1. Indledning Baggrund for projektet Om midtvejsevalueringen Datagrundlag Evalueringsmål de unge...

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund for projektet Om midtvejsevalueringen Datagrundlag Evalueringsmål de unge De unge som målgruppe Beskrivelse af indsats og mål Kortlægning af eksisterende tilbud Refleksion over og viden om sundhed Støtte til netværksdannelse Evalueringsmål for medarbejderne Medarbejderne som målgruppe Beskrivelse af indsats og mål Udvikling af viden og kompetencer Integrering af KRAMS i hverdagen Medarbejdere som rollemodeller Sundhedsvejledninger Evalueringsmål for projektets rammer Udviklingen af rammerne Sundhedspolitik Fysiske rammer Planer for forankring og indsatsområder Planer for forankring Forslag til indsatsområder Bilag Logbøger fra projektteam Erfaringer fra projektteamet Aktiviteter målrettet de unge Aktiviteter målrettet medarbejderne Aktiviteter målrettet rammerne Bilag Resultatet af sundhedsprofilerne Resultater fra startmålingen i forbindelse med sundhedsprofilerne Udvikling i sundhedstilstand mv... 22

3 1. Indledning 1.1 Baggrund for projektet Mariagerfjord Kommune har med midler fra Sundhedsstyrelsen igangsat et sundhedsfremmende projekt over for unge, som er uden tilknytning til en ungdomsuddannelse eller arbejdsmarkedet. Projektet løber fra 2008 til 2011 og er målrettet unge på produktionsskolerne i Hadsund og Hobro, hvor sundhedsfremmende tiltag iværksættes som en integreret del af skoletilbuddet. Det overordnede formål med projektet er, at sårbare unge uden for uddannelsessystemet får nye redskaber og viden til at håndtere egen sundhed og dermed forøgede muligheder for at opnå fodfæste på en uddannelse og/eller en arbejdsplads. For at dokumentere projektets resultater bliver der gennemført en intern evaluering af projektet i form af en midtvejsevaluering og en slutevaluering. Som grundlag for evalueringsarbejdet er der i samarbejde mellem NIRAS Analyse & Strategi og projektgruppen opstillet en forandringsteori, som tydeliggør evalueringskriterierne dvs. de forhold, som evalueringen skal belyse. 1.2 Om midtvejsevalueringen Midtvejsevalueringen har overordnet som formål at indsamle nogle konkrete erfaringer, der vil give læring til den resterende del af projektperioden og til det videre arbejde efter projektets afslutning. Erfaringerne fra den første halvdel af projektperioden vil kunne bruges af både projektgruppe, styregruppe og eksterne samarbejdspartnere til at reflektere over, hvordan man griber det daglige arbejde an, hvordan man alternativt kunne gøre, og om man anvender de rigtige metodiske tilgange og koncepter. På den måde vil man om nødvendigt kunne korrigere indsatsen, opstille nye mere realistiske delmål eller involvere nye aktører. Hvor erfaringsopsamlingen i form af den faglige refleksion kan være et godt internt arbejdsredskab i projektgruppen, kan det også være anvendeligt til at informere det politiske og administrative niveau om, hvad der opnås af resultater i projektet. Som ledelsesinformation kan en procesevaluering med sine kvalitative case- og metodebeskrivelser være med til at vise, hvordan man i projektet arbejder med en bevidst og fagligt argumenteret plan. I forankringsøjemed er det gunstigt at kunne beskrive, hvad projektet kan bidrage med, hvis det skal køre videre efter den oprindelige projektperiode. Endelig kan dokumentationsarbejdet være anvendeligt i formidlingen af resultater til projektets samarbejdspartnere i det brede netværk, hvilket i sidste ende kan være medvirkende til, at projektet gøres bæredygtigt og forankres. Dette notat har til formål at præsentere status for, hvad der indtil videre er opnået sat i forhold til de evalueringsmål, der er opstillet i programteorien for projektets to målgrupper produktionsskolernes medarbejdere og elever. Notatet vil derfor indeholde en vurdering af i hvor høj grad KRAMS 4U-projektet lever op til de delmål og succeskriterier, der er opstillet, og give nogle anbefalinger til, hvordan man vil kunne arbejde videre med nogle af de mest interessante problemstillinger. 1.3 Datagrundlag Midtvejsevalueringen bygger på en række interview gennemført enten i forbindelse med evalueringen på puljeniveau i maj 2009 eller i forbindelse med den interne evaluering i december Der er gennemført interview med to grupper af unge fra hhv. Hobro og Hadsund Produktionsskole, medarbejdergrupper (inkl. sundhedsvejledere) fra begge skoler, projektets styregruppe og den projektansvarlige. Derudover bygger afrapporteringen på det skriftlige materiale, der er blevet tilvejebragt løbende om projektet. NIRAS Analyse & Strategi 1

4 2. Evalueringsmål de unge 2.1 De unge som målgruppe Det overordnede mål for KRAMS 4U er, som det står defineret i projektbeskrivelsen, at give eleverne på de to produktionsskoler nogle nye redskaber og viden til at håndtere deres egen sundhed, hvilket på sigt forhåbentlig kan hjælpe dem til at komme i uddannelse eller arbejde Beskrivelse af indsats og mål I projektets programteori er der opstillet en række delmål og succeskriterier, der relaterer sig til den indsats, som i KRAMS 4U-projektet er målrettet de unge, der går produktionsskolerne. Indsatsen, som er rettet mod de unge, består både af aktiviteter med kortsigtede mål og aktiviteter, der først på lidt længere sigt har som ambition at komme de unge til gavn. Projektet har som udgangspunkt ambitioner om både at kortlægge de eksisterende tilbud i kommunen for unge og bidrage med nye KRAMSaktiviteter 1 og sundhedsvejledninger til de unge for derigennem at udvikle deres viden og kompetencer til at håndtere egen sundhed samt understøtte de unge i netværksdannelsen med både andre unge og foreningslivet i kommunen. Nedenfor beskrives, hvordan de enkelte delmål for den indsats, som er rettet mod de unge, er indfriet Kortlægning af eksisterende tilbud Det har været et delmål for projektet at indsamle og synliggøre relevante kommunale KRAMStilbud. Kommunale aktiviteter skal sikre en god kvalitet i en koordineret sundhedsfremmende indsats. Succeskriteriet for dette er altså, at de unge skal opleve, at medarbejderne kan henvise dem til relevante sundhedstilbud i kommunen. 1 KRAMS-faktorer henviser til Kost, Rygning, Alkohol & stoffer, Motion og Sex. Det er evaluators vurdering, at der i høj grad mangler en koordineret indsats fra kommunen i forhold til sundhedsfremmende aktiviteter for denne gruppe af unge. Der er etableret et samarbejde med Sund By, ligesom der i følgegruppen er repræsentanter fra det politiske niveau, men overordnet set er projektet ikke tænkt sammen med den kommunale indsats. En mulig forklaring er, at der simpelthen ikke eksisterer tilbud, som er tilgængelige for denne gruppe af unge, der er i KRAMS 4U-projektets målgruppe. Både medarbejdere, styregruppemedlemmer og projektledere vurderer i hvert fald, at det er småt med relevante tilbud for de unge. Kommunen skal være mere aggressiv og informere de unge om deres tilbud i det omfang der er tilbud. Medarbejder Det er derfor evaluators vurdering, at der er behov for, at den kommunale indsats på området tænkes betydeligt mere ind i projektet, hvis det på forhånd opstillede delmål skal kunne indfries. I styregruppen mener man, at der i kommunen er behov for en organisatorisk ændring, der kan fordre koordination mellem de forskellige forvaltningsenheder, der har med målgruppen af udsatte unge at gøre. Der er behov for en enhed på tværs i kommunalt regi, der skal have kompetence til at lave det koordinerende arbejde. Styregruppe Refleksion over og viden om sundhed Et andet delmål for projektet er at øge de unges refleksion over og viden om deres egen sundhedstilstand. Dette er gjort gennem en række forskellige indsatser. Dels skal de unge have udarbejdet en sundhedsprofil, når de starter på produktionsskolen, dels får de tilbuddet om en sundhedsvejledning af skolens sundhedsvejleder. Derudover skal de unge modtage tilbud om konkrete uddannelsesforløb hvor emnet er KRAMS-faktorerne, der kan bidrage med noget basal viden. Her er en af metoderne til at indfri det mål at styrke kommunikationen mellem de unge ud fra ungtil-ung-metoden. Og endelig er de unge blevet NIRAS Analyse & Strategi 2

