AGITATOR SÆRNUMMER: EVALUERING AF JOBPATRULJEN 2005

Transkript

1 agitator Nyhedsbrev for medlemshververe nr. 5 Særnummer December 2005 Indhold Jobpatruljen 2005 Også i 2005 blev Jobpatruljen en af fagbevægelsens mest synlige succeser. Over næsten hele landet fik 3000 arbejdspladser besøg af unge aktivister, der snakkede arbejdsmiljø, faglige rettigheder, løn- og ansættelsesvilkår mv. med både fritidsjobbere, arbejdsgivere og forældre. side 2 Formålet med Jobpatruljen Jobpatruljen lever ikke bare sit eget liv. Den er i dag en integreret del af fagbevægelsens strategi i forhold til at skabe synlighed og positiv opmærksomhed fra de grupper på arbejdsmarkedet, der endnu ikke er organiseret. side 3 Organisering og uddannelse Jobpatruljen er et tværfagligt samarbejde, der først og fremmest gennemfører sine aktiviteter lokalt. Derfor er det afgørende, at de lokale fagforeninger bakker op om aktiviteten og den uddannelse, som aktivisterne bliver tilbudt. Det er desværre ikke altid tilfældet. side 4 Kommunikation om Jobpatruljen I lighed med tidligere år blev Jobpatruljen også i år flittigt omtalt i medierne, og omtalen var næsten udelukkende positiv. Sideløbende med indsatsen over for pressen blev der også fremstillet en række materialer, som mange fritidsjobbere har haft glæde af. side 5 De fremtidige udfordringer Selv om Jobpatruljen har udviklet sig til at være en af de største tværfaglige succeser, så er der stadig en række områder, hvor der er plads til forbedringer. Dette års evaluering har derfor sat fokus på de steder, hvor indsatsen bør forbedres i de kommende år. side 6 Facts om Jobpatruljen Bagsiden AGITATOR SÆRNUMMER: EVALUERING AF JOBPATRULJEN 2005

2 2 agitator December 2005 Jobpatruljen 2005 Jobpatruljen blev også i år en stor succes arbejdspladser over hele landet fik besøg af unge aktivister, og mange unge fritidsjobbere fik en positiv oplevelse af, at fagbevægelsen også tager sig af deres problemer. Unge har ringe arbejdsforhold På fire ud af ti arbejdspladser bliver arbejdsmiljøreglerne for unge ikke overholdt, konkluderer LO. Arbejdstilsynet overvejer nye tiltag mod virksomhederne. (Politiken 12. september 2005). Fire restaurationer meldt til politiet af Jobpatruljen Ligesom tidligere år har LO også i år sendt sin Jobpatrulje i aktion. Ud over at dele informationsmateriale ud i gågaderne besøger patruljen også en række arbejdspladser med unge medarbejdere. (Skive Folkeblad 15. juli 2005). Jobpatruljen roser byens diskoteker De lokale diskoteker sender et godt signal til de unge ved at stille krav om, at bartendere mindst skal være fyldt 21 år. (Skive Folkeblad 4. august 2005). Ovenstående er udklip fra tre af de mange artikler, der omtalte Jobpatruljen i løbet af sommeren De illustrerer bredden i aktiviteten og den opmærksomhed, som den skaber både lokalt og på landsplan. Og de fortæller, hvorfor der løbende er behov for at sætte fokus på unges arbejdsmiljø og ansættelsesvilkår. Dette nummer af agitator handler udelukkende om Jobpatruljen Du kan læse om formålet med aktiviteten, om de forskellige initiativer rundt om i landet, om pressens dækning, om resultaterne mv. Men inden vi går videre med detaljerne, kan det være en god idé at se på det overordnede billede. Og her er det klare indtryk, at Jobpatruljen også i år har været en succes. Geografisk er Jobpatruljen nået rundt i næsten hele landet 12 ud af 14 amter har planlagt og gennemført deres egen Jobpatrulje. Alt i alt har ca. 130 fagligt aktive været med i aktiviteten, og de har nået rundt på ca arbejdspladser. Besøgene har ført til ca. 800 interviews med fritidsjobbere. Og alle 18 medlemsforbund