LO s Årsberetning September 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LO s Årsberetning 1998-99 September 1999"

Transkript

1 LO s Årsberetning September 1999 Landsorganisationen i Danmark

2 LO s Årsberetning er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri A/S ISBN: ISSN: LO-varenr LO, September 1999

3 LO S ÅRSBERETNING 1999

4 Forord Politiske begivenheder Faglige begivenheder Økonomi og beskæftigelse Det internationale område Uddannelse Ligestilling og familiepolitik Erhvervspolitik Side 5 De store reformers efterår Trepartsforum - Danmark i arbejde 7 Arbejdsmarkedsreformens 3. fase 8 Regeringens økonomiske politik 10 Finansloven for Kommuneaftalerne for Efterlønsreformen 12 Årsindkomstmodellen - beregning af dagpenge 15 VEU-reformen 16 Udfordringer for aftalesystemet 18 Overenskomstforhandlingerne International økonomi 25 Dansk økonomi 27 EU-området 32 ILO 34 OECD/TUAC 35 De central- og østeuropæiske lande 36 Verdenhandelsorganisationen - WTO 36 Frie Faglige Internationale - FFI 37 Det globale børnearbejde 38 Bilateralt samarbejde 38 Reform af erhvervsuddannelserne 39 Voksen- og efteruddannelserne Arbejdsmarkedsuddannelserne 43 Voksenuddannelsescentrene - VUC 45 Daghøjskoler 46 Regeringens børnefamilieudspil 47 Ny organisering af det statslige ligestillingsarbejde 48 Det internationale ligestillingsarbejde 49 Den generelle erhvervspolitik 50 Grøn erhvervspolitik 51 Miljø 52 Samarbejdsområdet 54 DUA 56 Forskning og teknologi 58

5 LO S ÅRSBERETNING 1999 Indhold SIDE 3

6 Arbejdsmarkedsindsatsen Arbejdsmiljø Socialpolitik Flygtninge og indvandrere Pensionsområdet Arbejds- og ansættelsesret Faglige organisatoriske aktiviteter LO i tal Den aktive arbejdsmarkedspolitik 60 Arbejdsformidlingens indsats 61 De arbejdsmarkedspolitiske redskaber 62 Nye roller og muligheder efter arbejdsmarkedsreformen 63 Arbejdsmiljøråd og branchearbejdsmiljøråd 66 Bedriftssundhedstjenesten 66 Sikkerhedsorganisationen 67 Arbejdsmiljøforskning 67 Arbejdsmiljø og udlicitering 68 Den internationale arbejdsmiljøindsats 68 Erstatningsansvarsloven 70 Erhvervssygdomsudvalget 70 Arbejdsskadeudvalget 71 Førtidspensionsreform 72 De sociale koordinationsudvalg 72 Kommuneprojektet om arbejdsfastholdelse - 34 K-projektet 73 Side 74 Pensionsbidrag 75 ATP 78 LD 80 Lovgivningsmæssige forhold 81 Arbejdsretten 82 Årets domme fra Arbejdsretten 84 LO/DA Afskedigelsesnævnet 92 LO/SALA Afskedigelsesnævnet 94 EU-arbejdsret 94 LO s informations- og pressearbejde 97 Fagbevægelsens Interne Uddannelser 98 Organisationsudvikling i fagbevægelsen 103 LO Ungdom - det tværfaglige ungdomsarbejde 109 Skolekontaktarbejdet 110 LO s kulturaktiviteter i forbindelse med LO s 100-års jubilæum 114 Medlemsstatistik 18

7 SIDE 4 INDHOLD

8 Denne beretning er ikke bare afslutningen pœ et Œr med store og vigtige reformer pœ arbejdsmarkedet. Den danner ogsœ indledning til et Œrtusindskifte Ð et symbol pœ det uvisse, men ogsœ pœ det sp¾ndende med nye muligheder pœ bœde det teknologiske, det konomiske og det kulturelle omrœde. Fagbev¾gelsen i Danmark har aldrig v¾re bange for det nye og uvisse. Vi har s gt forandringen og derved get mulighederne for LO-medlemmerne, men det har ogsœ givet mere tryghed og solidaritet med de grupper, som har vanskeligt ved at klare sig. Dansk fagbev¾gelse skal altid v¾re at finde džr, hvor vi er med til at skabe det nye med solidariteten som grundprincip. De v¾rdier og holdninger, som kommer til at pr¾ge det nye Œrtusinde, skal domineres af et st¾rkt f¾llesskab, der s rger for, at Danmark stœr godt rustet i forhold til de mange nye internationale udfordringer, og samtidig er med til at skabe rammerne om den enkelte. Inden d nningerne oven pœ storkonflikten, det politiske indgreb og den efterf lgende pinsepakke for alvor havde lagt sig, blev der pœ ny sat fokus pœ vigtige problemer pœ det danske arbejdsmarked. F rst med regeringens opl¾g til en ny arbejdsmarkedsreform, den sœkaldte 3. fase efterfulgt af en omfattende trepartsaftale om de kommende Œrs arbejdsmarkedspolitiske indsats, der bœde sk¾rper kravene til de ledige og ger mulighederne for, at de ledige kan vende tilbage pœ arbejdsmarkedet igen. Herefter kom finanslovsaftalen og det centrale efterl nsforlig. Begge reformtiltag skabte store diskussioner og splittelse i dansk arbejderbev¾gelse. Det har v¾ret en vigtig l¾re for alle, fordi det viser, hvor vanskeligt det er at skabe en fornuftig balance mellem samfundets krav om forandringer og beskyttelsen af den enkelte. Men det satte ogsœ fokus pœ den overdrevne tro pœ velf¾rdssamfundets ufejlbarlighed. Mange mennesker troede, at vi med de senere Œrs konstante og meget positive konomiske v¾kst havde reddet velf¾rdssamfundet i lang tid fremover. Men udsigten til, at langt f¾rre unge kommer ind pœ arbejdsmarkedet, og mange tusinde forlader arbejdsmarkedet i de kommende Œrtier, har gjort det n dvendigt hele tiden at justere i arbejdsmarkedspolitikken. Derfor tog LO medansvar for trepartsaftalen med regeringen og Dansk Arbejdsgiverforening om en arbejdsmarkedsreform, hvor indsatsen for de ledige igangs¾ttes langt tidligere, og hvor der bliver en mere mœlrettet og effektiv uddannelsesindsats for de ledige, sœ de kan bestride de jobœbninger, der mœtte vise sig i fremtiden. LO mœtte give indr mmelser i forhold til dagpengeperiodens l¾ngde og de ¾ldre lediges rettigheder. Det gjorde vi for at underst tte en fortsat besk¾ftigelsesfremgang for at sikre, at de ledige hurtigst muligt kommer tilbage pœ arbejdsmarkedet igen. Det sidste mœl mœ altid v¾re det drivende i den faglige interessevaretagelse. Regeringen og de borgerlige partier indgik en aftale om finansloven, som indeb¾rer et betydeligt indgreb i efterl nsordningen. LO var og er bet¾nkelig ved store dele af denne reform. F rst og fremmest fordi reformen ikke tog h jde

