LO s Årsberetning September 1999

Transkript

1 LO s Årsberetning September 1999 Landsorganisationen i Danmark

2 LO s Årsberetning er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri A/S ISBN: ISSN: LO-varenr LO, September 1999

3 LO S ÅRSBERETNING 1999

4 Forord Politiske begivenheder Faglige begivenheder Økonomi og beskæftigelse Det internationale område Uddannelse Ligestilling og familiepolitik Erhvervspolitik Side 5 De store reformers efterår Trepartsforum - Danmark i arbejde 7 Arbejdsmarkedsreformens 3. fase 8 Regeringens økonomiske politik 10 Finansloven for Kommuneaftalerne for Efterlønsreformen 12 Årsindkomstmodellen - beregning af dagpenge 15 VEU-reformen 16 Udfordringer for aftalesystemet 18 Overenskomstforhandlingerne International økonomi 25 Dansk økonomi 27 EU-området 32 ILO 34 OECD/TUAC 35 De central- og østeuropæiske lande 36 Verdenhandelsorganisationen - WTO 36 Frie Faglige Internationale - FFI 37 Det globale børnearbejde 38 Bilateralt samarbejde 38 Reform af erhvervsuddannelserne 39 Voksen- og efteruddannelserne Arbejdsmarkedsuddannelserne 43 Voksenuddannelsescentrene - VUC 45 Daghøjskoler 46 Regeringens børnefamilieudspil 47 Ny organisering af det statslige ligestillingsarbejde 48 Det internationale ligestillingsarbejde 49 Den generelle erhvervspolitik 50 Grøn erhvervspolitik 51 Miljø 52 Samarbejdsområdet 54 DUA 56 Forskning og teknologi 58

5 LO S ÅRSBERETNING 1999 Indhold SIDE 3

6 Arbejdsmarkedsindsatsen Arbejdsmiljø Socialpolitik Flygtninge og indvandrere Pensionsområdet Arbejds- og ansættelsesret Faglige organisatoriske aktiviteter LO i tal Den aktive arbejdsmarkedspolitik 60 Arbejdsformidlingens indsats 61 De arbejdsmarkedspolitiske redskaber 62 Nye roller og muligheder efter arbejdsmarkedsreformen 63 Arbejdsmiljøråd og branchearbejdsmiljøråd 66 Bedriftssundhedstjenesten 66 Sikkerhedsorganisationen 67 Arbejdsmiljøforskning 67 Arbejdsmiljø og udlicitering 68 Den internationale arbejdsmiljøindsats 68 Erstatningsansvarsloven 70 Erhvervssygdomsudvalget 70 Arbejdsskadeudvalget 71 Førtidspensionsreform 72 De sociale koordinationsudvalg 72 Kommuneprojektet om arbejdsfastholdelse - 34 K-projektet 73 Side 74 Pensionsbidrag 75 ATP 78 LD 80 Lovgivningsmæssige forhold 81 Arbejdsretten 82 Årets domme fra Arbejdsretten 84 LO/DA Afskedigelsesnævnet 92 LO/SALA Afskedigelsesnævnet 94 EU-arbejdsret 94 LO s informations- og pressearbejde 97 Fagbevægelsens Interne Uddannelser 98 Organisationsudvikling i fagbevægelsen 103 LO Ungdom - det tværfaglige ungdomsarbejde 109 Skolekontaktarbejdet 110 LO s kulturaktiviteter i forbindelse med LO s 100-års jubilæum 114 Medlemsstatistik 18

