Bilag til Sciencestrategien 0-18 år i Svendborg Kommune januar 2013

Transkript

1 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred Svendborg Tlf Bilag til Sciencestrategien 0-18 år i Svendborg Kommune januar 2013 Bilag 1. Arbejdsgruppens anbefalinger 2. Baggrund og historik 3. Eksterne samarbejdsparters bud på ideer til samarbejdet 12/28417 Skole og Dagtilbud Ref. KULLAD Dir. Tlf bu@svendborg.dk Bilag 1 Anbefalinger Forsøg med inddragelse af it i naturfagsundervisningen. Det søges afklaret gennem forsøg i den almindelige undervisning, hvordan IT i bred forstand kan etablere anderledes arbejdsformer i naturfagene og dermed måske inddrage flere elever i den naturfaglige læringsproces og skabe interesse for videreuddannelse inden for det naturfaglige område i bred forstand. Udeskole Udeskoletanken er en integreret del af Svendborg Kommunes Formål for skole og Dagtilbud. Det søges afklaret, hvilke muligheder udeskolen har for at styrke udbyttet og interessen for naturfagene. Vejlederfunktionen indenfor udeskole og naturfag på skolerne styrkes og implementeres fx i læringscentret. Det søges afklaret, hvordan der evt. kan etableres et struktureret og bæredygtig samarbejde mellem andre og vigtige læringsmiljøer fx de enkelte dele kommunens tilbud? Hvordan kan Vand og Affald, Vej og Park og andre bidrage med vigtige og autentiske oplevelser til undervisningen, som skolerne gør brug af? Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

2 På hvilken måde kan Forskerparken, Havnen, Naturturisme og andre inddrages i det naturfaglige læringsrum? Det søges afklaret om fx Svendborg Sygehus, Sundhedsplejen og SundSexskolen kunne inddrages i arbejdet med sikre børns og unges oplevelser af naturvidenskab i anvendelse og at kvalificere undervisningen inden for viden om sundhed, der i høj grad bygger på grundforskning inden for naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder På hvilken måde kan SDU og de naturvidenskabelige retninger indtænkes i de muligheder, der kan inddrages i undervisningen Det anbefales, at følgende arrangementer introduceres, udbygges og/eller fastholdes i Svendborg Kommune: - Naturfagsmaraton - Naturfagsfestival - En naturfaglig dag på gymnasiet - Grønt flag, grøn skole(hvordan kan flere inddrages ud over folkeskoler og gymnasier, Forskerparken, SDU) - Undervisning sammen med naturskolen i skolens eget lokalområde - Udvikling af den enkelte skoles naturfaglige kultur. - En naturfagsstrategi på den enkelte skole kan konkretisere arbejdet med udviklingen af en naturfaglig kultur på skolen og kvalificere undervisningen for eleverne og arbejdsforholdene for lærerne. Arbejdet tager udgangspunkt i: STATUS (hvor langt er vi?) MÅL (hvad vil vi gerne udvikle og have mulighed for at bruge?) HANDLINGER (Hvad skal vi gøre for at nærme os de enkelte mål?) - at udvikle på udeskolekonceptet - at medtænke digitalisering og medialisering på det naturfaglige områder Side 2 af 12

3 Bilag 2 Baggrund og historik for Svendborg Kommunes deltagelse i projekt Science Region Politisk beslutning den 2. nov i Udvalget for Børn og Unge: Svendborg Kommune deltager i Projekt Science Region med etablering af kommunale sciencestrategier og netværk i syddanske kommuner i forbindelse med udviklingen af Syddanmark som Science Region. Historik Fremtidens naturfaglige lærere I 2006 blev Svendborg Kommunes daværende skoleafdeling indbudt i et projekt under overskriften Fremtidens naturfaglige lærere som Syddansk Universitet var i gang med at udvikle. Udviklingen af masteruddannelsen startede den 1. januar 2006, hvor Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik under overskriften Fremtidens naturfaglige lærere igangsatte et 2-årigt projekt med det formål at styrke den naturvidenskabelige uddannelseskultur i grundskolen ved at udbyde et forskningsbaseret videreuddannelses tilbud til undervisere i matematik, fysik/kemi, biologi eller geografi. Projektet havde et samlet budget på 5,2 millioner kroner og blev finansieret af Den Europæiske Socialfond og projektets partnere, der var Syddansk Universitet, CVU Sønderjylland, CVU Jelling, Danfoss Universe, Odense Kommune, Kolding Kommune, Svendborg Kommune og Sønderborg Kommune. Fra Svendborg Kommune deltog 5 lærere, som fik tilbudt de første 2 moduler. To af de fem lærere ønskede at fortsætte, da de i 2008 fik mulighed for at læse to moduler yderligere og blev dermed de første lærere i kommunen, der fik en masteruddannelse i naturfagsundervisning. Science-kommuner Dansk Naturvidenskabsformidling har med økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet gennemført udviklingsprojektet Sciencekommuner Projektet sluttede i juni Science-kommuner bygger på idéen om, at børn og unges interesse for naturfag og teknik kan styrkes, hvis alle gode kræfter inden for kommunegrænsen spiller sammen. Svendborg Kommune har ikke været aktiv deltagende i dette projekt, men er løbende blevet orienteret om udviklingen i projektet. Der henvises her til Kvalitetsrapport for Svendborg Kommunale skolevæsen Igennem de seneste tre år har der været fokus på en opkvalificering af det naturfaglige område generelt jf. fokusområder i Kvalitetsrapporten. Kompetenceudviklingsplanen for skoleåret 2012/13 Fokus på udviklingen af det naturfaglige område. Projekter og events lokalt samt nationalt Projekt Operation Inspiration Side 3 af 12

4 I 2010 fik administrationen en henvendelse fra tre naturfagslærere, som havde søgt og fået midler hos NTS (Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed) til at udvikle projekt "Operation Inspiration". Administrationen valgte at medfinansiere projektet, således at der blev sat yderligere fokus på området. Projektet startede i nov og slutter 1. januar Operation Inspiration er et projekt der har til formål, at belyse de muligheder og resurser, både menneskelige og materielle, der er i Svendborg kommune og gøre dem lettere at bruge i forbindelse med naturfagsundervisningen. Operation Inspiration har tre mål. 1. At øge brugen af uformelle læringsmiljøer i naturfagsundervisningen. 2. At styrke naturfagsundervisningen generelt i kommunen. 3. At sætte større fokus på naturfag i offentligheden. Målene nås gennem dannelsen af et naturfagligt netværk, etablering af hjemmeside med undervisningsforløb knyttet til Svendborgs uformelle læringsmiljøer og besøgssteder, og afholdelse af en workshop med uformelle læringsmiljøer og årsplanlægning som fokus. Naturfagsevents Nogle af Svendborg kommunes folkeskoler deltager i flg. events: Naturfagsmaraton (5.-6. årgang) ScienceFestival (Svendborg Gymnasium, årgang) torsdag den 29. september i 2012 tema: LYS OG LUFT) Projekter som pt. er under udvikling Fibonacci (IBSE, dvs. undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (Nymarkskolen, Rantzausminde skole) Projekt sundhed (projektopgave med afsæt i naturfag, Kosmos og NTS Nymarkskolen) Projekt LOMA (sundhed og scienceprojekt på Nymarkskolen i samarbejde med AUC og UCL InGenious (pilotskole i stort EU-projekt om skole/ virksomhedssamarbejde (Nymarkskolen) Masseeksperiment i samarbejde med forskningscenter Opus på Københavns universitet Samarbejde med NTS Centeret NTS-centeret - det nationale center for natur, teknik og sundhed og Region Syddanmark har underskrevet en samarbejdsaftale om udviklingen af Syddanmark til en Science Region. NTS-centeret er regionens hovedsamarbejdspartner på scienceområdet. Aftalen er et centralt elemenent i regionens indsats mod at udvikle Syddanmark til en eksemplarisk modelregion og dermed spydspids region for udviklingen af en national science satsning. Projekt Udarbejdelse af kommunal science strategi i Svendborg kommune Svendborg som sciencekommune Side 4 af 12

5 Region Syddanmark har fokus på at skabe og tiltrække vækstvirksomheder indenfor natur, teknik og sundhed. Regionsrådet har besluttet, at regionen skal udvikle sig til en Science Region, hvor uddannelse og erhvervsudvikling går hånd i hånd. Projekt Science Region vil frem mod udgangen af 2012 støtte interesserede kommuner i at formulere sciencestrategier på undervisningsområdet. Den primære støtte i den to-årige projektperiode sker i regi af otte møder for kommunernes naturfagskoordinatorer, heraf tre med politikeres medvirken og et med sparringspartneres medvirken. I mellem møderne arbejder naturfagskoordinatorerne selv med kommunens sciencestrategi. Svendborg Kommune har valgt at deltage i projekt Science Region i lighed med andre kommuner i Danmark. Dette betyder, at Svendborg Kommune vil udarbejde en strategi for naturfagsområdet. Denne strategi vil indeholde en plan for udvikling af området, der har sammenhæng med kommuneplanen, strategi for samarbejde med ungdomsuddannelserne, visionen om at få flere unge i uddannelse og kommunens strategi for erhvervsudvikling. NTS-centeret har med henblik på, at der sker en væsentlig indsats for lærere og elever på skolerne udvalgt syv indsatsområder. Hensigten er ikke, at alle indsatser sker på en gang, men at kommunerne vælger et omfang og en indsats, der er tilpasset kommunen. 1. En styrket naturfagskultur på skolerne 2. Velfungerende netværk på tværs af institutioner 3. God undervisningspraksis 4. Efter- og videreuddannelse 5. Brobygning 6. Samarbejde mellem formelle og uformelle læringsmiljøer 7. Naturfaglige events Disse indsatsområder er ikke nye for Svendborg kommunes skoler, da der allerede bliver arbejdet på at udvikle flere af disse. Formål at formulere en kommunal sciencestrategi - herunder at den kommunal sciencestrategi udarbejdes og vedtages i Udvalget for Børn og Unge Sciencestrategien kan bidrage til: at et overblik over de eksisterende tiltag til udvikling af naturfagsundervisningen indenfor kommunen etableres og synliggøres. at der foregår en struktureret dialog om udvikling af naturfagsundervisningen i et tværgående forum med repræsentanter fra grundskoler, ungdomsuddannelser og uformelle læringsmiljøer, herunder formidlingsinstitutioner og erhvervsliv. at der forløber en struktureret dialog om udvikling af naturfagsundervisningen i et forum af naturfagsundervisere Side 5 af 12

6 (lærernetværk) fra flest mulige af de relevante uddannelsesinstitutioner indenfor kommunen, en beskrivelse og formidling af sammenhængen mellem udvikling af naturfagsundervisningen og kommunens sciencestrategi for erhvervsudvikling, en løbende synliggørelse af udviklingen af naturfagsundervisningen via kommunens kvalitetsrapport og evt. i forbindelse med en årlig offentlig science event i kommunen. Side 6 af 12

7 Bilag 3 Aktivitetsplan for Svendborg Gymnasium til samarbejdet med folkeskolens overbygning. Aktiviteter indenfor naturvidenskab Herunder tilbud til klasser i folkeskolens overbygning om undervisning og eksperimentelt arbejde indenfor naturvidenskab. Aktiviteterne vil inddrage folkeskoleklassens egne lærere, og dette samarbejde skulle gerne øge elevernes interesse for naturvidenskabelige fag og emner. Nedenfor findes både aktiviteter der afholdes på gymnasiet samt aktiviteter hvor gymnasiets elever besøger skolen, ligesom de forskellige eksperimenter kan kombineres så forløbet strækker sig over en dags varighed. Endvidere vil vi løbende udbyde forskellige faglige eksperimentelle kurser for grundskolens lærere. 1. Klassen er på besøg på gymnasiet Kulhydrater: Eleveksperiment: smagsvurdering af mono-, di- og polysacchariders sødeevne Eleveksperiment: hvordan skelner man mellem mono- og disaccharider i læskedrikke og juice (Barfods prøve) Eleveksperiment: påvisning af stivelse i madvarer Eleveksperiment: påvisning af monosaccharid i vingummibamser (Barfods prøve) Eleveksperiment: sølvspejl med vingummibamser (Tollens test) Eleveksperiment: påvisning af stivelse i vingummibamser Demoforsøg: vingummibamse i flammende inferno Fyrværkerikemi: Oplæg om brandtrekanten Eleveksperiment: fremstilling af sortkrudt efter forskellige gamle opskrifter Eleveksperiment: dannelsen af fyrværkerifarver Eleveksperiment: fremstilling af stjernekaster Demonstration af afbrænding af almindeligt vat og skydebomuld Eleveksperiment: affyring af en lille hjemmelavet bordbombe Videoklip om fyrværkeriskader og sikkerhed Side 7 af 12

8 C-vitamin: Eleveksperiment: små kvalitative undersøgelser med påvisning af C-vitamin i forskellige fødevarer, C-vitamin som syre, C-vitamin som antioxidant Eleveksperiment: bestemmelse af C-vitaminindholdet i forskellige juicer og friskpresset saft (titrering med brug af standardkurve) Fedtstoffer : Bageri: Eleveksperiment: bestemmelse af fedtindholdet i chips, avocado, banan eller lign. Eleveksperiment: undersøgelse af umættethed af fedtstoffer Hvad er det der får bagværket til at hæve og blive luftigt? Hvad sker der hvis man bruger andre hævemidler end der står i opskriften? Eleveksperimenter med bagning. Sodavand: (alle 3 eksperimenter kan ikke nås på 90 minutter) Salte: Eleveksperiment: bestemmelse af farvestofindholdet i sodavand (spektrofotometrisk bestemmelse med standardkurve) Eleveksperiment: bestemmelse af syreindholdet i sodavand, titrering med måling af ph med ph-meter Eleveksperiment: udtræk af koffein fra cola eller red bull Eleveksperiment: genfind et salt (kaliumnitrat) fra en forurenet prøve (herunder trænes en række forskellige laboratorieteknikker) Eleveksperiment: bestem saltindholdet i havvand, sved eller øjenbadevand (titrering med brug af standardkurve) Eleveksperiment: kuldeposer, hvad er der i og hvor kolde bliver de? Anvendelser af enzymer i hverdagen: Eleveksperiment: nedbrydning af stivelse med spytamylase Eleveksperiment: enzymatisk spaltning af hydrogenperoxid Eleveksperiment: undersøgelse af enzymers funktion i vaskepulver (>90 minutter) Eleveksperiment: enzymmængdens indflydelse på ostefremstilling (>90 minutter) Eleveksperiment: enzymers betydning for æblejuice produktion(>90 minutter) Side 8 af 12

9 Eleveksperiment: enzymers betydning ved bagning af brød (>90 minutter) Lyd og musik: Eleveksperiment: hvad bestemmer resonansfrekvensen for et rør? Demonstration: overtoner fra forskellige instrumenter Demonstration: hvad bestemmer frekvensen af en streng? Lys og farver: Optik: Eleveksperiment A: spektre fra forskellige lyskilder (f.eks. glødepære, spare pære, lysstofrør, kulørt pære, laser, diodelygte, halogenpære, stearinlys håndspektrometer Eleveksperiment B: blanding af farver, skyggefarver, farvecirkel. Demonstration: spektrum af glødepære, spare pære, farvet sodavand (PC+DIVA) NB. Hvis eleverne alle skal nå både forsøg A og B er 90 min. for lidt. Eleveksperimenter: spredelinse, samlelinse, briller, brydning, totalrefleksion, brydningsindeks Oplæg om brændpunkt og brillestyrke Optik + uorganisk kemi: Eleveksperiment: byg dit eget kamera og fremstil dit eget fotopapir Mekanik og eksplosioner, raketaffyring: Byg og affyr raketter, find ud af hvordan du får den længst muligt væk og beregn hvor meget energi du får sendt raketten af sted med. DNA, kriminal- og faderskabssager Eleveksperiment: bestem hvem gerningsmanden er, eller hvem der kan være faderen til barnet (DNA profiler vha. gelelektroforese) Test dig selv Puls, blodtryk, måling af vitalkapacitet, måling af peakflow, styrkemåling hænder, BMI, taljemål, kondition, hoppehøjde, smidighed, statisk udholdenhed, balance Krop og energi Kostanalyse Bakterier Bakterier i vores omgivelser Side 9 af 12

10 Bakterier og antibiotikaresistens Mikroskopi Mikroskopi af planteceller, dyreceller, præparater Mikroskopi af daphnier (krebsdyr) Påvirkning af daphniers hjerterytme med forskellige stoffer Dissektioner Dissektion af svinehjerte, pluks Dissektion af blåmusling Dissektion af fisk Økologiske forsøg Andemad: test din shampoo på andemad Næringssalte og plantevækst Næringssaltes betydning for planters vækst Fotosyntese og respiration Påvisning af fotosyntese og respiration Side 10 af 12

11 Laktoseintolerance Enzymers omsætning af mælkesukker Arv og blod Blodtypebestemmelse hvilken blodtype har du? Bestemmelse af klassens blodtyper, genetik bag ABO-systemet, Rhesussystemet og bloddonation hvem kan modtage blod fra hvem? Måling af reaktionstid Eleveksperiment: eleverne måler deres reaktionstid individuelt og i grupper. Større kemiske synteser Syntese af acetylsalicylsyre (=aspirin) med efterfølgende oprensning og renhedstest (>90 minutter) 2. Klassen får besøg af elever fra SG Salmiak Demonstration af reaktion mellem ammoniak og saltsyre til dannelsen af salmiak ved en syre-base reaktion som følges ved måling af ph med ph-meter Demonstration af røgringe = salmiaktåge Eleveksperiment: påvisning af salmiak i spejderhagl (de enkelte ioner påvises ved simple kemiske reaktioner, først på ægte salmiak dernæst på spejderhagl) Ægget fra yderst til inderst: Demonstration af kalks reaktion med syre herefter påvisning af at æggeskallen er lavet af kalk (kan også udføres som eleveksperiment) Demonstration af det svulmende æg Eleveksperiment: måling af ph på æggehviden Eleveksperiment: påvisning af protein i æggehvide og æggeblomme Eleveksperiment: dannelsen af jernsulfid i grænselaget mellem æggeblomme og æggehvide (den grimme grå ring) Eleveksperiment: æggeblommen som emulgator Syre-base kemi: Demonstration af ph i forskellige opløsninger med ph-meter og dataopsamling Demonstration af optegning af en titrerkurve Side 11 af 12

12 Eleveksperiment: er der mere syre i citronsaft end i appelsinsaft (neutralisering) Eleveksperiment: fremstilling af boblepulver Grønne blade. Hvordan bliver de brune? Hvorfor ser de grønne ud? Eleveksperiment: farvestoffer i grønne blade bestemmes ved TLC Demonstration: efterårsfarver, lys gennem klorofylopløsning og farvet sodavand (OHP/PC) Subtraktiv farvedannelse, farvecirkel Demonstration: additiv farveblanding (2 lysbilledapparater eller 2 OHP) Radioaktivitet: (Demonstrationer) Opsamling af støv og luft fra kælder Bestemmelse af halveringstid ved dataopsamling ( 137 Ba *, 234 Pa * ) Gæt et tal: forskellige henfald, gennemtrængelighed, tilfældighed Måling på det opsamlede støv og luft fra kælder ( Anvendelser: Er en beholder fyldt? Tykkelsesmåling. 3. Spotkurser for lærere I foråret tilbydes kursus i mikroskala-eksperimenter i kemi på Svendborg Gymnasium. Side 12 af 12