Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser
|
|
- Helle Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Uffe Kousgaard Afd. for systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Trafikdage på Aalborg Universitet
2 Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Indledning Et af de klassiske områder indenfor fysisk planlægning er betydningen af lokaliseringen af de enkelte funktioner i samfundet herunder, hvor tæt disse er placeret. I denne undersøgelse er der set på, hvilken effekt det ville have at lokalisere befolkning og arbejdspladser i HTområdet omtrent lige så tæt som i Samlet set vil der oplagt blive tale om en væsentlig reduktion i trafikarbejdet, hvis man lokaliserer sig tættere, men hvorledes vil effekten blive i det område, hvor fortætningen sker? Her vil det være medvirkende til mere trafik, at det samme antal personer skal transportere sig indenfor et mindre område og det vil dermed give et større pres på hele trafiksystemet i det berørte område. Dette vil de forventeligt kortere ture kun i ringe grad kunne opveje. Derimod kan det forventes, at der vil ske en overflytning til cykel/gang og måske bus/tog, så alt i alt kan det ikke på forhånd siges, om miljøbelastningen af området vil blive større eller mindre. Scenario Der er tale om et alt-andet-lige -scenario, hvor man ser på, hvordan nutidens befolkning ville agere, hvis de var lokaliseret på samme måde som befolkningen var det i Der er altså fortsat tale om det samme udbud af kollektiv trafik, den samme bilpark, aldersfordeling, de samme personer (f.eks. m.h.t. holdninger til valg mellem transportmidler) m.m. Dette er dog en sandhed med modifikationer, men mere herom senere. I den analyserede model er det altså forudsat, at den kollektive trafik er indrettet som i dag, hvilket giver god betjening i de i 1960 mere tyndt befolkede områder, men ikke bedre betjening i de mere tæt befolkede centrale dele. Der er taget udgangspunkt i befolkningsstatistik fra og erhvervsstatistik fra , da udflytningen fra København ikke for alvor var begyndt på det tidspunkt. Det ses ret tydeligt (figur 1), at f.eks. fingrene mod Køge, Roskilde og Frederikssund ikke er udbygget i særlig høj grad i Ligeledes er der heller ikke særlig stor befolkning imellem fingrene. I Nordsjælland skal man dog lidt længere væk fra København for at se de store forskelle, men i f.eks. Farum og Karlebo er det tydeligt, at indbyggertallet er steget kraftigt siden Befolkningsstatistikken fra 1960 forelå på sogne. Det største problem ved at overføre de gamle statistikker til i dag har været, at de gamle sognekoder ikke har passet sammen med de nuværende. Dette har betydet, at en sammenkobling baseret på sognets navn har været nødvendig. Der har i denne forbindelse skullet tages hensyn til, at flere af de gamle sogne enten er blevet opdelt eller samlet i mellemtiden. 358 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
3 Figur 1: Fordeling af befolkning i 1995 (t.v.) henh (t.h.). Hver prik repræsenterer 1000 personer. Indsamling af data om lokalisering af arbejdspladser har ikke været lige så nem. Det er for det første kun lykkedes at fremskaffe statistik for den private sektor. Med hensyn til den geografiske fordeling af arbejdspladserne har det kun været muligt at få en fordeling på enten amter eller de større købstæder/forstæder. Det samlede antal jobs i landområderne er derfor fundet som forskellen mellem amtets totale antal og byernes. Fordelingen på de enkelte sogne på landet er derefter foretaget i.f.t. fordelingen i Indenfor byerne er fordelingen på de enkelte sogne ligeledes foretaget i.f.t. fordelingen i I de videre beregninger er det ikke det absolutte antal beskæftigede, der har betydning, da de beskæftigede kun indgår som attraktionsparameter. Manglen på offentligt ansatte har mindre betydning ude i regionen, hvor der var langt færre ansatte end i dag. Derimod er det et større problem, at de statsansatte, der i 1958 var koncentreret i Københavns city, helt mangler. Beregning af konsekvenser Som modelværktøj er DMU s trafikmodel (ALTRANS 3 ) anvendt til at konsekvensberegne det opstillede scenario med. ALTRANS er en generel, landsdækkende persontrafikmodel, som modellerer destinations- og transportmiddelvalg i en samlet logit-model. Den indeholder også en geografisk del til at beregne køretider med kollektiv trafik henh. individuel trafik. Den sidste del er dog ikke genberegnet her. Der er blot blevet anvendt tidligere beregnede værdier, idet det forudsættes at alle rejsetider i scenariet er som i dag. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Efter opdelingen af befolkning og arbejdspladser på sogne er der v.h.a. GIS foretaget en fordeling på trafikmodellens geografiske zoner, som typisk er en del større end sognene. Det har derefter været muligt at beregne en ny fordeling af befolkningen. Denne nye fordeling er efterfølgende overført til en ændret vægtning af de enkelte ture / interview, således at personer i f.eks. centrum af København vil blive vægtet højere i scenariet end i de oprindelige data. Ved at ændre på vægtene, vil det totale bilejerskab f.eks. også blive ændret, da der er relativt færre bilejere i København end i resten af HT-området og så har vi jo alligevel (indirekte) ændret på bilparkens størrelse selvom det var meningen ikke at gøre det jvfr. starten af afsnittet scenario. Man kan dog nemt overbevise sig selv om, at det giver et mere realistisk resultat på denne måde, da scenariet går ud på at undersøge effekten af, at der bor flere personer i København og ikke at undersøge effekten af, at man tager nogle personer fra forstæderne (med bil) og flytter ind til centrum. Derimod kan man forestille sig, at det giver anledning til skævheder, hvis aldersfordelingen f.eks. er anderledes i centrum end i forstæderne. Herved fører modelberegningerne til, at der regnes på en befolkning i hovedstadsregionen, der kan være anderledes sammensat end den er virkeligheden. Dette har især betydning, hvis det fører til forskydninger i antallet af unge, der har et højere transportforbrug end f.eks. ældre. Dette er ikke undersøgt nærmere. Resultater Modellens beregninger viser, at det samlede transportarbejde i HT-området reduceres med ca. 14%, dog således at næsten hele denne reduktion er for bilfører/bilpassager. Samtidig er der en mindre stigning i både let trafik og kollektiv trafik (se figur 2): Transportarbejde Km pr dag Bilfører Bilpassager Kollektiv Cykel, gang m.m Figur 2: Absolut fordeling af transportarbejde på transportmidler i HT-området for 1995 henh scenariet. 360 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
5 Den relative fordeling mellem transportmidlerne ændrer sig dog mere markant. Som det ses i figur 3, er det bilførerne, der bliver reduceret med 6 procentpoint, som bliver ligeligt fordelt mellem kollektiv og cykel/gang: Fordeling på transportmidler i HT-området 60% 50% 40% 30% 20% % 0% Bilfører Bilpassager Kollektiv Cykel, gang m.m. Figur 3: Relativ fordeling af transportarbejde på transportmidler i HT-området for 1995 henh scenariet. Den tættere lokalisering af boliger og arbejdspladser giver sig naturligvis udslag i kortere ture og det kan da også ses af figur 4, at der i 1960-scenariet er væsentlig flere korte ture og at specielt de lange ture på over 20 km er reduceret væsentligt. Ligeledes er antallet af de helt korte ture udført med cykel/gang øget med 28% i 1960-scenariet. Fordeling på turlængder og transportmidler 50 - km km km km km Kollektiv Cykel/gang Bilfører Bilpassager 5-10 km 0-5 km ture pr dag Figur 4: Alle ture fordelt på længde og transportmiddel. Den nederste søjle er 1960-scenariet. Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Trafik på vejnet Trafikken mellem de enkelte zoner er efterfølgende blevet lagt ud på vejnettet (DAV-1999) således, at man kan se trafikken mellem de enkelte zoner. Til dette er der anvendt en alt-ellerintet hurtigste-vej algoritme, hvor der dog er foretaget en underopdeling af de enkelte zoner for at få en mere udjævnet fordeling af trafikken på de enkelte veje. Da ALTRANS modellen aldrig er blevet kalibreret i.f.t. aktuelle trafikmængder på vejnettet kan det ikke undre, at der visse steder kan være tale om ret store afvigelser fra virkeligheden. I den følgende figur 5 er der da også kun præsenteret forskelle mellem de to scenarier: Figur 5: Ændring i biltrafik fra dagens situation til 1960-scenariet. Røde streger viser, hvor trafikken ville stige, hvis vi var lokaliseret som i Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
