Høringssvar fra Landsbyordningen Ferslev Skole/Pilehuset til forslaget om ny struktur på skoleområdet i Frederikssund Kommune. 1.

Transkript

1 Dato 26. januar 2015 Sagsnr. FERSLEV SKOLE Høringssvar fra Landsbyordningen Ferslev Skole/Pilehuset til forslaget om ny struktur på skoleområdet i Frederikssund Kommune Opvækst, Uddannelse og Kultur Baygårdsvej Skibby Telefon Indledning Bestyrelsen i Landsbyordningen har læst høringsmaterialet og har følgende kommentarer, bekymringer og forslag. Overordnet kan vi ikke være uenige i hensigten om at skabe højere kvalitet i Frederikssund Kommunes skoler. Vi mener imidlertid, at det er forkert at tro, at skolesammenlægning og -lukning er de rette midler til at opnå dette, særligt i forbindelse med Ferslev Skole, SFO og børnehave og Solbakkeskolens overbygning. Formålet med en ny skolestruktur er i forslaget beskrevet som højere kvalitet, forstået som, at alle børn og unge trives og lærer mest muligt, men samtidig er ambitionen, at alle elever skal mødes af samme kvalitet, uanset hvor de bor og går i skole i kommunen. Når nogle skoler i dag ligger over gennemsnittet, vil en sammenlægning logisk indebære en forringet kvalitet, når de lægges sammen med skoler, som ligger under gennemsnittet. Inden målsætningen om højere kvalitet måske engang i fremtiden vil komme de ca. 100 børn til gode, som i dag har en tryg hverdag og skolegang med ganske høj kvalitet i Ferslev Skole, vil der realistisk set være gået flere år, og da vil mange af børnene have afsluttet deres skolegang. Indtil da vil forslaget give det modsatte af høj kvalitet, trivsel og læring. Det særligt unikke ved landsbyordningen er imidlertid ikke kvaliteten, men samhørigheden mellem børnehave, SFO, klub og skole, som ligger samlet og samarbejder i den grad, de gør. En af grundtankerne i den nye folkeskolereform er netop at skabe denne sammenhæng. Det nære miljø, hvor de samme voksne går igen i de forskellige afdelinger, i læringscafe og understøttende undervisning, på legepladsen, i skolegården og ved fælles arrangementer i løbet af året, skaber en tryg overgang fra børnehave til skole og en sammenhæng i børnenes opvækst og hverdag, som er helt i tråd med ferslevskole@ frederikssund.dk CVR-nr.:

2 reformen. Børnene lærer hinanden at kende og lærer at begå sig, drage omsorg og tage hensyn på tværs af aldersgrupper. Hensigten med forslaget er god, men mange af forudsætningerne for forslaget holder ikke. Det uddyber vi i afsnit 2 nedenfor. Der er i forslaget ikke taget højde for konkrete konsekvenser af forslaget, som er negative og bekostelige på mange områder. Det uddyber vi i afsnit 3. Når selve planen for at føre forslaget ud i livet tilmed er så dårligt konkretiseret og kommunikeret, har vi i Landsbyordningens bestyrelse meget lidt tillid til, at det kan blive gennemført med positivt resultat. Vi kan komme i tanker om flere alternativer til at lukke Ferslev Landsbyordning dem uddyber vi i afsnit 4. Endelig formulerer vi i afsnit 5 en række ønsker og krav til den fremadrettede proces. Vores høringssvar inkluderer tre bilag: 1) Svarene på en spørgeskemaundersøgelse, som bestyrelsen har gennemført blandt forældrene til børnene i Ferslev Skole om deres overvejelser i forbindelse med en eventuel lukning. 2) En oversigt over antal elever fordelt på klasser efter en evt. skolesammenlægning. 3) En liste med navne på interesserede børn til en vuggestue i Pilehuset, jf. vores forslag i afsnit Kritik af forudsætningerne i forslaget 2.1 Der er ingen grund til at lukke børnehaven Vi har hverken i høringsmaterialet, på byrådsmøder eller ved borgermøder hørt vægtige begrundelser for at lukke børnehavedelen af Landsbyordningen, blot fordi skolerne i distriktet lægges sammen. I tilfælde af en lukning af Ferslev Skole foreslår vi i stedet at udvide børnehuset med en vuggestue. Se afsnit De fysiske rammer for en sammenlægning er ikke til stede Vi er på skrift og på borgermøder af Uddannelsesudvalgets formand blevet forsikret om, at det vil være muligt at flytte alle Ferslev Skoles børn til Marbækskolen, samtidig med at Solbakkeskolens overbygning også flytter dertil. På Marbækskolen har Skoleafdelingen oplyst, at der er 20 undervisningslokaler 1, men hvis dette antal lokaler skal rumme alle de nye elever, forudsætter det, at der kommer til at gå op mod 42 børn i hver klasse 2. Skoleafdelingen har undladt at besvare vores spørgsmål om, hvor mange lokaler der forventes behov for, hvis eleverne fra Ferslev Skole og Solbakkeskolens overbygning flyttes til Marbækskolen, og hvordan man planlægger at fremskaffe disse lokaler. Efterfølgende har Skoleafdelingen dog svaret os følgende: Det er [ ] ikke på nuværende tidspunkt et scenarie, at samtlige elever fra Ferslev Skole skal rummes på Marbækskolen. 3 Ovenstående fakta og forløb giver ikke grundlag for tillid til hverken Uddannelsesudvalget, forvaltningen eller planen, men er dybt foruroligende 1 Jf januar 2015: Svar på spørgsmål til Helle Dissing fra konsulent i Skoleafdelingen Lena Bøttiger Andersen 2 Se bilag januar 2015: Svar på spørgsmål til Helle Dissing fra konsulent Lena Bøttiger Andersen 2 /27

