Afrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats (uddannelsesplanen)

Transkript

1 Afrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats (uddannelsesplanen) 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og fakta Tal og statistik Overblik Læsevejledning Fokusområderne; indhold og økonomi Den samlede økonomi Fokusområdernes økonomi Klargørende uddannelsesforløb og ungdomsuddannelser Kompetenceudviklingskurser, Piareersarfiit, ufaglærte i arbejdsstyrken Videregående uddannelser og strategiske sektorer Tværgående initiativer Frafald Bygninger og boliger Strukturovervågning, perspektivering og udviklingspotentialer Fremtiden fra

3 1 Baggrund og fakta Naalakkersuisut vil arbejde for, at endnu flere gennemfører en uddannelse og dermed får bedre mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Derudover er en selvstændig nation vores fælles mål, og en af vejene til dette mål er, at flere får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Gymnasiereformen trådte i kraft i august Der er nu otte studieretningsprofiler, de unge kan vælge imellem. Reformen giver et mere fleksibelt grønlandsk gymnasium, hvor eleverne starter på et fælles grundforløb, hvorefter de vælger mellem de forskellige studieretninger. Retningerne tilgodeser den enkelte elevs evner og interesser. Med den nye uddannelse har vi indført én gymnasial uddannelse (GUX), som har erstattet de tidligere grønlandske gymnasiale uddannelser: den almene gymnasiale uddannelse (GU), højere handelseksamen (HHX) og højere teknisk eksamen (HTX). Igen i 2013 er antallet af aktive studerende højt. Pr. 1 oktober 2013 havde vi ca aktive studerende. Siden Uddannelsesplanen blev igangsat i 2005, er antallet af aktive steget med 59 % fra 2700 til Samtidig er antallet af færdiguddannede pr. år steget med 64 % fra 581 til 951 fra udgangen af 2005 til udgangen af Samarbejde på tværs af sektorer vil blive mere og mere vigtigt i fremtiden for at sikre den bedst mulige udvikling på uddannelsesområdet. Opbyggelsen af en forbedret indsats for samarbejde på tværs af departementer, institutioner og virksomheder, har ført til en opbygning af viden om uddannelsesområdet og om, hvordan de studerende opfører sig. Denne viden kan sikre bedre oplysningskampagner og bedre redskaber til planlægning af udviklingen indenfor uddannelsessektoren. Udfordringen er først og fremmest at fokusere på de unge og de ufaglærte, hvor det er nødvendigt at sikre den nødvendige uddannelse, opkvalificering og videreuddannelse af begge grupper. Kun der igennem kan man sikre den stadige strøm af kvalificeret arbejdskraft, som landet får brug for, samt sikre, at den enkelte har mulighed for at skabe sig en god fremtid for sig selv og sin familie. I foråret 2006 tilsluttede det daværende Landsting sig Uddannelsesplanen. Hovedformålet var at øge den andel af arbejdsstyrken, der besad en kompetencegivende uddannelse til 2/3 i I Uddannelsesstrategien fra 2012 redefineredes målet for uddannelsespolitiken til at fra 2025 skal mindst 70 % af en given ungdomsårgang opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dette mål er et mere ambitiøst mål end de 2/3 i 2020, da der i Uddannelsesplanen var tale om opnåelse af en kompetencegivende uddannelse, mens der i Uddannelsesstrategien skal opnås en erhvervskompetencegivende uddannelse. Denne afrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats vil fokusere på at formidle resultater og statistik for uddannelsesområdet generelt udfra de fokusområder, der er valgt prioriteret i forbindelse med den ekstraordinære uddannelsesindsats (hovedkonto Uddannelsesreserve i Finansloven). For yderligere materiale henvises til: - Finansloven , samt Forslag til Finanslov