7 SIDE 4 INDHOLD

8 Denne beretning er ikke bare afslutningen pœ et Œr med store og vigtige reformer pœ arbejdsmarkedet. Den danner ogsœ indledning til et Œrtusindskifte Ð et symbol pœ det uvisse, men ogsœ pœ det sp¾ndende med nye muligheder pœ bœde det teknologiske, det konomiske og det kulturelle omrœde. Fagbev¾gelsen i Danmark har aldrig v¾re bange for det nye og uvisse. Vi har s gt forandringen og derved get mulighederne for LO-medlemmerne, men det har ogsœ givet mere tryghed og solidaritet med de grupper, som har vanskeligt ved at klare sig. Dansk fagbev¾gelse skal altid v¾re at finde džr, hvor vi er med til at skabe det nye med solidariteten som grundprincip. De v¾rdier og holdninger, som kommer til at pr¾ge det nye Œrtusinde, skal domineres af et st¾rkt f¾llesskab, der s rger for, at Danmark stœr godt rustet i forhold til de mange nye internationale udfordringer, og samtidig er med til at skabe rammerne om den enkelte. Inden d nningerne oven pœ storkonflikten, det politiske indgreb og den efterf lgende pinsepakke for alvor havde lagt sig, blev der pœ ny sat fokus pœ vigtige problemer pœ det danske arbejdsmarked. F rst med regeringens opl¾g til en ny arbejdsmarkedsreform, den sœkaldte 3. fase efterfulgt af en omfattende trepartsaftale om de kommende Œrs arbejdsmarkedspolitiske indsats, der bœde sk¾rper kravene til de ledige og ger mulighederne for, at de ledige kan vende tilbage pœ arbejdsmarkedet igen. Herefter kom finanslovsaftalen og det centrale efterl nsforlig. Begge reformtiltag skabte store diskussioner og splittelse i dansk arbejderbev¾gelse. Det har v¾ret en vigtig l¾re for alle, fordi det viser, hvor vanskeligt det er at skabe en fornuftig balance mellem samfundets krav om forandringer og beskyttelsen af den enkelte. Men det satte ogsœ fokus pœ den overdrevne tro pœ velf¾rdssamfundets ufejlbarlighed. Mange mennesker troede, at vi med de senere Œrs konstante og meget positive konomiske v¾kst havde reddet velf¾rdssamfundet i lang tid fremover. Men udsigten til, at langt f¾rre unge kommer ind pœ arbejdsmarkedet, og mange tusinde forlader arbejdsmarkedet i de kommende Œrtier, har gjort det n dvendigt hele tiden at justere i arbejdsmarkedspolitikken. Derfor tog LO medansvar for trepartsaftalen med regeringen og Dansk Arbejdsgiverforening om en arbejdsmarkedsreform, hvor indsatsen for de ledige igangs¾ttes langt tidligere, og hvor der bliver en mere mœlrettet og effektiv uddannelsesindsats for de ledige, sœ de kan bestride de jobœbninger, der mœtte vise sig i fremtiden. LO mœtte give indr mmelser i forhold til dagpengeperiodens l¾ngde og de ¾ldre lediges rettigheder. Det gjorde vi for at underst tte en fortsat besk¾ftigelsesfremgang for at sikre, at de ledige hurtigst muligt kommer tilbage pœ arbejdsmarkedet igen. Det sidste mœl mœ altid v¾re det drivende i den faglige interessevaretagelse. Regeringen og de borgerlige partier indgik en aftale om finansloven, som indeb¾rer et betydeligt indgreb i efterl nsordningen. LO var og er bet¾nkelig ved store dele af denne reform. F rst og fremmest fordi reformen ikke tog h jde

9 LO S ÅRSBERETNING 1999 Forord SIDE 5

10 for, at mange tusinde l nmodtagere ikke har andet valg end efterl nnen, nœr de fylder 60 Œr. Det er enten fordi de er nedslidte og ikke kan forts¾tte pœ arbejdsmarkedet, eller fordi de er blevet afskediget. I LO valgte vi at s ge indflydelse, og det lykkedes ogsœ at ¾ndre den politiske aftale pœ vigtige punkter. Der blev skabt tryghed om den enkeltes efterl nsbidrag, sœ man kan overf re pengene til arbejdsmarkedspensioner, hvis efterl nsreformen skulle vise sig at v¾re utilfredsstillende for den enkelte. Det var ikke mindst vigtigt i en situation med en kraftig stigning i kontingentet til efterl nsordningen. Jeg er derfor tilfreds med, at langt de fleste l nmodtagere har valgt at blive i efterl nsordningen. Uanset indgrebet er det stadig den mest attraktive ordning, der findes pœ det danske arbejdsmarked, og derfor har de fleste valgt at blive. ForŒrets overenskomstforhandlinger pœ det offentlige omrœde og SALA-omrŒdet fandt en fornuftig l sning. Bekymringer pœ baggrund af indgrebet i sidste Œrs storkonflikt viste sig at v¾re ubegrundet. Mange hundrede tusinde l nmodtagere kan nu gl¾de sig over fremskridt Ð bœde nœr det drejer sig om flere fridage, pensionsordninger, sociale ordninger osv. Med det indtryk er forberedelserne til overenskomstforhandlingerne i 2000 pœ LO/DA-omrŒdet startet. I LO er vi optaget af, at der skabes et gunstigt politisk og konomiske klima som udgangspunkt for disse forhandlinger. Vi vil arbejde for, at alle overenskomstparter fœr mulighed for at forhandle egne overenskomster. De store europ¾iske udfordringer blev sat i skarpt relief, da krigen i Kosova br d ud, og hundrede tusinder af mennesker blev drevet pœ flugt. Krigen blev til virkelighed igen. Heldigvis er det lykkes at nœ frem til en aftale, som forhœbentlig indeb¾rer afslutning af krigen og tilbagevenden for de mange flygtninge. En ting er givet Ð det sk¾rper kravene til samarbejde overalt i Europa, og her mœ EU vise sig som en st¾rk partner, der er i stand til at hœndtere de store konomiske og sociale udfordringer, som det nye samarbejde mod st indeb¾rer. Der er brug for visioner om fremtidens samfund. Fagbev¾gelsen skal v¾re med til at s¾tte sit pr¾g pœ udviklingen. Fagbev¾gelsen skal v¾re en st¾rk partner, der forpligter sig pœ fremtiden, og som stœr vagt om de grundl¾ggende v¾rdier bag det danske velf¾rdssamfund. Hans Jensen

