Bussen holder. En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder. August 2002 BUSSEN HOLDER 2002

Transkript

1 3 Bussen holder En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder August 2002

2 1 Bussen holder En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder August 2002

3 2 Udgivet august 2002 af Hovedstadens Udviklingsråd Trafikdivisionen, Anlæg og Bygninger Gammel Køge Landevej Valby Telefon: Telefax: hur@hur.dk Web: Redaktion: Torben Abildgaard Knudsen, Eyvind Lindboe, HUR Foto: HUR, Damsgaard & Lange, Marianne Grøndahl Grafisk design: Damsgaard & Lange Tryk: Janbo Offset Oplag: 1500 ISBN nr.: HUR Hovedstadens Udviklingsråd er en politisk myndighed for hele Hovedstadsregionen. Foruden bus- og lokalbanedrift, region- og trafikplanlægning står udviklingsrådet også for styring af aktiviteter inden for erhvervsudvikling, turisme, kultur og det officielle Øresunds-samarbejde. Indretningen af busstoppesteder varetages i samarbejde med de lokale vejmyndigheder m.fl. af Trafikdivisionen, Anlæg og Bygninger. Dette hæfte er udarbejdet i samarbejde med en række parter, herunder bl.a. en rådgivende og kommenterende arbejdsgruppe bestående af: Pierre Vincent, Københavns Kommune Peter Wagner Knudsen, Hvidovre Kommune Eva Kristensen, Hillerød Kommune Bent Kirkegaard Petersen, Skovbo Kommune Henrik Holmer, Køge Kommune

4 Indhold 4 Bussen holder Indledning ved Johannes Sloth 5 Stoppestedet Stoppestedet og borgeren Stoppestedet og passageren Stoppestedet og trafikken Information ved stoppestedet Øvrige krav til stoppestedet 7 Indretning af stoppestedet Minimumsløsning Bedre løsninger Stoppestedsstanderen Information Læskærme Affaldskurve Cykelstier ved stoppestedet Refuger og busperroner Ekstra siddepladser Cykelparkering Belysning Tekniske installationer Faste genstande ved stoppestedet Træer Ind- og udkørselsforhold for busser 16 Belægninger Afvanding Riste og brønde Kantsten Ramper Taktile belægninger Vejopbygning og -belægning ved stoppestedet 18 Stoppestedets placering Placering i forhold til bagland og adgangsveje Placering i forhold til signalregulerede kryds Efter signalregulerede kryds Før signalregulerede kryds Optimal placering af stoppesteder i forhold til signalregulerede kryds 22 Stoppestedstyper Egenskaber ved stoppesteder Motorvejsstoppesteder Fremrykkede stoppesteder Stoppesteder i landområder 27 Tryghed 28 Trafiksikkerhed ved stoppestedet Sikkerhed Fremkommelighed Anlægstekniske forhold 29 Stoppestedsstandere Standerens færdselsmæssige betydning Tre typer stoppestedsstandere Infostanderen Infostanderens fundament og installationer Rørstandere 32 Læskærme Udbredelse Kravspecifikation for nye læskærme Dimensionering Modulopbygning Udformning af vægge Siddepladser og håndlister Trafikinformation Lys Elektronisk information Design og farver 36 Information Information på stoppestedsstanderen Elektronisk information på standeren Oversigtstavler Henvisningsstandere Information i læskærmen Elektronisk information i læskærmen Udbredelse af elektronisk information 40 Ansvars- og arbejdsdeling ved busstoppesteder Samarbejde Generelt 41 Fremtidens stoppesteder 42 Skema over ansvars- og arbejdsdeling 43 Kontakter HURs Trafikdivision Trafiktjeneste Nord Trafiktjeneste Øst Trafiktjeneste Syd Teknisk Tjeneste 3 INDHOLD

5 4 INDLEDNING Bussen holder I hele Hovedstadsregionen findes der ca busstoppesteder af meget forskellig standard. Der findes mange flotte stoppesteder og terminaler, men også mange stoppesteder af ringe kvalitet. De væsentligste kritikpunkter er: hullede vejbelægninger, manglende eller dårligt vedligeholdte læskærme samt mangelfuld rengøring og vedligeholdelse af stoppestedets øvrige inventar og området omkring busstoppestedet. Det overordnede formål med dette hæfte er at medvirke til at forbedre kvaliteten ved stoppestederne. For den enkelte borger spiller det ingen rolle, hvordan HUR og vejmyndighederne fordeler ansvaret for stoppestedets indretning og vedligeholdelse imellem sig. Borgeren er interesseret i et let genkendeligt produkt, der udstråler kvalitet, tryghed og stabilitet. Busstoppestedet skal også være hensigtsmæssigt indrettet både for den almindelige rejsende og for passagerer med et handicap. Denne vejledning er en fortsættelse af hæftet Bussen kommer. Den er et supplement til Vejregler for bustrafik og indeholder en række anbefalinger og gode råd til, hvordan velfungerende stoppesteder etableres - både når det gælder nye anlæg og renovering af eksisterende stoppesteder. Det er en god ide at bruge hæftet og HURs anbefalinger allerede tidligt i planlægningsfasen, så etableringen af nye og forbedring af eksisterende busstoppesteder sker på den mest hensigtsmæssige måde for alle parter. Hæftet er udarbejdet sammen med en række vejbestyrelser og organisationer, som har ydet værdifulde bidrag til det færdige produkt. Kontakt HURs Trafikdivision - enten Anlæg og Bygninger eller de lokale trafiktjenester - og få en dialog og et godt samarbejde i gang om det bedst mulige produkt til gavn for alle parter. Aktuelle adresser og kontaktpersoner findes bagest i dette hæfte. Johannes Sloth Trafikdirekør

6 Stoppestedet Stoppestedet og borgeren Stoppestedet er borgerens første møde med bussen. Det markerer de steder på bussens rute, hvor bussen holder og der er mulighed for at stige af og på bussen. Stoppestedet og passageren Selvom de fleste busser kører efter en fast køreplan, vil der for mange passagerer forekomme en kort ventetid, som tilbringes ved stoppestedet. Derfor forventer passageren med rimelighed en vis komfort i ventetiden, herunder bl.a. at der tilbydes en overdækket, vindafskærmet og oplyst venteplads med mulighed for at sidde ned. 5 STOPPESTEDET Stoppestedet og trafikken Stoppestedets placering i trafikken markeres i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse om vejafmærkning med en lovpligtig færdselstavle placeret på en stander. E 31.2 Standeren angiver det sted, bussen holder, og er samtidig udgangspunkt for en evt. kantstensafmærkning i form af en gul ubrudt linie på kantstenen eller ved kørebanekanten, der angiver et standsningsforbud for den øvrige trafik både før og efter stoppestedet. Afmærkningen udføres i hele stoppestedets længde, der kan variere alt afhængigt af, hvor mange busser stoppestedet dimensioneres til. Hvis der ikke er nogen kantstensafmærkning, gælder standsningsforbuddet i en afstand af 12 meter på hver side af standeren. Færdselstavlen angiver i tættere bebyggede områder øvrige trafikanters pligt til at nedsætte hastigheden og om nødvendigt standse for at give plads for en holdende bus, der giver tegn til igangsætning. Kørende på cykelstien har vigepligt for på- og afstigende passagerer, med mindre stoppestedet er indrettet med en refuge eller en busperron mellem den holdende bus og cykelstien. Vejledende stoppestedslængder for forskellige bustyper er angivet i "Bussen kommer". HURs Trafikdivision bistår gerne ved dimensioneringen af nye stoppesteder.