3 for alle børn og forældre i de berørte klasser på Marbækskolen, Solbakkeskolen, Skuldelev Skole og Ferslev Skole. 2.3 Det bliver helt sikkert ikke en spareøvelse Vi har gentagne gange hørt, at forslaget om at lukke Ferslev Landsbyordning handler om kvalitet i kommunens skoler, ikke om økonomi. Men at det ikke er en spareøvelse, modsagde borgmesteren højt og tydeligt som afslutning på borgermødet i Frederikssund til stor undren for de fleste og med undergravende effekt for sig selv, forvaltningen og politikerne bag forslaget. Af budgettet fremgår det, at der ikke forventes en besparelse på strukturændringen men argumentet er, at der vil skulle spændes et sikkerhedsnet på 2,6 mio. kr. ud under Distrikt Skibby det første år, hvis de fire skoler skal opretholdes. Imidlertid forudser vi, at dette sikkerhedsnet ganske hurtigt vil blive spist op af udgifterne til følgevirkningerne af forslaget. At gøre plads til alle eleverne, at etablere velfungerende bustransport og sikre skoleveje, at betale statsbidrag for børn, der vælger privatskole, at bekoste øgede udgifter til støttepersoner og specialskolepladser samt øget sygefravær blandt lærerne vil sandsynligvis fylde mest. 2.4 Store skoler giver ikke nødvendigvis højere kvalitet eller bedre økonomi Vi anfægter, at sammenlægning af skolerne vil give højere kvalitet eller bedre økonomi, som det er formålet. Begrundelsen for vores skepsis findes bl.a. i Cepos' analyse af resultater og erfaringer fra et stort antal gennemførte skolesammenlægninger, som konkluderer, at det snarere end størrelse er en solid forældremæssig opbakning, dygtige lærere, en øget frihed til skolerne i planlægningen af undervisningen samt et økonomisk incitament, der er kilden til, om en skole præsterer godt eller ej 4. Vi henviser desuden til høringssvaret fra Danmarks Lærerforening, Kreds 37, som har en tilsvarende konklusion. 2.5 Kvaliteten er højest på de to mindste skoler Vores skepsis underbygges af, at det netop er de to mindste skoler i Distrikt Skibby, der har den højeste forældretilfredshed de seneste tre år. 5 Det tror vi ikke er tilfældigt. Forældretilfredshed /2012 resultat 2012/2013 resultat 2013/2014 resultat Marienlystskolen 3,6 3,5 3,7 Jægerspris Skole 3,9 3,7 3,7 Lindegårdsskolen 4,3 4,1 4,1 Kingoskolen 4,0 3,9 4,1 Ferslev Skole 4,5 4,3 4,2 Græse Bakkebyskolen 4,4 4,2 4,2 Marbækskolen 3,8 3,5 3,4 Ådalens Skole 4,2 4,0 3,9 Solbakkeskolen 3,9 3,8 3,7 Skuldelev Skole 4,5 4,3 4,3 4 Se 5 Fra Kvalitetsrapporten skoleåret 2013/ /27

4 Gyldenstenskolen 4,0 4,0 3,7 Falkenborgskolen 3,7 3,7 3,7 Byvangskolen 4,0 4,0 3,8 2.6 Klassestørrelser er yderst væsentlige i den aktuelle situation Høringsmaterialet omfatter et bilag med overskriften: Faktorer, der påvirker læring. 6 Her konkluderes der: Opsummerende kan det siges, at der ikke umiddelbart kan argumenteres for at der er en sammenhæng mellem klassestørrelser (gående på mellem 18 og 22 elever, som er det udgangspunkt der regnes med i dette notat) og elevers faglige resultater (SFI, 2013). Således kan der heller ikke argumenteres for, at eleverne profiterer mere af at gå i klasser med 18 elever frem for klasser med 22 elever. At tage udgangspunkt i klasser med 18 og 22 elever er åbenlyst uholdbart, når vi taler om den aktuelle skolesammenlægning, hvor der sigtes mod klassestørrelser på børn 7, som muligvis kan blive højere, jf. bilag 2. I Ferslev Skole er den gennemsnitlige klassestørrelse væsentligt mindre, nemlig elever, så skiftet vil i høj grad påvirke børnene negativt. Det vil også gælde eleverne fra Solbakkeskolen, Skuldelev Skole og Marbækskolen, som kommer fra mindre klasser 2.7 Lærer-elev-relationen har afgørende betydning I samme bilag argumenteres for forslaget om ny struktur ud fra udsagn som, at der ikke er en klar sammenhæng mellem skolestørrelse og elevernes læring, og at en lav klassekvotient i bedste fald er en meget dyr metode til at forsøge at øge elevernes faglige præstationer. For os at se opfanger denne argumentation ikke den kompleksitet, der ligger til grund for elevers læring. Lave klassekvotienter er således ikke et argument for at bevare Ferslev Skole. Men en lille skole har gode muligheder for kontakt og interaktion mellem lærere og elever en faktor, der ifølge professor John Hattie har vital betydning 8. Læring foregår altid gennem direkte eller indirekte kommunikations- og samspilssituationer 9, og Lærerens undervisningshandlinger er den faktor, der i størst udstrækning forklarer elevernes tilvækst i læring, og er vigtigere end for eksempel klassestørrelse og niveauspredning Skoleskift er til gengæld den faktor med mest negativ indflydelse Øverst på listen over faktorer, der påvirker læring negativt har John Hattie skoleskift. Dette blev også adresseret af uddannelsesforsker James Nottingham, da han holdt oplæg for alle kommunens lærere og pædagoger i starten af skoleåret 2014/15. Da det ikke bliver muligt at holde klassekammeraterne fra Ferslev samlet dels fordi der i forslaget er indregnet en samlet besparelse på i alt 7 klasser, som kun kan opnås, hvis eleverne spredes 11, dels fordi forældrene fra Ferslev 6 Faktorer, der påvirker læring, Dok 3,1, bilag 1 til høringsmaterialet 7 Klasseoptimering, Dok 2,2, bilag 2 til høringsmaterialet Knud Illeris: Læring i Elevens læring og udvikling, red. Hansen og Schneider, Gyldendal Sven Erik Nordenbo, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Videnskab.dk. 23. april Klasseoptimering, Dok 2,2, bilag 2 til høringsmaterialet, og fra Skoleafdelingen, note 3 4 /27