9 LO S ÅRSBERETNING 1999 Forord SIDE 5

10 for, at mange tusinde l nmodtagere ikke har andet valg end efterl nnen, nœr de fylder 60 Œr. Det er enten fordi de er nedslidte og ikke kan forts¾tte pœ arbejdsmarkedet, eller fordi de er blevet afskediget. I LO valgte vi at s ge indflydelse, og det lykkedes ogsœ at ¾ndre den politiske aftale pœ vigtige punkter. Der blev skabt tryghed om den enkeltes efterl nsbidrag, sœ man kan overf re pengene til arbejdsmarkedspensioner, hvis efterl nsreformen skulle vise sig at v¾re utilfredsstillende for den enkelte. Det var ikke mindst vigtigt i en situation med en kraftig stigning i kontingentet til efterl nsordningen. Jeg er derfor tilfreds med, at langt de fleste l nmodtagere har valgt at blive i efterl nsordningen. Uanset indgrebet er det stadig den mest attraktive ordning, der findes pœ det danske arbejdsmarked, og derfor har de fleste valgt at blive. ForŒrets overenskomstforhandlinger pœ det offentlige omrœde og SALA-omrŒdet fandt en fornuftig l sning. Bekymringer pœ baggrund af indgrebet i sidste Œrs storkonflikt viste sig at v¾re ubegrundet. Mange hundrede tusinde l nmodtagere kan nu gl¾de sig over fremskridt Ð bœde nœr det drejer sig om flere fridage, pensionsordninger, sociale ordninger osv. Med det indtryk er forberedelserne til overenskomstforhandlingerne i 2000 pœ LO/DA-omrŒdet startet. I LO er vi optaget af, at der skabes et gunstigt politisk og konomiske klima som udgangspunkt for disse forhandlinger. Vi vil arbejde for, at alle overenskomstparter fœr mulighed for at forhandle egne overenskomster. De store europ¾iske udfordringer blev sat i skarpt relief, da krigen i Kosova br d ud, og hundrede tusinder af mennesker blev drevet pœ flugt. Krigen blev til virkelighed igen. Heldigvis er det lykkes at nœ frem til en aftale, som forhœbentlig indeb¾rer afslutning af krigen og tilbagevenden for de mange flygtninge. En ting er givet Ð det sk¾rper kravene til samarbejde overalt i Europa, og her mœ EU vise sig som en st¾rk partner, der er i stand til at hœndtere de store konomiske og sociale udfordringer, som det nye samarbejde mod st indeb¾rer. Der er brug for visioner om fremtidens samfund. Fagbev¾gelsen skal v¾re med til at s¾tte sit pr¾g pœ udviklingen. Fagbev¾gelsen skal v¾re en st¾rk partner, der forpligter sig pœ fremtiden, og som stœr vagt om de grundl¾ggende v¾rdier bag det danske velf¾rdssamfund. Hans Jensen

11 SIDE 6 FORORD

12 Allerede i forbindelse med udformningen af regeringsgrundlaget ÒGodt pœ vejó i marts 1998 udstak regeringen nogle retningslinier for reformer pœ arbejdsmarkedet. Med pinsepakken blev den kortsigtede konomiske tilpasning tilrettelagt. Fremover ville regeringens arbejde koncentrere sig om strukturtilpasningen af arbejdsmarkedet. Regeringens mœl var at udbygge de to f rste arbejdsmarkedsreformer med en 3. fase, hvor fokus var pœ fremrykningen af aktiveringen. Desuden skal det individuelle element i tilbuddene styrkes ved at mœlrette aktiveringen yderligere. Som det andet hovedreformomrœde var det regeringens hensigt at gennemf re en reform af f rtidspensionssystemet, der skulle forebygge, at mange skubbes over i f rtidspension. Samtidig skulle der skabes grundlag for et udvidet og mere rummeligt arbejdsmarked for de mennesker, hvis arbejdsevne ikke er 100 pct. Det tredje element skulle underst tte en mere gradvis tilbagetr¾kning gennem en reform af efterl nssystemet. Dermed var der lagt op til et reformernes efterœr, som skulle vise sig at give mange politiske rystelser Ð ogsœ i samarbejdet mellem regeringen og fagbev¾gelsen. I konsekvens af regeringens indgreb i storkonflikten opsagde LO den sœkaldte F¾lleserkl¾ring fra 1987, som var indgœet mellem LO, DA og regeringen om de langsigtede mœls¾tninger for den konomiske udvikling. LO mente ikke, at regeringen havde levet op til F¾lleserkl¾ringens mœls¾tning om samarbejde, og nskede pœ den baggrund heller ikke at v¾re medansvarlig i forhold til den samlede omkostningsudvikling. LO nskede ikke med opsigelsen at ¾ndre de centrale mœl i fagbev¾gelsens konomiske politik, men mente, at det var n dvendigt at nyformulere de centrale elementer i F¾lleserkl¾ringen i lyset af de forandringer, der var sket, med henblik pœ at indgœ i et mere forpligtende samarbejde. Regeringen indkaldte til trepartsdr ftelser i Statsministeriet den 31. august 1998, hvor alle parter tilsluttede sig etableringen af et trepartsforum med det formœl at styrke samarbejdet mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Alle erkl¾rede sig enige i behovet for at fœ skabt et mere langsigtet samarbejde pœ tv¾rs af de tre parters interesser med henblik pœ at nœ nogle f¾lles overordnede mœls¾tninger. Der var ogsœ enighed om behovet for langsigtede strukturtilpasninger som f lge af de krav, der stilles ved internationaliseringen af den konomiske udvikling. Regeringen lagde med udspillet desuden v¾gt pœ, at der med den l bende dialog udvikles en f¾lles forstœelse for konkurrenceevneudviklingen i Danmark. Det kunne bidrage til en styrkelse af besk¾ftigelsen og en positiv udvikling i l nmodtagernes reall n. Der var enighed om, at arbejdet i Trepartsforumet skulle tilrettel¾gges af et forberedelsesudvalg med en repr¾sentant fra henholdsvis Arbejdsministeriet, arbejdsgiverorganisationer og l nmodtagerorganisationer. Derudover var det hensigten at forts¾tte samarbejdet om udvikling i konomi og konkurrenceevne i det statistikudvalg, som var nedsat i henhold til F¾lleserkl¾ringen fra Desuden blev det pœlagt arbejdsministeren og form¾ndene for henholdsvis DA og LO at vurdere, om der skal

13 LO S ÅRSBERETNING 1999 Politiske begivenheder De store reformers efterår 1999 Trepartsforum - Danmark i arbejde SIDE 7

14 ikke efter den meget voldsomme debat om finanslovsaftalen for 1999 skulle etablere en f¾lles forstœelsesramme forud for overenskomstforhandlingerne pœ det offentlige omrœde og SALA-omrŒdet. Det er forventningen, at samarbejdet genoptages i efterœret 1999, hvor flere punkter er til behandling. Det drejer sig om den generelle konomiske udvikling, omkostningsudviklingen, reformer for voksen- og efteruddannelsesomrœdet samt dr ftelser om organiseringen af samarbejdet vedr rende det rummelige arbejdsmarked. rekvireres forskningsresultater og konomiske analyser fra uafh¾ngige forskningsog analyseinstitutter. PŒ baggrund af indgœelsen af den nye aftale om etablering af trepartsforum lagde regeringen op til en k replan for dr ftelsen af 3. fase af arbejdsmarkedsreformen, som blev etableret i tilknytning til opl¾gget fra regeringens embedsmandsudvalg. Disse dr ftelser startede i midten af september og blev efter 14 dage afsluttet med en trepartsaftale med anbefalinger af det kommende Œrs arbejdsmarkedspolitik. Ud over dr ftelsen om arbejdsmarkedsreform 3 har der ikke fra regeringen v¾ret taget initiativ til yderligere dr ftelser i trepartsforumet. F rst i april 1999 blev der indkaldt til m der i det nedsatte forberedelsesudvalg med henblik pœ at igangs¾tte statistikudvalget, og der er nu opnœet enighed om kommissoriet for dette arbejde. Der var to hovedforklaringer pœ udeblivelsen af kontinuerlige dr ftelser i trepartsforumõet. F rst og fremmest skyldes den de fortsat forskellige forventninger til samarbejdets omfang og indhold. Den anden forklaring er, at der mellem parterne har v¾ret forstœelse for, at man Arbejdsmarkedspolitikken blev med virkning for 1999 justeret pœ flere felter. For at sikre en fortsat v¾kst i besk¾ftigelsen og fald i ledigheden er det n dvendigt med l bende initiativer pœ arbejdsmarkedet, som ger udbuddet af arbejdskraft, styrker de lediges kvalifikationer og dermed g r arbejdsmarkedet mere rummeligt og fleksibelt. 1. Ydelsesperioden Reformen medf rer, at den samlede ydelsesperiode afkortes fra fem til fire Œr. Det vil sige, at dagpengeperioden fremover bliver pœ et Œr, mens aktivperioden stadig er tre Œr. Selve gennemf relsen af afkortningen betyder, at ved udgangen af 2000 er den 4-Œrige ydelsesperiode trœdt i kraft for alle ledige. 2. Tidligere og styrket kontakt mellem AF og den ledige i dagpengeperioden For at sikre en mere effektiv formidling, sœ den ledige hurtigere kommer i besk¾f-

