Inspira(onsdag for foreninger i Hillerød oplæg om tendenser i frivilligheden FrederiksborgCenteret 25. november 2017 Oplægsholder: Marie Baad Holdt, che6onsulent i Ingerfair, marie@ingerfair.dk FastbesluHet
Læs mereBliv organisationens ekspert på at udvikle bæredygtige frivilligmiljøer
Ingerfairs Frivilligkoordinatoruddannelse Bliv organisationens ekspert på at udvikle bæredygtige frivilligmiljøer Få redskabskassen til at udvikle et bæredygtigt frivilligmiljø, og skab en rød tråd i dit
Læs mereHvordan kommer du i gang med samarbejdet med frivillige? Marie Baad Holdt, che;onsulent i Ingerfair,
Hvordan kommer du i gang med samarbejdet med frivillige? Marie Baad Holdt, che;onsulent i Ingerfair, marie@ingerfair.dk Frivilligheden som en del af kerneopgaven Hvad skal der Al for at få succesfulde
Læs mereStyrk din rolle som kirkens frivilligkoordinator og ekspert på frivillige
Styrk din rolle som kirkens frivilligkoordinator og ekspert på frivillige Få frivilligkoordinatorens redskabskasse, så du skaber en rød tråd i dit arbejde med organisering, rekruttering, fastholdelse og
Læs mereHVORDAN UDVIKLER VI VORES OPGAVER SOM FRIVILLIGE OG MED FRIVILLIGE?
HVORDAN UDVIKLER VI VORES OPGAVER SOM FRIVILLIGE OG MED FRIVILLIGE? Troels B. Carlander Ingerfair tr oels@ingerfair.dk HVEM ER JEG? - Chefkonsulent i Ingerfair - Tidligere frivilligkoordinator på Roskilde
Læs mereINGERFAIRS FRIVILLIGKOORDINATORUDDANNELSE 2018
INGERFAIRS FRIVILLIGKOORDINATORUDDANNELSE 2018 Er du ved at støve til da få den sidste viden på frivilligområdet serveret på en god og kvalificeret måde. Hans Bo Pedersen, Frivillighedskonsulent i Dansk
Læs mereINGERFAIRS FRIVILLIGKOORDINATORUDDANNELSE Ingerfairs Frivilligkoordinatoruddannelse 2017
Ingerfairs Frivilligkoordinatoruddannelse 2017 Bliv organisationens ekspert på at udvikle bæredygtige frivilligmiljøer Få redskabskassen til at udvikle et bæredygtigt frivilligmiljø, og skab en rød tråd
Læs mereStyrk din rolle som kirkens frivilligkoordinator og ekspert på frivillige
Styrk din rolle som kirkens frivilligkoordinator og ekspert på frivillige Få frivilligkoordinatorens redskabskasse, så du skaber en rød tråd i dit arbejde med organisering, rekruttering, fastholdelse og
Læs mereLokalsamfundets betydning for foreningers og kommunale ins4tu4oners samarbejde. Klaus Levinsen. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Lokalsamfundets betydning for foreningers og kommunale ins4tu4oners samarbejde Klaus Levinsen 1 Oplæggets indhold 1. Lokalsamfund og co- produc?on Betydningen af ressourcer, fællesskab, iden?tet, udfordringer
Læs mereHvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet.
Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. 1 Baggrund: I forbindelse med frivillighedsundersøgelsen 2012 blev
Læs mereTendenser og perspektiver i frivilligt arbejde
Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet 20. Maj 2014, Byens Rum SFI rapport 14:09 UDVIKLINGEN I FRIVILLIGT ARBEJDE
Læs mereEvaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -
11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion
Læs mereFrivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver
Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hjerteforeningen, Nyborg Strand, 9. maj 2015 1 Hvad vil jeg komme ind på
Læs mere5.1 HVEM ER DE POTENTIELLE FRIVILLIGE?
