Nyhedsbrev for medlemshververe nr. 3 Oktober 2005

Transkript

1 agitator Nyhedsbrev for medlemshververe nr. 3 Oktober 2005 Indhold En mere synlig fagbevægelse Sommeren igennem har Projekt Synlighed kørt rundt i landet for at fortælle unge om fagbevægelsen. Modtagelsen har været positiv, og projektet fortsætter nu på landets folkeskoler. side 2 Mindre snak mere handling I 2 gange 14 dage i 2004 satte PMF forbundskontoret på vågeblus, for at de ansatte i stedet kunne bruge arbejdstiden på at besøge arbejdspladser over hele landet. Erfaringerne fra projektet var positive, og blandt andet lykkedes det at skaffe ca. 600 nye medlemmer. side 3 Agitation virker At hverve nye medlemmer til fagbevægelsen handler om at være til stede på arbejdspladserne og i lokalsamfundet. Det er den filosofi, som 3F Frederiksborg arbejder efter, og det har i efterhånden mange år givet gode resultater. side 4 Det handler om faglighed Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund lægger i sin medlemshvervning og medlemspleje meget vægt på aktiviteter, der hjælper medlemmerne til at blive bedre rent fagligt. Det er blandt andet sket gennem uddannelse af en gruppe såkaldte Spydspidser. side 5 Pas på de frivillige Årets Jobpatrulje er slut, og specielt i København steg aktivitetsniveauet væsentligt sammenlignet med tidligere år. Men større aktivitet kræver også mere af de frivillige, så vi skal passe på, at vi ikke kommer til at drive rovdrift på dem. side 6 En ny måde at arbejde på Det tværfaglige medlemsorganiseringsarbejde i LO-regi vil i fremtiden blive arrangeret på en anden måde end i dag. Forbundene vil blive inddraget mere direkte i afholdelsen af møder og aktiviteter, og der vil blive lagt mere vægt på vidensdeling mellem bredere grupper i forbundene. side 7

2 2 agitator Oktober 2005 En mere synlig fagbevægelse Når de unge ikke vil komme til fagbevægelsen, må fagbevægelsen komme til de unge. Det er filosofien bag Projekt Synlighed. Hvis fagforeningskontorerne rundt om i landet har oplevet ekstra mange henvendelser i løbet af denne sommer sammenlignet med normalt, er det næppe noget tilfælde. Forklaringen skal findes i en 20 meter lang, rød bus, der siden juni har kørt de danske landeveje tynde. Bussen er blikfanget i Projekt Synlighed, der er et tværfagligt initiativ med det formål at oplyse danskerne og især de unge om, hvad fagbevægelsen kan tilbyde i dag. Peter Rasmussen, der har været koordinator på projektet for LO, er ikke i tvivl om succesen: Vi har igennem sommeren været i kontakt med flere tusinde personer. Og med kontakt mener jeg ikke bare, at vi har delt materialer ud til dem. En grundlæggende idé i projektet er, at vi vil i dialog med både nuværende og kommende medlemmer, så vi har brugt rigtig meget tid på at tale med folk om deres oplevelser på arbejdsmarkedet, og om hvordan fagbevægelsen kan hjælpe netop dem. Som nævnt er det især de unge mellem 14 og 25 år, der har været målgruppen for projektet, og det har også afspejlet sig i turné-planen. Bussen har nemlig besøgt en lang række festivaler og lignende, hvor man på forhånd vidste, at mange unge ville samles. Peter Rasmussen fremhæver således Haze-festivalen ved Thyborøn og Nibe-festivalen som nogle af sommerens største succeser. Men det er også blevet til besøg på torvedage rundt om i landets byer og på kræmmermarkeder med videre, hvor det i højere grad er forældrene til de unge, som man støder ind i. Men det har bestemt ikke gjort noget, pointerer Peter Rasmussen. Det er de unge, vi først og fremmest vil i dialog med. Men når vi snakker med deres forældre om de ting, man f.eks. skal være opmærksom på i forbindelse med et fritidsjob, har det også en positiv effekt på de unges opfattelse af fagbevægelsen. I det hele taget har det været de positive tilbagemeldinger, der har været i centrum. Det er meget, meget få, der har en egentlig negativ opfattelse af fagbevægelsen, forklarer Peter Rasmussen. Men der er en stor forskel i viden om fagbevægelsen blandt de unge. F.eks. kan vi mærke en tydelig forskel på, om de har et fritidsjob eller ej. Men når de får at vide, hvad fagbevægelsen arbejder med, og på hvilke områder den kan hjælpe dem, er langt de fleste positive og kan sagtens se, hvorfor det er vigtigt at være medlem. At nogle så stadig vælger medlemskabet fra af økonomiske årsager, er en anden sag, men det er meget sjældent, at det sker, fordi de unge grundlæggende er uenige med vores idé. Efter at have været rundt i landet på festivaler og lignende i løbet af sommeren, er Projekt Synlighed nu rykket ind i landets folkeskoler. Frem til starten af december bruges ressourcerne på at besøge 8., 9. og 10. klasser over hele landet og fortælle om, hvad fagbevægelsen arbejder med i dag. Besøgene bliver bestilt af skolerne, så man er sikker på at være velkommen, når man dukker op. Og efterspørgslen har været langt større end forventet. Allerede på nuværende tidspunkt har vi fået flere henvendelser, end vi kan nå rundt til, beretter Peter Rasmussen. Der er rigtig mange skoler, der gerne vil