7 Den samme metode til at lægge trafik ud på vejnettet er benyttet for den kollektive trafiks vedkommende (ikke illustreret). Det vil sige, at togpassagerer mellem f.eks. Roskilde og København kører på motorvejen! Metoden er anvendt, da man derved enkelt kan sammenligne transportmiddel-fordelingen i korridorer. I de egentlige beregninger af rejsetider er der naturligvis anvendt det rigtige vejnet med busser, tog m.m. Af figur 5 fremgår det, at trafikken stiger stærkt i København (centrum & den nordlige del), hvorimod der er tydeligt mindre trafik umiddelbart vest for København. Dette gælder for alle trafikarter og man kan derfor spørge sig selv om trafiksystemet overhovedet ville kunne klare en så stor ekstra belastning? På Lyngbymotorvejen ses trafikken f.eks. at stige med ca biler i døgnet i hver retning. Dette er selvfølgelig et resultat af, at modellen er en døgnmodel uden kapacitets-begrænsninger. I det kollektive system stiger trafikken lige så meget og her ville det også betyde store problemer, hvis der vitterlig var så mange passagerer. Hvis man ser på transportmiddelfordelingen på de enkelte strækninger (ikke illustreret), vil det fremgå, at der sker et skift mod mere kollektiv trafik specielt vest for København. Dette kan tolkes således, at arbejdspladserne (attraktionerne) i 1960 var placeret mere stationsnært og at der derfor er flere der ville vælge bus/tog. Realisme i scenario Man kan overveje realismen i scenariet. I 1960 boede der en del flere personer i hver bolig (større familier) og samtidig var boligerne ofte mindre og havde færre tekniske faciliteter (bad m.m.). Ligeledes var baggårdene i den indre by ofte også bebygget med baghuse, hvor der kunne være temmelig mørkt og dystert. Det ville næppe være muligt at bo lige så tæt som i 1960, specielt ikke i det indre København, men omvendt er der heller ingen tvivl, om at man kunne bygge meget tættere (f.eks. højere) end man gør i dag, særligt i forstæderne. Ligeledes kunne lavt udnyttede og ubebyggede arealer anvendes mere. Konklusion Det ses tydeligt af modellens resultater, at det samlede trafikarbejde er reduceret væsentligt i 1960-scenariet, men der ville være mere trafik indenfor det relativt begrænsede område, hvor befolkningen er koncentreret. Havde man derfor haft så tæt en by ville man også have indrettet infrastrukturen på en anden måde, evt. med udbygget metronet m.m. Af samme årsag giver det ingen mening at beregne de miljømæssige konsekvenser i et system, hvor modellen klart er uden for sit gyldighedsområde. På grund af zonernes relativt store størrelse, bliver omfanget af overflytning fra bil til cykel/gang undervurderet i modellen: I 1960 var bebyggelsen indenfor de enkelte zoner Trafikdage på Aalborg Universitet
8 nemlig koncentreret mere og det vil sige, at den gennemsnitlige rejseafstand indenfor zonerne ville være kortere og dermed ville flere vælge cyklen fremfor bilen. Denne forskel opfanger modellen ikke p.g.a. de store zoner. Samlet kan man konkludere, at der er et ikke uvæsentligt potentiale for at reducere trafikkens omfang ved at bosætte sig tættere og ikke mindst kunne det være medvirkende til at give grundlaget for at et mere fintmasket kollektivt net med højere frekvens. Dette ville samlet kunne være medvirkende til at reducere de miljømæssige gener fra trafikken yderligere. 1 Folkemængden 26. september 1960 og Danmarks administrative inddeling, Danmarks Statistik, Erhvervsstrukturen i amter og kommuner, Erhvervstællingen 1958, Danmarks Statistik, Altrans, Adfærdsmodel for persontrafik, Jeppe Husted Rich og Linda Christensen, DMU, Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereScenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends
Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereBetydningen af den kollektive trafiks serviceniveau
Danmarks Miljøundersøgelser Systemanalyseafdelingen Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau Linda Christensen Som led i forskningsprojektet ALTRANS er gennemført nogle analyser af betydningen
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereKOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik
KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning
Læs mereArbejdspladslokaliseringens betydning for trafikken
Danmarks Miljøundersøgelser Afdelingen for Systemanalyse Arbejdspladslokaliseringens betydning for trafikken Af Linda Christensen, seniorforsker Resume Papiret belyser hvilken betydning arbejdspladsers
Læs mereRegionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik
Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik Jane Ildensborg-Hansen TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K Tlf. 33 73 71 00, Fax: 33 73 71 01 E-mail: jih@tetraplan.dk Homepage:
Læs mereRing 3 Letbane eller BRT?
Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs mereFremskrivningstendenser for persontrafikken til 2030
Fremskrivningstendenser for persontrafikken til 2030 Ninette Pilegaard, Transport DTU Per Skrumsager Hansen, Transport- Bygnings- og Boligministeriet Trafikdage 27. August 2018 Kommissorium Analyse Mulige
Læs mereVejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.
Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereUdvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mereVejdirektoratet Trafikberegninger Nordhavnstunnel Trafikale konsekvensberegninger
Vejdirektoratet Trafikberegninger stunnel Trafikale konsekvensberegninger... 1 Indledning Dette notat beskriver og dokumenterer resultaterne af de gennemførte trafikmodelberegninger for en række scenarier
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereOTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen
OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen Af Goran Vuk, Vejdirektoratet, og Henrik Paag, Tetraplan A/S Vejdirektoratet har anvendt trafikmodellen OTM til vurderinger af de
Læs mereFLEXTUR - HOLBÆK KOMMUNE Analyse af Flextur ifbm. indførelse af dobbelttakst
FLEXTUR - HOLBÆK KOMMUNE Analyse af Flextur ifbm. indførelse af dobbelttakst Præsentationen tager udgangspunkt i rejsedata for Flextur i Holbæk Kommune for 2015. Flexturrejserne er summeret i tal og grafer,
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereStationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig
Stationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig Indledning og resumé I forbindelse med det københavnske Projekt Basisnet
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereEffektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser
Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis
Læs mere2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Læs mereAnalyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,
Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt
Læs mereSjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009
Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre
Læs mereTrafikken bliver værre og værre
Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHenrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen
HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket
Læs mereLandstrafikmodellen version 0.1. Camilla Riff Brems
Landstrafikmodellen version 0.1 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen version 0.1 Hvorfor en version 0.1? Modelstruktur Basismatricer Fremskrivning Eksempel Diskussion Landstrafikmodellen
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs merePå rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.
Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det
Læs mereBy- og baneplanlægning i det østjyske bybånd
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUDKAST. EUC Sjælland. Indhold. 1 Indledning. Skolegade, Haslev Trafikanalyse. 1.1 Baggrund. NOTAT rev december 2017 adp/uvh
UDKAST EUC Sjælland Skolegade, Haslev Trafikanalyse NOTAT rev. 1 6. december 2017 adp/uvh Indhold 1 Indledning 1.1 Baggrund 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 2 Området... 3 3 Trafikale vurderinger...
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereLandstrafikmodellens struktur
Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering
Læs mereNOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation
Læs mereDen samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for
Læs mereJobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj
7. juni 2018 2018:10 Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj Af Thomas Thorsen, Thomas Lauterbach, Anne Kaag Andersen og Ismir Mulalic 1 Både mennesker og jobs koncentreres i disse år
Læs mereTrafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030
Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs mereLandstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006
1 Trafikdage 2006 Trafikale og miljømæssige effekter Susanne Krawack TetraPlan A/S 2 3 4 Trafikdage 2006 Modeller i København I alt 13 modeller er vurderet : Betalingsring Stor og lille En eller flere
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereTaxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen
April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereLandstrafikmodellens anvendelse
Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2
Læs mereØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER
Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning
Læs mereUdvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt
Læs mere1 Baggrund og formål
Paper Emne: Personer pr. bil Til: Trafikdage 2003 Fra: Allan Christensen, Vejdirektoratet Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 26. juni 2003 1 Baggrund og formål Oplysninger om bilernes belægningsgrader
Læs mereTrængsel og fremkommelighed Furesø Kommune
Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel
Læs mereTrafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj
1 27. August 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj Udgangspunktet Region Hovedstadens trafik- og mobilitetsplan 2 3 Arbejdsspørgsmål
Læs mereOpdatering af model for Hovedstadsregionen
Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål
Læs mereTrængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger - bilag 1
Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger - bilag 1... Bilag Beregningsresultater for scenariet Kommunegrænse variant 3 Dette bilag omfatter en række beregningsresultater fra en trafikmodelberegning
Læs mereNye sygehusstrukturer - nye trafikale udfordringer Jakob Høj, jah@tetraplan.dk Hans Martin Johansen, hmj@tetraplan.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereStationsnærhed på Jysk
Stationsnærhed på Jysk Kan transportens sammensætning påvirkes af lokaliseringen? Anette Enemark Tetraplan ae@teraplan.dk Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet DK ngo@trekantomraadet.dk 1 Hovedspørgsmål
Læs merePassagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1
Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereByplanlægning. Indhold
Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår
Læs mereTetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011
Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereHovedsygehus. Analyse af tilgængelighed
Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd
Læs mereNye danske tidsværdier
Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling
Læs mereIndholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger
Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund
Læs merePotentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang
Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang Seniorforsker Linda Christensen, DTU Transport, LCH@Transport.DTU.dk Forsker Thomas Jensen, DTU Transport, TCJ@Transport.DTU.dk Abstrakt Paperet
Læs merePotentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, LCH@Transport.DTU.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.DTU.
Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang Linda Christensen, LCH@Transport.D.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.D.dk Andelen, der går og cykler afhængig af rejselængden Rejselængden er
Læs mereCykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen
Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax
Læs mereBetalingsring En ekspertvurdering
Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning
Læs mereLandstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk
Landstrafikmodellen i anvendelse Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Introduktion til Landstrafikmodellen Hvad kan LTM 1.0? Præsentation af delmodeller Andre modeller
Læs mereRegionplanens trafikale og miljømæssige konsekvenser
Regionplanens trafikale og miljømæssige konsekvenser v/civ.ing. Per Thost, Anders Nyvig A/S Indledning Gennem VVM-bestemmelserne (Vurdering af Virkningen på Miljøet) er der gennemført en praksis for at
Læs mereTrafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden
Trafik- og mobilitetsplan Aalborg Trafikdage 2018 Søren Bom, Regional Udvikling soeren.bom@regionh.dk 1 Jeg vil fortælle om. 1. Hovedstadsregionen og de trafikale udfordringer 2. Hvad gør vi selv indsatser
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereLandstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012
Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Program Introduktion Rammer, versioner, eksempler på anvendelse Datagrundlag Fra dataindsamling til rejsemønstre Pause Modellens struktur Hovedkomponenterne
Læs mereLandstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport
Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport Landstrafikmodellens struktur 2 DTU Transport Planforudsætninger - befolkning Befolkning Efterspørgslen
Læs mereBaggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune
Læs mereForbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor
Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereREGIONALØKONOMISK ANALYSE
Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereMobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen
Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agendaen Hvad Hvem Baggrund for problemstilling Befordring på landet
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereFremtidens kollektive transport i Region Sjælland
Notat Dato: 22.10.2016 Projekt nr.: 100-5992 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland Emne: Hovedkonklusioner fra Mobilitetsatlas, Fase 1 1 Indledning Som
Læs mereFREDERIKSSUND IDRÆTSBY INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafik til Idrætsbyen Aflastning i andre områder 3
FREDERIKSSUND KOMMUNE FREDERIKSSUND IDRÆTSBY MODELBEREGNINGER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Trafik til
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på trafikområdet
rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks
Læs merePersonbefordring i landdistrikterne
Personbefordring i landdistrikterne Et LAG Favrskovprojekt Civilingeniør, Trafikforsker & Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Jørgen Møller Arkitekt, Landsbyforsker & Lektor Trafikforskningsgruppen
Læs mereHele Danmark. TU-rapport for. Dataperiode 2012 Dataperiode 2012
TU-rapport for Hele Danmark Dataperiode 2012 Dataperiode 2012 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Transport Bygningstorvet 116 Vest 2800 Kgs. Lyngby Rapporten er udarbejdet: 30-10-2013 TU-rapport
Læs mereOdense - Danmarks Nationale Cykelby
Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren Underlien Jensen Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereTrafik- og byplanlægningens betydning for transport til skole
Trafik- og byplanlægningens betydning for transport til skole Troels Vorre Olsen, tvo@viatrafik.dk www.viatrafik.dk Skolevejsanalyser 31.000 besvarelser I perioden 2009-2017 har Via Trafik indsamlet mere
Læs mereUDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE
TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK
Læs mere5. Mennesket og byerne
5. Mennesket og byerne 5.1 Indledning Menneske og Miljø Vi mennesker er den egentlige årsag til de miljøproblemer vi ser i vores samfund. Vi skaber miljøproblemerne gennem vores forbrug. Forbrug af varer,
Læs mereRINGVEJ TIL TÓRSHAVN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Sammenfatning og anbefaling 3
LANDSVERK RINGVEJ TIL TÓRSHAVN TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Sammenfatning og anbefaling 3 3 Trafikale
Læs mere