Nyhedsbrev for medlemshververe nr. 1 og 2 Marts og juli 2005

Transkript

1 agitator Nyhedsbrev for medlemshververe nr. 1 og 2 Marts og juli 2005 Indhold Fortsat tilbagegang i medlemstal Medlemstallet i LO-forbundene er faldet i de seneste ti år, og udviklingen er accelereret i de seneste 2-3 år. Det er især de unge, der ikke bliver medlem i samme antal som tidligere, og selv om noget af tilbagegangen kan forklares med de mindre årgange, er tilbagegangen større, end den burde være. side 2 På det frie fagforeningsmarked Konkurrencen om medlemmerne bliver stadigt hårdere, og mens LO-forbundene har tilbagegang i medlemstallene, oplever en række af de gule fagforeninger fremgang. Det betyder, at fagbevægelsen i stigende grad er nødt til at agere som en professionel aktør på et marked præget af konkurrence og frit valg. side 3 Regionalt samarbejde om Jobpatruljen Den forestående strukturreform får også betydning for fagbevægelsen. I tre midtjyske LO-amter har man allerede taget hul på den nye virkelighed, og det betyder bl.a., at Jobpatruljen i år bliver afviklet som en regional aktivitet på tværs af amtsgrænserne. side 5 Fremgang hos Malerne Det er ikke alle LO-forbund, der oplever medlemstilbagegang. Hos Maler-forbundet går det den modsatte vej, og det er specielt glædeligt, at det er blandt lærlingene, at fremgangen er størst. Hemmeligheden ligger bl.a. i at være til stede på de tekniske skoler. side 6 Det blå rum På Teknologisk Institut har man indrettet et helt specielt rum med det formål at give virksomheder og organisationer inspiration til at få nye ideer. Medlemsorganiseringsarbejdsgruppen i LO tog en tur i det blå rum, og det kom der mange spændende diskussioner ud af. side 8 Hjemmeside om medlemsorganisering åbner På en ny hjemmeside kan tillidsfolk fra LO-forbundene nu få et hurtigt overblik over, hvilke medlemsorganiserings-aktiviteter der foregår i de enkelte forbund. side 9 Beretning fra et Jobpatrulje-kursus Kristian Haas, der er Jobpatrulje-aktivist, fortæller i denne artikel om sine oplevelser på et af forberedelseskurserne til årets Jobpatrulje. side 10 Synlighed er vejen frem Fagbevægelsen skal være synlig i landskabet, så alle, der kan være medlem, også får et tilbud om medlemskab. Det er filosofien bag Projekt Synlighed, der i resten af 2005 vil køre landet tyndt i en lastbil fyldt med faglig oplysning. side 11 Tag ind på Rådhuspladsen Årets Jobpatrulje er blevet skudt i gang ved en række arrangementer rundt om i landet. I København skete det på Rådhuspladsen, der også senere på sommeren lægger fliser til, når Jobpatruljen og Projekt Synlighed slår sig sammen for at markere fagbevægelsen. side 13

2 2 agitator Marts-juli 2005 Fortsat tilbagegang i medlemstal Et nyt notat fra LO s Organisation og Udvikling viser, at medlemstallet i fagbevægelsen fortsætter med at falde. En del af faldet kan forklares med ændringer i befolkningssammensætningen og på arbejdsmarkedet. Vi skal ikke længere tilbage end 1996 for at finde højdepunktet for den danske fagbevægelse i hvert fald når vi taler om organisationsprocent. I dette år var 83,1 pct. af de danske lønmodtagere organiseret i en faglig organisation, og det er det højeste tal nogensinde. I de knap ti år, der er gået siden da, er det imidlertid gået ned ad bakke, så organisationsprocenten i dag ligger på 78,5 pct. altså et fald på 4,6 procentpoint. Vi skal helt tilbage til 1991 for at finde et tilsvarende lavt tal. Ovenstående er en af de mange tankevækkende oplysninger, der kan læses i et nyt notat fra LO s Organisation og Udvikling. Notatet er udarbejdet af Kuno Lund, og det beskæftiger sig med de generelle træk i medlemsudviklingen særligt i LO-forbundene men også i fagbevægelsen som helhed. Tilbagegangen i LO-forbundene Hvis man ser på LO-forbundene alene, tegner der sig et temmelig entydigt billede af medlemstilbagegang i de seneste ti år. LO s medlemstal toppede i 1994 med ca medlemmer. Siden da er mere end medlemmer forsvundet, og hvad der gør den udvikling endnu mere bekymrende er, at den er accelereret i de allerseneste år. De seneste tre år tegner