5 vil foretrække andre skoler til deres børn 12 vil klassekammerater blive spredt på flere skoler, også uden for kommunen. 2.9 Undervisningsdifferentiering fås ikke alene ved større klasser I bilaget Faktorer, der påvirker læring argumenteres der også for større klasser pga. holddannelses betydning for elevernes læring. Det anføres, at holddannelse understøtter undervisningsdifferentiering og kan bidrage til at skabe inkluderende undervisningsmiljøer. Det er sikkert en god ide at arbejde med holddannelse som en form for elevdifferentiering i særlige perioder i udskolingen; men at påstå, at holddannelse understøtter undervisningsdifferentiering 13 og skaber inkluderende undervisningsmiljøer, holder ikke. Når undervisning planlægges ud fra principper om undervisningsdifferentiering, er der tale om, at elever med forskellige forudsætninger samarbejder og lærer af og med hinanden. Der etableres læringsfællesskaber, sådan at eleverne kan støtte hinandens læreprocesser. 14 På en skole med færre elever vil undervisningsdifferentiering som princip være en nødvendighed og således understøtte inklusion og forståelse for hinandens forskelligheder. Sådanne læringsmiljøer har rigtig god grobund på en skole, der er placeret i elevernes nærmiljø, hvor eleverne kan etablere kammeratskaber, der rækker ud over skolen Det naturrige lokalområde har stor betydning for læring I bilaget Faktorer, der påvirker læring nævnes ikke noget om det omgivende lokalområdes betydning for læring. I en aktuel radioudsendelse hedder det, at naturen i den grad er et miljø, der gavner børns mentale udvikling. Noget af det, forskningen peger på, er, at naturen genopbygger vores opmærksomhed 15, og skolereformens høje prioritering af motion og bevægelse trækker i samme retning. Og på dette punkt er Ferslev Landsbyordnings placering midt i Hornherreds natur helt perfekt kravet om linjefagsdækning kan imødekommes uden skolesammenlægning og lukning Det er hverken nødvendigt at sammenlægge skolerne eller at lukke Ferslev Skole for at imødekomme kravene om linjefagsdækning, faglokaler eller ressourcepersoner i I stedet for at betragte disse som argumenter for lukning kan man vælge et løsningsperspektiv hvilket Ferslev, Skuldelev og Solbakkeskolen allerede gør i et velfungerende samarbejde om at dele disse. Når undervisningen i de to fag Madskundskab og Håndværk & Design kræver faglokaler, kører børn fra Ferslev Skole samlet til Solbakkeskolen for at blive undervist der. Behovet for fag-faglig sparring mellem kolleger med samme linjefag har også været fremført som argument for sammenlægning. Imidlertid er virkeligheden den, at vi lever i en digital tidsalder, hvor lærerne har netværk og fora på nettet, som de bruger til sparring. Det er en forældet illusion at tro, at fagfaglig sparring kun kan ske i fysisk form på et lærerværelse. 12 Se bilag 1: Spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene i Ferslev Skole 13 Undervisningsdifferentiering er et princip, som ligger til grund for undervisningen, og som tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og interesser, for at man kan udnytte disse forskelligheder til at opnå individuelle og fælles mål Christian Quvang: Inklusion i Elevens læring og udvikling, red. Hansen og Schneider, Gyldendal Kjeld Fredens: /27

6 Derudover er det bagvendt at argumentere for at lukke Ferslev Skole, fordi den ikke kan honorere linjefagskravet, hvis skolerne alligevel lægges sammen. Ved en sammenlægning vil lærerpuljen være fælles, så linjefagsdækningen bør ikke være noget problem. Det bør være nemt at flytte lærere og fra tid til anden elever når det er nødvendigt, i stedet for at lukke Ferslev Skole Kommunen går med forslaget imod formålet med igangværende forskningsprojekt Med forslaget om at lukke en hel landsbyordning, som er centrum og samlingspunkt i et geografisk ganske stort område, går kommunen stik imod det igangværende projekt Fremtidens Landskaber i det sydvestlige Hornsherred, hvis formål er beskrevet således: Kommunen vil i samarbejde med ejere, brugere, foreninger undersøge, hvordan vi på den ene side kan beskytte og på den anden benytte områdets kvaliteter. Dette arbejde skal danne grundlag for en helhedsorienteret og visionær planlægning og administration i det åbne land og landsbyerne." 16 : I forbindelse med projektet er der blevet udarbejdet en socioøkonomisk rapport 17, hvoraf det fremgår, at: Administrationen bruger denne rapport [ ] til at finde ud af om nogle landsbyer er udfordret [ ], og hvad man i så fald kan gøre disse steder. Endvidere vil man på baggrund af resultaterne i rapporten kunne målrette tilbud til forskellige grupper. Det kunne f.eks. være en landsby med mange børnefamilier, som stiller større krav til lokalområdets aktiviteter og foreninger, hvor kommunen kunne overveje at tilbyde målrettede foreningstilbud og aktiviteter i den pågældende landsby. Af rapporten fremgår det tydeligt, at andelen af børnefamilier ikke mindst børnefamilier med flere børn i Hornsherred SV er væsentligt over kommunens gennemsnit: Frederikssund Danmark Hornsherred SV Altså mener vi, at kommunen bør afvente projektets anbefalinger og i mellemtiden begynde at overveje, hvordan kommunen kan tilbyde målrettede foreningstilbud og aktiviteter til de mange børnefamilier i Hornsherred SV. Ikke mindst fordi den nye skolereform lægger op til, at skole og fritidsliv bliver mere sammenhængende, hvilket vil betyde, at hvis børnene i området går i skole i Dalby eller Skibby, vil deres fritidsliv også foregå der og ikke i Ferslev og omegn. Når man ser på dette i sammenhæng med de konsekvenser, som vi refererer fra Teknologisk Instituts rapport Skoler i landdistrikter i afsnit 3.3, så mener vi, det er uundgåeligt, at forslaget vil skabe øget tilbagegang i Hornsherred SV, hvilket er stik imod projektets formål og undergravende for forslagsstillernes troværdighed og /27

7 2.13 Den menneskelige faktor negligeres i forslaget I lyset af at forslaget er så omfattende og hviler tungt på krav i skolereformen, som først skal imødekommes i 2020, finder bestyrelsen i Landsbyordningen det meget uhensigtsmæssigt, at det fremsættes på et tidspunkt, hvor skoler, lærere, forældre og elever hver især og i fællesskab arbejder hårdt på at finde sig til rette i de nye rammer, som skolereformen har skabt. Forslaget vil kaste nye og store udfordringer ind i særligt lærernes og børnenes hverdag. Lærerne Lærerne er i kraft af skolereformen i forvejen pressede og på hårdt arbejde for at få hverdagen til at fungere på skolerne. Det er forventeligt, at de forandringer, som følger af en skolesammenlægning og ny ledelsesorganisering, vil give medarbejderne øget utryghed, stress og bekymring. Allerede nu er det ødelæggende for lærernes trivsel og tilfredshed at have udsigt til nye store strukturelle forandringer fra efter sommerferien. Det må forudses, at et antal lærere vil få øget sygefravær eller søge andre steder hen. Børn og forældre Oplandet til Landsbyordningen ligger så yderligt i kommunen, at det er forventeligt, at mange børn vil søge syd ud af kommunen, ligesom nogle allerede har gjort. Det gælder både børn, som bor tæt på kommunegrænsen, og børn, hvis forældres transportvej går sydpå. Fra Ferslev Skole vil ca. 20 børn sandsynligvis flytte til privatskoler, mens 24 ville foretrække Kirke Hyllinge Skole 18. Skoleafdelingen har oplyst følgende: Såfremt en elev vælger at gå i privatskole betaler Frederikssund Kommune ,00 kr. i statsbidrag. Desuden vil der være et produktivitetstab forbundet med fravalget af folkeskolen, som er vanskeligt at opgøre, idet vi dermed ikke til fulde kan udnytte den kapacitet vi har. Også hvis en elev krydser kommunegrænsen for at gå i folkeskole, lider Frederikssund Kommune et produktivitetstab, som er vanskeligt at opgøre. 19 Forudsætningerne for økonomien i forslaget holder ikke, for produktivitetsenhederne vil ikke gøre, som Uddannelsesudvalget har kalkuleret. Vi oplever, at kommunen har ensidigt fokus på den ændrede ledelsesorganisering, mens børnene behandles som tal i et regneark, og de menneskelige aspekter for de involverede børn og forældre negligeres med opgivende formuleringer som, at man kan ikke sige noget, som vil gøre børn og forældre i Ferslev Landsbyordning glade. De manglende konkrete planer og den manglende kommunikation om, hvad der konkret vil komme til at ske, hvis Ferslev Landsbyordning lukker, frustrerer både børn og voksne, og frustrationen bliver kun værre, som tiden går. Grundlaget for de mange dialogprocesser, som vi er stillet i udsigt, lider skade ved dette Små skolers rummelighed kontra store skolers I forslaget forudsættes det, at børn fra Ferslev Skole uden videre vil kunne flyttes og fylde op i klasser på en af de øvrige matrikler i det kommende 18 Se bilag 1: Spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene i Ferslev Skole januar 2015: Svar på spørgsmål til Helle Dissing fra konsulent Lena Bøttiger Andersen 7 /27

8 Distrikt Skibby. Imidlertid holder denne forudsætning ikke, da flere børn på Ferslev Skole går netop der, fordi de har særlige psykosociale behov, som gør, at de kan rummes i et lille og overskueligt miljø med små klasser, men de vil ikke kunne trives i så store klasser, som skolesammenlægningen vil give. Et antal af disse elever er kommet til Ferslev Skole fra andre skoledistrikter efter anbefaling fra kommunens Familieafdeling og PPR netop af denne grund, og et antal har ligeledes fået beskeden, at de ikke kan rummes i normalområdet, hvis Ferslev Skole ikke består, da en større skole ikke kan tilbyde det læringsmiljø, de har brug for. Altså kan vi forvente, at et antal elever vil skulle flytte til (dyrere) specialskoler i forbindelse med en lukning af Ferslev Skole Den nye fjordforbindelse er ikke taget i betragtning Et sidste kritikpunkt af forudsætningerne for forslaget er, at når den nye bro over Roskilde Fjord kommer, forventes øget tilflytning til Hornsherred, men det ser vi ikke afspejlet i befolkningsprognoserne. Vi mener, at det er meget kortsigtet at lukke en landsbyordning, som dækker så stort et geografisk område, når forudsætningerne for lukningen med stor sandsynlighed vil ændre sig inden for ganske få år. Samlet set bør vores argumentation i afsnit 2 give klart indtryk af, at forslaget om skolesammenlægning og lukning af Ferslev Skole er fremført på et på mange områder relativt utroværdigt grundlag, og at mange af forudsætningerne faglige, pædagogiske, sociale og økonomiske ikke holder. 3. Konsekvenser af forslaget 3.1 Tryghed, trivsel og læring for børnene i børnehaven og skolen Forslaget om ændret skolestruktur og lukning af Landsbyordningen i Ferslev har allerede inden den endelige vedtagelse fået negative konsekvenser for trygheden og trivslen hos børn i alle aldersgrupper. Usikkerheden, der er forbundet med alle aspekter af forslaget (fx Hvor skal vi så gå? Følger min lærer med? Skal jeg gå sammen med mine klassekammerater? Kommer mine søskende til at gå samme sted? m.m.), er kilde til bekymringer, utryghed og frustration hos både børn og forældre. Lærerne og det pædagogiske personale kan ikke give dem svar, da de selv lever i uvished om fremtiden. Hvis forslaget vedtages, er vi ikke mindre bekymrede for børnenes tryghed og trivsel, når de skal skifte miljø. Det gælder særligt, fordi der ikke kan være sikkerhed for, at kendte lærere og pædagoger følger med, når klasserne splittes ad. At der ikke kan garanteres, at skolesøgende søskende kommer til at gå på samme matrikel, er yderligere en kilde til utryghed og frustration. Det bliver kun værre af, at der hverken er søskendegaranti eller -hensyn på tværs af dagtilbud og skole, hvilket vil gå ud over mange familier med børn i forskellige aldersgrupper. Børnehavebørnene i Pilehuset vil ligeledes blive spredt på de forskellige institutioner, som har plads til dem. Heller ikke her kan de garanteres at flytte med kendte voksne, da personalet ikke kan følge alle. Venner splittes ad. I høringsperioden har kommunen lovet at bevare de ældste elever fra Solbakkeskolen sammen, fordi man frygter, at det vil påvirke deres afgangseksamen for meget at skulle indgå i nye klasser. Det 8 /27

9 viser, at man er fuldt klar over, at det har meget stor betydning for tryghed og læring at forblive sammen med sine kammerater. Konsekvensen af lukning af Ferslev Skole og overbygningen på Solbakken, flytning og de nye klassedannelser bliver uundgåeligt, at venner splittes ad. Vi er blevet stillet i udsigt, at vi vil få indflydelse på, hvordan børnene i tilfælde af en lukning bliver flyttet. I praksis vil vores indflydelse imidlertid være meget lille, da forslaget beror på en beregnet besparelse på 7 klasser samlet set ved en fordeling af børnene uden skelen til andet end økonomiske principper for klassedannelse: 20 Et konkret eksempel med friske tal viser dette: I 4. klasse på Ferslev er der i dag 22 elever. På Marbækskolen er der to 4. klasser med hhv. 19 og 21 børn. På Solbakkeskolen er der 22 børn i 4. klasse, og på Skuldelev Skole er der Skal der være tre spor på denne årgang på Marbækskolen? (Næppe, for det er der jo ikke plads til.) Eller skal børnene fra Ferslev spredes ud på to eller tre matrikler? Eller skal hele puljen blandes og fordeles på ny for at indgå i nye klassedannelser? Det er umuligt at se, hvordan børnene fra Ferslev kan blive flyttet, uden at det går ud over deres socialliv, venskaber, tryghed og trivsel. Børnene på de skoler, hvis matrikler ikke foreslås lukket, vil også blive negativt påvirket af en sammenlægning. Det har vi allerede berørt. En lukning af Ferslev Landsbyordning og en skolesammenlægning vil give meget store omvæltninger i mange børns liv og hverdag, da både undervisningssted, dagtilbud, personale, lærere, kammerater, SFO/klub og daglige transportrutiner vil være nye. De børn, der skal skifte skole på den måde, kan tabe flere måneders læring på den konto, jf. Hattie og Nottinghams forskning på området 22. Vi har også ovenfor nævnt de konsekvenser, det vil få for børn på kanten til specialområdet. Vi er meget bekymrede for mange børns trivsel, tryghed og læring i en lang periode frem som konsekvens af forslaget. 3.2 Transport Der vil være store logistiske udfordringer forbundet med forslaget for både forældre og børn, skoleledelse, lærere og pædagogisk personale. Der er stor geografisk spredning mellem de skoler, som forslaget vil gøre til afdelinger, der er dårlig infrastruktur til transporten mellem dem, og der er så godt som ingen cykelstier. 20 Klasseoptimering, Dok 2,2, bilag 2 til høringsmaterialet 21 Jf. skolernes hjemmesider pr disse tal indgår i vedlagte bilag /27

10 En særlig hindring er Amtsvejen/rute 53, der deler Hornsherred på midten, og som er en farlig vej at krydse for alle typer trafikanter, store som små. I myldretiden kan det endog tage meget lang tid at krydse den. Transport i bil For mange familier vil det være yderst tidskrævende og ikke foreneligt med fuldtidsarbejde uden for Hornsherred at skulle køre rundt køre rundt til flere skoler og institutioner for at aflevere og hente børn. Den manglende søskendegaranti vil give anledning til væsentligt øget transporttid for en del familier. Se også kommentarerne fra forældrene i spørgeskemaundersøgelsen, bilag 1. Det er uhensigtsmæssigt, at den samlede projekterede besparelse på hele Frederikssund Kommunes skolevæsen ligger vest for Amtsvejen i Hornsherred. For langt de fleste forældre i Landsbyordningen drejer det sig ikke om, at man skal vænne sig til at køre 800 meter ekstra her kan det nemt dreje sig om omveje på km om dagen, når de skal aflevere og hente børn forskellige steder. Et konkret eksempel på kørselsafstande, som en stor del af forældrene står over for: Afstanden fra Vellerup, hvor 24 % af Ferslev Skoles børn bor, er som følger: Til Ferslev Skole 3,9 km, til Marbækskolen 8,0 km, til Solbakkeskolen 8,9 km, til Skuldelev Skole 13,7 km. Forældre, der skal vestog sydpå, skal køre næsten den dobbelte afstand, og hvis man skal aflevere børn på flere lokaliteter, kan man både lægge tid og kilometer oveni. Vi kan ikke beregne, hvor mange ekstra kørte kilometer det vil give samlet set, men det må være klart for enhver, at tallet er unødvendig højt. Vi mener ikke, det er hverken rimeligt, attraktivt eller miljømæssigt forsvarligt, at en følgevirkning af forslaget vil blive en betragtelig ekstra mængde biltrafik på vejene og omkring skolerne i Hornsherred med de gener og risici, det medfører. Skolebus De børn, som ikke bliver kørt af forældrene, kan vælge at køre med skolebus til deres nye skole. Antallet af børn, der som noget nyt skal køre med skolebus, er svært at anslå. Blot at se på antallet af udstedte buskort er ikke retvisende, da en del børn, som har udstedt buskort i dag, ikke bruger det dagligt til transport til og fra skole, men blot lejlighedsvis eller fx til transport til fritidsaktiviteter i Skibby. Uanset antallet vil det give lang køretid i skolebus og ventetid ved busstoppestedet for mange børn ned til 0. klasse, særligt på skæve tidspunkter. Hvis børnene skal tage bussen i skole og hjem igen, kommer det nemt til at betyde, at de skal lægge 1½-2 timers buskørsel oven i en lang skoledag. Et konkret eksempel med en dreng fra 2. klasse, som bor i Ferslev (tæt på busstoppestedet): Han skal gå hjemmefra allersenest kl for at nå bussen ved gadekæret kl for at kunne ankomme til Solbakkeskolen kl inden skolestart kl Også om eftermiddagen skal han bruge ca. en time på at køre de 5,8 km. hjem. Selv uden fritidsaktiviteter og SFO/klub vil et barn i 2. klasse være hjemmefra omkring 8 timer dagligt med fritidsaktiviteter vil det være en del flere. Vi har i dialogen med politikere og forvaltning indtil nu hørt udsagn om, at transporten ikke bliver noget problem det fikser vi!. Det har vi naturligvis 10 /27

11 minimal tillid til, da der i forslaget hverken indgår konkrete planer eller målsætninger for bustrafikken. Vores erfaring hidtil viser, at det år efter år har været meget vanskeligt at få tilrettelagt skolebusserne, så de passede med skoledagens start- og -sluttidspunkter. Vi har ingen grund til at tro, at det vil blive bedre fremover. Vores bekymringer omkring transporten deler vi i øvrigt med MED-udvalget Frederikssund Klubberne, som er bekymrede for, at transportproblemerne i yderdistrikterne kan skabe ulige forhold for børnene i forhold til deres fritidstilbud Sandsynlig øget tilbagegang på mange andre områder i hele Hornsherred SV Teknologisk Instituts rapport Skoler i landdistrikter 24 påpeger, at områder, hvor der forekommer skolelukninger, er præget af større tilbagegang end andre lokalområder i landdistrikter, hvor der fortsat eksisterer skoler. Det handler bl.a. om, at befolkningsudviklingen er mere negativ, antallet af børnefamilier falder mere, uddannelsesniveauet stiger mindre, huspriserne falder mere, familieindkomsten stiger lidt mindre, og arbejdsstyrken skrumper. Vi ved, at mange forældre er flyttet til området, netop fordi der er et samlet tilbud i Landsbyordningen, hvilket gør det muligt at passe arbejde også fx i Hovedstadsområdet. Det er et realistisk scenarie, at området bliver mindre attraktivt at bosætte sig i for børnefamilier, hvis der ikke er tilbud om børnehave og skole i nærheden og at nogle måske vælger at flytte væk 25. Det betyder videre, at der på sigt kan ende med bo færre og mindre ressourcestærke mennesker i et geografisk ganske stort område, hvilket i sidste ende kan udgøre en økonomisk belastning for kommunen. 3.4 Fysiske forhold Hvis Ferslev Skole flyttes samlet til Marbækskolen samtidig med Solbakkeskolens overbygning, vil en konsekvens af de manglende klasselokaler blive, at børnene enten stuves sammen i de eksisterende lokaler, undervises i ikke-klasselokaler, eller vil blive anvist midlertidige barakker i stedet for klasselokaler. Ingen af delene kan gavne læring og trivsel. Den sidste løsning vil tilmed være unødvendigt bekostelig, ikke mindst når man tager i betragtning, at der ikke er planlagt nogen anden konkret brug af Ferslev Skoles lokaler, som desuden er de nyeste i distriktet velholdte og med godt indeklima Høringssvar fra MED-udvalget Frederikssund Klubberne til Organisering af fritidsdelen Se bilag 1: Spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene i Ferslev Skole, spørgsmål Marbækskolen har i 2014 fået påbud fra Arbejdstilsynet og er blevet politianmeldt pga. alvorlige arbejdsmiljøproblemer i form af dårligt indeklima 11 /27

12 4. Forslag til alternativer til lukning 4.1 Bevare og lære af best practice i landsbyskolerne I erkendelse af, at de små skoler som Ferslev og Skuldelev har en lang række kvaliteter herunder en højere kvalitet, forældretilfredshed, grad af inklusion og trivsel end andre, større skoler i kommunen så bør kommunen i stedet bevare disse, lære af dem og udbrede det, der gøres godt og rigtigt, til de andre skoler. Man kan bruge Landsbyordningen som forsøgscenter for tiltag, der skal understøtte overgangen mellem børnehave og skole og samspillet mellem børnehave/skole og fritidstilbud. 4.2 Børnehus med vuggestue og børnehave Der er efterspørgsel efter integrerede institutioner, og faciliteterne i Pilehuset er meget velegnede til børnehus, både ude og inde. Indretningsmæssigt vil det ikke kræve meget at oprette vuggestue, da der i forvejen er pusleplads, og der ikke længere laves mad til vuggestuebørn. Ved at lave Pilehuset til en integreret institution vil området fortsat være tiltrækkende at bosætte sig i for nuværende og kommende småbørnsforældre. Det er sandsynligt, at flere familier naturligt vil vælge at lade deres børn gå på Ferslev Skole, idet det er trygt og velkendt og desuden en fordel at kunne aflevere alle familiens børn fra 0-12 år samme sted. Vi foreslår således at satse på den velfungerende lille skole med gode resultater ved at udbygge grundlaget for elevtilgangen til skolen ved at oprette en integreret institution. Uanset om skolen bevares, sammenlægges eller lukkes, vil et selvstændigt børnehus kunne løbe rundt med udgangspunkt i befolkningsprognoserne 27. I et børnehus i Ferslev med en daglig åbningstid fra 6.30 til vil normeringen kræve 6 personer, som skal have 185 timer/uge + 15 timer/uge til ledelse. For at opnå denne normering kræver det, at der er indmeldt 38 børneenheder i gennemsnit over året. Et vuggestuebarn tæller for 2 børneenheder, et børnehavebarn for 1. Børnehaven har pt. et forventet gennemsnit på 21 børn de kommende år. Hvis dette tal ikke stiger, vil det kræve 8-9 vuggestuebørn. Ifølge befolkningsprognosen bør det ikke være noget problem at få børn nok. Der vil de næste 14 år frem gennemsnitligt være ca. 30 børn i alderen (0-2 år) og ca. 36 børn i børnehavealderen (3-5 år) i Ferslev Skoledistrikt. Selv hvis vi fra de 0-2-årige trækker de børn, som stadig passes hjemme, og en håndfuld dagplejebørn, vil der være langt over de 8-9 børn, som er nødvendige for at få det til at løbe rundt. Eventuelle tilflyttere og børn fra andre distrikter vil naturligvis trække op. Bilag 3 indeholder en liste med 19 underskrifter fra interesserede forældre med børn i vuggestuealderen pr. august Landsbyordningens bestyrelse har haft besøg af og været i konstruktiv dialog med både Venstres og Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer, som hver især har forholdt sig positivt og konstruktivt til dette forslag. 4.3 Efteruddanne lærerne, så linjefagskompetencer opnås Udfordringen med at imødekomme skolereformens krav om, at skolerne i år 2020 altså om 5 år op på en vis linjefagsdækning, kan løses ved at /27

13 efteruddanne lærerne. Dette kan gøres via fjernundervisning på nettet, og det gør bl.a. Roskilde Kommune 28. Vi foreslår at gøre det samme i Frederikssund Kommune. 4.4 Udbygge med faglokaler i Ferslev Et alternativ til at lukke Ferslev Skole pga. manglende faglokaler kunne være at udbygge skolen med netop de to faglokaler, som mangler. Skolens behov for faglokaler og -lærere er knap så stort, da vi kun har klasse. I forhold til de ekstraomkostninger, som skolesammenlægningen ellers vil medføre rundt om i kommunens og distriktets pengekasser, bør det kunne svare sig. 4.5 Flytte lærere og ressourcepersoner rundt I stedet for at flytte de omkring 100 børn fra Ferslev Skole rundt hver eneste morgen og eftermiddag i skolebusser og private biler kunne det være en løsning at dække de få manglende linjefagslærere ind med lærere fra andre matrikler, ved at disse relativt set ganske få lærere og ressourcepersoner flytter sig rundt til afdelingerne. 5. Ønsker og krav til processen I forlængelse af alle de kritikpunkter og bekymringer, vi har udfoldet ovenfor, har vi en række ønsker og krav til den proces, der kommer uanset om Ferslev Skole eller Landsbyordning lukkes eller ej. 5.1 En transparent proces med reel inddragelse, dialog og kommunikation Vi ønsker, at der i processen fremadrettet vil blive taget reelt hensyn til de mennesker, som bliver berørt af strukturændringen. Der skal mere fokus på børnene som mennesker og ikke blot som tal i et regneark. Vi vil understrege vigtigheden af ikke at undervurdere forældrene som ressourcer i de processer, som skal få hverdagen til at fungere for børnene. Vi ønsker tæt dialog mellem forvaltning og skoler og skolerne imellem. Det er vigtigt, at bestyrelser og forældre får relevant information løbende, fra forslaget er en realitet og fremover i en lang periode. Vi foreslår, at forvaltningen prioriterer en professionel kommunikation og løbende udarbejder lettilgængeligt informationsmateriale og stiller en hotline til rådighed for forældre og børn, som har brug for svar og forklaringer. Modstanden og usikkerheden er stor, og det kræver en særlig indsats. 5.2 Reel indflydelse på klassedannelse, placering, skoleskift m.v. Vi ønsker reel dialog med indflydelse på, hvordan klasserne skal dannes, og hvor de forskellige klasser skal placeres. Det er vigtigt, at klasserne får lov til at have dialogen på de forskellige årgange, da ønskerne om proces og placering vil være forskellig fra klassetrin til klassetrin. 5.3 Konkrete og realistiske mål samt klar plan og tidsplan Formålet med strukturændringen er at hæve kvaliteten, og det sker ikke ved bare at lukke en skole, flytte nogle elever, lave om i ledelsesstrukturen og fortsætte som hidtil /27

14 Vi beder om, at der opstilles konkrete mål for, hvad forvaltningen ønsker at opnå pædagogisk, fagligt og socialt. Den overordnede målsætning om, at 80 % af eleverne skal være sikre læsere og gode til matematik, er ikke tilstrækkelig, og det er en generel imødekommelse af skolereformens krav heller ikke. Lige så vigtig er en klar plan inkl. tidsplan som tager hensyn til de reelle og mangeartede forhold, som den komplekse proces vil indebære. Konkret kunne vi ønske os en offentligt tilgængelig drejebog for sammenlægningen det vil mindske forældres og børns usikkerhed om, hvad der skal ske og hvordan, og det vil gøre det lettere at rette planen til løbende og evaluere processerne efterfølgende. 5.4 Samtænkning af dagtilbud og fritidsliv Vi beder om, at politikere og forvaltning tager alvorligt, at en skolestrukturændring ikke blot er et spørgsmål om, at et antal børn skal gå i skole et andet sted, end de plejer. Vi kræver, at børnenes hverdag betragtes i et helhedsperspektiv, så der planlægges foranstaltninger, der tænker dagtilbud hhv. skole, SFO/klub og fritidsaktiviteter sammen. 5.5 Bedre bustransport både skolebus og offentlig bus Ligeledes kræver vi, at politikerne står ved løftet om, at spørgsmålet om transport det fikser vi. Der skal planlægges busser, som passer forskellige start- og sluttidspunkter på skoledagen, og som også er koordineret med SFO/klub og andre fritidstilbud. Stoppestederne skal gennemgås, da der er stor forskel på, om særligt de mindste børn skal vente ved skolens parkeringsplads eller ved stoppesteder i byen, som de skal færdes i trafikken for at komme til, ligesom mange børn ville skulle gå langt for at komme til en bus fra hjemmet. 5.6 Bygningerne i Ferslev Sidst, men ikke mindst beder vi om, at bygningerne i Ferslev i tilfælde af en skolelukning bliver brugt til lokalforankrende formål, som kan bære lokalsamfundets kultur- og foreningsliv videre. De bør ikke afhændes, men anvendes til definerede andre kommunale formål efter dialog med lokalområdets bylaug og andre interessenter. Venlig hilsen Landsbyordningen Ferslev Skole/Pilehuset 14 /27

15 Bilag 1 til Høringssvar fra Landsbyordningen Ferslev Skole/Pilehuset Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt forældre i Ferslev Skole januar 2015 Hvilke overvejelser gør du som forældre i forbindelse med forslaget om, at Ferslev Skole skal lukkes? (Udfyld ét skema for hvert barn, du har i skolen) Spørgsmål 1 15 /27

16 Kommentarer til spørgsmål 1 Dejlig lille skole hvor der er plads til alle Vi har valgt vores barn går på ferslev fordi hun har mange udfordringer pga. at hun er født meget for tidligt. Hun har behov for en lille skole, klasse med få børn. Ellers går det ud over hendes udvikling og indlæring. Hun kan ikke fungere på en stor skole med mange børn Det er en skole som giver tryghed, ikke bare blandt børnene, men også hos os som forældre. Det var desuden et naturligt valg eftersom vi "kom fra" Pilehuset. Vi har også været yderst tilfredse med nogle af lærerne. Skolens bygninger er rigtig dejlige. Godt indeklima og gode faciliteter. Det er rart at vide at ens barn er et sundt sted i så mange timer af sit liv. For mig er det vigtigt at det er på den lokale skole mine børn går - at det er en lilleskole er kun et kæmpe plus En god og tryg overgang fra børnehaven til sfo og skole 16 /27

17 Spørgsmål 2 Kommentarer til spørgsmål 2 Eller kirke hyllinge Alternativt Kr.-Hyllinge Skole Har intet besluttet endnu og har flere i spil Hvis Sofiehøj friskole er lukket for tilmeldinger, vælger vi Kirke Hyllinge Hvor lærer og elever flytter hen, vil have stor beslutning for vores valg af skole. I overvejelserne indgår Marbæk, Skuldelev og Slotsparken IKKE. 17 /27

18 Ferslev Friskole :-) Drengene vil gå på samme skole Bare drengene kommer på samme skole Spørgsmål 3 18 /27

19 Kommentarer til spørgsmål 3 Den risikerer ikke pludselig at blive lukket af politikere. Høj faglighed, struktur på hverdagen også de næste mange år Det er også en lille (landsby)skole. De prioriterer nærhed med relativt små klasser og sammenhold på tværs af årgange. Jeg har kun hørt dårligt om Solbakkeskolen og Marbækskolen - og dér skal mit barn ikke hen Vi har overvejet Kirke Hyllinge skole, men logistikken kommer ikke til at hænge sammen sådan som busserne kører nu. Som de nuværende busser kører ser vi ikke andre valg - havde måske foretrukket Kirke Hyllinge men logistikken kommer ikke til at hænge sammen. Vores barn skal IKKE være en del af Frederikssund kommunes skole eksperiment, med både skolereform og sammenlægning. Det tager årevis at få det til at fungere og så vil et utal af børn have forspildt deres folkeskoletid, det skal vores barn ikke. Klassetrinnet har været samlet ved flere tilfælde i 1.kl og 2.kl. De kender hinanden nu også fra svømmebussen. Klassen på Solbakken har høj faglighed og læringslyst og godt forældresamarbejde. Jeg har kun hørt dårligt om alle de andre skoler og har intet hørt om kirke hyllinge skole. Utryg og usikker på tilbudene på de øvrige skoler. Den ligger i en anden kommune end Frederikssund. Vi har ikke noget ønske om skoletilbud fra Frederikssund Kommune, hvis de lukker Ferslev I vores overvejelser indgår hvad klassekammerater vælger, tilgængelighed med off. transport, hvor storesøster går samt det faglige niveau. Kommunens nuværende udmelding indeholder for mange usikkerhedspunkter i forhold til, hvor vores børn kan ende og hvor mange skoleskift, der bliver. Herudover er der intet meldt ud om, hvordan vi kan forvente skolen er opbygget, hvordan bliver læringsrummene og strukturen i den daglige undervisning. Vi forventes, at vælge noget til, uden vi ved, hvad det er, vi vælger til. Når den ene udmelding er, at børnene skal fordeles, kan vi så risikere, at vores børn sendes helt til Skuldelev? Vi har ikke lyst til, at vores børn de næste par år bliver prøveklude. Drengene vil gå på den skole hvor flest af deres venner skal gå - jeg mener de skal gå sammen - men moderen ville også helst undgå unødige skoleskift Jeg tænker at den vil blive en mindre skole end Marbækskolen, hvilket tiltaler mig. Vi foretrækker primært Sofiehøj fordi vi ønsker et lille og " tæt " skolemiljø. De nye planer om en science linje på skolen tiltaler os meget, hun er meget dygtig og har brug for faglige udfordringer Om hun kan gå der afhænger af om der kan skabes rum og støtte til de udfordringer hun har, men vi ønsker bestemt at hun får lov til at blive i normalområdet, sammen med venner og søskende Pga. Idrætslinjen 19 /27