4 - Tidligere afrapporteringer - Uddannelsesplanen fra december Rapporten Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling Greenland Education Program - Annual Implementation Report 2008, 2009, 2010, 2011 og Greenland Education Program - Annual Work Plan 2009, 2010, 2011, 2012 og Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi, april Tal og statistik Der har været en omfattende udvikling inden for registrering og statistik på uddannelsesområdet. I forhold til den ekstraordinære uddannelsesindsats har det været nødvendigt at fokusere på at effektivisere adgangen til og behandlingen af oplysninger gennem en stadig mere omfattende systematisering og registrering af data. En naturlig følge af dette har været en forbedring af strukturovervågningen og arbejdsværktøjerne for at kunne følge effekterne af Uddannelsesplanen, samt de processer, der leder op til disse for at sikre, at nye tiltag og aktiviteter sker på basis af en solid viden på området. 1.2 Overblik Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og har fået afdækket en del områder indenfor uddannelse. Der foreligger nu en afdækning af førskoleområdet, en midtvejsevaluering af Folkeskolen, en GUX-reform, der er trådt i kraft august 2012, årlige afrapporteringer på uddannelsesområdet både nationalt og internationalt. Departementet har opbygget databaser og modeller til bedre monitorering af hele området. Nedenfor findes en illustration af det grønlandske uddannelsessystem, som det ser ud nu fra førskolen til PHD. 1 Materialerne kan rekvireres ved henvendelse til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og. 4

5 Overblik over uddannelsesmuligheder for Grønlandske studerende PhD / Master Kandidat 2 år Kort videregående Uddannelse 2-3 år Bachelor og Professions bachelor 3-4½ år Erhvervsgrunduddannelse 2½ - 4 år Gymnasial Uddannelse 8 studieretninger / 3 år Piareersarfiit: AEU Anerkendt Erhvervsuddannelsesintrodu ktion og Folkeskolens Afgangsprøve Efterskole 1 år efter Folkeskole Folkeskolen 10 års obligatorisk skolegang Uddannelser i DK (og øvrige udland) Efterskole i DK Førskolealderen Vuggestue/dagpleje og Børnehave / dagtilbud 0 6 år Figur 1 det grønlandske uddannelsessystem, et overblik Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og har et godt overblik over de elever, der forlader folkeskolen. Der er udviklet forskellige initiativer, der har gjort det lettere at følge og måle årgangene, jf. ovennævnte statistiske værktøj. De ufaglærte mellem 16 og 50 er i fokus igennem Piareersarfiit og PKU-kurser, som begge har oplevet stor søgning de sidste par år, især i forhold til de nye/kommende væksterhverv. Kollegiemanglen har været i fokus i de seneste år. Stadigt flere vil gerne på uddannelse, hvilket giver et stort pres på de fysiske rammer på uddannelsesinstitutionerne, men især manglen på kollegiepladser har fyldt meget. Der er øget behov for pladserne - ikke kun på uddannelsessiden, men også til kurser, som udbyder relevante kompetenceløft. På den baggrund er der prioriteret anlægsprojekter på uddannelses- og kollegieområdet i Finanslov 2013 og i forslaget til Finanslov Frafaldet på landets uddannelser ligger lige under 25 %, hvilket kan være et udtryk for forskellige tendenser i samfundet. Det skal huskes, at det øgede fokus på uddannelse og dens betydning for den enkeltes liv har ført til øget søgning og optagelse på stort set alle institutioner. Set samtidig med et behov for mere plads på institutionerne og på kollegierne, er andelen af frafald forventelig og svarer faktisk næsten til andelen før perioden med det øgede optag. Der vil fortsat blive arbejdet med decentrale frafaldsinitiativer, ligesom der vil blive sat et øget fokus overordnet på frafald, vejledning og muligheder for bedre at monitorere effekter af initiativer på området i forhold til frafaldsprocenten. På efterårssamlingen har Inatsisartut vedtaget ny 5

