HG SKAL STYRKES IKKE AFKORTES EN HVIDBOG FRA HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HG SKAL STYRKES IKKE AFKORTES EN HVIDBOG FRA HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING"

Transkript

1 HG SKAL STYRKES IKKE AFKORTES EN HVIDBOG FRA HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING

2 hg skal styrkes ikke afkortes EN HVIDBOG FRA HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING

3 Indhold HG skal styrkes ikke afkortes 7 Der er brug for en reform af HG 9 En afkortet HG er en dårlig ide 12 Virksomhederne ønsker kvalificerede unge 14 Dokumentation: kvantitativ undersøgelse af HG 15 Dokumentation: Kvalitativ undersøgelse af HG 21 Jeg vil noget med handel og butiksverdenen, HG er den korte vej, men man får alligevel en ordentlig uddannelse. Det vigtigste for mig er nemlig, at jeg har en uddannelse, som kan give mig et job. Det kan man med HG. Anna Hagsholm, 18 år, Vamdrup 4 5

4 hg skal styrkes ikke afkortes Regeringen har sat gang i et tiltrængt arbej - de med at reformere og forbedre erhvervs - ud dannelserne. Det er ikke et sekund for tidligt. Danmark har en kæmpe udfordring med erhvervsuddannelserne, der mister tiltrækningskraft hos de unge og tilmed hos de arbejds givere, som burde efterspørge eleverne efter et afsluttet grundforløb. Et af de erhvervsuddannelsesgrundforløb, der nu er i spil, er HG. HG er handelsskoler - nes grundforløb og er bestemt et forløb med udfordringer. Både fordi eleverne har vidt forskellige forudsætninger, og fordi det kan være svært at finde praktik steder i erhvervs livet efter grundforløbet. Det har været fremført i uddannelses - kredse, at HG som en del af en kommende reform bør afkortes fra de nuværende typisk to år til et år. Denne hvidbog dokumenterer, at en afkortning af HG-forløbet er en dårlig ide særligt med fokus på de elever, der har faglige eller sociale udfordringer. HG bør fortsat imødekomme alle elevgrupper, og alle elevgrupper kan drage nytte af et 2-årigt forløb. Vi håber, at indholdet af denne hvidbog kan bruges i reformarbejdet, og ser frem til, at HG ikke bliver ringere, men styrkes og udvikles. Det er der brug for. København, april 2013 Søren Hoppe Christensen, Formand HL, HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING Det vil ikke blive det samme. Det sociale begynder først på 2. år. Det sociale holder på folk og gør, at man møder op om morgenen. Christopher Holm, 20 år, Kolding 6 7

5 DER ER BRUG FOR EN REFORM AF HG Erhvervsuddannelserne har brug for et løft. For HG s vedkommende er det især problematisk, at op mod halvdelen af de unge, som påbegynder en merkantil erhvervs uddannelse, ikke får gjort den færdig. Denne situation er uholdbar, men løsningen er ikke at afkorte HG. To helt nye undersøgelser 1, som indgår i denne hvidbog, viser, at HG s 2-årige grundforløb spiller en væsentlig ud dannelsespolitisk og social rolle. Således vurderer et markant flertal af handelsskolelærerne, at pct. af eleverne mangler basale læse-, skrive- og regnefærdigheder, når de påbegynder HG. Og alligevel lykkes det i løbet af det 2-årige forløb at få hævet niveauet så betydeligt, at langt størsteparten af de unge kommer videre, enten på hovedforløbet eller i anden uddannelse. Ligeledes viser et kvalitativt studie, baseret på interviews med 36 HG-elever på 2. år, at et markant flertal af eleverne finder det afgørende for deres mulighed for at gennemføre HG, at forløbet varer mere end et år. HG s 2-årige grundforløb kan således godt karakteriseres som en succes, når det handler om, at elever fra ikke-boglige hjem eller ikkeuddannelsesparate elever gennemfører en ungdomsuddannelse. Samtidig viser andre undersøgelser 2, at selvom frafaldet på HG er stort, så hæves elevernes faglige niveau så meget, at hele 62 pct. af de frafaldne elever fortsætter med en anden uddannelse. Kun 11 pct. forsvinder helt ud af arbejdsstyrken. Dette skyldes især, at eleverne på HG får tilstrækkelig med tid til at opnå relevante færdigheder, hvilket vil være helt umuligt i et 12-måneders forløb. Samlet er der ingen argumenter for at afkorte HG. Derimod bør forløbet styrkes og udvik - les, og reformarbejdet bør tage afsæt i den realitet, at HG i dag har et dobbelt sigte: Både at være første del af en merkantil uddannelse Jeg kunne ikke komme ind på et gymnasium, og mine lærere sagde, at jeg ikke var klar. 1 Der er tale om både en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse blandt handelsskoleelever og lærere, som afdækker elevernes niveau, når det gælder basale færdigheder, faglighed og modenhed, samt konsekvenserne af en afkortning af HG s grundforløb til 12 måneder. Undersøgelserne er udført af ADVICE A/S for Handelsskolernes Lærerforening i perioden Anne-Mette Schulze Pettersson, 19 år, Hørsholm februar-marts Frafaldet mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser, New Insight,