sig således for en medlemstilbagegang på ca medlemmer. I 1990 erne kunne meget af tilbagegangen i LO-forbundene forklares med, at mange lønmodtagere hævede deres uddannelsesniveau, og at en del af arbejdsstyrken så at sige uddannede sig ud af LO og i stedet blev medlemmer af en af de øvrige hovedorganisationer som FTF eller AC. Disse organisationer havde derfor typisk stigende medlemstal frem til årtusindskiftet, men i de senere år har de også oplevet stagnation og endda tilbagegang. Der er altså ikke længere kun tale om, at lønmodtagere går fra en faglig organisation til en anden stadigt flere forsvinder helt ud af de faglige organisationer. Hovedorganisationernes dækningsgrad Notatet beskæftiger sig også med de enkelte hovedorganisationers dækningsgrad altså hvor stor en del af den samlede arbejdsstyrke, de organiserer. Her toppede LO i 1996 med en dækningsgrad på 57,6 pct., men siden er tallet faldet til 51,3 pct. i Både FTF og AC har i den samme periode haft en lille fremgang i dækningsgraden, men den relativt største fremgang kan konstateres hos de organisationer, der står helt uden for hovedorganisationerne. Og det er en tendens, der især har taget fart i de sidste par år. Det er tankevækkende, at de faglige organisationer udenfor hovedorganisationerne i dag har nået en størrelse, hvor de næsten organiserer samme antal lønmodtagere som AC. Unge under 30 år Et særligt afsnit i notatet beskæftiger sig med udviklingen blandt unge medlemmer (under 30 år), og når man ser på tallene, bliver det hurtigt indlysende, hvorfor der er behov for en særlig opmærksomhed på denne gruppe. I 1993, hvor man for første gang registrerede antallet af unge medlemmer i LO-forbundene, var medlemstallet i denne gruppe på knap medlemmer. I dag er tallet faldet til godt , hvilket betyder, at LOfagbevægelsen på 12 år har mistet

3 agitator Marts-juli næsten unge medlemmer svarende til en tilbagegang på næsten 40 pct. En del af den store tilbagegang blandt de unge kan forklares med de mindre ungdomsårgange og et højere uddannelsesniveau, der samlet betyder, at der er væsentligt færre unge på arbejdsmarkedet i dag end for 10 år siden. Ud af tilbagegangen på unge medlemmer fra 1995 til 2005 kan således forklares med disse generelle udviklingstendenser, som fagbevægelsen ikke har nogen indflydelse på. Men det efterlader stadig et underskud på unge, som burde have været medlem, hvis vi var lige så gode til at organisere unge i dag, som vi var i Der skal fortsat være fokus på medlemsorganisering Alt i alt giver notatet således masser af stof til eftertanke, men det overordnede billede står klart: På trods af alle de mange gode tiltag på medlemsorganiseringsområdet i fagbevægelsen i de senere år, er det ikke lykkedes at vende den negative udvikling i medlemstallet. Det betyder, at vi i endnu højere grad må sætte fokus på området, så nye medlemmer igen begynder at vende tilbage til LO-forbundene. Og fokus må især rettes mod en afklaring af, hvad det er, som fagbevægelsen kan og skal tilbyde sine medlemmer, så de mange, der i dag har valgt at stå uden for det faglige fællesskab, igen kan se vigtigheden af at være med. På det frie fagforeningsmarked Som så mange andre områder af vores samfund bliver medlemskab af en fagforening også i stigende grad præget at konkurrence og frit valg. Medlemmerne kommer ikke længere af sig selv, og LO-forbundene må vænne sig til, at konkurrencen fra de gule fagforeninger bliver stadigt mere mærkbar. At medlemstallet i LO-forbundene har været faldende i de seneste ti år er desværre et ikke-diskutabelt faktum, som bl.a. illustreres af ovenstående artikel. Meget af faldet kan tilskrives en stadigt større gruppe lønmodtagere, der slet ikke er medlem af nogen faglig organisation, men en del af tilbagegangen hænger også sammen med et stigende medlemstal i de såkaldt gule fagforeninger altså de faglige organisationer der ikke er med i en af hovedorganisationerne. Det er ikke nogen ny udfordring den kristelige fagbevægelse har således eksisteret i mange årtier men det er nyt, at en stadigt større gruppe lønmodtagere er