5 givet tilbud om forskellige KRAMS-aktiviteter på produktionsskolerne. De unge skulle også ifølge den oprindelige projektplan involveres direkte i udarbejdelsen af en sundhedspolitik. Dette har de unge dog ikke fået mulighed for, da det fra skoleledelsens side er blevet besluttet, at de unge ikke skal være en del af politikudformningsprocessen. Formålet med aktiviteterne er som nævnt, at de skal være med til at give de unge redskaber og viden, så de i højere grad kan håndtere deres egen sundhed. Ud over at de unge skal opleve, at de har fået større viden om KRAMS-faktorerne, er det også ambitionen, at de skal omsætte den tilegnede viden til handling, således at de aktivt gør noget i forhold til deres egen sundhedstilstand. Derudover skal aktiviteterne skubbe de unges holdninger og være katalysator for en øget refleksion over egen sundhed. Målet er, at de unge aktivt deltager i konkrete KRAMS-tilbud, og at mindst halvdelen af de unge benytter sig af sundhedsvejledningerne. Både i projektgruppen og blandt de unge, som er blevet interviewet, er der overordnet set tilfredsheds med, at det er lykkedes at iværksætte så mange forskellige aktiviteter med fokus på både kost, rygning, alkohol og stoffer, motion og sex, som de unge på skolerne kan melde sig på. Hovedparten af de interviewede unge giver udtryk for, at de har deltaget i flere forskellige aktiviteter, og at de har lært en masse ting om KRAMS-faktorerne, som de ikke vidste på forhånd. Jeg har i høj grad fået en del nyt at vide. Ung Jeg har lært mange ting. Jeg troede, jeg vidste noget, men det gjorde jeg så ikke alligevel. Ung Det er ikke sikkert, jeg stopper, men det har sat nogle tanker i gang. Ung Det var rart at få det hele frisket op. Man ved det jo godt, men det er rart at få frisket op. Ung Der er dog også en vis skepsis blandt enkelte af de unge over for, hvor meget projektet reelt set betyder for dem og deres kammerater på kort og lang sigt. Mange erfarer, at ændringerne ikke rigtig slår igennem derhjemme, når de har forladt skolens område og selv har ansvaret for at tage initiativet til sundhedsfremmende tiltag. For mig har det vækket nogle tanker, men det har ikke ændret noget. Ung Det er ikke noget, der forplanter sig ud over projektet. Det er ikke noget jeg tænker over i hverdagen. Ung Medarbejderne erkender da også, at det er en svær målgruppe at arbejde med, da mange unge opleves som meget rastløse, hvilket gør det svært at tilbyde aktiviteter og viden. Ikke alle unge er b baseret på medarbejdernes erfaring lige gode til at bide tænderne sammen og lære. Der har dog været særligt gode erfaringer med de projekter, hvor eleverne selv har haft ejerskab og været med til at udvikle projektet. Det har blandt andet været tilfældet i de store kampagner, hvor eleverne har været aktive hele vejen igennem. Derudover har det også været en markant succes at lave unge-paneler, der kan fungere som en fokusgruppe og udtrykke, hvilken information de unge efterspørger, og hvordan de helst vil have den formidlet. De unge ved bedst selv, hvad de vil, så vi spørger dem direkte. Projektleder De tre store kampagner har givet eleverne noget erfaring. De har set, at de kan nogle ting, som de ikke troede de kunne. Medarbejder At det kommer fra de unge selv er nærmest en succes fra starten. Projektleder Både medarbejdere og projektgruppe er enige om, at det kan være svært at implementere noget i de unges hverdag, hvis de unge ikke er indstillede på det. Det er frustrerende for os, hvis de unge ikke lærer noget af aktiviteterne. De zapper frem og tilbage og kan ikke fordybe sig i en ting. Medarbejder Konkret giver flere unge dog udtryk for, at aktiviteterne samlet set og den store fokus på KRAMSfaktorerne har været med til at sætte nogle tanker i gang hos dem, og det er evaluators vurdering, at de unges engagement virker til at være vokset løbende i projektet. Det er ikke længere af pligt, at eleverne deltager i aktiviteterne. Og selvom der på begge skoler er en kerne af elever, som ofte deltager i aktiviteterne, er det ikke de samme elever, der deltager hver gang. Projektledere og medarbejdere vurderer dog, at der altid vil være forskel på, hvor meget de unge på tværs af de enkelte værkstedslinjer på skolen vil deltage i aktiviteterne. Derudover er de unge også meget følsomme over for gruppens holdning til en aktivitet, og de ser i vid udstrækning på, NIRAS Analyse & Strategi 3

