Klinisk genetik og genomet VIDENSKAB 2155
|
|
- Filippa Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIDENSKAB 2155 [16]. Dette har givet anledning til debat [17], idet Wolf et al påpegede, at det stred mod den centrale regel om informeret samtykke som forudsætning for både undersøgelse og tilbagemelding, og at det rejste alvorlige etiske og juridiske problemer. I udtalelsen fra Det Etiske Råd om etiske dilemmaer i genomundersøgelser leveret direkte til forbrugeren [14] anbefales det, at:»myndighederne ikke bør forhindre borgerne i at købe genomundersøgelser hos private udbydere, uanset at disses sundhedsmæssige værdi kan være tvivlsom, men derimod sikre tilstrækkelig regulering. Genomundersøgelser bør i både offentligt og privat regi være ledsaget af fyldestgørende og uvildig rådgivning og information. Der bør udarbejdes en hjemmeside, hvor borgere og læger får adgang til faglig velfunderet og opdateret information, der kan støtte dem i beslutninger relateret til genomundersøgelser. Borgere, der på baggrund af genomundersøgelser via private udbydere er blevet bekymrede, bør have adgang til rådgivning og information i det offentlige sundhedsvæsen«. Disse anbefalinger kan medføre en risiko for, at det offentlige sundhedsvæsen belastes, men trods den nuværende begrænsede kliniske værdi, giver det dog mening for nogle at søge denne type viden. Det er dog vanskeligt på grundlag af den eksisterende evidens at vurdere, hvilke reaktioner man ville se, hvis forbrugergenetikken blev mere udbredt. Korrespondance: Gunna Christiansen, Institut for Biomedicin, Health, Aarhus Universitet, Wilhelm Meyers Allé 4, 8000 Aarhus C. gunna@biomed.au.dk Antaget: 25. juli 2014 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Taksigelser: Morten Andreasen takkes for diskussion og manuskriptkorrektion. Svend Birkelund for udarbejdelse af figur. LITTERATUR 1. Venter JC, Adams MD, Myers EW et al. The sequence of the human genome. Science 2001;291: , erratum 2001;292: Andersen SV. Genetisk test er kommercielt tilgængelige, men inkomplette. Ugeskr Læger 2014;176:V (7. maj, 2014). 4. Glusman G, Cariaso M, Jimenez R et al. Low budget analysis of direct-toconsumer genomic testing familial data. F1000 Res 2012;1:3. 5. Imai K, Kricka LJ, Fortina P. Concordance study of 3 direct-to-consumer Genetic- Testing Services. Clin Chem 2011:57: htm (7. maj 2014). 7. Solomon BD. Incidentalomas in genomics and radiology. N Engl J Med 2014; 370: Annas GJ, Elias S. 23andMe and the FDA. N Engl J Med 2014;370: Green RC, Farahany NA. Regulation: the FDA is overcautious on consumer genomics. Nature 2014;505: Gordon ES, Griffin G, Wawak L et al. It s not like judgment day. J Genet Councel 2012;21: rapporter/2012/app1-borgeres-fortolkning-og-haandtering-af-risikoinformation-fra-genom-undersoegelser.ashx (7. juni 2014). 12. Su P. Direct-to-consumer genetic testing: a comprehensive view. Yale J Biol Med 2013;86: Savard J, Mooney-Somers J, Newson AJ et al. Australians knowledge and perceptions of direct-to-consumer personal genome testing. Int Med J 2014;44: Det Etiske Råd. Genom-undersøgelser etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren. Genomundersoegelser.aspx (18. nov 2013). 15. Francke U, Dijamco C, Kiefer AK et al. Dealing with the unexpected: consumer responses to direct-access BRCA mutation testing. Peer J 2013;1:e Green RC, Berg JS, Grody WW et al. ACMG recommendations for reporting of incidental findings in clinical exome and genome sequencing. Genet Med 2013;15: Wolf SM, Annas GJ, Elias S. Respecting patient autonomy in clinical genomics: new recommendations on incidental findings go astray. Science 2013;340: Klinisk genetik og genomet Anne-Marie Gerdes 1 & Ida Vogel 2 Anvendelse af next generation sequencing (NGS) giver helt nye muligheder for udredning af genetiske sygdomme og rådgivning af patienter og deres familier. Den gendiagnostiske proces har ofte været en odyssé, hvor den genetiske analyse omfattede et gen ad gangen, og hvor klinikken og stamtræet var retningsgivende for valget af det analyserede gen. Denne proces var både tidskrævende og omkostningstung og desuden begrænset af, at det valgte gen blev defineret ud fra kendt viden om relation til sygdom. I dag er det muligt at analysere alle kodende gener ved exomsekventering af exomet, og analyse af hele genomet ved genomsekventering vil også blive en mulighed inden for en årrække [1]. Hvis man har mistanke om, at der er tale om et konkret syndrom, er det fortsat bedre og billigere at undersøge det eller de relevante gener. Præ cis diagnostik medfører mere nøjagtig vurdering af familien, mht. hvilke sygdomme de måtte have øget risiko for, og det giver også bedre muligheder for forebyggelse (herunder prænatal diagnostik og præimplantationsdiagnostik) og individualiseret behandling. STATUSARTIKEL 1) Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet 2) Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 2014;176:V
