Rebild Kommune Stiplan

Transkript

1 STIPLAN

2 Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej Støvring [email protected] Telefon:

3 Rebild Kommune Stiplan 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING Formål 6 2 CYKELTRAFIKKEN I REBILD KOMMUNE Generelt om cykeltrafikken i Rebild kommune Eksisterende cykelrutenet Kortlægning af nationale og regionale cykelruter Eksisterende cykelfaciliteter Trafikulykker med lette trafikanter Borgerudpegede lokaliteter Skoleveje 17 3 MÅL OG INDSATSOMRÅDER Målsætninger Indsatsområder 22 4 STIPLAN I ÅBENT LAND Cykelprojekter i det åbne land 25 5 STIPLAN I BYSAMFUND Støvring Skørping Terndrup Nørager 31 6 HANDLING, FINANSIERING OG OPFØLGNING Opfølgning 34 7 VIRKEMIDDELKATALOG Generelle fysiske løsninger Øvrige virkemidler 38 4

5 TRAFIKPROJEKTET Rebild Kommune har sat de næste mange års trafikprojekter i kommunen i system ved at udarbejde en samlet trafikhandlingsplan samt en række dynamiske temaplaner og baggrundsrapporter, der underbygger handlingsplanen. Trafikhandlingsplanen vil tegne linjerne for kommunens trafikinfrastruktur fremover. Trafikhandlingsplanen har til formål at sikre et godt og solidt arbejdsredskab for de næste mange års arbejde med trafik og trafiksikkerhed. De udarbejdede temaplaner og baggrundsrapporter har til formål at indsamle, beskrive og analysere den nødvendige viden til de kommende års konkrete trafikprojekter. Sammenhæng til den øvrige planlægning Trafikprojektet er struktureret som vist på nedenstående diagram: Nærværende planarbejde er markeret med en gul boks. 5

6 1 INDLEDNING Rebild Kommune vil gerne være med til at fremme cykeltrafikken. Kommunen vil derfor i de kommende år arbejde hen imod, at flere skal cykle. Ikke kun flere børn, der selv cykler til skole, men også flere i den erhvervsaktive alder, der cykler til arbejde og flere ældre, som cykler til deres forskellige gøremål. Cyklen skal således være det foretrukne transportmiddel til hverdagens korte ture. Stiplanen skal være med til at etablere et sikrere, et mere trygt og et sammenhængende cykelrutenet i hele kommunen. 1.1 Formål Formålet med stiplanen er at få udvalgt og koordineret de kommende års aktiviteter, der skal igangsættes for at fremme cykeltrafikken i Rebild Kommune. Stiplanen omhandler primært transportstier. Rekreative stier indgår i ruteplanlægningen og vil på sigt indgå som element i planen. Det er målet at sætte mere fokus på det at cykle i Rebild Kommune, at skabe mere opmærksomhed omkring cykling, at sikre en større sikkerhed og tryghed ved det at cykle samt på længere sigt at etablere flere cykelstier langs de overordnede veje samtidig med at der generelt sikres en høj vedligeholdelsesstandard for alle stier. Stiplanen har til hensigt at angive, hvor der påtænkes etableret cykelruter i Rebild Kommune. Der er i planen lagt vægt på at etablere cykelruter, som Kommunen vil have de lette trafikanter til at benytte. Således er fokus i første omgang lagt på at etablere et sammenhængende rutenet i byerne med pendlerruter, dvs. ruter mellem bolig skole, bolig arbejde, bolig centerfunktioner og bolig - terminaler. Der er således set på, hvor de forskellige funktioner ligger i forhold til det eksisterende cykelrutenet samt hvor de store strømme af lette trafikanter er. De fremtidige cykelruter er derefter lagt, hvor der vurderes at være et behov og et potentiale for mere cykeltrafik. Den cykeltrafik, der er mellem byerne i kommunen vurderes primært at ske via rekreative ruter eller nationale cykelruter som også fungerer som transportstier samt i forbindelse med de regionale ruter. Cykelruteplanen undersøger om der er behov for udbygninger af de regionale cykelrutenet. 6

7 Cyklisters og fodgængeres færden og krydsning af en vej er forbundet med en væsentlig uhelds-/utryghedsrisiko, hvor en eventuel skadesgrad på den lette trafikant kan være stor. Der skal derfor i forbindelse med cykelruterne i byerne tages særligt hensyn til de lette trafikanter ved krydsning mellem vej og sti. Sikre og trygge krydsningsmuligheder er et væsentlig element i cykelruteplanen og i de fremtidige cykelprojekter som Kommunen tager initiativ til. Stiplanen vil i de kommende år udgøre grundlaget for den videre udbygning af stinettet og andre forbedringer af cyklisters forhold i Rebild Kommune. 7

8 TRAFIKSIKKERHED OG UTRYGHED Disse to begreber går som oftest hånd i hånd, men er forskellige. Trafiksikkerhed er den objektive målbare risiko ved at færdes i trafikken. Trafiksikkerheden måles i trafikuheld og personskader og indberettes ved Politiets registreringer og afrapporteringer. En usikkerhed i Politiets registreringer er mørketallet. Utryghed er et udtryk for, hvad trafikanterne oplever som utrygt ved trafikken, og er derfor en individuel subjektiv vurdering som hver trafikant gør sig. Fx vurderer en bilist utryghed anderledes end en cyklist. Et skolebarn kan vurdere utryghed i trafikken anderledes end en voksen. Utryghed kan ikke umiddelbart måles og er derfor en svær størrelse. Utryghed for bløde trafikanter er dog som oftest en direkte konsekvens af forhold som fx høj hastighed, mange biler, tunge køretøjer, dårlige oversigtsforhold og manglende faciliteter for de bløde trafikanter. Utryghed kan dog også skyldes manglende belysning, mørke rum og andre visuelle og driftmæssige problemstillinger. Undersøgelser påviser, at utrygge lokaliteter faktisk kan være de mest trafiksikre lokaliteter, fordi trafikanterne er ekstra påpasselig de steder, hvor der er utrygt. Omvendt kan fysiske foranstaltninger være med til at skabe en falsk tryghed fx strækningsfodgængerfelter, hvor undersøgelser viser, at der sker flere uheld måske af den grund. Det er et paradoks. En utryg lokalitet kan dog være medvirkende til, at lokaliteten undgås eller fx at en cyklist i stedet vælger at benytte bilen til transporten i stedet for. Derfor skal utrygge lokaliteter forbedres med sikre og trygge fysiske løsninger. Andre undersøgelser viser, at der kan opnås en trafiksikkerhedsmæssig gevinst ved at øge mængden af bløde trafikanter, fordi bilisterne derved bliver mere opmærksomme på tilstedeværelsen af cyklister, knallertkørere og fodgængere. Ved at opprioritere cykeltrafikken kan der på mange områder skabes en forbedret trafiksikkerhed og afledt effekt for en øget tryghed. 8

9 2 CYKELTRAFIKKEN I REBILD KOMMUNE 2.1 Generelt om cykeltrafikken i Rebild kommune For rigtigt mange danskere er cyklen en del af hverdagen, når arbejdet eller skolen kalder eller når der skal handles ind. På landsplan foregår 40 % af cykelturene i forbindelse med arbejde eller skole. Langt hovedparten af turene er korte ture på under 5 kilometer. Det er især i de større byer, at det er populært at cykle, men også i mindre byer kan der gøres meget for at øge cykeltrafikken. Den er primært den yngre generation, der anvender cyklen. På landsplan regner man med, at hvert andet barn cykler til skole. I Rebild kommune er der ikke gennemført lignende skolevejsundersøgelse endnu, men det vurderes at der på dette område kan skubbes meget på vej ved at sikre skoleveje og etablere cykelfaciliteter på de mest benyttede skoleveje. Sikring af skoleveje og dermed flere cyklende skolebørn har en selvforstærkende effekt for bl.a. trafiksikkerheden omkring skolerne, da forældre der transporterer deres barn til skole i bil udgør en stor utryghedsfaktor for de øvrige skolebørn. Mindskes trafikken i bil til skolerne i morgenmyldretiden vil flere cykle til skole. Rebild Kommune er en udpræget landkommune, hvor cyklen ikke er et så populært transportmiddel som gennemsnittet på landsplan indikerer. Potentialet for øget cykeltrafik er dog til stede ved en intensivering af arbejdet for bedre cykelfaciliteter. Det må forventes, at transportbehovet i Rebild Kommune forbliver på det nuværende niveau eller stiger yderligere. Som alternativ til flere biler i trafikken og flere ture i bil skal cyklen tænkes ind som transportmiddel. Cyklen som transportmiddel rummer en række fordele. Fx er den mindre pladskrævende og specielt i byerne velegnet, da der i forvejen er trange forhold. Desuden er cyklen mere skånsom overfor lokalmiljøet og klimaet i det hele taget. Derudover bør cyklen i højere grad tænkes ind i den daglige motion og folkesundhed specielt i skolerne, men også i forbindelse med de mange rekreative muligheder som Rebild kommune tilbyder. Cyklen er derfor et vigtigt transportmiddel at tænke ind i den fremtidige fysiske planlægning af hensyn til miljøet, klimaet, til folkesundheden og arealanvendelsen i byerne men også i forhold til den generelle trafiksikkerhed. 9

10 2.2 Eksisterende cykelrutenet Det eksisterende cykelrutenet i Rebild kommune er bygget op af hhv. nationale ruter, regionale ruter, som det gamle amt planlagde og vedligeholdte og som kommunerne efter kommunalreformen har overtaget, samt en række eksisterende lokalruter som der ved denne planlægning lægges retningslinier for og som på sigt kan udvides med yderligere ruter. 2.3 Kortlægning af nationale og regionale cykelruter I Rebild kommune er etableret 2 nationale cykelruter samt 3 regionale cykelruter. Disse er vist på nedenstående kort. Figur 1 Principskitse for nationale og regionale cykelruter. De nationale og regionale ruter er som udgangspunkt vejvist med rutenummer på F21.1-tavler. Ruterne er ikke de direkte ruter og anses derfor primært som rekreative ruter for turister; desuden er cykelruterne på enkelte strækninger grusbelagt. 10

11 Ruterne inddrages i Rebild Kommunes stiplan som transportruter i åbent land og vil indgå i prioriteringen for sammenhængen mellem byerne i kommunen og på tværs af kommunen over kommunegrænsen. De direkte ruter på statsvejnettet er på enkelte strækninger forsynet med cykelsti. Disse indgår ligeledes i fastlæggelsen af cykelrutenettet. 2.4 Eksisterende cykelfaciliteter De eksisterende cykelfaciliteter på det eksisterende cykelrutenet og lokalt i de større byer er vist på figur 2. Figur 2 Eksisterende cykelfaciliteter i Rebild Kommune. Kortlægningen opdateres løbende. Kortlægningen opdateres løbende og der kan derfor forekommer uoverensstemmelser med de faktiske forhold. 11

12 2.5 Trafikulykker med lette trafikanter Ulykker med lette trafikanter og ulykker i det hele taget er med til at gøre en uheldsplaget lokalitet utryg for lette trafikanter. Det er derfor en vigtig forudsætning for udbygningerne af cykelrutenettet, at der ikke sker ulykker eller er risiko for ulykker på de lokaliteter, hvor lette trafikanter færdes eller er særligt udsatte. Det er primært i kryds, ved krydsningspunkter mellem vej og sti samt på strækninger uden cykelfaciliteter, hvor sandsynligheden for ulykker er stor fx pga. trange forhold, dårlige oversigtsforhold, stor trafikintensitet, store cykliststrømme, dårligt vedligeholdte rabatter o. lign. Udpegning af lokaliteter med mange ulykker med lette trafikanter og lokaliteter med en uhensigtsmæssig indretning for lette trafikanter er derfor en væsentlig opgave i forbindelse med planlægningen og implementeringen af det overordnede cykelrutenet i Rebild kommune. I et historisk perspektiv er der i alt registreret 43 uheld med fodgængere, cyklister og knallertkørere i den sidste 5-årige periode, fordelt på 33 personskadeuheld med 35 tilskadekomne (heraf 2 dræbte, 14 alvorligt og 19 lettere tilskadekomne) og 10 materielskadeuheld. Rebild Kommune ønsker en reduktion i antallet af personskader i trafikken med 40 %. Oftest er det bløde trafikanter, altså fodgængere, cyklister og knallertkørere, der ved uheld kommer værst til skade. Antallet af uheld, der involverer de bløde trafikanter bør derfor ligeledes følge denne målsætning. På baggrund af uheldsdata fra 2005 betyder det, at der maksimalt må være 4 tilskadekomne fodgængere, cyklister og knallertkørere på kommunevejene i år

13 Personskader Målsætningen ser grafisk ud som vist på figur ÅR Personskader Målsætning Figur 3 Mål for antallet af tilskadekomne fodgængere, cyklister og knallertkørere på kommunevejene i Rebild kommune I 2007 var tallet 3 uheld med bløde trafikanter i hele kommunen. Sammenholdt med det generelle lave antal uheld vurderes det eksisterende problem med trafiksikkerheden for bløde trafikanter ikke som værende stort. Krydsuheld er dominerende i uheldsstatistikken, hvorfor det er vigtigt i stiplanen at tilgodese sikkerheden i kryds og ved stikrydsninger af veje på alle cykelruter. Mødeuheld og bagende påkørsler af knallerter og cyklister kan tyde på, at cykelstier vil gavne sikkerheden. Det skal dog understreges at statistikken bygger på få uheld, hvorfor der ikke kan drages generelle konklusioner på tallene og vurderingerne. I forhold til en længere planperiode ønskes at fastholde den positive udvikling i antallet af ulykker med lette trafikanter, hvilket vil sige en videreførelse af reduktionen på 40 %. Visionen er, at ingen lette trafikanter komme til skade i trafikken. Målsætningen for den korte 2-årige planperiode ser grafisk ud som vist på figur 3. Figur 4 viser de hyppigste uheldssituationer i ulykker med lette trafikanter i Rebild kommune med tilhørende beskrivelse af antal og alvorlighedsgrader af personskaderne. 13

14 En nærmere analyse af uheldsudviklingen er beskrevet i uheldsanalysen uheld 0 dræbte, 3 alv. tilskadekomne, 2 let. tilskadekomne 3 knallert, 2 cyklister uheld 0 dræbte, 3 alv. tilskadekomne, 0 let. tilskadekomne 2 knallert, 1 cyklister uheld 0 dræbte, 1 alv. tilskadekomne, 2 let. tilskadekomne 1 knallert, 2 cyklister uheld 1 dræbte, 0 alv. tilskadekomne, 1 let. tilskadekomne 0 knallert, 2 cyklister uheld 0 dræbte, 1 alv. tilskadekomne, 1 let. tilskadekomne 2 knallert, 0 cyklister uheld 0 dræbte, 2 alv. tilskadekomne, 0 let. tilskadekomne 0 knallert, 0 cyklister, 2 fodgængere uheld 0 dræbte, 2 alv. tilskadekomne, 0 let. tilskadekomne 0 knallert, 0 cyklister, 2 fodgængere 14

15 Figur 4 Hyppigste uheldssituationer. 2.6 Borgerudpegede lokaliteter Rebild Kommune har adspurgt borgerne i kommunen om utrygge lokaliteter pga. trafikken og i den forbindelse har borgerne udpeget en række strækninger, der enten mangler cykelfaciliteter eller har dårligt vedligeholdte cykelfaciliteter. Følgende oversigt viser borgernes udpegninger af utrygge lokaliteter og forslag/ønsker til nye stiforbindelser. Udpegningerne er vist på figur 5. Lokalitet Antal henvendelser på dele eller hele strækningen / i krydset Antal henvendelser på manglende cykelsti Buderupholmvej, ml. Støvring og Skørping Bygaden, Ravnkilde Gl. Skørpingvej, Skørping 9 5 Gerdingvej, øst for Skørping 4 3 Grynderupvejen, ml. Rørbæk og Nørager Guldbækvej, ml. Guldbæk og Hæsum Hæsumvej ml. Hæsum og Støvring Hanehøjvej, Skørping Himmerlandsvej, Skørping 11 2 Hjedsbækvej, ml. Støvring og Sønderup Hobrovej, ml. Støvring og Gravlev Hvalpsundvej, syd for Nørager Den ene henvendelse er fra Nysum Bylaug, der repræsenterer lokalbefolkningen. 2 Der er ifm. et borgermøde blev der iværksat en underskriftindsamling, hvor mere end 300 tilkendegav en interesse i en evt. cykelsti 15

16 Lokalitet Antal henvendelser på dele eller hele strækningen / i krydset Antal henvendelser på manglende cykelsti Jyllandsgade, Skørping Løgstørvej, syd for Nørager Ll. Brøndumvej, Bælum 1 1 Lyngbyvej, Sejlstrup 1 1 Møldrupvej, Skørping Madumsøvej, Hellum 2 1 Mejlbyvej, ml. Mejlby og Ravnkilde 22 8 Mågevej, Støvring 1 1 Nibevej, ml. Øster Hornum og Sørup 8 6 Nordre Ringvej, Stenild 1 1 Nysum Byvej, ml. Nysum og Ravnkilde Rebildvej, ml. Vælderskoven og Rebild Skørpingvej, ml. Skørping og Hellum Solbjergvej, ml. Bælum og Solbjerg 2 1 Storhøjvej, ml. Guldbækvej og Hæsumvej Sverriggårdsvej, Skørping Thorup Kirkevej, Hellum 1 1 Vælderskoven, ml. Hobrovej og Rebildvej 5 2 Vestre Primærvej, Støvring Viborgvej, Støvring Tabel 1 Borgerudpegede lokaliteter, hvor der iflg. henvendelsen mangler cykelsti / cykelfaciliteter. 16

17 Figur 5 Borgerudpegede lokaliteter vedrørende ønsker om nye stiforbindelser. Tallet refererer til antal henvendelser på den pågældende lokalitet som var resultatet af det internetbaserede spørgeskema som mange borgere anvendte til at udpege utrygge lokaliteter. 2.7 Skoleveje Som tidligere nævnt er yngre generationer hyppigere cyklister. Derfor er et vigtigt delelement i cykelruteplanen at få kortlagt eksisterende og potentielle skoleveje samt intensiteten af cyklende skolebørn på disse ruter. Dette arbejde har Rebild Kommune systematiseret ved en kortlægning af korteste rute for den enkelte elev mellem bopæl og skole. Den korteste rute er højst sandsynligt den rute som et skolebarn på cykel vil tage, hvis der ikke eksisterer alternative og sikre ruter fx cykelstier i eget tracé eller lignende. Kortlægningen af korteste rute for samtlige skolebørn på kommunens folkeskoler, friskoler og privatskoler suppleres med oplysninger om samlet afstand fra bopælen til skolen for derefter at lægge dette til grund for en udpegning af mest befærdede skoleveje. 17

18 Rebild Kommune ønsker at de eksisterende og potentielle nye cykelruter så vidt muligt er sammenfaldende med skolevejene, så sikkerheden og trygheden også højnes til skoleelevernes fordel. En nærmere beskrivelse af skolevejsundersøgelsen er beskrevet i skolevejsanalysen. Figur 6 viser en oversigt over de mest befærdede korteste skoleruter, der vil indgå i arbejdet med at sikre et fremtidigt sammenhængende cykelrutenet for skolebørn. Jo tykkere streg jo større potentiale i antal af cyklende skolebørn. Figur 6 Befærdede skoleruter. 18

19 SKADESTUEREGISTREREDE FÆRDSELSUHELD (MØRKETALLET) Det er almindeligt kendt, at politiet ikke får kendskab til alle færdselsuheld. Sammenligninger mellem politiets og skadestuernes registrering af færdselsuheld med personskade viser, at politiet kun får kendskab til % af de uheld, der er registreret på skadestuerne. Det kan i denne forbindelse nævnes, at det primært er uheld med lette trafikanter og uheld med lettere personskader, der er underrepræsenteret i den officielle uheldsstatistik. Skadestuernes registrering indgår i dag ikke i den officielle uheldsstatistik, men der arbejdes på at ændre dette. Af samme årsag indgår skadestueregistrerede færdselsuheld heller ikke i denne analyse. 19

20 3 MÅL OG INDSATSOMRÅDER Kommunen arbejder ud fra følgende overordnede mål:!!!!! At skabe et sammenhængende stisystem i kommunen, der servicerer de primære ruter mellem bosted/byer og hhv. arbejdssteder, centerområder, skoler, trafikknudepunkter mv. At udstikke krav til kommunens egen drift og vedligeholdelse af cykelstierne i kommunen Bedre cykelfaciliteter generelt (større udlæg af cykelparkeringsanlæg på centrale lokaliteter, stivejvisning mv.) At nedbringe antallet af trafikuheld med lette trafikanter på cykel og knallert At give borgerne og skolebørn tryghed i trafikken, når de færdes på cykel eller på knallert 3.1 Målsætninger For at skabe en baggrund for arbejdet med cykelruterne i kommunen er der opstillet en række konkrete mål og krav, som planen udstikker rammerne for at nå og opfylde. Mål for trafiksikkerhed Målene for trafiksikkerheden er følgende: Der skal ske en reducering af personskader i trafikken i uheld med cyklister og knallerter med 40 % i forhold til året 2005 (se i øvrigt Trafiksikkerhedsplanen). Dette betyder, at der i 2012 højst må ske 4 uheld med cyklister og knallerter. Der må ikke ske uheld med skolebørn. Der skal sikres tilstrækkelige økonomiske midler til uheldsbekæmpelse. 20

21 Mål for tryghed Målene for tryghed retter sig primært mod sikring af kommunens skoleveje samt det sammenhængende cykelrutenet. Derudover tages der udgangspunkt i borgerhenvendelser fra borgerundersøgelsen fra september 2009 samt øvrige borgerhenvendelser modtaget fra 2007 til i dag. På alle overordnede vejklasser i byzone med væsentlig eller nogen cykel-/knallerttrafik skal der på sigt være etableret fysiske foranstaltninger for de bløde trafikanter. Alle stikrydsninger af overordnede veje skal på sigt sikres og etableres med tryghed for den bløde trafikant for øje. Alle skoleveje skal vurderes og så vidt muligt på sigt sikres, så alle skoleelever føler sig trygge og dermed har mulighed for at benytte cykel/knallert som transportmiddel til skole. Anbefalede fysiske foranstaltninger er behandlet under afsnittet Virkemidler. Mål for mængde Kommunen ønsker en generel stigning i mængden af cykel- og knallerttrafik. Følgende områder fokuseres der på: 90 % af alle folkeskolebørn fra 3. klasse og opefter skal være selvtransporterende i Der skal løbende foretages tællinger af cykel-/knallerttrafikken i udvalgte snit. Mål for drift og vedligeholdelse Kommunen ønsker at pålægge sig selv forpligtigelser for driften og vedligeholdelsen af kommunens stier, så det bliver mere attraktivt at færdes på cykel og knallert. Der udarbejdes et program og skal afsættes tilstrækkelige midler for drift og vedligeholdelse af cykelrutenettet. Eksisterende afmærkning skal reetableres ved slid. Mål for bedre forudsætninger for at cykle Kommunen ønsker at planlægge for at højne motivationen til at tage cyklen frem for bilen ved at forbedre forholdende for cyklister. Dette arbejde omfatter også følgende tiltag: Supplering og løbende vedligeholdelse af stivejvisning på de overordnede cykelruter 21

22 INDSATSOMRÅDER Etablering af stivejvisning på mindre lokale stier mv. Opgradering og forbedring af eksisterende cykelparkeringen ved byfunktioner, stationer, busstoppesteder og skoler Etablering af ny cykelparkering Opstilling af kvalitetskrav til cykelfaciliteter i kommunen 3.2 Indsatsområder Rebild Kommune vil i den kommende planperiode koncentrere indsatsen for bedre, sikrere og mere tryg cykeltrafik og forhold for de lette trafikanter på nærmere specificerede indsatsområder. Der er udvalgt 7 indsatsområderne, der er følgende: 1) Trafiksikkerhed 2) Sikring af krydsningspunkter mellem sti og vej 3) Skoleveje 4) Borgerhenvendelser 5) Et sammenhængende cykelrutenet 6) Drift og vedligeholdelse 7) Information og samarbejde 22

23 UDDRAG AF BEKENDT- GØRELSE OM BEFOR- DRING AF ELEVER I FOL- KESKOLEN Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem distriktsskolen og hjemmet eller dettes nærhed af elever der her længere skolevej end: - 2½ km i børnehaveklasser og på klassetrin - 6 km på klassetrin - 7 km på klassetrin - 9 km på 10. klassetrin - Elever der har kortere skolevej, hvis hensynet til elevernes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet. Skolevejen er den nærmeste vej eller sti, som eleverne kan færdes på til fods eller på cykel eller knallert hele året. SKOLEBØRNS TRAFIKALE ADFÆRD 5-7 år: Kan generelt færdes sikkert til fods på veje hvor trafikken er begrænset og hvor hastighedsniveauet er lavt. Børnene er kun i stand til at krydse veje sikkert hvis oversigtsforholdene er gode. Børn må først cykle alene når de er fyldt 6 år år: Kan normalt færdes sikkert til fods på lidt større veje. De fleste børn i denne alder er i stand til at cykle på lettere trafikerede veje. >12 år: Tidligste alder for hvor man kan forvente at børnenes trafikale evner er på højde med en voksens. Dette er desuden under forudsætning af at barnet har fået en del træning og kender området indgående. 23

24 4 STIPLAN I ÅBENT LAND Figur 7 Princip for cykelrutenettet i det åbne land. Cykelrutenettet er opbygget af de større bysamfund, de eksisterende nationale og regionale cykelruter. Figur 7 viser den ønskede overordnede struktur for cykelrutenettet i det åbne land. Hensigten med cykelrutenettet i det åbne land er at skabe sammenhæng mellem de større byer i Rebild kommune og forbinde de mindre byer med en hovedby. Cykelrutenettet er primært opbygget af de nationale ruter samt de regionale vejviste ruter, der forløber langs de gamle amtsveje. 6 kilometer er den afstand, der erfaringsmæssigt er realistisk for at tiltrække eventuelle pendlere til at cykel frem for at benytte andre motortransportmidler. Det er også denne afstand at skolebørn typisk vil cykle. Derfor vil cykelruter omkring de større bysamfund indenfor en 6 kilometer buffer prioriteres frem for øvrige cykelruter i landzonen. 24

25 4.1 Cykelprojekter i det åbne land For at skabe sammenhæng i cykelrutenettet bør følgende projekter indgå i prioriteringen af cykelprojekter både i den nærmeste fremtid men også som fremtidige perspektiver for det overordnede og sammenhængende stinet i Rebild kommune. Stiprojekterne er sammensat af dels cykelstiprojekterne fra tidligere trafiksikkerhedsplaner, fra borgerhenvendelser med ønsker om cykelsti modtaget siden 2007 herunder i forbindelse med det Internetbaserede spørgeskema i efteråret 2009 samt desuden fra Rebild Kommunes ønsker til overordnet stistruktur. Figur 8 Fremtidige cykelstiprojekter i Rebild kommune. 25

26 Cykelstiprojekterne omfatter følgende lokaliteter: LOKALITET FORSLAG TIL STITYPE Buderupholmvej Guldbækvej Storhøjvej Jyllandsgade Østergade Hæsumvej Nibevej Nibevej Hobrovej Sverriggårdsvej Vælderskoven - Rebildvej Skørpingvej Skørpingvej Grynderupvejen Møldrupvej Gerdingvej Bækkedalsvej Mejbyvej Hvidkildevej Korsholmvej - Tvoruphøjevej Øster Hornumvej Nysum Byvej Skaarupvej Dobbeltrettet cykelsti Dobbeltrettet cykelsti 2 minus 1 vej Cykelsti i begge sider af kørebanen Cykelbane Dobbeltrettet cykelsti Dobbeltrettet cykelsti Cykelsti i begge sider af kørebanen Dobbeltrettet cykelsti Cykelsti i begge sider af kørebanen Dobbeltrettet cykelsti Dobbeltrettet cykelsti Cykelsti i begge sider af kørebanen Dobbeltrettet cykelsti Cykelstrimler Dobbeltrettet cykelsti Dobbeltrettet cykelsti Dobbeltrettet cykelsti Dobbeltrettet cykelsti Dobbeltrettet cykelsti Dobbeltrettet cykelsti Cykelsti i begge sider af kørebanen Cykelsti i begge sider af kørebanen 26

27 LOKALITET FORSLAG TIL STITYPE Tradsvejen Hvalpsundvej Braulstrupvej - Hjedsbækvej Aalborgvej Hjedsbækvej P-plads Sortebakkeskolen Hjedsbækvej Cykelsti i begge sider af kørebanen Dobbeltrettet cykelsti Dobbeltrettet cykelsti Dobbeltrettet cykelsti Dobbeltrettet cykelsti Dobbeltrettet cykelsti Cykelsti i begge sider af kørebanen Tabel 2 Cykelstiprojekter i Rebild kommune med lokalitet og forslag til cykelstitype. 27

28 5 STIPLAN I BYSAMFUND Følgende afsnit kortlægger de kommende stiprojekter i de større bysamfund i Rebild kommune. De præsenterede kort viser eksisterende cykelstifaciliteter og fremtidige ønsker til stiforbindelser, men registreringsarbejdet er ikke tilendebragt og opdateres løbende og der kan derfor forekomme uoverensstemmelser med de faktiske forhold. 5.1 Støvring I Støvring er stinettet godt udbygget og der er derfor umiddelbart ingen lokaliteter og manglende forbindelser i stinettet. Figur 9 viser de eksisterende cykelfaciliteter og fremtidige cykelstiprojekter i Støvring. Figur 9 Eksisterende cykelfaciliteter og fremtidige cykelstiprojekter i Støvring. 28

29 Cykelprojekter i Støvring I Støvring er der kun udpeget cykelstiprojekter på indfaldsvejene. Disse projekter er følgende: Hæsumvej (dobbeltrettet cykelsti til Hæsum) Hobrovej (cykelsti i begge sider af kørebanen til Gravlev) Buderupholmvej (dobbeltrettet cykelsti til Skørping) 5.2 Skørping I Skørping er stinettet til skolen godt udbygget, mens mange forbindelser i byen endnu mangler. Der er derfor umiddelbart en række lokaliteter, hvor der mangler forbindelse i stinettet. Figur 10 viser de eksisterende cykelfaciliteter og fremtidige cykelstiprojekter i Skørping. Figur 10 Eksisterende cykelfaciliteter og fremtidige cykelstiprojekter i Skørping. Cykelprojekter i Skørping I Skørping er der udpeget cykelstiprojekter på flere indfaldsveje samt en intern forbindelse. Disse projekter er følgende: 29

30 Buderupholmvej (dobbeltrettet cykelsti til Støvring) Møldrupvej (cykelstrimler i begge sider af kørebanen fra bygrænsen til Jyllandsgade) Jyllandsgade (cykelsti i begge sider af kørebanen fra jernbaneoverskæringen til Skørpingvej) Skørpingvej (cykelsti i begge sider af kørebanen til Hellum) Gerdingvej (dobbeltrettet cykelsti til Fræer) Sverriggårdsvej (cykelsti / cykelbane i begge sider af kørebanen mellem banestien og Jyllandsgade) 5.3 Terndrup I Terndrup er stinettet begrænset og der er derfor en række lokaliteter med manglende forbindelser i stinettet. Figur 911 viser de eksisterende cykelfaciliteter og fremtidige cykelstiprojekter i Terndrup. Figur 11 Eksisterende cykelfaciliteter og fremtidige cykelstiprojekter i Terndrup. 30

31 Cykelprojekter i Terndrup I Terndrup er der udpeget cykelstiprojekter på tre indfaldsveje. Disse projekter er følgende: Skørpingvej (forlængelse af cykelsti i begge sider af kørebanen fra adgangsvejen til Omfartsvejen til Aalborgvej) Aalborgvej Lyngbyvej (dobbeltrettet cykelsti mellem Skovvej og Store Brøndum) Korsholmvej - Tvoruphøjevej (dobbeltrettet cykelsti til Bælum) 5.4 Nørager I Nørager er stinettet udmærket udbygget på det overordnede vejnet. Der er en række lokaliteter på indfaldsvejene, hvor der ønskes forbindelser i stinettet. Figur 12 viser de eksisterende cykelfaciliteter og fremtidige cykelstiprojekter i Nørager. Figur 12 Eksisterende cykelfaciliteter og fremtidige cykelstiprojekter i Nørager. 31

32 Cykelprojekter i Nørager I Nørager er der udpeget cykelstiprojekter på tre indfaldsveje. Disse projekter er følgende: Mejlbyvej (dobbeltrettet cykelsti til Mejlby og videre til Haverslev) Grynderupvejen (dobbeltrettet cykelsti til Rørbæk) P-plads ved Sortebakkeskolen (forlængelse af dobbeltrettet cykelsti fra Løgstørvej på parkeringsanlægget til skolens cykelparkering) 32

33 33

34 6 HANDLING, FINANSIERING OG OPFØLGNING For at sikre at politikken omkring stiplanen er dynamisk, vil der løbende ske en opdatering og fornyelse af aktiviteterne omkring det at cykle i Rebild Kommune. Prioritering af hvilke aktiviteter der igangsættes, vil ske ud fra følgende kriterier: effekt overfor det at øge mængden af cykeltrafik effekt på sikkerhed, tryghed og fremkommelighed sammenhæng med eksisterende aktiviteter sammenhæng med eksisterende planer de årlige økonomiske bevillinger Finansieringen af aktiviteterne i stiplanen vil såvel ske via basisbevillingerne i de forskellige forvaltninger, via anlægsbevillinger og via finansiering fra virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner, nationale og regionale puljer mv. Stiplanen vil blive suppleret med en stiprioriteringsmodel, der sikre dynamik og en løbende opdatering af de aktiviteter Kommunen vil iværksætte. Stiprioriteringsmodellen er i øjeblikket under udarbejdelse. 6.1 Opfølgning Initiativerne i stiplanen vil blive indarbejdet i Rebild Kommunes årlige budgetlægning. Det betyder, at prioriteringen som minimum justeres en gang om året, og de enkelte initiativers vigtighed afvejes i forhold til andre kommunale opgaver. Desuden gennemføres der jævnligt cykeltællinger for her at kunne følge udviklingen i cykeltrafikken. Ligeledes vil der i forbindelse med nogle af aktiviteterne blive gennemført før- og efteranalyser for at kunne vurdere effekten af disse. I trafikhandlingsplanen er præsenteret prioriterede forslag til kommende cykelstiprojekter og andre initiativer. 34

35 7 VIRKEMIDDELKATALOG Virkemiddelkataloget indeholder en liste med anbefalede løsning for at sikre bløde trafikanter på cykelrutenettet. Til hvert tiltag er tilknyttet et anlægsskøn. Der er opstillet anbefalede løsningsforslag til følgende forhold: Generelle fysiske løsninger Fysiske foranstaltninger ved strækninger Fysiske foranstaltninger ved krydsningspunkter Øvrige virkemidler Kampagner Samarbejder Anlægsskøn er baseret på erfaringspriser for tilsvarende arbejder, men kan variere fra lokalitet til lokalitet og må derfor alene betragtes som vejledende. Alle beløb er i prisniveau 2009 og ekskl. moms. 7.1 Generelle fysiske løsninger Fysiske foranstaltninger ved strækninger LØSNING EKSEMPEL VEJL. ANLÆGSPRIS Cykelsti langs vej Enten som kantstensafgrænsning til kørebanen eller med rabat som det er vist på billedet. Kr per meter i begge vejsider 35

36 LØSNING EKSEMPEL VEJL. ANLÆGSPRIS Cykelbane langs vej Anlægges ved smallere forhold, hvor der ikke er plads til cykelsti eller som en del af en indsnævring af eksisterende kørebane. Desuden er løsningen billigere end etab. af cykelsti. Kr per meter (ved udvidelse af eksist. vej) Cykelstrimmel i rød asfalt Kr pr. meter Anlægges ved smalle forhold på lokalveje, hvor der vurderes at cykelfaciliteter er en nødvendighed. Den stiplede kantlinier symboliserer, at biler gerne må overskride linien, men arealer virker ved brug af farve og kantlinie reserveret til cyklister, hvilket højner tryghed. 2 minus 1 vej Indsnævring af lokalveje til ét spor med mulighed for at benytte cyklistarealet ved passage mellem to biler. Primært til strækninger med væsentlig cykeltrafik og lav ÅDT. Anbefales anvendt på lokalveje ved indkørsler fra landzone til byzone samt i landzone i øvrigt. Blåt cykelfelt Længdemarkering primært i rundkørsler og signalkryds samt ved udkørsler fra boligveje med overkørsel. Kr. 50 per meter samt kr for skiltning Kr. 200 per m 2 inkl. cykelsymbol og kantlinie 36

37 Fysiske foranstaltninger ved krydsningspunkter LØSNING EKSEMPEL VEJL. ANLÆGSPRIS Midterhelle En midterhelle anlægges, på strækninger, hvor der er en del krydsende færdsel. Hellen anlægges 2,5 meter bred med højst 5 cm kantstensopspring/lysning og afmærkes med spærreflade og færdselstavler som vist på fotoet. Der bør ikke anlægges fodgængerfelt på strækninger. Sidehelle Kr Krydsningshelle for fodgængere uden vejudvidelse Kr Kan kombineres med indsnævring til ét kørespor. Vigtigt at der etableres cykelsluse ved sideheller. Effekt af sidehelle forbedres ved at kombinere den fysiske foranstaltning med visuelle så som beplantning/belysning mv. Signalregulering ved stikrydsning Kr Kan anlægges i forbindelse med stikrydsninger med betydeligt trafik på både vej og sti og hvor krydsning kan være farlig/utryg. Kan anlægges med spoledetektering eller anmeldertryk. 37

38 LØSNING EKSEMPEL VEJL. ANLÆGSPRIS Niveaufri skæring Med andre ord stitunnel eller stibro. Kr tunnelrør i stål og med udgravning og diverse foranstaltninger Stibro bør kun anlægges hvor terrænforhold fordrer det fx ved høje skrænter. En stitunnel bør etableres under større befærdede veje, hvor det er hensigtsmæssigt at lade lette trafikanter krydse under vejen pga. høj hastighed eller mange biler på vejen og der det dermed er svært at krydse vejen. 7.2 Øvrige virkemidler LØSNING EKSEMPEL VEJL. ANLÆGSPRIS Kampagner Kr per kampagne Statslige såvel som lokale kampagner. Kampagner rettet mod forskellige aldersgrupper, færdselsgruppe mv. Fx kampagner rettet mod følgende: Brug af cykelhjelm Brug af lygte Unge trafikanter/ skolebørn Skolebørn Adfærd 38

39 LØSNING EKSEMPEL VEJL. ANLÆGSPRIS Samarbejder Samarbejde med fx skoler med færdselstræning o. lign. Variable pris, der afhænger af tidsforbrug og omfang af samarbejdet 39

40 40

41 41