klar til at skifte fra en faglig organisation til en anden, hvis de synes, at de får et bedre tilbud med hensyn til pris og kvalitet. Et fagligt medlemskab er for stadigt flere blevet en vare på linie med bankforretninger, forsikringer, telefoni osv. Og ligesom man ganske usentimentalt shopper rundt mellem forskellige banker, forsikringsselskaber, telefonselskaber osv. for at få den bedste service til den bedste pris, så gør man det også, når det handler om faglige ydelser. Fagbevægelsen på markedsvilkår LO-fagbevægelsen står derfor i dag på mange måder i samme situation, som de traditionelle og offentligt ejede telefonselskaber gjorde for år siden, hvor monopolet på telefoni-området blev ophævet, og man skulle til at forholde sig

4 4 agitator Marts-juli 2005 til andre aktører på området. KTAS, JTAS og de øvrige offentlige selskaber blev lagt sammen til TeleDanmark (der senere blev til TDC) for at kunne klare sig i konkurrencen, og udbuddet af forskellige ydelser, som kunderne kunne vælge imellem, eksploderede nærmest. I dag er TDC stadig langt den største operatør på det danske tele-marked, hvilket viser, at man godt kan gå fra at være monopol-selskab til at fungere på et frit marked uden at miste sin førende position. Men at virksomheden er grundlæggende anderledes end i monopoldagene, er de færreste i tvivl om. Der er ingen, der siger, at fagbevægelsen står over for en forandring, der er lige så voldsom og dybtgående som TDC s. Men at man er nødt til at forholde sig til de forandrede markedsvilkår også når det gælder faglige ydelser er hævet over enhver tvivl. De gule F.eks. bliver det stadigt vigtigere at kende sine konkurrenter og kende dem godt. I LO-fagbevægelsen har vi været vant til at betragte de gule som en samlet gruppe, der tiltrak de samme potentielle medlemmer med de samme argumenter. Det er imidlertid en alt for simpel måde at se konkurrenterne på i dag. Overordnet kan de gule faglige organisationer deles op i tre grupper, der har hver deres profil, og som tiltrækker hver deres målgruppe: Den første kategori er de holdningsbestemte, der først og fremmest henvender sig til lønmodtagere, der er uenige i LO-fagbevægelsens holdningsmæssige grundlag. Den anden kategori er de fagspecifikke, der henvender sig til lønmodtagere, der synes at de traditionelle faglige organisationer er for store og brede til at varetage lige præcis deres faglige interesser godt nok. Og den tredje kategori er discountorganisationerne, hvis hovedbudskab er, at de kan levere den samme faglige tryghed som de traditionelle fagforeninger bare billigere. Her er det altså den målgruppe, der konstant er på udkig efter et godt tilbud, som er den mest interessante. Strategien skal tilpasses målgruppen Alene ud fra ovenstående meget overordnede og kortfattede kategorisering af konkurrenterne står det klar, at det er forskellige målgrupper, der udgør de potentielle medlemmer, og at det dermed også er forskellige strategier, der skal til for at fastholde dem som medlemmer i LO-forbundene. Samtidig viser den også, at konkrete og præcise analyser af de forskellige gule organisationernes medlemspotentiale vil være et overordentligt vigtigt redskab i formuleringen af de nødvendige strategier. Det vil f.eks. være særdeles interessant at vide, hvilken kategori af konkurrenter der potentielt vil kunne tiltrække det største antal medlemmer. Hvis de to første kategorier kun taler til nogle ganske få procent af lønmodtagerne, mens f.eks. 1/3 anser en discount-organisation for at være en mulighed, som de vil overveje inden for den nærmeste fremtid, bliver det lige pludselig tydeligt, at det er forholdet mellem pris og kvalitet i vores medlemskaber, der skal i fokus i strategien. At de gule fagforeninger spiller en stadigt vigtigere rolle for udviklingen i LOforbundenes medlemstal er uden for diskussion. Derfor er det på tide, at vi begynder at betragte og behandle dem som konkurrenter på et marked, hvor stadigt flere af vores kunder er klar til at vælge en anden leverandør, hvis de ikke føler, at vi leverer den rigtige ydelse til den rigtige pris.

5 agitator Marts-juli Regionalt samarbejde om Jobpatruljen I løbet af de kommende år træder strukturreformen i kraft, og det vil også påvirke det lokale og regionale faglige arbejde. I det midtjyske område tager man allerede i år konsekvensen og gør Jobpatruljen til et fælles projekt på tværs af de hidtidige amtsgrænser. Når Jobpatruljen i denne sommer begiver sig ud på de danske arbejdspladser for at tjekke løn- og arbejdsforhold for feriejobberne, bliver det i det midtjyske område i en anden udgave end de tidligere år. Det er ikke sikkert, at feriejobberne i første omgang vil lægge mærke til forandringerne, men for dem, der er involveret i aktiviteten, bliver de nye tider mærkbare. For første gange vil tre amter nemlig lave en fælles Jobpatrulje for på den måde at udnytte ressourcerne og erfaringerne mere effektivt. Det drejer sig om Ringkøbing, Århus og Viborg amter, der også tilsammen udgør den kommende region Midtjylland. Og det er netop strukturreformen, der er den direkte anledning til det nye samarbejde, forklarer Karina Laursen, der arbejder på LO s amtskontor i Viborg Amt med bl.a. Jobpatruljen som sit ansvarsområde. Strukturreformen kommer også til at påvirke organiseringen af det lokale og regionale faglige arbejde, og i stedet for at vente på, at den træder endeligt i kraft, synes vi lige så godt, at vi kan være på forkant med udviklingen, forklarer Karina. Derfor har vi besluttet at nedsætte et fælles udvalg med repræsentanter for alle tre amter, der får ansvaret for at gennemføre Jobpatruljen i vores område i Fælles uddannelse og evaluering Selve hovedaktiviteten med at besøge forskellige arbejdspladser i løbet af sommeren bliver godt nok stadig som udgangspunkt organiseret i hvert enkelt amt. Men forberedelsen og evalueringen bliver et fælles projekt. Uddannelsen af de frivillige, der skal med på Jobpatruljen til sommer, har f.eks. fundet sted på en fælles weekend for de tre amter, uddyber Karina Laursen. Det samme bliver tilfældet for vores evalueringsweekend, og selv om vi altså som udgangspunkt kører i vores eget amt, når besøgene skal gennemføres, så er alle indstillede på at hjælpe hinanden også med denne opgave, hvis det kniber. Sektionerne mere med Fokus for dette års Jobpatrulje bliver LO-sektionerne, og det at kunne give dem den optimale service er også en af de vigtige årsager til det nye samarbejde. Vi skal rundt i hele vores område, så sektionerne oplever, at Jobpatruljen spiller en vigtig rolle i deres lokalområde, forklarer Karina. Og for at sikre det skal vi bruge vores ressourcer bedst muligt. Samarbejdet giver os mulighed for at gøre det, bl.a. fordi vi kan bruge de frivillige de steder, hvor behovet er størst. Samarbejdet handler altså om en bedre ressourceudnyttelse, men de involverede LO-amter forventer også, at det vil medføre andre fordele. F.eks. fremhæver Karina Laursen, at det gerne skulle give de frivillige deltagere en endnu bedre oplevelse: Jobpatruljen bygger i høj grad på aktivisternes frivillige indsats, så deres motivation og lyst til at deltage er helt afgørende for aktivitetens succes. Gennem det nye samarbejde får de mulighed for at møde nye mennesker og udveksle erfaringer med en større gruppe aktive. Det, tror vi, vil være med til at give dem en endnu bedre oplevelse i fremtiden. Fokus på særlige temaer Ifølge Karina Laursen kan man også sagtens forestille sig, at den fælles arbejds-

6 6 agitator Marts-juli 2005 gruppe finder frem til en række temaer, som man på tværs af amterne vil sætte særligt fokus på. Det kan f.eks. være, at vi vælger at prioritere arbejdsmiljøet i vores besøg, forklarer hun. Men det er også muligt, at vi vælger særlige brancher ud og sørger for at komme så langt rundt til dem som overhovedet muligt. Også her vil det være en fordel med samarbejdet, fordi vi får flere og bredere erfaringer, som vi kan bruge i vores arbejde med temaerne. Samarbejdet får ny energi Det nye samarbejde bliver også lanceret for offentligheden, så ingen i lokalområdet er i tvivl om, at Jobpatruljen er på banen igen i 2005 med fornyet energi. Der er gennemført en fælles opstartsaktivitet, hvor et stort arrangement midt i regionen fortæller omverdenen om, hvad man kan forvente sig i forbindelse med den midtjyske Jobpatrulje Det nye Danmarkskort vil uden tvivl komme til at påvirke det lokale og regionale faglige arbejde i årene fremover. Men samarbejdet om Jobpatruljen i det midtjyske område viser, at påvirkningen ikke behøver at være negativ. Det kan lige så vel gå den modsatte vej hvis viljen til samarbejde er til stede. Fremgang hos malerne Det er ikke alle LO-forbund, der har vigende medlemstal. Hos malerne går det den rigtige vej, og det er især de unge, der i stigende grad melder sig ind. Forklaringen på succesen er enkel. Vi er til stede på skolerne, hvor de unge færdes til daglig, lyder det fra forbundet. De fleste medlemsforbund hos LO klager over medlemstilbagegang i disse år. Men det er ikke alle steder, at billedet ser så sort ud. Hos Malerforbundet går det faktisk den modsatte vej, således at medlemmer ved indgangen til 2004 var blevet til ved udgangen en fremgang på 110 medlemmer på et år. Og næsten hele fremgangen skyldes lærlingene, hvor medlemsantallet i løbet af det samme år voksede fra til Noget af forklaringen på denne positive udvikling er, at malerfaget generelt er i fremgang. Antallet af lærlinge på området stiger, og det medfører naturligvis også større søgning til forbundet. Men det er langt fra hele forklaringen. Fagforeningen synlig på erhvervsskolerne I virkeligheden tror jeg, at forklaringen på succesen er meget simpel, konstaterer Ib Hansen, der er hovedkasserer i forbundet, og som har det overordnede ansvar for medlemsorganiseringen. Vores afdelinger er meget synlige på skolerne, og det betyder noget for eleverne. Og det er ikke kun til bedømmelser og andre konkrete aktiviteter, vi er til stede. Flere afdelinger har faste mødetidspunkter, hvor de bare er på skolen, og hvor eleverne kan henvende sig med alle de problemer, de måtte støde ind i under uddannelsen. Det supplerer vi med gæstelærere på de forskellige skoleforløb, og alt i alt giver det fra starten lærlingene et billede af en fagforening, der er klar til at tage fat i deres problemer, og som det er meget let at komme i kontakt med. Tilstedeværelsen på skolerne er altså ifølge Ib Hansen den væsentligste forklaring på medlemsfremgangen. Men det er ikke nok at være til stede der skal også følges op med andre aktiviteter. F.eks. laver alle vores afdelinger for-

7 agitator Marts-juli skellige lærlingearrangementer, der er meget populære, uddyber Ib Hansen. Og på de større arbejdspladser er der mange steder en tradition for, at de ældre lærlinge trækker de nye med til arrangementerne og sørger for, at de bliver meldt ind i forbundet. Det er næsten den mest effektive måde at hverve nye medlemmer på når de, der allerede er medlemmer, tager fat i dem, der mangler at blive det. Ønsket om at være til stede lokalt på skolerne har også betydning for, hvordan arbejdet i forbundet generelt organiseres. I øjeblikket er man i gang med en tilpasning af afdelingsstrukturen, hvor målsætningen er at nå ned på 12 afdelinger til at dække hele landet. Der er imidlertid 18 tekniske skoler, der uddanner malere, og bl.a. derfor har man lagt stor vægt på at bevare satellitkontorer i en række byer, så kontakten både til nuværende og kommende medlemmer kan bevares. Medlemsorganisering både centralt og lokalt