11 SIDE 6 FORORD

12 Allerede i forbindelse med udformningen af regeringsgrundlaget ÒGodt pœ vejó i marts 1998 udstak regeringen nogle retningslinier for reformer pœ arbejdsmarkedet. Med pinsepakken blev den kortsigtede konomiske tilpasning tilrettelagt. Fremover ville regeringens arbejde koncentrere sig om strukturtilpasningen af arbejdsmarkedet. Regeringens mœl var at udbygge de to f rste arbejdsmarkedsreformer med en 3. fase, hvor fokus var pœ fremrykningen af aktiveringen. Desuden skal det individuelle element i tilbuddene styrkes ved at mœlrette aktiveringen yderligere. Som det andet hovedreformomrœde var det regeringens hensigt at gennemf re en reform af f rtidspensionssystemet, der skulle forebygge, at mange skubbes over i f rtidspension. Samtidig skulle der skabes grundlag for et udvidet og mere rummeligt arbejdsmarked for de mennesker, hvis arbejdsevne ikke er 100 pct. Det tredje element skulle underst tte en mere gradvis tilbagetr¾kning gennem en reform af efterl nssystemet. Dermed var der lagt op til et reformernes efterœr, som skulle vise sig at give mange politiske rystelser Ð ogsœ i samarbejdet mellem regeringen og fagbev¾gelsen. I konsekvens af regeringens indgreb i storkonflikten opsagde LO den sœkaldte F¾lleserkl¾ring fra 1987, som var indgœet mellem LO, DA og regeringen om de langsigtede mœls¾tninger for den konomiske udvikling. LO mente ikke, at regeringen havde levet op til F¾lleserkl¾ringens mœls¾tning om samarbejde, og nskede pœ den baggrund heller ikke at v¾re medansvarlig i forhold til den samlede omkostningsudvikling. LO nskede ikke med opsigelsen at ¾ndre de centrale mœl i fagbev¾gelsens konomiske politik, men mente, at det var n dvendigt at nyformulere de centrale elementer i F¾lleserkl¾ringen i lyset af de forandringer, der var sket, med henblik pœ at indgœ i et mere forpligtende samarbejde. Regeringen indkaldte til trepartsdr ftelser i Statsministeriet den 31. august 1998, hvor alle parter tilsluttede sig etableringen af et trepartsforum med det formœl at styrke samarbejdet mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Alle erkl¾rede sig enige i behovet for at fœ skabt et mere langsigtet samarbejde pœ tv¾rs af de tre parters interesser med henblik pœ at nœ nogle f¾lles overordnede mœls¾tninger. Der var ogsœ enighed om behovet for langsigtede strukturtilpasninger som f lge af de krav, der stilles ved internationaliseringen af den konomiske udvikling. Regeringen lagde med udspillet desuden v¾gt pœ, at der med den l bende dialog udvikles en f¾lles forstœelse for konkurrenceevneudviklingen i Danmark. Det kunne bidrage til en styrkelse af besk¾ftigelsen og en positiv udvikling i l nmodtagernes reall n. Der var enighed om, at arbejdet i Trepartsforumet skulle tilrettel¾gges af et forberedelsesudvalg med en repr¾sentant fra henholdsvis Arbejdsministeriet, arbejdsgiverorganisationer og l nmodtagerorganisationer. Derudover var det hensigten at forts¾tte samarbejdet om udvikling i konomi og konkurrenceevne i det statistikudvalg, som var nedsat i henhold til F¾lleserkl¾ringen fra Desuden blev det pœlagt arbejdsministeren og form¾ndene for henholdsvis DA og LO at vurdere, om der skal

13 LO S ÅRSBERETNING 1999 Politiske begivenheder De store reformers efterår 1999 Trepartsforum - Danmark i arbejde SIDE 7

14 ikke efter den meget voldsomme debat om finanslovsaftalen for 1999 skulle etablere en f¾lles forstœelsesramme forud for overenskomstforhandlingerne pœ det offentlige omrœde og SALA-omrŒdet. Det er forventningen, at samarbejdet genoptages i efterœret 1999, hvor flere punkter er til behandling. Det drejer sig om den generelle konomiske udvikling, omkostningsudviklingen, reformer for voksen- og efteruddannelsesomrœdet samt dr ftelser om organiseringen af samarbejdet vedr rende det rummelige arbejdsmarked. rekvireres forskningsresultater og konomiske analyser fra uafh¾ngige forskningsog analyseinstitutter. PŒ baggrund af indgœelsen af den nye aftale om etablering af trepartsforum lagde regeringen op til en k replan for dr ftelsen af 3. fase af arbejdsmarkedsreformen, som blev etableret i tilknytning til opl¾gget fra regeringens embedsmandsudvalg. Disse dr ftelser startede i midten af september og blev efter 14 dage afsluttet med en trepartsaftale med anbefalinger af det kommende Œrs arbejdsmarkedspolitik. Ud over dr ftelsen om arbejdsmarkedsreform 3 har der ikke fra regeringen v¾ret taget initiativ til yderligere dr ftelser i trepartsforumet. F rst i april 1999 blev der indkaldt til m der i det nedsatte forberedelsesudvalg med henblik pœ at igangs¾tte statistikudvalget, og der er nu opnœet enighed om kommissoriet for dette arbejde. Der var to hovedforklaringer pœ udeblivelsen af kontinuerlige dr ftelser i trepartsforumõet. F rst og fremmest skyldes den de fortsat forskellige forventninger til samarbejdets omfang og indhold. Den anden forklaring er, at der mellem parterne har v¾ret forstœelse for, at man Arbejdsmarkedspolitikken blev med virkning for 1999 justeret pœ flere felter. For at sikre en fortsat v¾kst i besk¾ftigelsen og fald i ledigheden er det n dvendigt med l bende initiativer pœ arbejdsmarkedet, som ger udbuddet af arbejdskraft, styrker de lediges kvalifikationer og dermed g r arbejdsmarkedet mere rummeligt og fleksibelt. 1. Ydelsesperioden Reformen medf rer, at den samlede ydelsesperiode afkortes fra fem til fire Œr. Det vil sige, at dagpengeperioden fremover bliver pœ et Œr, mens aktivperioden stadig er tre Œr. Selve gennemf relsen af afkortningen betyder, at ved udgangen af 2000 er den 4-Œrige ydelsesperiode trœdt i kraft for alle ledige. 2. Tidligere og styrket kontakt mellem AF og den ledige i dagpengeperioden For at sikre en mere effektiv formidling, sœ den ledige hurtigere kommer i besk¾f-

15 POLITISKE BEGIVENHEDER Arbejdsmarkedsreformens 3. fase Arbejdsmarkedsreformens 3. fase betyder ændringer på flere områder: SIDE 8

16 tigelse/uddannelse eller aktivering, er kontakten mellem den ledige og arbejdsformidlingen blevet styrket. En r¾kke nye regler og muligheder skal sikre en bedre kontakt: Alle ledige skal nu skal tilmelde sig AF pœ f rste ledighedsdag. Grundregistreringen skal ske senest efter fire uger, og den skal have en h jere kvalitet. Grundregistreringen inden for flaskehalsomrœder skal foretages inden for to uger. Den ledige har ret og pligt til en individuel samtale hos AF senest efter tre mœneders ledighed. FormŒlet med samtalen er at styrke den individuelle aktiveringsindsats og skabe et t¾t kontaktforl b. Ledige, der har mere end to Œrs ledighed i aktivperioden, har ret til en ny eller revideret handlingsplan. Handlingsplanen skal v¾re med til at sikre, at ingen ryger ud af dagpengesystemet. I planen skal der l¾gges v¾gt pœ tilbud om ordin¾r besk¾ftigelse, privat jobtr¾ning, jobrotation mv., som direkte mœlretter sig mod, at den ledige fœr et job pœ det ordin¾re arbejdsmarked. 3. Indsatsen skal have en bedre kvalitet Den hidtidige aktiveringsindsats var ikke god nok Ð hverken i omfang eller kvalitet. Den nye reform betyder, at hver enkelt ledig nu er sikret aktivering i mindst 75 pct. af tiden i aktivperioden. F r fik den ledige langtfra opfyldt sin lovgivningsm¾ssige ret og pligt til kontinuerlig aktivering i aktivperioden. Kvaliteten af aktiveringstilbuddene skal ligeledes forbedres, sœ indsatsen hele tiden retter sig mod at bringe den ledige tilbage pœ det ordin¾re arbejdsmarked. Der vil l bende blive foretaget bœde centrale og regionale kvalitetscheck af aktiveringsindsatsen. 4. Mere turbo på indsatsen for de unge Selv om ungeindsatsen har v¾ret en af de st rste besk¾ftigelsesm¾ssige succeser, betyder reformen en yderligere mœlrettet og offensiv indsats, sœ alle unge kommer hurtigere i arbejde. 5. Uddannelse skal målrettes Uddannelsesredskabet har vist sig at v¾re et s¾rdeles effektivt instrument til at bringe ledige tilbage pœ arbejdsmarkedet. Ca. 2/3 af den hidtidige aktivering har indeholdt uddannelsestilbud, og det omfang b r opretholdes fremover. I reformen er der taget en r¾kke tiltag: De regionale arbejdsmarkedsrœd fœr st rre mulighed for at styre uddannelsesaktiveringen. Det finansieringsm¾ssige ansvar for uddannelsesindsatsen placeres nu i RAR/AF som en del af aktivbevillingen. Ledige kan fremover opnœ orlov i dagpengeperioden i seks uger, uden at der skal udarbejdes en handlingsplan. Ledige kan imidlertid deltage i selvvalgt uddannelse i dagpengeperioden ud over de seks uger, hvis RAR har udpeget omrœdet som et omrœde med gode besk¾ftigelsesmuligheder eller potentielle flaskehalsproblemer. 6. Andre aktører og større hensyn til de svageste Flere akt rer skal inddrages i arbejdsmarkedspolitikken for at forbedre kvaliteten af de tilbud, de ledige har ret til. Det handler om f.eks. a-kasser, fagforeninger, virksomheder, kommuner, amter, uddannelsesinstitutioner osv. NŒr det eksempelvis drejer sig om grupper med svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, er der en s¾rlig grund

17 POLITISKE BEGIVENHEDER SIDE 9

18 til at samarbejde pœ tv¾rs af systemerne. Her kan den viden, der findes uden for arbejdsformidlingen Ð specielt i a-kasserne Ð bruges langt mere aktivt for til at forbedre de tilbud, der gives de ledige mill. kr. til nyskabelse De regionale arbejdsmarkedsrœd er i forbindelse med reformen blevet tildelt 60 mio. kr. til nye og andre aktiviteter. FormŒlet er, at de regionale arbejdsmarkedsrœd kan anvende midlerne forholdsvist frit, f.eks. til at styrke tr¾k-effekten i arbejdsmarkedspolitikken. Det kan f.eks. v¾re til uddannelsesplanl¾gning i virksomhederne, oprettelse af jobrotationskontorer mv. 8. Forbedret styring Reformen indeb¾rer en forbedret styring af arbejdsmarkedsindsatsen. Reformen retter op pœ noget af det uhensigtsm¾ssige sl r, som hidtil har pr¾get styringen. LandsarbejdsrŒdet knyttes t¾ttere til ministeren Ð bœde gennem flere Œrlige m der og gennem styrkelse af den rœdgivende funktion. De regionale arbejdsmarkedsrœds (RAR) frihedsgrader bliver st rre med hensyn til prioritering og dimensionering af AFÕs ordin¾re aktiviteter. Endvidere spiller RARÕerne en st rre rolle i forbindelse med at fœ andre akt rer pœ banen, der kan l se de regionale arbejdsmarkedspolitiske opgaver med st rre kvalitet. Endelig placeres hele uddannelsesfinansieringen af ledige i aktivrammen. Men der er ingen tvivl om, at LO skal arbejde videre for at g re styringen mere hensigtsm¾ssig. Det drejer sig bl.a. om at ge den regionale kompetence til arbejdsmarkedsrœdene, forbedre mœl- og rammesystemet, reducere produktivitetsstyringen og forbedre sammenh¾ngen mellem drifts- og aktiveringsmidler. Regeringens konomiske politik har haft flere mœl. For det f rste har konomien l¾nge v¾ret t¾t pœ kapacitetsgr¾nsen. Det har derfor v¾ret vigtigt at fœ den konomiske v¾kst ned i tempo, sœ risikoen for, at konomien skulle k re af sporet, blev mindre. For det andet er det af afg rende betydning for de fremtidige man vremuligheder i den konomiske politik, at den offentlige g¾ld nedbringes i de Œr, hvor besk¾ftigelsen er h j. For det tredje kr¾ver en fortsat udbygning af velf¾rdssamfundet en positiv udvikling i arbejdsstyrken. Det er samtidig regeringens politik, at der fortsat skal ske en udbygning af den offentlige service pœ de politisk h jt prioriterede omrœder. Det drejer sig specielt om sygehuse, ¾ldrepleje, folkeskole og b rnepasning. LO har i perioden st ttet hovedlinierne i den konomiske politik. Imidlertid har enkelte begivenheder i det forgangne Œr betydet, at LO har mœttet tage afstand specielt fra den mœde, dele af den

19 POLITISKE BEGIVENHEDER Regeringens økonomiske politik SIDE 10

20 konomiske politik er blevet til pœ. Det var specielt udtalt ved finansloven for 1999, der i de sidste afg rende forhandlinger kom til at indeholde et nyt tilbagetr¾kningssystem. Det hastv¾rk, hvormed det nye tilbagetr¾kningssystem blev konstrueret, bet d, at der var mange uklarheder og mange uhensigtsm¾ssigheder i det f rste lovudkast. En mere grundig forberedelse af sœ omfattende lov¾ndringer ville efter LOÕs opfattelse have v¾ret til gavn for den folkelige opbakning og for kvaliteten i lovforslaget. Finansloven for 1999 indeholdt en r¾kke initiativer over for arbejdsmarkedet. Tredje fase af arbejdsmarkedsreformen, som den var kommet til udtryk ved trepartsaftalen, blev vedtaget politisk ved finansloven, der samtidig indeholdt de n dvendige finansieringselementer. Det nye tilbagetr¾kningssystem medf rte f lgende ¾ndringer: Alderen for folkepension neds¾ttes fra 67 til 65 Œr, og samtidig ¾ndres efterl nnen, sœ det g res mere attraktivt at vente med at gœ pœ efterl n, til man er fyldt 62 Œr. Finansloven indeholdt ogsœ en ¾ndring af finansieringen ved revalidering samt tiltag til styrkelse af det rummelige arbejdsmarked. Den ¾ndrede finansiering af revalideringen medf rte, at det nu ikke l¾ngere kan v¾re mindre omkostningstungt for en kommune at sende en person pœ f rtidspension end at pœbegynde en revalidering. Det ventes pœ l¾ngere sigt at medf re, at flere personer revalideres. Finanslovaftalen indeholdt samtidig en yderligere tilskyndelse for offentlige institutioner til at oprette fleksjob. PŒ bygge- og anl¾gsomrœdet indeholdt aftalen Ð som foreslœet af LO Ð en videref relse af stempelafgiftsforh jelsen, der indeb¾rer, at afgiften for till¾gslœn forh jes fra 1,5 til 5 pct. Endvidere indf rtes et loft over tilsagnet til det almene byggeri. Den samlede aktivitetsvirkning af finanspolitikken ventes at blive 0,2 pct. af BNP. Hertil kommer dog de strukturvirkninger, som pinsepakkens skatte- ¾ndringer medf rer. De ventes at bidrage til at d¾mpe aktiviteten med omkring 0,5 pct. af BNP. Endelig ventes loftet over tilsagnet til det almene byggeri at d¾mpe aktiviteten med 0,1 pct. af BNP. Den samlede virkning af regeringens konomiske politik er sœledes en afd¾mpning af konjunkturen, hvilket mindsker risikoen for overophedning af konomien. Udgifterne i prim¾r- og amtskommunerne er, siden regeringen trœdte til i 1993, vokset relativt kraftigt. Der var i perioden fra tale om en genopretning af flere omrœder herunder specielt b rnepasningen, hvor ventelisterne ved regeringens tiltr¾den var meget lange. Af hensyn til balancen i den samlede konomi kunne udgifterne i kommunerne ikke blive ved at vokse i samme tempo. Derfor indgik regeringen en 4-Œrig aftale med kommunerne for perioden Aftalen indeholder en hensigtserkl¾ring om, at kommunernes serviceudgifter kan stige med 1 pct. realt om Œret. PŒ den mœde kan kommunerne forts¾tte udbygningen af den offentlige service, men i et noget mere afd¾mpet tempo end i Œrene forinden. Fra 1997 til 1998 steg kommunernes serviceudgifter med 2,7 pct. Eftersom det prim¾rt er inden for fol-

21 POLITISKE BEGIVENHEDER Finansloven for 1999 Kommuneaftalerne for 1999 SIDE 11

22 keskoleomrœdet, at kravene til den kommunale service vil v¾re stigende i de kommende Œr, blev der i 1999 afsat en lœnedispensationspulje til anl¾gsudgifter pœ folkeskoleomrœdet. De kommunale budgetter for 1999 viser, at der er budgetteret med udgiftsstigninger i prim¾rkommunerne pœ i alt 1,4 pct. Kommunerne har sœledes overskredet aftalen med 0,4 pct., men stigningen i udgifterne er blevet nedbragt. Amternes udgifter blev aftalt til at stige med ca. 1,5 pct. realt. For regeringen var det afg rende, at udvidelsen af det konomiske rœderum i amterne blev mœlrettet sygehusv¾senet. Serviceudgifterne stiger i amternes budgetter med 2,7 pct. Under overskriften Òfremtidssikring af efterl nnenó indgik regeringen i forbindelse med vedtagelse af finansloven i 1998 en aftale med de konservative, Venstre, CD og Kristeligt Folkeparti om en radikal ¾ndring af efterl nsordningen. Det skete pœ trods af, at sp rgsmœlet om efterl nnens forts¾ttelse var et meget hedt tema i valgkampen i marts Venstre lovede efterl nnen afskaffet, mens regeringen garanterede en fortsat efterl n. Derfor var udgangspunktet for regeringens nske om at fastholde efterl nnen i fremtiden ved at indgœ forlig med de borgerlige partier. Det var altsœ ambitionen at fjerne utrygheden omkring efterl nnens fremtid. Derudover var det et centralt punkt at fœ ¾ndret efterl nsordningen, sœ den kunne give st rre tilskyndelse til at blive l¾ngere i arbejde. SŒvel ¾ndringerne som modellen for den nye efterl n skete uden forudgœende dr ftelser i partiet og fagbev¾gelsen. Derfor kom en meget stor del af den efterf lgende offentlige polemik til at handle om processen, hvor efterl nsforliget blev opfattet som Òen tyv om nattenó. LOÕs strategi i den efterf lgende proces var at pœpege Œbenlyse problemer i forliget og fors ge at fœ ¾ndret nogle punkter, som havde central betydning for LOÕs medlemmers muligheder for at fœ en rimelig efterl n. LO fors gte at fœ indbygget en garanti for efterl nnen i fremtiden, sœ medlemmerne kunne have tillid til efterl nnen og derved indbetale efterl nskontingentet. Det lykkedes at fœ flere af de helt centrale ¾ndringer igennem i den endelige efterl nsordning. For det f rste blev indbetaling af efterl nskontingentet udskudt til 1. april og igangs¾ttelsen af efterl nsordningen til 1. juli. Dertil kommer, at det blev muligt at fortryde til- eller framelding frem til udgangen af september. For det andet er der lavet en indbetalingsform til efterl nnen, der kommer t¾t pœ kravet om en efterl nskonto, sœledes at alle har fœet mulighed for at fœ sine indbetalte bel b tilbagebetalt. Enten ved at frasige sig efterl nnen og derved fœ det indbetalte overf rt til en arbejdsmarkedspension, eller ved at man ved invaliditet eller d d fœr udbetalt det indbetalte bidrag.

23 POLITISKE BEGIVENHEDER Efterlønsreformen SIDE 12

24 For det tredje blev der indf rt et bundfradrag for alle andre pensioner end arbejdsmarkedspensioner. Det betyder, at der efter en overgangsperiode vil v¾re et bundfradrag pœ kr., hvorfor der ikke vil ske modregning i efterl nnen for f.eks. en kapitalpension pœ kr. Derimod lykkedes det ikke at ¾ndre pœ modregningen for arbejde fra en Òtime for timeó-modregning til en indkomstmodregning pœ f.eks. 30 pct., sœdan som LO havde foreslœet. Problemet er, at det med en Òtime for timeó-modregning er de h jest l nnede, der fœr st rst udbytte af at arbejde samtidig med, at de modtager efterl n. LO har desuden fors gt at fœ ¾ndret den helt urimelige beslutning, at der skal ske modregning af indbetalinger fra L nmodtagernes Dyrtidsfond pœ samme mœde som ved pensionsordninger. L nmodtagernes Dyrtidsfond er ikke pensionsmidler men overenskomstmidler, som Folketinget indefr s i Dertil kommer, at det er meget smœ bel b, der skal ske modregning for, hvilket f rer til uhensigtsm¾ssig megen administration. LO har i LandsarbejdsrŒdets arbejdsudvalg, hvor efterl nsordningen har v¾ret behandlet, lavet f¾lles udtalelser med FTF, AC og Ledernes Hovedorganisation (LH), mens DA har meddelt, at de nu opfatter ordningen som en pensionsordning, og at efterl nnen ikke har nogen tilknytning til arbejdsmarkedspolitikken og derfor b r flyttes bort fra a- kasserne. Det er i vrigt meget store opgaver, der er blevet pœlagt a-kasserne. For det f rste skal medlemmerne informeres om et regels¾t, der nu er blevet langt mere kompliceret end tidligere, og hvor den enkeltes ageren og situation omkring bl.a. pensions- og l nforhold har st rre betydning end tidligere. For det andet skulle ¾ndringerne gennemf res pœ meget kort tid. De administrative procedurer og edb-systemer skulle v¾re pœ plads pœ meget kort tid. Det er dog lykkedes til meget stor tilfredshed. Efterl nsordningen blev vedtaget i Folketinget i april og indeholder f lgende hovedelementer: 1. Nedsættelse af folkepensionsalderen Folkepensionsalderen neds¾ttes til 65 Œr for alle, der efter 1. juli 1999 fylder 60 Œr. Samtidig lempes modregningen for arbejdsindkomst i folkepensionen sœledes, at folkepensionister fœr en st rre indkomstfremgang ved arbejde. 2. Efterlønsbevis Alle, der efter 1. januar 1999 opfylder betingelserne for efterl n, har ret til et efterl nsbevis. Anciennitetskravet for medlemskab og indbetaling af efterl nsbidrag h¾ves til 25 Œr, og det bliver en betingelse, at medlemmet har fœet opgjort sin pensionsformue. Efterl nsbeviset sikrer den enkelte ret til efterl n og sikrer samtidig beregningsgrundlaget for den enkeltes efterl n. Efterl nsbeviset er en foruds¾tning for at opnœ retten til den Òbedre efterl nó som 62-Œrig og pr¾mieringsordningen som 65-Œrig, hvis man forts¾tter med at arbejde efter det 62. Œr. 3. Efterlønsydelserne Ydelsen i hele efterl nsperioden er 91 pct. af nutidsdagpengene, hvis man ikke udskyder sin tilbagetr¾kning. Til geng¾ld er den 100 pct., hvis man udskyder overgangen til efterl n i mindst to Œr og opfylder arbejdskravet pœ timer. Personer, der overgœr fra overgangsydelse, vil dog fortsat modtage efterl n svarende til 82 pct. af max. dagpenge.

25 POLITISKE BEGIVENHEDER SIDE 13

26 Delefterl nnen afskaffes, og det bliver muligt at arbejde i ubegr¾nset omfang mod fradrag i efterl nnen. Modregning af arbejde foregœr efter Òtime for timeó-princippet. 4. Ret til at optjene præmie De, der har opfyldt arbejdskravet pœ mindst timer og forts¾tter med at arbejde, har ret til en skattefri pr¾mie ved pensionsalderen. Pr¾mien udg r seks pct. af dagpengenes h jeste bel b og ydes for hver 481 timers arbejde, hvilket svarer til et kvartals fuldtidsarbejde. Der kan h jst optjenes pr¾mie for 12 kvartaler, og optjeningen kan tidligst pœbegyndes to Œr efter efterl nsbevisets virkningsdato. Pr¾mien udg r sœledes et bel b pœ ca kr. for hver 481 timer, medlemmet arbejder ud over de timer. Den samlede skattefri pr¾mie kan maksimalt blive ca kr. 5. Fradrag for pension Med den gamle efterl nsordning var det blot arbejdsmarkedspensioner med l bende udbetaling, der blev modregnet i efterl nnen. Med den nye efterl n vil der g¾lde forskellige regler for forskellige pensionstyper. Modregningen i efterl nnen sker pœ baggrund af pensionernes st rrelse ved det fyldte 60. Œr. ATP-pensioner (herunder den s¾rlige pensionsordning) er undtaget for modregning. Derimod vil der ske modregning for udbetalinger fra L nmodtagernes Dyrtidsfond. Modregningen i l bende udbetalinger kommer i fremtiden til at afh¾nge af, hvor meget man modtager i efterl n: Har man en efterl n pœ 82 pct. af den maksimale dagpengesats, modregnes med 45 pct., dvs. personer, der overgœr fra overgangsydelse. Har man en efterl n pœ 91 pct. af den maksimale dagpengesats, modregnes med 50 pct. af de l bende udbetalinger. Har man en efterl n pœ 100 pct. af den maksimale dagpengesats, modregnes med 55 pct., dvs. personer, der udskyder efterl nsretten i mindst to Œr. Der er ikke noget bundfradrag for l bende pensioner. Modregningen i pensionstilsagn er 60 pct., men kun beregnet af 80 pct. af pensionstilsagnet. Endvidere er der et bundfradrag pœ kr. Modregningen for sumudbetalinger er ligeledes 60 pct. Sumudbetalingen fordeles over 20 Œr, dvs. fem pct. pr. Œr. OgsŒ her er der et bundfradrag pœ kr. Det skal dog bem¾rkes, at bundfradraget gradvist neds¾ttes, sœledes at for medlemmer, der fœr udstedt et efterl nsbevis i henholdsvis 1999, 2000, 2001 og 2002, er bundfradraget hhv , , og kr. i hele efterl nsperioden. 6. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag Regeringen fors gte sig f rst med en sœkaldt grundlovsgaranti, som skulle sikre, at efterl nnen ikke kunne fjernes helt, nœr den bygger pœ frivillige indbetalinger. Senere blev det vedtaget, at alle