3 agitator Oktober give deres elever et indtryk af, hvad fagbevægelsen er for en størrelse, og hvad det er for en hjælp, vi kan tilbyde især i forbindelse med fritidsjob. Alt i alt viser de seneste måneders erfaringer, at der er behov for projekter, der giver fagbevægelsen øget synlighed. De unge er generelt meget positive overfor fagbevægelsen især når de møder os og hører, hvad det egentlig er, vi laver, konkluderer Peter Rasmussen. Men hvis de skal blive medlem, kræver det, at de får tilbuddet om medlemskab. De kommer ikke af sig. Derfor handler Projekt Synlighed om, at vi kommer til dem i stedet for at vente på, at de kommer til os. Mindre snak mere handling Lad os lukke forbundshuset og i stedet tage rundt og besøge arbejdspladser i en måned. Det var lidt forenklet sagt filosofien bag et nye initiativ, som PMF satte i værk i Vi er enormt gode til at snakke om medlemshvervning i fagbevægelsen. Men det er ikke altid, at den megen snak fører til handling og så kommer der ikke noget ud af det. Sådan lyder noget af forklaringen fra Ole Zander, når man spørger ham om, hvorfor PMF i 2004 i 2 gange 14 dage lukkede det meste af forbundskontoret og de lokale afdelinger ned for at tage på rundtur til de arbejdspladser, hvor forbundets medlemmer har deres daglige gang. Forklaringerne er selvfølgelig flere og mere komplicerede. Men meget af drivkraften lå i følelsen af, at nu må vi gøre noget i stedet for kun at snakke. Vi synes selv, at vi har forsøgt mange ting i PMF igennem de senere år for at få flere medlemmer, uddyber Ole Zander. Men alligevel har vi oplevet et fortsat fald i antallet. På den baggrund nåede vi frem til en beslutning om, at medlemshvervning ikke kun er noget, som er den enkelte afdelings ansvar. Alle i organisationen skal inddrages i opgaven, hvis den skal lykkes. Og som et konkret resultat af den overvejelse besluttede vi at sende så mange medarbejdere som muligt fra både forbunds- og afdelingskontorer ud på arbejdspladserne i to 14-dages perioder i foråret og efteråret Når man i PMF valgte at koncentrere indsatsen i to perioder, var det ikke noget tilfælde. Man ønskede at skabe maksimal synlighed og opmærksomhed i hele organisationen, og man ønskede at sende et klart signal om, at netop denne opgave havde højeste prioritet. Konkret var det afdelingerne, der stod for den praktiske planlægning af ugerne, forklarer Ole Zander. Det var dem, der besluttede, hvilke arbejdspladser der skulle besøges. Og det var også dem, der anmodede om at få folk fra forbundet stillet til rådighed for besøgene. Alt i alt nåede vi rundt til ca af de ca arbejdspladser, vi har på vores område, så selv om det blev til mange besøg, er der altså mange flere, som vi kunne have besøgt. Ole Zander er ikke i tvivl om, at resultatet af besøgene har været positivt. Medlemmerne har oplevet, at deres fagforening ikke bare sidder bag skrivebordene og venter på, at de skal komme. Og samtidig er mange af dem, der hidtil har