Medlemshvervning er generelt et emne, der fylder meget i forbundets arbejde, selv om hovedansvaret for opgaven ligger hos de lokale afdelinger. Da LO for nogle år siden for alvor begyndte at sætte fokus på medlemshvervning og medlemsorganisering, fik det også os i Malerforbundet til at overveje, hvordan vi kunne forbedre indsatsen på dette område, fortæller Ib Hansen. Efter en del interne debatter fandt vi efterhånden vores egne ben at stå på, for selv om man godt kan blive inspireret af de ideer og forslag, der kommer fra andre, er det i sidste ende vigtigt at vælge løsninger, der passer til ens eget forbund. Derfor har vi samlet vores strategi i et koncept på en 8-10 sider, der er udsendt til alle vores afdelinger, og som ganske nøje beskriver, hvad vi gør for at rekruttere nye medlemmer. Af konkrete tiltag nævner Ib Hansen bl.a., at man nu sikrer sig, at elever, der melder sig ind i forbundet, først skal betale kontingent, når organisationen rent faktisk er klar til at tage imod dem: Tidligere kunne man opleve, at der gik 2-3 måneder, fra man meldte sig ind, til man hørte noget fra forbundet og at man derfor som det første startede med at skylde flere måneders kontingent. Det er ikke et positivt første indtryk, så der har vi lavet vores system om. Tilsvarende kan det også være voldsomt at gå fra et elevkontingent til et fuldt kontingent, så der har vi nu indrettet det sådan, at man først skal betale, efter at man har fået sin første løn som svend. Det er altså de små og konkrete skridt frem for store og dyre reklamekampagner, der er i fokus i Malerforbundets hvervearbejde. At den prioritering ser ud til at være den rigtige, fortæller medlemstallene en tydelig historie om.

8 8 agitator Marts-juli 2005 Det blå rum Det er ikke altid lige let at være kreativ og få nye ideer. På Teknologisk Institut har man imidlertid gjort noget ved problemet og indrettet et helt specielt rum, der gerne skulle gøre det lidt lettere. Forestil dig selv i et rum, hvor alting er anderledes, end det plejer at være. Forestil dig, at himlen er malet på gulvet. At der ikke er møbler på faste pladser. At der hele tiden er musik i baggrunden. Og at der over det hele er forskelligt legetøj, der giver udfordringer til hjernen. Det var den oplevelse, der mødte LO s medlemsorganiserings arbejdsgruppe, da de i starten af 2005 holdt møde i Det Blå Rum på Teknologisk Institut. Rummet er et konkret forsøg på at finde andre omgivelser end de sædvanlige, der kan inspirere til kreativitet og nytænkning, og det bliver bl.a. brugt af mange forskellige virksomheder, når de skal udvikle nye produkter mv. Den grundlæggende idé er, at rummet adskiller sig fra de former og oplevelser, vi kender i vores hverdag, og at det derfor tvinger deltagerne til at være åbne over for nye oplevelser. Man bliver simpelthen nødt til at tænke anderledes, end man plejer, forklarer John Friedrichsen, der repræsenterer 3F i LO s medlemsorganiserings arbejdsgruppe. Og samtidig føler man sig godt tilpas i rummet. Det er udfordrende, men det er det på en tryg måde med godt lys, rolig musik og en god atmosfære. Man føler virkelig, at man kan tænke højt. Processen styres professionelt Det er imidlertid ikke kun rummet, som Teknologisk Institut tilbyder sine gæster. Med i pakken kommer også en procesleder, der kan forklare om reglerne i Det Blå Rum (der grundlæggende går ud på, at der ikke er nogen regler), og som kan provokere deltagerne ud af deres vanetænkning og det har vi prøvet -argumenter. Jeg var imponeret over, hvor godt proceslederen havde sat sig ind i stoffet, uddyber John Friedrichsen. - Vi fik kastet en masse spørgsmål i hovedet, og hver gang vi forsøgte at tale udenom, blev vi holdt fast og tvunget til at gå i dybden