6 og samtidig at rumme og løfte en række unge, som får hævet deres færdigheder og motivation til et markant højere niveau, der leder dem andre steder hen. Heri ligger en erkendelse af, at HG også efter en reform vil levere elever til andre ungdomsuddannelser, selvom målet naturligvis er, at så mange som muligt fortsætter på et hovedforløb. Skulle en reform medføre, at HG bliver et formelt afsluttet teoretisk ungdomsuddannelsesforløb, vil behovet for, at eleverne forberedes på videre uddannelse, blive endnu større. HG bør udvikles og reformeres ud fra disse retningslinjer: HG er et grundforløb med en merkantil kernefaglighed, som samtidig har et generelt uddannelsespolitisk formål: Dels at kvalificere de unge til at indgå en uddannelsesaftale, og dels at sikre, at de unge kommer videre og får afsluttet en kompetencegivende ungdomsuddannelse. HG skal være fagligt motiverende og ud fordrende for de stærkere elever. De skal have kompetencer, så de kan konkurrere med de gymnasieelever, der også søger praktikpladser på hovedforløbene. Derfor skal grundforløbet differentieres yder ligere, så disse elever kan få flere højniveaufag. HG skal kunne rumme de fagligt svagere elever og øge deres basale færdigheder og sociale kompetencer til et niveau, hvor de kan påbegynde et hovedforløb eller en anden ungdomsuddannelse. HG skal være et grundforløb, der sikrer, at alle elevgrupper opnår den fornødne faglighed og modenhed, der gør dem efterspurgte af arbejdsgiverne. HG skal være et grundforløb, der giver adgang til og merit på andre uddannelser. I folkeskolen sagde de, at jeg ikke var klog nok til gymnasiet. Det har altid ligget i baghovedet det kan jeg ikke. Men kommunen har givet mig gejst og opildnet mig til at gå på HG. Luna Pultz Johansen, 24 år, Ballerupsholm 10 11

