Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Rigshospitalet HovedOrtoCentret, Ørenæsehalskirurgisk klinik på 3 matrikler, hvor uddannelsesopgaven fordeles på 2; henholdsvis Rigshospitalet sengeafsnit 3072,3073-4, dagkirurgi/ opvågning 3071, operationsafsnit 2073 og ambulatorium 2071, Gentofte sengeafsnit 311 (5 døgns afsnit) og ambulatorium 305. Se i øvrigt disse linkshttps:// Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Tine Bloch Jensen Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse:tine.bloch.jensen.01@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Anne Frandsen Stilling:Klinisk uddannelsesansvarlige spl i HOC adresse:anne.frandsen@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : De kliniske vejledere i klinikken har 1/6 diplom, klinisk vejledermodul og har desuden specialeerfaring. I hvert afsnit har op til flere kliniske vejledere disse kvalifikationer. De kliniske undervisere tilknyttet ØNH kirurgisk klinik: ØNH Rigshospitalet: Anne Frandsen Mailadresse: anne.frandsen@regionh.dk Klinisk uddannelsesansvarlig og klinisk underviser Anne Frandsen har diplomuddannelse i undervisning og uddannelse fra DSH 1998, og Masteruddannelse i klinisk sygepleje fra Århus universitet 2008, facilitator uddannelse fra DIMS, Herlev Hospital 2011, systemisk projektlederuddannelse fra Attractor Har 17 års klinisk erfaring som sygeplejerske. ØNH kirurgisk klinik Rigshospitalets udefunktion, Gentofte hospital: Pernille Sejr Olsen starter som klinisk underviser d Pernille har lige afsluttet cand.cur. studiet v. Aarhus universitet, campus Emdrup juni Før dette har Pernille været klinisk vejleder i en årrække, og har klinisk vejledermodul 1/6 diplom Se i øvrigt dette link: Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har det overordnede administrative og faglige ansvar for sygeplejerskeuddannelsen i centret. Den kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerske refererer til centerchefsygeplejersken. Uddannelsesansvarlige spl. er faglig leder for uddannelsesteamet, som er gruppen af kliniske undervisere i HOC. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er en del af klinisk uddannelsesråd for sygeplejerskeuddannelsen (KURS), hvor uddannelsesindsatsen på tværs af centrene koordineres. Den kliniske underviser refererer til oversygeplejersken i de(n) klinikker hun er tilknyttet, og har det 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 2

3 overordnede ansvar for at sikre at uddannelsen i klinikken tilrettelægges i overensstemmelse med studieordninger og fastsatte læringsudbytter for den kliniske uddannelse. De kliniske undervisere er involveret i kvalitetsudvikling både i HOC og på tværs af centre. Den kliniske underviser samarbejder og koordinerer de studerendes forløb i samarbejde med afdelingssygeplejersker og vejledere i klinikken. Den kliniske underviser samarbejder tæt med vejlederne i klinikken omkring den enkelte studerendes forløb. Den kliniske vejleder og daglige vejleder varetager de daglige pædagogiske opgaver omkring de studerende, og den kliniske vejleder er desuden i varierende grad involveret i de studerendes fastlagte studieaktiviteter, undervisning og interne prøver. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Planlægningen af det kliniske forløb for de studerende varetages i høj grad af den tilknyttede kliniske underviser, som har uddannelsesopgaven som kerneområde, og dermed ikke indgår i den daglige patientpleje. De kliniske vejledere indgår i den daglige patientpleje, og varetager sideløbende den daglige vejledning af de studerende. Er i varierende grad involveret i de studerendes fastlagte studieaktiviteter og interne prøver under vejledning fra klinisk underviser. Tiden til dette koordineres med afdelingssygeplejersken, og varierer efter behovet. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: De studerendes mødetider planlægges så vidt muligt, så de følger den/ de kliniske vejlederes vagtplan (dag og aftenvagter), hvilket resulterer i, at den/ de kliniske vejledere kontinuerligt er til rådighed for og er sammen med den/ de studerende. De enkelte dage, hvor der ikke er en klinisk vejleder til rådighed for den studerende, er der en daglig vejleder som støtter op om den læring der er planlagt. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: De daglige vejledere som ind imellem følger de studerende har specialeerfaring og de fleste af dem har regionens 4 dages kursus: læring i klinisk praksis. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: I HovedOrtoCentret er der 6 kliniske undervisere, som hver er knyttet èn eller flere klinikker med tilhørende afsnit. Den kliniske underviser har et tæt samarbejde med ledelsen og de kliniske vejledere og daglige vejledere i de pågældende afsnit. De kliniske undervisere mødes med de kliniske vejledere og daglige vejledere fra deres klinikker i et forum kaldet faglig sparring. Her reflekteres over vejledningssituationer, og udveksles inspiration og erfaringer med vejledning af studerende. Herudover afholdes halvårlige temadage for alle vejledere i HOC. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i centeret og de kliniske undervisere arbejder tæt sammen i et team omkring kvalitetssikring - og udvikling, planlægning og udførelse af undervisning til de studerende. Den øvrige kliniske undervisning tilrettelægges af teamet af kliniske undervisere, således at alle studerende i centeret på samme modul gennemgår den samme fælles undervisning. Den kliniske underviser har ansvar for tilrettelæggelse af hele det kliniske undervisningsforløb, og giver pædagogisk supervision af både studerende og vejledere. Den kliniske underviser er vejleder for den studerende i praksisnære patientsituationer i forbindelse med fastlagte studieaktiviteter og dataindsamling til intern prøve. Er eksaminator ved internt prøveforløb. Vejleder den studerende i litteraturvalg og giver skriftlig feedback på skriftlige afleveringer. Varetager al undervisning som ikke foregår bedside; fx færdigheds- og simulationstræning og refleksion i grupper. Den kliniske underviser deltager i alle studiesamtaler, og er ansvarlig for at sikre at betingelserne for læring er til stede gennem forløbet. Endelig er den kliniske underviser til rådighed for støtte til den studerende, hvis og når det er nødvendigt i forløbet. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 Den praksisnære vejledning tilrettelægges fra dag til dag i samarbejde mellem klinisk vejleder, daglig vejleder og studerende. Vejlederne udvælger læringssituationer for den studerende, som tilgodeser læringsudbyttet for modulet. Vejledningen foregår ved før- og eftervejledning, og tilpasset den enkelte studerendes læringsstil. De deltager desuden i studiesamtalerne med den studerende Både klinisk underviser og klinisk vejleder viser interesse for og efterspørger den studerendes Portfolio, individuelle studieplan og medicinlogbog, og særligt i forbindelse med studiesamtalerne er disse i fokus, mhp. en status. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: I ØNH kirurgisk klinik er hovedparten af plejepersonalet sygeplejersker, og enkelte social og sundhedsassistenter. Der er et tæt tværfagligt samarbejde med læger, tandlæger, diætister, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sekretærer, logopæder, portører, bioanalytikere, tolke. Desuden samarbejdes med personalet i andre centre, fx. Finsencentret, når cancerpt skal fortsætte behandlingen i deres regi, med Center for kræft og sundhed, som pt. henvises til i efterforløbet, og med tale- og høreinstituttet/ center for voksenundervisning. Desuden samarbejdes med hjemmeplejen, praktiserende læger, og med lokalhospitalet, som patienten er tilknyttet. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Klinikken behandler elektive og akutte patienter i alle aldre med kirurgiske og medicinske sygdomme i ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler, svælg, struben og halsens bløddele. Der behandles en række almene men også ofte komplicerede og komplekse sygdomme, herunder diagnosticering og behandling af forskellige former for cancer i hovedhalsområdet. De elektive og benigne forløb foregår primært på Gentofte matriklen, de akutte og komplekse forløb, Tand, mund og kæbekirurgi samt udredning og behandling af cancer foregår på Rigshospitalet. Sygeplejen omfatter pleje og omsorg relateret til ovenstående sygdomsområder. Det drejer sig meget ofte om komplekse forløb, og dermed komorbiditet som gør det muligt og nødvendigt at arbejde med både den kirurgiske og medicinske sygepleje. Typiske problemstillinger kan være modtagelse og sygepleje af den akutte patient, information til og klargøring af pt. til operation, postoperativ sygepleje til operationspatienter, både ved små, såvel som store og komplicerede indgreb. Patienter i ernæringsrisiko, refeeding syndrom, sondeernæring, problemstillinger i f t smertebehandlingen, påvirket respiration, tracheostomi, blødninger, patienter i krise (akut indlagte patienter eller patienter med nydiagnosticeret cancer), terminale patenter. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) I HOC tilrettelægger vi uddannelse med afsæt i uddannelsesstrategi for HOC. Her arbejder vi med 3 fælles indsatsområder: 1. Refleksion, vejledning og feedback. I alle klinikker gennemføres refleksionsseancer med deltagelse 4