med vores holdninger. Hvordan møder folk fagbevægelsen første gang? blev vi f.eks. spurgt. Det svarede vi så på, og straks kom næste spørgsmål: Er det godt nok? Nej, det er det ikke, måtte vi indrømme. Og sådan fortsatte processen og debatten, så vi både kom rundt om en masse problemer og samtidig fik kastet en masse mulige løsninger på bordet. Umiddelbart blev der ikke samlet op på diskussionerne, men det er heller ikke formålet med Det Blå Rum. Ideen er at få så mange muligheder frem, som det overhovedet kan lade sig gøre så kan man altid være kritisk og sortere, når man vender tilbage til den virkelige verden. Og det var netop, hvad der skete, beretter John Friedrichsen: - Alt i alt må jeg sige, at det virkede efter hensigten. Vi blev kreative, vi fik en masse gode diskussioner, som kom længere omkring, end de plejer at gøre, og vi fik lavet en liste over mulige nye tiltag og aktiviteter, som vi kan arbejde videre med i arbejdsgruppen. Personlig kontakt Nu skal der som nævnt arbejdes videre med ideerne, og arbejdsgruppen skal finde ud af, hvad der kan realiseres, og i hvilken rækkefølge det skal ske. Men allerede nu er der en række af ideerne, som John Friedrichsen gerne vil pege på som noget af det, der skal på dagsordenen. - Vi var f.eks. ret enige om, at vejen til succes i høj grad er afhængig af, at vi er i

9 agitator Marts-juli stand til at tale til både nuværende og kommende medlemmer, forklarer han. - Det nytter ikke, at vi lukker os inde på vores kontorer vi skal ud på arbejdspladserne og forklare, hvorfor det faglige arbejde stadig er vigtigt. Og det kræver en ændring af kulturen i hele vores organisation. Samtidig diskuterede vi også, at der er brug for en mere professionel sagsbehandling, så vores medlemmer uanset hvilket forbund de er medlem af kan være trygge ved, at de får den bedst mulige hjælp. Der kom også mange andre ting på bordet, f.eks. en debat om hvorvidt fagbevægelsen skal være en forretning eller en forening. - Med alle de debatter, der gennem årene har været om fagbevægelsens fremtid, er det selvfølgelig svært at komme med helt nye og originale ideer, konkluderer John Friedrichsen til sidst. - Men jeg synes alligevel, at vi kom længere, end vi plejer i vores diskussioner. Og derfor synes jeg også, at besøget i Det Blå Rum var en succes, som andre med fordel kunne prøve. Hjemmeside om medlemsorganisering åbner Nu bliver det lettere at holde sig orienteret om aktiviteter i forhold til medlemshvervning i LO-forbundene. Der sker mange spændende ting på medlemsorganiseringsområdet rundt om i forbundene så mange at det kan være svært at bevare overblikket. Det bliver imidlertid lidt lettere nu, fordi LO åbner en ny hjemmeside, der først og fremmest består af eksempler på medlemsorganiseringsaktiviteter fra forbundene. Ideen med hjemmesiden er, at tillidsfolk fra LO-fagbevægelsen på tværs af forbund kan finde inspiration til deres medlemshvervning og kan dele erfaringer i forhold til, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Fra starten er der lagt en række aktiviteter fra de seneste år ind på hjemmesiden, men det er intentionen, at den hele tiden vil blive opdateret med de seneste aktiviteter, så den både er aktuel og dynamisk. Kun for tillidsfolk For at undgå at blive kigget alt for dybt i kortene af vores konkurrenter, bliver hjemmesiden kun åben for tillidsfolk inden for LO-forbundene. I nogle forbund vil man få adgang fra den lukkede del af forbundets egen hjemmeside, mens man hos andre skal have udleveret et brugernavn og en adgangskode. Adressen på den nye hjemmeside er og den vil blive åbnet i løbet af sommeren. Det materiale, der ligger på hjemmesiden ved starten, er i øvrigt også udgivet i trykt form som et idéhæfte.

10 10 agitator Marts-juli 2005 Beretning fra et Jobpatrulje-kursus Når aktivisterne fra Jobpatruljen besøger arbejdspladser over hele landet, er det selvsagt vigtigt, at de har en grundlæggende viden om reglerne på fritidsjob-området. Det sikres bl.a. gennem forberedelseskurser for aktivister, og i denne artikel forklarer en af deltagerne, hvad man får ud af en weekend på skolebænken. Af Kristian Haas, Jobpatrulje-aktivist I den sidste weekend i maj var jeg sammen med andre aktivister af sted på Jobpatrulje-kursus, så vi kan blive klædt ordentligt på til årets turné rundt i landet. Og klædt på det blev vi. Allerede fredag aften blev der lagt hårdt ud med en række informationer om, hvad Jobpatruljen er, og hvad fagbevægelsen håber at få ud af aktiviteten. Vi brugte også aftenen på at dele holdet i to de gamle og de nye så informationerne kunne blive målrettet efter, hvor meget man i forvejen vidste. Arbejdsmiljø Lørdag gik vi så for alvor i gang. Vi startede med et oplæg af Lise Buhl, der er jurist i Arbejdstilsynet. Hun fortalte om reglerne for børns og unges fritidsarbejde set ud fra et juridisk synspunkt, hvilket selvfølgelig er rigtig vigtigt at vide noget om, når man skal ud på arbejdspladserne og forklare det for de unge, der arbejder der. Hun lagde bl.a. meget vægt på, at arbejdsmiljøloven er en straffelov, hvilket bl.a. betyder, at grove overtrædelser kan og skal meldes til politiet, fordi de i sidste ende kan føre til straffe til den eller de ansvarlige. Hun fremhævede også, at arbejdsmiljøloven især lægger meget vægt på at beskytte børn og unge på arbejdsmarkedet, fordi de ofte er meget autoritetstro og ikke stiller spørgsmålstegn ved de ordrer, de får fra deres arbejdsgiver. Hvis ikke der var en lovgivning, kunne man altså meget let risikere, at børn og unge ville få alt for meget af det farlige og ubehagelige arbejde. Lise Buhl fortalte også, at mellem 2 og 4 unge hvert år bliver dræbt i forbindelse med deres arbejde, og at ca. 200 ulykker, hvor unge er involveret, bliver anmeldt til Arbejdstilsynet hvert år. Og det regner man endda med kun svarer til ca. 25 pct. af det reelle antal ulykker. Endelig lagde hun også stor vægt på, at det i Jobpatruljen er unge, der informerer andre unge om bl.a. arbejdsmiljøforhold, fordi det tit er svært at trænge igennem, når man kommer som voksen fra f.eks. Arbejdstilsynet. Love og regler Efter dette foredrag gik vi over til at tale om overenskomster og ansættelsesforhold, og hvordan det hænger sammen med lovgivningen. F.eks. har vi en lov om ansættelsesbeviser, der sikrer, at alle med minimum 8 timers arbejde om ugen skal have en ansættelseskontrakt senest en måned efter, at de er startet på arbejdet. Det er et af de områder, hvor der tidligere har været mange problemer for fritidsjobberne, så det er noget, vi også vil holde godt øje med i sommer. Vi gennemgik også andre love, der kan have betydning for fritidsjobberne bl.a. funktionærloven og ferieloven. Ligestilling Eftermiddagen brugte vi bl.a. til at diskutere ligestilling og høre om de forskelle mellem kønnene, der er på arbejdsmarkedet også når det gælder fritidsjobbere. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på ligestillingsproblemerne, så det f.eks. ikke kun er drengenes problemer på arbejdspladsen, der kommer i fokus i forbindelse med Jobpatruljen.