7 6 STOPPESTEDET Information ved stoppestedet Stoppestedet skal give passagererne information om følgende forhold: Stoppestedets navn Linienumre og destinationer for busser, der betjener stoppestedet Afgangstider for hver buslinie samt information om linieføring, takstzoner og resterende stoppesteder på bussens rute HT takstzonekort Øvrige krav til stoppestedet Der findes ikke to stoppesteder, der er ens. Stoppestedet placeres i meget forskellige omgivelser og indrettes efter, om det er i byen, på landet, på smalle eller brede veje, alléer, op ad bygninger, på fortove, ved butikker med gadeudstilling el.lign. Når nye stoppesteder placeres eller eksisterende fornyes, er der en lang række forhold at tage hensyn til, herunder: Bussens fremkommelighed Trafikafviklingen på stedet Pladsforhold i gaderummet Udsyn, såvel trafikalt som sikkerhedsmæssigt Hensyn til omkringliggende beboelse m.m. Tilgængelighed til selve stoppestedet Tilgængelighed til andre funktioner, bl.a. overkørsler, porte og indgangspartier Tekniske installationer over og under terræn, bl.a. muligheden for at etablere trækrør og kabler til lys og elektronisk information Afvanding af stoppestedet Synlighed og genkendelighed Byrummets æstetik, beplantning og kultur, f.eks. træplantning og monumenter Aftalemæssige betingelser HUR opfordrer vejmyndighederne til at indlede et samarbejde allerede på et meget tidligt tidspunkt i processen med etablering af nye eller forbedring af eksisterende busstoppesteder. Samarbejdet skal sikre, at helhedsindtrykket af det nye busstoppested bliver så godt som muligt.

8 Indretning af stoppestedet Minimumsløsning Som en absolut minimumsløsning skal et stoppested bestå af: Stoppestedsstander med zonekort samt information om linienumre, destinationer og afgangstider for de buslinier der betjener stoppestedet Plant, stabilt og afvandet underlag for bussen at holde på, uden riste placeret i bussens kørelinie. Evt. længde- og eller tværfald ved stoppestedet bør være mindst muligt for at forhindre hjulglidning ved standsning og igangsætning i glat føre, og maksimalt 25. Befæstet og afvandet areal rundt om stoppestedsstanderen samt ved vente- og ind- og udstigningsarealer Lav niveauforskel mellem fortov og cykelsti Affaldskurv(e) Bedre løsninger For at højne kvaliteten af busstoppestederne i Hovedstadsregionen ønsker HUR, at hvert stoppested forsynes med mest muligt af følgende udstyr, anlæg m.m.: 7 INDRETNING AF STOPPESTEDET Læskærm(e) med lys, infoskab til trafikkort og anden HUR-information samt om muligt siddepladser og holdegreb Refuge eller bred busperron med cykelsti ført bagom, med eller uden afmærkning på cykelstien, jf. side 10 Ekstra siddepladser ved meget brugte stoppesteder (2 bænke i hver læskærm, flere læskærme og/eller kommunale bænke i tilknytning til stoppestedet) Kommunal eller privat cykelparkering efter behov og pladsforhold Belysning Gul kantstensafmærkning, der angiver udstrækningen af busstoppestedet og dermed standsningsforbuddet for den øvrige trafik Taktile belægninger og ledelinier for blinde og svagtsynede Ramper eller dykkede kantsten ved niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, refuge m.v. Hvor det er muligt gerne afløbsriste med sideindløb

9 8 INDRETNING AF STOPPESTEDET Stoppestedsstanderen Stoppestedsstanderen markerer det sted, bussen holder, og skal derfor placeres synligt, så den kan ses fra bussen og af passagerer, der ønsker at stige på bussen ved det pågældende stoppested. Standeren sikrer, at bussen så vidt muligt holder samme sted hver gang. Standeren placeres som hovedregel på fortovet, medmindre stoppestedet er et fremrykket stoppested med en bred busperron, hvor der er tilstrækkelig plads til standeren. Standeren placeres under hensyntagen til den generelle fremkommelighed på fortovet, herunder for gående med barnevogne, kørestole, rollatorer, fejemaskiner m.m. Hovedganglinien bør være friholdt for inventar af hensyn til de blindes ledelinie, og der bør være fri passage i begge retninger. Såfremt fortovspassagen er meget smal, kan standeren placeres i bagkanten af fortovet, men på en sådan måde, at den stadig er synlig i begge retninger. Standeren bør som hovedregel placeres min. 50 cm fra kantstenen for at sidespejle og karrosseri på indog udsvingende busser ikke kolliderer med standeren. Ved stoppesteder, hvor der er cykelsti, kan standeren stå tættere på kantstenen. Se afsnittet om stoppestedsstandere side 29. Information Der skal være information om bustrafikken ved hvert stoppested. HUR opsætter og vedligeholder zonekort og køreplanstavler på stoppestedsstanderen for de buslinier, der betjener hvert stoppested. HUR opsætter og vedligeholder trafikkort inde i læskærmen(e), hvis vejmyndigheden forsyner stoppestedet med en eller flere læskærme af god kvalitet og vedligeholdelsesstandard. Trafikkortet indeholder information om det kollektive trafiksystem og placeres som hovedregel i et infoskab midt på bagvæggen af læskærmen. Ved terminaler og større stoppesteder placeres henvisningsstandere til øvrige buslinier i samarbejde med vejmyndigheden. Henvisningsstanderne opstilles og vedligeholdes af HUR. Se afsnittet om information side 36

10 9 INDRETNING AF STOPPESTEDET Eksempel på værn mellem læskærme på busperron, her ved Buddinge Station Læskærme Læskærme bør så vidt muligt placeres, så der er frit udsyn til den ankommende bus. Evt. reklamevægge bør ikke forhindre udsynet, og udsyn fra beboelse og forretninger skal respekteres ved placering af læskærmene. Såfremt der opsættes to eller flere læskærme tæt i forlængelse af hinanden på busperroner med cykelsti ført bagom, bør der opsættes værn i mellemrummene mellem læskærmene af sikkerhedshensyn. Se afsnittet om læskærme side 32. Affaldskurve Et busstoppested bør som minimum have én affaldskurv. Vejmyndigheden vurderer, hvor stor en beholder der er behov for, og om der evt. er behov for mere end én. Affaldskurven placeres så vidt muligt ved, men ikke på standeren og/eller ved evt. bænke ved stoppestedet. Såfremt der er læskærm ved stoppestedet, kan affaldskurven evt. placeres ved læskærmens gavl, men aldrig inde under selve overdækningen på grund af risikoen for lugtgener. Hvis læskærmen er reklamefinansieret, placeres affaldskurven ved gavlen modsat reklamen eller i passende afstand fra reklamevitrinen. Affaldskurven placeres så den er synlig fra flest mulige retninger. Affaldskurve bør have samme farve som det øvrige inventar ved stoppestedet. De bør have låg, så vind, fugle og ræve ikke kan få fat i og sprede affald. Opsætning, tømning og vedligeholdelse af affaldskurven påhviler vejmyndigheden.

11 10 INDRETNING AF STOPPESTEDET Cykelstier ved stoppestedet Ved stoppesteder med cykelsti anbefaler HUR, at cykelstien føres bag om en bred busperron, som ved det fremrykkede stoppested (som beskrives på side 24 og 25), eller en refuge (smal perron) på steder, hvor der er mindre plads i gadens tværprofil. HUR foreslår, at cykelstien forsynes med en form for afmærkning, som synliggør konflikten med ind- og udstigende buspassagerer. Afmærkningen kan f.eks. være en profileret indsnævring af cykelstien, som leder cyklisterne lidt væk fra den holdende bus og skærper cyklisternes opmærksomhed, eller det kan være rumlestriber, fodgængerfelt på tværs af cykelstien el.lign. Afmærkningen kan benyttes uanset om stoppestedet er forsynet med busperron, refuge eller blot cykelsti. Billederne viser eksempler på, hvordan en sådan afmærkning er etableret forskellige steder. Ved stoppesteder på veje med cykelbaner bør der etableres regulære cykelstier ved stoppestedet, så ind- og udstigning af bussen kan foregå her. Hvis cykelbanen føres forbi stoppestedet, skal kantlinien ved selve stoppestedet være stiplet, så bussen kan køre helt ind til kantstenen og holde. Hvis linien ikke er stiplet, må bussen ikke overskride den, og der er således risiko for farlige konfliktsituationer, når passagererne stiger direkte ud på cykelbanen. Løsningen med cykelbane kan generelt ikke anbefales ved stoppesteder. I stedet foreslås en regulær cykelsti forbi stoppestedet (evt. med en form for afmærkning), og at der anlægges en refuge, hvis der er plads til det, eller at stoppestedet ombygges til et fremrykket stoppested.

12 Refuger og busperroner HUR anbefaler, at stoppestedet forsynes med et befæstet ind- og udstigningsareal mellem den holdende bus og cykelstien. Busperroner bør anlægges med en mindstebredde på 150 cm og gerne bredere. Stoppestedsstander og læskærm kan som hovedregel placeres på busperroner, men dette vil dog altid kræve en vurdering af de lokale forhold. Refuger (i Vejreglerne hidtil betegnet som langsgående heller eller fodgængerreposer) anlægges i bredder fra cm. Stoppestedsudstyr (stander, læskærm m.m.) bør som hovedregel ikke placeres på refuger. Undtagelsesvist kan der forekomme smallere refuger, men i sådanne tilfælde bør der overvejes en form for afmærkning på cykelstien og/eller en indsnævring heraf som supplement til/ erstatning for den smalle refuge. Ekstra siddepladser Ved stoppesteder med stort behov for siddepladser, f.eks. ved terminaler, i centrum eller i områder med mange ældreboliger, i nærheden af hospitaler, plejehjem o.lign., bør der etableres ekstra siddepladser ved stoppestedet. Dette kan ske ved opsætning af en ekstra bænk i læskærmen(e), flere læskærme med bænke og/eller kommunale bænke i tilknytning til stoppestedet med udsyn til den ankommende bus. Etablering, drift og vedligeholdelse af ekstra siddepladser påhviler vejmyndigheden. 11 INDRETNING AF STOPPESTEDET Inden der anlægges en refuge/busperron ved et stoppested, bør bussernes ind- og udkørselsforhold (som er beskrevet på side 15) tages i betragtning. Ved stoppesteder med stort behov for siddepladser bør der etableres ekstra siddepladser i læskærmen som f.eks. her i nærheden af Frederiksberg Hospital. En refuge mellem den holdende bus og cykelstien kan medvirke til at synliggøre konflikten mellem cyklister og ind- og udstigende passagerer.

13 12 INDRETNING AF STOPPESTEDET Cykelparkering Der bør være mulighed for cykelparkering ved stoppesteder, hvor der er behov for det. Behovet afsløres af parkerede/henslængte cykler ved stoppestedet. Cykelstativer placeres så tæt som muligt på selve stoppestedet, hvor gaderummet tillader det. Det er vigtigt, at stativerne ikke står for langt væk fra stoppestedet, da der så er risiko for, at de ikke vil blive brugt. Ved stoppesteder med mange parkerede cykler kan det overvejes at overdække cykelstativerne og forsyne disse med mulighed for aflåsning. Cykelstativer bør have samme farve og være af samme materiale som stoppestedets øvrige inventar. Etablering og vedligeholdelse af cykelstativer påhviler vejmyndigheden, med mindre der er tale om private cykelstativer, hvis opstilling og placering (f.eks. ved kiosker og forretninger) i så fald skal godkendes af vejmyndigheden. Belysning Et stoppested bør altid være velbelyst af hensyn til de ventende passagerers tryghed, muligheden for at læse informationen på standeren og i læskærmen samt for at passagerne kan ses af buschaufføren, når bussen kommer. Lyset bør som hovedregel komme fra gadebelysningen. Denne kan suppleres med lys i læskærmen og baggrundsbelyste køreplaner, som HUR netop har udviklet og ønsker udbredt til stoppestederne i Hovedstadsregionen. Lys i læskærmen og baggrundsbelyste zonekort og køreplaner kobles på gadebelysningen og tænder og slukker samtidig med denne. Køreplansinformationen på standeren bør altid være belyst, enten vendt mod lyskilde eller baggrundsbelyst.

14 Tekniske installationer Et moderne stoppested med lys og elektronisk information kræver en række installationer, som oftest føres under terræn og skjult i stander og/eller læskærm. Lys i henholdsvis stander og læskærm kræver kun strøm i døgnets mørke timer og kan således med fordel kobles på gadebelysningen. Er der allerede lys i læskærmen, kan standeren forbindes hertil, hvis dette er lettere end at trække trækrør og kabler fra standeren til gadebelysningen. Realtidsinformation i standeren eller læskærmen kræver strøm hele døgnet. Dette kan opnås ved at forsyne udstyret med fast strøm fra nærmeste elskab eller ved at koble det på gadebelysningen og forsyne det med et batteri, der lades op, når gadebelysningen er tændt og forsyner udstyret med den fornødne strøm, når gadebelysningen er slukket. HUR afprøver i øjeblikket et sådant udstyr for at få afklaret, om det er tilstrækkeligt pålideligt til at kunne udbredes i større stil. HURs udgangspunkt er, at vejmyndigheden varetager detailprojektering og udarbejdelse af tegninger for det aktuelle stoppested, når indretningen af stoppestedet er aftalt. HUR leverer og vedligeholder de tekniske installationer i standeren, herunder informationsdisplays, datakommunikationsudstyr og baggrundsbelyste køreplansmoduler, og afholder udgiften til strømmen til installationernes strømforbrug. 13 INDRETNING AF STOPPESTEDET Realtidsinformation kræver endvidere datatransmission via radio og en lille antenne, der kan placeres i toppen af standeren eller læskærmen. Fast strøm til installationer ved stoppestedet kan fås fra nærmeste elskab eller ved at forsyne udstyret med et batteri, der lades op af gadebelysningen.

15 14 INDRETNING AF STOPPESTEDET Faste genstande ved stoppestedet Standere, træer og andre faste genstande ved stoppestedet bør placeres, så de ikke spærrer for bussens døre, der på de mest udbredte bustyper er placeret som vist på tegningen. Der skal tages højde for, at mange stoppesteder er indrettet til, at der kan holde mere end én bus ad gangen, således at der også skal sikres fri adgang til og fra dørene på de bagved holdende busser. Det vil oftest være 12 m busser og 13,7 m busser eller en kombination heraf, som holder samtidigt ved stoppestedet. 8,6 m servicebus. HBL: 313x255x860 9,0 m telebus. HBL: 313x255x m standardbus. HBL: 313x255x ,7 m bus. HBL: 313x255x1370 Træer Træer udgør et grønt og livgivende element i bymiljøet, men placeres de i tilknytning til busstoppesteder, er der en række forhold, man bør være opmærksom på. Træer og stoppested placeres sådan i forhold til hinanden, at træerne ikke generer ind- og udstigning af bussen. Træerne beskæres, således at busserne ikke kolliderer med grene og blade ved indog udsvingning og ophold ved stoppestedet. Beskæringen varetages af vejmyndigheden. Træer bør ikke skjule inventar ved stoppestedet og bør heller ikke placeres, så de tager udsynet fra stander og læskærm til bussen. Et grønt stoppestedsmiljø med træer kræver endvidere øget rengøring ved stoppestedet, f.eks. i form af fjernelse af blade, fugleekskrementer m.m., en opgave, der varetages af vejmyndigheden. 18 m ledbus. HBL: 313x255x m gasbus. HBL: 335x255x m dobbeltdækker. HBL: 410x255x m 12 m 9 m 6 m 3 m 0 m Placeringen af faste genstande ved stoppesteder bør undgås ud for bussernes dørpartier.

16 Ind- og udkørselsforhold for busser Stoppestedet bør indrettes, så ind- og udsvingende busser ikke er til fare for ventende passagerer, fodgængere på fortovet og cyklister på cykelstien, og så der ikke er risiko for påkørsel af faste genstande ved stoppestedet. Når en bus kører ind til eller svinger ud fra et stoppested, er der risiko for, at bussens karroseri svinger ind over fortovskanten. Udsvinget afhænger af bustypen og af, hvor skarpt bussen skal dreje for at komme til eller fra stoppestedet. Jo skarpere bussen skal dreje, jo større udsving. 15 INDRETNING AF STOPPESTEDET HUR har udført prøvekørsler med de mest udbredte bustyper for at undersøge omfanget af problemet. På billedet er markeret, hvor langt bagenden af forskellige bustyper vil svinge ind over fortovet ved det maksimale udsving fra et stoppested. Som det fremgår kan der være tale om ganske betydelige udsving, og ved indretning af stoppesteder på steder med trange pladsforhold er det derfor særligt vigtigt at være opmærksom på problemet. Standardbus Ledbus Dobbeltdækker 13,7 m bus 0,35 m 0,60 m 0,80 m 1,17 m Bussens karrosseri kan under særlige omstændigheder svinge ind over fortovsarealet, og der bør tages hensyn hertil ved indretningen af stoppestedet. På særligt problematiske steder bør refuger undgås, og det kan endda være nødvendigt at markere de berørte arealer ved stoppestedet efter samme princip som på S-togsperronerne, hvor de nye S-tog rager delvist ind over ventearealet. Problemet er mindre ved stoppesteder, hvor der er mere plads, og hvor bussen ikke skal foretage skarpe ind- og udsving til og fra stoppestedet. Ved fremrykkede stoppesteder, som er beskrevet på side 24 og 25, forventes problemet ikke at optræde i nævneværdig grad. Eksempel på afmærkning af fortovsarealet, her på Roskilde Station.

17 16 BELÆGNINGER Belægninger Afvanding Det er af stor vigtighed, at der ikke samles vand i lunker eller i huller i vejbanen ved stoppestedet, for at undgå at ventende passagerer og forbipasserende fodgængere og cyklister oversprøjtes, når bussen kommer. Ligeledes bør vente- og ind- og udstigningsarealet ved stoppestedet være befæstet og afvandet, således at passagerer kan bevæge sig tørskoet mellem evt. læskærm, stander og holdende bus. Afvanding løses ved tvær- og/eller længdefald, dog maks. på 25 og afvandingbrønde og -riste, der placeres som beskrevet nedenfor. Tværfald anbefales som hovedregel anlagt i retning væk fra kantstenen, men fald mod kantstenen kan være svært at undgå ved stoppesteder uden buslommer. Riste og brønde Brønde og brøndriste på selve holdestrækningen bør undgås, dels fordi det giver rystelser i bussen og dels fordi bussen slider meget på dem og med tiden ødelægger dem. Kan det ikke lade sig gøre, bør skarpe brønddæksler undgås på grund af øget dækslitage og risiko for punktering. Det anbefales, at brønde og brøndriste i forbindelse med stoppesteder placeres uden for bussens kørelinie. HUR anbefaler, at der ved busstoppesteder benyttes riste med sideindløb placeret i selve kantstenen. Det er vigtigt, at der ikke som her samles vand ved stoppestedet. Kantsten Der bør tilstræbes en lav niveauforskel ved ind- og udstigning af bussen. Da HURs lavgulvsbusser efterhånden vinder større og større udbredelse, anbefaler HUR, at busstoppesteder etableres med en maksimal kantstenshøjde på 8 cm, for at undgå skader på kantsten og bussens karrosseri. Kantstenene bør være affasede betonkantsten eller afrundede granitkantsten, så bussens dæk ikke beskadiges ved ind- og udsvingning. Der bør aldrig anvendes skarpe kantsten noget sted i stoppestedet, heller ikke ved ind- og udkørsel, da skarpe kantsten nemt ødelægger dækkene på bussen. Cykelsti og fortovsarealer ud for busstoppesteder bør altid være hævede, så ind- og udstigning ikke bliver vanskelig for passagererne. Uanset hvilken type riste der vælges, bør der sikres en god renholdelse af stoppestedet, så risten(e) ikke stopper til, hvilket giver anledning til vandansamling ved stoppestedet og oversprøjtning af cyklister og ventende passagerer.

18 Ramper For bevægelseshandicappede og barnevogne bør der etableres ramper eller dykkede kantsten mellem fortov, evt. cykelsti/-bane og vejbane ud for den holdende bus. Ramper udformes således, at blinde har mulighed for at følge kanten med stokken og etableres også ved refuger/busperroner i terminalsammenhænge. Der forefindes også en udklappelig rampe i bussen til kørestole m.m. 17 BELÆGNINGER Taktile belægninger Der bør altid være et fast og jævnt underlag, der dækker hele stoppestedsarealet, så ind- og udstigning af bussen kan ske problemfrit for alle passagerer, herunder også ældre, handicappede og passagerer, der medbringer en barnevogn. Ved bussens indgangsdøre bør der af hensyn til synshandicappede etableres reliefsten eller anden markering af indstigningsarealet, f.eks. med knopfliser. Ganglinjer kan nedlægges i fortov og gangvej, så svagtseende ledes sikkert til og fra stoppestedet. Vejopbygning og -belægning ved stoppestedet Vejopbygningen og -belægningen ved stoppestedet skal være kraftig og modstandsygtig over for sporkøring, spild af kølervæske, olie o.lign, da bussens mange til- og frakørsler udsætter stoppestedet for stor slitage. Følgende belægningstyper kan anbefales: Betonplader med varierende overflade Semiflexible belægninger Fiberbeton SF-sten i god udførelse Følgende belægninger kan ikke anbefales: Granit Brosten Chaussesten Der bør tages sagkyndig stilling til vejopbygning og -belægning i hvert enkelt tilfælde. Sporkøring, oliespild m.m. slider meget på vejbelægningen, som derfor skal være kraftig og modstandsdygtig.

19 18 STOPPESTEDETS PLACERING Stoppestedets placering Placering i forhold til bagland og adgangsveje Placeringen af stoppesteder langs en busrute sker efter en afvejning mellem en lang række forhold, herunder bl.a.: Korte gangafstande Lav samlet rejsetid Bus- og biltrafikkens fremkommelighed Placering i nærheden af større rejsemål Placering i trafiksikkert miljø Adgangsforhold (korresponderende stisystemer, fodgængerruter, gangbroer o.lign.) Oversigtsforhold Vejkryds og signalanlæg Hensyn til omgivelser og lokale forhold Bygningsmæssige bindinger Kundegrundlag Tilgængelighed for passagerer med barnevogne, handicappede og dårligt gående Særligt hensynet til korte gangafstande og ønsket om at komme hurtigt frem er i konflikt med hinanden, idet tæt placerede stoppesteder giver en længere rejsetid. Placering i forhold til signalregulerede kryds Stoppesteder placeres ofte i tilknytning til signalregulerede kryds for at anspore buspassagererne til at krydse vejen her. Lokale forhold, herunder passagerernes skiftemønster i det pågældende kryds, er oftest bestemmende for, hvorvidt stoppestedet mest hensigtsmæssigt placeres før eller efter krydset, idet der er forhold, der taler både for og imod begge løsninger. En placering af stoppestedet i forbindelse med et signalreguleret kryds vil med fordel kunne kombineres med forskellige busprioriteringstiltag, som afhænger af, hvorvidt stoppestedet placeres før eller efter krydset. I hæftet "Bussen kommer" er der beskrevet forskellige former for busprioritering. De forskellige busprodukter (lokal-, regional-, E-bus, S-bus eller A-bus) kan have forskellig afstand mellem stoppestederne, men en vejledende afstand mellem stoppestederne på ca. 400 m kan i bymæssige områder benyttes som overordnet regel for normale danske forhold, dog altid under hensyntagen til ovenstående forhold. HUR beslutter i samarbejde med politiet og vejmyndigheden placeringen af stoppesteder langs den enkelte busrute. En stoppestedsplacering som vist på tegningen kan i visse tilfælde være med til at sikre korte gangafstande samt færre krydsninger af befærdede veje for de største passagerstrømme i krydset.

20 Efter signalregulerede kryds Den mest almindelige placering af busstoppestedet er efter det signalregulerede kryds, idet denne placering giver den mest problemfri trafikafvikling af hhv. bustrafikken og den øvrige trafik. Et stoppested placeret efter krydset har følgende egenskaber: Det giver en lettere trafikafvikling end en placering før krydset, herunder en mere smidig afvikling af den højresvingende trafik i krydset Det kræver meget plads i længderetningen, for at sikre at flere samtidige busser ved stoppestedet ikke giver tilbageblokering i krydset. Dette kan give lange gangafstande til krydsende buslinier. Udkørsel fra stoppestedet lettes, når der er rødt for den bagfra kommende trafik Udkørsel fra stoppestedet kan besværliggøres, når der er megen bagfra kommende eller indsvingende trafik fra sidevejen Hvis stoppestedet placeres efter krydset i alle fire retninger, vil omstigning til krydsende buslinier altid kræve krydsning af vej. Busprioritering udføres bedst på en eller flere af følgende måder: Busbane frem til krydset eller evt. afsluttet i forbindelse med højresvingsbane, der også kan benyttes af ligeudkørende busser, kombineret med buslomme efter krydset Busstyret forlængelse af grøntid i bussens retning eller afkortning af grøntid for tværretningen. 19 STOPPESTEDETS PLACERING

21 20 STOPPESTEDETS PLACERING Før signalregulerede kryds Placering af et busstoppested før et signalreguleret kryds indebærer en konflikt med evt. højresvingende trafik i krydset. Denne kan løses ved, at stoppestedet placeres i vejmidten og forsynes med en bred busperron, som højresvingsbane og evt. cykelsti føres indenom. Denne løsning kræver plads i gadens tværprofil og et signalreguleret fodgængerfelt, således at passagererne kan komme sikkert til og fra fortovet. Et stoppested placeret før krydset har følgende egenskaber: Det kræver mindre plads i længderetningen end et stoppested placeret efter krydset, da der ikke er den samme risiko for tilbageblokering af krydset. Dette kan give kortere gangafstande til krydsende buslinier Hvis stoppestedet placeres før krydset i alle fire retninger, vil omstigning til krydsende buslinier altid kræve krydsning af vej Når bussen holder ved stoppestedet kan modkørende venstresvingende have svært ved at se cyklister og øvrige trafikanter på indersiden af bussen. Busprioritering udføres bedst på en af følgende måder: Busbane frem til krydset eller evt. afsluttet i forbindelse med højresvingsbane, der også kan benyttes af ligeudkørende busser. Dette kan kombineres med busstyret indkobling af busfremkørselssignal og evt. højresvingspil i krydset Busstyret forlængelse af grøntid i bussens retning eller afkortning af grøntid for tværretningen Busstyret indkobling af busfremkørselssignal før og/eller efter grønt for den medkørende trafik.

22 Optimal placering af stoppesteder i forhold til signalregulerede kryds Som det fremgår af ovenstående, kan der ikke gives entydige retningslinier for, hvorvidt stoppestedet mest hensigtsmæssigt placeres før eller efter krydset. Placeringen vil altid afhænge af de lokale forhold, herunder primært: Krydsets geometri og pladsforhold Korresponderende buslinier i krydset Passagerernes skiftemønstre i det pågældende kryds Fremkommeligheden for bus- og biltrafikken i alle fire retninger Det kan ofte være en fordel at kombinere en placering før krydset i den ene retning med en placering efter krydset i tværretningen for derved at sikre kortest mulige gangafstande for de største fodgængerstrømme i krydset. Set over en længere strækning vil en skiftevis placering af stoppestederne hhv. før og efter krydset som hovedregel give bussen en bedre fremkommelighed, idet den bedre vil kunne udnytte en evt. samordning på strækningen, der oftest er indrettet efter biltrafikken. HUR deltager gerne i et konstruktivt samarbejde om placeringen af det enkelte stoppested. Kontaktoplysninger findes bagest i hæftet. 21 STOPPESTEDSTYPER = stoppested En skiftevis placering af stoppestedet henholdsvis før og efter krydset vil ofte gøre, at bussen bliver bedre i stand til at udnytte en samordning på en strækning, som er tilpasset biltrafikkens kørselsmønster.

23 22 STOPPESTEDSTYPER Stoppestedstyper Egenskaber ved stoppesteder Stoppestederne i Hovedstadsregionen kan karakteriseres ved følgende egenskaber: Stoppested langs vejside eller i buslomme Stoppested med eller uden cykelsti Stoppested med eller uden refuge eller busperron Disse egenskaber kan kombineres som vist i nedenstående skema: uden cykelsti langs vejside Foruden de ovenfor beskrevne kombinationsmuligheder findes der følgende stoppestedstyper: Terminaler (er beskrevet i "Bussen kommer", "Bus- og togterminaler i hovedstadsområdet" og "Idekatalog for busterminaler") Motorvejsstoppesteder (er beskrevet på side 23 og i "Forbedret trafikantservice og busbetjening på Helsingørmotorvejen") Stoppesteder i landområder (er beskrevet på side 26) Fremrykkede stoppesteder (er beskrevet på side 24 og 25 og i "A-busnettet - Fremrykkede stoppesteder, Idékatalog") i buslomme fortov fortov med cykelsti cykelsti fortov cykelsti fortov med cykelsti og refuge / busperron refuge / busperron cykelsti fortov refuge / busperron cykelsti fortov Vejledende stoppestedslængder kan findes i Bussen kommer.

24 Motorvejsstoppesteder Langs Helsingørmotorvejen er der etableret særlige motorvejsstoppesteder, hvis indretning er tilpasset placeringen ved motorvejen. Til- og frakørselsvejene for busserne er lange, hvilket øger sikkerheden og kørekomforten for chauffører og passagerer. Der er opsat støjskærme af glas mellem motorvejen og stoppestedsmiljøet. 23 STOPPESTEDSTYPER I tilknytning til stoppestederne er der etableret overdækket cykelparkering, og der er Kiss&Ride afsætningspladser for passagerer, der bliver kørt til stoppestedet. Adgangsvejene for gående passagerer og kørestolsbrugere er forsynet med ramper, og såvel adgangsveje som selve stoppestedsmiljøet er belyst ved hjælp af lyspullerter. Stoppestedet er udstyret med infostandere, og der er trafikkort og elektronisk information i læskærmen. Inventaret ved motorvejsstoppestedet er udviklet i samarbejde mellem HUR, Vejdirektoratet og arkitektfirmaet Møller & Grønborg.

25 24 STOPPESTEDSTYPER Fremrykkede stoppesteder Fremrykkede stoppesteder kan udføres i flere varianter. Hovedprincippet er, at stoppestedet rykkes ud i trafikken, og at der anlægges en bred busperron mellem den holdende bus og cykelstien til ventende og ind- og udstigende passagerer. Fremrykkede stoppesteder giver en lang række fordele i forhold til traditionelle stoppestedsindretninger, heriblandt følgende: Forbedret fremkommelighed for bussen Færre konflikter med andre køretøjer Busserne holder kortere tid ved stoppestedet Lettere for bussen at holde rigtigt ved kantstenen Bedre sikkerhed for passagererne, idet der under kørslen er færre sideforskydninger Mindre risiko for påkørsel af personer og faste genstande, idet ind- og udkørsel sker med en mere spids vinkel end ved traditionelle stoppesteder Fremkommeligheden for gående på fortovet øges, idet ventende passagerer ikke fylder op på fortovet Mulighed for mere kantstensparkering (ingen kilestrækninger) Mindre risiko for problemer med ulovligt parkerede biler Hastighedsdæmpende virkning for den øvrige trafik Holdepladsen bliver mere synlig både for passagererne og for andre trafikanter Eksempel på fremrykket stoppested på Blegdamsvej ved Panum Instituttet.

26 De væsentligste ulemper ved fremrykkede stoppesteder kan sammenfattes til: Fremkommeligheden for biltrafikken nedsættes Chaufførerne kan føle sig stressede, hvis bussen holder og spærrer for den bagfra kommende trafik Ved flere vognbaner i samme retning kan der forekomme fare- og ulempesituationer for bagfra kommende bilister, hvis disse i utålmodighed forsøger at skifte vognbane Fremrykkede stoppesteder kræver mere plads i gaderummet 25 STOPPESTEDSTYPER Anlæggelsen af et fremrykket stoppested vil som ved almindelige stoppesteder være en afvejning af en lang række lokale hensyn, og HUR opfordrer således til et konstruktivt samarbejde om det konkrete stoppestedsprojekt allerede fra starten af. Det er HURs ønske, at fremrykkede stoppesteder vinder udbredelse gennem fremtidige stoppestedsprojekter, bl.a. i forbindelse med indførelsen af A-busnettet. Der henvises til idekataloget "A-busnettet - Fremrykkede stoppesteder" for en nærmere beskrivelse. Eksempel på fremrykket stoppested på Nordre Fasanvej ved Frederiksberg Hospital Eksempel på fremrykket stoppested på Hvidovrevej ved Rosenhøj.

27 26 TRAFIKSIKKERHED VED STOPPESTEDET Stoppesteder i landområder Amtsvejene er som hovedregel forsynet med cykelsti. Ind- og udstigning af bussen vil derfor ofte ske via cykelstien, og der er behov for en synliggørelse af konflikten mellem passagerer og cyklister. Mange steder vil et mindre, befæstet areal, f.eks. en række fliser forsynet med kantsten eller en stribe asfalt udlagt i skillerabatten mellem kørebane og cykelsti kunne medvirke til at forbedre stoppestedet. En afmærkning på cykelstien, f.eks. med cykelsymboler vil kunne medvirke til at skærpe trafikanternes opmærksomhed. Hastighedsniveuaet på amtsvejene gør, at stoppestederne som hovedregel bør udformes med buslomme. Dette kan gøres på en af følgende tre måder: Indsnævring og afmærkning af cykelstien Asfaltbelægning på skillerabatten Flisebelagt refuge mellem buslomme og cykelsti. Asfaltbelægninger har den fordel, at de er lettere at hæve i forbindelse med udskiftning af slidlag og vedligeholdelse af vejen end faste genstande som fliser og kantsten. I landområder med relativt lave busfrekvenser er risikoen for sporkøring af asfalten ved stoppestedet lavere end i byerne. Indsnævring og afmærkning af cykelstien. Uanset hvilken type stoppested, der vælges, er det vigtigt også at være opmærksom på følgende forhold: Arealet rundt om standeren og ind- og udstigningsarealer bør være befæstede Affaldskurv bør ikke placeres på selve standeren af hensyn til risikoen for lugtgener Omegnsstander (se evt. side 29) bør have en højde på 2,20 m og en udvendig rørdiameter på 60 mm. Asfaltbelægning på skillerabatten. Hidtidig praksis på området er, at opsætning, drift og vedligeholdelse af evt. læskærme og affaldskurve varetages af primærkommunen, mens stander, buslommer og anlægsarbejder varetages af vejbestyrelsen. HUR leverer information til opsætning på stander og evt. i læskærme. Forbedringer på stoppesteder i landområder bør gennemføres i et tæt samarbejde med HUR, således at forbedringerne på de stoppesteder, hvor flest passagerer får gavn af dem, får første prioritet. Flisebelagt refuge mellem buslomme og cykelsti.

28 Tryghed Ved placering og indretning af et stoppested skal der tages hensyn til passagerernes tryghed og personlige sikkerhed. 27 TRYGHED Stoppestedsmiljøet skal være overskueligt og venligt. Det skal fremstå kvalitetspræget og godt vedligeholdt. Stoppestedet/læskærmen skal være synligt fremme ved vejen og ikke gemt i kroge og bag bygninger og beplantning. Belysningen skal være god og ikke skabe mørke kroge. Læskærmens vægge bør være transparente, så passagerne kan se ud og bliver set. Adgangsvejene til stoppestedet skal være velbelyste og i deres udformning give en tryg fornemmelse. Ledelinier og taktile belægninger kan øge trygheden for blinde og svagtseende. Vedligeholdelse og rengøring gør stoppestedet mere attraktivt og øger trygheden og lysten til at benytte stoppested og bus, da det giver indtryk af at der holdes opsyn med stoppestedet. Information er et vigtigt element i forbindelse med passagerernes rejseoplevelse. Den kan få dem til at føle sig trygge og velkomne samt give dem en fornemmelse af at have kontrol over situationen. Her vil realtidsinformation samt oplysninger om forsinkelser være vigtige elementer i fremtidens stoppested.

29 28 STOPPESTEDSSTANDERE Trafiksikkerhed ved stoppestedet Det er vigtigt, at trafiksikkerheden ved busstoppestederne er så høj som muligt. HUR anbefaler derfor, at der ved etablering af nye eller fornyelse af eksisterende stoppesteder så vidt muligt tages hensyn til følgende forhold: Sikkerhed, herunder: Synliggørelse af konflikten mellem ind- og udstigende passagerer og cyklister ved at føre cykelstien bagom busperron eller refuge Afmærkning på cykelstien for at skærpe cyklisternes opmærksomhed ved stoppestedet Opsætning af værn mellem læskærme placeret tæt i forlængelse af hinanden på busperroner Gode oversigtsforhold ved stoppestedet, såvel for kørende som gående trafik Sikre adgangsveje til stoppestedet God plads ved stoppestedet, så der er plads til passagerer med barnevogne, kørestole, rollatorer osv. Fremkommelighed, herunder: Passagerernes passagemuligheder på stoppestedsarealet Uhindret tilgængelighed til information Busbaner eller alternativt: Fremrykkede stoppesteder Udsvingslettelse ved stoppesteder placeret langs vejside eller i buslomme, så udkørsel fra stoppestedet foregår efter fletteregel og ikke efter regel om vognbaneskift Busfremkørselssignal ved udkørsel fra terminaler eller stoppesteder placeret før signalanlæg. Anlægstekniske forhold, herunder: Kørekurver for 12 m, 13,7 m og 18 m led-busser, køremåde A, 15 km/h (findes i "Bussen kommer") Kantstenshøjder på max. 8 cm af hensyn til lavgulvsbusser Plane og solide belægninger uden riste placeret i bussens kørelinie HUR oprettede i 1999/2000 et dialogforum om sikkerhed i busserne, hvor bl.a. politi, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Dansk Cyklist Forbund og HURs kundepanel deltog, og alle bakkede op om ovenstående anbefalinger.

30 Stoppestedsstandere Standerens færdselsmæssige betydning Standeren angiver det sted, hvor bussen holder med fronten, når den holder ved stoppestedet. Standeren er et vigtigt element ved busstoppestedet, idet den forsynes med en lovpligtig bussilhouet (færdselstavle E31.2), som beskrevet på side 5 og øvrig information som beskrevet nedenfor. Buschaufføren ved vha. standeren, hvor hun/han skal standse, og samtidig er passagererne sikret, at bussen altid holder samme sted, selv om den køres af forskellige chauffører. Færdselstavlen angiver samtidig udstrækningen af standsningsforbuddet ved stoppestedet. Tre typer stoppestedsstandere Der findes følgende tre typer af stoppestedsstandere i Hovedstadsregionen: Infostanderen (benyttes i hele Hovedstadsregionen) "Københavnerstanderen" (rørstander, der benyttes i Københavns og Frederiksberg Kommune) "Omegnsstanderen" (rørstander, der benyttes i resten af Hovedstadsregionen) 29 STOPPESTEDSSTANDERE Infostanderen, der benyttes i hele Københavnerstanderen, der benyttes i Omegnsstanderen, der benyttes i Hovedstadsregionen Københavns og Frederiksberg Kommune resten af Hovedstadsregionen

31 30 STOPPESTEDSSTANDERE Infostanderen Infostanderen er HURs bedste bud på en moderne, fleksibel og letgenkendelig stoppestedsstander. Standeren er formet som fladt rør med et tværsnit på 10 x 40 cm og opbygges i højden af en række moduler, der gør standeren fleksibel. Basisstanderen kan indeholde op til fire informationsmoduler på hver side, hvor zonekort og køreplaner m.m. kan placeres som en integreret del af standeren. Infostanderen leveres som standard i grundfarven mørk blå (RAL 5011), men kan efter ønske også leveres i grøn (RAL 6009) eller grå (RAL 7021). HUR ønsker infostanderen udbredt til samtlige stoppesteder i Hovedstadsregionen for at højne kvaliteten af stoppestederne. Således opsættes infostanderen som hovedregel ved alle nye terminaler og stoppesteder, samt ved forbedring af eksisterende stoppesteder. Ved stoppesteder, hvor der skiftes takstzone eller hvor der er behov for flere end de i alt 8 informationsmoduler på infostanderen (f.eks. hvor mange buslinier betjener det samme stoppested) opsættes to infostandere med 2 m afstand, alternativt 30 cm, hvis standerne placeres ved siden af hinanden som vist på tegningen 30 cm 200 cm

32 Infostanderens fundament og installationer Infostanderen leveres med et fundamentsmodul, som HUR anbringer, efter at vejmyndigheden har gravet et hul på ca. 120 x 70 x 45 cm hertil på et på forhånd aftalt sted. Fundamentet er kollisionssikret i henhold til gældende regler og giver mulighed for en fleksibel og asymmetrisk montering af standeren i forhold til fundamentet, som illustreret på billedet. Foruden det almindelige standerfundament findes et særligt brofundament, som benyttes ved placering af standere på broer, for ikke at beskadige den vandtætte membran i broen. Når standeren er funderet og monteret, varetager vejmyndigheden opfyldning og retablering af belægningen omkring standeren. Infostanderens fundament muliggør en fleksibel og asymmetrisk montering af standeren. 31 STOPPESTEDSSTANDERE HUR har udviklet et baggrundsbelyst informationsmodul til infostanderen, som kan kobles på gadebelysningen som beskrevet på side 12, og endvidere kan infostanderen forsynes med realtidsinformation, som bl.a. søges udbredt i forbindelse med indførelsen af A-busnettet. For at forberede nye infostandere til baggrundsbelyste informationsmoduler og realtidsinformation anbefaler HUR, at fundamenter til nye infostandere altid kobles på gadebelysningen. Midlertidig demontering af infostanderen i forbindelse med stoppestedsflytning, stilladsopsætning el.lign. sker ved, at standeren optages af fundamentsmodulet, som i terrænniveau tildækkes med et særligt dæksel, der svarer til standerens tværprofil. Den midlertidige demontering og en evt. senere genmontering af standeren varetages af HUR. Rørstandere Foruden infostanderen findes der to typer rørstandere, som fortrinsvist er placeret ved mindre/ældre stoppesteder. Begge typer består af et galvaniseret rør, som nedgraves af vejmyndigheden på traditionel vis med påsvejste flanger eller nedstøbt i betonrør. Rør og fundament bør dimensioneres, så standeren bøjer mod jorden i kørselsretningen ved påkørsel. HUR monterer og vedligeholder topskilte og information på rørstanderne. Der kan ikke installeres hverken baggrundsbelyste informationsmoduler eller realtidsinformation i rørstanderne. Permanent eller midlertidig demontering af rørstanderne foregår ved, at vejmyndigheden graver fundamentet op og retablerer belægningen på stedet eller alternativt skærer standeren over i terrænniveau.

33 32 L Æ SKÆ RME Læskærme Udbredelse Der er ikke læskærme ved alle stoppestederne i Hovedstadsregionen. De læskærme, der findes, er enten ejet af den enkelte vejmyndighed eller opsat og ejet af et reklamefirma efter nærmere aftale med vejmyndigheden. HUR ønsker læskærme af en høj kvalitet og vedligeholdelsesstandard udbredt til samtlige stoppesteder i Hovedstadsregionen, uanset om der er tale om kommunale eller reklamefinansierede læskærme. Erfaringen viser, at reklamefinansiering kan være en mulighed, når nye læskærme skal finansieres, opsættes og vedligeholdes, og at vedligeholdelsesstandarden for disse læskærme er meget høj. De reklamefinansierede læskærme tager dog mere plads i gadebilledet end de kommunale, idet der skal være en vis serviceringszone ud for de oplukkelige reklamefelter, og de må kun placeres i byzoner. Endvidere er det ikke alle steder, der er egnede til opsætning af reklamer (reklamen kan være direkte uønsket eller reklameværdien på stedet kan være for lav). Finansieringen af den enkelte læskærm må derfor bero på en helt konkret vurdering af forholdene ved det aktuelle stoppested. Vurderingen af reklamer i åbent land er amtets eller anden vejmyndigheds ansvar i henhold til Naturbeskytteleslovens 21. En opgørelse foretaget af HUR i efteråret 2000 illustrerer, at der er langt til målsætningen om læskærme ved samtlige stoppesteder: Hundested Jægerspris Skibby Bramsnæs Frederiksværk Roskilde Helsinge Skævinge Frederikssund Roskilde Amt Hvalsø Lejre Ramsø Slangerup Ølstykke Stenløse Gundsø Hillerød Allerød Farum Værløse Helsingør Hørsholm Birkerød Søllerød Lyngby-Taarbæk Gentofte Gladsaxe Herlev Ledøje- Ballerup Smørum Solrød Græsted- Gilleleje Frederiksborg Amt Greve Glostrup Frederiksberg Albertslund Rødovre Høje-Taastrup København Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Fredensborg- Humlebæk Karlebo Københavns Amt Tårnby Dragør Skovbo Køge Vallø Læskærme ved under 1/3 af stoppestederne Læskærme ved mellem 1/3 og 2/3 af stoppestederne Læskærme ved mere end 2/3 af stoppestederne

34 Kravspecifikation for nye læskærme Læskærmens formål er at skabe læ for blæst, regn og sne. Afvanding af tagflade må ikke give vandsamling på ventearealet eller adgangsveje. Trækgener ved eventuelle luftspalter i konstruktionen skal reduceres mest muligt. 33 L Æ SKÆ RME Dimensionering Læskærmen dimensioneres normalt, så der kan være voksenpersoner med normal håndbagage. Det overdækkede areal skal helst have en dybde så en passager, der skubber en barnevogn eller en kørestol, er dækket, dvs cm. Modulopbygning Læskærmen foreslås konstrueret således, at den kan leveres i forskellige længder og bredder og helt ned til det minimum, der bare er et halvtag til montering på en husmur ud for stoppestedet f.eks. opbygget over moduler, hvorved systemet let kan tilpasses det enkelte stoppested mht. pladsforhold og antal passagerer. Udformning af vægge Læskærmen indrettes/udformes på en sådan måde, at passager og chauffør kan få øjenkontakt, når bussen ankommer til stoppestedet. Minimum to vægge skal være helt eller delvis transparente, så venteopholdet ikke føles utrygt. Transparente flader skal markeres af hensyn til svagtseende. Væggene i læskærmen skal være lodrette. Siddepladser og håndlister Antallet af siddepladser i læskærmen bør tilpasses behovet ved det aktuelle stoppested. Siddefladen må ikke være glat. Læskærmen forsynes med gennemgående håndlister med cirkulært tværsnit..