5 af sygeplejestuderende og sosu elever på forskellige uddannelsesniveau. Dette varetages af klinisk underviser. Vi har rigtig gode erfaringer med dette, idet de på den måde kan lære af hinanden, og byde ind med forskellige teoretiske perspektiver. En sidegevinst er, at de studerende og elever i samme klinik lærer hinanden bedre at kende og dermed kan støtte sig til hinanden i forløbet. 2. Kontinuitet i vejledningen, blandt andet vha. vagtplanlægning for og med de studerende så de følger deres vejlederes vagter mest muligt. 3. Planlægning af forløb for de studerende, således at de oplever patientens vej gennem systemet, og dermed mulighed for at sætte fokus på patientperspektiv, sammenhængende patientforløb, patientsikkerhed og meget andet. Se i øvrigt eksempler på forløb beskrevet her: Se statusrapport om uddannelsestrategi her: De studerendes placering i klinikken afgøres af, hvor de bedst kan opfylde deres læringsudbytte for modulet. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): I forløbet arbejdes med temaer og fokusområder i forhold til modulets læringsudbytte og den studerendes studieplan. Således kan klinisk vejleder og daglig vejleder reflektere med den studerende både i forhold til den direkte patientsituation, og i forhold til temaerne. Den studerendes kompetencer udvikles således at opgaverne varetages med større og større selvstændighed. I de planlagte refleksionsseancer med klinisk underviser ( se pk.1), tages afsæt i en klinisk problemstilling fra en aktuel oplevet situation fra praksis, der gennemføres en refleksionsproces, hvor forskellige relevante teoretiske perspektiver inddrages og relateres til den konkrete situation, hvorved den studerende trænes i kvalificeret klinisk vurdering med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden I den planlagte klinikundervisning, hvor vi samler alle studerende fra samme modul på tværs af klinikkerne i HOC, og hvor der undervises i temaer relevant for modulet. Hvor det er muligt, inddrages simulationstræning, idet vi har flere uddannede facilitatorer blandt de kliniske undervisere, som har kompetencer til at udvikle og facilitere systematiske simulationsscenarier med efterfølgende debriefing. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) De studerende aflevere nogle skriftlige afleveringer til klinisk underviser undervejs i forløbet med det formål at anvende relevant teori i forhold til en beskrevet klinisk situation, og for at den studerende kan træne sin skriftliggørelse og således er bedre rustet til intern prøve. Klinisk underviser giver feedback på disse afleveringer. De studerende opbevarer de skriftlige afleveringer i deres port folio, og kan således følge egen læringsproces. Hvilke studiemetoder den studerende bruger i den forbindelse, planlægges i forbindelse med studiesamtale og individuel studieplan med udgangspunkt i den enkeltes læringsstil, og følges op til hver studiesamtale. Den studerende opfordres til at inddrage perspektiver som er relevante i forhold til læringsudbyttet for modulet i sine afleveringer. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Generelt forventer vi, at de studerende har en seriøs tilgang til studiet, som vises i deres engagement, skriftlige afleveringer og ved et 100 % fremmøde i klinikken. Vi anbefaler de studerende at undgå at tage meget arbejde o.l. ved siden af klinikforløbet. Ifølge studieaktivitetsmodellen, skal man som studerende regne med at en studieuge er på 40 timer, man skal altså regne med at bruge 10 timer hjemme på selvstudie ugentligt. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. 5

6 mellemrum): I ØNH kirurgisk klinik er udarbejdet en strategi for forskning og udvikling i sygeplejen , hvor en del af strategien fokuserer på inddragelse af studerende i udviklings- og forskningsaktiviteter i klinikken. Det er en igangværende proces at implementere denne kultur, og tænke studerendes ressourcer ind i dette område I ØNH findes nøglepersoner for smertebehandling, hygiejne, ernæring, trachealkanylepleje, dokumentation kræftrehabilitering og sårbehandling, og den studerende har mulighed for at opsøge disse for information om nyeste viden på området og konkrete handlingsanvisninger relateret til den aktuelle pleje. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: 1. At identificere selvstændigt sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje I samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter. At anvende sygeplejeprocessen til den komplekse, den akutte og den kroniske patient i planlægningen af patientforløbet At planlægge, udføre og evaluere sygeplejen i det præ- og postoperative forløb, i samarbejde med den enkelte patient At medinddrage den tilstedeværende pårørende som ressourceperson udfra patientens ønske og perspektiv 2. At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden At argumentere for og begrunde forslag til sygeplejeintervention med henvisning til viden fra teoribøger, vejledning, instrukser, politikker, patientsikkerhed, kliniske plejeplaner og udviklings- og forskningsarbejde At reflektere over og forholde sig kritisk til metoder, standarder og procedurer som anvendes i afsnittet 3. At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af tydeligt fagsprog At informere, vejlede og undervise patienter og evt. pårørende i forhold til den komplekse sygepleje, og under hensyntagen til samt ovenstående faktorer. At være opmærksom på eget verbale og nonverbale sprog i sin kommunikation med patienterne. At observere og reagere på patientens verbale og nonverbale sprog og stille relevante spørgsmål til patienten i forhold til det observerede. At dokumentere sin udførte sygepleje og vurdering af egne patienter efter VIPS-modellen med sygeplejefagligt relevante termer i hele patientforløbet fra indlæggelsessamtalen til udskrivelsesplanlægning. At inddrage det juridiske og etiske aspekt, i forhold til egen dokumentation. At formidle mundtlig vurdering af egne patienter, ud fra sikker kommunikation( skriv ned og læs op) og ISBAR-principper 4. At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer At observere, reflektere over og yde psykisk støtte i forhold til patienter og pårørende i krise At rumme patienter og pårørendes reaktioner på og mestring af sygdom og lidelse: krise, angst, håb, håbløshed, vrede, bodyimage At åbne mulighed for samtale med patienten og pårørende om ovenstående. At observere og handle relevant under vejledning på komplekse patienters respiratoriske og cirkulatoriske status i det præ- og postoperative forløb under anvendelse af ABCDE principperne At observere patientens kapillærrespons, sensibilitet og bevægelsesniveau i den præ- og 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 6

7 postoperative fase Forebygge og handle i forhold til sengelejekomplikationer At sikre optimal ernæring til den enkelte patient i det præ- og postoperative forløb: ernæringsscreening, kostregistrering, inddragelse af viden omkring katabolsk / anabolsk fase, forskellige kostformer, kostrestriktioner, særlige ernæringsbehov samt inddragelse af diætist. Sondeernæring; indikationer for sondeernæring, anlæggelse af sonde, håndtering af sondeernæring, kendskab til symptomer på refeedingsyndrom Parenteral ernæring: procedure ved administration, vurdering af evt. bivirkninger At beregne patientens basale væskebehov, observere og vurdere patientens hydreringstilstand, samt under vejledning iværksætte relevante handlinger i relation hertil At observere, vurdere, forebygge og behandle komplikationer i forhold til patientens udskillelser i det præ- og postoperative forløb At forebygge, observere, vurdere og behandle tryksår udfra tværgående vejledning I samarbejde med den komplekse patient i at vurdere og støtte til varetagelse af personlig pleje med inddragelse af patientens ressourcer og egenomsorgskapacitet Mundpleje- herunder observation af mund og tandstatus At vurdere og handle i forhold til smerter hos patienten: NRS og VAS-score, herunder mål for VAS vurdering At kendskab til mulige årsager til smerter, smertefysiologi, akutte og kroniske smerter- både nonmaligne og maligne smertetilstande At medvirke til at lindre patientens smerter ved både farmakologiske og non- farmakologiske tiltagf.eks. lejring, kulde/ varme, musik, omsorg At observere virkning og bivirkning i forbindelse med smertebehandling 5. At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer At udføre og handle relevant på målinger i relation til respiration og cirkulation(ilt/atmosfærisk luft, måling af SAT, sug, fugter, CPAP, PEEP-maske), eksempelvis i forbindelse med præoperativ klargøring, og postoperativ modtagelse af patient. Under vejledning at administrere i.v. væske og blodtransfusion, samt anlægge PVK, og observere både PVK og CVK med hensyn til flebit og subcutant indløb At observere, vurdere og udføre relevant sårpleje ud fra afdelingens vejledninger, procedure eller modelprogrammer i forhold til cikatriser, lapper, transplantater, donorsteder, ekstern fixation( fx Hoffmanns app.), CVK og PVK: infektionstegn, kapillærrespons, forbindinger trachealkanyle og stomapleje at anvende relevante scoringssystemer til vurdering af ovenstående patienter, eksempelvis commotio score, abstinensscore, kliniske plejeplaner 6. At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper At administrere medicin til egne patienter under vejledning At observere egne patienter for virkning og bivirkning af medicin, og kunne handle relevant i forhold dertil under vejledning At kende sit ansvar og kompetenceområde i forhold til medicin At kende proceduren for anmeldelse af utilsigtet hændelser 7. At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje At identificere, reflektere over og forholde sig til mulige dilemmaer og magtrelationer i pleje- og behandlingssituationer At overholde sygeplejeetiske retningslinjer og patient og pårørendes rettigheder jvf. Sundhedsloven samt sygeplejerskens kompetenceområde At forholde sig reflekterende, og drøfte svære patientforløb eksempelvis ved kræftpatienters forløb, patienter i den terminale fase og problemstillinger omkring genoplivning 8. At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger At kende til patienter og pårørendes rettigheder under indlæggelsen At reflektere over og tage hensyn til patientens levevilkår, værdier, kultur og religion, forudsætninger og muligheder: baggrund, almene tilstand, vidensniveau, sprog, syn- hørelse- eller andre 7

8 handicaps. 9. At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer At samarbejde med mono- og tværfaglige samarbejdspartnere, med henblik på kontinuitet, kvalitet og øget patientsikkerhed i den enkelte patients forløb I samarbejde med sygeplejersken, at inddrage relevante faggrupper i patientforløbet, og dermed opnå indsigt i tværfaglige samarbejdspartneres arbejdsområde. Opnå indblik i De 5 trin, sikkerhedsmål for patientens forløb i forbindelse med kirurgisk indgreb Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Modul 11 studerende har særligt læringsudbytte samt fastlagt studieaktivitet omkring medicinadministration, og her er et fast koncept på Rigshospitalet med to dages undervisning, oplæring i klinikken afsluttende med gennemførelse af medicinhåndteringssituation med feedback og kompetencevurdering fra klinisk underviser. Modul 11 studerende kan arbejde med alle slags medicinadministrationsformer under vejledning. Alle modul 11 studerende placeres på afsnit hvor der er mulighed for oplæring i medicinadministration, således at de kan opnå en rutine i løbet af dette modul. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Patienter der indlægges i HOC, har meget ofte komplekse forløb, og dermed komorbiditet som gør det muligt og nødvendigt at arbejde med både den kirurgiske og medicinske sygepleje. Hos disse patienter er der ofte et tæt samarbejde med de relevante medicinske specialer, således at pt. får den bedst mulige behandling. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende evaluerer via udeva.dk, og desuden har vi et evalueringsskema med fokus på indsatserne i vores uddannelsesstrategi. Svarene danner udgangspunkt for løbende revidering og tilpasning af den kliniske undervisning i klinikken. Evalueringerne drøftes både i uddannelsesteamet, og hver enkelt klinisk underviser følger op på evalueringerne fra egne studerende i samarbejde med ledere og vejledere i klinikken med henblik på fortsat kvalitetsudvikling. Desuden evalueres på den fælles klinikundervisning, særligt når ny undervisning implementeres med henblik på vurdering af effekt og behov for justeringer i undervisningskoncepterne. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Anne Frandsen og Tine Bloch Jensen Titel (er): Anne F er Klinisk uddannelsesansvarlig spl og Klinisk underviser og Tine Bloch Jensen er Ledende oversygeplejerske adresse (r): anne.frandsen@regionh.dk, Tine.bloch.jensen@regionh.dk Tlf.: Anne F tlf , Tine B.J Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 8

9 Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 9