Mange organisationer tror, at de skal tage imod alle de frivillige, der kommer til dem. Vi mener, at når du har brugt tid på at finde ud af, hvilke frivilligroller der er behov for, så er det også vigtigt,
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs mereINGERFAIRS KURSUS I LEDELSE AF FRIVILLIGE 2018
INGERFAIRS KURSUS I LEDELSE AF FRIVILLIGE 2018 Det har været helt utrolig brugbart og jeg har virkelig flyttet mig. Kom med en idé om, at dét her var det vigtigste, men blev klar over at der er en masse
Læs mereUdviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.
Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt
Læs mereLedelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet
Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne
Læs mereLær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige
Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige Sådan får du en systematik og en rød tråd i dit arbejde med frivillige Få samskabelse til at blive en konkret arbejdsform
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs mereHvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?
Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt
Læs mereTROELS BROBERG CARLANDER. Ansættelser
TROELS BROBERG CARLANDER Ansættelser 2017- Chefkonsulent i Ingerfair 2014-2017 Konsulent i Ingerfair 2014-2015 Frivilligkoordinator på Roskilde og Køge sygehuse 2013 Konferenceplanlægger hos NGO FORUM/IBIS
Læs mereFrivillighed Den Boligsociale Årskonference 2019
Frivillighed Den Boligsociale Årskonference 2019 Program 15.30-15.45: Velkomst og tjek-ind 15.45 16.30: Frivillighed i Danmark og i udsatte boligområder 16:30 17.10: Samarbejde om frivillighed 17.10 17.30:
Læs mereRapport over ungdomspræstens arbejde i Kolding Provsti 2014! Evaluering!
Rapport over ungdomspræstens arbejde i Kolding Provsti 2014! Evaluering! 1 af 7 Indledning To år er snart gået, og det er på bagrund af den første 3d og med henblik på at målre9e og evt. ændre ungdomspræstens
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereHvor blev de trofaste frivillige af? Et perspektiv på rekruttering af fremtidens frivillige. Fodboldens Kongres, lørdag den 2.
Hvor blev de trofaste frivillige af? Et perspektiv på rekruttering af fremtidens frivillige Fodboldens Kongres, lørdag den 2. marts 2019 Hvem er jeg? Lasse F. Petersen Konsulent i Ingerfair. 100 mtr. mester
Læs mereHANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn
HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen
Læs mereStop myterne! Den moderne og senmoderne frivillige.
Stop myterne! Den moderne og senmoderne frivillige. Jeg har set en stigende tendens til at opdele unge og ældre som to forskellige typer frivillige. De unge er projektorienterede, har et skiftende engagement
Læs mereMBO Master i Bæredyg0g Oms0lling
MBO Master i Bæredyg0g Oms0lling Informa(onsmøder E/erår 2016 Peter Karnøe, MBO studieleder, professor Aalborg Universitet København Master i Bæredyg0g Oms0lling - MBO Lær noget nyt mens du skaber bæredyg(ge
Læs mereFrivillige ledere...
Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven
Læs mereFRIVILLIGHED I DANMARK
FRIVILLIGHED I DANMARK Hvem er de frivillige og hvorfor er de det? Torben Fridberg Frivilligrådets formiddagsseminar Fredag den 8. marts 2013. 01/10/13 1 Frivillighedsundersøgelsen 2004 Befolkningsundersøgelse,
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereUdkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereNotat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.
Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat
Læs mereVærtskab for naturparker - et fælles anliggende. Underviser: Marie Baad Holdt, che5onsulent i Ingerfair
Værtskab for naturparker - et fælles anliggende Underviser: Marie Baad Holdt, che5onsulent i Ingerfair Formålet for kurset og program for i dag Formålet med kurset er at få redskaber @l at starte en støbeforening
Læs mereWorkshop om ledelse og motivation til frivillighed
Workshop om ledelse og motivation til frivillighed Oplæg ved DM i foreningsudvikling, Vejle, 28. september 2013 v/, ph.d. stipendiat Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut
Læs mereDORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN
DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN Ledelse og involvering af frivillige i folkekirken Af Dorte Kappelgaard, Troels B. Carlander og
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereFrivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!
idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport
Læs mereFrivillighed anno 2018
Frivillighed anno 2018 CFSA Landsdækkende videnscenter og brobygger CFSA er landsdækkende videns- og udviklingscenter om frivilligheden på velfærdsområdet. Centret er neutralt og bygger sin viden på praksisnær
Læs mereMastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du mastermodulets
Læs mereGUIDE. Rekruttering af unge frivillige
GUIDE Rekruttering af unge frivillige Udskrevet: 2016 Indhold Rekruttering af unge frivillige...................................................... 3 Fakta og tal om unges frivillige engagement..........................................
Læs mereFrivillige og et godt arbejdsmiljø
Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereHvem er de frivillige i 2012 sammenlignet med 2004? Torben Fridberg Temalørdag for vandværker Nykøbing F. 24. Januar 2015
Hvem er de frivillige i 2012 sammenlignet med 2004? Torben Fridberg Temalørdag for vandværker Nykøbing F. 24. Januar 2015 1 Frivillighedsundersøgelserne 2004 og 2012 2004: 3.134 besvarede 16 år og derover
Læs merearbejde eller bruger du
Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning
Læs mereDiplom i ledelse diakoni og ledelse. Velkommen til modul 1 intro tirsdag d. 10.9.2013
Diplom i ledelse diakoni og ledelse Velkommen til modul 1 intro tirsdag d. 10.9.2013 God morgen lille land nr.30 Daglig drift og udvikling..gå væk nu og da, og hvil dig lidt; for når du kommer tilbage
Læs mereDiplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud
Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2016
GUIDE Forventningsafstemning mellem en kommune og en frivillige forening Udskrevet: 2016 Indhold Forventningsafstemning mellem en kommune og en frivillige forening.................... 3 2 Guide Forventningsafstemning
Læs mereUniQ kompetenceudvikling Forår 2013
UniQ kompetenceudvikling Forår 2013 AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AU HERNING På vej mod kompetenceudvikling Forord Kære kommende studerende, Formålet med denne brochure er at give
Læs mere4. Forundersøgelse. A. Kilder *l data: B. Eksisterende *lstand: C. Målgruppe for kampagnen: 4. Forundersøgelse
2-3. Kampagnetema A. Drø: hvad er et miljøproblem? B. Brainstorm: hvilke miljøproblemer er I stødt på i kommunen? C. Saml idéerne D. Find fællesnævnerne E. Hvorfor, hvorfor, hvorfor? Afgræns og definer
Læs mereOrganisering Af frivillige, foreninger og lokalsamfund
Organisering Af frivillige, foreninger og lokalsamfund Simon Schärfe Rasmussen Konsulent DGI Lokaludvikling Organisering er, hvad man gør ved en eftersøgning, for at man ikke alle sammen på samme tid skal
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs mereLederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport
Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis Tabelrapport Dette bilag til EVA s evaluering af lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige
Læs mereFrivillig indsats i Danmark: Udvikling og perspektiver 2004 2012
Frivillig indsats i Danmark: Udvikling og perspektiver 2004 2012 Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Senter for forskning på sivilsamfunn & frivillig sektor
Læs merePlaymakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk
I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereINGERFAIRS KURSUS I LEDELSE AF FRIVILLIGE 2019
INGERFAIRS KURSUS I LEDELSE AF FRIVILLIGE 2019 Det har været helt utrolig brugbart og jeg har virkelig flyttet mig. Kom med en idé om, at dét her var det vigtigste, men blev klar over at der er en masse
Læs mereFrivillige - opstart mm.
Køb bøgerne i dag Frivillige - opstart mm. V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret på
Læs mereTilbud i forhold til; Inklusionsledelse i dagplejen, daginstitutionerne og skolerne.
Den 12. august 2013 Til Kim Christophersen Udviklingskonsulent Haderslev Kommune Tilbud i forhold til; Inklusionsledelse i dagplejen, daginstitutionerne og skolerne. Med udgangspunkt i Visionen i Haderslevreformen:
Læs mere1.1. NYE TYPER FRIVILLIGE GIVER NYE REKRUTTERINGS- UDFORDRINGER
Rekruttering af frivillige er en kompleks størrelse. Det kræver tid, indsigt og forberedelse. Det er dog ikke nødvendigvis en svær opgave, som ikke kan lykkes. Men rekrutteringen skal planlægges, og rekruttering
Læs mereTAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,
Læs mereLedelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker
Læs mereAktivt Medborgerskab hvad gør vi?
Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for
Læs mereFINANS TRAINEE- UDDANNELSEN
FINANS TRAINEE- UDDANNELSEN UDDANNELSE FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING FINANS TRAINEE MED ELLER UDEN ECTS Finans Trainee-uddannelsen starter i september måned og strækker
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereSamskabelse hvad er op og ned? Og hvordan gør vi i praksis? Hjerteforeningen 6. maj 2017
Samskabelse hvad er op og ned? Og hvordan gør vi i praksis? Hjerteforeningen 6. maj 2017 Om Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter om frivilligheden
Læs mereTrivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen
TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen Antal inviterede: 1306 Antal besvarelser: 1022 Besvarelses procent: 78.25 % 23-09-2016
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven
Læs mereFrivillige på bibliotekerne
Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne
Læs mereStærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.
Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte
Læs mereLedelse af frivillige i folkekirken
Køb bøgerne i dag 239 kr. (grøn) / 180 kr. (hvid) Ledelse af frivillige i folkekirken V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO
Læs mereFAKTA: Foreningslivet skaber sociale kompetencer og værdier
Hele befolkningen Hele befolkningen Hele befolkningen FAKTA: Foreningslivet skaber sociale kompetencer og værdier FAKTA: Prioritering af værdier Personer med baggrund i ungdomsorganisationer vægter selvstændighed,
Læs mereOverblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere
Side 1 af 9 Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Undersøgelse om trend i offentlige karriereveje: Faglige ledere uden personaleansvar Hovedkonklusioner Medlemmerne er overordnet
Læs mereMo#verende ledelse af frivillige
Mo#verende ledelse af frivillige v. DIF s udviklingskonference 23. Januar 2012 Når Malte har prøvet det, han kom for, hvad får ham så #l at blive? Oplæg Hvad mo#verer frivillige og hvad tager mo#va#onen?
Læs mereMARIE B. HOLDT & MALENE FREGIL SÅDAN BRUGER DU KULTUR- OG KOMMUNIKATIONS- ANALYSER TIL AT SKABE ET BÆREDYGTIGT FRIVILLIGMILJØ
MARIE B. HOLDT & MALENE FREGIL SÅDAN BRUGER DU KULTUR- OG KOMMUNIKATIONS- ANALYSER TIL AT SKABE ET BÆREDYGTIGT FRIVILLIGMILJØ Marie B. Holdt og Malene Fregil Sådan bruger du kultur- og kommunikationsanalyser
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs merePerspektiver på og tendenser inden for det frivillige arbejde i Danmark
Perspektiver på og tendenser inden for det frivillige arbejde i Danmark www.frivillighed.dk 66 14 60 61 Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mere. Det strategiske lederskab
2016. Det strategiske lederskab (AU-fagmodulet) med fokus på mangfoldighed et forløb med mulighed for kompetencegivende eksamen obligatorisk modul under akademiuddannelsen i ledelse giver 10 ECTS point
Læs mereFrivillighedsstrategi - DGI Midtjylland
Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland DGI Midtjylland søger med denne strategi, at anvise en vej i hele organisationen i forhold til rekruttering og fastholdelse af frivillige. Strategien giver bud på,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereNy organisering i Ungdommens Røde Kors
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2016
GUIDE Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde Udskrevet: 2016 Indhold Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde......................................... 3 Fakta om frivillige i det frivillige
Læs mereModul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)
Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereTryg base- scoringskort for ledere
INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med
Læs mereInspirationskatalog. Introduktion
Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,
Læs mereFrivilligstrategi. for Aalborg Kommune
Frivilligstrategi for Aalborg Kommune Frivilligstrategi for Aalborg Kommune Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre,
Læs mereBehandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet
Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg
Læs mereTopchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere
Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid
Læs mere