Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om børns sprog

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om børns sprog Tidspunkt november 2015 Konferencestedet Deltagere Kursusafgift Max. deltagerantal Kursusledelse Tilmelding Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Beslutningstagere/områdeledere/distriktsledere, nøglepersoner indenfor arbejdet med 0 6 årige børns sprog f.eks. sprogvejledere / sprogpædagoger / konsulenter, pædagogisk personale, der udfører sprogvurderinger og tilrettelægger sprogtilbud til børn i daginstitutioner mv ,- kr. + moms for deltagelse i konferencen med overnatning i enkeltværelse 300 deltagere Konsulent Mia Finnemann Schultz, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og pædagogisk konsulent Kitte Søndergård Kristensen, VIA Efter- og videreuddannelse kan ske via: eller her. Tilmeldingsfrist 20. september 2015 Tilmeldingerne registreres i den rækkefølge, de modtages. Tilmelding er bindende efter fristens udløb. Faktura fremsendes efter tilmeldingsfristens udløb. Tak for tilmeldingen når du har tilmeldt dig elektronisk, vil du med det samme modtage en kvittering for tilmeldingen ca. 10 dage før informationsmødet udsendes informationsbrev med praktiske oplysninger, deltagerliste mm. Programmet kan ses på de næste sider eller på: Side 1

2 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om børns sprog Program Tirsdag den 17. november 2015 Kl Kl Kl Indskrivning samt kaffe, the og rundstykker Velkomst, præsentation af programmet og nyt fra ministeriet V/Mia Finnemann Schultz, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Styrket sprogudvikling for 0 2 årige børn i vuggestue og dagplejetilbud V/Dorthe Bleses, professor, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet. I oplægget præsenteres projektet Styrket sprogudvikling for 0-2 årige i vuggestue og dagpleje, der er en del af SATSpuljeaftalen for I projektet afprøves effekten af et systematisk og eksplicit åbent curriculum i dagtilbuddet med faste læringsmål men hvor pædagogerne selv planlægger aktiviteter. Afsættet er således, at effekter for børnene opnås i et samspil mellem evidensbaserede interventionsmodeller, den lokale kontekst og faciliteringen af implementeringen. Desuden understøttes implementeringen i de forskellige faser i afprøvningsforløbet, hvor der sættes yderligere fokus på både den indledende støtte til at opbygge parathed og kapacitet, den løbende faglige vejledning samt støtte i implementeringen af sprogindsatserne. Kl Kl Strække ben pause Hanen Programs: Involving parents and educators in young children s Language development V/Janice Greenberg, B.Sc., D.S.P., speech-language pathologist and Director of Early Childhood Education Services at The Hanen Centre. The Hanen Centre supports and trains parents and educators in their efforts to help young children develop the best possible language, social and literacy skills. Based on a social interactionist model of language development, The Hanen Centre s evidence based programs and resources reflect a child-centred approach that can be implemented within everyday activities and conversations in home and preschool settings. Hanen Programs draw extensively on what is known about how adults learn best, recognizing that the learner, rather than the trainer, has the most important role in the learning process. Kl Kl Frokost Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og Læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed V/Læringskonsulenternes tosprogsteam, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Side 2

3 Satspujleprojektet om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed afsluttes i december Læringskonsulenternes tosprogsteam (tidligere Tosprogs-Taskforcen) i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har siden 2012 samarbejdet med kommuner, institutioner og skoler om to indsatser, hvor indsatser på dagtilbudsområdet har indgået: 1) Den målrettede indsats i tyve samarbejdskommuner, hvor tretten af kommunerne har arbejdet med en tidlig indsats på tværs af dagtilbud, SFO og skole 2) Den landsdækkende indsats Styrk Sproget. Erfaringer og viden fra dette samarbejde om, hvad der virker, samt de foreløbige resultater præsenteres. Kl Kl Strække ben pause Vägar in i skriftspråket V/Carina Fast, lågstadielärare och fil dr. i pedagogik. Har under många år undervisat blivande och verksamma pedagoger i barns läs- och skrivutveckling. Barn växer upp i rika textvärldar med bilder, symboler och andra skriftspråkliga uttryck. De utför skriv- och läsaktiviteter utan att de är färdiga skrivare och läsare. Som pedagog är det en viktig uppgift att via lek, berättande, bildskapande och med hjälp av ny teknik bygga vidare på de erfarenheter som barnen redan har. Men också i samarbete med barnen öppna dörrar mot skriftspråkliga världar som många barn inte kommit i kontakt med. Kl Kl Kaffepause Fart på sproget i praksis V/Anders Højen, lektor, Institut for sprog og kommunikation, Syddansk Universitet. Fart på sproget er et lodtrækningsforsøg udført ved SDU med børnehavebørn. Forsøget viste at en 20-ugers sprogindsats med to ugentlige sprogaktiviteter á ca. 30 minutter kan løfte børnenes sproglige niveau. Anders Højen fortæller først om forsøgets metoder og resultater. Dernæst diskuteres på den ene side muligheden for efterfølgende at implementere sprogaktiviteterne i praksis, og på den anden side om der kan være uhensigtsmæssige omkostninger forbundet med et øget fokus på at stimulere den tidlige sprogtilegnelse. Kl Kl Kl Pause Markedspladsen er åben På markedspladsens stande kan du høre praktikere og forvaltningsfolk fortælle om gode erfaringer med organisering og udførelse af sprogpædagogisk praksis. Middag Side 3