15 POLITISKE BEGIVENHEDER Arbejdsmarkedsreformens 3. fase Arbejdsmarkedsreformens 3. fase betyder ændringer på flere områder: SIDE 8

16 tigelse/uddannelse eller aktivering, er kontakten mellem den ledige og arbejdsformidlingen blevet styrket. En r¾kke nye regler og muligheder skal sikre en bedre kontakt: Alle ledige skal nu skal tilmelde sig AF pœ f rste ledighedsdag. Grundregistreringen skal ske senest efter fire uger, og den skal have en h jere kvalitet. Grundregistreringen inden for flaskehalsomrœder skal foretages inden for to uger. Den ledige har ret og pligt til en individuel samtale hos AF senest efter tre mœneders ledighed. FormŒlet med samtalen er at styrke den individuelle aktiveringsindsats og skabe et t¾t kontaktforl b. Ledige, der har mere end to Œrs ledighed i aktivperioden, har ret til en ny eller revideret handlingsplan. Handlingsplanen skal v¾re med til at sikre, at ingen ryger ud af dagpengesystemet. I planen skal der l¾gges v¾gt pœ tilbud om ordin¾r besk¾ftigelse, privat jobtr¾ning, jobrotation mv., som direkte mœlretter sig mod, at den ledige fœr et job pœ det ordin¾re arbejdsmarked. 3. Indsatsen skal have en bedre kvalitet Den hidtidige aktiveringsindsats var ikke god nok Ð hverken i omfang eller kvalitet. Den nye reform betyder, at hver enkelt ledig nu er sikret aktivering i mindst 75 pct. af tiden i aktivperioden. F r fik den ledige langtfra opfyldt sin lovgivningsm¾ssige ret og pligt til kontinuerlig aktivering i aktivperioden. Kvaliteten af aktiveringstilbuddene skal ligeledes forbedres, sœ indsatsen hele tiden retter sig mod at bringe den ledige tilbage pœ det ordin¾re arbejdsmarked. Der vil l bende blive foretaget bœde centrale og regionale kvalitetscheck af aktiveringsindsatsen. 4. Mere turbo på indsatsen for de unge Selv om ungeindsatsen har v¾ret en af de st rste besk¾ftigelsesm¾ssige succeser, betyder reformen en yderligere mœlrettet og offensiv indsats, sœ alle unge kommer hurtigere i arbejde. 5. Uddannelse skal målrettes Uddannelsesredskabet har vist sig at v¾re et s¾rdeles effektivt instrument til at bringe ledige tilbage pœ arbejdsmarkedet. Ca. 2/3 af den hidtidige aktivering har indeholdt uddannelsestilbud, og det omfang b r opretholdes fremover. I reformen er der taget en r¾kke tiltag: De regionale arbejdsmarkedsrœd fœr st rre mulighed for at styre uddannelsesaktiveringen. Det finansieringsm¾ssige ansvar for uddannelsesindsatsen placeres nu i RAR/AF som en del af aktivbevillingen. Ledige kan fremover opnœ orlov i dagpengeperioden i seks uger, uden at der skal udarbejdes en handlingsplan. Ledige kan imidlertid deltage i selvvalgt uddannelse i dagpengeperioden ud over de seks uger, hvis RAR har udpeget omrœdet som et omrœde med gode besk¾ftigelsesmuligheder eller potentielle flaskehalsproblemer. 6. Andre aktører og større hensyn til de svageste Flere akt rer skal inddrages i arbejdsmarkedspolitikken for at forbedre kvaliteten af de tilbud, de ledige har ret til. Det handler om f.eks. a-kasser, fagforeninger, virksomheder, kommuner, amter, uddannelsesinstitutioner osv. NŒr det eksempelvis drejer sig om grupper med svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, er der en s¾rlig grund