i LO har deltaget i finansieringen af aktiviteten. Overordnet er der på den baggrund ikke nogen tvivl om, at Jobpatruljen også i år har været en stor succes. Men der er stadig elementer, der halter lidt, og hvor der i fremtiden er plads til forbedringer. Et af de væsentligste problemer har også i år været manglende engagement fra de lokale fagforeninger, hvor der er alt for få, der aktivt bakker op og tager ejerskab til aktiviteten. Det betyder, at antallet af aktive bliver for lille, og at arbejdspresset på dem, der er aktive, bliver for stort. Og det fører igen til, at Jobpatruljen ikke når så langt rundt, som man kunne ønske sig. Så selv om man i år har nået at besøge det antal arbejdspladser, som man fra starten satte sig som mål, har antallet af interviews med fritidsjobbere f.eks. ikke levet op til forventningerne. Der er altså stadig plads til forbedringer og udvidelser af Jobpatruljen i de kommende år. Men det ændrer ikke ved det overordnede billede: At Jobpatruljen også i 2005 har været en af fagbevægelsens mest synlige aktiviteter, og at den i høj grad er med til at skabe kontakt til ikke mindst de unge på arbejdsmarkedet.

3 agitator December 3 Formålet med Jobpatruljen Jobpatruljen indgår som en integreret del af LO s målsætninger om at skabe større synlighed ikke mindst i forhold til de unge på arbejdsmarkedet. Derfor bliver der hvert år opsat en række målsætninger for aktiviteten, så man sikrer sammenhæng til fagbevægelsens øvrige aktiviteter. Jobpatruljen er en meget synlig aktivitet og har været det igennem mange år. Man kan derfor godt kalde den et af de bedste brands, som fagbevægelsen i dag er i besiddelse af. Men aktiviteten lever ikke bare sit eget liv den er en del af den samlede strategi, som LO og medlemsforbundene har lagt for at skabe en mere positiv medlemsudvikling. Målsætningerne for Jobpatruljen ligger således i direkte forlængelse af LO s målprogram, der blev vedtaget på den ordinære kongres i Her beskrives den grundlæggende udfordring for fagbevægelsen således: Presset på LO-fagbevægelsen ses bl.a. ved, at fagbevægelsen mister medlemmer, at nye generationer ikke længere betragter det at være medlem af en fagforening som en nødvendighed, at medlemskabet af en fagforening i stigende omfang vurderes ud fra en rent individuel vurdering af, om det kan betale sig, at det bliver stadigt vanskeligere at få medlemmerne til at påtage sig et fagligt tillidshverv og ved, at LO-fagbevægelsens rolle konstant er i fokus i offentligheden. På den baggrund stiller målprogrammet bl.a. følgende konkrete målsætninger op: Alle unge skal have en god start på arbejdslivet og dermed kendskab til regler om løn og arbejdsforhold. LOfagbevægelsen skal sikre kendskab til de muligheder, der ligger i et fagforeningsmedlemskab. LO-fagbevægelsen vil sikre størst mulig troværdighed, åbenhed og dialog i kommunikationen med medlemmer og omverdenen. Alle unge skal have mulighed for at tage del i den samfundspolitiske debat. LO-fagbevægelsen skal skabe platforme for unges deltagelse. Det er de målsætninger, som Jobpatruljen arbejder for at realisere. Og det er dem, der også går igen i de konkrete målsætninger, som er opstillet for Jobpatruljens virksomhed. De siger, at Jobpatruljen skal arbejde for at: Oplyse unge, arbejdsgivere og forældre om børns og unges arbejdsvilkår. Gøre voksne mere ansvarsbevidste i forhold til unges arbejdsforhold. Skabe opmærksomhed om fagforeningen. Oplyse om unges mulighed for fagforeningsmedlemskab. Give unge fagligt engagerede i fagforeninger en mulighed for at være fagligt aktive og komme direkte ud i marken. Disse målsætninger