6 hvad gruppen gør, før de evt. beslutter sig for at deltage. I starten af projektperioden var eleverne med i aktiviteterne for at slippe for noget andet. Det er vendt, og nu har vi 16 drenge, der spiller fodbold, fordi de har lyst. Medarbejder Den optimisme og entusiasme, som nogle gange breder sig hos eleverne, har også en god afsmittende effekt på skolens medarbejdere og i projektgruppen. Der spreder sig en motionsfeber, hvor eleverne går sammen i grupper for at lave noget. Medarbejder Jeg oplever, at eleverne rigtig gerne vil os. De oplever KRAMS-projektet meget positivt. Projektleder Det er evaluators opfattelse, at de unge på begge skoler er blevet mere bevidste om deres egen sundhed, og de vurderer selv, at de har fået meget mere viden på de forskellige KRAMS-områder. Der er også periodevist kommet mere engagement blandt de unge, hvilke må siges at være positivt, ligesom det giver forhåbninger om, at de opstillede delmål kan indfries Støtte til netværksdannelse Endelig har det været et mål for projektet, at indsatsen skal understøtte de unge i at skabe netværk gennem deres nye fritidsaktiviteter. Det er ambitionen, at deltagelsen i aktiviteterne skal styrke de unges positive netværk. Mange af eleverne på produktionsskolerne har tidligere været en del af negative netværk, hvor der ikke var rum til at udvikle sig i en positiv retning hverken personligt eller sundhedsmæssigt. Konkret har man med projektet ønsket at motivere flere unge til at blive aktive i fritiden, hvilket vil styrke deres positive netværk. Det er evaluators vurdering, at det ikke er entydigt, i hvor høj grad aktiviteterne er med til at skabe positive netværk for de unge. Flere unge giver udtryk for, at de er begyndt at træne med andre unge, og at der bliver skabt nogle sociale bånd mellem de unge, der deltager i aktiviteterne. Men samtidig har der også været meget lille tilslutning til aktiviteter, som ligger uden for skolernes område og åbningstid. Fx er det ikke lykkedes i samme grad som forventet at skabe kontakter til kommunens foreningsliv, der vil kunne have hjulpet med at integrere nogle af de unge i et positivt netværk, der er solidt forankret også efter projektperioden. Flere af medarbejderne og projektgruppemedlemmerne mener, at dette fremadrettet bør være et væsentligt indsatsområde, da det vil kunne skabe en blivende effekt af indsatsen. Det er det, KRAMS skal munde ud i de unge skal have et godt netværk uden for skolen. Medarbejder I den afsluttende fase af projektet er det derfor også evaluators vurdering, at det er vigtigt, at der fortsat er fokus på at udvikle de positive netværk for de unge. Ellers er der betydelig risiko for, at mange af de unge falder tilbage i de gamle rammer, når de forlader produktionsskolen og KRAMS 4U-projektet. NIRAS Analyse & Strategi 4

7 3. Evalueringsmål for medarbejderne 3.1 Medarbejderne som målgruppe Fra projektstart har det haft høj prioritet at involvere og aktivere medarbejderne på de to produktionsskoler, og medarbejderne er i høj grad målgrupperne for den indsats, der ydes inden for projektets rammer. Hvor eleverne går på skolen i kortere perioder, kan medarbejderne være ansat i mange år. Derfor vurderer projektlederen, at det er særdeles vigtigt, at medarbejderne tager projektet til sig og kommer til at føle ejerskab for det: Vi skal have medarbejderne på banen, for ellers lykkes det ikke. Projektleder Denne holdning bakkes også op af styregruppen. Som to af styregruppemedlemmerne beskriver det: Det vigtigste formål med projektet er at uddanne personalet på skolen, så de kan løfte opgaven og få sundhedsaspektet mere med i undervisningen. Styregruppemedlem Vi kan godt se, hvor indsatsen skal ligge, hvis det skal have en varig effekt. Hovedfokus er på medarbejderne. Lærerne er der måske i ti år, mens eleverne er der et par år, så det er vigtigt at have fokus på medarbejderne. Styregruppemedlem En del af projektets aktivitet er således også målrettet medarbejdere, ligesom der er flere af aktiviteterne, der involverer medarbejderne og kræver deres engagement og opbakning. Nedenfor beskrives først de mål beskrevet i programteorien som involverer medarbejderne, og dernæst, hvordan det er lykkedes at leve op til disse mål Beskrivelse af indsats og mål De planlagte aktiviteter, som direkte eller indirekte involverer medarbejderne, har forskellige aspekter, der hver især har en betydning for projektets mål på såvel kort som lang sigt. Dels skal medarbejderne gennem inddragelse i udvalgte processer og KRAMS-aktivitetsforløb rustes til at sætte sig ind i de unges problematikker og støtte de unge i deres deltagelse i de relevante aktiviteter; dels skal medarbejderne have noget konkret uddannelse inden for fx afholdelse af rygestopkurser, så de kan tage aktivt del i aktiviteterne. Derudover skal de nuværende vejledere på skolerne oplæres, så de som en del af deres uddannelsesvejledning af de unge også kan varetage en rolle som sundhedsvejledere over for de unge. Forventningen som den er skitseret i programteorien er derfor, at skolernes vejledere skal involveres i udviklingsprocessen omkring aktiviteterne. Endelig skal medarbejderne være med til at arrangere specifikke KRAMS-tiltag for de unge, som fx kan foregå på de enkelte værksteder. De forskellige aktiviteter, som involverer medarbejderne, er på forskellig vis koblet til de konkrete succeskriterier og delmål, der er opstillet for projektet. Nedenfor beskrives, hvordan de enkelte delmål for den medarbejderorienterede indsats er indfriet Udvikling af viden og kompetencer Det første delmål og det deraf afledte succeskriterium er, at de medarbejdere, der har kontakten til de unge, skal udvikle deres viden om de unge og tilegne sig kompetencer, som kan anvendes i håndteringen af de unges problemstillinger. De unge skal kort sagt opleve, at medarbejderne er rustet til at tale om KRAMS-faktorerne med dem, ligesom de skal mærke, at medarbejderne har en viden om emnet og taler mere med dem om KRAMS end tidligere. Det er evaluators vurdering, at man fra projektgruppens side har været meget bevidste om, at vejen til et succesfuldt projekt går gennem medarbejderne. Således er der fra projektets start gjort en stor indsats for at informere medarbejderne om indholdet af projektet, ligesom de har været med til at definere de områder og temaer, som der var behov for at få mere viden om. NIRAS Analyse & Strategi 5

8 Både medarbejdere og medlemmer af såvel projektgruppe som styregruppe giver udtryk for, at medarbejderne gennem første halvdel af projektperioden har udviklet såvel viden som kompetencer inden for KRAMS-faktorerne. Vi har fået øjnene op for vigtigheden af at fokusere på KRAMS-faktorerne. Jeg er blevet klar over, hvilke problemer de unge har nu om dage. Medarbejder Det har været en øjenåbner for medarbejderne. Der er flere ting, som de allerede nu har gjort meget ud af. Styregruppemedlem Medarbejderne har udviklet sig. De har fået en forståelse og en viden omkring KRAMS, som de ikke havde før. Projektleder Selvom der tydeligvis er sket et kompetenceløft og en positiv udvikling i vidensniveauet, hvad angår sundhedsfremme og KRAMS-faktorer i medarbejdergruppen som helhed, er det evaluators vurdering, at der stadig er plads til forbedring på enkelte af værkstederne. Dette er i særlig grad tilfældet, når det kommer til at omsætte den tilegnede viden til konkret handling og ændret adfærd. Det er stadig i høj grad op til de enkelte ledere af værkstederne at bestemme i hvor høj grad KRAMS 4U-projektet skal fylde noget i hverdagen, og i projektgruppen efterspørges mere udførlige retningslinjer fra skoleledelsernes side om, hvad der kan forventes af lærerne som helhed og værkstedslederne i særdeleshed. Fremadrettet vil der i KRAMS 4U-projektet fortsat være fokus på at uddanne medarbejdergruppen, så den gode udvikling i viden og kompetencer kan forsætte. Skolerne har fokus på yderligere uddannelse, og eksempelvis skal flere af medarbejderne uddannes til sundhedsambassadører i Integrering af KRAMS i hverdagen Et andet delmål for indsatsen er, at medarbejderne skal integrere arbejdet med KRAMS-faktorerne i deres egen og elevernes hverdag. Det skal bl.a. ske gennem deciderede KRAMS-aktiviteter og gennem en mere overordnet kulturændring på de enkelte værksteder i forbindelse med det normale arbejde. Det er evaluators vurdering, at det med begrænset held er lykkedes at integrere et fokus på KRAMS-faktorerne i hverdagen på alle værksteder. Et af de forhold, der kan fungere som en barriere for, at medarbejderne føler ejerskab for projektet og indlever sig i dets formål, er, at medarbejderne har følt, at der på trods af de gode intentioner ikke har været helt klarhed over, hvilken retning projektet skulle tage, og hvad det overordnede formål har været. Flere af medarbejderne ville gerne fra start have været mere involveret i udviklingen af projektet, og de føler, at formålet med projektet ikke er blevet meldt tilstrækkeligt klart ud fra starten, selvom det er blevet bedre med tiden. Det er efterhånden blevet klart, hvad formålet er med projektet. Medarbejder Medarbejderne er dog også glade for, at deres betænkeligheder er blevet taget alvorligt i projektgruppen, hvorfor der er håb om, at KRAMSaktiviteterne fremadrettet bliver en endnu mere integreret del af medarbejdernes hverdag. Nogle af de tiltag, der er blevet sat i værk for at fordre en integration af projektets idéer på skolerne, er pædagogiske dage, hvor medarbejderne har været med og har haft muligheden for at tage ejerskab over projektet. Helt grundlæggende er der dog den udfordring, at en del af medarbejdergruppen mener, at sundhedsprojektet fylder for meget og tager unødigt stort fokus fra produktionsskolernes kerneopgaver, som bl.a. er at klæde eleverne på til at starte på en ungdomsuddannelse eller et arbejde, mens en anden del af medarbejdergruppen ønsker mere viden om KRAMS-faktorerne og ønsker at gøre det sundhedsfremmende arbejde til en integreret del af deres egen og elevernes hverdag, fordi de tror på projektets antagelse om, at en sundhedstilstand hos eleverne kan hjælpe dem med at komme og blive i uddannelse eller arbejde på længere sigt. Medarbejderne kan ikke altid rumme projektet. For nogle fylder det simpelthen for meget i deres hverdag. Projektleder Implementeringsvanskelighederne i medarbejdergruppen kan også have konsekvenser for, hvordan KRAMS-projektet tages imod i elevgruppen og bliver en naturlig del af deres hverdag Medarbejdere som rollemodeller Et tredje delmål for medarbejderne, som ligger i naturlig forlængelse af de to forrige, er, at medarbejderne skal være bevidste om deres funktion som rollemodel over for eleverne med særligt fokus på KRAMS-faktorerne. Medarbejderne skal således udvise engagement ved at deltage i KRAMS-aktiviteterne, og de skal være synlige som det gode eksempel i pausefællesskaberne. NIRAS Analyse & Strategi 6

9 Det er evaluators klare opfattelse, at lærerne ikke er enige om, hvad det vil sige at være rollemodel for de unge. Lærerne diskuterer tit, hvad det vil sige at være rollemodel. De er blevet mere opmærksomme på, hvad det vil sige, men de er ikke enige om, hvad det betyder i praksis. Vi diskuterer tit, hvad det vil sige at være rollemodel på et værksted. Medarbejder Der er uenighed om, hvad sundhed er, og derfor er der også uenighed om, hvad det vil sige at være rollemodel. Projektleder De unge giver også udtryk for, at de ikke oplever, at der blandt lærerne er enighed om, hvad det indebærer at være rollemodel. Og det beskrives som værende meget forskelligt, hvad de forskellige faglærere lægger i rollen. De unge fortæller, at nogle lærere konsekvent bakker dem og deres deltagelse i projektets aktiviteter op, mens andre står uden for skolen og ryger med de unge. De fleste unge kan typisk kun pege på et par stykker af de lærere, de har kontakt med, som værende rollemodeller i forhold til KRAMS-projektet. Vores lærer virker ligeglad med alt det her omkring projektet. Produktionsskoleelev Nogle unge vurderer endda, at mere engagement blandt lærerne vil give dem mere motivation til at deltage i aktiviteterne og ændre deres vaner på skolen og derhjemme. Derfor er det evaluators vurdering, at der er god grund til at sætte fokus på lærernes funktion som rollemodel fremover, selvom det vil kræve nogle mere eksplicitte retningslinjer fra skoleledelsen om, hvad der forventes af de enkelte faglærere, og hvordan lærerne kan håndtere situationer, hvor de ikke nødvendigvis er enige i projektets idéer. Produktionsskolerne er også en arbejdsplads, hvilket sundhedsprojektet også bliver nødt til at indordne sig under, men har man fra ledelsen side en vision om at forankre dele af den kultur, KRAMS 4U-projektet har bibragt skolerne gennem de sidste år, må det også bakkes op af nogle klare retningslinjer for, hvordan lærerne skal håndtere disse ændringer. Sundhedsvejledningen var noget af det første, der blev sat i gang i projektet. Der var dog visse startvanskeligheder ved at implementere og igangsætte samtalerne. Det skyldes blandt andet, at man i projektregi har haft så stor fokus på forskellige KRAMS-relaterede aktiviteter, at det i visse tilfælde er gået ud over samtalerne. Derudover har der undervejs i projektperioden været en udskiftning på den ene sundhedsvejlederpost, hvilket også kan forklare, at det har haltet lidt efter. Der er i løbet af projektperioden efterhånden skabt et godt samarbejde mellem sundhedsvejlederne og skolernes normale studievejledning, men det er hos de faste studievejledere svært at indlemme flere temaer i vejledningen af tidsmæssige årsager, hvilket bl.a. skyldes et ekstraordinært stor optag af nye elever på de to produktionsskoler. Projektlederen mener, at sundhedssamtalerne er et område, der skal prioriteres højt fremover. Sundhedssamtalerne er gode til at identificere mulige problemer hos de unge, og et forum hvor den unge - med udgangspunkt i dennes oplevelse af egen situation sammen med sundhedsvejlederen kan diskutere en videre udviklingsstrategi for den unge. De unge selv har forskellige opfattelser af samtalerne. Nogle unge fortæller, at de papirer de fik udleveret til sundhedssamtalen, bare samler støv derhjemme, mens andre vurderer, at de har fået stor gavn af vejledningen. Også selve processen er de unge godt tilfredse med. De føler sig ikke pressede til at udtale sig under vejledningerne. Sundhedsvejlederen forstod at motivere os [ ] Vejlederen går mere op i det end lærerne. Produktionsskoleelev De bliver ved med at spørge ind til tingene, og de støtter os jo. De spørger ind til, hvordan det går, så er det bare os selv, der skal sparke os i gang. (Produktionsskoleelev) Sundhedsvejledninger Et fjerde og sidste delmål for indsatsen centreret omkring medarbejderne er, at vejlederne skal udføre sundhedsvejledninger på skolen. Det er et vigtigt instrument i at gøre de unge bevidste om KRAMS-faktorerne og deres egen sundhedsmæssige tilstand. Succeskriteriet er, at vejlederne skal bruge den udviklede metode i sundhedsvejledningen. NIRAS Analyse & Strategi 7

