Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner

Transkript

1 MAJ 2013 HOLSTEBRO OG LEMVIG KOMMUNER OG MIDTTRAFIK Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner RAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk MAJ 2013 HOLSTEBRO OG LEMVIG KOMMUNER OG MIDTTRAFIK Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner RAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 5.0 UDGIVELSESDATO 3. juni 2013 UDARBEJDET THMO/PV/ KONTROLLERET MIRI/ GODKENDT PV/

4

5 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner 5 INDHOLD 0 Resumé og konklusioner Kortlægning og vurdering af den nuværende betjening Effektiviseringer og forbedringer 8 1 Baggrund 10 2 Transportbehov Befolkning Erhverv og pendling Uddannelse og øvrige relevante institutioner 19 3 Den åbne kollektive trafik Regionalkørsel Lokalkørsel Passagertal Økonomi Vurdering af betjeningen 33 4 Kommunale kørselsordninger Dagcenterkørsel Lægekørsel og genoptræning Handicapkørsel til fritidsformål Kommunal kørsel med handicappede Specialkørsel Svømmehalskørsel Øvrig kørsel Opsummering 45 5 Forslag til effektiviseringer og forbedringer Effektiviseringer 47

6 6 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner 5.2 Mulige forbedringer Samlet opgørelse 60 6 Bilag 62

7 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner 7 0 Resumé og konklusioner 0.1 Kortlægning og vurdering af den nuværende betjening Denne analyses mål er at komme med forslag til en mere effektiv betjening af Holstebro og Lemvig Kommuners landområder, når den kollektive trafik ses i sammenhæng med de kommunale kørsler. Projektet er gennemført af en projektgruppe med deltagere fra de to kommuner, Midttrafik og med COWI som konsulent. Første del af projektet er en kortlægning af den kollektive trafik og de kommunale kørsler. Kollektiv trafik Den kollektive trafik i de to kommuner består udover af bybusbetjening (og Bybustaxa om aftenen) i Holstebro - af banestrækningerne Skjern-Holstebro-Struer, Herning-Holstebro-Struer, Viborg-Skive-Struer og Lemvigbanen, 10 regionale ruter og 6 lokale ruter. Som supplement til dette hovednet i landområderne køres i alt 31 rabatruter, der på skoledage primært betjener skoleelever. Det samlede net fremgår af Figur 3.1. Med denne betjening dækkes alle byer med over 200 indbyggere undtagen Ejsing og Handbjerg i Holstebro Kommune af tog, regionalruter og/eller lokalruter. De mindre bysamfund dækkes af rabatruterne, ligesom Lemvig Kommune er tilsluttet Flextur med kommunalt tilskud som et typisk tilbud til borgere i landområderne, med dør-til-dør kørsel (dog ikke i Lemvig by). Antallet af afgange er for tog typisk 1-2 afg./time i dagtimerne, for regionale ruter ofte 1 afg./time i myldretiden og 2-timers drift i øvrige dagtimer, mens betjeningen på lokalruterne typisk er timedrift eller 2-timers drift. Rabatruterne kører en morgentur og to-tre hjemkørsler kl og kun på skoledage. Sammenlignes betjeningen med andre kommuner i Midttrafiks område, ligger udgiften til kollektiv trafik pr. indbygger ca % højere i Holstebro og Lemvig Kommuner end gennemsnittet af de øvrige kommuner.

8 8 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner Kommunale kørsler De to kommuners kommunale kørsler er også beskrevet nøje i kapitel 4. Det består primært af dagcenterkørsel, kørsel til læger og genoptræning, kørsel af handicappede, kørsel med elever til specialklasser samt svømmehalskørsel. Holstebro Kommune gennemfører typisk udbud af kørslen inden for hvert område, mens Lemvig Kommune har forhandlede aftaler med lokale vognmænd og taxi. Økonomi Udgifterne til den kollektive trafik og de kommunale kørsler fremgår af Tabel 0.1. Tabel 0.1 Oversigt over de to kommuners udgifter til kollektiv trafik og kommunale kørsler. Udgifternes fordeling Nettoudgifter i kr., 2012 Holstebro Lemvig Kollektiv trafik: Bybusser Lokale busser, inkl. telebus Rabatruter/skoleruter Elever med Lemvigbanen, mv Administrativt bidrag til Midttrafik I alt, kollektiv trafik Kommunale kørsler: Kørsel til specialklasser Dagcenterkørsel Kommunal handicapkørsel Handicapkørsel, fritidsformål Lægekørsel Svømmehalskørsel Anden kørsel, mv I alt, kommunal kørsel Som det ses, er udgifterne til kommunale kørsler i Lemvig næsten lige så store som til kollektiv trafik, mens tilsvarende udgifter i Holstebro kun er lidt under halvdelen af udgifterne til den kollektive trafik som dog her også indeholder godt 7 mio. kr. i tilskud til bybuskørslen. 0.2 Effektiviseringer og forbedringer I anden del af projektet er projektgruppen kommet med forslag til effektiviseringer og forbedringer. Effektivisering Der er foreslået en række tiltag til effektiviseringer, se Tabel 0.2. En ansættelse af en transportkoordinator til at assistere og rådgive de enkelte fagforvaltninger vil kunne skabe det samlede kendskab til de enkelte kørselsordninger, som er forudsætningen for at kunne etablere et koordineret udbud. Koordinatoren kan også medvirke til visitering, udarbejdelse af servicemål og koordinering med Midttrafik. Dette vil kunne give besparelser i størrelsesordenen 5-10 %. Også strammere regler på visitationsområdet vil kunne give tilsvarende besparelser til de to kommuner.

9 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner 9 Der er også vist mulige besparelser på rabatruterne, ved at samme bus kan betjene to skoler, hvis de to skolers mødetider forskydes drastisk, f.eks. til henholdsvis kl og kl Tabel 0.2 Skøn over effekterne af tiltagene. Tiltag Udgifter pr. år Indtægter pr. år Holstebro Lemvig Holstebro Lemvig Effektiviseringer: : Kendskab og transportkoordinator som i Syddjurs *) *) 5.1.3: Koordineret udbud ***) ***) : Effektivisering af visitation og serviceniveau : Skolebuskørsel (store flytninger af mødetider) **) **) 5.1.7: Svømmehalskørsel med skolebusser ***) 5.1.8: Telebus nedlægges Forbedringer: 5.2.1: Flextur med "venneaftale" til billigste takst ****) *) Lidt større udgift på kort sigt (3-6 måneder). **) Kortsigtet besparelse kr., først kr. efter nyt udbud (2014 i Holstebro, 2016 i Lemvig). ***) Kan ske, når eksisterende aftaler udløber. ****) Er gennemført pr. april 2013 i Lemvig Kommune undtaget i Lemvig by. Endelig foreslås svømmehalskørslen i Lemvig Kommune gennemført med rabatruterne som i Holstebro Kommune, hvis det kan lade sig gøre med svømmehalstiderne. Ovennævnte besparelsesmuligheder kræver viljen til at nytænke kørslen, opstramme visiteringer og i nogle tilfælde at reducere det nuværende serviceniveau i alle forvaltninger og på de politiske niveauer. Parallelt med effektiviseringerne peger projektgruppen på vigtigheden i en gennemførelse af Flextur til en billig takst, som Lemvig Kommune netop er startet på. Og her bør de to kommuner indgå en "venneaftale", som betyder, at Flextur kan benyttes til ture både i hver kommune og mellem de to kommuner. Udgiften til denne Flextur-ordning skønnes til knap 1 mio. kr./år i Holstebro Kommune og ca kr./år i Lemvig Kommune, hvoraf dog størstedelen i Lemvig er besluttet og der vil her kun blive marginale merudgifter til den eventuelle "venneaftale" med Holstebro. Der er dog stor usikkerhed på disse udgiftsskøn. Især er beregningerne af udgiftsniveauet for den "billige takst" med Flextur usikkert, bl.a. baseret på en nylig indført ordning i Ringkøbing-Skjern Kommune.

10 10 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner 1 Baggrund Holstebro og Lemvig Kommuner ønsker i samarbejde med Midttrafik at vurdere den kollektive trafik i sammenhæng med de kommunale kørsler. Formål Formålet med analysen er at komme med forslag til en mere effektiv betjening af kommunens store landområder, når den kollektive trafik ses i sammenhæng med kommunale kørsler af især ældre borgere, specialklasseelever og kørsel af elever til efterskoler og ungdomsuddannelser. Ligeledes inddrages Flextur som mulig betjening af kommunernes tyndere befolkede områder. Analysen skal generelt belyse, om den kollektive trafik og de væsentligste kommunale kørselsordninger fungerer hensigtsmæssigt og effektivt. Således indeholder analysen to hovedelementer: en analyse af transportbehov og efterspørgsel i kommunerne en analyse af den nuværende kollektive trafik og kommunale kørselsordninger med fokus på, hvor godt det dækker transportbehovene og efterspørgslen. På den baggrund kortlægges, hvilke styrker der skal bygges videre på, og hvilke svagheder der skal fjernes. Det er nedsat en projektgruppe til at gennemføre analysen bestående af: Annette Vognbjerg, Holstebro Kommune Diana Bilsted, Holstebro Kommune Pia Andersen, Lemvig Kommune Gerd Møller Nielsen, Lemvig Kommune Henning Nielsen, Midttrafik Poul Masud, Midttrafik Preben Vilhof, COWI Thomas Pelle Hjorth, COWI. Projektgruppen står for analyserne, ideer, forslag og effektiviseringsmuligheder. Disse er efterfølgende blevet forelagt og drøftet med politikere og embedsmænd fra de to kommuner og Midttrafik.

11 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner 11 2 Transportbehov De to projektkommuner Holstebro og Lemvig, udgør sammen med Struer Kommune, den nordvestlige del af Region Midtjylland, og grænser op til Limfjorden mod nord, mens de mod syd og øst er omgivet af Ringkøbing-Skjern, Herning, Viborg og Skive Kommuner, jf. Figur 2.1. Nord for Limfjorden findes Morsø og Thisted Kommune, der ligger i Region Nordjylland. Holstebro Kommune har indbyggere inden for kommunens knap 800 km 2, svarende til en befolkningstæthed på 72 indbyggere/km 2. Det er en noget højere befolkningstæthed end i Lemvig Kommune, som - med et indbyggertal på indbyggere og et areal på ca. 500 km 2 - har en befolkningstæthed på 43 indbyggere/km 2. Befolkningstætheden i de to kommuner er begge mindre end både landsgennemsnittet og i regionen, som hhv. er 130 og 97 indbyggere/km 2. Region Midtjyllands befolkningstæthed varierer forholdsvist meget fra de befolkningsmæssige tynde områder i Vest- og Midtjylland, til de større bysamfund i den østjyske korridor, med Aarhus som den dominerende hovedby. En oversigt over befolkningstætheden i Region Midtjylland fremgår af Bilag A. Hovedbyer Holstebro er med 60 % af kommunens indbyggere klart det største bysamfund i Holstebro Kommune og udgør sammen med Vinderup, Ulfborg, Vemb og Tvis, som er byer med mere end indbyggere, knap 75 % af kommunens befolkningstal. I de resterende bysamfund i kommunen bor der omkring 10 %, mens der i landdistrikterne bor ca. 15 %. Lemvig er den største by i Lemvig Kommune og udgør sammen med Thyborøn og Harboøre ca. halvdelen af kommunens befolkningstal. Omkring en tredjedel af indbyggerne bor i kommunens landdistrikter, mens resten ca. 15 % er fordelt i de mindre bysamfund. Kommunernes største byer har en særlig status i forhold til at skulle udbyde service til borgerne, og derfor er transportforbindelserne til disse byer vigtige. De største byer har togforbindelser med hinanden - enten direkte eller via skift i Struer og til Lemvigbanen - som sikrer et godt transportalternativ for rejser imellem byerne, mens der er større udfordringer i at tilrettelægge kørsel for projektkommunernes øvrige bysamfund og landdistrikter, jf. Figur 2.1.

12 12 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner Figur 2.1 Oversigt over byer i Holstebro og Lemvig Kommuner med mere end 200 indbyggere, ekskl. Holstebro (se signaturforklaring). Byerne er gradueret i forhold til byernes indbyggertal. (Kilde: Danmarks Statistik 2013 og Krak-kort). Bearbejdet af COWI. Befolkning nu og fremover 2.1 Befolkning Ifølge befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik forventes indbyggertallet i Holstebro Kommune at stige med ca. tre procent frem mod 2040, mens det i Lemvig Kommune vil falde med ca. 11 procent, jf. Tabel 2.1 og Tabel 2.2. Ses der på de forskellige befolkningsgrupper, vil de to kommuner generelt opleve et fald blandt de erhvervsaktive (30-59 år), mest markant for Lemvig Kommune, der vil se en massiv tilbagegang på op mod en tredjedel af arbejdsstyrken i befolkningsgrupperne år og år. Lidt anderledes ser det ud for Holstebro Kommune, som vil få en mindre tilbagegang frem mod 2030 og Ligeledes fås et fald i de yngre befolkningsgrupper i indbyggertallet de næste år, men særligt Lemvig Kommune vil få færre børnefamilier på grund af det markante fald i befolkningsgrupperne år og år. De ældre befolkningsgrupper adskiller sig ved at være de eneste, der oplever en generel og stor stigning i indbyggertallet, særligt for personer over 75 år. Således fordobles befolkningstallet i de to kommuner frem mod 2040 for befolkningsgruppen +75 år.

13 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner 13 De ændrede befolkningstal og sammensætning mellem befolkningsgrupperne kan få betydning for efterspørgslen efter kollektiv trafik, afhængigt af hvor indbyggerne bosætter sig. Tabel 2.1 Oversigt over befolkningsprognose for Holstebro Kommune frem mod (Kilde: Danmarks Statistik 2013). Bearbejdet af COWI Aldersgruppe Indbyggertal aldersfordelt for hhv. år: År X i forhold til år % -4% 1 % år % -4% -7% år % -6% -5% år % -15 % -19 % år % 13 % 8 % 75 år % 73 % 102 % Total % 2 % 3 % Note: Kommunens egen fremskrivningsprognose kan afvige fra Danmarks Statistik. Signaturforklaring: = 0-9 % = % = > 30 % = 0-9 % = < 10 % Tabel 2.2 Oversigt over befolkningsprognose for Lemvig Kommune frem mod (Kilde: Danmarks Statistik 2013). Bearbejdet af COWI Aldersgruppe Indbyggertal aldersfordelt for hhv. år: År X i forhold til år % -27 % -24 % år % -23 % -26 % år % -16 % -16 % år % -29 % -35 % år % 12 % -2% 75 år % 70 % 98 % Total % -9% -11% Note: Kommunens egen fremskrivningsprognose kan afvige fra Danmarks Statistik. Signaturforklaring: = 0-9 % = % = > 30 % = 0-9 % = < 10 % Sammenligning Sammenholdes befolkningsprognoserne for Holstebro og Lemvig Kommuner med befolkningsprognoserne for Region Midtjylland og hele landet, bemærkes det i Bilag B, at udviklingen i indbyggertallet er mere markant i de to projektkommuner, særligt i Lemvig Kommune. Således stiger befolkningstallet i både Region Midtjylland og hele landet som helhed med lavere stigninger i de yngre befolkningsgrup-

14 14 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner per og mindre fald blandt de erhvervsaktive befolkningsgrupper. Der ses dog nogenlunde samme udvikling i de ældre befolkningsgrupper, som både i Region Midtjylland og hele landet vil opleve en markant vækst. Beskæftigede og arbejdspladser 2.2 Erhverv og pendling Holstebro Kommune er den af de to projektkommuner med flest beskæftigede. Således er der ca beskæftigede i Holstebro, mens Lemvig Kommune har ca beskæftigede. De største arbejdspladser (målt på antal ansatte med mere end 500 medarbejdere) er markeret på Figur 2.2. I Holstebro Kommune ligger de største arbejdspladser alle i Holstebro og Tvis, mens de i Lemvig Kommune er mere spredt, dog koncentreret i Lemvig og Thyborøn. Holstebro og Lemvig huser desuden de største kommunale arbejdspladser, såsom Regionshospitalet Holstebro, Jyske Dragonregiment og kommunernes rådhuse. Figur 2.2 Pendling til og fra Holstebro Kommune Oversigt over større arbejdspladser i Holstebro og Lemvig Kommuner. (Kilde: Data fra Holstebro og Lemvig Kommuner, 2012 og Krak-kort som baggrundskort). Bearbejdet af COWI. Der er ca arbejds- og studiepladser i Holstebro Kommune, hvoraf knap kommer udefra, jf. Tabel 2.3 (indpendling). Struer og Herning Kommuner udgør de vigtigste relationer og står for ca. halvdelen af de samlede indpendlere, mens indpendlingen fra Lemvig og Ringkøbing-Skjern Kommuner udgør ca. 20 %. I Bilag C er pendlingen til Holstebro opgjort på takstzoner og her kan vi se, at man-

15 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner 15 ge pendlere kommer fra byerne Struer, Ringkøbing, Skive og Herning samt fra de takstzoner, der grænser op til Holstebro Kommune. I alt borgere i kommunen pendler ud af kommunen, jf. Tabel 2.3 (udpendling). De største relationer er de tre kommuner Herning, Struer og Ringkøbing- Skjern, hvor knap 65 % af pendlerne, der arbejder uden for kommunen, rejser til. Ses der mere specifikt på hvilke områder, der rejses til, jf. Bilag C, kan vi se, at især mange pendler til byerne Struer og Skive samt Herning og Aulum i Herning Kommune. Samtidig udgør Ringkøbing, Lem og Thyborøn vigtige trafikmål, som for de to sidstnævnte takstzoner sandsynligt skyldes Vestas og Cheminova. Tabel 2.3 Overblik over de største ind- og udpendlingsrelationer i Holstebro Kommune, 2008-tal (erhverv og uddannelse). (Kilde: COWI, 2013). Indpendling fra: Pendlere Andel i % Udpendling til: Pendlere Andel i % Struer % Herning % Herning % Struer % Lemvig % Ringkøbing-Skjern % Ringkøbing-Skjern % Lemvig % Skive % Skive % Øvrige kommuner 1) % Øvrige kommuner 1) % Region Nordjylland % Region Nordjylland % Region Syddanmark % Region Syddanmark % Region Sjælland % Region Sjælland % I alt % I alt % Intern pendling i kommunen Total inkl. intern pendling ) Kommuner i Region Midtjylland. Pendling til og fra Lemvig Kommune Lemvig Kommune adskiller sig fra Holstebro Kommune ved at have flere, der pendler ud af end ind i kommunen, jf. Tabel 2.4. Således pendler ca ud af kommunen, hvoraf knap 70 % af udpendlerne rejser til Holstebro, Struer og Ringkøbing-Skjern Kommune. Udpendlingstallene på kommuneniveau underbygges af pendlingsrelationerne opgjort på takstzoneniveau i Bilag C, hvor vi især ser mange pendlere til byerne Holstebro, Struer og Lem. Der er ca indpendlere til de ca arbejds- og studiepladser i Lemvig Kommune, jf. Tabel 2.4 (indpendling). Holstebro og Struer Kommune udgør de vigtigste relationer og står sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune for ca. 70 % af de samlede indpendlerne, og det afspejles også i pendlingsrelationerne i Bilag C.

16 16 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner Tabel 2.4 Overblik over de største ind- og udpendlingsrelationer i Lemvig Kommune, 2008-tal (erhverv og uddannelse). (Kilde: COWI, 2013). Indpendling fra: Pendlere Andel i % Udpendling til: Pendlere Andel i % Holstebro % Holstebro % Struer % Struer % Ringkøbing-Skjern % Ringkøbing-Skjern % Thisted 1) % Herning % Herning 93 4 % Thisted 1) 81 2 % Øvrige kommuner 2) % Øvrige kommuner 2) % Region Nordjylland 3) % Region Nordjylland 3) 95 3 % Region Syddanmark % Region Syddanmark % Region Sjælland 46 2 % Region Sjælland 88 3 % I alt % I alt % Intern pendling i kommunen Total inkl. intern pendling ) Ligger i Region Midtjylland. 2) Kommuner i Region Midtjylland. 3) Ekskl. Thisted Kommune Interne pendlere Den interne pendling er et udtryk for hvor mange borgere, der både har bopæl og arbejds- eller studieplads i en enkelt kommune. I Holstebro Kommune udgøres den af ca indbyggere, mens den i Lemvig Kommune er på ca , jf. Tabel 2.5. I Holstebro Kommune har 87 % bolig-arbejde som formål, mens 13 % er uddannelsessøgende. Nogenlunde samme billede ses i Lemvig Kommune, hvor 83 % rejser mellem bopæl og arbejde og 17 % er uddannelsessøgende. Tabel 2.5 Intern pendling i Holstebro og Lemvig Kommuner. Formål Holstebro Lemvig Interne pendlere Andel i % Interne pendlere Andel i % Bopæl/arbejde % % Uddannelse % % I alt % % Internt i takstzonerne Mellem takstzonerne % % % % Den interne pendling, opgjort på pendlingsrelationer med mere end 30 pendlere i de to kommuner, fremgår af Figur 2.3 og Figur 2.4. Pendling i Holstebro Kommune Pendling i Lemvig Kommune De største pendlerstrømme er primært koncentreret ud fra og omkring Holstebro, særligt inden for Holstebros bygrænse, og mellem Holstebro og de nærmeste bysamfund som bl.a. Tvis, jf. Figur 2.3. Derudover findes der enkelte større pendlingsrelationer mellem Vinderup, Ejsing, Sevel og Bjergby, og mellem Ulfborg, Vemb og Staby. Kommunes største virksomhed, Cheminova, som ligger syd for Thyborøn, afspejler de største pendlingsrelationer i Lemvig Kommune. Således pendler mange mellem

17 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner 17 Harboøre og Thyborøn, og mellem Lemvig, Thyborøn og Harboøre, jf. Figur 2.4. Ligeledes foretages der mange rejser mellem Lemvig og Nørre Nissum. Figur 2.3 Interne pendlingsstrømme i Holstebro Kommune opgjort på takstzoner, 2008-tal (erhverv og uddannelse). Opgørelsen dækker begge retninger mellem takstzonerne i kommunen. (Kilde: COWI, 2012).

18 18 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner Figur 2.4 Interne pendlingsstrømme i Lemvig Kommune opgjort på sogne, 2008-tal (erhverv og uddannelse). Opgørelsen dækker begge retninger mellem takstzonerne i kommunen. (Kilde: COWI, 2012).

19 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner Uddannelse og øvrige relevante institutioner En væsentlig del af passagererne i den kollektive trafik er skoleelever og uddannelsessøgende på vej til eller fra kommunernes uddannelsessteder. Uddannelsespendling vejer generelt tungere i den kollektive trafik end erhvervspendling, da skoleelever eller uddannelsessøgende sjældent har mulighed for at benytte bil og derfor ofte er afhængig af bus eller tog som grundlag for deres mobilitet. Derfor er skoler og relevante uddannelsesinstitutioner i de to projektkommuner optegnet sammen med placeringen af dag- og ældrecentre på Figur 2.5. Figur 2.5 Folkeskoler Oversigt over skoler, uddannelsesinstitutioner og dag- og ældrecentre i Holstebro og Lemvig Kommuner. (Kilde: Data fra Holstebro Kommune og Lemvig Kommune 2013 og Krak-kort som baggrundskort). Bearbejdet af COWI. Det er nødvendigt at tage hensyn til folkeskolernes placering, når den kollektive trafik vurderes. Det skyldes, at de genererer et stort transportbehov, fordi elever, afhængigt af klassetrin, har ret til befordring, hvis de bor langt fra deres skole. Der er 20 folkeskoler i Holstebro Kommune. De største ligger i Holstebro og byerne Vinderup, Ulfborg og Vemb, men også i mange af kommunens mindre byer og lokalsamfund er der skole med eller uden overbygning. I Lemvig Kommune er der otte folkeskoler, hvor de største ligger i Lemvig, Thyborøn, Harboøre og Nørre Nissum, og som i Holstebro Kommune findes der også folkeskoler, med eller uden overbygning, i kommunens mindre lokalsamfund.

20 20 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner Det samlede elevtal i Holstebro og Lemvig Kommuner er hhv. ca og ca , inkl. skolelever fra andre kommuner, jf. Bilag D. 10. klassetrin er i Holstebro placeret på Sct. Jørgens Skole, mens der i Lemvig Kommune er 10. klasse på både Christinelystskolen i Lemvig og Nørre Nissum Skole i Nørre Nissum. Specialskole og specialundervisning Privatskoler Tre af Holstebro Kommunes folkeskoler tilbyder specialundervisning for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Derudover har Holstebro en specialskole, Måbjerg Skole, som er en afdeling under Storåskolen, for elever med autisme spektrum forstyrrelser (særskilt afdeling) og generelle AKT-problematikker, jf. Bilag D. I Lemvig Kommune har tre af kommunens folkeskoler specialundervisning. Derudover har kommunen oprettet et skoletilbud, en såkaldt heltidsskole, under Lemvig Ungdomsskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Elever på fri- og efterskoler har ikke, som elever på de kommunale skoler, ret til befordring. I Lemvig Kommune har det ingen betydning, da rabatruterne og lokalruterne er gratis at benytte. I Holstebro Kommune skal elever på fri- og efterskoler, som de ikke transportberettigede folkeskoleelever, købe årskort eller anden billet. Holstebro Kommune har i alt otte friskoler og fem efterskoler, som primært er koncentreret i Holstebro, og i den sydvestlige del af kommunen nær Ulfborg-området. Lemvig Kommune har fem friskoler og seks efterskoler, som i modsætning til skolerne i Holstebro Kommune, ligger mere spredt, jf. Figur 2.5. Ungdomsskoler Ungdomsskolen i Holstebro og Lemvig Kommuner er et tilbud til børn og unge fra 7. klasse til og med de fylder 18 år. Ungdomsskolen i Holstebro Kommune har tre afdelinger placeret i Holstebro, Vinderup og Ulfborg-Vemb, mens ungdomsskolen i Lemvig Kommune er placeret i Lemvig. Derudover samarbejder ungdomsskolen i Lemvig med Thyborøn Ungdomsgård, Harboøre Ungdomsklub og Lemvig Ungdomsgård, hvor der hver måned udbydes deltagelse i et fællesarrangement. Undervisningen foregår i begge kommuner normalt om eftermiddagen eller om aftenen samt i weekender. Kommunerne kan tilbyde kørsel til ungdomsskolerne, men det er ikke lovpligtigt. Ungdoms-, erhvervsog videregående uddannelser Holstebro er en stor uddannelsesby med stort udbud af grunduddannelser og videregående uddannelser. Flere af uddannelserne er placeret i et campusområde i den nordlige del af byen. I Lemvig Kommune er ungdoms-, erhvervs- og videregående uddannelser placeret i Lemvig, Thyborøn og Nørre Nissum. Særligt ungdomsuddannelserne medfører et stort transportbehov, såvel internt i kommunen som på tværs af kommunegrænserne. Cirka gymnasieelever bor i Holstebro, men kommunen har i alt ca gymnasieelever, så der er en tilgang af elever fra andre kommuner på ca. 300, jf. Bilag D. Omvendt er det i Lemvig Kommune, hvor flere gymnasielever benytter uddannelsestilbud i andre kommuner, særligt inden for de erhvervsgymnasiale uddannelser. Samme tendenser ses for studerende på de øvrige uddannelsesretninger. Holstebro Kommune har i alt ca studerende på erhvervs- og videregående uddannelser, mens Lemvig Kommune har ca. 550.

21 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner 21 Andre trafikskabende institutioner Udover bopæl, arbejdspladser og uddannelsessteder er der en række øvrige institutioner, der genererer et væsentligt transportbehov. Det gælder i særlig grad seniorfunktioner, såsom pleje- og dagcentre samt lægehuse og sygehuse. Dag- og ældrecentre i de to projektkommuner fremgår af Figur 2.5. Dag- og ældrecentre er med få undtagelser placeret i kommunernes større byer. Udover læger i Holstebro og Lemvig Kommuner, kan visiterede pensionister få kørsel til lægehuse i nabokommunerne. Transportbehovet hertil er ofte stort.

22 22 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner Hovednet 3 Den åbne kollektive trafik Den kollektive trafiks hovednet i Holstebro og Lemvig Kommuners landområder varetages af banestrækningerne Skjern-Holstebro-Struer, Herning-Holstebro-Struer, Viborg-Skive-Struer og Lemvigbanen, og 10 regionale busruter, seks lokale busruter samt to teletaxaer (kun i Lemvig Kommune), jf. Figur 3.1. Regionalruterne er centreret omkring Holstebro og herfra er der forbindelse til Lemvig, Skive og Struer. De områder, som ikke betjenes af regionale ruter og/eller af banestrækningerne, dækkes af lokalruterne. Supplerende betjening Som supplement i de landområder, der ikke betjenes af hovednettet, kører rabatruter, hvis kørsel er tilpasset skolernes ringetider. Rabatruterne er åbne skolebusruter, og det betyder, at alle borgerne kan køre med. Ruterne er på Figur 3.1 vist med svage grå streger.

23 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner 23 Figur 3.1 Oversigt over busnettet i Holstebro og Lemvig Kommuner. (Kilde: Data fra Midttrafik, Holstebro og Lemvig Kommuner 2013 og Krak-kort som baggrundskort). Bearbejdet af COWI. Regionalruterne 3.1 Regionalkørsel Regionalruterne dækker et relativt begrænset område i begge kommuner, jf. Figur 3.1. I Holstebro Kommune danner de en stjernestruktur med udgangspunkt i Holstebro og herfra er der videre forbindelse til Lemvig via de to regionale ruter 24 og 23/33, hvor sidstnævnte kører via Struer. Fra Holstebro er der forbindelse til Skive med rute 72 via Sevel, og ruterne 28 og 928 forbinder Holstebro med Viborg via bl.a. Haderup. Ruterne 12 og 21 forbinder Holstebro med hhv. Herning via Aulum og Vildbjerg, mens relationen Holstebro- Skjern varetages af rute 26 via Spjald. Rute 29 er den eneste busrute til Karup Lufthavn fra Holstebro, og kører via Feldborg. Regionalruterne kører med få undtagelser primært med timedrift eller totimersdrift i myldretiden og i dagtimerne. Ruterne 21, 29 og X-bussen 928 adskiller sig ved at have meget begrænset kørsel på hverdage med 1-4 daglige afgange. Aftenkørslen er generelt begrænset, men ruterne 24, 28 og 72 kører hver anden time om aftenen. Ruterne 12, 21, 29 (og til dels 928) kører ikke i weekenden, mens de øvrige ruter kører med ca. 3-6 afgange på lørdage og søndage.

24 24 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner Togbetjening Udover de regionale busruter er der togbetjening på tværs af kommunerne med DSB/ARRIVA-banestrækninger i Holstebro Kommune og lokalbanen Lemvigbanen i Lemvig Kommune. Banestrækningerne udgør en vigtig del af den samlede betjening med kollektiv trafik i kommunerne. Skjern-Holstebro- Struer Herning-Holstebro- Struer Viborg-Skive-Struer Lemvigbanen Passagerer kan fra Holstebro komme med regionaltoget til Ringkøbing og Skjern og videre mod Esbjerg. I Holstebro Kommune stopper toget foruden i Holstebro, i Ulfborg, Vemb og Bur. Regionaltoget kører med timedrift hele dagen og hver anden time om aftenen. Der er ca. 10 afgange på lørdage og søndage. Regionaltoget standser kun på Holstebro st. og er derfor mindre relevant for passagerer i landområderne, men linjen giver god forbindelse til resten af landet, bl.a. til Fredericia, Odense og København. Der er halvtimesdrift på linjen på hverdagene og ca. timedrift i weekenden. Dette tog stopper kun på Vinderup st. i Holstebro Kommune, men giver borgere i Holstebro gode forbindelse til den nordlige del af Region Midtjylland via skift med tog i Struer. Regionaltoget har timedrift hele døgnet på hverdage og i weekenden. I modsætning til DSB/ARRIVA-banestrækninger har Lemvigbanen mange stationer, og udgør derfor en relativt stor del af betjeningen med kollektiv trafik i Lemvigs landområder. Mellem Vemb og Lemvig stopper toget på de syv stationer: Amstrup, Bækmarksbro, Sinkbæk, Fåre, Ramme, Bonnet og Armose, mens toget mellem Lemvig og Thyborøn stopper på de 10 stationer: Balleby, Klinkby, Nejrup, Strande, Victoria Street Station, Vrist, Harboøre, Rønland, Sprogøvej og Thyborøn Kirke. Lemvigbanen kører med timedrift hele dagen Thyborøn-Lemvig-Vemb og hver anden time om aftenen, men mere begrænset kørsel i weekenden med 5-6 afgange. Lokalruterne 3.2 Lokalkørsel Lokalruterne betjener en del af de områder i kommunerne, hvor regionalruterne ikke kører, jf. Figur 3.1. Betjeningen består i Holstebro Kommune af de tre ruter 260, 270 og 283. Lokalrute 260 forbinder Holstebro og Vinderup via Borbjerg og kører kun med enkelte daglige afgange, primært tilpasset skoleringetiderne. Rute 283 kører som rute 260 også i den østlige del af Holstebro Kommune og forbinder Hvam Mejeriby, Borbjerg, Skave og Hogager med totimersdrift i dagtimerne. Den vestlige del af kommunen dækkes af lokalrute 270 og forbinder Thorsminde og Ulfborg med Holstebro. Lokalrute 270 har flere afgange end de to andre ruter med timedrift i myldretiden og dagtimerne samt totimersdrift efter kl. 18. Betjeningen i Lemvig Kommune består af de tre lokalruter 480, 489 og 491. Rute 489 kører parallelt med Lemvigbanen mellem Lemvig og Thyborøn og kører derfor kun med få afgange dagligt. Lokalruterne 480 og 491 forbinder den sydlige og centrale del af kommunen ved Bøvling/Røde Mølle med Lemvig via hhv. Lomborg og Fjaltring. Begge ruter kører hver anden time i dagtimerne.

25 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner 25 Takster Åbne rabatruter Taksterne på lokalruterne i de to projektkommunerne er forskellige, for hvor lokalruterne i Holstebro følger Midttrafiks takster, og transportberettigede elever får udleveret skolekort, er al kørsel med lokalruterne i Lemvig gratis. Holstebro Kommunes institutioner og skoler har dog en særaftale, der sikrer, at de kan køre gratis. Regionalruter og tog følger Midttrafiks/DSB's takster. De åbne skolebusser dækker bl.a. de områder, som hverken er betjent med tog, regional- eller lokalruter. Skolebussernes primære formål er at køre skoleelever til og fra skole, men da de er åbne for alle, kan andre passagergrupper ligeledes benytte dem. Holstebro Kommune har 20 rabatruter, mens Lemvig Kommune har 11 rabatruter. Rabatruterne kører efter skolernes ringetider (men der skeles også til friskolers og ungdoms- og erhvervsuddannelsernes ringetider), og derfor kører de typisk med én afgang om morgenen og to til tre afgange om eftermiddagen. De åbne rabatruter er planlagt efter de transportberettigede elever, hvor afstandskriterierne er: kl.: 2,5 km kl.: 6,0 km kl.: 7,0 km 10. kl.: 9,0 km. Skolelever med kortere afstand til folkeskoler kan også være transportberettigede, hvis de veje, som befærdes af eleverne, er klassificeret som trafikfarlige. De åbne rabatruter er gratis i Lemvig Kommune. Teletaxa Lemvig Kommune har en teletaxa-ordning, som erstatning for kørslen med lokalruterne 480 og 491 på de tidspunkter, hvor busserne ikke kører. Teletaxaerne kører kun, såfremt der er bestilt kørsel, og kørslen skal bestilles senest to timer før ønsket afhentning mellem kl (den angivne tid i køreplanen kan forskydes fra -15 min. til +45 min.). I selve Lemvig betjenes konkrete stoppesteder, og altså ikke specifikke adresser, og ligeledes kan teletaxaen ikke benyttes til transport internt i byer. Teletaxa 491 kører på lørdage i tidsrummene kl , kl , kl og kl , og betjener områderne Lemvig-Ramme-Vandborg-Ferring-Bøvling. Teletaxa 495 har to daglige ture på alle hverdage i områderne Lemvig-Fabjerg med faste afgangs- og ankomsttidspunkter på Lemvig st. og Fabjerg. Teletaxaerne er gratis som de øvrige lokalruter i kommunen. Bybustaxa Som erstatning for at bybusserne i Holstebro ikke kører om aftenen, tilbyder Holstebro Kommune kørsel med bybustaxa indenfor Holstebros bygrænse. Bybustaxaen kører mellem kl. 17:45-23:45, og taxaen kan bestilles fra kl. 16. Den kører mellem centrum og tre forskellige områder i byen, fra adresse (ved vejkant) og til faste bybustaxa-stoppesteder i bymidten.

26 26 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner Flextur Midttrafik har, i lighed med andre trafikselskaber, en lovpligtig ordning med kørsel af handicappede til fritidsformål. Denne ordning omfatter i mange kommuner nu også en række andre individuelle kørselsordninger som siddende patientbefordring til sygehuse, kørsel til læge og speciallæge for kommunerne, kørsel med specialklasseelever og lignende. Derfor har Midttrafik en række taxier og minibusser "i sving" og tilbyder derfor kommunerne en "dør til dør"-ordning (Flextur) med almindelige borgere mellem vilkårlige steder primært inden for kommunen, men med mulighed for at køre ud af kommunen til en højere takst. Borgerne betaler for hele eller dele af kørslen, afhængigt af om pågældende kommune ønsker at støtte ordningen. Ordningen kaldes Flextur (tidligere Midttur). Passagererne kan køre sammen med andre og derved fås lidt omvejskørsel (men der betales kun for den direkte kørsel). Kørslen bestilles mindst to timer før ønsket kørselstidspunkt hos Midttrafik kl Kørslen kan foregå alle årets dage (undtagen den 24. december og den 31. december) kl (og tidlige ture kl skal bestilles dagen før). Afhentning kan variere fra 15 min. før til 45 min. efter det ønskede afhentningstidspunkt, men passagererne får altid oplyst et ca. klokkeslæt for afhentning, når de bestiller (kan variere fra 5 min. før til 20 min. efter det opgivne tidspunkt). Taksterne (pr. 1. juli 2012) kan være tre forskellige, afhængig af kommunens medfinansiering: 14 kr./km - minimum 70 kr./tur (ingen kommunal medfinansiering) 7 kr./km - minimum 35 kr./tur (ca. 50 % kommunal medfinansiering) 4 kr./km - minimum 30 kr./tur (ca. 75 % kommunal medfinansiering). Holstebro Kommune anvender 14 kr./km - minimum 70 kr., mens Lemvig Kommunes Teknik- og Miljøudvalg netop har valgt at sætte taksten ned pr. 1. april, så passagerer betaler den "mindste takst", dvs. 4 kr./km - minimum 30 kr./tur (der er ingen tilskud til kørsel internt i Lemvig by). Det skal bemærkes, at passagererne altid betaler den høje takst for hele turen, hvis kommunegrænsen krydses. I øvrigt gælder taksterne ikke til skift med anden kollektiv trafik. Taksterne afregnes kontant hos chaufføren ved turens start. Hvis man er flere personer med samme start- og slutpunkt, betaler de andre personer 75 % af taksten. Regional- og lokalruterne og Lemvigbanen 3.3 Passagertal Passagertallet på regional- og lokalruterne fremgår af Tabel 3.1. De regionale ruter udgør 65 % af det samlede passagertal, mens lokaleruterne i hhv. Holstebro, Lemvig og Lemvigbanen står for 9 %, 13 % og 13 % af de samlede påstigere. Af de regionale ruter benytter flest passagerer ruterne 23/33, 24, 26, 28 og 72 med et påstigertal forholdsvist jævnt fordelt, mens ruterne 21 og 928 kun udgør en me-

27 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner 27 I Holstebro og Lemvig Kommuner benytter flest passagerer lokalruterne 270, 480 og 491, som hænger sammen med de forholdsvise flere køreplanstimer/år. Tabel 3.1 Ruternes benyttelse pr. hverdag (estimat) samt total-tal for påstigere i (Kilde: Midttrafik, 2012). Bearbejdet af COWI. Rute Regionale ruter: Påstigere get lille del af rejsende med regionalruterne, som afspejler sig i antallet af afgange/dag. Køreplanstimer Hverdag 2011 Andel/type Andel samlet ) % 5 % ) % 2 % / ) % 15 % ) % 8 % ) % 9 % ) % 9 % ) % 5 % ) % 8 % ) % 0 % I alt ) % 65 % Lokale Holstebro: ) % 1 % ) % 6 % ) % 1 % I alt 395 1) % 9 % Lokale Lemvig: ) % 4 % ) % 1 % ) % 8 % I alt 602 1) % 13 % Lemvigbanen: % 13 % ) Estimeret passagertal ud fra det totale påstigertal for 2011 ved at dividere med 300. Lemvigbanen særskilt Antallet af passagerer på Lemvigbanen opgjort på stationsniveau fremgår af Tabel 3.2. Lemvig st. er banestrækningens klare midtpunkt med mange på- og afstigere, som udgør ca. 40 % af alle passagerer, men også Thyborøn Havn, Harboøre st. og Vemb st. er vigtige knudepunkter, og står således for ca. 1/3 af alle rejsende. Det skal dog nævnes, at Vemb st. i denne sammenhæng kun er halvt så meget benyttet som stationerne i Thyborøn og Harboøre, og dermed tyder det på, at Vemb st. ikke bliver brugt så ofte til skift mellem regionaltog Skjern-Holstebro-Struer og Lemvigbanen. Banen bliver altså hovedsageligt brugt til transport internt i Lemvig Kommune, særligt mellem Lemvig og Thyborøn, hvor ca. 2/3 rejser imellem.

28 28 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner Tabel 3.2 Passagertal opgjort på en gennemsnitlig hverdag (uge 34 i 2012) på Lemvigbanen. (Kilde: Vesttælling 2011, 2013). Bearbejdet af COWI. Lemvigbanen Vemb - Lemvig Lemvig - Vemb Påstigere Afstigere Påstigere Afstigere Vemb Amstrup Bækmarksbro Sinkbæk Fåre Ramme Bonnet Armose Lemvig I alt Lemvigbanen Lemvig - Thyborøn Havn Thyborøn Havn - Lemvig Påstigere Afstigere Påstigere Afstigere Lemvig Balleby Klinkby Nejrup Strande Victoria Street Station Vrist Harboøre Rønland Sprogøvej Thyborøn Kirke Thyborøn Havn I alt Banestrækningerne Passagertallene på de tre banestrækninger Herning-Holstebro-Struer, Skjern-Holstebro-Struer, Viborg-Skive-Struer opgjort pr. hverdag fremgår af Tabel 3.3- Tabel 3.5. Der er flest passagerer, der stiger på toget til Herning og færrest der stiger på toget til Viborg. I Holstebro Kommune er Holstebro st. naturligt meget benyttet. Der er relative få passagerer på Bur st. og til dels på Vinderup st., jf. Tabel 3.4. Tabel 3.3 Passagertal opgjort pr. hverdag på Herning-Holstebro-Struer, 2011-tal. (Kilde: Vesttælling 2011, 2013). Bearbejdet af COWI. Herning-Holstebro-Struer Mod Herning Mod Struer Påstigere Afstigere Påstigere Afstigere Struer-Hjerm Holstebro Aulum-Vildbjerg-Herning I alt

29 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner 29 Tabel 3.4 Passagertal opgjort pr. hverdag på Skjern-Holstebro-Struer, 2011-tal. (Kilde: Vesttælling 2011, 2013). Bearbejdet af COWI. Skjern-Holstebro-Struer Mod Skjern Mod Struer Påstigere Afstigere Påstigere Afstigere Struer-Hjerm Holstebro Bur Vemb Ulfborg Tim-Hee-Ringkøbing Lem-Skjern I alt Tabel 3.5 Passagertal opgjort pr. hverdag på Viborg-Skive-Struer, 2011-tal. (Kilde: Vesttælling 2011, 2013). Bearbejdet af COWI. Viborg-Skive-Struer Mod Struer Mod Viborg Påstigere Afstigere Påstigere Afstigere Viborg-Stoholm Højslev-Skive Vinderup Struer I alt Økonomi Holstebro og Lemvigs Kommuner samlede udgifter til kollektiv trafik fremgår af Tabel 3.6 og Tabel 3.7. I henhold til lovgivningen om kollektiv trafik dækker: kommunen underskuddet på de lokale ruter regionen underskuddet på de regionale ruter, herunder lokalbaner staten underskuddet til DSB's og ARRIVA's jernbaner. Holstebro Holstebro Kommunes samlede udgifter til kollektiv trafik er ca. 26 mio. kr. (inkl. administrationsbidrag), svarende til et gennemsnitligt tilskud på 462 kr./indbygger og 557 kr./køreplanstime. Ses der bort fra bybuskørslen, betaler Holstebro Kommune knap 17,9 mio. kr. for lokal- og skolebuskørslen, svarende til et gennemsnitligt tilskud på 674 kr./køreplanstime. Tilskuddet i kommunen er fordelt med 27 % på bybuskørslen og med hhv. 21 % og 43 % på lokal- og rabatruterne samt 8 % på øvrige udgifter (der især indeholder administration til Midttrafik). Samlet set er selvfinansieringen (indtægter i forhold til udgifter) for den kollektive trafik i kommunen på 25 %, mens den er 14 % for lokal- og rabatruterne alene. Vurderes tilskuddet ud fra antal køreplanstimer, betales:

30 30 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner 349 kr./køreplanstime for bybusserne 508 kr./køreplanstime for lokalruterne 260, 270 og kr./køreplanstime for rabatruterne. Lemvig Lemvig Kommunes udgifter til kollektiv trafik er på ca. 9,3 mio. kr. (inkl. administrationsbidrag), svarende til et gennemsnitligt tilskud på 433 kr./indbygger og 712 kr./køreplanstime (inkl. betaling til Lemvigbanen). Tilskuddet i kommunen er fordelt med 30 % på lokalruterne, 60 % på skolekørslen og 10 % på øvrige udgifter (der bl.a. indeholder tilskud til Lemvigbanen og administration til Midttrafik). Vurderes tilskuddet ud fra antal køreplanstimer, betales: 489 kr./køreplanstime for lokalruterne 480, 489 og kr./køreplanstime for rabatruterne.

31 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner 31 Tabel 3.6 Udgifter til kollektiv trafik i Holstebro Kommune i (Kilde: Midttrafik, 2012). Bearbejdet af COWI. Rute Bybusser: Køreplanstimer 2012 Påstigere i 2011 (1.000) Påstigere pr. time Omkostning 2012 (1.000 kr.) Indtægter 2012 (1.000 kr.) Selvfinansieringsgrad Kommunalt tilskud (1.000 kr.) I alt % Lokale buslinjer Holstebro: % % ) Øvrig driftsudgift 1) % 580 I alt % Skolebuskørsel: % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % 386 Dublering Skolekort 2) Hypercard 3) I alt % Anden driftsudgift: I alt Adm. bidrag samlet ) ) Samlet udgifter % Samlet udgifter ekskl. bybuskørsel % Note: Der findes ingen tællinger for rabatruterne i Holstebro. Der mangler andel for skolekorts-/hypercard-andel på lokalruterne. 1) Ekstra kørsel ml. Holstebro rutebilsstation og uddannelsesstederne på Døesvej, og medfinansiering af regionalruterne 28 (1 %) og 29 (20 %). 2) Midttrafik skønner 90 % anvendes på lokalruterne. 3) Midttrafik skønner 10 % anvendes på lokalruterne. 4) Kendes ikke. 5) Administrationsgebyr i 2011.

32 32 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner Tabel 3.7 Udgifter til kollektiv trafik i Lemvig Kommune i (Kilde: Midttrafik, 2012). Bearbejdet af COWI. Rute Lokalruter: Køreplanstimer 2012 Påstigere i 2011 (1.000) Påstigere/ time Omkostning 2012 (1.000 kr.) Indtægter 2012 (1.000 kr.) Selvfinansieringsgrad Kommunalt tilskud (1.000 kr.) I alt Rabatruter (ny udbudt kørsel): ) I alt Telekørsel - Befordring af elever til Lemvigbanen 3) 3) ) 400 Anden driftsudgift Adm. bidrag samlet 458 4) 458 4) Samlet udgifter Note: Opregnede tal for rabatruter med udgangspunkt i passagertælling i uge 40/ ) I dag nedlagt. 2) Betaling til Midtjyske Jernbaner til at befordre skolelever på ruterne Bækmarksbro-Lemvig og Thyborøn-Lemvig i skoleåret 2012/ ) 306 ture årligt, svarende til en pris/tur på 134 kr. 4) Administrationsgebyr i Midttrafik I 2011 anvendte ca. 1,05 mio. passagerer de regionale ruter (inkl. Lemvigbanen), som bl.a. har kørsel i de to projektkommuner, jf. Tabel 3.8. Selvfinansieringsgraden er samlet set for alle regionalruterne og Lemvigbanen 30 %, men særskilt er selvfinansieringen noget højere på busruterne. De samlede udgifter for regionen er på knap 29 mio. kr. (inkl. Lemvigbanen), og det svarer til et gennemsnitligt tilskud på ca. 542 kr./køreplanstime og ca. 27 kr./påstiger. Tilskuddet pr. køreplanstime og påstiger er: 338 kr./køreplanstime og 18 kr./påstiger for de regionale busruter kr./køreplanstime og 72 kr./påstiger for Lemvigbanen.

33 Analyse af kollektiv trafik og kommunale kørselsordninger i Holstebro og Lemvig Kommuner 33 Tabel 3.8 Midttrafiks udgifter til kollektiv trafik på de regionale ruter i 2012 ekskl. administrationsgebyr. (Kilde: Midttrafik, 2012). Bearbejdet af COWI. Rute Køreplanstimer 2012 Påstigere i 2011 (1.000) Påstigere/ time Omkostning 2012 (1.000 kr.) Indtægter 2012 (1.000 kr.) Selvfinansieringsgrad Regionalt tilskud (1.000 kr.) % % / % % % % % % % 418 I alt % Lemvigbanen ) % Samlet udgifter % ) 2011-tal. Dækning med kollektiv trafik 3.5 Vurdering af betjeningen Det nuværende kollektive trafiknet giver en fornuftig dækning af kommunerne som helhed. Alle byer (over 200 indbyggere), på nær Ejsing og Handbjerg i Holstebro Kommune dækkes af regional- og lokalruterne, jf. Figur 3.2, og byerne Ulfborg, Vinderup og Holstebro i Holstebro Kommune har både tog- og busforbindelser med enten regional- og/eller lokalruter - desuden betjenes Vemb og Bur af rabatruter. I Lemvig har byerne Bækmarksbro, Ramme, Bonnet, Klinkby, Harboøre, Thyborøn og Lemvig både tog- og busforbindelser. De mindre bysamfund (mindre end 200 indbyggere) inkl. Ejsing og Handbjerg dækkes af åbne rabatruter, ligesom Lemvig Kommune er tilsluttet Flextur med kommunalt tilskud som er et typisk tilbud til borgere i landområderne, hvor passagerer kan blive hentet på en specifik adresse og på tidspunkter, der passer den enkelte passager. Korrespondancer mellem tog og bus og mellem bus og bus er vigtige i begge kommuner, særligt for landområderne, hvor der ikke altid er direkte forbindelse mellem byer. Korrespondancer vurderes senere i afsnittet.