7 EN AFKORTET HG ER EN DÅRLIG IDE Ikke engang økonomisk kan der argumente - løb på kun et år. Alt andet lige vil en afkortning Et lavere fagligt niveau. Nogle af de unge, som Ingen mulighed for faglig differentiering. res for, at en kortere HG vil skaffe flere penge af HG betyde, at især de svageste elever vil få starter på HG, har ofte brug for lidt mere tid Der er stort behov for, at eleverne undervises i statskassen. HG er allerede i dag det absolut vanskeligere ved at gennemføre grundforløbet til at tilegne sig de nødvendige faglige kund- fagligt på forskellige niveauer. Dette vil næppe billigste grundforløb på erhvervsuddannel - og endnu sværere ved at få en uddannelses- skaber. Således vurderer handelsskolelærerne, være muligt, såfremt HG afkortes. Grundfor- serne, og undersøgelserne her i hvidbogen aftale. Og disse unge vil sandsynligvis være for at det især er elevernes faglige niveau, der løbet bliver ikke udfordrende nok for de stær- peger på, at en stor andel af de nuværende ringe rustede og motiverede til at overgå til trues af en kortere HG. kere elever 4, som vil mangle muligheder for HG-elever vil stå uden uddannelsesmulig - anden uddannelse. Resultatet bliver en større højniveaufag, der kan kvalificere dem til prak- heder, såfremt HG afkortes. Man kan frygte, samlet frafaldsprocent end i dag. Dårligere basale færdigheder. Desværre er tikpladser og evt. videre uddannelse. Samtidig at disse unge vil skulle overgå til aktivering/ det sådan, at en forholdsvis stor gruppe elever lades de svagere elever i stikken, fordi der ikke offentlig forsørgelse eller påbegynde (og Vigende efterspørgsel fra erhvervslivet. starter på HG uden at kunne læse, skrive eller bliver tid til at hæve deres niveau i det nødven- måske afbryde) andre, dyrere uddannelses- Udsagn fra virksomhedernes brancheorga- regne ordentligt. Det 2-årige forløb giver dem dige omfang. forløb. nisation Dansk Erhverv peger klart på, at en mulighed for at indhente det forsømte. En kortere HG ikke er interessant. Både på grund afkortet HG udelukker denne gruppe fra at At regeringen svækker sin egen 95 pct.- af forringelsen af elevernes faglige niveau, få en ungdomsuddannelse. målsætning. En afkortning af HG giver øget Derudover vil en afkortet HG og fordi eleverne ofte har brug for at modnes udstødning, manglende efterspørgsel fra betyde følgende: socialt. Dvs. en kortere HG vil reducere antallet Ringere sociale kompetencer. Den 2-årige HG erhvervslivet og forringede kvalifikationer af indgåede uddannelsesaftaler. Tal viser i er for mange elever afgørende for udviklingen hos de unge. Og er dermed helt i modstrid med Øget udstødning. Hele 74 pct. af handelsskole- øvrigt, at arbejdsgiverne overvejende fore- af deres sociale kompetencer. I nærværende regeringens egen målsætning om, at 95 pct. lærerne vurderer, at en afkortning af HG vil trækker at ansætte de lidt ældre og mere kvalitative undersøgelse påpeger eleverne, af alle unge skal have en kompetencegivende gøre det sværere for eleverne at få en uddan- modne elever 3. at udviklingen af sociale relationer har meget ungdomsuddannelse. Både handelsskole- nelsesaftale. Det samme mønster går igen, når stor betydning for deres motivation for at lærerne og eleverne frygter, at en afkortet vi spørger eleverne som helt entydigt svarer, gennemføre HG. Og at dette ikke kan nås på HG vil have konsekvenser for kvaliteten af at de vil have svært ved at gennemføre et for- et år, når man f.eks. kun har oplevet at lide uddannelsen samt for elevernes muligheder nederlag i folkeskolen. på arbejdsmarkedet. Hvis man har et handicap, så bliver det anerkendt. Der bliver ikke set ned på en som i folkeskolen. Anita Lippert Holt, 23 år, Vojens 3 Tiden er ikke til kortere ungdomsuddannelser. DE-L, CEFU (2011) har i en tidligere kvalitativ undersøgelse påvist, at en gruppe af eleverne savner udfordringer på 2. år. Ingen af de 36 adspurgte elever i ADVICE-undersøgelsen pegede på, at de savnede udfordringer eller kedede sig på 2. år

8 VIRKSOMHEDERNE ØNSKER KVALIFICEREDE UNGE DOKUMENTATION: KVANTITATIV UNDERSØGELSE AF HG Handelsskolelærerne er dem, der er tættest på HG. Det er lærerne, som har den daglige omgang med eleverne, og som år efter år oplever ændringer i fagligt niveau, sociale kompetencer og motivation. Og ikke mindst er det lærerne, der tilrettelægger og har ansvaret for den undervisning, der finder sted på grundforløbet. På den baggrund er det relevant at tage temperaturen på HG via en kvantitativ undersøgelse blandt landets HG-lærere. 501 lærere har deltaget i undersøgelsen fra skoler over hele landet. Data er indsamlet i februar Der er ikke tidligere gennemført en så omfangsrig kvantitativ undersøgelse af lærernes syn på elevernes faglige og sociale færdigheder samt af deres syn på uddannelsen som helhed. Profil af HG-eleverne Den generelle vurdering af HG-eleverne er, at de kommer fra hjem uden boglig baggrund, at deres faglige niveau fra folkeskolen er lavt, og at eleverne på den baggrund mangler basale læse-, skrive- og regnefærdigheder. Samtidig giver lærerne også udtryk for, at elevgruppen er sammensat sådan, at der ud over en forholdsvis stor andel af varierende svagere elever (30-60 pct.) findes en mindre gruppe af stærkere elever, som er mere afklarede uddannelsesmæssigt. Især påpeger lærerne (68 pct.), at HG-eleverne forlader grundskolen med et lavt eller meget lavt fagligt niveau, herunder at en stor del af eleverne mangler basale læse-, skrive- og regnefærdigheder. I tillæg til den kvantitative undersøgelse har lærerne kunnet komme med åbne kvalitative udsagn om deres syn på HG. Når Dansk Erhverv spørger medlemsvirksomhederne om deres syn på det 2-årige grundforløb, giver de alle udtryk for tilfredshed med det, som eleverne rent faktisk lærer undervejs, og de kompetencer de kommer ud med. Det merkantile grundforløb giver mulighed for, at den enkelte elev kan opnå endda meget høje uddannelsesniveauer i fagene, som er attraktive for deres praktikvirksomheder. Det merkantile grundforløb giver ligeledes mulighed for, at elever, der er afklarede om, hvilken uddannelse de gerne vil fortsætte deres praktiske oplæring i, kan tilrettelægge et uddannelsesforløb, der stiler mod en bestemt uddannelse. Virksomhederne er desuden er meget tilfredse med, at eleverne gennem det 2-årige grundforløb bliver mere modne. Hvis man går tilbage til et 1-årigt HG-grundforløb, så vil man stå i en situation, hvor eleverne ikke har de rette faglige forudsætninger. De er ganske enkelt ikke klædt ordentlig på. Vi vil til enhver tid råde vores virksomheder til at fravælge elever med et 1-årigt grundforløb, hvis de har muligheden for at få en egnet kandidat med et 2-årigt grundforløb. Svend Berg, uddannelseschef i Dansk Erhverv Allan Hermansen, Indeks Retail A/S 14 15

9 Hvordan vil du karakterisere elevernes faglige niveau, når de begynder HG, i forhold til dit indtryk af det generelle afslutningsniveau fra grundskolen? Hvor stor en andel af HG-eleverne mangler, efter din vurdering, basale læse-skrive-regnefærdigheder ved påbegyndelse af HG? n=501 Ved påbegyndelsen af HG n= % 57 % 30 % 50 % 25 % 26 % 40 % 18 % 30 % 27 % 15 % 10 % 10 % 9 % 10 % 0 % 0 % 4 % 11 % 1 % 5 % 0 % 3 % 7 % 4 % 0 % 1 % 4 % Meget høj Høj Hverken højt eller lavt Lavt Meget lavt Ved ikke Under 10 % % % % % eller derover Ved ikke Hvor stor en andel af HG-eleverne kommer, efter din vurdering, fra ikke-boglige hjem? Som en del af undersøgelsen har 237 af kunne afslutte HG-forløbet med et tilfreds- lærerne leveret forskellige kvalitative stillende resultat på blot ét år. 30 % n=501 udsagn om deres syn på HG. 2. De socialt og/eller fagligt svagere elever. Disse elever vil ikke få lært nok og vil 25 % Hovedsynspunkterne er følgende: heller ikke blive modnet nok af et forkortet 18 % 21 % 17 % HG-eleverne kan inddeles i tre overordnede HG-forløb. 15 % elevgrupper, som vil blive påvirket på for- 3. De skoletrætte elever, der ser HG-forløbet 10 % 5 % 0 % 0 % 1 % 2 % 6 % 7 % 11 % 8 % 8 % skellig vis af en eventuel forkortelse af HGforløbet: 1. De fagligt stærkere elever, som er motiverede for hurtigt at komme igennem som et nødvendigt onde for at kunne få en praktikplads. Under 10 % % % % % eller derover Ved ikke HG-forløbet. En del af disse elever vil godt 16 17

10 Det 2-årige grundforløb løfter eleverne fagligt Der er plads til forbedringer af HG Med udgangspunkt i det faglige niveau eleverne havde, da de påbegyndte HG: Hvordan vil du vurdere elvernes faglige niveau, når de afslutter HG? n= % 54 % 50 % 40 % 35 % 30 % Elevernes faglige niveau er blevet væsentligt højere, end da de begyndte på HG. Det hænger samtidig sammen med, at lærerne oplever, at eleverne oplever en øget motivation ved at deltage i undervisningen. Hvor stor en andel af HG-eleverne mangler, efter din vurdering, basale læse-skrive-regnefærdigheder ved afslutningen af HG? Ved afslutningen af HG n= % 25 % 24 % 23 % 17 % 15 % 13 % 10 % 6 % 5 % 6 % 10 % 0 % 1 % 7 % 2 % 2 % 5 % 0 % 3 % 2 % 0 % 0 % Elevernes faglige niveau er blevet meget ringere end forventet Elevernes faglige niveau er blevet ringere end forventet Elevernes faglige niveau er blevet som forventet Elevernes faglige niveau er blevet højere end forventet Elevernes faglige niveau er blevet meget højere end forventet Ved ikke Under 10 % % % % % eller derover Ved ikke Hvordan vurderer du elevernes faglige afklaring ift. videre uddannelse/beskæftigelse? 60 % 50 % 40 % 30 % 10 % 0 % Meget ringe Ringe Hverken/eller Stærke Meget stærke n= % 43 % 11 % 4 % Ved påbegyndelse af HG 2 % 12 % 29 % 47 % Ved afslutning af HG 10 % Vigtigt er det også, at HG-eleverne i løbet af det 2-årige forløb bliver mar - kant mere afklarede om deres videre uddannelse og beskæftigelse. Det er en betydelig styrke ved det 2-årige grundforløb, at eleverne bliver mere afklarede om deres beskæftigelsessituation. Selvom handelsskolelærerne entydigt sva - Det hænger nøje sammen med, at 56 pct. af rer, at det faglige niveau såvel som elevernes de adspurgte lærere mener, at halvdelen af motivation forbedres mærkbart under det eleverne tilhører gruppen af svage elever, 2-årige grundforløb, så er der er stadig brug der har direkte behov for det 2-årige grundforløb. Samtidig mener 74 pct. af de adspurgte for forbedringer. Mange elever er ganske enkelt ikke uddannelsesparate eller går i gang lærere, at en afkortning af grundforløbet vil med HG på et meget lavt fagligt niveau. 60 pct. gøre svært eller meget svært for eleverne at af de adspurgte lærere vurderer, at omkring opnå en uddannelsesaftale. 20 pct. af eleverne ikke har opnået de basale læse-, skrive- og regnefærdigheder ved HGforløbets afslutning. En lærer udtrykker det således: Hvis HG bliver maksimalt 12 måneder, vil det især gå ud over den svage og uafklarede gruppe af elever. Eleverne vil mangle den modning, som to år giver

11 DOKUMENTATION: KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HG ADVICE A/S har gennemført interviews med 36 elever fordelt på fire fokusgrupper bestående af elever fra forskellige dele af grund - forløbets 2. år. Fokusgrupperne og efterfølgende uddybende samtaler med eleverne er udført i februar 2013 på Handelsskolen København Nord i Virum samt IBC Kolding. Fokusgrupperne bestod af elever fra to specialklasser for ordblinde samt to almindelige klasser. Opsummerende kan man således sige, at: En stor gruppe af de unge er helt klar over, at de står med en række sociale og uddannelsesmæssige udfordringer. Det er et gennemgående træk, at eleverne, der går på HG, er sårbare unge. Nogle elever har læringsvanskeligheder, andre har haft problemer i folkeskolen, nogle kommer fra socialt dårligt stillede familier, og fælles for langt de fleste er, at uddannelse og læring er en stor udfordring, som de hidtil har haft det svært med. Ingen divergens mellem lærernes og elevernes syn på HG Det helt gennemgående træk i den kvalitative undersøgelse er, at elevernes vurdering af deres sociale baggrund, faglige niveau samt konsekvenserne af en afkortning af uddannelsen på alle punkter stemmer overens med lærernes vurderinger. HG er et sted med et anerkendende fælles - skab, hvor de unge kan være, som de er. På HG får eleverne støtte og anerkendelse fra både lærere og de øvrige elever. De stærke indbyrdes relationer er en afgørende motivationsfaktor for eleverne, og relationerne medvirker til, at eleverne bliver på uddannelsen. HG er for mange den første skole, hvor de er glade for at være. Jeg har haft en svær depression. Den fik jeg på gymnasiet grundet et hårdt år på efterskolen. Til sidst måtte jeg droppe ud, og så var HG en bedre løsning for mig. Margitta Wraae, 19 år, Vamdrup 20 21

12 En afkortning af grundforløbet vil tabe en Jeg har haft en svær depression. Den fik jeg på forhold til læring, og at de har brug for ekstra niveau, der skal til for at komme ind på del af de unge på gulvet. Alle eleverne i den gymnasiet grundet et hårdt år på efterskolen. Til hjælp fra lærerne og ekstra tid til at forstå andre ungdomsuddannelser, så er de alligevel kvalitative undersøgelse var bekymrede for, sidst måtte jeg droppe ud, og så var HG en bedre opgaverne. på 2. år meget mere målrettede, i forhold til at en afkortet HG vil medføre, at der ikke løsning for mig. hvad de vil med HG. Langt de fleste ser uddan- længere er plads til unge med læringsvanske- I folkeskolen sagde de, at jeg ikke var klog nok nelsen som en god direkte vej til et job. Og de ligheder i uddannelsessystemet. Samtidig var Inden HG har mange af eleverne levet en noget til gymnasiet. Det har altid ligget i bag hovedet peger på, at de både føler sig klar og rustede eleverne enige om, at de ikke selv ville kunne omtumlet tilværelse enten i eller uden for det kan jeg ikke. Men kommunen har givet mig til at arbejde, men at det kan være svært at få gennemføre en HG, eller at grundforløbet ikke folkeskolen. Mange var ikke klar til en ung- gejst og opildnet mig til at gå på HG. en uddannelsesaftale. ville appellere til dem, hvis de kun havde et år domsuddannelse efter 9. klasse. De har enten til det. taget 10. klasse eller gået på efterskole for at Socialt oplever eleverne alle at blive stemplet Jeg vil noget med handel og butiksverdenen. HG blive modne og fagligt klar til en ungdomsud- af elever på andre ungdoms uddannelser, dels er den korte vej, men man får alligevel en ordentlig dannelse. Nogle elever har endvidere været på grund af deres læringsvanskeligheder, uddannelse. Det vigtigste for mig er nemlig, at jeg Eleverne har brug for trygge uden for skolesammenhæng i flere år eller har dels fordi de går på HG. I modsætning til har en uddannelse, som kan give mig et job. Det rammer det leverer HG taget omvejen via uafsluttede forløb på andre dette beskriver de HG som et rum, hvor de er kan man med HG. ungdomsuddannelser. accepterede, og de ser HG som deres eneste De fleste af eleverne kommer fra hjem, mulighed for at få en god uddannelse. hvor deres forældre ingen uddannelse har. Jeg kunne ikke komme ind på et gymnasium, og Eleverne afviser en 1-årig HG Derudover har de unge nogle dårlige oplevel - mine lærere sagde, at jeg ikke var klar. Hvis man har et handicap, så bliver det ser med i bagagen fra deres tidligere uddan- anerkendt. Der bliver ikke set ned på én som Et flertal af eleverne angiver, at de netop har nelsessteder. Faktisk omtales HG som det De samlede hidtidige erfaringer med uddan- i folkeskolen. valgt HG på grund af uddannelsestiden. Et år første sted, hvor de er glade for at være, og nelse er således ikke særligt gode for mange er for lidt i forhold til deres faglige niveau, og hvor de anerkendes af både lærere og elever. af eleverne. På den baggrund er de unge helt Selvom eleverne peger på, at de alle valgte tre år virker uoverskueligt. Derudover peger opmærksomme på, at de har få ressourcer i HG, fordi de ikke mener, at de har det faglige de unge på, at de indbyrdes sociale relationer Det ville lægge for stort pres på folk. HG er for dem, der har brug for lidt ekstra hjælp og tid. Michela Laura Almind, 18 år, Kolding 22 23

13 ikke ville kunne nå at blive opbygget på så kort tid. Ligeledes vil de stærke relationer til lærerne ikke opstå, da disse tager tid og for de flestes vedkommende først skabes på 2. år. Det er disse stærke relationer, der gør, at respondenterne føler sig trygge og motiveres til at færdiggøre uddannelsen. Det vil ikke blive det samme. Det sociale begynder først på 2. år. Det sociale holder på folk og gør, at man møder op om morgenen. Flere elever tror ikke, at der længere vil være plads til dem, der har læringsvanskeligheder, og mener, at disse vil blive efterladt uden for uddannelsessystemet. En enkelt af eleverne nævner, at det første år af uddannelsen handler om at lære, hvad en uddannelse er, og at det først er på 2. år, at eleverne bliver klar til at komme ud på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet ville skulle vise os alt, vi ville ikke have styr på noget. De ville helt sikkert ende med at finde en anden, der ikke har en HG-uddannelse. Eleverne er enige om, at de enten ville undlade at starte på HG eller ville droppe ud undervejs, hvis forløbet blev afkortet til et år, og at de i øvrigt ville have meget sværere ved at få en uddannelsesaftale. Det ville lægge for stort pres på folk. HG er for dem, der har brug for lidt ekstra hjælp og tid. Jeg synes, det er hul i hovedet at skære et år væk. Jeg ville droppe ud, det ved jeg bare. Arbejdsmarkedet ville skulle vise os alt, vi ville ikke have styr på noget. De ville helt sikkert ende med at finde en anden, der ikke har en HG-uddannelse. Christian Ørum Schack, 18 år, Lunderskov 24 25

14 26

15 EN HVIDBOG FRA HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING HL - Godthåbsvej Frederiksberg hl@hl.dk

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Erhvervsskolerne: EUD-reformen er en blød mellemvare

Erhvervsskolerne: EUD-reformen er en blød mellemvare Erhvervsskolerne: EUD-reformen er en blød mellemvare Af Per Bang Thomsen og Camilla Kongsted 18. marts 2014 kl. 5:00 REFORM: Reformen af erhvervsuddannelserne får en lunken modtagelse fra landets erhvervsskoledirektører.

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Perspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde. Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Perspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde. Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Perspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Maj 2017 Kvalitet EUD reform Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse direkte Flere

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Det mener aktørerne om EUD-reformen

Det mener aktørerne om EUD-reformen Det mener aktørerne om EUD-reformen Af Camilla Kongsted 25. februar 2014 kl. 10:20 REFORM: Efter flere måneders forhandlinger faldt reformen af erhvervsuddannelserne på plads mandag aften. Se her, hvad

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

Forpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune

Forpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Gældende 1. oktober 2014 til 31. december 2016 Aftalens parter Denne forpligtende partnerskabsaftale

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Forslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv

Forslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv Forslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv 1 Indledning Regeringen præsenterede d. 13 september et nyt erhvervsuddannelsesudspil. Udspillet indeholder 55 initiativer, der skal styrke erhvervsuddannelserne

Læs mere

Elever og virksomheders perspektiver på merkantile eux-elevers overgang til hovedforløbet. Marie Seliger, Danmarks Evalueringsinstitut

Elever og virksomheders perspektiver på merkantile eux-elevers overgang til hovedforløbet. Marie Seliger, Danmarks Evalueringsinstitut Elever og virksomheders perspektiver på merkantile eux-elevers overgang til hovedforløbet Marie Seliger, Danmarks Evalueringsinstitut Baggrund for undersøgelserne Tog uddannelsen for at få studiekompetencen?

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne

Læs mere

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed 14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej,

31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, 31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, Kan det lade sig gøre at man kommer ud som elev, efter

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

De unge falder fra erhvervsuddannelserne

De unge falder fra erhvervsuddannelserne De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.

Læs mere

HG s fremtidssikring - Eleverne har mange bud!

HG s fremtidssikring - Eleverne har mange bud! HG s fremtidssikring - Eleverne har mange bud! Landssammenslutningen af Handelsskoleelever Varetager handelsskoleelevernes uddannelsespolitiske interesser Udbyder kompetenceudviklingskurser for elever

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Faktaark: Ungdomsuddannelser

Faktaark: Ungdomsuddannelser Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.

Læs mere

Velkommen til dette pressemøde, som handler om Naalakkersuisuts uddannelsesreformarbejde.

Velkommen til dette pressemøde, som handler om Naalakkersuisuts uddannelsesreformarbejde. Velkommen til dette pressemøde, som handler om Naalakkersuisuts uddannelsesreformarbejde. I det følgende gennemgås baggrunden for og nødvendigheden af - Naalakkersuisuts reformarbejde på uddannelsesområdet.

Læs mere

Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen

Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk

Læs mere

Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018

Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018 Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra 2017 Opdatering i september 2018 10. Klasse i tal opdatering med data for 2018 Tendensen fra 2017 fortsætter en stadig større andel af eleverne vælger erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler Meriteres inden for indgangen. Meriteres inden for indgangen. Meriteres

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Hvis uddannelse er eneste vej frem?

Hvis uddannelse er eneste vej frem? Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor

Læs mere

Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2012 13 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale Konkrete initiativer i 2012 13 Fortsat fokus på 95% målsætningen

Læs mere

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 Børn og Skoles sekretariat Dato: Januar 2013 Sagsnr.: Sagsbehandler: acha Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 På baggrund af beslutning

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Den uddannelsespolitiske strategi

Den uddannelsespolitiske strategi Den uddannelsespolitiske strategi 20.02 2017 Uddannelsesudvalget Et stående udvalg, der er nedsat den 1. januar 2016 Fredericia Byråd ønsker at bygger bro mellem uddannelser og erhvervsliv og understøtter

Læs mere

Skolepraktik (STU) - Årsrapport 2013. Skolerapport - samlet. Baggrundsoplysninger. Svarprocent: 68 % (266/392)

Skolepraktik (STU) - Årsrapport 2013. Skolerapport - samlet. Baggrundsoplysninger. Svarprocent: 68 % (266/392) Skolepraktik (STU) - Årsrapport 2013 Skolerapport - samlet Svarprocent: 68 % (266/392) Baggrundsoplysninger 1. Har du været i praktik i en virksomhed i løbet af den seneste praktikperiode? 2. Køn 3. Alder

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:56 Vejleder : Alle vejledere er fortsat optaget. Du

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Flere unge i fritidsjob

Flere unge i fritidsjob Flere unge i fritidsjob! NU ET MANIFEST ET OPRÅB Det hér er et opråb fra Nørrebro om forandring! Vi råber op, fordi vi har en drøm om, at flere unge skal lykkes med at bryde den negative sociale arv.

Læs mere

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 22-01-12 Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Regionsrådet har vedtaget Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2012-15,

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM

Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Oversigt over, og behovsafdækning af, praktikpladssøgende

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ungdomsliv og uddannelse

Ungdomsliv og uddannelse Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Om projektet og deltagerne Baggrunde og problemstillinger Fokuspunkter og hypoteser Projektets design Resultater so far Professor

Læs mere

Finans. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: Finans. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Finans. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: Finans. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Finans Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: Finans Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse inden

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Der bliver tale om en model med 20 ugers grundforløb 1 og 20 ugers grundforløb 2 på både de merkantile og de tekniske erhvervsuddannelser.

Der bliver tale om en model med 20 ugers grundforløb 1 og 20 ugers grundforløb 2 på både de merkantile og de tekniske erhvervsuddannelser. Hovedtræk i forliget Grundforløb De 12 indgange reduceres til 4 hovedområder. Den endelige navngivning drøftes i REU. o Omsorg, sundhed og pædagogik o Kontor, handel og forretningsservice o Fødevarer,

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere