Trafikdage på AUC 95 Side 1 Ørestadsselskabets trafikmodel
|
|
- Malene Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafikdage på AUC 95 Side 1 Af Carsten Fich, Christian Overgård Hansen, TetraPlan ApS Hans-Ole Skovgaard, Carl Bro Anlæg as 1 INTRODUKTION OG BAGGRUND Ørestadsselskabet, som ejes af Københavns Kommune og Staten, står for etape 1 af den kommende bybane i København. Frederiksbergbaneselskabet og Østamagerbaneselskabet skal stå for henholdsvis etape 2 og etape 3. Frederiksbergbaneselskabets interessenter er Ørestadsselskabet og Frederiksberg Kommune. Østamagerbaneselskabets interessenter er Ørestadsselskabet og Københavns Amt. Loven fastlægger bybanens linieføring, men lader det endelige systemvalg stå åbent. Især linieføringen på det nordlige Amager blev detaljeret behandlet i Folketinget. Loven bruger begrebet letbane og lader dermed forstå, at der ikke er tale om en udvidelse af S-togsnettet. Som mulige letbanesystemer nævner loven bybane, minimetro og magnetbane. Det endelige systemvalg er bestyrelsens. Også tunnellerings omfanget skal iht. loven fastlægges af selskabet. Selskabet har derfor valgt at undersøge 3 konkrete løsninger: - automatisk minimetro i eget tracé, - sporvogn i gadeniveau, - førerbetjent light rail, delvis i eget tracé. Ørestadsselskabet igangsatte 10. maj 1994 udarbejdelse af Program- og Dispositionsforslag for de 3 løsninger for etape 1. Rådgivergruppen har bestået af: Bygge- & Anlægsarbejder: Rullende materiel: Banetekniske installationer: Trafik: Arkitektur og Byplan: Miljø: Projekteringsledelse: COWIconsult Carl Bro Gruppen as Københavns Bybane Konsulentgruppe* Carl Bro Gruppen as KHR AS arkitekter Carl Bro Gruppen as i JV med ERM COWIconsult *(Rambøll, Hannemann og Højlund A/S, Nellemann, Nielsen & Rauschenberg A/S, Sir William Halcrow & Partners Ltd.) Til rådgivergruppen har været knyttet en lang række inden- og udenlandske underrådgivere. Rådgiverne har løbende indrapporteret resultaterne af deres undersøgelser og vurderinger til Ørestadsselskabet. I efteråret 1994 forelå
2 Trafikdage på AUC 95 Side 2 samtlige hovedresultater af undersøgelserne, som i en færdigredigeret udgave blev leveret til selskabet ved årsskiftet 1994/95 i form af program- og dispositionsforslag for de tre løsninger. Ørestadsselskabet valgte minimetroløsningen. Ved valget blev der primært lagt vægt på følgende forhold: - evne til at tiltrække passagerer, herunder forhold som rejsehastighed, frekvens, omstigningsforhold, driftspålidelighed og tryghed, - miljø i byen, herunder spørgsmål om støj- og vibrationsudbredelse, luftforurening og visuelt miljø, - ulykker, - gener for byen og passagerne - anlæg og drift, - økonomi - anlæg og drift. Rapporten Systemsammenligning, Resumé af dispositionsforslag (februar, 1995) redegør nærmere for systemvalget, og rapporten Resumé af Dispositonsforslag, Minimetrosystem, Etape 1 (februar, 1995) beskriver den valgte løsning. Bybanens etablering og principielle linieføring er indeholdt i Københavns Kommuneplan. Bybanens detaljerede linieføring samt stationsplacering vil blive fastlagt i et tillæg til kommuneplanen, som formodes tilvejebragt i En vurdering af Bybaneprojektets indvirkning på miljøet indgår i denne proces i form af en såkaldt VVM-vurdering. Bybanens etape 2 fremgår af Frederiksbergs Kommuneplan og etape 3 fremgår af Københavns Amts Regionplan. I juli 1995 modtog en række prækvalificerede konsortier udbudsmaterialet for anlæg- og drift af Bybanen. Der forventes indgået kontrakt i foråret 1996, således at anlægsarbejderne kan begynde medio 1996 og Bybanen er i drift ultimo ORGANISATION OG FORMÅL 2.1 TRA s organisation Carl Bro Anlæg as forestår sammen med Hague Consulting Group (Holland), Intraplan GmbH (Tyskland), TØI (Norge) og Göteborg Spårvagar (Sverige) opgaven med teknisk rådgivning inden for trafikområdet. December 1994 blev TetraPlan ApS etableret, hvorefter firmaet indgår som underrådgiver. Figur 1 viser, hvorledes TRA internt organiserede arbejdet med Hans-Ole Skovgaard som projektleder. Der var etableret 5 fagprojekter bl.a. fagprojekt for udvikling af trafikmodel. I forbindelse med udvikling af trafikmodel har Hague Consluting Group og Intraplan GmbH fungeret som underrådgivere og forestået store dele af arbejdet.
3 Trafikdage på AUC 95 Side 3 Delprojektleder Hans-Ole Skovgaard Kvalitetsstyring Tid og økonomi Miljøstyring EDB-System Trafikprognosemodel Økonomimodel Driftsplanlægning Trafikteknik Jan Nielsen (TetraPlan) Chr. Overgård Hansen ( TetraPlan) Wulf D. Wätjen Harald Nordius (Göteborg Spårvagar) Ole Sørensen HCG HCG og ITP ITP og TØI Figur 1 TRA s organisation under arbejdet med Program og Dispositionsforslag 2.2 Formål Formålet med trafikmodellen (OTM) er overordnet at belyse de trafikale konsekvenser af en bybane fra Vanløse til Københavns Lufthavn og den sydligste del af Ørestaden. Da bybanen sammen med de øvrige kollektive transportformer vil påvirke rejsemønstret i et stort område omkring bybanen, er det valgt at gennemføre beregninger omfattende hele Hovedstadsområdet. Byggeherrekravene omfatter bl.a., at trafikmodellen skal kunne beregne efterspørgslen på et hverdagsdøgn og en gennemsnitlig hverdagsspidstime på - bybanens enkelte strækninger - bybanens stationer - det øvrige kollektive trafiknet og vejnet, som er relevant for bybanen Desuden skal trafikmodellen kunne beregne tilbringer- og frabringertrafik fordelt på transportmidler. Den skal også kunne belyse alternative udformninger af bybanen. Endelig kræves, at trafikmodellen installeres på PC, således at bygherren selv kan anvende trafikmodellen og konsekvensvurdere forskellige transportløsninger og udviklingsscenarier. 3 STATUS FOR TRAFIKMODEL
4 Trafikdage på AUC 95 Side 4 Modelarbejdet blev påbegyndt sommeren På grund af det store tidspres blev modeludviklingen opdelt i trin, således at modellen løbende er blevet forfinet. Denne fremgangsmåde har muliggjort, at de første foreløbige prognoser kunne produceres i efteråret De seneste prognoser fra juni 1995 er baseret på en forbedret udgave af modellen, og det er denne model som behandles i det følgende. Med færdigudviklingen af denne version af trafikmodellen stopper arbejdet imidlertid ikke, da der forventes en løbende udvikling af trafikmodellen. Bl.a. planlægges en større dataindsamling i Hovedstadsområdet til forbedring af de eksisterende turmatricer. 4 BESKRIVELSE AF TRAFIKMODEL 4.1 Hverdagsdøgnmodel I trafikmodellen forudsættes en sekventiel beslutningsproces, hvor folk eksempelvis beslutter valg af transportmiddel før valg af rute. Den modeltype benyttes, idet den gennem mange år har vist gode resultater. Persontrafikmodellen er grundliggende opbygget som en firetrinsmodel, idet den består af fire delmodeller: turgeneration og -attraktion, turfordeling, modal split (transportmiddelfordeling) og assignment (udlægning af trafik). Delmodellerne er kort beskrevet nedenfor. Hovedstadsområdet er opdelt i 297 zoner, hvor zoneopdelingen er meget finere i den indre by omkring bybanen end i oplandsområderne. I generations- og attraktionsmodellen beregnes ud fra antal arbejdspladser opdelt efter erhverstype og befolkning opdelt efter arbejdsstilling antallet af personture til og fra disse trafik-zoner. Personturene opdeles efter tre turformål: - arbejdsrelaterede ture - bolig-uddannelsesture - andre ture I turfordelingsmodellen fordeles turene fra generations- og attraktionsmodellen indbyrdes mellem zonerne. Turfordelingen foregår på basis af zonernes generation- og atttraktionstal og rejseomkostningerne mellem zonerne. Rejseomkostningerne beregnes som et vægtet gennemsnit over alle transportmidler - såkaldt logsumkost. Vægtningen af de enkelte transportmidlers rejseomkostninger sker automatisk ved hjælp af den kalibrerede modal split model. I modal split modellen fordeles personturene efter hovedtransportmidlerne: - personbil
5 Trafikdage på AUC 95 Side 5 - cykel - gang - kollektiv trafik For hvert transportmiddel er der etableret et idealiseret net bestående af knuder og strækninger, som skal afspejle det virkelige net. Ud fra hvert af nettene beregnes bl.a. rejsetid og rejseomkostninger mellem zonepar som input til modal split modellen. I beregningen af disse udbudsdata benyttes hurtigste rute. Resultatet af modal split modellen er turmatricer opdelt efter turformål og hovedtransportmiddel. Assignmentmodellen udlægger personturene på strækninger og kollektive trafiklinier. Det bemærkes, at der i trafikmodellen ikke indgår nogen delmodel for trafikspring forårsaget af den nye bybane. Denne er udeladt, idet erfaringer fra andre storbyer viser, at en ny bybane kun i mindre omfang påvirker antallet af personture. Således bliver der primært tale om overflytninger mellem de enkelte transportformer. Hovedstrukturen i hverdagsdøgnmodellen for persontrafik fremgår af figur 2. Der er ikke etableret nogen vare- og lastbiltrafikmodel, idet vare- og lastbiltrafikken fremskrives ud fra turmatricerne for basisåret og den beregnede udvikling i personbiltrafikken.
6 Trafikdage på AUC 95 Side 6 Gen. og attraktion Turfordeling Modal split Udbudsdata Turmatricer opdelt efter 1) transportmiddel 2) turformål Assignment Udlagt trafik på: 1) strækninger 2) kollektive trafiklinier Figur 2 Hovedstrukturen i hverdagsdøgnmodellen for persontrafik 4.2 Spidstimemodellen I Hovedstadsområdet forekommer generelt den største timetrafik mellem kl. 8 og 9, hvorfor dette tidsrum er valgt som spidstime. Spidstimemodellen er integreret med hverdagsdøgnmodellen. Turmatricerne beregnes ud fra hverdagsdøgnturmatricerne (se figur 2) og spidstimefaktorer, som er etableret for basisåret. Der er udviklet en særlig delmodel til udlægning af biltrafik i spidstimen. I delmodellen tages hensyn til vejenes kapacitet og reduktion af hastigheder som følge af stigende trafikmængder. På grund af den indbyggede sammenhæng mellem biltrafikmængde og hastighed er det nødvendigt at foretage en iterativ prognoseberegning. Det vil sige, at hele trafikmodellen i figur 2 gennemløbes flere gange ind til der er opnået en rimelig ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. I praksis har det vist sig, at 2 til 3 gennemløb giver tilstrækkelig præcision. 4.3 Datagrundlag
7 Trafikdage på AUC 95 Side 7 Ovenstående delmodeller er bestemt på baggrund af: - postkortanalyse - trafiktællinger - plandata og pendlingsdata - turmatricer - stated preference (SP) interview Den 26. maj blev der gennemført en postkortanalyse over havnesnittet (Knippelsbro, Langebro, Sjællandsbroen og Amagermotorvejen). Der blev uddelt ca postkort i retning fra Sjælland til Amager, hvoraf 37% blev returneret. Parallelt med postkortanalysen blev der gennemført tællinger af al trafik ved alle fire broer. Derudover foreligger en række tællinger foretaget af Københavns Kommune, HT og Vejdirektoratet, som er benyttet ved etablering af turmatricer og kalibrering af trafikmodel. Plandata og pendlingsdata for basisåret 1992 er indhentet fra Danmarks Statistik og opdelt på zoner. Pendlingsdata beskriver sammenhæng mellem bolig og arbejdsplads og er benyttet i forbindelse med etablering af turmatricer. Fra arbejdet med Hovedstadstrafikmodellen er modtaget følgende hverdagsdøgnmatricer for 1992: personture med bil, kollektiv trafik og cykel samt vareog lastbilture. Efterfølgende er der ud fra erfaringstal dannet en syntetisk gangtursmatrix, og på basis af analyser af postkortene er personturene opdelt efter turformål. Der er med udgangspunkt i hverdagsdøgnmatricerne kalibreret spidstimematricer ved hjælp af trafiktællinger mellem kl. 8 og 9. Personturene er derefter opdelt efter turformål. Endelig er der gennemført ca. 400 SP-interview til belysning af folks transportmiddelvalg i fremtidige rejsesituationer. Interviewene er udført som husstandsinterview, hvor intervieweren har benyttet bærbar PC er. Sammen med postkortanalysen, som beskriver folks faktiske rejseadfærd, har SP-interviewene dannet grundlag for udvikling af modal split modellen. 4.4 Modelkalibrering Modal split modellen er et centralt element i trafikmodellen, og den er derfor bestemt ud fra nye data (se ovenfor). Modal split modellen er udformet som en logit model, hvor sandsynligheden for, at person n vælger transportmiddel i udtrykkes som: (1) Pr i = exp(v i ) / Σ exp(v i ) hvor exp angiver eksponential funktion med grundtal e. v i er en lineær funktion som angiver den målbare nytte ved transportmiddel i:
8 Trafikdage på AUC 95 Side 8 (2) v i = β 1 x i1 + β 2 x i hvor x im udtrykker den m te egenskab ved transportmiddel i f.eks. transporttid. Det kan nævnes, at der i nærværende modal split model indgår i alt 20 egenskaber. Parametrene β bestemmes ved hjælp af maksimum likelihood metoden ud fra de indsamlede data. Modal split modellen er bestemt ud fra SP-data, som beskriver hypotetiske fremtidige rejser, og faktiske rejser observeret fra postkortanalysen (RP-data). Ved at kombinere SP-data med RP-data, kan systematiske skævheder i forbindelse med de hypotetiske valg i SP-interviewene justeres ud fra folks faktiske rejseadfærd. Metoden til kombination af de to data typer i forbindelse med bestemmelse af modal split modellen omtales ikke nærmere her. Udlægning af trafikken afhænger af transportmiddel og tidspunkt, således at der i trafikmodellen anvendes fire forskellige assignment metoder: - alt-eller-intet assignment - stokastisk flerrutevalg til udlægning af biltrafik på vejstrækninger - stokastisk flertutevalg til udlægning af kollektiv trafik på linier - kapacitetsrestrikteret udlægning af biltrafik på vejstrækninger i spidstime Alt-eller-intet metoden anvendes til udlægning af cykel- og gangtrafik efter hurtigste rute. Ved udlægning af biltrafik på døgnniveau anvendes en stokastisk udlægning, hvor sandsynligheden for valg af rute j baseres på Kirchhoff formel: (3) Pr j = t j -α / Σ t j -α hvor t j angiver rejsetiden på rute j. Ved kalibrering er det fundet tilstrækkeligt at benytte de to hurtigste ruter mellem hvert zonepar, og samtidig er α fastsat til -4. Den kollektive trafik udlægges i princippet som ovenfor, dog således at der anvendes et strækning-linie-koncept. I strækning-linie-konceptet indgår beskrivelse af de kollektive trafiklinier (bus, bybane, S-tog. regionaltog og privatbane), således at de faktiske rejsesituationer f.eks. ved omstigninger kan simuleres bedst muligt. Ved udlægning af biltrafikken i spidstimen tages hensyn til sammenhængen mellem rejsetid og trafikmængde på de enkelte vejstrækninger. Udlægningen foregår successivt, således at rejsetidsforbruget mellem zoner minimeres (Wadrop s første lov). I princippet opnås en ligevægtssituation, hvor rejsetiden mellem zonepar er uafhængig af rutevalg. I praksis anvendes en tilnærmelse til ligevægtssituationen, idet der maksimalt tillades 50 iterationer.
9 Trafikdage på AUC 95 Side 9 I det følgende præsenteres et mindre udvalg af resultater for 1992 til illustration af modellens nøjagtighed. Modellen er bl.a. kalibreret på grundlag af snittene: B1 B2 B3 B4 D1 D2 D3 D4 D5 F1 F2 F3 F4 G1 G2 G3 Frederikssundsfinger v. Københavns amtsgrænse Farumfinger v. Københavns amtsgrænse Hillerødfinger v. Københavns amtsgrænse Helsingørfinger v. Københavns amtsgrænse Køgefinger v. Københavns kommunegrænse Høje-Tåstrupfinger v. Københavns kommunegrænse Frederikssundsfinger v. Københavns kommunegrænse Farumfinger v. Københavns kommunegrænse Helsingørfinger v. Københavns kommunegrænse Knippelsbro Langebro Sjællandsbroen Amagermotorvejen Vestamager v. Københavns kommunegrænse Midtamager v. Københavns kommunegrænse Østamager v. Københavns kommunegrænse I tabel 1 sammenlignes beregnet og observeret hverdagsdøgntrafik. Afvigelserne udtrykker ikke alene beregningsusikkerheder i assignmentmodellen, idet der også forekommer usikkerheder i forbindelse med etablering af turmatricerne. Endelig er tællingerne også behæftet med visse usikkerheder. Betragtes enkelte vejstrækninger og kollektive trafiklinier fremfor snit må væsentlig større afvigelser forventes. Eksempelvis viser en nærmere analyse af biltrafikken en gennemsnitlig afvigelse pr. vejstrækning på ca. 30%. Det er dog således, at der på de større vejstrækninger er relativ mindre afvigelser end der er på de små veje, der kun har lidt trafik. Endelig skal det bemærkes, at de relative afvigelser i spidstimen svarer til afvigelserne på døgnniveau. Trafiksnit Afvigelse mellem observeret og beregnet hverdagsdøgntrafik Bus Tog Bil B1 35,4% -5,2% 4,5% B2 0,0% 18,2% -13,0% B3 12,5% 2,8% 12,2% B4-77,7% 7,9% -4,1% D1 20,2% 5,6% 7,6% D2-2,0% 0,5% -17,4% D3 10,1% -5,4% -8,5% D4-1.2% 11,8% 19,3% D5 44,3% -6,0% 6,5% F1 4,1% - -4,0%
10 Trafikdage på AUC 95 Side 10 F2-5,0% - 5,9% F3-5,5% - -4,7% F4 0% - 6,9% G1 8,3% - 20,7% G2-22,6% - 1,3% G3 29,3% - -4,7% Tabel 1 Sammenligning mellem beregnet og observeret hverdagsdøgntrafik i RESULTATER Afslutningsvis præsenteres enkelte resultater fra den seneste prognose. Der er gennemført prognoseberegninger for: - år 2000 med etape 1 af bybanen - år 2010 med alle tre etaper af bybanen - år 20xx med alle tre etaper af bybanen og en fuldt udbygget Ørestad Eneste forskel mellem prognosen år 2010 og 20xx er antagelse om en fuldt udbygget Ørestad. Den fuldt udbyggede Ørestad antages, at indeholde arbejdspladser og boliger svarende til ca indbyggere. Figur 3 viser den indekserede udvikling i antallet af personture i Hovedstadsområdet, idet bybanen er antaget udbygget med minimetro. Det samlede antal personture i Hovedstadsområdet stiger fra 1992 til 20xx med 7%. Den kollektive trafik har den største stigning med 15%. Stigning i den kollektive trafik fra 1992 til 2010 skyldes en udbygning og forbedring af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Væksten i perioden fra 2010 til 20xx må derimod tillægges udbygningen af Ørestaden. Efter kollektiv trafik følger personbiltrafik med en stigning på 9% fra 1992 til 20xx. Stigningen i biltrafik frem til 2010 må primært tillægges en stigning i bilejerskabet. I perioden fra 2010 til 20xx stiger antallet af personture med bil på grund af udbygningen af Ørestaden. Cykeltrafikken stiger fra 1992 til 20xx med 5%, således at stigningen primært forekommer i perioden fral 2010 til 20xx. Det skyldes, at der opstår mange relativ korte ture i og omkring Ørestaden, hvor cyklen er et godt alternativ. Gangtrafikken falder i perioden fra 1992 til 20xx med 4%, hvilket i øvrigt svarer til udviklingen gennem de seneste årtier.
11 Trafikdage på AUC 95 Side Bil Kol. trafik Cykel Gang xx Figur 3 Udviklingen i antal personture i Hovedstadsområdet Studeres udviklingen i passagertallet med de forskellige kollektive transportformer noteres en forventet nedgang i buspassagertallet på grund af passageroverflytning til den nye bybane. Der beregnes en stigning i antallet af påstigende S-togspassagerer på 13% i perioden fra 1992 til 20xx. Regionaltogene oplever en endnu større stigning på grund af en stigende fjerntrafik igennem Hovedstadsområdet. Privatbaner får også en relativ stor stigning, men den absolutte stigningen er lille. Udviklingen i antal påstigende passagerer med de forskellige kollektive transportformer fremgår af figur 4.
12 Trafikdage på AUC 95 Side Bus S-tog R-tog Privatbane xx Figur 4 Udviklingen i antal påstigende passagerer med kollektiv trafik i Hovedstadsområdet 6 PC-MODEL Trafikmodellen integreres sammen med en økonomimodel og køretids- /driftsmodel for bybanen og implementeres på PC er, således at bygherren selv kan gennemføre prognoseberegninger med eksempelvis alternative forudsætninger om bybanens køreplan og befolknings- og arbejdspladsudviklingen. PC-modellen er nærmere omtalt i paper om Ørestadsselskabets økonomimodel og PC-model.
1. BESKRIVELSE AF ØRESTADSTRAFIKMODELLEN
TRAFIKDAGE PÅ AUC 96 TRANSPORTMIDDELVALG VED ØRESTADSPROJEKTET Af Hans-Ole Skovgaard, Carl Bro as 1. BESKRIVELSE AF ØRESTADSTRAFIKMODELLEN 1.1 Introduktion og baggrund 1 maj 1994 underskrev Ørestadsselskabet
Læs mereHenrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen
HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket
Læs mereOpdatering af model for Hovedstadsregionen
Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål
Læs mereIterativ beregningsproces foretaget med OTM. Christian Overgård Hansen COH ApS
Iterativ beregningsproces foretaget med OTM Christian Overgård Hansen COH ApS OTM Trafikmodellen for Hovedstadsområdet siden midten af 1990 erne: Første version 1994/95 til brug for systemvalg (OTM 1.0)
Læs mereStationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig
Stationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig Indledning og resumé I forbindelse med det københavnske Projekt Basisnet
Læs mereVejdirektoratet Trafikberegninger Nordhavnstunnel Trafikale konsekvensberegninger
Vejdirektoratet Trafikberegninger stunnel Trafikale konsekvensberegninger... 1 Indledning Dette notat beskriver og dokumenterer resultaterne af de gennemførte trafikmodelberegninger for en række scenarier
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereRing 3 Letbane eller BRT?
Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for
Læs mereOTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen
OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen Af Goran Vuk, Vejdirektoratet, og Henrik Paag, Tetraplan A/S Vejdirektoratet har anvendt trafikmodellen OTM til vurderinger af de
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER
Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning
Læs mereNye turmatricer for Hovedstadsområdet
Nye turmatricer for Hovedstadsområdet Otto Anker Nielsen, oan@ctt.dtu.dk Christian Overgård Hansen, coh@ctt.dtu.dk (CTT) Disposition Justering af zonestruktur Fremgangsmåde Datagrundlag Justering af bilmatricer
Læs mereEffektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser
Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereLandstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport
Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport Landstrafikmodellens struktur 2 DTU Transport Planforudsætninger - befolkning Befolkning Efterspørgslen
Læs mereRegionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser
Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Uffe Kousgaard Afd. for systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 357 Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Indledning Et
Læs mereUndersøgelse af alternativ linjeføring ved DTU Beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3
Ringby - Letbanesamarbejdet v/metroselskabet Undersøgelse af alternativ linjeføring ved DTU Beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3 15.november 2012 1 Undersøgte linjeføringer Efter aftale af 22. juni
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs merePå rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.
Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det
Læs mereI det følgende behandles fase 2 af projektet nærmere.
Trafikdage på AUC 95 Side 1 Af Christian Overgård Hansen, 1 BAGGRUND OG FORMÅL Den stigende gods- og persontrafik har medført voksende kapacitets- og miljøproblemer på vejnettet i Europa. Der er derfor
Læs mereParkeringspolitik i Ørestad - En ny måde at regulere parkering på
Parkeringspolitik i Ørestad - En ny måde at regulere parkering på Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-03 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax
Læs mereBenefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe
Læs mereBesvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland
Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget
Læs mereUDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE
TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK
Læs mereLandstrafikmodellen version 0.1. Camilla Riff Brems
Landstrafikmodellen version 0.1 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen version 0.1 Hvorfor en version 0.1? Modelstruktur Basismatricer Fremskrivning Eksempel Diskussion Landstrafikmodellen
Læs mereFaktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd
LT VERS. 1.0.8.3 Titel: Faktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd Dok. nr.: 35243-003 Rev.: 0 Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 26. februar 2015 Kontrolleret: COH Godkendt:
Læs merePlanredegørelse for den kollektive trafik i København
Planredegørelse for den kollektive trafik i København 1: Grundlag og beslutningsproces Susanne Krawack og Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Indledning Dette notat opsummerer de hidtidige planer og undersøgelser
Læs mereLandstrafikmodellens anvendelse
Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2
Læs mereVejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor
Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen
Læs mereMetro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet
Metro eller letbane Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Hvad er det for en Metro København har i dag? Etape 1 og 2 er ibrugtaget 2002 og 2003 Etape 3 er under anlæg Metroens linieføring
Læs mereVejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.
Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig
Læs mereRegionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik
Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik Jane Ildensborg-Hansen TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K Tlf. 33 73 71 00, Fax: 33 73 71 01 E-mail: jih@tetraplan.dk Homepage:
Læs mereTransportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040
Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning
Læs mereLandstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012
Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Program Introduktion Rammer, versioner, eksempler på anvendelse Datagrundlag Fra dataindsamling til rejsemønstre Pause Modellens struktur Hovedkomponenterne
Læs mereNY VEJFORBINDELSE TIL STEVNS INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Opsplitning af zoner 4. 3 Forudsætninger 2010 og Kontrol og kalibrering 7
VEJDIREKTORATET NY VEJFORBINDELSE TIL STEVNS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TRAFIKBEREGNINGER INDHOLD 1 Indledning 2 2 Opsplitning
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereTrafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen
Trafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen Af Christian Overgård Hansen (coh_aps@mail.dk), COH ApS, Toldbodgade 7A, 1253 København K Carsten Sachse (carsten.sachse@vv.se), Vägverket
Læs mereLandstrafikmodellens struktur
Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering
Læs mereLandstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk
Landstrafikmodellen i anvendelse Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Introduktion til Landstrafikmodellen Hvad kan LTM 1.0? Præsentation af delmodeller Andre modeller
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereNye danske tidsværdier
Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane
Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter
Læs mereTRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50
Til Corpus Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Maj 2012 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Revision 6 Dato 2012-05-22 Udarbejdet af rahh, hdj Godkendt
Læs mereLandstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen
Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereTrafikudvalget L Svar på Spørgsmål 10 Offentligt
Trafikudvalget L 158 - Svar på Spørgsmål 10 Offentligt MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 27. april 2007 J. nr. 500-23 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K
Læs mereNotat. Priselasticiteter på Storebælt
Notat Priselasticiteter på Til: Fra: Transport- og Bygningsministeriet DTU Transport og A/S Dato: 10. Maj 2016. Sammenfatning En beregning med den nuværende version af Landstrafikmodellen (LTM vers. 1.1)
Læs mereCOWIs rolle i Metroprojektets 1. etape
COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape I anledning af Københavns Kulturfond s præmiering af COWI A/S for opførelse af 1. etape af Københavns Metro. 2 COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape Siden maj 1994
Læs mereTrafikprognose for den statslige jernbane
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafikberegninger for en fast forbindelse over Femer Bælt
Trafikberegninger for en fast forbindelse over Femer Bælt Baggrund Efter en fælles beslutning truffet af den danske og den tyske trafikminister indledtes i 1995 en række forundersøgelser vedrørende en
Læs mere- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU
Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er
Læs mereAnalyse af etableringen af en letbane i Århus
Analyse af etableringen af en letbane i Århus Søren Frost COWI sfr@cowi.com 1 Århus 2. største by i Danmark 800.000 indbyggere heraf 250.000 i bymidten 2 Projektet Analysen indeholdte VISUM beregninger
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs mereAALBORG LETBANE TRAFIKBEREGNINGER
DECEMBER 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKBEREGNINGER MODELDOKUMENTATION I FORBINDELSE MED FASE 2 UDREDNINGSRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX
Læs mereNOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation
Læs mereStevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010
Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I
Læs mereTransportministeriet - Trængselskommissionen Trafikmodelberegninger for letbaner
Transportministeriet - Trængselskommissionen Trafikmodelberegninger for letbaner... 1 Indledning Dette notat indeholder resultaterne af de gennemførte trafikmodelberegninger af en 3 scenarier for udbygning
Læs mereFølsomhedsanalyse af samfundsøkonomiske tidsværdier for kollektive trafikprojekter
Følsomhedsanalyse af samfundsøkonomiske tidsværdier for kollektive trafikprojekter Jonas Lohmann Elkjær Andersen Alex Landex Otto Anker Nielsen Trafikdage Aalborg Universitet 27. august 2007 Disposition
Læs merePassagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1
Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereTransportministeriet - Trængselskommissionen Trafikmodelberegninger for fællesscenarier 2025
Transportministeriet - Trængselskommissionen Trafikmodelberegninger for fællesscenarier 2025... 1 Indledning Dette notat indeholder en præsentation af en række beregningsresultater for de gennemførte trafikmodelberegninger
Læs mere,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL
,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL,QGOHGQLQJ Formålet med Projekt Basisnet er at undersøge mulige fremtidige opgraderinger af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.
Læs mereLetbaner i København - 2005
Letbaner i København - 2005 Helge Bay Morten Engelbrecht Moderne sporveje i København Århus d. 12.09.2005 Copyright Hvem er? består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede
Læs merei trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet
Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen
Læs mereTrafikafvikling vælg det bedste alternativ
Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Inspirationsmøde om trafikafvikling og hvordan man vælger det bedste alternativ. Torsdag den 13. november 2014 1 Program Velkomst Karen Marie Lei, COWI Indledning
Læs mereDen samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereHvordan får vi flere passagerer til jernbanen?
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem
Læs mereFREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT
VEJDIREKTORATET FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Basis 2014
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUdbygning af kollektiv infrastruktur i København 2 (KIK2) Afrapportering af screeningsfasen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 17-08-2017 Udbygning af kollektiv infrastruktur i København 2 (KIK2) Afrapportering af screeningsfasen Ikke-teknisk resumé Dette notat
Læs mereTrængselsopgørelse Københavns Kommune 2013
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 21, 2017 Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Rasmussen, Thomas Kjær; Aabrink, Morten; Nielsen, Otto Anker Publication date: 2014 Document Version Publisher's
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereI tillæg er der i basismodellen foruden de signalregulerede kryds på Roskildevej inkluderet signalgruppeplaner i krydsene:
Bilag 1 NOTAT Projekt Modelberegninger IRMA grunden Kunde Rødovre kommune Notat nr. 1 Dato 17-06-18 Til Fra Hans Georg Hybschmann RAHH & CM 1. Indledning Rødovre kommune har i samarbejde med Orbicon ønsket
Læs mereDragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010
Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I
Læs mereTransportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040
Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning
Læs mere2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Læs mereModellering af multimodale turkæder
Modellering af multimodale turkæder Af Camilla Riff Brems Med stigende trafikmængder og stadig større udnyttelse af trafiknettenes kapaciteter er der i de seneste år kommet fokus på turkæder, hvor forskellige
Læs mereBilag 2, Frederikssundsruten
Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet
Region Midtjylland Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 13. september 2006 Punkt nr. 14 Bilag til valg af indtægtsfordelingsmodel. Indhold
Læs mereUDKAST. EUC Sjælland. Indhold. 1 Indledning. Skolegade, Haslev Trafikanalyse. 1.1 Baggrund. NOTAT rev december 2017 adp/uvh
UDKAST EUC Sjælland Skolegade, Haslev Trafikanalyse NOTAT rev. 1 6. december 2017 adp/uvh Indhold 1 Indledning 1.1 Baggrund 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 2 Området... 3 3 Trafikale vurderinger...
Læs mereDer findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:
Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at
Læs mereBetydningen af den kollektive trafiks serviceniveau
Danmarks Miljøundersøgelser Systemanalyseafdelingen Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau Linda Christensen Som led i forskningsprojektet ALTRANS er gennemført nogle analyser af betydningen
Læs mereStrategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011
Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige
Læs mereTRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
AABENRAA KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Vejnettet
Læs mereUdvidelse af screeningsfasen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT UDBYGNING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I KØBENHAVN 13-04-2012 Sagsnr. 2012-42159 Dokumentnr. 2012-292164 Udvidelse af screeningsfasen Sagsbehandler
Læs mereEstimat over fremtidig trafik til IKEA
BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet
Læs mereVurdering af letbaneprojekter i Hovedstadsområdet 23. august 2005
Vurdering af letbaneprojekter i Hovedstadsområdet Ph.d.-studerende Alex Landex Professor Otto Anker Nielsen Vurdering af letbaneprojekter i Hovedstadsområdet 23. august 2005 Baggrund udenlandske succeser
Læs mereTRAFIK TIL LOKALPLANOMRÅDE 88 OG 89 BASERET PÅ FORELIGGENDE DATA INDHOLD. 1 Indledning og forudsætninger. 1 Indledning og forudsætninger 1
AABENRAA KOMMUNE TRAFIK TIL LOKALPLANOMRÅDE 88 OG 89 BASERET PÅ FORELIGGENDE DATA ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning
Læs mere16-03-2011. Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger. Sagsnr. 2011-25529
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger Baggrund Metro, letbaner og busser har forskellige karakteristika i forhold trafiksikkerhed
Læs mereThe Danish Short Story!
The Danish Short Story! Det er ikke fordi vi ingen sporvogne har i Danmark Men disse fire historier har intet med museer at gøre Hvis der var nogen der var i tvivl Aalborg Letbane/BRT Drivere for projektet
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereTrængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger
Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger November 2011 Trængselsafgifter i Hovedstaden - Trafikmodelberegninger Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger November 2011 Dato:
Læs mereTrafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030
Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...
Læs mereNyt Bynet på Amager - Fra Cityringens åbning i 2019
Nyt Bynet på Amager - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Amager Øst og Amager Vest 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt
Læs mereRødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010
Rødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.
Læs mere