4 4 agitator Oktober 2005 stået uden for fagforeningen, kommet ind i varmen. Konkret gav besøgene ca. 600 nye medlemmer, hvilket vi er meget tilfredse med, uddyber Ole Zander. Samtidig viste de os, at der er større problemer med at få overholdt overenskomsten, end vi havde regnet med. Vi brugte nemlig lejligheden til at tjekke medarbejdernes lønsedler, når vi kom ud på arbejdspladserne, og her viste det sig, at der var fejl på mere end hver tredje arbejdsplads. Konkret fik vi hundreder af sager med hjem, hvor vores medlemmer har fået for lidt i løn, pension eller andet. Så vores erfaringer viser tydeligt, at selv om man arbejder på det offentlige område, er det nødvendigt at være oppe på mærkerne for at sikre, at overenskomsten bliver overholdt. Besøgene var altså en positiv oplevelse for mange medlemmer, der efterfølgende oplevede, at lønningsposen blev lidt tungere. Men også fra de medarbejdere, der kom rundt på arbejdspladserne, var tilbagemeldingerne positive. Det er klart, at mange har nogle barrierer, de skal overvinde, når de for første gang skal lave opsøgende arbejde på en arbejdsplads, fortæller Ole Zander. De fleste af os har en blufærdighed, som gør det svært at holde de helt store salgstaler. Men når først man har prøvet det og har fundet ud af, at det handler om dialog, og at medlemmerne faktisk er glade for den hjælp, de kan få fra deres fagforening, så bliver det hurtigt til en positiv oplevelse. PMF s forbundsuger i 2004 var derfor en succes på flere områder, og i øjeblikket overvejer man på den baggrund, hvordan man kan fortsætte og udvikle initiativet efter fusionen med FOA. Agitation virker Medlemsorganisering er ikke noget, som vi kan nøjes med at tale om ved festlige lejligheder. Det er nødt til at være en integreret del af det daglige arbejde i de lokale fagforeninger, hvis det skal rykke noget. Det er det lange seje træk, der for alvor giver resultater i forhold til at hverve medlemmer. Men netop succeserne og den daglige indsats med besøg efter besøg på arbejdspladserne og samtale efter samtale med både nuværende og forhåbentlig kommende medlemmer er ofte usynlig og bliver derfor let glemt, når fagbevægelsen diskuterer, hvad der virker. I 3F Frederiksborg er man imidlertid ikke i tvivl om, at den daglige og fortsatte agitation er vejen frem, når det handler om at skaffe nye medlemmer. I perioden fra 1995 til 2005 steg vores medlemstal fra til 1.700, fortæller Tue Tortzen, der er formand for afdelingen. Noget af stigningen skyldes tilflytningen af nye arbejdspladser, men størstedelen kommer af, at vi i hele perioden har gennemført en bevidst agitation, hvor meget af vores energi bliver brugt på at besøge arbejdspladserne i vores område. Efter fusionen mellem KAD og SiD samt sammenlægningen af en række lokale afdelinger har 3F Frederiksborg i dag ca medlemmer og dækker Hillerød, Helsinge og Skævinge kommuner. Men filosofien om at være til stede i

5 agitator Oktober lokalområdet gælder stadig. Vi har en tommelfingerregel om, at alle vores arbejdspladser skal have besøg mindst én gang om året af en repræsentant fra afdelingen, forklarer Tue Tortzen. Vi har fem branchesekretærer i afdelingen, der dækker hver deres gruppe, og de laver alle rapporter fra deres arbejdspladsbesøg, som vi diskuterer i fællesskab. På den måde kan vi hele tiden følge med i, hvad der sker på arbejdsmarkedet i vores lokalområde. Hvis branchesekretæren for industrigruppen f.eks. bliver opmærksom på, at der er ved at blive bygget til på en fabrik, så sørger han for, at bygge- og anlægsgruppen får det at vide, så de kan sikre, at der er overenskomst på byggepladsen. Tue Tortzen lægger meget vægt på, at det opsøgende arbejde og agitationen er en vigtig og integreret del af det daglige arbejde i afdelingen. Bl.a. fordi det betyder, at medarbejderne er vant til at komme rundt på arbejdspladserne og tage debatten om, hvorfor det er vigtigt et være medlem af en fagforening. I nogle afdelinger kan det godt være et problem for medarbejderne at komme rundt på arbejdspladserne, hvis ikke de er vant til det, uddyber formanden. Første gang man går ind i et rum for at tale med 20 eller 30 mennesker, som man slet ikke kender, kan det godt være lidt af en overvindelse. Også fordi man ikke kan undgå af og til at løbe ind i nogle af de meget højrøstede kritikere, der meget gerne vil fortælle om alle deres fordomme om fagbevægelsen. Men hos os står det opsøgende arbejde så centralt i afdelingens arbejde, at det er en helt naturlig ting for vores medarbejdere. Og de positive oplevelser er da også langt flere end de negative, når afdelingens medarbejdere kommer rundt på arbejdspladserne. Vores argumenter for at melde sig ind i fagforeningen er helt grundlæggende, forklarer Tue Tortzen. Vi fortæller dem, at uden medlemmer er der ingen fagforeninger. Og langt de fleste ved godt, hvem det så er, der vil komme til at bestemme på arbejdsmarkedet. Vi tager også tit udgangspunkt i konkrete problemer og udfordringer, som medlemmerne mærker på deres egen krop. F.eks. har sagerne med at sikre, at polske bygningsarbejdere skal arbejde efter de danske overenskomster, været guld værd for os, for de har åbnet mange danske lønmodtageres øjne for, hvad der kommer til at ske, hvis ikke fagbevægelsen stadig har opbakning og står stærkt. Den slags argumenter virker men for at vi kan bruge dem, kræver det, at vi er til stede på arbejdspladserne.

6 6 agitator Oktober 2005 Det handler om faglighed Strategien for medlemshvervning og medlemsfastholdelse må nødvendigvis være forskellig fra LO-forbund til LO-forbund, fordi der er stå store forskelle på forbundene. I Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund er det fagligheden, der er omdrejningspunktet. LO s medlemsforbund er på mange områder ganske forskellige. Der er f.eks. stor forskel på størrelsen mellem de største og de mindste, og det giver naturligvis også ganske forskellige forudsætninger og vilkår, når det handler om medlemsorganisering. Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund hører til blandt de mindre forbund, men det betyder ikke, at medlemsorganisering er mindre i fokus her end hos de større forbund. Når det handler om de færdiguddannede på området, sender vi et omfattende materiale til dem bl.a. for at undgå, at de tager arbejde hos de relativt mange uorganiserede frisørmestre, forklarer Pia Backer, der er konsulent i forbundet. Samtidig sørger vi løbende for, at de får tilbud om en række faglige og sociale arrangementer, så tilfredsheden med medlemskabet bliver bevaret. Samtidig bruger forbundet også en del ressourcer på at hverve medlemmer blandt de unge, der er under uddannelse. Vi synes, det er vigtigt, at de unge inden for vores fag på så tidligt et tidspunkt som overhovedet muligt stifter bekendtskab med deres fagforening, fortæller Pia Backer. Det viser dem, at vi interesserer os for dem og deres problemer også mens de er under uddannelse. Og det er ikke kun på uddannelserne, vi er synlige. Vi sørger også for at være til stede på uddannelsesmesser og lignende, så de unge, der overvejer at gå i lære som frisører, allerede her finder ud af, at der er noget, der hedder Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. Den røde tråd igennem næsten alle medlemsaktiviteter uanset om de henvender sig til unge eller udlærte er den faglige stolthed ved at være frisør. Det handler kort fortalt om, at medlemmerne og også de kommende medlemmer skal opleve, at deres fagforening hjælper dem til at blive endnu bedre til deres fag. Frisørfaget er et håndværksfag, slår Pia Backer fast. Derfor er det helt afgørende, at vi holder fast i de faglige traditioner, respekten for det gode håndværk og et højt kvalitetsniveau. Et af de konkrete initiativer, som forbundet har taget igennem de senere år for at signalere netop disse værdier til medlemmerne, er oprettelsen af et korps af såkaldte Spydspidser. Spydspidserne er en gruppe medlemmer, der har sagt ja til at repræsentere forbundet ved forskellige arrangementer. Ideen er, at netop frisører, der har deres daglige arbejde indenfor faget, er de bedste til ikke alene at fortælle om den faglige stolthed men også vise den i praksis. Spydspidserne fungerer i dag som positive rolle-modeller internt i forbundet, forklarer Pia Backer. De deltager bl.a. i mange af forbundets arrangementer, og her er de meget effektive til at opfange, hvad der rører sig blandt medlemmer, fordi de selv i det daglige er så tæt på de øvrige medlemmers virkelighed. De er også gode som repræsentanter for både forbundet og faget som helhed, fordi de taler ud fra praktisk erfaring frem for en mere teoretisk viden. Spydspids-projektet er derfor et af de tiltag, som forbundet vil arbejde videre

7 agitator Oktober med i de kommende år. Vi håber, at Spydspids-projektet efterhånden vil sprede sig til afdelingerne, så hver afdeling får 2-3 af deres egne Spydspidser, siger Pia Backer. Det vil nemlig give afdelingerne et godt redskab til at synliggøre deres arbejde over for medlemmerne. Og samtidig vil det i endnu højere grad gøre det muligt at sætte positiv fokus på fagligheden og håndværks-traditionen inden for vores fag. Det er vigtigt, for vi er ikke i tvivl om, at det også i fremtiden vil være nøglen til at holde fast i vores medlemmer og give dem et positivt forhold til deres fagforening. Pas på de frivillige Årets Jobpatrulje i Storkøbenhavn har været en succes. Men det har været svært at få frivillige nok til at deltage, og derfor opfordrer koordinatoren for projektet fagbevægelsen til at overveje, hvordan vi undgår at drive rovdrift på vores frivillige. Sommertid er Jobpatrulje-tid, og sommeren 2005 var ingen undtagelse i den forbindelse. Igennem mange uger har unge aktive fra fagbevægelsen kørt landet tyndt for at besøge arbejdspladser og tjekke, om de unge sommerferiejobbere har ordentlige og lovlige forhold. Hele Jobpatruljen for i år er i øjeblikket i gang med at blive evalueret, og vi vil i et senere nummer af Agitatoren vende tilbage til denne evaluering. Men de foreløbige meldinger lyder på, at aktiviteten igen har været en succes. I det storkøbenhavnske område steg antallet af besøg på arbejdspladser således fra knap 40 til mere end 400 fra 2004 til Det fortæller Carsten Nielsen, der har været koordinator for Jobpatruljen i København i år. Og han har også et bud på, hvorfor aktiviteten er steget så markant. Det handler i bund og grund om, at vi har haft en gruppe aktivister i år, der har fungeret rigtig godt sammen, forklarer han. Allerede på et tidligt tidspunkt opsatte vi nogle mål for, hvad vi ville opnå i år, og samtidig lagde vi en konkret plan for, hvordan vi kunne opnå målene. Det har virket, og alle har været helt vilde for at vise, hvad vi kan, når vi lægger kræfterne sammen. Modtagelsen på arbejdspladserne har været positiv langt de fleste steder ikke alene hos de unge ansatte men også hos arbejdsgiverne. Et enkelt sted blev man smidt ud, men langt de fleste arbejdspladser er glade for at få tjekket, om de lever op til de forskellige regler. Det betyder imidlertid ikke, at Jobpatruljen ikke har fundet problemer, der skulle løses. Mange af de problemer, som vi har fundet, er forholdsvis banale, beretter Carsten Nielsen. Det handler f.eks. om manglende ansættelseskontrakter, eller at de unge på en arbejdsplads bærer rundt på flere kilo, end de må ifølge arbejdsmiljøloven. Men vi har også oplevet mange problemer med at få overholdt beværterloven, fordi unge under 18 år arbejder i lokaler, hvor der udskænkes alkohol. Og en del af de tilfælde er meldt til politiet, så de kan skride ind og sørge for, at loven bliver overholdt. Den mest synlige sag rent pressemæssigt i sommerens københavnske Jobpa-

8 8 agitator Oktober 2005 trulje handlede netop om denne problemstilling. Ved at besøg i København Zoo viste det sig, at unge arbejdede i lokaler med udskænkning af alkohol. Da Jobpatruljen påpegede det ulovlige i dette, henvendte Zoo sig til det lokale politi og fik en mundtlig dispensation. Jobpatruljen klagede imidlertid over dette til den lokale politimester, hvilket førte til, at dispensationen blev trukket tilbage. Det var en sag, der fik pænt med omtalte i de lokale medier. Årets Jobpatrulje i København har imidlertid ikke kun været en succes. Der har også været problemer. Og her fremhæver Carsten Nielsen især, at det har været svært at få tilstrækkeligt mange frivillige til at køre med rundt til arbejdspladserne. Vi har ikke fået det antal frivillige fra forbundene, som vi havde håbet på, forklarer han. Jeg tror ikke, at det skyldes modvilje eller ligegyldighed over for projektet, men det er simpelthen svært at skaffe frivillige til de mange aktiviteter, der foregår i fagbevægelsen. Og mange gange kommer aktiviteterne lige oven i hinanden, så vi næsten konkurrerer om de unge, der gerne vil gøre en indsats. Jeg synes derfor, at vi skal tænke os godt om, når vi i fremtiden planlægger aktiviteter, der bygger på frivillig arbejdskraft. Vi skal jo ikke drive rovdrift på dem, der gerne vil give en hånd med. En ny måde at arbejde på Vidensdeling og temamøder er nogle af nøgleordene i de kommende års medlemsorganiserings-arbejde i LO. Medlemshvervning og medlemsfastholdelse er opgaver af afgørende vigtighed for fagbevægelsen. Og derfor er det naturligvis også vigtigt, at det tværfaglige samarbejde om netop dette emne fungerer optimalt. Hidtil har det tværfaglige samarbejde på området været organiseret i en arbejdsgruppe i LO-regi, der har refereret til LO s Organisationspolitiske Udvalg. Arbejdsgruppen har sat en lang række aktiviteter og debatter i gang, men på sidste møde diskuterede medlemmerne arbejdsformen for at finde frem til, om man kan gøre arbejdet mere effektivt og målrettet i fremtiden. Vi er ikke helt tilfredse med de resultater, som vi har nået i arbejdsgruppen om medlemsorganisering i de seneste par år, forklarer Stig Møller, der er konsulent i LO, og som har det daglige ansvar for medlemsorganiseringsaktiviteterne. Vi har derfor valgt at ændre arbejdsgruppen til et netværk for medlemsforbundene, fordi vi mener, at vi på den måde kan skabe større dynamik og fremadrettethed i arbejdet. Fokus vil således i fremtiden i endnu højere grad være på konkrete initiativer, som kan sætte medlemshvervningen på dagsordenen i medlemsforbundene. Alle LO-forbund vil fortsat have en plads i netværket, men ændringerne i arbejdsformen skulle gerne føre frem til, at medlemsforbundene tager et større ansvar for både møder og aktiviteter. Vi forestiller os f.eks., at medlemsforbundene på skift bliver ansvarlige for

9 agitator Oktober afviklingen af møderne i netværket, uddyber Stig Møller. Møderne skal ikke bare være noget, der er arrangeret af LO, og som man fra medlemsforbundene dukker op til et par timer engang i mellem. Det er det, der sker ude i forbund og afdelinger, der er afgørende for medlemsorganiserings-arbejdets succes, og derfor er det forbundene, der skal sætte dagsordenen. Både i overført betydning men også helt konkret. I det hele taget vil der i fremtiden blive lagt større vægt på at få spredt diskussionerne fra netværket ud til en bredere kreds i forbundet. En anden nyskabelse bliver således temamøder hvert kvartal, der vil blive tilbudt til nøglepersoner i de enkelte forbund. Når der frem over bliver taget vigtige spørgsmål op til diskussion i netværket, er det afgørende, at diskussionerne også bliver bredt ud, så flere personer i forbundene deltager og forhåbentlig bliver inspireret, forklarer Stig Møller. Derfor vil temamøderne blive et mere åbent tilbud, hvor deltagerkredsen kan skifte fra gang til gang. Men emnerne vil stadig være bestemt af, hvad der er vigtigt for fagbevægelsen i forbindelse med medlemsorganiseringsarbejdet. Mulige emner kunne f.eks. være strukturreformens betydning for fagbevægelsens medlemshvervning, hvad gør vi i forhold til at organisere østarbejdere, den negative medlemsudvikling i hovedstaden osv. Der er mange emner, vi kan tage fat på. Og når initiativet er sat i værk, håber vi naturligvis på, at forbundene også bidrager med emner, som de synes, at det er vigtigt at tage op i tværfagligt regi. Centralt i overvejelserne om, hvordan det fremtidige arbejde i LO-regi på medlemsorganiserings-området skal skrues sammen, står ønsket om at skabe bedre muligheder for, at det enkelte medlemsforbund kan dele sine ideer og sin viden med andre i LO-familien. Vidensdeling bliver et nøgleord i de kommende år, slår Stig Møller fast. Vi kan forhåbentlig inspirere forbundenes arbejde på området bl.a. ved at lave forskellige analyser og ved at levere faglig ekspertise på en række områder. Men i sidste ende er det jo forbundene selv, der har den største viden og er de største eksperter i, hvordan man organiserer lønmodtagere inden for netop deres område. Derfor ser vi det som vores vigtigste opgave at skabe gode rammer for en dialog på tværs af forbundene, så man i endnu højere grad bruger hinanden til at løse de problemer, der skal løses for at vende medlemsudviklingen.

10 10 agitator Oktober 2005 Forbundene i LO 3F Fagligt Fælles Forbund Kampmannsgade København V Tlf.: Fax: f@3f.dk Dansk Artist Forbund Vendersgade København K Tlf.: Fax: artisten@artisten.dk Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark Immerkær Hvidovre Tlf: Fax: forbundet@blikroer.dk Dansk El-Forbund Vodroffsvej Frederiksberg C Tlf.: Fax: def@def.dk FOA Fag og Arbejde Staunings Plads 1-3 Postboks København V Tlf.: Fax: foa@foa.dk Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund Lersø Parkallé 21 Postbox København Ø Tlf.: Fax: dfkf@dfkf.dk Dansk Funktionærforbund Serviceforbundet Upsalagade København Ø Tlf.: Fax: dff-s@dff-s.dk HK Danmark Weidekampsgade 8 Postbox København C Tlf.: Fax: hk@hk.dk

11 agitator Oktober Hærens Konstabel- og Korporalforening Kronprinsensgade København K Tlf.: Fax: hkkf@hkkf.dk Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej Valby Tlf: Fax: dj@djf.dk Malerforbundet i Danmark Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: maler@maler.dk Dansk Metal Nyropsgade 38 Postboks København V Tlf.: Fax: metal@danskmetal.dk Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet C. F. Richs Vej Frederiksberg Tlf.: Fax: nnf@nnf.dk RestaurationsBranchens Forbund Thoravej København NV Tlf.: Fax: faglig@rbf.dk Socialpædagogernes Landsforbund Brolæggerstræde København K Tlf.: Fax: sl@sl.dk Spillerforeningen Pilestræde 35, København K Tlf.: Fax: mail@spillerforeningen.dk Teknisk Landsforbund Nørre Voldgade København K Tlf.: Fax: tl@tl.dk Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Mimersgade København N Tlf.: Fax: tib@tib.dk

12 Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf Fax Nyhedsbrevet Agitator 2005 / 3 er udgivet af LO, oktober 2005 Ansvarshavende redaktør: Harald Børsting Redaktion: Stig Møller, LO og Hans Stavnsager, Hast Kommunikation Layout: LO s grafiske værksted Tryk: KLS LO-varenr: 3208