17 POLITISKE BEGIVENHEDER SIDE 9

18 til at samarbejde pœ tv¾rs af systemerne. Her kan den viden, der findes uden for arbejdsformidlingen Ð specielt i a-kasserne Ð bruges langt mere aktivt for til at forbedre de tilbud, der gives de ledige mill. kr. til nyskabelse De regionale arbejdsmarkedsrœd er i forbindelse med reformen blevet tildelt 60 mio. kr. til nye og andre aktiviteter. FormŒlet er, at de regionale arbejdsmarkedsrœd kan anvende midlerne forholdsvist frit, f.eks. til at styrke tr¾k-effekten i arbejdsmarkedspolitikken. Det kan f.eks. v¾re til uddannelsesplanl¾gning i virksomhederne, oprettelse af jobrotationskontorer mv. 8. Forbedret styring Reformen indeb¾rer en forbedret styring af arbejdsmarkedsindsatsen. Reformen retter op pœ noget af det uhensigtsm¾ssige sl r, som hidtil har pr¾get styringen. LandsarbejdsrŒdet knyttes t¾ttere til ministeren Ð bœde gennem flere Œrlige m der og gennem styrkelse af den rœdgivende funktion. De regionale arbejdsmarkedsrœds (RAR) frihedsgrader bliver st rre med hensyn til prioritering og dimensionering af AFÕs ordin¾re aktiviteter. Endvidere spiller RARÕerne en st rre rolle i forbindelse med at fœ andre akt rer pœ banen, der kan l se de regionale arbejdsmarkedspolitiske opgaver med st rre kvalitet. Endelig placeres hele uddannelsesfinansieringen af ledige i aktivrammen. Men der er ingen tvivl om, at LO skal arbejde videre for at g re styringen mere hensigtsm¾ssig. Det drejer sig bl.a. om at ge den regionale kompetence til arbejdsmarkedsrœdene, forbedre mœl- og rammesystemet, reducere produktivitetsstyringen og forbedre sammenh¾ngen mellem drifts- og aktiveringsmidler. Regeringens konomiske politik har haft flere mœl. For det f rste har konomien l¾nge v¾ret t¾t pœ kapacitetsgr¾nsen. Det har derfor v¾ret vigtigt at fœ den konomiske v¾kst ned i tempo, sœ risikoen for, at konomien skulle k re af sporet, blev mindre. For det andet er det af afg rende betydning for de fremtidige man vremuligheder i den konomiske politik, at den offentlige g¾ld nedbringes i de Œr, hvor besk¾ftigelsen er h j. For det tredje kr¾ver en fortsat udbygning af velf¾rdssamfundet en positiv udvikling i arbejdsstyrken. Det er samtidig regeringens politik, at der fortsat skal ske en udbygning af den offentlige service pœ de politisk h jt prioriterede omrœder. Det drejer sig specielt om sygehuse, ¾ldrepleje, folkeskole og b rnepasning. LO har i perioden st ttet hovedlinierne i den konomiske politik. Imidlertid har enkelte begivenheder i det forgangne Œr betydet, at LO har mœttet tage afstand specielt fra den mœde, dele af den

19 POLITISKE BEGIVENHEDER Regeringens økonomiske politik SIDE 10

20 konomiske politik er blevet til pœ. Det var specielt udtalt ved finansloven for 1999, der i de sidste afg rende forhandlinger kom til at indeholde et nyt tilbagetr¾kningssystem. Det hastv¾rk, hvormed det nye tilbagetr¾kningssystem blev konstrueret, bet d, at der var mange uklarheder og mange uhensigtsm¾ssigheder i det f rste lovudkast. En mere grundig forberedelse af sœ omfattende lov¾ndringer ville efter LOÕs opfattelse have v¾ret til gavn for den folkelige opbakning og for kvaliteten i lovforslaget. Finansloven for 1999 indeholdt en r¾kke initiativer over for arbejdsmarkedet. Tredje fase af arbejdsmarkedsreformen, som den var kommet til udtryk ved trepartsaftalen, blev vedtaget politisk ved finansloven, der samtidig indeholdt de n dvendige finansieringselementer. Det nye tilbagetr¾kningssystem medf rte f lgende ¾ndringer: Alderen for folkepension neds¾ttes fra 67 til 65 Œr, og samtidig ¾ndres efterl nnen, sœ det g res mere attraktivt at vente med at gœ pœ efterl n, til man er fyldt 62 Œr. Finansloven indeholdt ogsœ en ¾ndring af finansieringen ved revalidering samt tiltag til styrkelse af det rummelige arbejdsmarked. Den ¾ndrede finansiering af revalideringen medf rte, at det nu ikke l¾ngere kan v¾re mindre omkostningstungt for en kommune at sende en person pœ f rtidspension end at pœbegynde en revalidering. Det ventes pœ l¾ngere sigt at medf re, at flere personer revalideres. Finanslovaftalen indeholdt samtidig en yderligere tilskyndelse for offentlige institutioner til at oprette fleksjob. PŒ bygge- og anl¾gsomrœdet indeholdt aftalen Ð som foreslœet af LO Ð en videref relse af stempelafgiftsforh jelsen, der indeb¾rer, at afgiften for till¾gslœn forh jes fra 1,5 til 5 pct. Endvidere indf rtes et loft over tilsagnet til det almene byggeri. Den samlede aktivitetsvirkning af finanspolitikken ventes at blive 0,2 pct. af BNP. Hertil kommer dog de strukturvirkninger, som pinsepakkens skatte- ¾ndringer medf rer. De ventes at bidrage til at d¾mpe aktiviteten med omkring 0,5 pct. af BNP. Endelig ventes loftet over tilsagnet til det almene byggeri at d¾mpe aktiviteten med 0,1 pct. af BNP. Den samlede virkning af regeringens konomiske politik er sœledes en afd¾mpning af konjunkturen, hvilket mindsker risikoen for overophedning af konomien. Udgifterne i prim¾r- og amtskommunerne er, siden regeringen trœdte til i 1993, vokset relativt kraftigt. Der var i perioden fra tale om en genopretning af flere omrœder herunder specielt b rnepasningen, hvor ventelisterne ved regeringens tiltr¾den var meget lange. Af hensyn til balancen i den samlede konomi kunne udgifterne i kommunerne ikke blive ved at vokse i samme tempo. Derfor indgik regeringen en 4-Œrig aftale med kommunerne for perioden Aftalen indeholder en hensigtserkl¾ring om, at kommunernes serviceudgifter kan stige med 1 pct. realt om Œret. PŒ den mœde kan kommunerne forts¾tte udbygningen af den offentlige service, men i et noget mere afd¾mpet tempo end i Œrene forinden. Fra 1997 til 1998 steg kommunernes serviceudgifter med 2,7 pct. Eftersom det prim¾rt er inden for fol-

21 POLITISKE BEGIVENHEDER Finansloven for 1999 Kommuneaftalerne for 1999 SIDE 11

22 keskoleomrœdet, at kravene til den kommunale service vil v¾re stigende i de kommende Œr, blev der i 1999 afsat en lœnedispensationspulje til anl¾gsudgifter pœ folkeskoleomrœdet. De kommunale budgetter for 1999 viser, at der er budgetteret med udgiftsstigninger i prim¾rkommunerne pœ i alt 1,4 pct. Kommunerne har sœledes overskredet aftalen med 0,4 pct., men stigningen i udgifterne er blevet nedbragt. Amternes udgifter blev aftalt til at stige med ca. 1,5 pct. realt. For regeringen var det afg rende, at udvidelsen af det konomiske rœderum i amterne blev mœlrettet sygehusv¾senet. Serviceudgifterne stiger i amternes budgetter med 2,7 pct. Under overskriften Òfremtidssikring af efterl nnenó indgik regeringen i forbindelse med vedtagelse af finansloven i 1998 en aftale med de konservative, Venstre, CD og Kristeligt Folkeparti om en radikal ¾ndring af efterl nsordningen. Det skete pœ trods af, at sp rgsmœlet om efterl nnens forts¾ttelse var et meget hedt tema i valgkampen i marts Venstre lovede efterl nnen afskaffet, mens regeringen garanterede en fortsat efterl n. Derfor var udgangspunktet for regeringens nske om at fastholde efterl nnen i fremtiden ved at indgœ forlig med de borgerlige partier. Det var altsœ ambitionen at fjerne utrygheden omkring efterl nnens fremtid. Derudover var det et centralt punkt at fœ ¾ndret efterl nsordningen, sœ den kunne give st rre tilskyndelse til at blive l¾ngere i arbejde. SŒvel ¾ndringerne som modellen for den nye efterl n skete uden forudgœende dr ftelser i partiet og fagbev¾gelsen. Derfor kom en meget stor del af den efterf lgende offentlige polemik til at handle om processen, hvor efterl nsforliget blev opfattet som Òen tyv om nattenó. LOÕs strategi i den efterf lgende proces var at pœpege Œbenlyse problemer i forliget og fors ge at fœ ¾ndret nogle punkter, som havde central betydning for LOÕs medlemmers muligheder for at fœ en rimelig efterl n. LO fors gte at fœ indbygget en garanti for efterl nnen i fremtiden, sœ medlemmerne kunne have tillid til efterl nnen og derved indbetale efterl nskontingentet. Det lykkedes at fœ flere af de helt centrale ¾ndringer igennem i den endelige efterl nsordning. For det f rste blev indbetaling af efterl nskontingentet udskudt til 1. april og igangs¾ttelsen af efterl nsordningen til 1. juli. Dertil kommer, at det blev muligt at fortryde til- eller framelding frem til udgangen af september. For det andet er der lavet en indbetalingsform til efterl nnen, der kommer t¾t pœ kravet om en efterl nskonto, sœledes at alle har fœet mulighed for at fœ sine indbetalte bel b tilbagebetalt. Enten ved at frasige sig efterl nnen og derved fœ det indbetalte overf rt til en arbejdsmarkedspension, eller ved at man ved invaliditet eller d d fœr udbetalt det indbetalte bidrag.

23 POLITISKE BEGIVENHEDER Efterlønsreformen SIDE 12

24 For det tredje blev der indf rt et bundfradrag for alle andre pensioner end arbejdsmarkedspensioner. Det betyder, at der efter en overgangsperiode vil v¾re et bundfradrag pœ kr., hvorfor der ikke vil ske modregning i efterl nnen for f.eks. en kapitalpension pœ kr. Derimod lykkedes det ikke at ¾ndre pœ modregningen for arbejde fra en Òtime for timeó-modregning til en indkomstmodregning pœ f.eks. 30 pct., sœdan som LO havde foreslœet. Problemet er, at det med en Òtime for timeó-modregning er de h jest l nnede, der fœr st rst udbytte af at arbejde samtidig med, at de modtager efterl n. LO har desuden fors gt at fœ ¾ndret den helt urimelige beslutning, at der skal ske modregning af indbetalinger fra L nmodtagernes Dyrtidsfond pœ samme mœde som ved pensionsordninger. L nmodtagernes Dyrtidsfond er ikke pensionsmidler men overenskomstmidler, som Folketinget indefr s i Dertil kommer, at det er meget smœ bel b, der skal ske modregning for, hvilket f rer til uhensigtsm¾ssig megen administration. LO har i LandsarbejdsrŒdets arbejdsudvalg, hvor efterl nsordningen har v¾ret behandlet, lavet f¾lles udtalelser med FTF, AC og Ledernes Hovedorganisation (LH), mens DA har meddelt, at de nu opfatter ordningen som en pensionsordning, og at efterl nnen ikke har nogen tilknytning til arbejdsmarkedspolitikken og derfor b r flyttes bort fra a- kasserne. Det er i vrigt meget store opgaver, der er blevet pœlagt a-kasserne. For det f rste skal medlemmerne informeres om et regels¾t, der nu er blevet langt mere kompliceret end tidligere, og hvor den enkeltes ageren og situation omkring bl.a. pensions- og l nforhold har st rre betydning end tidligere. For det andet skulle ¾ndringerne gennemf res pœ meget kort tid. De administrative procedurer og edb-systemer skulle v¾re pœ plads pœ meget kort tid. Det er dog lykkedes til meget stor tilfredshed. Efterl nsordningen blev vedtaget i Folketinget i april og indeholder f lgende hovedelementer: 1. Nedsættelse af folkepensionsalderen Folkepensionsalderen neds¾ttes til 65 Œr for alle, der efter 1. juli 1999 fylder 60 Œr. Samtidig lempes modregningen for arbejdsindkomst i folkepensionen sœledes, at folkepensionister fœr en st rre indkomstfremgang ved arbejde. 2. Efterlønsbevis Alle, der efter 1. januar 1999 opfylder betingelserne for efterl n, har ret til et efterl nsbevis. Anciennitetskravet for medlemskab og indbetaling af efterl nsbidrag h¾ves til 25 Œr, og det bliver en betingelse, at medlemmet har fœet opgjort sin pensionsformue. Efterl nsbeviset sikrer den enkelte ret til efterl n og sikrer samtidig beregningsgrundlaget for den enkeltes efterl n. Efterl nsbeviset er en foruds¾tning for at opnœ retten til den Òbedre efterl nó som 62-Œrig og pr¾mieringsordningen som 65-Œrig, hvis man forts¾tter med at arbejde efter det 62. Œr. 3. Efterlønsydelserne Ydelsen i hele efterl nsperioden er 91 pct. af nutidsdagpengene, hvis man ikke udskyder sin tilbagetr¾kning. Til geng¾ld er den 100 pct., hvis man udskyder overgangen til efterl n i mindst to Œr og opfylder arbejdskravet pœ timer. Personer, der overgœr fra overgangsydelse, vil dog fortsat modtage efterl n svarende til 82 pct. af max. dagpenge.

25 POLITISKE BEGIVENHEDER SIDE 13

26 Delefterl nnen afskaffes, og det bliver muligt at arbejde i ubegr¾nset omfang mod fradrag i efterl nnen. Modregning af arbejde foregœr efter Òtime for timeó-princippet. 4. Ret til at optjene præmie De, der har opfyldt arbejdskravet pœ mindst timer og forts¾tter med at arbejde, har ret til en skattefri pr¾mie ved pensionsalderen. Pr¾mien udg r seks pct. af dagpengenes h jeste bel b og ydes for hver 481 timers arbejde, hvilket svarer til et kvartals fuldtidsarbejde. Der kan h jst optjenes pr¾mie for 12 kvartaler, og optjeningen kan tidligst pœbegyndes to Œr efter efterl nsbevisets virkningsdato. Pr¾mien udg r sœledes et bel b pœ ca kr. for hver 481 timer, medlemmet arbejder ud over de timer. Den samlede skattefri pr¾mie kan maksimalt blive ca kr. 5. Fradrag for pension Med den gamle efterl nsordning var det blot arbejdsmarkedspensioner med l bende udbetaling, der blev modregnet i efterl nnen. Med den nye efterl n vil der g¾lde forskellige regler for forskellige pensionstyper. Modregningen i efterl nnen sker pœ baggrund af pensionernes st rrelse ved det fyldte 60. Œr. ATP-pensioner (herunder den s¾rlige pensionsordning) er undtaget for modregning. Derimod vil der ske modregning for udbetalinger fra L nmodtagernes Dyrtidsfond. Modregningen i l bende udbetalinger kommer i fremtiden til at afh¾nge af, hvor meget man modtager i efterl n: Har man en efterl n pœ 82 pct. af den maksimale dagpengesats, modregnes med 45 pct., dvs. personer, der overgœr fra overgangsydelse. Har man en efterl n pœ 91 pct. af den maksimale dagpengesats, modregnes med 50 pct. af de l bende udbetalinger. Har man en efterl n pœ 100 pct. af den maksimale dagpengesats, modregnes med 55 pct., dvs. personer, der udskyder efterl nsretten i mindst to Œr. Der er ikke noget bundfradrag for l bende pensioner. Modregningen i pensionstilsagn er 60 pct., men kun beregnet af 80 pct. af pensionstilsagnet. Endvidere er der et bundfradrag pœ kr. Modregningen for sumudbetalinger er ligeledes 60 pct. Sumudbetalingen fordeles over 20 Œr, dvs. fem pct. pr. Œr. OgsŒ her er der et bundfradrag pœ kr. Det skal dog bem¾rkes, at bundfradraget gradvist neds¾ttes, sœledes at for medlemmer, der fœr udstedt et efterl nsbevis i henholdsvis 1999, 2000, 2001 og 2002, er bundfradraget hhv , , og kr. i hele efterl nsperioden. 6. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag Regeringen fors gte sig f rst med en sœkaldt grundlovsgaranti, som skulle sikre, at efterl nnen ikke kunne fjernes helt, nœr den bygger pœ frivillige indbetalinger. Senere blev det vedtaget, at alle

Plads til alle betaler sig

Plads til alle betaler sig LO s nyhedsbrev nr. 23/2001 Indhold Plads til alle betaler sig...... 1 Hvis flygtninge og indvandrere integreres på det danske arbejdsmarked, vil det kunne hæve arbejdsstyrken med ca. 26.000 personer i

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold LO s nyhedsbrev nr. 14 / 2000 Indhold Ny bundrekord truer......... 1 Efter svag stigning i antallet af praktikpladser tidligere på året går udviklingen nu igen den forkerte vej. Halv succes...............

Læs mere

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge LO s nyhedsbrev nr. 15 / 2000 Indhold Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge........... 1 En særlig kvoteordning for aktiveringstilbud på daghøjskoler betyder, at Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne

Læs mere

Den danske aftalemodel er ikke truet

Den danske aftalemodel er ikke truet Indhold Den danske aftalemodel er ikke truet Den danske aftalemodel er ikke truet............ 1 Vigtige hensyn.......................... 3 Historien taler for aftaler.................... 7 Konkrete forslag

Læs mere

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 Landsorganisationen i Danmark Indhold LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen LO s nyhedsbrev nr. 12/01 Indholdsfortegnelse Dårlig kontakt til a-kasser..... 1 Medarbejdere i a-kasserne mangler information om væsentlige elementer i Arbejdsformidlingens arbejde Praktikpulje til opsøgende

Læs mere

LO vil begrænse brug af straffeattester

LO vil begrænse brug af straffeattester LO s nyhedsbrev nr. 14/2001 Indholdsfortegnelse LO vil begrænse brug af straffeattester........... 1 Brugen af straffeattester som led i ansættelsesrunder er gået helt over gevind. LO kræver nu bestemmelser,

Læs mere

Statslige arbejdspladser svigter

Statslige arbejdspladser svigter LO s nyhedsbrev nr. 19/2001 Indholdsfortegnelse Staten svigter............. 1 Selv om regeringen har sat det rummelige arbejdsmarked højt på dagsordenen, sakker de statslige arbejdspladser bagud i indsatsen

Læs mere

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s syn på bæredygtig udvikling At skabe en bæredygtig udvikling for både mennesker og miljø over

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse

Arbejdsmarkedsfastholdelse REDSKABSHÆFTE 2 Arbejdsmarkedsfastholdelse i praksis NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt om udvikling

Læs mere

Indvandring nødvendig for velfærd

Indvandring nødvendig for velfærd LO s nyhedsbrev nr. 4/2002 Indhold Indvandring og integration nødvendig for velfærd........ 1 Antallet af indvandrere og deres efterkommere stiger kraftigt, mens arbejdsstyrken går dramatisk tilbage. Det

Læs mere

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer REDSKABSHÆFTE 3 Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt

Læs mere

Arbejdsmiljø sundhedsfremme

Arbejdsmiljø sundhedsfremme Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk & Arbejdsmiljø sundhedsfremme ISBN-nummer 87-7735-533-4 LO varenummer 4423 Indhold Forord hvorfor

Læs mere

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer LO s nyhedsbrev nr. 1/2002 Indhold Erhvervsskolerne mærker Thors hammer............. 1 De tekniske skoler og handelsskolerne skal ifølge Udspils oplysninger spare tilsammen cirka 440 millioner kr. i år.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU Nyhedsbrev til LO s amter og sektioner #5 / Oktober 2002 Ny model svigter de tungeste ledige...... Side 2 LO Vejle Amt har set på det nye aktiveringssystem i Holland, som er præget af privatisering, sortering

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne?

LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? DEBATOPLÆG OKTOBER 2003 Eksperter til inspiration Indhold LO vil i de kommende Œr fortsat g re en stor indsats pœ uddannelsesomrœdet. I et samfund hvor forandringerne

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt 2014-223985 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt Du har i e-mail af 30. september 2014 klaget over Odense

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl

Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl Data warehousing og Knowledge Management Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl AALBORG UNIVERSITET MASTER i INFORMATIONSTEKNOLOGI, INDUSTRIEL IT (MII) PROJEKT GRUPPE: IT i BYGGERIET & IT i INDUSTRIEL

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

OK 2008: Resumé Det grønne områdes forhandlinn- ger

OK 2008: Resumé Det grønne områdes forhandlinn- ger OK 2008: Resumé Det grønne områdes forhandlinn- ger FAKTABOKS JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN 11. april 2008: Urafstemningen om mæglingsforslaget om fornyelsen af overenskomsten mellem 3F s Grønne Gruppe

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Juni 2002 Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorgansationen i Danmark Juni

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis:

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis: Titel: ÓTypehuskatalogÓ Tema: ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002 Forfattere: Kurt RenŽ Madsen Johnny H. Ryser Synopsis: Der udvikles et web typehuskatalog for

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 Sag 159/2012 (2. afdeling) A (advokat Christian Riewe) mod Ikast Betonvarefabrik A/S (tidligere IBF Ringe A/S) (advokat Marlene Gjedde) I tidligere instanser

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Februar 2007 HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Organisationsændringer Overenskomst 2007 for TDC og De Gule Sider Nye LTD talsmænd LTD generalforsamling

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Vagtoverenskomsten. Der tages forbehold for DA s godkendelse af forhandlingsresultatet.

Vagtoverenskomsten. Der tages forbehold for DA s godkendelse af forhandlingsresultatet. Vagtoverenskomsten Nedennævnte parter har i forligsinstitutionenes regi indgået aftale om fornyelse af Brancheoverenskomst for vagtbranchen samt G4S-protokollater (vagtoverenskomsten) for en 3- årig periode.

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Indledning Sidste års beretning indeholdt en bekymring for den voksende ulighed i samfundet. Desværre har vi stadig denne bekymring. Vi må konstatere, at uligheden fortsat

Læs mere

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere)

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) Pensioners betydning for s størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) 8. udgave, januar 2006 Indledning Når du er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, følger du reglerne

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 De nye overenskomster Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 Introduktion Kollektive overenskomster, herunder hovedaftaler, overenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, lokalaftaler, kutymer Overenskomstparter,

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere