HG SKAL STYRKES IKKE AFKORTES EN HVIDBOG FRA HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING
|
|
- Gerda Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HG SKAL STYRKES IKKE AFKORTES EN HVIDBOG FRA HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING
2 hg skal styrkes ikke afkortes EN HVIDBOG FRA HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING
3 Indhold HG skal styrkes ikke afkortes 7 Der er brug for en reform af HG 9 En afkortet HG er en dårlig ide 12 Virksomhederne ønsker kvalificerede unge 14 Dokumentation: kvantitativ undersøgelse af HG 15 Dokumentation: Kvalitativ undersøgelse af HG 21 Jeg vil noget med handel og butiksverdenen, HG er den korte vej, men man får alligevel en ordentlig uddannelse. Det vigtigste for mig er nemlig, at jeg har en uddannelse, som kan give mig et job. Det kan man med HG. Anna Hagsholm, 18 år, Vamdrup 4 5
4 hg skal styrkes ikke afkortes Regeringen har sat gang i et tiltrængt arbej - de med at reformere og forbedre erhvervs - ud dannelserne. Det er ikke et sekund for tidligt. Danmark har en kæmpe udfordring med erhvervsuddannelserne, der mister tiltrækningskraft hos de unge og tilmed hos de arbejds givere, som burde efterspørge eleverne efter et afsluttet grundforløb. Et af de erhvervsuddannelsesgrundforløb, der nu er i spil, er HG. HG er handelsskoler - nes grundforløb og er bestemt et forløb med udfordringer. Både fordi eleverne har vidt forskellige forudsætninger, og fordi det kan være svært at finde praktik steder i erhvervs livet efter grundforløbet. Det har været fremført i uddannelses - kredse, at HG som en del af en kommende reform bør afkortes fra de nuværende typisk to år til et år. Denne hvidbog dokumenterer, at en afkortning af HG-forløbet er en dårlig ide særligt med fokus på de elever, der har faglige eller sociale udfordringer. HG bør fortsat imødekomme alle elevgrupper, og alle elevgrupper kan drage nytte af et 2-årigt forløb. Vi håber, at indholdet af denne hvidbog kan bruges i reformarbejdet, og ser frem til, at HG ikke bliver ringere, men styrkes og udvikles. Det er der brug for. København, april 2013 Søren Hoppe Christensen, Formand HL, HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING Det vil ikke blive det samme. Det sociale begynder først på 2. år. Det sociale holder på folk og gør, at man møder op om morgenen. Christopher Holm, 20 år, Kolding 6 7
5 DER ER BRUG FOR EN REFORM AF HG Erhvervsuddannelserne har brug for et løft. For HG s vedkommende er det især problematisk, at op mod halvdelen af de unge, som påbegynder en merkantil erhvervs uddannelse, ikke får gjort den færdig. Denne situation er uholdbar, men løsningen er ikke at afkorte HG. To helt nye undersøgelser 1, som indgår i denne hvidbog, viser, at HG s 2-årige grundforløb spiller en væsentlig ud dannelsespolitisk og social rolle. Således vurderer et markant flertal af handelsskolelærerne, at pct. af eleverne mangler basale læse-, skrive- og regnefærdigheder, når de påbegynder HG. Og alligevel lykkes det i løbet af det 2-årige forløb at få hævet niveauet så betydeligt, at langt størsteparten af de unge kommer videre, enten på hovedforløbet eller i anden uddannelse. Ligeledes viser et kvalitativt studie, baseret på interviews med 36 HG-elever på 2. år, at et markant flertal af eleverne finder det afgørende for deres mulighed for at gennemføre HG, at forløbet varer mere end et år. HG s 2-årige grundforløb kan således godt karakteriseres som en succes, når det handler om, at elever fra ikke-boglige hjem eller ikkeuddannelsesparate elever gennemfører en ungdomsuddannelse. Samtidig viser andre undersøgelser 2, at selvom frafaldet på HG er stort, så hæves elevernes faglige niveau så meget, at hele 62 pct. af de frafaldne elever fortsætter med en anden uddannelse. Kun 11 pct. forsvinder helt ud af arbejdsstyrken. Dette skyldes især, at eleverne på HG får tilstrækkelig med tid til at opnå relevante færdigheder, hvilket vil være helt umuligt i et 12-måneders forløb. Samlet er der ingen argumenter for at afkorte HG. Derimod bør forløbet styrkes og udvik - les, og reformarbejdet bør tage afsæt i den realitet, at HG i dag har et dobbelt sigte: Både at være første del af en merkantil uddannelse Jeg kunne ikke komme ind på et gymnasium, og mine lærere sagde, at jeg ikke var klar. 1 Der er tale om både en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse blandt handelsskoleelever og lærere, som afdækker elevernes niveau, når det gælder basale færdigheder, faglighed og modenhed, samt konsekvenserne af en afkortning af HG s grundforløb til 12 måneder. Undersøgelserne er udført af ADVICE A/S for Handelsskolernes Lærerforening i perioden Anne-Mette Schulze Pettersson, 19 år, Hørsholm februar-marts Frafaldet mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser, New Insight,
6 og samtidig at rumme og løfte en række unge, som får hævet deres færdigheder og motivation til et markant højere niveau, der leder dem andre steder hen. Heri ligger en erkendelse af, at HG også efter en reform vil levere elever til andre ungdomsuddannelser, selvom målet naturligvis er, at så mange som muligt fortsætter på et hovedforløb. Skulle en reform medføre, at HG bliver et formelt afsluttet teoretisk ungdomsuddannelsesforløb, vil behovet for, at eleverne forberedes på videre uddannelse, blive endnu større. HG bør udvikles og reformeres ud fra disse retningslinjer: HG er et grundforløb med en merkantil kernefaglighed, som samtidig har et generelt uddannelsespolitisk formål: Dels at kvalificere de unge til at indgå en uddannelsesaftale, og dels at sikre, at de unge kommer videre og får afsluttet en kompetencegivende ungdomsuddannelse. HG skal være fagligt motiverende og ud fordrende for de stærkere elever. De skal have kompetencer, så de kan konkurrere med de gymnasieelever, der også søger praktikpladser på hovedforløbene. Derfor skal grundforløbet differentieres yder ligere, så disse elever kan få flere højniveaufag. HG skal kunne rumme de fagligt svagere elever og øge deres basale færdigheder og sociale kompetencer til et niveau, hvor de kan påbegynde et hovedforløb eller en anden ungdomsuddannelse. HG skal være et grundforløb, der sikrer, at alle elevgrupper opnår den fornødne faglighed og modenhed, der gør dem efterspurgte af arbejdsgiverne. HG skal være et grundforløb, der giver adgang til og merit på andre uddannelser. I folkeskolen sagde de, at jeg ikke var klog nok til gymnasiet. Det har altid ligget i baghovedet det kan jeg ikke. Men kommunen har givet mig gejst og opildnet mig til at gå på HG. Luna Pultz Johansen, 24 år, Ballerupsholm 10 11
7 EN AFKORTET HG ER EN DÅRLIG IDE Ikke engang økonomisk kan der argumente - løb på kun et år. Alt andet lige vil en afkortning Et lavere fagligt niveau. Nogle af de unge, som Ingen mulighed for faglig differentiering. res for, at en kortere HG vil skaffe flere penge af HG betyde, at især de svageste elever vil få starter på HG, har ofte brug for lidt mere tid Der er stort behov for, at eleverne undervises i statskassen. HG er allerede i dag det absolut vanskeligere ved at gennemføre grundforløbet til at tilegne sig de nødvendige faglige kund- fagligt på forskellige niveauer. Dette vil næppe billigste grundforløb på erhvervsuddannel - og endnu sværere ved at få en uddannelses- skaber. Således vurderer handelsskolelærerne, være muligt, såfremt HG afkortes. Grundfor- serne, og undersøgelserne her i hvidbogen aftale. Og disse unge vil sandsynligvis være for at det især er elevernes faglige niveau, der løbet bliver ikke udfordrende nok for de stær- peger på, at en stor andel af de nuværende ringe rustede og motiverede til at overgå til trues af en kortere HG. kere elever 4, som vil mangle muligheder for HG-elever vil stå uden uddannelsesmulig - anden uddannelse. Resultatet bliver en større højniveaufag, der kan kvalificere dem til prak- heder, såfremt HG afkortes. Man kan frygte, samlet frafaldsprocent end i dag. Dårligere basale færdigheder. Desværre er tikpladser og evt. videre uddannelse. Samtidig at disse unge vil skulle overgå til aktivering/ det sådan, at en forholdsvis stor gruppe elever lades de svagere elever i stikken, fordi der ikke offentlig forsørgelse eller påbegynde (og Vigende efterspørgsel fra erhvervslivet. starter på HG uden at kunne læse, skrive eller bliver tid til at hæve deres niveau i det nødven- måske afbryde) andre, dyrere uddannelses- Udsagn fra virksomhedernes brancheorga- regne ordentligt. Det 2-årige forløb giver dem dige omfang. forløb. nisation Dansk Erhverv peger klart på, at en mulighed for at indhente det forsømte. En kortere HG ikke er interessant. Både på grund afkortet HG udelukker denne gruppe fra at At regeringen svækker sin egen 95 pct.- af forringelsen af elevernes faglige niveau, få en ungdomsuddannelse. målsætning. En afkortning af HG giver øget Derudover vil en afkortet HG og fordi eleverne ofte har brug for at modnes udstødning, manglende efterspørgsel fra betyde følgende: socialt. Dvs. en kortere HG vil reducere antallet Ringere sociale kompetencer. Den 2-årige HG erhvervslivet og forringede kvalifikationer af indgåede uddannelsesaftaler. Tal viser i er for mange elever afgørende for udviklingen hos de unge. Og er dermed helt i modstrid med Øget udstødning. Hele 74 pct. af handelsskole- øvrigt, at arbejdsgiverne overvejende fore- af deres sociale kompetencer. I nærværende regeringens egen målsætning om, at 95 pct. lærerne vurderer, at en afkortning af HG vil trækker at ansætte de lidt ældre og mere kvalitative undersøgelse påpeger eleverne, af alle unge skal have en kompetencegivende gøre det sværere for eleverne at få en uddan- modne elever 3. at udviklingen af sociale relationer har meget ungdomsuddannelse. Både handelsskole- nelsesaftale. Det samme mønster går igen, når stor betydning for deres motivation for at lærerne og eleverne frygter, at en afkortet vi spørger eleverne som helt entydigt svarer, gennemføre HG. Og at dette ikke kan nås på HG vil have konsekvenser for kvaliteten af at de vil have svært ved at gennemføre et for- et år, når man f.eks. kun har oplevet at lide uddannelsen samt for elevernes muligheder nederlag i folkeskolen. på arbejdsmarkedet. Hvis man har et handicap, så bliver det anerkendt. Der bliver ikke set ned på en som i folkeskolen. Anita Lippert Holt, 23 år, Vojens 3 Tiden er ikke til kortere ungdomsuddannelser. DE-L, CEFU (2011) har i en tidligere kvalitativ undersøgelse påvist, at en gruppe af eleverne savner udfordringer på 2. år. Ingen af de 36 adspurgte elever i ADVICE-undersøgelsen pegede på, at de savnede udfordringer eller kedede sig på 2. år
8 VIRKSOMHEDERNE ØNSKER KVALIFICEREDE UNGE DOKUMENTATION: KVANTITATIV UNDERSØGELSE AF HG Handelsskolelærerne er dem, der er tættest på HG. Det er lærerne, som har den daglige omgang med eleverne, og som år efter år oplever ændringer i fagligt niveau, sociale kompetencer og motivation. Og ikke mindst er det lærerne, der tilrettelægger og har ansvaret for den undervisning, der finder sted på grundforløbet. På den baggrund er det relevant at tage temperaturen på HG via en kvantitativ undersøgelse blandt landets HG-lærere. 501 lærere har deltaget i undersøgelsen fra skoler over hele landet. Data er indsamlet i februar Der er ikke tidligere gennemført en så omfangsrig kvantitativ undersøgelse af lærernes syn på elevernes faglige og sociale færdigheder samt af deres syn på uddannelsen som helhed. Profil af HG-eleverne Den generelle vurdering af HG-eleverne er, at de kommer fra hjem uden boglig baggrund, at deres faglige niveau fra folkeskolen er lavt, og at eleverne på den baggrund mangler basale læse-, skrive- og regnefærdigheder. Samtidig giver lærerne også udtryk for, at elevgruppen er sammensat sådan, at der ud over en forholdsvis stor andel af varierende svagere elever (30-60 pct.) findes en mindre gruppe af stærkere elever, som er mere afklarede uddannelsesmæssigt. Især påpeger lærerne (68 pct.), at HG-eleverne forlader grundskolen med et lavt eller meget lavt fagligt niveau, herunder at en stor del af eleverne mangler basale læse-, skrive- og regnefærdigheder. I tillæg til den kvantitative undersøgelse har lærerne kunnet komme med åbne kvalitative udsagn om deres syn på HG. Når Dansk Erhverv spørger medlemsvirksomhederne om deres syn på det 2-årige grundforløb, giver de alle udtryk for tilfredshed med det, som eleverne rent faktisk lærer undervejs, og de kompetencer de kommer ud med. Det merkantile grundforløb giver mulighed for, at den enkelte elev kan opnå endda meget høje uddannelsesniveauer i fagene, som er attraktive for deres praktikvirksomheder. Det merkantile grundforløb giver ligeledes mulighed for, at elever, der er afklarede om, hvilken uddannelse de gerne vil fortsætte deres praktiske oplæring i, kan tilrettelægge et uddannelsesforløb, der stiler mod en bestemt uddannelse. Virksomhederne er desuden er meget tilfredse med, at eleverne gennem det 2-årige grundforløb bliver mere modne. Hvis man går tilbage til et 1-årigt HG-grundforløb, så vil man stå i en situation, hvor eleverne ikke har de rette faglige forudsætninger. De er ganske enkelt ikke klædt ordentlig på. Vi vil til enhver tid råde vores virksomheder til at fravælge elever med et 1-årigt grundforløb, hvis de har muligheden for at få en egnet kandidat med et 2-årigt grundforløb. Svend Berg, uddannelseschef i Dansk Erhverv Allan Hermansen, Indeks Retail A/S 14 15
9 Hvordan vil du karakterisere elevernes faglige niveau, når de begynder HG, i forhold til dit indtryk af det generelle afslutningsniveau fra grundskolen? Hvor stor en andel af HG-eleverne mangler, efter din vurdering, basale læse-skrive-regnefærdigheder ved påbegyndelse af HG? n=501 Ved påbegyndelsen af HG n= % 57 % 30 % 50 % 25 % 26 % 40 % 18 % 30 % 27 % 15 % 10 % 10 % 9 % 10 % 0 % 0 % 4 % 11 % 1 % 5 % 0 % 3 % 7 % 4 % 0 % 1 % 4 % Meget høj Høj Hverken højt eller lavt Lavt Meget lavt Ved ikke Under 10 % % % % % eller derover Ved ikke Hvor stor en andel af HG-eleverne kommer, efter din vurdering, fra ikke-boglige hjem? Som en del af undersøgelsen har 237 af kunne afslutte HG-forløbet med et tilfreds- lærerne leveret forskellige kvalitative stillende resultat på blot ét år. 30 % n=501 udsagn om deres syn på HG. 2. De socialt og/eller fagligt svagere elever. Disse elever vil ikke få lært nok og vil 25 % Hovedsynspunkterne er følgende: heller ikke blive modnet nok af et forkortet 18 % 21 % 17 % HG-eleverne kan inddeles i tre overordnede HG-forløb. 15 % elevgrupper, som vil blive påvirket på for- 3. De skoletrætte elever, der ser HG-forløbet 10 % 5 % 0 % 0 % 1 % 2 % 6 % 7 % 11 % 8 % 8 % skellig vis af en eventuel forkortelse af HGforløbet: 1. De fagligt stærkere elever, som er motiverede for hurtigt at komme igennem som et nødvendigt onde for at kunne få en praktikplads. Under 10 % % % % % eller derover Ved ikke HG-forløbet. En del af disse elever vil godt 16 17
10 Det 2-årige grundforløb løfter eleverne fagligt Der er plads til forbedringer af HG Med udgangspunkt i det faglige niveau eleverne havde, da de påbegyndte HG: Hvordan vil du vurdere elvernes faglige niveau, når de afslutter HG? n= % 54 % 50 % 40 % 35 % 30 % Elevernes faglige niveau er blevet væsentligt højere, end da de begyndte på HG. Det hænger samtidig sammen med, at lærerne oplever, at eleverne oplever en øget motivation ved at deltage i undervisningen. Hvor stor en andel af HG-eleverne mangler, efter din vurdering, basale læse-skrive-regnefærdigheder ved afslutningen af HG? Ved afslutningen af HG n= % 25 % 24 % 23 % 17 % 15 % 13 % 10 % 6 % 5 % 6 % 10 % 0 % 1 % 7 % 2 % 2 % 5 % 0 % 3 % 2 % 0 % 0 % Elevernes faglige niveau er blevet meget ringere end forventet Elevernes faglige niveau er blevet ringere end forventet Elevernes faglige niveau er blevet som forventet Elevernes faglige niveau er blevet højere end forventet Elevernes faglige niveau er blevet meget højere end forventet Ved ikke Under 10 % % % % % eller derover Ved ikke Hvordan vurderer du elevernes faglige afklaring ift. videre uddannelse/beskæftigelse? 60 % 50 % 40 % 30 % 10 % 0 % Meget ringe Ringe Hverken/eller Stærke Meget stærke n= % 43 % 11 % 4 % Ved påbegyndelse af HG 2 % 12 % 29 % 47 % Ved afslutning af HG 10 % Vigtigt er det også, at HG-eleverne i løbet af det 2-årige forløb bliver mar - kant mere afklarede om deres videre uddannelse og beskæftigelse. Det er en betydelig styrke ved det 2-årige grundforløb, at eleverne bliver mere afklarede om deres beskæftigelsessituation. Selvom handelsskolelærerne entydigt sva - Det hænger nøje sammen med, at 56 pct. af rer, at det faglige niveau såvel som elevernes de adspurgte lærere mener, at halvdelen af motivation forbedres mærkbart under det eleverne tilhører gruppen af svage elever, 2-årige grundforløb, så er der er stadig brug der har direkte behov for det 2-årige grundforløb. Samtidig mener 74 pct. af de adspurgte for forbedringer. Mange elever er ganske enkelt ikke uddannelsesparate eller går i gang lærere, at en afkortning af grundforløbet vil med HG på et meget lavt fagligt niveau. 60 pct. gøre svært eller meget svært for eleverne at af de adspurgte lærere vurderer, at omkring opnå en uddannelsesaftale. 20 pct. af eleverne ikke har opnået de basale læse-, skrive- og regnefærdigheder ved HGforløbets afslutning. En lærer udtrykker det således: Hvis HG bliver maksimalt 12 måneder, vil det især gå ud over den svage og uafklarede gruppe af elever. Eleverne vil mangle den modning, som to år giver
11 DOKUMENTATION: KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HG ADVICE A/S har gennemført interviews med 36 elever fordelt på fire fokusgrupper bestående af elever fra forskellige dele af grund - forløbets 2. år. Fokusgrupperne og efterfølgende uddybende samtaler med eleverne er udført i februar 2013 på Handelsskolen København Nord i Virum samt IBC Kolding. Fokusgrupperne bestod af elever fra to specialklasser for ordblinde samt to almindelige klasser. Opsummerende kan man således sige, at: En stor gruppe af de unge er helt klar over, at de står med en række sociale og uddannelsesmæssige udfordringer. Det er et gennemgående træk, at eleverne, der går på HG, er sårbare unge. Nogle elever har læringsvanskeligheder, andre har haft problemer i folkeskolen, nogle kommer fra socialt dårligt stillede familier, og fælles for langt de fleste er, at uddannelse og læring er en stor udfordring, som de hidtil har haft det svært med. Ingen divergens mellem lærernes og elevernes syn på HG Det helt gennemgående træk i den kvalitative undersøgelse er, at elevernes vurdering af deres sociale baggrund, faglige niveau samt konsekvenserne af en afkortning af uddannelsen på alle punkter stemmer overens med lærernes vurderinger. HG er et sted med et anerkendende fælles - skab, hvor de unge kan være, som de er. På HG får eleverne støtte og anerkendelse fra både lærere og de øvrige elever. De stærke indbyrdes relationer er en afgørende motivationsfaktor for eleverne, og relationerne medvirker til, at eleverne bliver på uddannelsen. HG er for mange den første skole, hvor de er glade for at være. Jeg har haft en svær depression. Den fik jeg på gymnasiet grundet et hårdt år på efterskolen. Til sidst måtte jeg droppe ud, og så var HG en bedre løsning for mig. Margitta Wraae, 19 år, Vamdrup 20 21
12 En afkortning af grundforløbet vil tabe en Jeg har haft en svær depression. Den fik jeg på forhold til læring, og at de har brug for ekstra niveau, der skal til for at komme ind på del af de unge på gulvet. Alle eleverne i den gymnasiet grundet et hårdt år på efterskolen. Til hjælp fra lærerne og ekstra tid til at forstå andre ungdomsuddannelser, så er de alligevel kvalitative undersøgelse var bekymrede for, sidst måtte jeg droppe ud, og så var HG en bedre opgaverne. på 2. år meget mere målrettede, i forhold til at en afkortet HG vil medføre, at der ikke løsning for mig. hvad de vil med HG. Langt de fleste ser uddan- længere er plads til unge med læringsvanske- I folkeskolen sagde de, at jeg ikke var klog nok nelsen som en god direkte vej til et job. Og de ligheder i uddannelsessystemet. Samtidig var Inden HG har mange af eleverne levet en noget til gymnasiet. Det har altid ligget i bag hovedet peger på, at de både føler sig klar og rustede eleverne enige om, at de ikke selv ville kunne omtumlet tilværelse enten i eller uden for det kan jeg ikke. Men kommunen har givet mig til at arbejde, men at det kan være svært at få gennemføre en HG, eller at grundforløbet ikke folkeskolen. Mange var ikke klar til en ung- gejst og opildnet mig til at gå på HG. en uddannelsesaftale. ville appellere til dem, hvis de kun havde et år domsuddannelse efter 9. klasse. De har enten til det. taget 10. klasse eller gået på efterskole for at Socialt oplever eleverne alle at blive stemplet Jeg vil noget med handel og butiksverdenen. HG blive modne og fagligt klar til en ungdomsud- af elever på andre ungdoms uddannelser, dels er den korte vej, men man får alligevel en ordentlig dannelse. Nogle elever har endvidere været på grund af deres læringsvanskeligheder, uddannelse. Det vigtigste for mig er nemlig, at jeg Eleverne har brug for trygge uden for skolesammenhæng i flere år eller har dels fordi de går på HG. I modsætning til har en uddannelse, som kan give mig et job. Det rammer det leverer HG taget omvejen via uafsluttede forløb på andre dette beskriver de HG som et rum, hvor de er kan man med HG. ungdomsuddannelser. accepterede, og de ser HG som deres eneste De fleste af eleverne kommer fra hjem, mulighed for at få en god uddannelse. hvor deres forældre ingen uddannelse har. Jeg kunne ikke komme ind på et gymnasium, og Eleverne afviser en 1-årig HG Derudover har de unge nogle dårlige oplevel - mine lærere sagde, at jeg ikke var klar. Hvis man har et handicap, så bliver det ser med i bagagen fra deres tidligere uddan- anerkendt. Der bliver ikke set ned på én som Et flertal af eleverne angiver, at de netop har nelsessteder. Faktisk omtales HG som det De samlede hidtidige erfaringer med uddan- i folkeskolen. valgt HG på grund af uddannelsestiden. Et år første sted, hvor de er glade for at være, og nelse er således ikke særligt gode for mange er for lidt i forhold til deres faglige niveau, og hvor de anerkendes af både lærere og elever. af eleverne. På den baggrund er de unge helt Selvom eleverne peger på, at de alle valgte tre år virker uoverskueligt. Derudover peger opmærksomme på, at de har få ressourcer i HG, fordi de ikke mener, at de har det faglige de unge på, at de indbyrdes sociale relationer Det ville lægge for stort pres på folk. HG er for dem, der har brug for lidt ekstra hjælp og tid. Michela Laura Almind, 18 år, Kolding 22 23
13 ikke ville kunne nå at blive opbygget på så kort tid. Ligeledes vil de stærke relationer til lærerne ikke opstå, da disse tager tid og for de flestes vedkommende først skabes på 2. år. Det er disse stærke relationer, der gør, at respondenterne føler sig trygge og motiveres til at færdiggøre uddannelsen. Det vil ikke blive det samme. Det sociale begynder først på 2. år. Det sociale holder på folk og gør, at man møder op om morgenen. Flere elever tror ikke, at der længere vil være plads til dem, der har læringsvanskeligheder, og mener, at disse vil blive efterladt uden for uddannelsessystemet. En enkelt af eleverne nævner, at det første år af uddannelsen handler om at lære, hvad en uddannelse er, og at det først er på 2. år, at eleverne bliver klar til at komme ud på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet ville skulle vise os alt, vi ville ikke have styr på noget. De ville helt sikkert ende med at finde en anden, der ikke har en HG-uddannelse. Eleverne er enige om, at de enten ville undlade at starte på HG eller ville droppe ud undervejs, hvis forløbet blev afkortet til et år, og at de i øvrigt ville have meget sværere ved at få en uddannelsesaftale. Det ville lægge for stort pres på folk. HG er for dem, der har brug for lidt ekstra hjælp og tid. Jeg synes, det er hul i hovedet at skære et år væk. Jeg ville droppe ud, det ved jeg bare. Arbejdsmarkedet ville skulle vise os alt, vi ville ikke have styr på noget. De ville helt sikkert ende med at finde en anden, der ikke har en HG-uddannelse. Christian Ørum Schack, 18 år, Lunderskov 24 25
14 26
15 EN HVIDBOG FRA HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING HL - Godthåbsvej Frederiksberg hl@hl.dk
HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET
HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereDA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015
Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden
Læs mereNytårshilsen fra UU 2014
Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereErhvervsskolerne: EUD-reformen er en blød mellemvare
Erhvervsskolerne: EUD-reformen er en blød mellemvare Af Per Bang Thomsen og Camilla Kongsted 18. marts 2014 kl. 5:00 REFORM: Reformen af erhvervsuddannelserne får en lunken modtagelse fra landets erhvervsskoledirektører.
Læs mereLO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed
20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk
Læs mereEUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation
EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereFORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER
FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede
Læs mereERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk
ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af
Læs merePerspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde. Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Perspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Maj 2017 Kvalitet EUD reform Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse direkte Flere
Læs merePligt til uddannelse?
Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne
Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.
Læs mere1. Ansvar og redskaber til kommunerne
6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,
Læs mereDet mener aktørerne om EUD-reformen
Det mener aktørerne om EUD-reformen Af Camilla Kongsted 25. februar 2014 kl. 10:20 REFORM: Efter flere måneders forhandlinger faldt reformen af erhvervsuddannelserne på plads mandag aften. Se her, hvad
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereUdvikling gennem bedre uddannelser
Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil
Læs merePROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING
PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereForpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune
Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Gældende 1. oktober 2014 til 31. december 2016 Aftalens parter Denne forpligtende partnerskabsaftale
Læs mereBehov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen
Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på
Læs mereHåndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.
Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015
Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri
Læs mereForslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv
Forslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv 1 Indledning Regeringen præsenterede d. 13 september et nyt erhvervsuddannelsesudspil. Udspillet indeholder 55 initiativer, der skal styrke erhvervsuddannelserne
Læs mereElever og virksomheders perspektiver på merkantile eux-elevers overgang til hovedforløbet. Marie Seliger, Danmarks Evalueringsinstitut
Elever og virksomheders perspektiver på merkantile eux-elevers overgang til hovedforløbet Marie Seliger, Danmarks Evalueringsinstitut Baggrund for undersøgelserne Tog uddannelsen for at få studiekompetencen?
Læs mereHvad karakteriserer de gode skoler?
Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode
Læs mereFlere unge i erhvervsuddannelse
Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereNiveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne
Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne
Læs mereBilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mere31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej,
31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, Kan det lade sig gøre at man kommer ud som elev, efter
Læs mereRESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereUddannelse er vejen til vækst
Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende
Læs mereNej til SU-nedskæringer
Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform
Læs mereAnalyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger
Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs merePresse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne
Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereHG s fremtidssikring - Eleverne har mange bud!
HG s fremtidssikring - Eleverne har mange bud! Landssammenslutningen af Handelsskoleelever Varetager handelsskoleelevernes uddannelsespolitiske interesser Udbyder kompetenceudviklingskurser for elever
Læs mereFREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN
Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereVelkommen til dette pressemøde, som handler om Naalakkersuisuts uddannelsesreformarbejde.
Velkommen til dette pressemøde, som handler om Naalakkersuisuts uddannelsesreformarbejde. I det følgende gennemgås baggrunden for og nødvendigheden af - Naalakkersuisuts reformarbejde på uddannelsesområdet.
Læs mereElevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen
Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk
Læs mereOpfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018
Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra 2017 Opdatering i september 2018 10. Klasse i tal opdatering med data for 2018 Tendensen fra 2017 fortsætter en stadig større andel af eleverne vælger erhvervsuddannelse
Læs mereUddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?
Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.
Læs mereAftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.
Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles
Læs mereForslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler
(for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler Meriteres inden for indgangen. Meriteres inden for indgangen. Meriteres
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereHvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum
Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret
Læs mereCharlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Læs mereHvis uddannelse er eneste vej frem?
Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereKvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter
Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk
Læs merePARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE
Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus
Læs mereEvaluering af uddannelsesindsatsen
Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst
Læs mereUNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER
Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor
Læs mereSkitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan
Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2012 13 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale Konkrete initiativer i 2012 13 Fortsat fokus på 95% målsætningen
Læs mereEvaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012
Børn og Skoles sekretariat Dato: Januar 2013 Sagsnr.: Sagsbehandler: acha Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 På baggrund af beslutning
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der
Læs mereDen uddannelsespolitiske strategi
Den uddannelsespolitiske strategi 20.02 2017 Uddannelsesudvalget Et stående udvalg, der er nedsat den 1. januar 2016 Fredericia Byråd ønsker at bygger bro mellem uddannelser og erhvervsliv og understøtter
Læs mereSkolepraktik (STU) - Årsrapport 2013. Skolerapport - samlet. Baggrundsoplysninger. Svarprocent: 68 % (266/392)
Skolepraktik (STU) - Årsrapport 2013 Skolerapport - samlet Svarprocent: 68 % (266/392) Baggrundsoplysninger 1. Har du været i praktik i en virksomhed i løbet af den seneste praktikperiode? 2. Køn 3. Alder
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereTil godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011
UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne
Læs mere24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.
24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:56 Vejleder : Alle vejledere er fortsat optaget. Du
Læs mereForældremøde Rønde Efterskole November 2014
Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Læs mereEUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1
EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:
Læs mereMotivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Læs mereBike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge
Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,
Læs mereUdkast til Partnerskabsaftale. mellem
Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...
Læs mereFlere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan
Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de
Læs mereUngdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse
Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende
Læs mereLOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE
LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereBILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE
PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.
Læs mereUddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen
Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereFlere unge i fritidsjob
Flere unge i fritidsjob! NU ET MANIFEST ET OPRÅB Det hér er et opråb fra Nørrebro om forandring! Vi råber op, fordi vi har en drøm om, at flere unge skal lykkes med at bryde den negative sociale arv.
Læs mereMogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12
Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 22-01-12 Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Regionsrådet har vedtaget Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2012-15,
Læs mereEtablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.
Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev
Læs merePartnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM
Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Oversigt over, og behovsafdækning af, praktikpladssøgende
Læs mereHammeren Produktionsskolen Vest
Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen
Læs mereUngdomsliv og uddannelse
Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne
Læs mereVejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb
Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereDimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse
Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning
Læs mereUnges valgprocesser, vejledning og motivation for læring
Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg
Læs mereForskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd
Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Om projektet og deltagerne Baggrunde og problemstillinger Fokuspunkter og hypoteser Projektets design Resultater so far Professor
Læs mereFinans. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: Finans. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole
Finans Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: Finans Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse inden
Læs mereHvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive
Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil
Læs mereDer bliver tale om en model med 20 ugers grundforløb 1 og 20 ugers grundforløb 2 på både de merkantile og de tekniske erhvervsuddannelser.
Hovedtræk i forliget Grundforløb De 12 indgange reduceres til 4 hovedområder. Den endelige navngivning drøftes i REU. o Omsorg, sundhed og pædagogik o Kontor, handel og forretningsservice o Fødevarer,
Læs mereStudievejlederkonference
Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse
Læs mere