2 2156 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ november 2014 Faktaboks En exomanalyse er screeningsanalyse af ca. 95% af samtlige geners kodende dele på én gang. Dette svarer til ca. 1% af det samlede genom. Laboratoriemæssigt er metoden blevet tilgængelig over de seneste år, og den største udfordring er nu den omfattende databearbejdning efter analysen for at finde den/de sygdomsfremkaldende forandringer. Vha. analysen finder man frem til en diagnose i op mod 25% af tilfældene, men der er risiko for utilsigtede fund, som også har betydning for patienternes familie. Analysen forventes at blive udbudt af få laboratorier i landet og kræver multidisciplinært setup for at maksimere det diagnostiske udkomme for patienten og familien og for at optimere økonomi, resurser og erfaring i at håndtere patientinformation og udfordringer i forbindelse med utilsigtede fund. Exomanalyse bør if. Dansk Selskab for Medicinsk Genetiks politikpapir overvejes i den kliniske diagnostiske vurdering ved: 1) en patient med en mulig genetisk sygdom, hvor genetiske test ikke har konfirmeret diagnosen, eller hvor den genetiske ætiologi er ukendt (f.eks. sjældne syndromer eller mental retardering), 2) en patient med en veldefineret genetisk lidelse med høj grad af genetisk heterogenitet, hvor man ved målrettet sekventering af flere gener ikke har kunnet påvise mutation, og 3) et aborteret foster med en mulig genetisk lidelse, hvor man vha. specifikke genetiske test ikke har kunnet konfirmere diagnosen. EXOMSEKVENTERING Fordelene ved at anvende exomsekventering i den diagnostiske proces er hurtigere fastlæggelse af diagnosen og billigere pris end flere enkeltgenanalyser, især ved tilstande med betydelig genetisk heterogenitet og/eller hvor patientens symptomer ikke passer ind i et kendt klinisk billede. I 2011 publiceredes et eksempel på, at exomsekventering også for enkeltindivider har behandlingsmæssige konsekvenser [2]. En dreng havde svær og livstruende Crohnlignende sygdom og havde været igennem mere end 100 indgreb og kemoterapi samt adskillige enkeltgenanalyser, uden at man var nået frem til en diagnose. Der blev derfor lavet exomsekventering, og der blev påvist varianter. Der blev påvist en mutation i genet XIAP på X-kromo somet, hvilket medfører en kendt immundefektsygdom. Man havde bare ikke tidligere erkendt, at den kunne give tarminflammation. Drengen blev efterfølgende knoglemarvstransplanteret og rask. Vi har selv på vores afdelinger eksempler på måske mindre mirakuløse sager, men tilfælde, hvor exomsekventering har ledt til fastlæggelse af diagnosen. Vi har haft sager, hvor der er fundet mutationer i kendte gener, hvilket der ikke var mistanke om ud fra klinikken. Vi har haft sager, hvor der i gener er fundet nyopståede mutationer, som vi ikke kender betydning af, og tilfælde med mutationer i to gener, hvor det er svært ud fra klinikken at afgøre, hvilket gen der kan forklare patientens symptomer. Desuden har vi haft cases, hvor vi trods kæmpe arbejdsindsats med exomsekventering hos endda flere familiemedlemmer ikke er kommet igennem med en diagnose. Yang et al [3] fandt den korrekte diagnose hos 25%, andre har fundet den korrekte diagnose hos op til 50% [4]. Forskellen kan nok forklares ud fra, hvor god man er til at udvælge de tilfælde, hvor brug af exomsekventering er oplagt det foregår bedst i multidisciplinære sammenhænge. Der er en række sygdomme, hvor exomsekventering ikke er så oplagt. F.eks. er teknologien ikke så velegnet til trinukleotid-repeat-sygdommene som f.eks. Huntingtons sygdom. Sygdomme med større genomiske rearrangementer/aneuploidier, pseudogener eller epigenetiske ændringer er andre udfordringer, og så er der gener, der bare dækkes dårligt med exomsekventering. Endnu. Dog har teknologien også en ikke ubetydelig række af ulemper. UVENTEDE OG UTILSIGTEDE FUND I gener, som ikke er relateret til fænotypen/symptomer, kan der gøres uventede/utilsigtede fund. Yang et al [3] fandt i de første 250 exomsekventeringer, de udførte, utilsigtede fund med klinisk betydning hos 30 patienter (12%). Heraf var ni blandt de 56 gener, som American College of Medical Genetics and Genomics (ACMG) anbefaler, at man ved exomsekventering altid analyserer, fortolker og giver explicit tilbagemelding for [5]. Ydermere var 13 af de 250 patienter også anlægsbærere for en af de recessive sygdomme på ACMG s liste. Penetransen af mutationer i sådanne gener forventes at være lavere, idet denne kohorte ikke er selekteret på baggrund af sygdom, som er relateret til disse gener. Dette betyder, at det på baggrund af den påviste mutation vil være vanskeligt at estimere, hvor stor risikoen for sygdom er. Et eksempel er vurderingen af en ung BRCA1-positiv kvindes livstidsrisiko for at få mammacancer. Denne risiko varierer fra 57% til over 80%, afhængigt af om den baseres på en metaanalyse eller analyse af en selekteret risikogruppe [6, 7]. Fænotypen for»nye«gener er ufuldstændigt beskrevet, hvorfor der endnu ikke foreligger tilstrækkelig evidens for spektret af den afledte sygdomsrisiko (fænotypisk spektrum). Dette vil sige, at der er mangelfuld viden om, hvilke sygdomme der indgår i det pågældende genetiske syndrom. Der er ufuldstændig evidens om den optimale kliniske intervention, hvilket kan føre til opportunistisk screening. VARIANTER I»KENDTE«GENER Varianter i»kendte«gener, hvor effekten er ukendt, kaldes variants of unknown significance (VUS). Der er
3 VIDENSKAB 2157 et stort udækket behov for funktionelle analyser, så den biologiske effekt af VUS kan belyses. Derudover er den kliniske effekt (sygdomsrisiko) af VUS endnu vanskeligere at bestemme. Det kan ikke afvises, at påvisning af VUS kan medføre et ønske fra patienterne om klinisk intervention, selv om der ikke er evidens herfor. Usikkerhed i fortolkning af genvarianter Der kan opstå usikkerhed i fortolkning af genvarianter, som skyldes variationer i DNA mellem populationer. Disse benævnes enkeltnukleotidvarianter (SNV) [8, 9]. Exomet udgør kun 1-2% af det totale genom, men indeholder ca SNV i et individ. Heraf vil ca. 500 SNV have en meget lav frekvens, og nogle af disse vil endda være»private«, hvilket vil sige, at de ikke tidligere er fundet hos andre individer. Disse sjældne SNV kan være potentielle sygdomsrelaterede mutationer, men de fleste vil ikke medføre øget risiko for sygdom. SNV, som forekommer med samme frekvens i en kontrolpopulation, vil typisk blive vurderet som polymorfi og dermed ikke som værende relateret til sygdom. Det kan dog ikke afvises, at sådanne hyppige SNV kan medføre sygdomsrisiko, som»bare«er lavere end risikoen ved højpenetrante genmutationer, som er relateret til monogene sygdomme. Betydning for familiemedlemmer De påviste mutationer har oftest betydning for familiemedlemmer. De er således ikke begrænset til den pågældende, som ønsker diagnostisk afklaring, men kan have en sundhedsmæssig konsekvens for slægtninge. Det gælder også genetiske fund, som ikke er sygdomsrelateret som f.eks. nonpaternitet og konsangvinitet. Ufuldstændig dækning af den kodende del af genomet Exomsekventering skal opfattes som en screening af de kodende regioner, men der er varierende dækning af sekvenserne. Bioinformatik/dataopbevaring De meget store datamængder giver udfordringer både mht. tolkning af data og datafiltrering (bioinformatik). Hvem ejer data kan patienten kræve at få udleveret egne rådata? Og hvem har ansvar for løbende at opdatere data fra den enkelte patient, når/ hvis der opstår ny viden om sammenhæng mellem genvarianter og sygdom? HVORDAN HÅNDTERER VI DISSE UDFORDRINGER? I klinisk genetik er der mange års erfaringer med utilsigtede fund fra både kromosomundersøgelser og genombaserede mikro-arrays. Her er det også vigtigt med databaser nationale (Dansk Cytogenetisk Centralregister, DCCR) og internationale (Decipher oginternational Standards for Cytogenomic Array) for at sikre hurtig vidensdannelse om betydningen af sådanne fund. I klinisk genetik anbefaler man samme tilgang til exomsekventering og kræver, at resultater fremover indberettes til DCCR. Rådgivning af patienterne før og efter exomsekventering varetages typisk i klinisk genetik. Som led i denne rådgivning optages en grundig familieanamnese med optegning af stamtræ, systematisk beskrivelse af patientens fænotype, forsøg på fastlæggelse af diagnose ved litteraturstudier/syndromdatabaser og informeret samtykke. Familieanamnesen er også væsentlig ved fastlæggelse af analysestrategi: Leder man efter en ny dominant mutation, vil en såkaldt trio analyse med analyse af det syge barn sammen med forældrene være en oplagt strategi for at identificere en nyopstået mutation, som kun findes hos det syge barn. Ved autosomalt recessive tilstande er det relevant hos barnet at lede efter varianter i homozygot form, som er til stede i heterozygot form hos begge forældre. Ved nedarvede dominante tilstande er det relevant at undersøge fjerne slægtninge med samme fænotype, hvilket optimerer det bioinformatiske arbejde med datafiltrering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik har udarbejdet en fælles patientinformation og samtykkeerklæring, som løbende vil blive justeret (Figur 1). Denne samtykkeerklæring kan anvendes som en god støtte til den samtale, som bør foretages, før det besluttes, om analysen skal iværksættes [9]. Her er det vigtigt, at patienten forstår, hvilke konsekvenser en exomsekventering kan få for både individet og hele familien [10]. Denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med anbefalingerne i Det Etiske Råds redegørelse over genomundersøgelser fra 2012 [11]. Det er også vigtigt at aftale, hvilke gener patienten og hans/hendes familie ønsker tilbagerapportering om. Skal det kun være gener, som kan forklare patientens symptomer eller skal det også være andre gener, hvor indgriben giver mulighed for at forbedre overlevelsen [12, 13]? Eller skal det være alle gener også dem, der koder for sygdom, hvor forebyggelse ikke er muligt i dag? I praksis kan det være vanskeligt at skelne disse situationer fra hinanden. Hvis patienten har frabedt sig tilbagerapportering om gener, som hos slægtninge kan medføre sygdom, som kan forebygges er det så etisk forsvarligt at tilbageholde denne information? ACMG har for nylig publiceret opdaterede guidelines om informeret samtykke, hvor man anbefaler tilbagerapporteringspligt for 56 specifikke gener [5]. Dette har medført en heftig etisk de
4 2158 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ november 2014 Figur 1 Informeret samtykke til målrettet sekventering og/eller exomsekventering. Afdeling Familie nr. Figur 2 Figuren viser princippet bag analysen noninvasiv prænatal test (NIPT), hvor en blodprøve fra den gravide kvinde analyseres for kromosomsygdommen trisomi 21. (Modificeret efter original fra Lisa Hui, Mercer, Australien, som har givet tilladelse). Tælleprincip for NIPT Patient Forældre/værge Maternelle og føtale DNA-fragmenter Navn Adresse By CPR-nummer Postnummer Telefonnummer Navn Adresse By CPR-nummer Postnummer Telefonnummer De sekventerede stykker Udfyldes af patient/værge En NGS-maskine analyserer små DNA-stykker område på et kromosom 1. Jeg ønsker, at DNA fra mig/mit barn/den person, jeg er værge for bliver opbevaret og analyseret ved målrettet sekventering og/eller exomsekventering for følgende sygdom: Mere end forventet DNA fra kromosom 21 = trisomi 21 Efter milioner af sekvensreaktioner 2. Jeg er af lægen informeret omkring resultater og begrænsninger ved målrettet sekventering og exomsekventering. Vi har diskuteret de konsekvenser og procedurer, der er involveret i analyse og opbevaring af patientdata. 3. Jeg accepterer, at der er en risiko for, at der gøres tilfældige fund, der ikke er relateret til den tilstand, der undersøges for. Sådanne tilfældige fund kan have sundhedsmæssig betydning. Jeg ønsker, at lægen informerer mig om følgende tilfældige fund (sæt kryds): Jeg ønsker ikke information om tilfældige fund. NGS = next generation sequencing. Jeg ønsker kun information om fund af sundhedsmæssig betydning, hvor der er mulighed for forebyggelse/behandling. Jeg ønsker information om alle fund af sundhedsmæssig betydning, også dem hvor der ikke er mulighed for forebyggelse/behandling. 4. Jeg accepterer, at viden om genetiske sygdomme sandsynligvis vil blive større i fremtiden. Jeg vil gerne kontaktes, hvis laboratoriet får kendskab til yderligere information om resultaterne af den målrettede sekventering og/eller exomsekventeringen. 5. Information fra den målrettede sekventering og/eller exomsekventeringen må gerne bruges til forskning i anonymiseret form (sæt kryds): Ja Nej 6. Jeg accepterer, at jeg har mulighed for at trække mit samtykke tilbage, uden at det påvirker mit forløb/mit barns forløb/forløbet for den person, jeg er værge for. Underskrift af patient /forælder/værge Underskrift af lægen Patientens navn med blokbogstaver Dato Informeret samtykke til målrettet sekventering og/eller exomsekventering udarbejdet af Dansk Selskab for Medicinsk Genetik. bat [14], og der er fra den 1. april 2014 indført mulighed for at fravælge denne tilbagerapporteringspligt. FOSTERUNDERSØGELSER Exomteknologien er også på vej ind i fosterdiagnostikken. I dag kan foregå ved exomsekventering af fostre fra aborter, hvor man har mistanke om arvelige syndromer med betragtelig gentagelsesrisiko. Nu arbejdes der på at indføre teknologi i Danmark til at undersøge små mængder delvist nedbrudt foster-dna i kvindens blod (noninvasiv prænatal test (NIPT)). Her sekventeres tusindvis af små stykker DNA, for at man kan identificere, hvor DNA-stykket kommer fra. Tælles der nok stykker, vil man f.eks. kunne se, at der er signifikant flere stykker fra kromosom 21 end fra de andre kromosomer, og at fostret derfor har trisomi 21 (Downs syndrom). Dette gælder også for andre trisomier som f.eks. 13 og 18. Den nuværende risikovurdering i første trimester forventes at blive suppleret med NIPT inden for det næste år for både aneuploidi og sygdomsrelaterede deletioner/duplikationer hos fostre (Figur 2).
5 VIDENSKAB 2159 GENETIK OG SAMFUNDET Der er mange uafklarede juridiske og etiske forhold i forbindelse med exom- og genomsekventering, og i Det Etiske Råds redegørelse om genomundersøgelser diskuteres en lang række af disse etiske problemstillinger [11]. Blandt andet er der her påpeget proble met med lagring af, råderet over og adgang til genomdata. Det Etiske Råd anbefalede, at genomundersøgelser til diagnostiske formål kun bør anvendes, hvis metoden forventes at indebære markante og konkrete sundhedsmæssige fordele for den undersøgte sammenlignet med andre metoder. Patienters ønsker om tilbagemelding vedr. tilfældighedsfund bør altid afklares i sammenhæng med det informerede samtykke, før undersøgelsen indledes. Hvis en patient har frabedt sig bestemte typer af information om tilfældighedsfund, bør det tilstræbes, at de slet ikke tilvejebringes, dels for at begrænse mængden af information, som lægen, men ikke patienten, kender, dels fordi lagringen af store mængder personlig information kan kompromittere den undersøgtes ret til privatliv. Det Etiske Råd anbefaler et lovgivningsmæssigt krav om uvildig og fyldestgørende genetisk rådgivning og information før og efter undersøgelsen. Det er vigtigt at opsamle viden og erfaringer fra forskningsprojekter med de sjældne syndromer, inden bred klinisk anvendelse tages i brug. I Storbritan nien har man påbegyndt Genomics England, som ejes af det engelske sundhedsministerium, og undersøgelsen udføres i tæt samarbejde med de involverede forskere og klinikere samt det offentlige sygehusvæsen [15]. Planen er at genomsekventere patienter med sjældne sygdomme, cancer eller immundefekter inden Ved denne tilgang sikres dybere forståelse for mange af de ovenfor skitserede problemstillinger såsom karakterisering af VUS og SNV samt mulighed samt udvikling af nye terapeutika. Korrespondance: Anne-Marie Gerdes, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. anne-marie.gerdes@regionh.dk Antaget: 3. september 2014 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Litteratur 1. Biesecker LG, Green RC. Diagnostic clinical genome and exome sequencing. N Engl J Med 2014;370: Worthey EA1, Mayer AN, Syverson GD et al. Making a definitive diagnosis: successful clinical application of whole exome sequencing in a child with intractable inflammatory bowel disease. Genet Med 2011;13: Yang Y, Muzny DM, Reid JG et al. Clinical whole-exome sequencing for the diagnosis of mendelian disorders. N Engl J Med 2013;369: de Ligt J, Willemsen MH, van Bon BW et al. Diagnostic exome sequencing in persons with severe intellectual disability. N Engl J Med 2012;367: Green RC, Berg JS, Grody WW et al. ACMG recommendations for reporting of incidental findings in clinical exome and genome sequencing. Genet Med 2013;15: Chen S, Parmigiani G. Meta-analysis of BRCA1 and BRCA2 penetrance. J Clin Oncol 2007;25: Welcsh PL, Kling MC. BRCA1 and BRCA2 and the genetics of breast and ovarian cancer. Hum Mol Genet 2001;10: Lohmueller KE, Sparsø T, Li Q et al. Whole-exome sequencing of 2,000 Danish individuals and the role of rare coding variants in type 2 diabetes. Am J Hum Genet 2013;93: Dorschner MO, Amendola LM, Turner EH et al. Actionable, pathogenic incidental findings in 1,000 participants exomes. Am J Hum Genet 2013;93: Vogel I, Gerdes AM, Hertz JM. Læger bør have pligt til at tilbyde rådgivning før genomundersøgelser. Vogel. (19. sep 2014). 11. Det Etiske Råds redegørelse om genomundersøgelser. da-dk/projekter/genomundersoegelser.aspx (19. sep 2014). 12. Berg JS, Khoury MJ, Evans JP. Deploying whole genome sequencing in clinical practice and public health: meeting the challenge one bin at a time. Genet Med 2011;13: Rigter T, Henneman L, Kristoffersson U et al. Refelcting on earlier experiences with unsolicited findings: points to consider for next-generation sequencing and informed consent in diagnostics. Hum Mut 2013;34: Burke W, Matheny Antommaria AH, Bennett R et al. Recommendations for returning genomic incidental findings? Genet Med 2013;15: (19. sep 2014). danish medical journal Det nye nummer af Danish Medical Journal er nu tilgængeligt på nettet: Tilmeld dig Alerts fra Danish Medical Journal og få en mail, når der udkommer et nyt nummer. Original articles 1. Psychometric properties of two questionnaires in the context of total wrist arthroplasty. Michel E.H. Boeckstyns & Søren Merser 2. Bone and vitamin D status in patients with anorexia nervosa. Stine Aistrup Eriksen, Hanne Prietzel, Jenna Rosenqvist Ibsen et al 3. A novel FBN1 variant in a large Marfan family with high penetrance of aortic dissection or rupture. Maria Rasmussen, Steen Fjord Pedersen, Lone Sunde et al 4. Gastrointestinal bleedings during therapy with new oral anticoagulants are rarely reported. Morten Bay-Nielsen, Jens Peter Kampmann & Thue Bisgaard 5. Reorganisation of acute referral to an emergency department resulted in fewer admissions for chronic obstructive pulmonary disease but in higher rates of non-invasive ventilation. Ingrid Louise Titlestad, Jonas Bryde, Bo Øberg-Hansen et al 6. Prophylactic antibiotics reduce sepsis after biopsy of the prostate. Khalilullah Hayatzaki, Sveinar Menne & Karsten Nielsen 7. Diagnostic performance of quantitative fluorescence PCR analysis in high-risk pregnancies after combined first-trimester screening. Dorte Launholt Lildballe, Ida Vogel, Olav Bjørn Petersen et al Systematic review 1. Abdominal binders may reduce pain and improve physical function after major abdominal surgery a systematic review. Josephine Philip Rothman, Ulf Gunnarsson & Thue Bisgaard Clinical guideline 1. National consensus on management of peptic ulcer bleeding in Denmark Stig Borbjerg Laursen DMSc thesis 1. Persistent organochlorine pollutants and human reproductive health. Gunnar Vase Toft PhD theses 1. Prognostic factors in soft tissue sarcoma. Population-based studies on comorbidity, biomarkers, and methodological aspects. Katja Maretty Nielsen 2. Social inequality in chronic disease outcomes. The role of differential exposure and vulnerability to health behaviours. Helene Nordahl 3. The role of T cell potassium channels, KV1.3 and KCa3.1, in the inflammatory cascade in ulcerative colitis. Lars Koch Hansen
Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik
Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet Hvad kan man bruge gendiagnostik til? Reducere sygdomshyppighed
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs merePersonlig medicin i genetisk rådgivning og udredning
Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før
Læs mereLille mand stor biobank big data
Personlig medicin: styr på teknologien og de kloge hoveder Lille mand stor biobank big data Anne-Marie Gerdes Klinikchef, professor Klinisk Genetisk Klinik, RH Medlem af Etisk Råd Disclosure: Advisory
Læs mereHåndtering af tilfældighedsfund ved genomsekventering
Håndtering af tilfældighedsfund ved genomsekventering Dansk Selskab for Good Clinical Practice Torsdag den 1. november 2018 Jens Michael Hertz Professor, overlæge, dr.med. Tlf.: 6541 3191 eller 2027 7159
Læs mereVejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse
Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mindreåriges
Læs mereEtiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin
Etiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetik, Rigshospitalet og Etisk Råd Etisk Råd pr. 1/6-2019 3 Etisk Råd sekretariat Sekretariatet
Læs mereVejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse
Side 1 af 5 Procedure/vejledning Vejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse Udarbejdet af Lægerne, Kennedy Centret 1 Hvad er kromosom mikroarray analyse? Kromosom mikroarray
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs mereDanish Consortium for Neuromuscular Diseases. Genomsekventering klinisk anvendelse
Danish Consortium for Neuromuscular Diseases Genomsekventering klinisk anvendelse Odense, 2. september, 2013 Jens Michael Hertz, MD, DMSc Professor, consultant Phone: +45 6541 3191 (dir.), or +45 2027
Læs mereGenomisk medicin- nyt paradigme i sundhedsvæsenet. Nye etiske, juridiske og samfundsmæssige udfordringer i hel-genom-analyse-æraen
Genomisk medicin- nyt paradigme i sundhedsvæsenet Nye etiske, juridiske og samfundsmæssige udfordringer i hel-genom-analyse-æraen Gregor Mendel, grundlægger af genetik som videnskab W. Johannsen, fader
Læs merePatientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse. 1. udgave
Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er gener?... 3 Omfattende genetisk analyse... 3 Hvordan foregår undersøgelsen?... 3 Hvilke resultater
Læs mereGældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5
Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt
Læs merePrænatal diagnostik Etiske dilemmaer
Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for
Læs merefor Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse
Version 3 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45
Læs mereGuidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme
Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereEsben N. Flindt, platformskoordinator Danske Regioner Personlig Medicin 10. december 2014. Danske Regioner - Personlig Medicin 10/12-2014
Esben N. Flindt, platformskoordinator Danske Regioner Personlig Medicin 10. december 2014 Danske Regioner - Personlig Medicin 10/12-2014 GenomeDenmark Platformen En national platform for stor-skala sekventering
Læs mere8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne
Dato: 09-02-2018 8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne Nationalt Genom Center har via bestyrelsen for Personlig Medicin indsamlet en række anonymiserede eksempler på anvendelsen
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereCystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen
Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Anlægsbærerundersøgelse CF-genfundet i 1989 betød: muligt at undersøge, via
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereGenetiske undersøgelser i graviditeten
Til patienter og pårørende Genetiske undersøgelser i graviditeten Vælg billede Vælg farve Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Denne folder henvender sig til dig, der er gravid, og som har fået tilbudt en genetisk
Læs mereVejledning om forskning i menneskets arvemasse
Vejledning om forskning i menneskets arvemasse De videnskabsetiske komiteers Uddannelsesdag 2018 Kirsten Ohm Kyvik, professor, medlem af Den Nationale Videnskabsetiske Komité (NVK) og Maj Vigh, specialkonsulent
Læs mere1. Undersøgelsesmetoder, der hører under begrebet omfattende kortlægning
Version 5 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af individets arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45 7226
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig
Læs mereDilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007
Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation
Læs mereArvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning
Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereScreening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi
Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereKromosomtranslokationer
12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereDeltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs mereHvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?
Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle
Læs mereGenom-undersøgelser. Etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren. Baggrundsrapport
Genom-undersøgelser Etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren Baggrundsrapport Genom-undersøgelser Etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren Baggrundsrapport
Læs mereVejledning om genomforsøg
Vejledning om genomforsøg Holbergsgade 6 1057 København K T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@nvk.dk W: www.nvk.dk Indhold: 1. Undersøgelsesmetoder, der hører under begrebet omfattende kortlægning af individets
Læs mereReciprok translokation
Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,
Læs mereDet bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark
Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af
Læs mereDeltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma
Læs mere5. februar Kompetencekort Cytogenetik
Kompetencekort Cytogenetik 5. februar 2015 Kompetencer i målbeskrivelsen (I= introduktionsstilling, H= Hoveduddannelse) som er dækket af denne konkretisering: I I I H H H Beskrive (1) kromosomstruktur,
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereVejledning til eksterne rekvirenter om prøver til analyse eller opbevaring på Kennedy Centret
Side 1 af 5 Vejledning til eksterne rekvirenter om prøver til analyse eller opbevaring på Kennedy Centret Før og ved Jeres prøvetagning: 1. Hvem kan rekvirere vore analyser? Læger på danske hospitalsafdelinger,
Læs mereDeltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig
Læs mereHøringssvar over udkast til bekendtgørelser om oprettelse af Nationalt Genom Center mv.
Sundheds- og Ældreministeriet Fremsendt pr. e-mail 01-03-2019 EMN-2019-00272 1263632 Thomas Birk Andersen Høringssvar over udkast til bekendtgørelser om oprettelse af Nationalt Genom Center mv. Sundheds-
Læs mereCF neonatal screening (logistik og praktiske forhold)
CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold) Information fra Sundhedsstyrelsen https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/graviditet-ogfoedsel/screening-af-nyfoedte Information til forældre
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereBrugervejledning: prænatal genetisk analyse og analyser på aborter og dødfødte.
OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER - 2.01 Almene forløb - 2.01.16 Præanalyse - 2.01.16.01 Vejledninger til diverse prøvetagninger Klinisk Genetik, OUH Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.
Læs mereBRCA mutationer og brystkræft
BRCA mutationer og brystkræft Anne-Marie Gerdes (formand) 1 Kapitel 19: Opdateringer Henvisningskriterier Klinisk opfølgning i andre kapitler Webgenetik forbedrede data vedr. BRCA-analyser 2 At genetisk
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereEffekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi
Læs mereDet Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014
Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om Nationalt Genom Centers indsamling af genetiske oplysninger
Dok.nr. 787869 UDKAST Bekendtgørelse om Nationalt Genom Centers indsamling af genetiske oplysninger I medfør af 223 a, stk. 1 og 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 2. november 2018,
Læs mereStatus for udvikling af molekylær medicin ved Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 87 28 5000 www.regionmidtjylland.dk Status for udvikling af molekylær medicin ved Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
Læs merePersonlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder
Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder Onsdag den 26. oktober kl. 13:00 17:30 i Aulaen på Aarhus Universitet Hvordan sikrer vi os de kloge hoveder, vi skal bruge? Anders Børglum Professor
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereSpecialevejledning for klinisk genetik
Specialevejledning for klinisk genetik Specialebeskrivelse Klinisk genetik er et tværgående speciale og omfatter diagnostik af og rådgivning om genetisk betingede sygdomme og tilstande til patienter og
Læs mereDet Etiske Råd takker for det fremsendte lovforslag i høring.
Dato: 12. oktober 2017 Sagsnr.: SJ-STD- MOA.DKETIK Dok.nr.: 449540 Sagsbeh.: MOA.DKETIK Ørestads Boulevard 5 Bygning 37K, st. 2300 København S M: kontakt@etiskraad.dk W: www.etiskraad.dk Vedr. Det Etiske
Læs merePædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. I i forbindelse med 1.
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mere1. møde i etisk udvalg for Personlig Medicin
REFERAT 1. møde i etisk udvalg for Personlig Medicin Dato og sted Onsdag 4. oktober 2017 kl. 10.00 12.45 Sundheds og Ældreministeriet, Holbergsgade 6, 1057 København K., Lokale S.27 Dagsorden Punkt Ca.
Læs mereKort eller lang reagensglasbehandling?
Officiel titel: Kort versus lang reagensglasbehandling. En prospektiv, konsekutiv og randomiseret sammenlignende undersøgelse. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg vedrørende reagensglasbehandling
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs mereRUTINE HJERTESCANNING
DELTAGERINFORMATION RUTINE HJERTESCANNING OG BIOBANK HOS NYFØDTE Tilbud til alle, der fødes i København indtil april 2018 Vi vil spørge, om du vil give tilsagn til, at dit barn kan deltage i et videnskabeligt
Læs mereRegion Syddanmark har følgende bemærkninger og opmærksomhedspunkter til høringsoplægget:
Sundheds- og ældreministeriet sum@sum.dk lepo@sum.dk Kvalitet og Forskning Kontakt: Rikke Blæsbjerg Lund rbl@rsyd.dk Direkte tlf. 2911 2953 Sagsnummer: 19/8969 Side 1/5 Høringssvar: Høring over udkast
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mereguide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?
Læs mereINFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede
INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMBWI Sags nr.: 1403942 Dok. Nr.: 1524724 Dato: 09. september 2014 TALEPAPIR Det talte ord gælder Den videnskabsetiske hæderspris
Læs mereScreening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(3) Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati
Læs mereFAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft?
FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT Hvad er æggestokkræft? ENGAGe udgiver en serie af faktaark for at øge opmærksomheden på underlivskræft og for at støtte lokale/nationale netværk i deres arbejde. Æggestokkræft
Læs mereNext Generation Sequencing
Next Generation Sequencing For 60 år siden blev DNA opdaget. I øjeblikket afprøver vi NGS, og til sommer kører vi BRCA-gener med den nye metode I år er det 60 år siden, at DNA s struktur blev erkendt,
Læs merePersonlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH
Personlig medicin og psykisk sygdom Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Genetiske baggrund for opståen af psykiske lidelser
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereGenomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet
Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet Exiqons cloud-løsning hjælper forskere med at analysere og forstå genomics og big data Hvad er genomics? Genomics er
Læs mereKjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom
Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie
Læs mereEtiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet
Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik
Læs mereFælles beslutningstagning: 1. Cochlear Implant eller 2. optimal høreapparatsbehandling
Fælles beslutningstagning: 1. Cochlear Implant eller 2. optimal høreapparatsbehandling Fælles beslutningstagning Hvad er det? 1. Beslutningen om den rette behandling tages af patient og læge i fællesskab
Læs mereTrisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg
Hvorfor er vi der? Cytogenetisk diagnostik 2005 (PCR, FISH, CGH) Thue Bryndorf Kromosomlaboratoriet Klinisk Genetisk Afdeling Dr. Lejeune Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg Klassisk cytogenetik (kromosomer)
Læs mereMermaid III. Udfordringen i æggestokkræft: Screening, tidlig diagnose og identifikation af kvinder med høj risiko
Mermaid III Udfordringen i æggestokkræft: Screening, tidlig diagnose og identifikation af kvinder med høj risiko 1 MERMAID Projektet Ideen til Mermaid projektet opstod i år 2000. Visionen var at sikre
Læs mereCellens livscyklus GAP2. Celledeling
Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres
Læs mereSøger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.
Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mere