bliver hvert år omsat i en række resultatkrav, som Jobpatruljen bestræber sig på at opfylde, og i en række udviklingspunkter, som man sætter særlig fokus på i det enkelte år. I 2005 handlede udviklingspunkterne bl.a. om, at man skulle gennemføre flere arbejdspladsbesøg. Det forventede antal blev sat til 3.000, og det antal blev nået. Til gengæld blev antallet af interviews med fritidsjobbere lidt mindre end de forventede Samtidig blev der også sat øget fokus på uddannelse af aktivisterne, og kvaliteten af pressedækningen ikke mindst lokalt skulle forøges. Endvidere havde

4 4 agitator December 2005 man en målsætning om at skabe en bedre kontakt til de lokale fagforeninger, så de bl.a. i højere grad kunne være med til at udpege de arbejdspladser i deres lokalområde, som det ville være relevant for Jobpatruljen at besøge. Og endelig ønskede man, at Jobpatruljen og Projekt Synlighed i højere grad skulle samtænkes. Organisering og uddannelse Organiseringen af Jobpatruljen har i 2005 været præget af vigende opbakning fra især de lokale fagforeninger men til dels også forbundene. Også de centrale uddannelsestilbud har haft svært ved at samle det forventede antal deltagere. I forhold til omfang nåede Jobpatruljen i 2005 næsten de opstillede målsætninger arbejdspladser blev besøgt, hvilket svarede til forventningerne, mens der kun blev gennemført ca. 800 interviews med fritidsjobbere, hvilket lå lidt under de forventede Alle medlemsforbund deltog i finansieringen af aktiviteten, og 12 ud af 14 amter planlagde og gennemførte deres egen Jobpatrulje, så både den faglige og geografiske bredde var stor. Til gengæld var opbakningen fra de lokale fagforeninger ikke på det niveau, som var forventet og ønsket. Det er et problem, der også har gjort sig gældende i de tidligere år, og derfor blev der i år fremstillet en speciel rekrutteringsmappe til de lokale fagforeninger. Tilbagemeldingen fra såvel forbund som aktivister har imidlertid været, at også dette initiativ har haft begrænset gennemslagskraft. Alligevel har det været kendetegnende, at de lokale Jobpatruljer har været mere selvkørende sammenlignet med tidligere år. De lokale aktivister har udvist større idérigdom og selvstændighed, og i langt de fleste tilfælde er eventuelle problemer blevet løst gennem en hurtig opringning eller en kort mail til Jobpatrulje-teamet i LO. Den centrale arbejdsgruppe har ikke fungeret tilfredsstillende i Det skyldes især et svigtende fremmøde fra forbundsrepræsentanterne og de valgte koordinatorer i arbejdsgruppen, mens LOamternes repræsentanter til gengæld har fulgt arbejdet nøje. Det vil derfor være nødvendigt at arbejde med indhold og mødeform i arbejdsgruppen i fremtiden. Heller ikke det ønskede samarbejde mellem Jobpatruljen og Projekt Synlighed nåede det forventede niveau i Kulturforskellene mellem de to projekter viste sig at være større end forventet, og Jobpatruljen er f.eks. langt mere decentralt styret end Projekt Synlighed. Også her er der behov for en grundig overvejelse om, hvordan de to projekter kan spille bedre sammen i fremtiden, uden at de hver især mister deres eget særpræg. I lighed med tidligere år har uddannelsen af aktivister været prioriteret højt i 2005, og i år er der især blevet sat fokus på overførsel af viden fra de erfarne til de nye aktivister. Det viste sig imidlertid, at det planlagte kursusudbud, der blev lavet i samarbejde med Mindscope på Esbjerg Højskole, var for ambitiøst. Aktivisterne har tidligere udtrykt ønske om diverse kurser, der specifikt retter sig mod deres behov, men der har kun været en håndfuld deltagere på de kurser af denne type, der er blevet tilbudt i år. Og generelt har antallet af deltagere på de centrale kurser været faldende, så det kun er af de ca. 130 aktivister, der har været med i år. Der er formentlig flere årsager til dette, men to springer umiddelbart i øjnene. Dels har mange aktivister nævnt, at det er svært at finde tid til at deltage i kurser,

5 agitator December 5 og dels har mange fagforeninger ikke været indstillet på at prioritere uddannelsen af deres aktivister økonomisk. De aktivister, der har deltaget på de centrale uddannelsesaktiviteter, har imidlertid været meget tilfredse med disse. Ikke mindst opstartstræffet var en succes, fordi man i modsætning til tidligere år opdelte aktivisterne i to niveauer de nye og dem, der havde været med før. Det betød, at man i langt højere grad kunne tage hensyn til deltagernes viden og erfaringer, hvilket førte til, at alle deltagere fik meget inspiration og viden med hjem. Som en opfølgning på sommerens Jobpatrulje forsøgte LO i efteråret 2005 at gennemføre en konference om Det gode fritidsjob og ungdomsliv med repræsentanter fra fagbevægelsen, kommunerne, Dansk Ungdoms Fællesråd, Børnerådet og det politiske liv og universiteterne. Desværre var opbakningen for ringe til, at konferencen kunne gennemføres, men ideen er ikke lagt på hylden. I skrivende stund planlægges konferencen til en gang i løbet af Kommunikation om Jobpatruljen Et af Jobpatruljens vigtigste formål er at skabe opmærksomhed om unges fritidsjob. Derfor er kommunikationen en overordentlig vigtig del af aktiviteten. En vigtig del af Jobpatruljen handler om kommunikation. Både gennem pressens omtale af aktiviteten og gennem skriftlige og elektroniske materialer skabes opmærksomhed om aktiviteten, så den indirekte når ud til langt flere end dem, der får besøg på deres arbejdsplads. Både i 2004 og 2005 har der været særligt fokus på presseomtalen, og hvert amt har således udpeget en presseansvarlig, som har kunnet udtale sig til lokale medier. Disse presseansvarlige har haft en tæt kontakt til LO s informationsafdeling, og samlet set har denne organisering ført til megen omtale ikke mindst i de lokale medier. Alt i alt har der været ca. 250 omtaler af Jobpatruljen i medierne i Det er lidt mindre end i 2004, hvor omtalen toppede med 360 artikler mv., men til gengæld er det klare indtryk, at kvaliteten har været væsentligt højere i år ikke mindst fordi dækningen i høj grad er blevet styret og bestemt af lokale kræfter. Historierne handler ofte stadig om de traditionelle elementer f.eks. anmeldelser til Arbejdstilsynet og politiet men emner som manglende oplysning og ansvarliggørelse af kolleger og forældre er kommet til at fylde væsentligt mere. Presseomtalen har også været med til at sætte initiativer i forhold til unges arbejdsvilkår i gang hos andre end fagbevægelsen. Nordjyllands Amt gennemførte således i samarbejde med Nordjyllands Stiftstidende en undersøgelse om 9. klasses elevers fritidsjob og deres viden herom, som blev omtalt flittigt i de lokale medier og endda fandt vej til morgennyhederne på landsdækkende radio. Ved siden af presseomtalen bliver der også brugt en række materialer og elektroniske initiativer til at oplyse om Jobpatruljen. I 2005 er der blevet brugt følgende: Forskelligt udstyr til aktivister bl.a. T-shirts, neckhangers med navneskilt, Jobpatrulje-jakker, magnetstreamers til biler mv. Rekrutteringsmapper til fagforeninger. Det var et nyt initiativ, der var specielt målrettet de lokale fagforeningers rekruttering af aktivister. Fagbevægelsens Hotline på Aktivitetsniveauet har i 2005 været

6 6 agitator December 2005 uændret sammenlignet med tidligere år, og det forventes, at antallet af opkald når op på ca inden årsskiftet. NET-dialog og Jobpatruljens brevkasse. De unge kan skrive både til brevkassen på Jobpatruljens hjemmeside eller direkte til Jobpatruljens adresse, hvis de har spørgsmål om fritidsjob. Den mulighed er der ca. 400, der har benyttet sig af i løbet af Nyhedsbrevet Just now udsendes til aktivister, koordinatorer og amter. Fra i år udkommer det én gang i kvartalet. Indmeldelsescheck som aktivisterne hurtigt kunne udfylde, når fritidsjobbere ønskede medlemskab af en fagforening. Fritidsjob Guide blev trykt i et oplag på eksemplarer og har endnu engang været en stor succes. Hjemmeside ( er i år bl.a. blevet udbygget med en interaktiv udgave af Fritidsjob Guide. I 2005 har der været mere end 1,4 million besøgssessioner på hjemmesiden. Netspil et spil på hjemmesiden, hvor man træder i aktivisternes sted. De fremtidige udfordringer I forbindelse med dette års evaluering af Jobpatruljen er der også blevet formuleret en række fremtidige anbefalinger, der kan være med til at sikre succesen i de kommende år. Jobpatruljen er uden tvivl en af de største tværfaglige succeser, som fagbevægelsen kan præsentere i dag. Igennem efterhånden ganske mange år er aktiviteten blevet udviklet, så den i dag er en af fagbevægelsens mest effektive metoder til at komme i kontakt med specielt de unge på arbejdsmarkedet. Og samtidig har den vist sig at have et betydeligt potentiale både når det handler om at give fagbevægelsen positiv omtale i medierne, og når nye grupper på arbejdsmarkedet skal overbevises om fordelene ved et fagligt medlemskab. Men også succeser kan forbedres. Derfor beskæftiger evalueringen af dette års Jobpatrulje sig også med fremtiden. Hvilke udfordringer vil Jobpatruljen stå overfor i de kommende år, og hvordan sikres det, at den kan leve op til disse udfordringer? Konkret er overvejelserne og anbefalingerne i forhold til fremtiden delt op i en ekstern og en intern del i evalueringen. Eksternt drejer det sig bl.a. om: De gældende regler om børns og unges arbejdsvilkår skal synliggøres endnu mere over for den brede befolkning også uden for sommerperioden. Jobpatruljen skal målrettes mere i forhold til køn og etnicitet. Indholdet i presseomtalen skal styres mere. Jobpatruljens faglige og politiske profil skal skærpes bl.a. ved at arbejde med specifikke problematikker inden for udvalgte brancher. Jobpatruljen skal sammen med en række relevante organisationer indkalde til en landsdækkende konference om børns og unges arbejdsforhold. Internt vil man i fremtiden sætte fokus på følgende forhold: Alle eksisterende LO-sektioner skal være aktive og synlige i forhold til Jobpatruljen på et i forvejen aftalt niveau i sommerferieperioden. LO-sektionerne skal opfordres til at gennemføre Jobpatruljer på fordelagtige tidspunkter uden for sommerferieperioden.

7 agitator December 7 Alle medlemsforbund og fagforeninger skal være mere synlige i arbejdet og udvise større ejerskab til Jobpatruljen. Hverveperspektivet skal indtænkes og forstærkes i aktiviteten. Alle medlemsforbund og fagforeninger skal være mere aktive i arbejdet for at rekruttere nye aktivister til fremtidige Jobpatruljer. Medlemsforbundene og fagforeningerne skal forpligtes til at tilbyde deres Jobpatrulje-aktivister en kortere eller længere uddannelse, så de bedre kan klare opgaven som medlemshververe i Jobpatrulje-regi. Uddannelse skal kunne gennemføres på tværs af sektionerne og i medlemsforbundenes regi. Arbejdet med at gøre Jobpatruljen til en naturlig del af den fælles organisationspolitiske hvervestrategi i LO-fællesskabet skal fortsættes.

8 Facts om Jobpatruljen 2005 Alt i alt besøgte Jobpatruljen arbejdspladser i Nordjyllands Amt var det sted i landet, hvor Jobpatruljen besøgte klart flest arbejdspladser. Her nåede man rundt til Vejle Amt er det eneste amt i landet, der ikke havde besøg af Jobpatruljen i sommeren fritidsjobbere blev interviewet om deres arbejdsforhold i forbindelse med arbejdspladsbesøgene. Den typiske fritidsjobber er år. 2/3 er piger. 8 ud af 10 fritidsjobbere har afsluttet 9. klasse. Hver femte fritidsjobber har været en måned eller mindre på arbejdspladsen. Over halvdelen har været ansat et halvt år eller mindre. 3 ud af 4 fritidsjobbere har tidligere haft et andet fritidsjob. 3 ud af 4 fritidsjobbere arbejder mellem 5 og 8 timer pr. vagt. Mere end 9 ud af 10 fritidsjobbere arbejder mere end 8 timer om ugen i sommerferieperioden. Halvdelen arbejder mere end 20 timer og hver tiende mere end 37 timer om ugen. 8 ud af 10 fritidsjobbere arbejder mere end 2 timer pr. vagt i skoleperioden. Samtidig arbejder 8 ud af 10, 12 timer eller mindre om ugen. Af de interviewede fritidsjobbere arbejdede de fleste på HK-området, mens RBF-området kom ind på andenpladsen. 3 ud af 4 fritidsjobbere har fået instruktion i arbejdets udførelse enten af arbejdsgiveren eller kollegerne. Lidt mere end hver tiende er imidlertid ikke tilfreds med instruktionen. Næsten hver tredje fritidsjobber har ikke en ansættelseskontrakt. Hver tredje fritidsjobber får ikke tillæg for særlige arbejdstider. Mindre end hver femte fritidsjobber får løn under sygdom. På 4 ud af 10 arbejdspladser har der været en forebyggende indsats i forhold til at undgå tunge løft mv. 4 ud af 10 fritidsjobbere har haft en oplæringsperiode og 4 ud af 10 fik løn i oplæringsperioden. Hver tredje fritidsjobber har diskuteret rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet med deres forældre. Hver femte har diskuteret det i skolen. Næsten hver tredje fritidsjobber har ikke en ansættelseskontrakt. Hver anden fritidsjobber arbejder med en eller anden form for maskiner. Hver tredje fritidsjobber løfter mere end 12 kg. 1 ud af 10 fritidsjobbere arbejder med produkter, der har påhæftet orange advarselsmærker. 1 ud af 10 fritidsjobbere arbejder i lokaler, hvor der udskænkes alkohol. Hver tiende fritidsjobber har haft arbejdsskader. 1 ud af 20 fritidsjobbere har været udsat for fysiske overgreb på arbejdspladsen typisk fra kunder. Hver fjerde fritidsjobber er medlem af en fagforening. Hver fjerde af de fritidsjobbere, der ikke er medlemmer af en fagforening, ønsker at få flere oplysninger og blive kontaktet. Landsorganisationen i Danmark, Islands Brygge 32 D, 2300 København S. Tlf Fax Nyhedsbrevet agitator 2005 / 5, særnummer er udgivet af LO, December Ansvarshavende redaktør: Harald Børsting. Redaktion: Stig Møller, LO og Hans Stavnsager, Hast Kommunikation. Layout: LO s grafiske værksted. Tryk: KLS. LO-varenr: 3213.