10 Jeg tror, den største gevinst er sundhedsvejledningen, hvor eleverne værdsætter at der er en, som bare kan lytte i en halv eller hel time, for det er der ikke tid til ellers. Og så at man har tavshedspligt. (Medarbejder) Det er evaluators samlede vurdering, at sundhedssamtalerne efter visse opstartsvanskeligheder blandt andet på grund af personaleudskiftning er kommet godt i gang, men det kræver fortsat fokus på området, hvis der skal følges op på samtalerne. Derudover er det nødvendigt, at der kan findes en form på samtalerne, der gør dem egnede til at blive forankret i den blivende struktur efter projektets afslutning. Dette arbejde er der allerede taget hul på i projektgruppen. NIRAS Analyse & Strategi 8

11 4. Evalueringsmål for projektets rammer 4.1 Udviklingen af rammerne Ved siden af de to hovedmålgrupper for projektet produktionsskolemedarbejderne og de unge er der helt tilbage fra opstartsfasen også lagt vægt på, at projektet skulle udvikle rammerne for det sundhedsfremmende arbejde på de to skoler. Det være sig ikke kun de fysiske rammer, men også de værdimæssige rammer for sundhedsfremme, hvorunder medarbejdere og elever skal agere. Fælles for de fysiske og de værdimæssige rammer er, at de skal sikre, at der på skolen bliver skabt en synlighed og opmærksomhed om, hvordan man opfatter sundhed, og at de er fordrende for, at der kan ske en positiv sundhedsfremmende udvikling blandt elever og lærere. Nedenfor beskrives, hvordan de enkelte delmål er blevet indfriet Sundhedspolitik Som det har været ambitionen, er der blevet udarbejdet elementer af en sundhedspolitik, der bl.a. har fokus på kost og motion. Der er dog endnu ikke lavet en samlet sundhedspolitik, og det er også vurderingen i projektgruppen, at det halter lidt med selve implementeringen af de elementer, som er udarbejdet. Derudover skal det bemærkes, at de unge ikke har fået mulighed for at indgå i udformningen af skolernes sundhedspolitik. Det er evaluators vurdering, at der er behov for en aktiv indsats fra skolens ledere og fra projektgruppen, hvis ikke sundhedspolitikken bare skal ende med at være et fint stykke papir, der ligger og samler støv i en skuffe. Tiltag og retningslinjer skal kun inddrages i sundhedspolitikken, hvis de er realiserbare, for hvis de ikke efterfølgende bliver håndhævet, mister de hurtigt al gyldighed og autoritet blandt lærere og elever Fysiske rammer Man har med projektet KRAMS 4U også ønsket at skabe nogle fysiske rammer for elever og lærere, som kan være fordrende for den øvrige sundhedsfremmende indsats på skolerne. Blandt initiativerne er bl.a. opstilling af skåle med frugt og grønt, installering af beholdere med koldt vand for at minimere forbruget af sodavand samt indretning af forskellige steder, der kan motivere til fysisk aktivitet. Projektlederen vurderer dog, at der stadig er meget, der skal gøres ved de fysiske rammer, og hun vurderer, at det er et af de vigtige indsatsområder i den kommende periode. De fysiske rammer er der endnu ikke blevet gjort noget alvorligt ved. Vi vil gerne høre de unge, hvad de godt kunne tænke sig. Om de fx vil have en basketbane eller noget andet, så de kan lave noget konstruktiv i deres pauser. Der er sat tid af til det i foråret 2010, hvor vi skal have en dialog med de unge. Projektleder NIRAS Analyse & Strategi 9

12 5. Planer for forankring og indsatsområder 5.1 Planer for forankring En midtvejsevaluering er som nævnt i indledningen en god mulighed for at gøre status og vurdere, hvilke tiltag der er værd at bygge videre på også efter projektperioden. I styregruppen er man allerede i gang med en proces, hvor man vurderer hver enkelt aktivitet, og afgør, om den skal udvikles, afvikles eller forsøges forankret. Noget af det, styregruppen kan lave, er at gå til den, at prioritere og fokusere og finde ud af, hvad der er det brugbare fra projektet. Vi skal finde ud af, hvor vi gerne vil være, når vi er færdige. Styregruppemedlem Der skal laves noget på kulturen på stedet for at få det inder under huden. Styregruppemedlem Der er dog bred enighed i styregruppen om, at kulturændringen er godt i gang, selvom det uundgåeligt vil tage tid at implementere alle ændringer. Udefra set er der kommet en helt ny dagsorden på skolerne i forhold til det oprindelige formål for skolerne. Så det kan godt være, at kulturforandringen er et tungt tog at få op og køre. Men fremover vil det ligge som en integreret del af tankegang og værdigrundlag. Styregruppemedlem Ved projektets opstart var det desuden tanken, at kommunens Sund By skulle overtage mange af de aktiviteter, som ligger inden for projektets rammer, men der synes på nuværende tidspunkt at være begrænsede ressourcer fra Sund Bys side til at overtage projektets opgaver. Kan Sund By kun overtage en begrænset del af KRAMS 4U s opgaver, kunne det være relevant at overveje alternativer, som kan hjælpe med at bringe de mange initiativer fra projekt til drift. 5.2 Forslag til indsatsområder På baggrund af de gennemførte interview kan evaluator pege på en række indsatsområder, som man med fordel kunne opprioritere gennem den sidste halvdel af projektet. Det vil naturligvis altid være projektgruppen, der i samarbejde med styregruppen vil skulle vurdere, hvor de fremadrettede indsatsområder er, men nedenfor er nogle forslag til inspiration: Projektet har haft stor succes med at inddrage de unge i udformningen af projektet, at afdække deres behov for viden ved at inddrage dem i fokusgrupper og at lade ung-til-ung-metoden være en del af undervisningen. Denne tilgang kan med fordel videreudvikles og dokumenteres, så den fortsat vil kunne anvendes på de to skoler. Mange unge har svært ved at overføre de gode intentioner og den tilegnede viden om sundhed til adfærdsændringer, når de ikke er på skolen. Derfor er det vigtigt at identificere og imødekommet nogle af de barrierer, som gør det svært fx ved at etablere samarbejdsrelationer med kommunens foreningsliv for at lette adgangen for de unge eller ved at forankre de madlavningskurser, der har fokus på billig, sund og hurtig mad, som kan give alternativer til usund fastfood, i nogle af kommunens blivende tilbud. Det vil være nødvendigt at få lavet et koncept for sundhedsvejledningerne, så det er realistisk, at de kan køre videre i en eller anden form efter projektets ophør. De unge vurderer, at vejledningerne bidrager med en masse gode ting, men i deres nuværende form vil de være for ressourcekrævende for skolerne at integrere som en del af deres faste tilbud. Medarbejdernes opbakning til projektet er af afgørende betydning for dets succes og forankringsmuligheder. Derfor må der være fortsat fokus på involvering og inddragelse af medarbejderne, selvom der mødes modstand hos nogle. NIRAS Analyse & Strategi 10

13 Lederne på de to skoler er initiativtagere til projektet og udviser stort engagement for det. Der er behov for, at lederne forsat tydeligt prioriterer projektet højt og bakker op om dets initiativer. Politikker, værdier og retningslinjer for sundhedsfremme skal håndhæves, hvis ikke de skal miste deres værdi hos både lærere og elever. Delementer af skolernes sundhedspolitik er udarbejdet, men helheden mangler. Derudover skal der være fortsat fokus på implementeringen af de udarbejde delelementer. Tiltag og retningslinjer skal kun inddrages i sundhedspolitikken, hvis de er realiserbare. Og retningslinjer, der ikke bliver håndhævet, mister hurtigt al gyldighed og autoritet blandt lærere og elever. Endelig kunne man med fordel involvere de unge i fortsættelsen af denne politikudviklingsproces for at sikre fremtidigt engagement og opbakning. Der er behov for at vise følgegruppen, at der mangler tilbud til de unge på kanten af uddannelsessystemet i kommunen, hvis man skal gøre sig forhåbning om, at der er andre end de to produktionsskoler, som skal føre elementer af KRAMS 4U-projektet videre ved projektperiodens udløb. NIRAS Analyse & Strategi 11

14 6. Bilag Logbøger fra projektteam 6.1 Erfaringer fra projektteamet Projektteamet har udfyldt handleplaner og logbøger i forbindelse med stort set alle tiltag, der er udført af projektteamet. I alt drejer det sig om 50 logbøger. Dette bilagskapitel samler op på disse erfaringer formuleret af projektgruppen. Logbøgerne er udfyldt med det primære formål at fungere som et systematisk evalueringsværktøj, og de er udfyldt af enten sundhedsvejlederne eller projektlederen. Logbøgerne bliver i dagligdagen brugt som udgangspunkt for udviklingen af projektets aktiviteter. Overordnet set kan logbøgerne grupperes efter programteoriens struktur, hvor der er beskrevet mål og delmål for henholdsvis de unge, medarbejderne og skolernes rammer. Der er flest opstillede mål og delmål for de unge, hvilket også afspejler sig i fordelingen af logbøgerne. 6.2 Aktiviteter målrettet de unge I forhold til de unge har vi arbejdet med flere forskellige udviklings og læringsvinkler. Indledningsvis holdt projektteamet dialogmøder med udvalgte unge om temaerne stoffer & sex. Målet med møderne var at give projektteamet viden om de unges videnniveau på områderne samt ønsker og forslag til, hvordan vi kunne arbejde med emnerne i KRAMS 4U-projektet, så det gav mening for dem. Dialogmøderne fungerede godt i forhold til, at de unge var meget åbne og interesserede i at byde ind med tanker og ideer. Det var positivt at opleve de unges engagement i processen. Der var dog en vis mødeustabilitet blandt de unge, som vi overkom ved løbende at rekrutterer nye. Rent logistisk var der indimellem problemer i forhold til mødelokaliteter på den ene skole. Der har været foredrag om emnerne alkohol (trafikinformatør), stoffer og sex. Det er afgørende for effekten af foredraget, at foredragsholderen evner at nå de unge. Vi har haft rigtig gode foredragsholdere ude, som har ramt målgruppen rigtigt godt. Foredraget om alkohol var en del af alkoholkampagnen, hvor vi arbejdede med flere indgangsvinkler. Ud over foredraget var der praktiske øvelser med promillebriller samt dialog med en af kommunens SSP-konsulenter. Netop kombinationen af teori, praksis og dialog oplevede vi som godt i forhold til at øge sandsynligheden for at opnå en øget viden og muligvis adfærdsændring hos de unge. Kostworkshoppen bød på lignende kombination, hvor vi dels havde bedt flere linjer være aktive i selve workshoppen, praktisk ung-til-ung, samt muligheden for at prøve forskellige ting, der gav muligheden for at få en forståelse for, hvad kosten/motionen gør ved kroppen. Derudover var der også mulighed for faglig information og dialog med personalet fra Sund By. Målet at give de unge en AHA-oplevelse i forhold til kosten, oplevede vi klart blev opnået. Der var nogle rent praktiske udfordringer i forhold til samarbejdet med enkelte linjer, som kan bedres i kommende aktiviteter. Kostvejlederne i Sund By har kørt et par praktiske undervisningsforløb med en lille udvalgt gruppe unge, der har fået dels muligheden for at tilberede måltider, dels viden om forskellige kosttemaer. Forløbene har fungeret godt, og eleverne har været rigtig glade for at deltage. Den eneste udfordring har været ustabiliteten i mødedeltagelsen blandt de unge. De betød, at kostvejlederne ikke havde mulighed for at køre forløbet som sammenhængene, men måtte køre hver dag som et separat forløb. Sundhedsvejlederne søgte at fylde op på de ledige pladser, da der var nok interesserede. På motionsområdet har projektteamet iværksat rigtig mange forskellige tiltag. Indledningsvis prøvede vi os frem i forhold til at afdække, hvad de unge havde lyst til, og hvordan det rent praktisk kunne organiseres i forhold til skolernes dagligdag og de rammer, der nu engang er til rådighed. Et af de gennemgående problemer i forhold til idræt er, at de unge enten ikke har sportstøj eller NIRAS Analyse & Strategi 12