20 Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 20 /27

21 Kommentarer til spørgsmål 5 Ja, at man afskaffer de små klasser i kommunen, man glemmer at nogle børn trives bedst i små klasser hvor de føler sig trygge. Man glemmer hvilken kvalitet en lille landsbyskole kan have. Det sociale liv i byen mindskes, børnene får en meget lang dag med ekstra transport tid hvad kan gå ud over deres fritids aktiviteter herunder motion. Hvilket kan gå ud over vores meget aktive kreds 57 Vores hus falder i pris og bliver svære at sælge. Den gennemgående manglende dialog med Frederikssund Kommune er meget frustrerende. De har undladt at besvare spørgsmål på borgermøder og jeg har ikke set et eneste svar på folks læserbreve. Det føles ikke som om der på noget tidspunkt har været mulighed for at påvirke beslutningen og derfor er der ikke tale om en reel demokratisk behandling af sagen. Sagens kerne er, at beslutningen om at lukke Ferslev Skole påvirker mange menneskers hverdag negativt samtidig med, at vi bliver stavnsbundet til den nye hverdag. Jeg må endnu en gang beklage, at de såkaldte lokalpolitikere ikke formår at tænke skolen ind som en del af det lokale samfund. De har enten ingen idé om, hvor meget de slår i stykker - eller (endnu værre): de er ligeglade. Vi er glade for at der forhåbentligt er lang tid til at vi skal sælge, for vi frygter det kommer til at påvirke prisen. En af grundende til at vi flyttede til Ferslev var det gode landsbyliv. Vi er glade for at der forhåbentlig er mange år til at vi skal sælge, da vi frygter at det kommer til at påvirke prisen. At det slet ikke giver mening og det er ikke gennemtænkt at lukke en velfungerende skole Der vil være nok børn der flytter ud af kommunen til Lejre, til at arbejde på en skolebus ordning der kører Venslev-Ferslev-Vejleby-Vellerup-Kr Hyllinge :-( Vi bliver boende, men kun på grund af det landsted vi er tilknyttet til og så er vores datter sidste skolebarn fra vores side. Vellerup bliver en børneløs by med årene, trist... Ja ved ikke hvilken skole jeg skal vælge nu Mit barn skal IKKE være en del af en ny sammenlægning, hvor en masse børn skal bringes sammen og undervises af lærere, som også nyligt er blevet flyttet til skolen og endnu ikke er landet og fundet ind i en god arbejdsrytme. Jeg vil IKKE lægge barn til denne sparerunde. Vi ved ikke hvad vi skal gøre hvis ferslev lukker da der ikke er andre skoler i nærheden der kan opfylde de behov vores datter har. Alt hvad der er små skoler og speciel klasser er jo sparet væk eller som nu at de bare vil lukke ferslev uden nogen grund. De gør det bare fordi de kan. Det er noget rigtig møg for os forældre der har børn med særlige udfordringer. Bekymret over at mit barn skal komme i en dårlig skole og at der ikke er opsyn med eleverne på de skoler som de kommer til. Ja, at vi bliver mere udkantsdanmark end vi er i forvejen Vi er bekymrede for vores datters indlæring og trivsel. Hvorfor lukke noget der fungerer? Bekymring går på tryghed for vores barn bliver forringet ved skoleskift/stor skole. Bustransport. Jeg har en fornemmelse af at børn med diagnoser fungerer bedre i små skoler. Lærernes og børenes trivsel. Bekymret for at ressourcestærke familier flytter fra området. 21 /27

22 Bus som skal transportere børnene, at der er ikke ordentlige cykelstier, hvis børnene skal cykle. Der er meget tung trafik omkring hvor vi bor, det ikke sikker at lade børnene cykle. Man kommer til at tabe nogle børn, hvis de kommer i større klasser. Der er nogle som ikke kan kapere store skoler og klasser hvor der er mange. At det vi får ikke bliver lige så godt som det vi har; Risikoen for at en stor skole ikke kan tilbyde samme tryghed for forældre og børn, som er en vigtig forudsætning for læring. At endnu en landsby dør. Jeg synes at det er så hårdt at skolen skal lukke jeg er så bekymret over om mine børn vil kunne klare et skoleskift det bliver hårdt at de måde skal flytte skole og miste kammerater Ved en eventuel lukning går bekymringen selvsagt på, at det vil være langt mindre attraktivt for børnefamilier at flytte til området. Ferslev Skole var medvirkende årsag til, at vi i sin tid flyttede hertil. En anden bekymring er, hvad der kunne tænkes at skulle være i bygningerne efterfølgende. Det er min overbevisning, at det naturlige forhold børnene får til kirken bliver vanskeliggjort. På nuværende tidspunkt er der i mine øjne et fantastisk samarbejde mellem kirke og Landsbyordning. Idrætsforeningen vil uden tvivl miste medlemmer, hvilket kan resultere i lukning af denne også. Der vil her være risiko for mindre aktive borgere, og det kan for mig at se ikke være anbefalelsesværdigt. Konsekvenserne for de små landsbyers "samvær". Udfasning af fritidstilbud, da udmeldingen er, at børnenes skole og fritidstilbud skal hænge sammen. Ergo er hensigten, at fritidstilbuddene skal foregå til Skibby. Bliver vi sikret, at der er transport tilpasset de fritidstilbud, der vil være tilbage i Ferslev, fx. teater. At den "nye" skole i Fr.sund ikke er i stand til at rumme og inkludere børn med særlige behov, som har været velintegreret og velfungerende i Ferslev skole. Disse børn sendes nu på specialskole. Skolelukningens betydning for nytilflyttere til området. Jeg er bekymret for om vores lokalsamfund ender som på Lolland fordi nye tilflyttere ikke vil bo så langt væk fra alting uden busforbindelser. Den kollektive offentlige trafik er ikke-eksisterende. Området bliver børnefjendsk, hvilket er ærgerligt, da det er et fantastisk sted at bo. Små børn har brug for den tryghed små skoler giver, for at lære. Min niece går på en stor skole i Virum, og det er helt tydeligt at der ikke tilnærmelsesvis er samme nærhed blandt elever og personale. Jeg kender mange der misunder os vores lille smørhul, og som ville ønske de boede her. Argumenterne om at sammenlægge skolerne for at kunne imødekomme de nye regler i skolereformen, virker på mig som en uigennemtænkt hovsaløsning, der på kort sigt formentlig vil spare kommunen nogle penge, men på den lange bane vil være et kæmpe selvmål fordi det kommer til at påvirke lokalsamfundet rigtig meget. (Det kan ikke undgås at tilflyttere vil vælge området fra.) Det er muligt der spares lidt, på den ene konto, men jeg synes ikke det virker som om den ene hånd ved hvad den anden laver. Hvordan vil man fx gøre det op, og hvad "koster det" at et barn skal bruge uhyggelig lang tid hver dag på at vente på bussen, der, hvis den kommer, er meget lang tid om at transportere alle hjem, fordi samme bus skal køre samtlige elever. Særligt bekymrer det mig, at beslutningstagerne ikke virker tilstrækkeligt oplyste om hvad det egentlig er de tager stilling til. Vælger man at lukke skolen, ser jeg det som en udpræget egoistisk handling fra nogen der befinder sig langt væk fra Hornsherreds lokalsamfund, og som er så ligeglade, at de end ikke føler det nødvendigt at blive klædt behørigt på for at tage stilling, men forlader sig på embedsmænds og udvalgs indstillinger. Alle der kender skolen, 22 /27