4 Onsdag den 18. november 2015 Kl Kvaliteten af danske børnehaver i forhold til pædagogiske kompetencer og det fysiske sprogmiljø: En undersøgelse af 293 børnehaver og 506 pædagoger V/Justin Markussen-Brown, ph.d.-stipendiat, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet. Det er vigtigt at børn bliver sprogligt og kognitivt stimuleret når de går i børnehave især hvis de kommer fra et socialt udsat hjemmemiljø men hvad er kvaliteten af den læringsunderstøttelse børn får? I dette oplæg præsenteres der resultater fra et omfattende studie af det fysiske læringsmiljø og kvaliteten af interaktionerne mellem pædagoger og børn i danske dagtilbud. Sidst i oplægget gives der anbefalinger til hvilke aspekter af pædagogisk praksis, der med fordel kan sættes fokus på i børnehaven og hvordan dette kan ske. Kl Kl Strække ben pause Hvorfor al den snak om læring? V/Agi Csonka, direktør for SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og formand for Rådet for børns læring. Der er et stigende fokus på, at børn i dagtilbud ikke blot skal have tryghed og omsorg, men at de også skal lære og udvikle sig. Men hvorfor er læring så vigtigt? Hvordan kan man sætte meningsfulde mål for læring og hvad skal der til for at styrke læring i dagtilbud? Kl Kl Introduktion til workshops V/Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent, VIA Efter- og Videreuddannelse. Indlæg ved ministeren for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby. Gode vuggestuer, dagpleje og børnehaver er en vigtig del af børnefamiliers hverdag. Dagtilbuddene skal medvirke til at give vores børn en god start i livet og blandt andet forberede dem på det liv, der venter i skolen. I den forbindelse spiller arbejdet med sprog i dagtilbuddene en stor rolle. Kl Kl Kl Kl Kl Kort pause Første workshoprunde se oversigt over workshops Frokostpause Anden workshoprunde se oversigt over workshops Afrunding af konferencen Oversigt over workshop på næste side Side 4

5 Oversigt over workshop Der er mulighed for at deltage i to af nedenstående workshops. På tilmeldingen skal du vælge fire workshops i prioriteret rækkefølge. 1) Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet I denne workshop er der fokus på sprogindsatsen fra en organisatorisk vinkel. Spørgsmål og temaer vi kan komme omkring: Hvad har været vigtige erfaringer med organiseringen omkring sprogindsatser? Hvordan arbejder vi med udvikling af vores dagtilbud og personalet? Inklusion? Og med evalueringsredskaber og anden information om kvaliteten i dagtilbud? 2) Betydningen af indsatserne i dagtilbud og skole over for børn, der har vanskeligheder i skolestarten V/Jill Melbye, programleder KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Omkring hver tiende elev i børnehaveklassen har så store vanskeligheder i skolestarten, at de kan risikere at få alvorlige problemer med koncentration og indlæring i de efterfølgende skoleår. Det er især drenge, der har det svært i skolen. Inden skolestart og i de første år i skolen sættes der en række indsatser i gang i daginstitutionerne specielt for de udsatte elever. Det gælder indsatser for at styrke børnenes overgang til skolen og for at hindre, at børnene får vanskeligheder i skolestarten. Spørgsmålet er, i hvor vid udstrækning disse indsatser virker på børnenes trivsel og læring. I en undersøgelse, som KORA har udarbejdet, ses der på effekten af de tidlige indsatser i daginstitutionen og i skolestarten især for børn med vanskeligheder i skolestarten. I workshoppen præsenteres resultaterne af KORA's undersøgelse især med fokus på, hvilken effekt indsatserne har, og hvilke konklusioner, der kan drages med hensyn til fremtidige indsatser især i dagtilbuddene. I workshoppen drøftes bl.a. følgende spørgsmål: hvad ved vi om effekten af indsatserne i skolestarten - og hvad gør vi for at hindre skolestartsvanskeligheder? 3) ECERS-3 - fokus på sprogmiljøet omkring børnene V/Helle Iben Bylander, Sprogin I workshoppen vil ECERS-3 kort blive præsenteret som en børnemiljøvurderingsskala, der bredt vurderer børns miljø på en lang række områder. ECERS-3 kan være med til at skabe ligestilling, integration og social opmærksomhed, fordi der i materialet fokuseres på alle behovsområder for børn i dagtilbud, herunder kognitive behov, socio-emotionelle behov, fysiske behov, sundhed og sikkerhed, sprog og ligestilling. Der er særlige skalaer til fx sprog, tidlig literacy, tidlig matematik, musik, kreativitet, bevægelse og ikke mindst mangfoldighed. Bag materialet ligger flere års international forskning. I praksis lægger materialet vægt på pædagogernes muligheder for at skabe et godt miljø for alle børn og deres læringsresultater. Deltagerne vil få præsenteret udvalgte eksempler fra ECERS i forhold til, hvordan man kan vurdere et område, ligesom der vil være præsentation af, hvordan materialet kan anvendes i det enkelte dagtilbud og i kommunalt regi for at styrke det faglige niveau. Der vil undervejs være mulighed for at stille spørgsmål om materialet. 4) Børns gevinst ved systematiseret og målrettet sprogarbejde V/Johnna Christensen, Rikke Pind, sprogpædagoger og Hanne Hildebrandt, dagtilbudsleder i den integrerede institution Moseengens Børnehus I den integrerede institution Moseengens Børnehus har vi nu i et år arbejdet med en mere systematisk planlægning af det pædagogiske arbejde end tidligere. Fokus har været at støtte op Side 5

6 om et- og tosprogede børns tilegnelse af et større ordforråd samt sprogforståelse. Projektet tog afsæt i alle børns sprogvurderinger, der viste et behov for en styrket indsats. I workshoppen vil vi i ord og billeder give konkrete eksempler på, hvordan forskellige arbejdsmetoder kan bruges som et værkstøj i det pædagogiske sprogarbejde. Vores erfaringer har centreret sig om følgende overskrifter: Nødvendigheden af struktureret planlægning af den sproglige indsats. Læringsmål, fokusord, dialogisk læsning og tematiseret sprogarbejde. At tilgodese alle børns individuelle indlæringskilder og inddrage børnene i beslutningsprocesser. At inddrage forældrene som en ressource i deres barns sprogudvikling/læring. At reflektere kontinuerligt over den pædagogiske praksis. 5) Nærværende samtaler i daginstitutionen V/Marie Højholt, lektor og underviser, pædagog og Cand. Mag. i Lingvistik, VIA Pædagoguddannelsen Aarhus, programmedarbejder i SPRiDA (Sprogpædagogisk arbejde i dagtilbud) i Forsknings- og udviklingscenter for sprog, læsning og læring, VIA. "Nærværende samtaler" i daginstitutioner forsøger, som forskningsprojekt, gennem observationer og interviews at afdække og beskrive de vilkår, pædagoger har for nærværende samtaler med børn, og hvor ofte vi forstyrres i dem. Projektet søger at kategorisere og belyse hvor forstyrrelserne kommer fra, udefra som fra pædagogen selv. Hvad kræver det af overvejelser og refleksion at værne om samtalerne, som vi ved, er både sprogstimulerende og som også opfattes som generelt meningsfulde for børns og voksnes relation og trivsel? 6) Leg en bog V/Mariane Siem, Dramaturg, Børnekulissen "Leg en bog" er en metode, der skaber rum for børns legende forståelse af en billedbog. Centralt i metoden er den voksne, der inspirerer børnene til at udtrykke sig kropsligt og sprogligt. Metoden understøtter bl.a. børnenes ordforråd, deres kropssprog og situationsuafhængige sprog. På workshoppen afprøves metoden og den perspektiveres ud fra TRAS og dialogisk oplæsning. 7) Aktivér din krop og få din hjerne i top V/Mona Have Nielsen, ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. I denne workshop behandles kroppens rolle i læring og derunder sprogindlæring. Overordnet set påvirker fysisk aktivitet hjernen på samme måde, som den påvirker kroppen, eftersom hjernen ligesom en muskel udvikles ved aktivitet og degenererer ved inaktivitet. I workshoppen ser vi bl.a. nærmere hvordan forskellige typer af fysisk aktivitet, har forskellige effekter på kognition og læring. 8) Sprogkalender i vuggestuehøjde V/Kristina Blegholm Foldager, pædagog og sprogvejleder, Dagtilbuddet Øgaderne, Aarhus C. Sprogkalenderen er en del af Aarhus Kommunes tidlige og forstærkede sproglige indsats. Den indeholder 52 plancher med ideer og gode råd til, hvordan pædagoger og forældre kan understøtte børns sprogudvikling. I workshoppen vises hvordan sprogkalenderen bliver brugt i sprogarbejdet med børn i vuggestuealderen. Hvordan sprogkalenderen kan blive en naturlig del af den sproglige hverdag og et supplement til dialogisk læsning for børn i alderen 0-3 år. Der tages udgangspunkt i den pædagogiske praksis, hvor der vil være mulighed for dialog og udarbejdelse af et idéark. Side 6