15 sko til deres rådighed eller glemmer det de dage hvor der er idræt. Projektteamet valgte derfor at købe lånetøj og -sko ind. Det har afhjulpet en del af denne problematik. Dernæst har det været en udfordring specielt på den ene skole at finde frem til sportsaktiviteter, de unge har lyst til. Det er dog ved at have fundet sin plads og fungerer nu rigtig godt med flere engagerede lærere, som trækker det største læs. På den anden skole har udfordringen været at finde tidspunkter, hvor det passede ind i hverdagen for skolen, samt når for populære tiltag som f. eks fodboldturnering blev etableret, og der så næsten ikke var nogen elever tilbage på skolen. På denne skole fungerer pt. et tilbud om motionscenter efter skoletid med fællestransport rigtigt godt. Pigegymnastik, hvor en linje har valgt, at alle er med, inklusive medarbejdere, fungerer også godt. Både kommunikation i forhold til de unge og det at sikre, at alle kender tilbuddene og husker at komme til det, de har meldt sig til, samt koordineringen med værkstederne er udfordringer, der stadigvæk kan forbedres. Projektteamet lavede i efteråret 2009 en kortlægning af fritidstilbuddene til de unge og har siden på forskellig vis søgt at informere og motivere de unge til at deltage indtil videre uden den store succes. Senest har teamet derfor iværksat en undersøgelse af de unges ønsker til fritidsidræt. I forbindelse med Sundhedsstyrelsens kondomkampagne i efteråret 2009 valgte projektteamet at udfordre metoden ung-til-ung. Alle eleverne fik information om muligheden for at deltage i kondomkampagnen, hvor målet var, at de skulle udvikle en formidlingsform, der skulle få deres kammerater på skolerne til at bruge kondom. Processen og resultatet var en stor succes. De unge, der deltog, var bredt repræsenteret fra skolerne, og de levede op til det store ansvar, de fik. De havde meget frie rammer i processen, hvilket mange af dem gav udtryk for, at de ikke havde prøvet før. De voksede med processen og fik læring på flere fronter. Vi har arbejdet med ung-til-ung i forhold til sund sex og kost. Som udgangspunkt mener vi, at alle KRAMS-emner kan bruges i ung-til-ung-metoder nok med forskellige vinkler. Særligt områderne sex, alkohol og stoffer, oplever vi, er egnede som ung-til-ung-emne, da vi oplever, at de unge i høj grad ved mere, end vi som fagpersoner umiddelbart kan læse os til. De unge har en anden opfattelse af virkeligheden på disse områder, end den, vi voksne måske kender til. Det er dog samtidigt vigtigt, at vi som ansvarlige fagpersoner udfordrer de unge i forhold til deres viden og virkelighedsopfattelse. I ung-til-ung er der to forskellige målgrupper at forholde sig til; dels de unge, der skal formidle, dels den endelige målgruppe. De unge, der skal formidle, indgår i en arbejdsproces i tæt samarbejde med voksne på et ligeværdigt niveau, hvor vi har forskellige erfaringer og forskellig viden at byde ind med. Det er min oplevelse, at det specielt er denne proces, der rykker de unge på både viden- og ikke mindst holdningsniveauet. Den feedback, vi fik fra de unge, der deltog i kondomprojektet, var overvældende positivt. Flere af de unge gav udtryk for, at de ikke tidligere havde oplevet at få så stort ansvar og frihed i forhold til arbejdsmetode. Vi havde en klar opfattelse af, at de unge flyttede sig rent personligt. I forhold til, hvad slutmålgruppen fik ud af kondomkampagnen, er vores evaluering af dette ikke entydigt overbevisende, men vores oplevelse i flere måneder efter, på begge skoler, var klart, at snakken om kondom og sexsygdomme fyldte en del mere, end den tidligere havde gjort. Rygestopkurser har været tilbudt eleverne flere gange årligt siden projektstart. Efter to kursusforløb på begge skoler valgte teamet at udvikle på konceptet fra Kræftens Bekæmpelse (x-hale). Baggrunden var tilbagemeldingen fra de unge om, at det blev for kedeligt efter de første 3-4 mødegange. De unge ønskede også øget intensitet i selve afviklingen af kurset. Der var været problemer med at fastholde de unge og få dem til at gennemføre kurserne, hvilket var et af succeskriterierne. Det lykkedes bedre på den ene skole end den anden. Der har indimellem været nogle praktiske udfordringer i forhold til udstyr og mødelokale, når kurserne skulle afholdes. Størrelsen af og dynamikken på holdene er meget afgørende for succesraten i forhold til gennemførelseskriteriet. Som rekruttering til rygestopkurset har vi afholdt rygeevents, der har haft varierende grad af succes. Kommunikation viste sig i et tilfælde på den ene skole ikke at have fungeret optimalt. 6.3 Aktiviteter målrettet medarbejderne Der har været afholdt forskellige uddannelsesdage for medarbejderne. Der har været forskel på kvaliteten af de foredrag, der har været holdt. Der er også forskel på medarbejdernes interesser og udgangspunkter, hvilket har været en udfordring i forhold til at arrangere kursusdagene. Projektteamet har også ved flere pædagogiske dage på forskellig vis søgt at engagere og involvere medarbejderne i KRAMS 4U-projektet, dels ved at invitere medarbejderne til at byde ind med deres tanker og ideer om projektet, dels ved at spørge NIRAS Analyse & Strategi 13

16 ind til konkrete KRAMS-uddannelsesønsker. Projektteamet har efterfølgende brugt besvarelserne i planlægningen af kurser og aktiviteter. Ved et todagesarrangement og under ledelse af en ekstern konsulent er der blevet arbejdet med begreberne sundhed og rollemodel. Der er ikke projektteamets opfattelse, at den proces er færdig. De spredte erfaringer med at involvere medarbejderne tegner ikke noget klart billede af, hvilke metoder eller processer der er mest egnede. Det tyder derimod på, at det i højere grad drejer sig om personlige præferencer i forhold til sundhed og i høj grad projektet. De medarbejdere, der er positive over for projektet og kan se det gode, projektet gør for skolerne, og specielt de unge, er i højere grad tilbøjelige til at arbejde positivet i forhold til KRAMS 4U s processer og aktiviteter. Det er også denne gruppe medarbejdere, der allerede er fokuseret på egen sundhed og/eller er blevet det i højere grad i løbet af projektperioden. Der er blevet etableret en KRAMS 4U-pulje, som medarbejderne kan ansøge, når de har en god ide til et KRAMS 4U-tiltag, de gerne vil implementere på linjen. Der er stor forskel på, om medarbejderne har taget ideen til sig. Enkelte har søgt flere gange og både fået afslag og tilsagn, og mange har ikke ansøgt endnu. Det viste sig hurtigt, at projektteamet var nødt til at lave en definition af, hvad puljen støtter, hvilket har gjort processen med vurderingen af ansøgningen nemmere for teamet. Projektteamet har ved flere lejligheder arrangeret aktiviteter, der kunne motivere medarbejderne til mere motion. Både i 2008 og 2009 har teamet derfor tilbudt medarbejderne at stille hold til DFIF (Dansk Firmaidrætsforbund) Arbejdspladsen motionerer. Alle medarbejdere har meldt sig til at deltage, hvilket har været meget positivt. Der har været stor forskel på indsatsniveauet, og det har vist sig at gå bedst der, hvor der er en engageret tovholder, der går forrest og inspirerer/udfordrer de andre kollegaer. Aktiviteten har været forholdsvis tidskrævende for sundhedsvejlederne. 6.4 Aktiviteter målrettet rammerne Arbejdet med udviklingen af politikkerne på kostog bevægelsesområderne opleves overordnet set positivt af sundhedsvejlederne. Det er sundhedsvejlederne, der har planlagt, forberedt og været processtyrer på forløbene. Udvalgene har bestået af 2-3 medarbejdere og den respektive produktionsskoleforstander. Politikprocesserne har skabt mulighed for en dybere og konkret debat i udvalgene. Debatten har til tider været præget af forskellige holdninger, men er for begge politikområder endt med et udkast, der præsenteres for de øvrige medarbejdere på skolerne inden endelig godkendelse og implementering. KRAMS 4U har lavet forsøg med pausefrugt og pauseaktiviteter. Ideen udsprang fra rygestopkurserne, hvor de unge gav udtryk for en frustration over de røgfyldte pausemiljøer, som gjorde det svært for dem at stoppe med at ryge. På begge skoler forsøgte vi herefter over to uger at etablere frugtpauser hver formiddag og eftermiddag samt muligheden for lege aktiviteter i pauserne. Frugtpauserne var en stor succes set i forhold til feedbacken fra de unge og specielt medarbejderne, som oplevede, at de unge virkede mere friske. Der var forskel på, om det reducerede rygernes rygeforbrug, og det var ikke overbevisende effektivt som støtte til rygestop. Der var forskellige praktiske udfordringer, som betød, at sundhedsvejlederne kom til at bruge mere tid end forventet. Redskaberne, som lagde op til aktivitet udendørs, var ikke den store succes. Dels var de valgte aktiviteter ikke appellerende nok til målgruppen, dels lykkedes det ikke rigtigt at få udvalgte unge eller medarbejdere til at kickstarte aktiviteter. I forbindelse med åbent hus-arrangementer og sommermarked på produktionsskolerne har projektteamet valgt at være synlig med en KRAMS 4U-bod. Boderne har haft forskellige succesrater, primært afhængig af placering. De gange, hvor KRAMS 4U-boden har været placeret godt, har der været en del besøgende. NIRAS Analyse & Strategi 14

17 7. Bilag Resultatet af sundhedsprofilerne 7.1 Resultater fra startmålingen i forbindelse med sundhedsprofilerne Hovedparten af de nye elever har ved starten af deres skoleforløb på enten Hadsund eller Hobro Produktionsskole udfyldt en sundhedsprofil sammen med skolens sundhedsvejleder. Resultaterne fra disse målinger er vist i dette bilagskapitel. Tabellerne giver et overblik over, hvilken overordnet sundhedstilstand produktionsskoleeleverne har, når de starter på skolen, og hvilke vaner de har i forhold til bl.a. motion, rygning, alkohol og stoffer. Ultimo februar er der gennemført 206 startmålinger på de to skoler. Det er tanken, at eleverne, inden de slutter på skolen, skal have gennemført en opfølgende slutmåling. På nuværende tidspunkt er der dog kun gennemført opfølgende målinger for 30 elever. Udviklingen på en række centrale spørgsmål i sundhedsprofilen for denne gruppe af elever er beskrevet i afsnit 7.2. Hvordan vil du vurdere dit helbred? Virkelig godt 16% Godt 48% Nogenlunde 28% Dårligt 4% Meget dårligt 1% Ved ikke 3% (n = 206) Synes du, at du får nok søvn? Ved ikke 1% Ja, altid 37% ja, af og til 41% Sjældent 14% Aldrig 7% (n = 206) NIRAS Analyse & Strategi 15

18 Hvordan synes du, din fysiske form er? Virkelig god 5% God 27% Nogenlunde 29% Dårlig 30% Meget dårlig 9% (n = 206) Dyrker du motion, der gør dig forpustet eller svedig? Hver dag 8% Flere gange om ugen 27% En gang om ugen 18% En eller nogle få gange om måneden 11% Nej 36% (n = 206) Hvor ofte spiser du følgende måltider? Hver dag Flere gange om ugen En gang om ugen Sjældnere Aldrig I alt Morgenmad (n = 206) 58% 16% 4% 12% 10% 100% Mellemmåltid om formiddagen (n = 206) 20% 21% 12% 11% 36% 100% Frokost (n = 206) 73% 16% 3% 4% 4% 100% Mellemmåltid om eftermiddagen (n = 206) 35% 23% 8% 9% 25% 100% Varm aftensmad (n = 205) 91% 6% 1% 2% 0% 100% Synes du selv at dine måltider er sunde? Ved ikke 2% Ja, altid 27% Ja, af og til 52% Sjældent 11% Aldrig 8% (n = 206) NIRAS Analyse & Strategi 16

19 Synes du selv, du er Alt for tynd? 3% Lidt for tynd? 15% Passende? 30% Lidt for tyk? 34% Alt for tyk? 5% Jeg tænker ikke på det 13% (n = 206) Ryger du nu? Ja, dagligt 57% Ikke dagligt, men mindst en gang om ugen f.eks. til fest 4% Sjældnere end hver uge 2% Nej, jeg er holdt op 5% Nej, men jeg har prøvet 17% Nej, jeg har aldrig prøvet 15% (n = 199) Hvordan har du det med dine rygevaner? Ved ikke 3% Virkelig godt 48% Godt 20% Nogenlunde 13% Dårligt 13% Meget dårligt 3% (n = 203) NIRAS Analyse & Strategi 17

20 Drikker du alkohol? Nej 8% Har drukket én gang/enkelte gange 0% Drikker dagligt 3% Drikker hver weekend 31% Drikker nogle få gange om måneden 28% Drikker en sjælden gang imellem ved specielle lejligheder 28% Jeg er holdt op 2% (n = 206) Hvordan har du det med dine alkoholvaner? Ved ikke 1% Virkelig godt 61% Godt 33% Nogenlunde 2% Dårligt 2% Meget dårligt 1% (n = 204) Drikker du sukkerholdige drikke? Nej 2% Har drukket én gang/enkelte gange 2% Drikker dagligt 49% Drikker hver weekend 33% Drikker nogle få gange om måneden 9% Drikker en sjælden gang imellem ved specielle lejligheder 4% Jeg er holdt op 1% (n = 181) NIRAS Analyse & Strategi 18