6 Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning, som blandt andet skal være med til at sikre bedre og relevant vejledning til alle uddannelsessøgende, for blandt andet at mindske frafaldet, fordi færre vælger forkert uddannelse. Udover den nye Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning, er det også planlagt at pr. 1. januar 2014 skal landsdækkende psykologisk- og social studenterrådgivning og centrale vejledningsopgaver i henhold til den nye Inatsisartutlov varetages i et nationalt rådgivnings- og vejledningscenter. I disse år opleves, som nævnt, et massivt pres på kollegiemassen, idet vi nu har over 1500 flere i gang end for 7 år siden. Samtidig er der blevet konstateret skimmelsvamp i en del af kollegierne, hvilket har betydet, at nybyggeri i høj grad er blevet erstatningsbyggeri og dermed ikke har øget antallet af kollegienheder. 1.3 Læsevejledning Afrapporteringens opbygning tager udgangspunkt i den definition af fokusområder, der er defineret i forhold til den ekstraordinære uddannelsesindsats. Der er 7 fokusområder, hvor man i det følgende kapitel 2 vil kunne se henholdsvis det samlede budget, samt budget for 2013 og forbrug for De 7 fokusområder er: 1. Klargørende uddannelsesforløb og ungdomsuddannelser 2. Kompetenceudviklingskurser, Piareersarfiit og ufaglærte i arbejdsstyrken 3. Videregående uddannelser og strategiske sektorer 4. Tværgående initiativer 5. Frafald 6. Bygninger og boliger 7. Strukturovervågning, perspektivering og udviklingspotentialer. Det er primært viderefinansiering af igangværende initiativer, der lægger beslag på en majoritet af uddannelsesreserven frem til og med I denne afrapportering vil de ovenstående syv indsatsområder blive gennemgået. I forbindelse med flere af indsatsområderne er der indsat en række indikatorer jf. tabellerne, der viser en udvikling inden for indsatsområdet. Såfremt yderligere uddybning af tal ønskes, kan man henvende sig til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og. 6

7 2 Fokusområderne; indhold og økonomi 2.1 Den samlede økonomi Den samlede økonomiske ramme omkring Uddannelsesplanen kan ses i opgjort i tabellen til hovedkonto Uddannelsesreserve. Hovedkontoen indeholder derudover eventuelle ikke udmøntede midler i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven. Tabel 1: Uddannelsesplanens budget (mio. kr.) 2011 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Finanslov 2014 Forslag til Finanslov 2015 Overslag 2016 Overslag 2017 Overslag Kilde: Finansloven 2013 og Forslag til Finanslov for 2014, samt udarbejdede regnskabstal for 2012 for konto i forbindelse med EU-afrapporteringen. For 2011 udgjorde budgettet 378 mio. kr., mens regnskabet endte på 374 mio. kr. Finansieringsaftalen om sektorbudgetstøtte fra EU til den ekstraordinære uddannelsesindsats fastlægger årets maksimale udbetaling til Grønland på ca. 200 mio. kr. for et givent år. Denne betaling er opdelt i en fast del (fixed tranche) på 80 %, svarende til godt 160 mio. kr. og en variabel del (variable tranche) på 20 %, svarende til de resterende ca. 40 mio. kr., baseret på resultater for året før. Den faste del af budgetstøtten er betinget af, at Selvstyret fremsender en arbejdsplan (Annual Work Plan eller i forkortet form AWP). Arbejdsplanen skal godkendes af EU. Den variable del af budgetstøtten er betinget af, at Selvstyret fremsender en implementeringsrapport (Annual Implementation Report eller i forkortet form AIR) for det foregående år. Den kan først udarbejdes når året er gået og der foreligger et regnskab for Landskassen. Desuden indgår færdigbearbejdede statistikker fra Grønlands Statistik, som danner udgangspunkt for beregningen af, hvor stor en del af den variable støtte, der vil blive betalt. De dokumenter, der skal anvendes for årets aftale bliver årligt udarbejdet i Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og og Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender. 2.2 Fokusområdernes økonomi Uddannelsesplanen er opdelt på 7 fokusområder. Fordelingen af midlerne på disse fokusområder fremgår af tabel En meget detaljeret oversigt over initiativerne under Uddannelsesplanen kan ses på årets Finanslov under konto

8 Tabel 2 Uddannelsesplanens fokusområder 2011 budgetbevilling og regnskab, samt 2012 (mio. kr.) Fokusområde 2012 budgetbev. 1. Klargørende uddannelsesforløb og ungdomsuddannelser 2. Kompetenceudviklingskurser, Piareersarfiit og ufaglærte i arbejdsstyrken 3. Videregående uddannelser og strategiske sektorer 2012 regnskab 2013 Budgetbev. 49,6 44,2 60,3 51,7 51,5 52,7 81,8 85,4 95,3 4. Tværgående initiativer 64,4 77,3 112,1 5. Frafald 6,1 4,6 6,3 6. Bygninger og boliger 39,4 93,2 74,9 7. Strukturovervågning, perspektivering og udviklingspotentialer 16,7 16,3 19,4 Reserve 1,6 1,6 0 I alt 311,3 374,1 421,0 Kilde: Annual Work Plan 2013 og Annual Implementation Report Det er vigtigt at være opmærksom på, at budgettet under Den Ekstraordinære Uddannelsesindsats (Uddannelsesplanen) kun er en del af det samlede uddannelsesbudget. Uddannelsesplanen omfatter således ikke udgifter til folkeskolen og det almindelige driftsbudget for uddannelsesstederne. Desuden omfatter det samlede budget alle udgifter til uddannelsesstøtte- ikke kun udgifter afledt af fremdriften i Uddannelsesplanen. Som det ses af ovenstående tabel har fokusområde 6 bygninger og boliger, langt den største bevilling både i budgettet og regnskabet for 2012 og for budgettet i Hvis man fortsat ønsker vækst indenfor uddannelsessystemet i forhold til flere aktive studerende, så skal midlerne til dette fokusområde fortsat prioriteres. Uddannelsesplanen har været i gang siden 2005 og det kan nu konstateres, at de fleste af de midler, der oprindeligt blev prioiriteret til den ekstraordinære uddannelsesindsats i stadig stigende grad er overgået til drift og opretholdelse af igangsatte indsatser under Uddannelsesplanen. Det gælder eksempelvis; GUX-reformen med udvidelser af de forskellige GUX-institutioner på landsplan, Piareersarfiit, der løfter meget af opkvalificeringsopgaven af elever til optagelse på landets ungdomsuddannelser, drift af de to etablerede efterskoler, udvikling af datagrundlag for monitorering af uddannelsesområdet samt drift af volumneforøgelsen på eksisterende uddannelser og af nye uddannelser, som for eksempel Sundhedsarbejder, Socialassistentuddannelsen og råstofuddannelserne på den nye Råstofskole. Nedenfor gennemgås de 7 fokusområder. 8

9 2.2.1 Klargørende uddannelsesforløb og ungdomsuddannelser Af Landstyrets uddannelsesplan fra 2005 fremgår det, at 85 % af de unge direkte fra folkeskolen af forskellige årsager ikke påbegynder et uddannelsesforløb. Det leder ofte unge over i klargørende forløb, der forbedrer folkeskolefærdighederne. Ad den vej er optaget på erhvervs- eller studieforberedende uddannelse øget. Ved klargørende uddannelsesforløb forstås efterskoler og AEU og FA forløb på Piareersarfiit. Ved ungdomsuddannelser forstås de erhvervsfaglige grunduddannelser og den gymnasiale uddannelse, jf. reform som trådte i kraft i august I nedenstående tabel 3 ses antallet af aktive studerende på ungdomsuddannelserne fra 2005 til Som tabellen tydeligt viser, er der er sket en markant positiv udvikling i antallet af aktive studerende på de 7 år, som er gået siden Uddannelsesplanen trådte i kraft. Table 3: Antal studerende på henholdsvis GU og erhvervsgrunduddannelserne Total Erhvervsgrunduddannelserne GUX Kilde: Grønlands Statistik Grundet mangel på kollegiepladser, maksimalt udnyttet fysisk kapacitet på uddannelsesinstitutionerne, samt mangel på nye praktikpladser forventes antallet af aktive studerende at stagnere i de kommende år. Der er fokus på at bygge flere kollegier, udnytte de eksisterende kollegiepladser bedre, udvide eksisterende institutioner, samt at arbejde med løsninger for at skabe flere praktikpladser, men dette arbejde tager tid. Et andet fokusområde er frafaldet fra uddannelserne, som stadigt er for højt. Der arbejdes med at mindske frafaldet på de forskellige uddannelser og institutioner, hvor blandt andet vejledning af de unge til rigtigt uddannelsesvalg fra starten har høj prioritet. Nedenstående tabel 4 viser budget 2012, forbrug 2012 og budget 2013 for fokusområde 1. Som det ses har der været et underforbrug, hvilket især skyldes, at det ikke har været muligt at etablere skolepraktik på ret mange uddannelser, primært på grund af mangel på relevante undervisere i en eventuel skolepraktik. Tabel 4: Fokusområde 1 (DKK) Aktivitet Budget 2012 Forbrug 2012 Budget 2013 Flere gymnasiale spor Skolepraktik Efterskoler Gymnasiereformen Andet I alt Kilde: Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og 9

10 Fokusområde 1 - Budget 2013 Flere gymnasiale spor Skolepraktik Efterskoler Gymnasiereformen Andet Figur 2: Budget for 2012 for fokusområde 1 klargørende uddannelsesforløb og ungdomsuddannelser Manglen på praktikplads må ikke være en stopklods for optag og gennemførelse af en erhvervsuddannelse. Derfor arbejder Naalakkersuisut hen imod garanti for at de unge kan gennemføre deres uddannelse, hvor virksomhedspraktik kan suppleres mere fleksibelt med skolepraktik. Skolepraktikordningen er oprettet for at kunne optage flere på uddannelserne, i håbet om at de indenfor det første år af uddannelsen vil finde sig en praktikplads. Her ved kan flere unge end ellers, komme i gang med deres erhvervsuddannelse. Det er primært Bygge- og anlægsskolen, Jern- og Metalskolen samt INUILI der benytter sig af muligheden for at oprette skolepraktikpladser Kompetenceudviklingskurser, Piareersarfiit, ufaglærte i arbejdsstyrken Gruppen af ufaglærte ledige under 50 i truede erhverv en er essentiel målgruppe i Uddannelsesplan af december Disse ledige er den primære gruppe i fokusområde 2, hvor der er iværksat to projekter Piareersarfiit og PKU (Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte), der begge startede i Fokusområde 2 s budget og forbrug for 2012, samt budget for 2013 kan ses i nedenstående tabel 5. Tabel 5: Fokusområde 2 (DKK) Aktivitet Budget 2012 Forbrug 2012 Budget 2013 Kompetenceudviklingskurser Forøgelse af Piareersarfiits aktiviteter Mine- og entreprenøruddannelsen I alt Kilde: Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og 10

11 En stor del af fokusområde 2, nemlig Piareersarfiit og Projekt Kompetence Udvikling (PKU) administreres af Departementet af Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Den Resterende del af kontoen administreres af Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og. Nedenfor ses figur 3 med bevillingen på fokusområde 2 for Som det ses er kompetenceudvikling af arbejdsstyrken højt prioriteret med næsten 50 % af bevillingen for dette fokusområde. Fokusområde 2 - Budget 2013 Kompetenceudviklingskur ser Piareersarfiit Mine- og entreprenøruddannelsen Figur 3: Budget for 2012 for fokusområde 2 kompetenceudviklingskurser, Piareersarfiit og ufaglærte i arbejdsstyrken Piareersarfiit Piareersarfiit blev etableret nationalt i 2006, i et samarbejde mellem det daværende Hjemmestyre og Kommunerne. I 2008 blev de sidste centre oprettet, så der i dag er 18 Piareersarfik-centre i Grønland. Der findes et Piareersarfik-center i alle 17 byer samt et i Kangaamiut. Derudover køres der et projekt Uddannelsesløft i byerne med det grønlandske navn NUIKI i 3 bygder, dette projekt finansieres af delvist af Velux/Villum-fonden 3. Målgruppen for Piareersarfiit er personer, der typisk er mere udsatte og har færre ressourcer end personer, der er gået direkte videre i et uddannelsesforløb og som har retning på deres tilværelse. Det er derfor også en central del af arbejdet at deltagere i et Piareersarfiitforløb bliver motiverede og får redskaberne til at tage tilværelsen i egne hænder. Piareersarfiit oplever i disse år en signifikant søgning mod til de opkvalificeringstilbud, som de tilbyder. En del ansøgere bliver afvist, fordi deres karakterer fra folkeskolen er så gode, at de ikke behøver opkvalificering, og den gruppe af ansøgere bliver vejledt direkte til uddannelse. Men desværre er der også en gruppe af de afviste ansøgere, som har behov for opkvalificering for at begynde på en uddannelse. 3 For nærmere information se venligst eller kontakt Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. 11

12 I forhold til folk med behov for opkvalificering er der overordnet to grunde til afvisning. Manglende kapacitet i forhold til lokaler og lærerkræfter Manglende kollegiekapacitet Ser man på de folkeskolekarakterer Piareersarfiit-elever har, når de starter på opkvalificering i et AEU-forløb tegner der sig et tydeligt billede. En del elever har af forskellige årsager ikke afsluttet folkeskolen med en prøve, mens de, der har afsluttet folkeskolen med en prøve, har meget lave karakterer. Tabel 6: Antal personer i gang med en uddannelse efter et Piareersarfiit uddannelsesintroforløb Erhvervsgrunduddannelser GUX Videregående uddannelser Total Kilde: Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Tabel 7: Antal personer i gang med en uddannelse efter et Piareersarfiit uddannelsesintroforløb, relativt til total antal deltagere i et Piareersarfiit uddannelsesintroforløb (i procent) Erhvervsgrunduddannelser 14 % 18 % 15 % GUX 6 % 4 % 5 % Videregående uddannelser 4 % 0 4 % Total 24 % 23 % 24 % Kilde: Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Som det ses af ovenstående to tabeller, som er Piareersarfiits uddannelsesintroforløb her primært AEU er det ikke alle, der har bestået et forløb, der vælger at fortsætte i en erhvervsgrunduddannelse, hvilket AEU ellers primært er rettet mod. For en del af disse personer kan grunden være en mangel på praktik- og/eller kollegiepladser PKU Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte (PKU) er en del af Landsstyrets Uddannelsesplan. Her er der bl.a. sat fokus på, at personer i udsatte erhverv indgår i kompetenceudviklingsforløb for at mindske risikoen for ledighed og samtidig imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft inden for væksterhverv som bygge- og anlæg, turisme og råstof samt inden for daginstitutionsområdet i kommunerne. Hovedmålgruppen for PKU-puljen ufaglærte, der er ledige eller er beskæftigede i truede erhverv, samt personer med behov for opkvalificering på områder, hvor fremtidig vækst forventes. Kompetenceudviklingen sker gennem udbud af en vifte af PKU-kurser, der generelt er kendetegnede ved: At de tilrettelægges i form af kursusforløb, som typisk består af 3 5 moduler, oftest af 1 uges varighed. At det typisk er arbejdsgiverne, der tilmelder kursisterne. 12

13 At alle udgifter normalt afholdes af Landskassen, herunder kursusgodtgørelse til kursisterne. Tabel 8: Antallet af personer der har deltaget i et PKU-kursus, opdelt på brancher Fiskeri Minearbejde Elektricitet og vand Bygge og anlæg Handel Hotel og restaurant Transport Finans og forsikring Ejendomshandel Offentlig administration Andet Total Kilde: Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Variationen i ovenstående antal af personer, der har deltaget i et PKU-kursus, begrundes i, at der blev afholdt forholdsvis mange længerevarende kurser, bl.a. common core (mine arbejdskursus), mens der de andre år blev afholdt mange korte kurser af 1-2 ugers varighed Videregående uddannelser og strategiske sektorer Ved videregående uddannelser forstås korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. En række sektorer er defineret som strategiske sektorer, hvor der forventes vækst og varig beskæftigelse. Sektorerne omfatter bygge- og anlæg, mine- og råstof, handel og kontor, samt turisme og sundhed. På alle uddannelsesniveauer har uddannelsesindsatsen fokus på disse sektorer. Tabel 9: Fokusområde 3 (DKK) Aktivitet Budget 2012 Forbrug 2012 Budget 2013 Uddannelser på sundhedsområdet Uddannelser indenfor Brancheskoleområdet Diverse uddannelser, driftsudgifter Andet I alt Kilde: Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Fokusområde 3 har et budget på 95,3 mio. kr. i 2013, hvor stigningen i forhold til 2012 primært er, at udgiften til brancheskolernes bevillingstilpasning er blevet defineret som hørende til indenfor fokusområde 3. 13

14 Fokusområde 3 - Budget 2013 Uddannelser på sundhedsområdet Uddannelser indenfor Brancheskoleområdet Diverse uddannelser, driftsudgifter Andet Figur 4: Budget for 2012 for fokusområde 3 Videregående uddannelser og strategiske sektorer. Nedenfor kan ses af tabel 10 at antallet af studerende på videregående uddannelser, er steget med næsten 50 % fra 2005 til 2012 og tendensen ser ud til at fortsætte. Tabel 10: Antal studerende videregående uddannelser, inkludere også korte og mellemlange videregående uddannelser Total Kilde: Grønlands Statistik Tværgående initiativer Indkomstsystemet i uddannelses- og opkvalificeringssystemet er vigtig for at kunne realisere målsætningerne om uddannelse og opkvalificering. Manglende eller meget lav indkomst under uddannelse eller opkvalificering kan være en hindring for, at unge eller ufaglærte ønsker at søge uddannelse eller opkvalificering. Det tilstræbes, at personer under 21 år ikke ydes offentlige overførselsindkomster. For denne gruppe er det et absolut mål at være under uddannelse eller i job. Aldersgrænsen kan ændres i takt med, at udbuddet af uddannelse og kurser stiger. Området omfatter merudgifter til uddannelsesstøtte i forbindelse med at aktiviteterne under Uddannelsesplanen virker. Merudgifterne skyldes primært det større meroptag som Uddannelsesplanen har medført. Herudover har den dobbelte folkeskoleårgang fra 2008 medført stigende udgifter. Tabel 11: Fokusområde 4 (DDK) Fokusområde 4 - Budget 2013 Aktivitet Budget 2012 Forbrug 2012 Budget 2013 Uddannelsesstøtte afledt af meroptag Uddannelsesstøtten ifb. m. dobbelt skoleårgang I alt Kilde: Finansloven 2012 og

15 Fokusområde 4 - Budget 2013 Uddannelsesstøtte afledt af meroptag Uddannelsesstøtten ifb. m. DB-skoleårgang Figur 5: Budget for 2012 for fokusområde 4 Tværgående initiativer Som det ses af ovenstående figur, er bevillingen til uddannelsesstøtte afledt af meroptag i 2013 blevet lagt efter forbruget i Dette fordi der ikke påregnes et fald i antallet af aktive i 2013 i forhold til 2012, hvorfor bevillingen nødvendigvis må tilrettes det faktiske forbrug på området Frafald Frafald er et stort problem på uddannelserne bredt set. Et større optag på uddannelserne er derfor ikke nok, hvis flere skal have en kompetencegivende uddannelse. Udover tab af menneskelige ressourcer og nederlagsfølelse hos de unge er det også vigtigt rent økonomisk at fastholde de unge på uddannelserne. Det er dyrere at have frafald end at bekæmpe det. Tabel 12: Fokusområde 5 (DKK) Aktivitet Budget 2012 Forbrug 2012 Budget 2013 Initiativer til nedsættelse af frafald De Grønlandske Huse: Initiativer til nedsættelse af frafald I alt Kilde: Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Fokusområde 5 har en bevilling på 6,3 mio. kr. i Midlerne administreres af en ekstern nedsat arbejdsgruppe, der vurderer ansøgninger om tildeling af midler til bekæmpelse af frafald. Eksempelvis psykologhjælp, elev-coach og lektiecafe. I forbindelse med afrapporteringen til EU i forbindelse med Partnerskabsaftalen, måles Grønland på frafald i forhold til det totale antal aktive, fordelt på tre kategorier; GUX, Erhvervsgrunduddannelserne og videregående uddannelser. Dette procent tal for frafaldet skal ses som en måde at måle frafaldet fra vores uddannelsesinstitutioner. 15

16 Her nedenfor ses udviklingen i frafaldsprocenten på vores uddannelsesinstitutioner. I 2011 observeres et fald, men frafaldsprocenten for 2012 steg til 24,5 %. Det har ikke har været muligt at forklare faldet i procenten for Tabel 13: Frafaldsprocent relativ til total antal aktive, fordelt på de 3 hovedgrupper af uddannelse Total ,0 24,5 Erhvervsgrunduddannelserne ,3 33,1 GUX ,4 18,7 Videregående uddannelser ,1 21,0 Kilde: Grønlands Statistik Bygninger og boliger 4 Det forøgede uddannelses- og kursusvolumen giver behov for større kapacitet på uddannelsesinstitutioner og kollegier. Nye bygninger og kollegier er flere steder en forudsætning for at kunne øge uddannelsesaktiviteten. I Qaqortoq blev der i 2012 ibrugtaget 8 kollegier og i Aasiaat blev der ibrutaget 50. Samtidig blev også et elevhjem med 30 i Nanortalik ibrugtaget som erstatning for en lukket bygning. I 2013 er eller forventes følgende kollegier ibrugtaget: 49 nybyggede kollegieværelser i Qaqortoq, 50 nybyggede kollegieværelser i Aasiaat, 27 renoverede skolehjem i Tasiilaq og 42 nybyggede kollegieboliger i Nuuk. Lige nu er den aktuelle kollegiekapacitet på 1844 værelser. I Nuuk, Aasiaat og Qaqortoq er der desuden behov for at leje 214 værelser for at dække efterspørgslen. Der er et merbehov lige nu, da en meget stor del af kollegiebygningerne er i dårlig stand. På basis af oplysninger fra uddannelsesstederne skønnes det aktuelle merbehov for kollegier at ligge på omkring 670 enheder, hvis renoveringsmodne kollegier skal rives ned og erstattes af nyt byggeri, og hvis ventelister skal reduceres. Dette skøn medregner ikke det yderligere ekstrabehov for kollegiepladser, som en forventet fortsat stigning af studerende de kommende år vil aflede. Desuden er der ikke taget højde for, at der ved semesterstart er et ekstraordinært pres på kollegierne, som klares ved nødløsninger, såsom indkvartering på sømandshjem mv., men som gradvist tager af gennem frafald af studerende. Kollegieområdet fremadrettet Naalakkersuisut er vidende om, at presset på kollegieområdet er stort og 1. oktober 2012 var der 4300 aktive studerende mod 3000 aktive på samme tid i 2005, flere end nogensinde, presset på kollegieområdet var massivt især i Nuuk. Naalakkersuisut har med forskellige strategier og rapporter allerede besluttet, at flere skal have en uddannelse for at samfundet kan udvikle sig bedst muligt. For at flere kan påbegynde en uddannelse, skal der ske udvidelser bredt på uddannelsesområdet, og der skal sideløbende sikres en dertilhørende forøgelse af kollegiekapaciteten til den/de pågældende uddannelser i en given by. Her er løsningen ikke kun at bygge nye 4 Fokusområde 6, jf. konto

17 kollegier, men også at indkvartere 2 studerende på værelserne i stedet for kun 1, dette tænkes særligt som en løsning for de unge elever og studerende. Derfor vil Naalakkersuisut sigte mod at prioritere frie midler til udbygning af kollegiemassen, blandt andet en projektering af et nyt kollegieområde til erstatning for de meget nedslidte enheder på Kujallerpaat i Nuuk Strukturovervågning, perspektivering og udviklingspotentialer Såvel centralt som lokalt er der behov for en strukturovervågning af arbejdsmarkedet med henblik på at gøre uddannelserne efterspørgselsorienterede. Valide oplysninger om arbejdsstyrken, arbejdsledige, det aktuelle arbejdskraftbehov, etc. skal kunne tilvejebringes, så det er muligt at danne et overblik over arbejdsmarkedet. Fokusområdet blev støttet med 16,3 mio. kr. i Tabel 14: Fokusområde 7 (mio. kr.) Aktivitet Budget 2012 Forbrug 2012 Budget 2013 Den gode daginstitution IKT (ATTAT) Udviklingsprojekter Andet I alt Kilde: Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Indenfor området Den gode daginstitution er der hidtil blevet afviklet forskellige kurser og efteruddannelser, hvor fokus har været på anvendelsen af de principper for effektiv læring og udvikling, som Inerisaavik har udviklet gennem de sidste 10 år. På nuværende tidspunkt er samtlige byer også blevet besøgt, hvor der er blevet afviklet kortere kurser og introduktion i effektiv pædagogik. Efteruddannelsen omfatter afvikling af en akademisk diplomuddannelse for pædagoger og ledere. Ud over det er der afholdt en række regionale og landsdækkende møder for pædagoger og ledere. 3 Fremtiden fra 2014 I 2013 har Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og i samarbejde med Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender haft dialog møder med EUdelegationen vedrørende genforhandlinger om partnerskabsaftalen for sektor budget støtte til uddannelsesområdet for den næste periode fra 2014 til Derudover arbejder Naalakkersuisut med Uddannelsesstrategien 2014, en revision af uddannelsesstrategien fra 2012, samt en Uddannelsesplan II, begge forventes klar til forårssamlingen