SOCIALUDVALG Side: 41 REDUKTIONSBLOKKE Oprettet: Rev.: I 1000 kr

Transkript

1 SOCIALUDVALG Side: 41 36: Harmonisering af normeringen på selvejende institutioner I 1000 kr : Harmonisering af normeringen på selvejende institutioner 36: Interval A : Interval B Den nuværende normering på de selvejende institutioner Strandlyst og Hesselager Plejehjem tilpasses niveauet på de kommunale institutioner. I forbindelse med kommunesammenlægningen er normeringerne på kommunens plejecentre blevet harmoniseret, så budgetterne på alle plejecentre er lagt på plads efter de samme standarder dog under hensyntagen til de specifikke forhold, der måtte være. I første omgang er budgetterne på de selvejende institutioner ikke blevet harmoniseret. Det foreslås, at der igangsættes en proces, hvor man vurderer på budgetterne på de selvejende institutioner ud fra de kommunale harmoniseringsstandarder. Foreløbige beregninger og drøftelser angiver et reduktionspotentiale mellem 0,5 og 2,0 mio. kr. Det skal i øvrigt bemærkes, der er 2 års kotumevarsel på opsigelse af driftsoverenskomster med selvejende institutioner. Påvirkning på andre områder: Ingen

2 SOCIALUDVALG Side: 42 37: Centralisering af madproduktion 37: Centralisering af madproduktion 37: Model : Model : Model Der opstilles 3 forslag til centralisering af madproduktionen. Model 1 og 2 giver som i dag borgerne valgmuligheden mellem varmholdt mad og kølemad, mens borgerne i model 3 kun tilbydes kølemad. Borgerne har i dag mulighed for at vælge mellem varmholdt mad og kølemad. Kølemaden produceres af Centralkøkkenet, mens den varmholdte mad produceres af køkkenerne på Ollerup Plejecenter, Stenstrup Plejecenter, Gudbjerg Plejecenter, Ådalen Plejecenter, Plejehjemmet Strandlyst og Hesselager Plejecenter. Køkkenerne i Stenstrup, Ollerup og på Strandlyst leverer mad ud af huset til borgere i eget hjem, mens de øvrige varmholdte køkkener udelukkende leverer mad til borgerne på plejecentret. NB. Det skal bemærkes at beregningerne på køkkenområdet er foretaget på et usikkert grundlag, idet køkkenområdet pr. 1. marts 2007 er startet i den nye struktur. Der er derfor ikke et egentligt datagrundlag opbygget på baggrund af den nye struktur tilgængeligt pt. Desuden skal det bemærkes, at Hesselager Plejecenter og Plejehjemmet Strandlyst er selvejende institutioner. Der er normalt 2 års kotumevarsel på opsigelse af driftsoverenskomster med selvejende institutioner. Samtidig bemærkes det, at de selvejende institutioner selv kan disponere over det kommunale tilskud. Tilskuddet svarende til den varmholdte produktion foreslås reduceret i disse forslag, men institutionerne kan dog stadig vælge at producere varm mad til egne beboere, dog inden for et mindre kommunalt tilskud. Der foreslås 3 modeller for centralisering af madproduktionen: Model 1: Der produceres varmholdt mad på Strandlyst, i Stenstrup og Ollerup. Centralkøkkenet producerer fortsat kølemad. Øvrige varmholdte køkkener lukkes. Model 1 gør produktionen af madservice mere fleksibel, da det er større køkkener der producerer maden. De store køkkener er mindre sårbare rent personale og kapacitetsmæssigt ved ændringer i produktionsstørrelserne det er lettere at tilpasse personaleressourcerne hurtigt til nye produktionsmængder. Samtidig giver Model 1 større fleksibilitet i plejen. Det bliver lettere at indføre bofællesskabstankegang på plejecentrene, hvor plejepersonalet tager sig af alle aktiviteter og ydelser i forbindelse med beboerne. Plejepersonalet skal således også overtage opgaverne i forbindelse med tilberedning af beboernes måltider. Dette har dog

3 SOCIALUDVALG Side: 43 den ulempe, at det ikke er kost/køkkenfagligt personale der tager sig af beboernes mad. En anden ulempe er at køkkenlivet i huset reduceres til, at der kun produceres kager, brød, lune retter og lign. i huset I beregningen af model 1 er forudsat, at køkkenerne i Strandlyst, Stenstrup og Ollerup kan rumme produktionen af mad til Gudbjerg, Ådalen og Hesselager, inden for den kapacitet de har i dag. Forslaget dækker derfor over en lønmæssig besparelse. Der vurderes kun at være en mindre besparelse på driften, da køkkenerne fortsat skal anvendes til den øvrige madproduktion, bl.a. morgen- og aftensmad på plejecentrene. Samtidig vurderes der at være en merudgift til levering, da plejecentrene fremover skal have maden leveret fra køkkenerne i Strandlyst, i Stenstrup og Ollerup. Model 2: Centralkøkkenet leverer både varmholdt mad og kølemad. Øvrige varmholdte køkkener lukkes. Ved Model 2 er de samme fordele som ved model 1, blot bliver det endnu nemmere at tilpasse produktionen, da den ligger på et stort køkken. Flere plejecentre får lettere ved at tilpasse sig bofælleskabstankegangen, men flere plejecentre rammes også af køkkeners lukning, og af at der ikke er kost/køkkenfagligt personale på plejecentret. Ved at lukke alle varmholdte køkkener fremkommer en besparelse på 4,0 mio. kr. Dette modsvares af behov for ekstra personale og midler til udbringningsmateriale og vedligeholdelse, samt øgede leveringsudgifter i Centralkøkkenet. Dette beløber sig samlet set til 3,8 mio. kr. Model 3: Centralkøkkenet leverer kun kølemad. Varmholdte køkkener lukkes. Modsat Model 1 og Model 2 berøres borgerne af Model 3. I denne model indskrænkes borgernes valgmulighed, da det kun bliver muligt at vælge kølemad. Det er således ikke længere muligt at få leveret varmholdt mad ind af døren hver dag. Dette vil påvirke borgernes hverdag. Nogle borgere nyder at have daglig kontakt til madchaufføren og foretrækker at få varmholdt mad. Som ved model 1 og model 2 får flere plejecentre lettere ved at tilpasse sig bofælleskabstankegangen, men flere plejecentre rammes også af køkkenernes lukning, og af at der ikke er kost/køkkenfagligt personale på plejecentret. De store fordele ved model 3 er, at der kun produceres en type mad et sted, hvilket gør det nemmere at tilpasse kapaciteten til produktionen. Samtidig skal der ikke leveres mad ud hver dag, men blot en gang om ugen til borgere i eget hjem og 2 gange pr uge til plejecentrene. Dette medfører en stor besparelse på levering. Ved model 3 fremkommer en besparelse ved at lukke alle varmholdt køkkener på 4,0 mio. kr. Dette modsvares af merudgifter til personale m.m. på Centralkøkkenet på 2,6 mio. kr. Påvirkning på andre områder: Ingen

4 SOCIALUDVALG Side: Sponsorfinansiering af biler 41: Sponsoraftaler Sponsorering af biler via reklamer I 2006 blev det tilladt for kommuner helt eller delvist at finansiere køretøjer mod salg af reklameplads på køretøjerne. Der findes firmaer, som har specialiseret sig i levering af helt eller delvist finansierede køretøjer. Til brug for salg af annoncer ønsker disse firmaer ofte oplysninger om kommunens nuværende leverandører, hvor der er set eksempler på et ikke rimeligt pres på disse leverandører til kommunen. Endvidere vil leverandørernes omkostninger til reklameplads ofte blive overvæltet på kommunens indkøbspriser, hvorefter der ikke kan opnås en nettobesparelse. Det anbefales derfor, at såfremt kommunen vælger at gøre brug af reklamefinansiering af køretøjer, skal der udarbejdes et etisk regelsæt for salgsindsatsen i forhold til salg af reklameplads, samt for hvilke produkter/firmaer kommunen vil reklamere for - eksempelvis forbud mod tobaks- og alkoholrelaterede reklamer. Endvidere bør kommunen heller ikke kunne reklamere for firmaer med gæld til det offentlige. Endelig skal det vurderes, om reklamer på kommunens biler vil signalere, at det er en hjemmeplejebil, som medbringer medicin. Dette vil i så fald indebære en øget risiko for indbrud i bilerne og en risiko for hjemmeplejens personale. På baggrund af erfaringer fra reklamefinansiering af busser og trailere vurderes det, at det vil være muligt at sælge i gennemsnit tre reklamer pr. køretøj á kr./år. Det må forventes, at det specielt vil være kommunens hjemmepleje- og administrationsbiler, som vil være attraktive for virksomheder at reklamere på. Med baggrund i de nuværende. ca. 70 hjemmeplejebiler og 15 administrationsbiler, vil det være muligt at opnå en samlet indtægt på ca kr./år på dette område. Dette forslag bør endvidere ses i sammenhæng med kommunens vedtagne designmanual samt vurderes i forhold til den signalværdi der ligger i, at kommunens medarbejdere kører rundt i reklamesøjler. Påvirkning på andre områder: Forslaget kan muligvis påvirke mulighederne for indgåelse af en fleet managementaftale, hvor aftalepartneren løber risikoen i forhold til bilernes værdi ved gensalg.

5 SOCIALUDVALG Side: Udlicitering af hjælpemiddelcentral 42: Udlicitering hjælpemidler Flere kommuner har tidligere gennemført udlicitering af driften af deres hjælpemiddelcentral. På dette marked findes der en dominerende leverandør Zealand Care. Reduktion på baggrund af Vejles beregninger omregnet til Svendborg forhold: 3,2 mio. kr. i 5 år. Derefter evt. tilbagekøb samt en årlig driftsudgift. Erfaringerne i forbindelse med udlicitering af driften af hjælpemiddelområdet er, at kommunen får et stort likviditetstilskud i år 1, idet det sædvanligvis foregår ved, at den eksterne part køber kommunens beholdning af genbrugshjælpemidler, hvorefter kommunen indgår kontrakt om årlig drift af en privat hjælpemiddelcentral. Dette har ofte vist sig at være en meget dyr løsning for kommunen på længere sigt, idet kommunens omkostninger herefter skal dække kapitalomkostninger for leverandørens investering, omkostninger i forbindelse med løbende drift samt overhead i forhold til såvel kapitalomkostninger som driftsomkostninger. Endvidere ses det i praksis stort set at være umuligt at hjemtage den fulde drift på ny, idet investeringsbehovet vil være særdeles højt. Såfremt der ønskes en yderligere belysning anbefales det, at der tages kontakt til kommuner, som har gennemført dette. En vurdering af økonomien for Svendborg Kommune er foretaget på baggrund af Vejle kommunes beregninger. Vejle Kommune påbegyndte allerede i 2006 vurdering af et forslag om udlicitering af driften af hjælpemiddeldepotet, hvor de vurderede, at den årlige besparelse og den finansielle ramme ved salg af deres beholdning af hjælpemidler over 5 år ville indbringe i alt ca. 30 mio. kr. Såfremt disse tal, som ifølge modtagne oplysninger ikke er baseret på detaljerede beregninger eller gennemført udbud, er gældende forholdsmæssigt for Svendborg, vil en udlicitering i Svendborg Kommune kunne anslås til at bidrage med i alt mio. kr. over 5 år. Tilbagekøbsbeløbet efter 5 år vil igen med baggrund i Vejles tal for Svendborg andrage omkring 20 mio. kr. Det skal også bemærkes, at Vejle Kommune fortsat arbejder med afklaring af disse forhold p.t., samt at andre erfaringer med udlicitering af dette område over tid medfører en forringelse af kvaliteten af de hjælpemidler, der anvendes i kommunerne. Alternativt kan der evt. søges samarbejde med øvrige kommuner og eller Syddansk Region om etablering af en fælles hjælpemiddelcentral.

6 SOCIALUDVALG Side: 46 Det kan i den forbindelse oplyses at der i forbindelse med kommunalreformen blev vedtaget et nyt afgrænsningscirkulære d. 21. december 2006 med i krafttræden d. 1. januar For at afklare afgrænsningen mellem regionen og kommunerne er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra region Syddanmark og kommunerne. Arbejdsgruppen er ved at udarbejde et casekatalog og er i den forbindelse blevet opmærksom på, at der i mange tilfælde vil være skiftende ansvar for hjælpemidlerne hos den samme borger. Derfor er en af de foreløbige drøftelser, muligheden af et fælles regionalt/kommunalt hjælpemiddeldepot evt. som et offentligt fælles virksomhed. En anden mulighed er betaling af leje til henholdsvis regionen eller kommunen hver gang ansvaret for hjælpemidler skifter. Arbejdsgruppen skal aflevere til styregruppen i maj måned, hvorefter der kommer en politisk behandling af området. En anden mulighed er Indkøbskontoret anbefaling om, at Svendborg Kommune bindende tilslutter sig 12-by-gruppens Indkøbscentral s udbud af genbrugshjælpemidler, idet der i forbindelse hermed vil være tale om indgåelse af fælles indkøbsaftale for 25% af det samlede kommunale marked. Disse udbud vil erfaringsmæssigt medføre en reduktion i indkøbspriserne på 10 30%. I betragtning af det begrænsede antal udbydere på markedet vurderes besparelsen på dette område dog ikke højere end 10 15%.

7 SOCIALUDVALG Side: Lokaleudnyttelse 43: Lokaleudnyttelse Sammenlægning af kommunale og tidligere amtslige indsatser medfører en bedre udnyttelse af lokaler. Forsorgscenter Sydfyn I forbindelse med strukturreformen overtog Svendborg Kommune ansvaret for driften af Forsorgscenter Sydfyn. Forsorgscenter Sydfyn har til huse i lokaler på Stenpladsen 5 og Vestergade 42. Lokalerne i Vestergade er lejede lokaler som bruges til opholdsrum/fællesrum, værksted til beboerne og pedelværksted. I de senere år har forsorgscenteret oplevet en aftagende interesse for brugen af værkstedet, så det i dag kun benyttes i meget begrænset omfang. Det vurderes at være hensigtsmæssigt at opsige lejemålet der vedrører værkstedsfunktionerne. Opsigelse af lejekontrakten vil give en besparelse på ca kr. Ved opsigelse af lejemålet skal der etableres nye pedelfaciliteter i forsorgscenterets øvrige lokaler. Konsekvenserne for beboerne på forsorgscenteret vurderes at være beskedne. DPC I forbindelse med Socialudvalget beslutning om at flytte den kommunale del af DPC, fra Vestergade 19 til lokaler på Svinget 14, opnåede Socialafdelingen en besparelser på kr. Det foreslås at Socialafdelingens budget reduceres med et tilsvarende beløb. I alt en besparelse på kr.

8 SOCIALUDVALG Side: Opstramning i visitation til beskyttet beskæftigelse for de over 65 årige 44: Visitations opstramning i beskyttet besk I henhold til servicelovens 103 kan Kommunalbestyrelsen tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer over 65 år. Historisk set har Svendborg Kommune tilbudt beskyttet beskæftigelse til denne gruppe af borgere. I løbet af 2006 har myndighedsgruppen foretaget en opstramning på området for beskyttet beskæftigelse over 65 år. En yderligere opstramning vil kun få en begrænset økonomisk effekt, da det i givent tilfælde kun drejer sig om én person i 2008 og yderlige én person i Samtidigt skal det bemærkes at, et eventuel stop for aktivering af personer over 65 år har afledte effekter. Ved stop for aktivering skal der i nogle tilfælde etableres yderligere foranstaltninger på bostedet. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at stoppe for aktiveringen af personer over 65 år, uden at have foretaget en individuel vurdering af den enkeltes behov og støtteforanstaltninger der skal iværksættes ved stop for aktivering. Administrationen anbefaler ikke et stop for aktivering af personer over 65 år. Men det vurderes at, Socialafdelingen kan opnå besparelser svarende til kr. i 2008 og yderligere kr. i 2009 ved en yderligere opstramning af visitationskravene til beskyttet beskæftigelse for personer over 65 år.

9 SOCIALUDVALG Side: Revurdering af individuelt tilbud til handicappede 45. Revurdering af individuelle tilbud Revurdering af bevillinger til brugere som modtager beskyttet beskæftigelse, ophold i boformer, hjemmevejledning m.m. De seneste år har Svendborg Kommunes myndighedsgruppe haft en skærpet opmærksomhed på indskrivningsgraden for personer i beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Det har udmøntet sig i besparelser på sammenlagt kr. i Budgetreduktionerne i forbindelse med 2007 resulterede i en besparelse på vedrørende indskrivningen på Grønnemoseværkstederne. Foruden besparelserne i 2007 har Socialafdelingen de seneste år opnået relativt store besparelser på den beskyttede beskæftigelse, ved bedre udnyttelse af Holbølls Minde Centret og hjemtagelse fra Aktivitetshuset. Potentialet for yderlige besparelser vurderes til at være relativt lavt, i forhold til de besparelser der er implementeret i 2007 og til den myndighedsafgørelser der er truffet i forhold til borgerens behov. Det vurderes, at der kan opnås en besparelse på ca kr. i 2008 ved tilpasning af indskrivningsgraden for 5 borgere. Besparelser i yderligere omfang vil betinge erstatningstilbud på de bosteder hvor brugerne kommer fra i et givent omfang.

10 SOCIALUDVALG Side: Nattevagt Ryttervej 46. Nattevagt Ryttervej I forbindelse med opførelse af ny døgninstitution på Ryttervej, kan bemandingen i nattetimerne effektiviseres. I dag er der tre sovende nattevagter, hvor der i fremtiden vil være behov for 2 vågne nattevagter. Arbejdsopgaverne om natten vil være fordelt så den ene nattevagt varetager plejen, mens den anden varetager praktiske opgaver og kan deltage i plejen i forbindelse med tunge opgaver og i akutte situationer. Det vurderes at visse arbejdsopgaver hensigtsmæssigt kan udføres om natten. Opgaver som rengøring af fællesarealer, tøjvask, forberedelse af morgenmad mm., kan med fordel udføres i nattetimerne. Ved at løse disse opgaver om natten frigiver det tid om dagen, samtidigt med at der er ressourcer om natten til at løse de tunge- og meget plejekrævende opgaver, samtidigt med at der er støtte i forbindelse med akutte forhold. En effektivisering af nattevagten vurderes at kunne give en besparelse på kr.

11 SOCIALUDVALG Side: Hjemtagelse etablering af eget botilbud 47. Eget botilbud Der etableres eget botilbud og borgere der nu er i fremmede kommuner hjemmetages. I forhold til serviceloven er der to typer af botilbud hvor hjemtagelse kan være relevant - støttecenter/midlertidige- og længerevarende botilbud. I de seneste år har Svendborg Kommune etableret 3 støttecentre for handicappede og der vurderes ikke pt. at være basis for etableringen af nye støttecentre finansieret ved hjemtagelse. De længerevarende botilbud er omfattet af rammeaftalen, indgået mellem samtlige kommuner i Region Syddanmark. I Rammeaftalen er der en hensigtserklæring der begrænser muligheden for hjemtagelse. Hensigtserklæringen begrænser afdelingens mulighed for hjemtagelse, men i forbindelse med etablering af ny døgninstitution på Ryttervej vurderes det, at det er muligt at opnå besparelser på ca kr. i forbindelse med hjemtagelser. Ryttervej forventes klar til ibrugtagen fra 2009.

12 SOCIALUDVALG Side: Effektiviseret befordring 48. Effektivisering af befordring Transport af borgere til Grønnemoseværkstederne Da Grønnemoseværkstederne var en del af Fyns Amt blev befordringen betalt gennem taksten, hvorved kommunerne indirekte betalte for befordringen. I 2007 har Svendborg Kommune videreført denne praksis. I henhold til Rammeaftalen er der mulighed for at afregne dyre befordringer særskilt. Det anbefales at, solobefordringer afregnes særskilt i fremtiden. Hvis denne praksis vedtages betyder det en besparelse på ca kr. i Befordring 117 er undersøgt i fællesskab mellem hjælpemiddel og socialfagligt team. Der er ikke fundet mulighed for besparelser.