LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne?"

Transkript

1 LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? DEBATOPLÆG OKTOBER 2003

2 Eksperter til inspiration Indhold LO vil i de kommende Œr fortsat g re en stor indsats pœ uddannelsesomrœdet. I et samfund hvor forandringerne i arbejdsmarkedets strukturer og den rivende teknologiske udvikling komplicerer alle arbejdsfunktioner bliver uddannelse vigtigere. BŒde for samfundet og for det enkelte medlem. Derfor vil LO fremover styrke sin rolle gennem offensive indspil, nœr samfundet finder retningen for Danmarks uddannelsespolitik. For at give den langsigtede uddannelsesdebat pœ LOs kongres yderligere bredde har forbundet bedt syv eksperter besvare fem uddannelsessp rgsmœl. Tre vigtige generelle sp rgsmœl og to sp rgsmœl til LOs opl¾g. Eksperterne repr¾senterer alene sig selv, og har fra forskellige synsvinkler deltaget i den uddannelsespolitiske debat med markante meninger. Kongressens uddannelsesdebat er f rste skridt imod de offensive pejlem¾rker, som LO skal forf lge i sin uddannelsespolitik i de kommende Œr. Svarene fra de syv eksperter kan forhœbentlig inspirere debatten yderligere Hvilke hovedudfordringer stœr det danske uddannelsessystem overfor? Hvad synes du om LOs udspil om livslang l¾ring? Hvad synes du om LOs udspil om ungdomsuddannelserne? Hvad betyder det, hvis uddannelse bliver den enkeltes eget ansvar? Hvor og hvordan kan LO g re en forskel i dansk uddannelsespolitik? Redakt r: lars B geskov, Citat Layout: Rikke Skovgaard, Citat Tryk: Ph nix-trykkeriet A/S

3 Hvem er eksperterne? Birger Hørning Birger H rning, automekaniker og cand.mag., er direkt r for CEU Kolding. Han er bestyrelsesmedlem i Statens P¾dagogiske Fors gscenter og ekstern lektor ved Syddansk Universitet. Mette Bock Mette Bock, cand.scient.pol og mag.art. i filosofi, er chefredakt r pœ JyskeVestkysten, bestyrelsesformand for cvu vita i Holstebro og bestyrelsesmedlem for Syddansk Universitet. Erik Jørgen Hansen Erik J rgen Hansen, cand.polit., er professor pœ Danmarks P¾dagogiske Universitet. Bag sig har han 30 Œr pœ Danmarks P¾dagogiske Institut og flere meget omtalte sociologiske b ger. Lars Henrik Scmidt Lars Henrik Schmidt, dr.phil., var leder af Center for kulturforskning i rhus inden han i 1996 blev direkt r for Danmarks P¾dagogiske Institut og siden for Danmarks P¾dagogiske Universitet. Bonnie Hegner Bonnie Hegner, cand.mag., er lektor og studievejleder for Helsing r Gymnasium og indtil 2001 kursusleder pœ studievejlederuddannelsen. RŒdgiver Undervisningsministeriet om vejledning. Anne Uldbjerg Anne Uldbjerg, cand.merc., var ansat pœ Arbejdsmarkedscenter S nderborg inden hun i 1998 blev ansat som HR-konsulent i Danfoss. Underviser desuden pœ S nderborg Handelsskole. Jakob Lange Jakob Lange, cand.phil. i samfundsvidenskab, er studiechef pœ K benhavns Universitet og chef for Den Koordinerede Tilmelding. Formand for Undervisningsministeriets SU-udvalg.

4 1Hvilke hovedudfordringer står det danske uddannelsessystem overfor? I et samfund hvor teknologi-udviklingen tordner frem, og hvor alle arbejdsfunktioner bliver komplicerede er der naturligt øgede forventninger til uddannelsessystemet. Men hvor mener eksperterne, at de største udfordringer ligger? Mette Bock, chefredaktør på JyskeVestkysten: ÓUdfordringen i de kommende Œr bliver at uddanne den danske befolkning bœde bredere og dybere. Danskerne beh ver dybere indsigt i specialomrœder, for teknologien udvikler med stigende fart. Samtidigt fœr danskerne brug for bredere sociale, personlige og faglige kompetencer. For nœr arbejdsmarkedet udvikler sig med stor hast, vil bredere kompetencer styrke den enkeltes muligheder for at sikre sig et job. Endvidere b r den gamle, men stadig velkendte Õr v til b¾nk-undervisningõ, erstattes af undervisningsmetoder, hvor teori og praksis h¾nger bedre sammen. Det g¾lder pœ alle niveauer, men mœske is¾r i ungdomsuddannelserne og i efteruddannelserne, hvor mange viger tilbage. Samtidig b r elever og studerende l¾re at tage mere ansvar for undervisningen og egen l¾ring og videreudvikling. Der skal bœde lyst og vilje til at l¾re.ó Bonnie Hegner, lektor og studievejleder på Helsingør Gymnasium: ÓBŒde af hensyn til den enkelte og til samfundet bliver den store udfordring at skaffe tilbud om uddannelse til alle - ogsœ efteruddannelse. ÕUddannelse til alleõ, som tidligere undervisningsminister Ole Vig Jensen introducerede. PŒ et omskifteligt arbejdsmarked b r uddannelsessystemet endvidere v¾re skruet sœdan sammen, at man kan skifte mellem forskellige uddannelser og fœ sine meritter overf rt. Man skal kunne individualisere sin uddannelse. Fleksibilitet og utraditionelle kombinationsmuligheder b r pr¾ge fremtidens uddannelsessystem. Man skal kunne springe rundt sœ meget som muligt, sœ systemet skal ogsœ h¾nge sammen hele vejen op." Anne Uldbjerg, HR-udviklingskonsulent i Danfoss: ÓEn af de st rste udfordringer bliver at fœ samspillet mellem uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet til at fungere. Det bliver fremover sv¾rt for uddannelserne at kvalificere til et arbejdsmarked og en teknologi i rivende udvikling. SŒ den store p¾dagogiske opgave er at kvalificere de studerende til de opgaver, som de vil m de pœ arbejdspladserne og ikke blot give dem v¾rkt jer. 4 DEBATOPLÆG 2003

5 Derfor skal samarbejdet mellem virksomheder og uddannelser blive bedre. Medarbejderne skal ikke bare s¾ttes pœ skoleb¾nken flere gange om Œret, det er der heller ikke rœd til. Virksomhederne mœ ind pœ uddannelserne, og uddannelserne mœ ud i virksomhederne, sœ erhvervsfolk kan fort¾lle l¾rere og studerende, hvad arbejdsstyrken fremover skal v¾re gode til. PŒ den mœde undgœs f lelsen af Õhvad skal jeg bruge det her tilõ under uddannelsen.ó Jakob Lange, studiechef på Københavns Universitet: ÓSt rste udfordring er stadig, at der er 15 procent af alle unge, som ingen uddannelse fœr. Samfunds konomisk er det et k¾mpe spild. Og for den unge er ingen uddannelse lig med et uv¾rdigt liv. Uden uddannelse har du ikke en chance. Et andet stort problem er mangel pœ penge. Mange Œrs udsultning af uddannelsessystemet h¾vner sig. Det er ikke opfindsomt at skrige Õflere pengeõ, men penge er et stort problem, nœr flere skal have mere uddannelse. Tredje hovedproblem er, at skiftende regeringer s s¾tter nye uddannelser og reformerer gamle uddannelser uden at s¾tte udviklingsarbejder i gang, uden at fœ udviklet nye l¾reb ger og uden at give kurser til underviserne. Selv om der var EUD-reform for to Œr siden, sœ underviser to-tredjedele af l¾rerne, som de altid har gjort. Det samme g r sig g¾ldende ved alle andre reformer. Hvis Volvo eller Novo ¾ndrede sin arbejdsmetoder, sœ ville de nye v¾rdier og arbejdsprincipper blive kendt i alle led. Det sker ikke hos regeringen, som ikke en gang gennemf rer sine reformer halvt.ó Erik Jørgen Hansen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet: ÓDanmark stœr overfor fire store udfordringer. For det f rste mœ vi s rge for, at f¾rre unge fremover v¾lger det almene gymnasium. Det er en blindgyde for mange, for det er unge fra de erhvervsfaglige uddannelser, der er brug for. For det andet er Danmark ved at v¾re delt op i folkeskoler for b rn fra de rige boglige hjem og folkeskoler for b rn fra fattigere ikke-boglige hjem. Den boligm¾ssige ghettoisering har skylden. Problemet er, at niveauet bliver lavere pœ skolerne med de dœrligere stillede b rn, sœ de ikke-boglige normer s¾tter sig fast. For det tredje er den sociale arv stadig et stort problem. Trods ambitioner om det modsatte, sœ fœr b rn af de bedre stillede for¾ldre stadig h jere uddannelse end b rn fra dœrligt stillede hjem. Der er flere fra arbejderhjem, som fœr en uddannelse i dag, men uligheden er intakt Ð bare pœ et h jere niveau. Som sidste problem vil jeg n¾vne ÕuddannelsesinflationenÕ. Det er en fejl, at politikerne bliver ved med at forl¾nge og skabe nye uddannelser, nœr de sœ hurtigt bliver for¾ldede. NŒr viden for¾ldes hurtigere og hurtigere, sœ er der ingen grund til at fyre alle pengene af pœ lange grunduddannelser tidligt i livet. Gem hellere pengene til efteruddannelse senere i livet.ó UDDANNELSESPOLITIK 5

6 2Hvad synes du om LOs udspil om livslang læring? For at følge med i mere komplicerede arbejdsfunktioner og være kvalificeret til at skifte job på et turbolent arbejdsmarked må alle efteruddanne sig. Opfatter eksperterne LOs forslag som tilstrækkelige til at ruste arbejdsstyrken til fremtiden? Anne Uldbjerg, HR-udviklingskonsulent i Danfoss: ÓUdspillet er udm¾rket, men LO kunne med fordel udvide begrebet livslang l¾ring. For meget livslang l¾ring sker gennem praktisk erhvervserfaring. Problemet er, hvordan vi fœr godskrevet den livslange l¾ring fra den praktiske dagligdag. I GVUen bliver praktisk erfaring godskrevet, men det er en k¾mpe udfordring at fœ det ind i resten af efteruddannelsessystemet. Men en meritgodskrivning for praktisk erfaring vil give virksomhederne den udfordring at udvikle medarbejderne. Det vil skabe fokus pœ at l¾re i hverdagen. Uddannelsesinstitutionerne skulle i en sœdan model ¾ndre funktion fra traditionel undervisning til at blive konsulenter ude i virksomhederne. L¾rerne kan skabe l¾ringssituationer i hverdagen, sœ medarbejderne bœde l¾rer af hinanden og af underviseren. Jeg tror, at en sœdan model er n dvendig for at fœ alle i efteruddannelse. Livslang l¾ring for alle betyder, at man mœ tage fat flere steder. Hvis man bare hiver medarbejderne ind pœ skoleb¾nken, sœ taber man en del. Denne praksist¾nkning har Undervisningsministeriet lagt op til med uddelingen af udviklingsmidler, derfor undrer det mig, at LO ikke har uddannelse gennem praktisk erhvervserfaring med i sit opl¾g.ó Mette Bock, chefredaktør på JyskeVestkysten: ÓLOs forslag g r meget ud af at skabe konomiske og lovgivningsm¾ssige muligheder for efteruddannelse, og det er jeg enig i. Men samtidig vil jeg understrege, at efteruddannelse er en sag, hvor alle tre parter - samfund, virksomhed og den enkelte medarbejder - hver mœ pœtage sig en del af ansvaret. I en tid, hvor der er stort behov for efteruddannelse, skal det konomisk v¾re til at b¾re for alle parter. Og der er intet forkert i, at man selv bidrager til egen efteruddannelse. Enhver vil vel gerne v¾re attraktiv ogsœ for andre arbejdspladser i fremtiden. Hvis fagbev¾gelsen gœr alt for h jt op i afspadsering og kompensation, hver gang et medlem skal pœ efteruddannelse, sœ gœr det ikke. Det er endvidere vigtigt, at efteruddannelsen ikke bliver for faglig sn¾ver. OECD arbejder med begrebet Õlifebroad learningõ. Det betyder, at medarbejderne ikke blot skal uddannes i eget speciale, men ogsœ bredere, sœ de kan se eget speciale i relation til andre specialer og flytte sig, hvis 6 DEBATOPLÆG 2003

7 der bliver behov for det. Det er den bedste forsikring mod arbejdsl shed. LO bliver i sit opl¾g lidt for navlebeskuende i beskrivelsen af livslang l¾ring som en personlig udvikling for hver enkelt. Individualismen har taget overhœnd. LO skal holde fast i f¾llesskabet, synes jeg. Ikke al efteruddannelse er et personligt projekt, det er ogsœ et f¾lles projekt for virksomheden og for samfundet. LO beh - ver ikke at overgive sig helt til den individualistiske tidsœnd. Gr¾nsen mellem individualisme og egoisme er knivskarp.ó Lars Henrik Schmidt, direktør for Danmarks Pædagogiske Universitet ÓLOs forslag er udm¾rkede til at skabe lovm¾ssig og konomisk mulighed, for at medlemmerne kan fœ den n dvendige efteruddannelse. Problemet i debatten om livslang l¾ring er, at ogsœ LO tror, at livslang l¾ring er et projekt, hvor hvert medlem bliver faglig raffineret og personlig udviklet gennem evig uddannelse. SŒdan er det ikke. Efteruddannelse er kompensation for forfald af hver enkelt medlems kvalifikationer. Udviklingen af kvalifikationskravene pœ arbejdsmarkedet gœr sœ hurtigt, at de fleste danskere h¾nger i neglene. Og det er for ikke at falde af, for ikke at visne, at gentagen efteruddannelse er n dvendig. Livslang l¾ring er ikke et udviklingsprojekt for LOs medlemmer, det er et Õikke visne-projektõ, et n dvendigt antiforfaldsprojekt. Det bekymrer mig. Men det er klart, at i et velf¾rdssamfund har alle ret til at blive behandlet for forfald. Er man fagligt ved at falde af, ved at UDDANNELSESPOLITIK 7

8 2Hvad synes du om LOs udspil om livslang læring? visne, sœ har man krav pœ hj¾lp. Men livslang l¾ring fœr ikke arbejdsstyrken til at blomstre. Endvidere er jeg bange for, at LO t¾nker sn¾vert pœ kvalifikationsudvikling, nœr de taler om livslang l¾ring. PŒ arbejdsmarkedet drejer det sig dog mere om en bredere kompetenceudvikling gennem livslang l¾ring.ó Jakob Lange, studiechef på Københavns Universitet ÓLOs udspil omkring livslang l¾ring l¾gger flot op til at give alle mulighed for efteruddannelse. Min pointe er imidlertid, at ÕmulighedÕ ikke altid er nok. Nogen bider til bolle, andre ikke, lige meget hvor let adgangen til efteruddannelse er. Derfor skal det ogsœ v¾re en pligt at efteruddanne sig. Dem, der dukker sig, skal tvinges til at tage efteruddannelse. BŒde Õret og pligtõ skal v¾re princippet Ð ligesom i ferieloven. Jeg forestiller mig, at alle borgere fœr et klippekort med uddannelse Ð eksempelvis pœ seks Œrs uddannelse. Man kan sœ bruge kortet til seks Œr pœ universitetet, eller man kan tage en p¾dagoguddannelse pœ fire Œr og have to Œr til gratis uddannelse senere i livet. PŒ arbejdsmarkedet kan enhver sœ optjene gratis uddannelse efter nogle Œr. Det betyder ogsœ, at man kan tage ÕuddannelsesretÕ med over i et nyt job. LO l¾gger op til, at de lavest uddannede ikke kun skal lokkes, men ogsœ skubbes ud i uddannelse. Det princip sœ jeg gerne gennemf rt i hele systemet. Det ville sikre, at ingen fœr lov til at lade deres kvalifikationer og kompetencer forfalde.ó Birger Hørning, direktør for CEU Kolding: ÓPunkterne om livslang l¾ring er de st¾rkeste i LOs uddannelsesopl¾g. De 7-8 forslag rammer plet, for det skal v¾re konomisk muligt og en lovm¾ssig ret at efteruddanne sig. Men v¾gtningen i LOs opl¾g ligger dog for meget pœ det konomiske. Det er nemlig slet ikke nok, at give borgerne let adgang til at efteruddanne sig. For at fœ gang i efteruddannelserne drejer sig nemlig i h jere grad om at motivere - is¾r de lavest uddannede Ð sœ de gider efteruddanne sig. Eksempelvis har Blik og R r og KAD i overenskomsten sat tid af til efteruddannelse, men de kan ikke fœ timerne brugt, fordi medlemmerne ikke er motiverede nok. Og det er ikke tilstr¾kkeligt, som LO foreslœr, at s¾tte en vejleder ind. Uddannelsestilbuddene skal v¾re sœ attraktive, at de ikke-uddannelsesvante har lyst til at gœ ind i det. Det mœ altsœ ikke smage af klassev¾relse og tavleundervisning. Det vil tage al lyst fra de lavest-uddannede, for det var jo her de led nederlag i ungdomsœrene. Undervisningen skal v¾re direkte relevant for danskernes hverdag pœ arbejdspladsen. Teoretisk matematik og dansk kan de ikke umiddelbart bruge i hverdagen, og de vil blive demotiverede. LO mœ gœ ind i unders gelsen af, hvordan man fœr skabt undervisning, som motiverer de lavest-uddannede.ó 8 DEBATOPLÆG 2003

9 3Hvad synes du om LOs udspil om ungdomsuddannelserne? Ungdomsuddannelserne er i ubalance. Fra erhvervsuddannelser til det almene gymnasium fungerer de dårligt, og regeringen lapper kun med mini-reformer. Mener eksperterne, at LOs grundlæggende reform er løsningen? Jakob Lange, studiechef på Københavns Universitet: ÓJeg er helt indstillet pœ LOs model. Det er en mulighed for at fœ realiseret den enheds-ungdomsuddannelse med 12 Œrs skolepligt, som har v¾ret diskuteret i Œrtier. Dog vil jeg gerne sk¾re kagen mellem de to nye gymnasieuddannelser lidt anderledes. For retningen med p¾dagogik socialstof og sundhed er for bred. Den kommer fagligt til at sp¾nde fra social- og sundhedsmedarbejderen over b rnehavep¾dagogen til l¾gen, og sœ spr¾nger bukserne. Samtidig smager en Ômedie, kreativ, musisk linieõ lidt af badeferie. Et sabbatœr eller en fri ungdomsuddannelse for bedre folks b rn. Den bliver for fagligt svag, og det gœr ikke, hvis en af linierne bliver markant svagere end de andre. Derfor vil jeg foreslœ, at p¾dagogik sammen med noget IT og design flyttes over til den Ômedie, kreative, musiske linieõ, Mange af de musiske og kreative unge bliver alligevel ikke ud vende, men kommer til at undervise i deres fag. Og IT passer smukt sammen med liniens andre medier. LOs forslag er uden et basis-semester, som alle skal igennem. Et sœdant har jeg f r gœet ind for, men jeg er blevet bel¾rt om, at det oftest ikke fungerer. Det bliver et halvt Œrs tomgang, og is¾r de tekniske og naturfaglige fag har ikke tid til Õden slags pjatõ.ó Birger Hørning, direktør for CEU Kolding: ÓDet forslag er jeg ikke glad for. Og i en tid, hvor der netop er vedtaget en ny gymnasiereform vil forslaget fœ sv¾rt ved at tr¾nge igennem i debatten. Det kommer pœ et dœrligt tidspunkt, og jeg er bange for, at LO kommer til at stœ alene med forslaget. Jeg er imod at lave to nye gymnasieretninger. Det tvinger de unge til at v¾lge retning endnu tidligere end i dag. Det splitter de unge op, og de fœr ikke afd¾kket, hvad de virkelig er gode til. Jeg forestiller mig, at virkelig mange vil v¾lge den kreative gymnasielinie. I disse ÕStjerne for en aften-tiderõ vil der blive en enorm s gning til den kreative gymnasielinie, en s gning, som slet ikke svarer til jobmulighederne og mange vil ende i en blindgyde. I stedet synes jeg, at de unge b r have en f¾lles indgang til ungdomsuddannelserne. Eksempelvis et f¾lles f rste Œr, hvorefter de skal v¾lge sig ud pœ de eksisterende uddannelser. Og sœ kunne ungdomsuddannelserne godt v¾re samlet i centre UDDANNELSESPOLITIK 9

10 3Hvad synes du om LOs udspil om ungdomsuddannelserne? med bœde EUD, HTX, HHX og alment gymnasium. Det ville v¾re en god ide, sœ uddannelserne bliver opfattet som ligev¾rdige. LO g r ogsœ ret i at k¾mpe for vekseluddannelsen. Dog b r fagbev¾gelsen k¾mpe for den differentierede vekseluddannelsemodel. Det vil sige, nogle brancher kan med held gennemf re vekseluddannelsesprincippet, mens andre eksempelvis de teknologitunge mœske ikke skulle bruge vekseluddannelsesprincippet, som vi kender det. L¾rlinge i disse brancher b r i praktik pœ flere arbejdspladser, for hver enkelt arbejdsplads er meget specialiseret. MŒske burde skolerne overtage ansvaret for, at hver elev fœr en alsidig praktik.ó Lars Henrik Schmidt, direktør for Danmarks Pædagogiske Universitet: ÓUdspillet om ungdomsuddannelser er interessant. Men desv¾rre ikke gennemt¾nkt. LO fors ger at g re alle ungdomsuddannelser ligev¾rdige. Det gœr igen flere steder i opl¾gget og er trœd med LOs fundamentale v¾rdigrundlag, om at alle er Õlige meget v¾rdõ. Men sœ let gœr det ikke. ÕLigev¾rdÕ blev opfundet i 70erne, men forestillingen om, at en handicappet 100 meterl ber er ligev¾rdig med Ben Johnson, holder desv¾rre ikke. Og trods gode intentioner i det ny uddannelsesopl¾g vil det heller ikke lykkes LO at lovgive imod rangorden. Den vil stadig eksistere. Endvidere er ideen om ligev¾rd lighedens v¾rste modstander. Traditionelt har det danske samfund fors gt at bruge uddannelse som kompensation for forskelle i talent og betingelser. Det er den socialistiske ide om lighed gennem uddannelse. Men det har LO Œbenbart opgivet ved at opfatte alle uddannelser som ligev¾rdige. Dyrker man ligev¾rdet ofrer man at k¾mpe for ligheden Ð LOs opl¾g er et eksempel pœ dette.ó Erik Jørgen Hansen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet: ÓEt fremragende forslag Ð endelig et virkeligt nybrud, som viser vejen for de problemfyldte ungdomsuddannelser. Det er pœ tide, vi erkender, at de unge skal v¾lge ud fra hvilket arbejdsomrœde, de interesserer sig for, og ikke som i dag efter hvad der anses for et h jt eller et lavt uddannelsesniveau. Hvilket niveau, som de unge kan eller vil opnœ, finder de ud af undervejs. Forslaget g r tilmed op med det hierarki, som eksisterer mellem ungdomsuddan- 10 DEBATOPLÆG 2003

11 nelserne. Fagretning frem for uddannelsesniveau kommer i centrum. Det har jeg ventet pœ i mange Œr. At l¾gge de forskellige ungdomsuddannelser ud i centre, delt op efter fire faglige retninger, er ogsœ en god ide. Det giver et bredere og bedre milj, og det giver administrative besparelser. Jeg hœber virkelig, at LOs forslag slœr igennem i debatten.ó Bonnie Hegner, lektor og studievejleder på Helsingør Gymnasium: ÓJeg mener ikke, at der er behov for flere gymnasiale uddannelser. De fire, vi har, har netop fœet en reform fra Den understeger hver uddannelses s¾rlige profil, og giver mulighed for at tone uddannelsen i bestemte studieretninger. Det kunne for eksempel v¾re en p¾dagogisk-social-sundhedsorienteret studieretning pœ HF. Derudover mener jeg, at det er vigtigt at fastholde et uddannelsessystem, som har gedigne tilbud til de elever, der ikke nsker en gymnasial uddannelse. LOs model risi- kerer at lade dem i stikken. Ved eksempelvis at skabe en ny social- og sundheds-gymnasial retning, sœ tr¾kker man de bedste elever fra SOSU op pœ gymnasieniveau. Det betyder, at SOSU-uddannelsen taber i status, for allerede nu gœr der hovedsageligt bogligt svage elever. L sningen er n¾rmere at fœ flere til at s ge erhvervs- og SOSUuddannelserne for at fœ status og undervisningsmilj et forbedret. At skabe ungdomsuddannelsescentre kan v¾re en god ide. Det vil skabe synergi mellem de forskellige uddannelser, og f¾llesskab om faciliteter. Administrationen vil endvidere spare penge. Problemet er dog, at Danmark har langt flere almene gymnasier end erhvervsskoler. SŒ erhvervsskoleeleverne kan blive klemte.ó Mette Bock, chefredaktør på JyskeVestkysten: ÓDet kan siges enkelt Ð LOs forslag til en ny struktur indenfor ungdomsuddannelser er eneste vej frem. At opdele ungdomsuddannelserne i centre har flere fordele. Uddannelsesmilj et bliver bedre, nœr alle er samlet. Valget bliver lettere for den unge, som ikke beh ver at v¾lge mellem vidt forskellige institutioner. At EUD, SOSU og de forskellige gymnasielinier ligger pœ samme center skaber ligev¾rdighed. Blot det, at hver elev ved mere om de andre uddannelser, fordi de ligger i samme bygninger, skaber accept og f¾llesskab. Dog vil jeg foreslœ, at uddannelsescentrene fœr et f¾lles basis-semester. Her kan alle afgangselever fra folkeskolen komme i gang med ungdomsuddannelsen og sœ v¾lge retning efter et halvt Œrs afklaringsfase. Det vil g re overgangen meget lettere, og flere vil v¾lge den rette hylde. Ideen om to nye gymnasielinier er sv¾rere at overskue. Jeg tvivler pœ, at det lige skal v¾re en kreativ og en social linie. Det kunne lige sœ godt v¾re andre linier. Og sœ er det vigtigt ikke at skabe for mange forskellige ungdomsuddannelser. De unge skal ikke specialisere sig for tidligt, og uddannelses-valget skal v¾re til at overskue for dem.ó UDDANNELSESPOLITIK 11

12 4Hvad betyder det, hvis uddannelse bliver den enkeltes eget ansvar? Den ny regering fører værdikamp. Mest succes har den med at prioritere individualisme frem for fælles løsninger. Hvad mener eksperterne, at det betyder for uddannelsessystemet? Birger Hørning, direktør for CEU Kolding: ÓNŒr uddannelsen er pœ vej mod at blive den enkeltes ansvar, sœ gœr det ud over unge fra de ikke-uddannelsesorienterede milj er. SŒ unge fra familier, hvor uddannelse ikke har prestige og ikke anses for n dvendig i livet, vil droppe ud. Det ser vi tydeligt i USA og England, hvor uddannelse i h j grad er den enkeltes ansvar. LOs vil sandsynligvis svare mere vejledning. Det fristes jeg til at smile af. Mere vejledning er ikke svaret pœ alle problemer. Der skal mere til. Faktisk mener jeg, at uddannelse ikke skal v¾re et tilbud til de unge, det skal v¾re en pligt. I et h jteknologisk samfund b r uddannelse v¾re et krav fra samfundet for at blive samfundsborger. NŒr for¾ldrene ikke kr¾ver uddannelse, sœ mœ samfundet g re det. Det betyder blandt andet, at ungdomsuddannelserne b r v¾re obligatoriske. De radikale vil br¾kke sig over sœdant et forslag, men samfundet har ikke rœd til at tabe unge, som Õvil skide pœ uddannelseõ. OgsŒ for den unges egen skyld. Det er sœ samfundets opgave at skabe uddannelser, som kan rumme alle.ó Lars Henrik Schmidt, direktør for Danmarks Pædagogiske Universitet: ÓLO forestiller sig uddannelse som det n¾ste store kamptema. Men udviklingen har overhalet fagbev¾gelsen. Uddannelse er allerede ved at blive den enkeltes ansvar og vil ikke i fremtiden blive centralt aftalestof. Derfor bliver uddannelse ikke LOs nye mantra. Problemet med den ny individualisme er, at det ger uligheden i samfundet. NŒr uddannelse bliver den enkeltes ansvar, sœ er der nogle, som vil benytte lejligheden til at sige nej. Tidligere udnyttede systemet uddannelse til at udligne klasseforskellene, men i et individualistisk system, vil de svageste pœ arbejdsmarkedet droppe uddannelse, og dermed ges uligheden. Det gœr ud over den sociale mobilitet, hvilket er synd for den enkelte, men endnu mere synd for samfundet, som gœr glip af en stor talentmasse fra de nedre sociale lag. Fagbev¾gelsen og regeringspartierne fra 90erne er i jeblikket bange for, at de har overset den nye individualisme. SŒ nu vil de f lge med tiden. Men efter min mening er det fagbev¾gelsens pligt at skabe nogle rammer, sœ alle ikke blot har ret, men ogsœ pligt til uddannelse. Det sidste mangler jeg i LOs opl¾g. Og sœ frygter jeg, at individualiseringen og valgfriheden n dvendigvis mœ f lges op af 12 DEBATOPLÆG 2003

13 en skov af vejledere. For al den frihed og alle de valg kan borgerne ikke administrere selv. SŒ indsn¾vres det frie valg igen, og det er et paradoks.ó Mere ansvar til den enkelte medarbejder betyder endvidere, at tillidsrepr¾sentanterne b r blive en slags vejledere, der kan forklare efteruddannelsesmulighederne.ó 90erne med at lokke unge over i IT-studierne endte i arbejdsl shed. Man skal passe pœ med prognoser Ð de er jo ofte til for at forhindre, at de gœr i opfyldelse.ó Anne Uldbjerg, HR-udviklingskonsulent i Danfoss: ÓMere ansvar for egen uddannelse kr¾ver at medarbejderne kan navigere i alle mulighederne. Og det kan man ikke alene. Derfor mœ efteruddannelse blive et f¾lles ansvar mellem den enkelte og virksomheden - ligesom uddannelsesinstitutionerne ogsœ skal v¾re akt rer. Selvf lgelig er det endelige valg af efteruddannelse op til den enkelte. Men virksomheden mœ skabe fundamentet for valget ved at fort¾lle virksomhedens mœl for medarbejderens arbejdsopgaver og efteruddannelse. Medarbejderens anden parameter er sœ sin egen v¾rdi pœ arbejdsmarkedet, og det endelige valg af efteruddannelse bliver en kombination af de to. SŒ uddannelse kan ikke blive den enkeltes ansvar fuldst¾ndigt Ð det ville v¾re useri st. Bonnie Hegner, lektor og studievejleder på Helsingør Gymnasium: ÓSom udgangspunkt mener jeg, at folkeskolen, ungdomsuddannelse og f rste videregœende uddannelse er et f¾lles ansvar, som den enkelte og samfundet har. Historien viser, at det er de st¾rke, der forstœr at benytte sig af uddannelsestilbud, mens de svagere falder ud. Derfor mœ bœde samfund og erhvervsliv sikre at denne gruppe fœr et kompetencel ft. Det betyder, at uddannelse til og med f rste videregœende uddannelse skal v¾re gratis, samfundet skal betale. Det samme g¾lder for voksne uden videregœende uddannelse, de skal kunne studere gratis senere i livet. Uddannelsesretning b r v¾re den enkeltes eget ansvar. Seneste erfaringer fra Erik Jørgen Hansen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet: ÓOp til og med ungdomsuddannelserne er det helt ude i hampen at tale om den enkeltes eget ansvar. Unge har ikke foruds¾tningerne for selv at v¾lge uddannelse. De skal have hj¾lp. Og samfundet mœ tilmed tage pœ sig at uddanne folket til fremtiden, alt andet er ansvarsforflygtigelse. Vi mœ sikre os, at de uddannede passer til, hvad samfundet har brug for fremover. Is¾r unge fra uddannelses-svage hjem kan ikke overskue de forskellige uddannelsesforl b. De aner ikke, hvad de skal g re. Som nœr der i erhvervsuddannelsesreformen fra 2000 stœr, at hver elev skal lave sin egen uddannelsesplan. Det gœr ikke, for is¾r de svageste elever vil vide, hvordan de kommer videre. Ellers gœr de i stœ. For meget individualisme lader de svage i stikken.ó UDDANNELSESPOLITIK 13

14 5Hvor og hvordan kan LO gøre en forskel i dansk uddannelsespolitik? Arbejdsstyrken er fremover i stigende grad afhængig af at være godt uddannet. Derfor bliver uddannelse fortsat et stort satsområde for LO. Men hvor og hvordan mener eksperterne, at LO kan få indflydelse? sig selv nye muligheder. Med dette opl¾g i hœnden kan LO, som det er sket tidligere, allierede sig med de to andre store l nmodtagerorganisationer, FTF og AC. Sammen med dem kan LO blive et v¾gtigt og reelt alternativ til DA og DI i debatten. Det sœ jeg gerne.ó Mette Bock, chefredaktør for JyskeVestkysten: ÓLOs uddannelsesopl¾g er utroligt sp¾ndende. Lidt mere kortfattet kan det nœ langt omkring. Og kan organisationen fœ nogle af opl¾ggets ideer igennem, sœ har den bestemt nœet noget. Nu kommer sœ det tunge arbejde med at koordinere med andre grupper i det politiske og faglige system.ó Jakob Lange, studiechef på Københavns Universitet: ÓLO kan g re en forskel ved at have en bredere tilgang til uddannelsesomrœdet end DA og DI. Og det ser jeg heldigvis allerede i det her opl¾g. DA og DI bliver i dag betragtet som de store profeter. Der bliver lyttet mere til dem end til LO. Men de to arbejdsgiverorganisationer t¾nker monomant pœ, hvad erhvervslivet mangler. ÕVi manglerõ er deres mantra. Men de to organisationer t¾nker gammeldags. De taler aldrig om, at samfundet mangler erhvervspsykologer, selv om det godt kunne v¾re tilf¾ldet. Og fagbev¾gelsen har vi i mange Œr ikke h rt i uddannelsespolitikken. Jo, Harald B rsting k¾mper bravt for de ufagl¾rte, og Dansk Metal siger det samme som DA og DI. Meget andet h rer vi ikke. Nu har LO chancen for at k¾mpe ikke blot for de fagl¾rte, men for hele befolkningen. Det ny uddannelsesopl¾g definerer uddannelse og arbejdskraft bredere end i tidligere opl¾g, og dermed har LO for¾ret Erik Jørgen Hansen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet ÓFor f rste gang i mange Œr er LO kommet med et udspil, som virkelig kan g re en forskel i uddannelsespolitikken. Med opl¾gget til en ungdomsuddannelsesreform kan LO, fordi organisationen sammen med arbejdsgiverne har stor indflydelse pœ uddannelsesomrœdet, skabe en positiv udvikling. Opdeling i centre og valg efter fagomrœde og ikke efter niveau er virkelig et udspil, som vil noget. Dertil kommer, at forslaget g r op med den gamle ide om det almene gymnasium som den centrale ungdomsuddannelse. Det er bedre med en tydelig fag- 14 DEBATOPLÆG 2003

15 lig profil pœ flere sideordnede uddannelsesretninger. Der har v¾ret problemer med ungdomsuddannelserne i mange Œr Ð LOs forslag kunne ligge inde med l sningerne, og ved at k¾mpe helhjertet for det kan LO fœ stor politisk indflydelse.ó Lars Henrik Schmidt, rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet ÓMit problem med LOs uddannelsesopl¾g er, at det er en mainstreaming. Opl¾gget er udm¾rket, men det er, hvad ÕmanÕ mener i jeblikket, en RUC-studerende kunne have skrevet det. For ingen vil v¾re uenige, opl¾gget er afskrift af tidens tendens. LO s¾tter efter individualismen, og glemmer, at organisationen er sat i verden for at insistere pœ f¾llesskabet. LO skal s¾tte f¾lles rammer, som medlemmerne kan v¾lge ud fra. Det er folkeligheden, som stœr for fald. Derfor fœr LOs uddannelsesopl¾g ikke den store effekt. NŒr man mener det samme som alle andre, sœ kan det hele v¾re lige meget. Opl¾gget vil ikke blive bem¾rket, for alle andre mener det samme. OgsŒ Socialdemokratiet og de radikale, som ogsœ er hoppet pœ individualisme-vognen. Men Õadel forpligterõ, som man siger. LO spiller som den ene af arbejdsmarkedets parter en sœ vigtig samfundsrolle, at organisationen er forpligtet til at deltage uddannelsesdebatten. Og jeg mener ikke i den sœkaldte Õhuman ressource-debatõ, men i debatten om hvordan vi solidarisk uddanner danskerne og skaber overordnede rammer for et godt arbejdsmarked.ó Birger Hørning, direktør for CEU Kolding: ÓF rst og fremmest b r LO g re efteruddannelse til et overenskomstm¾ssigt sp rgsmœl. Krav om to til tre ugers Œrlig efteruddannelse for eksempel. Dern¾st skal LO k¾mpe for, at det bliver attraktivt for medlemmerne at bruge efteruddannelsesugerne Uddannelse - ikke l n - bliver nemlig LOs legitimitet i de kommende Œr. Virksomhederne har i dag tre bundlinier, en gr n, en sort og sœ kompetencebundlinien. Og det er pœ sidstn¾vnte bundlinie, at LO fremover skal spille sin store rolle. Det ved LO garanteret, og det er vel derfor at dette uddannelsesopl¾g kommer. LO b r endvidere blive storentrepren rer indenfor efteruddannelse. Organisationen b r k be uddannelse hos udbyderne pœ markedet Ð lige fra CEU Kolding til ISS og Mercuri Urval, hvis de kan levere en bedre vare. SŒ kan LO i samtale med medlemmerne sikre uddannelser, der opfylder medlemmerne behov. Det er bedre end en traditionel hyldeuddannelse. Hvis LO fœr ret til to ugers efteruddannelse igennem i overenskomstforhandlingerne, sœ kunne den ene uge ligge i en central pulje, hvor LO sidder pœ pengekassen. LO b r unders ge, hvordan efteruddannelse bliver tilstr¾kkeligt attraktivt is¾r for de lavest uddannede. Og sœ er det pœ tide, at LO afd¾kker de mulige problemstillinger, som LO vil stœ overfor, nœr cirka 25 procent af medlemmerne om tyve Œr er af indvandrerbaggrund.ó UDDANNELSESPOLITIK 15

16 Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S Telefon: Fax: ISBN.nr Vare nr. 4226

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold LO s nyhedsbrev nr. 14 / 2000 Indhold Ny bundrekord truer......... 1 Efter svag stigning i antallet af praktikpladser tidligere på året går udviklingen nu igen den forkerte vej. Halv succes...............

Læs mere

Fædre bruger ikke barselsrettigheder

Fædre bruger ikke barselsrettigheder LO s nyhedsbrev nr. 03/ 2001 Indholdsfortegnelse Fædre bruger ikke ret til barsel. 1 Der er stadig stor forskel på, hvor lang tid nybagte fædre og mødre bruger på at være sammen med deres små guldklumper.

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen LO s nyhedsbrev nr. 12/01 Indholdsfortegnelse Dårlig kontakt til a-kasser..... 1 Medarbejdere i a-kasserne mangler information om væsentlige elementer i Arbejdsformidlingens arbejde Praktikpulje til opsøgende

Læs mere

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge LO s nyhedsbrev nr. 15 / 2000 Indhold Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge........... 1 En særlig kvoteordning for aktiveringstilbud på daghøjskoler betyder, at Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne

Læs mere

Plads til alle betaler sig

Plads til alle betaler sig LO s nyhedsbrev nr. 23/2001 Indhold Plads til alle betaler sig...... 1 Hvis flygtninge og indvandrere integreres på det danske arbejdsmarked, vil det kunne hæve arbejdsstyrken med ca. 26.000 personer i

Læs mere

Den danske aftalemodel er ikke truet

Den danske aftalemodel er ikke truet Indhold Den danske aftalemodel er ikke truet Den danske aftalemodel er ikke truet............ 1 Vigtige hensyn.......................... 3 Historien taler for aftaler.................... 7 Konkrete forslag

Læs mere

Dårligt dansk og manglende uddannelse blokerer for job til nydanskere

Dårligt dansk og manglende uddannelse blokerer for job til nydanskere LO s nyhedsbrev nr. 02/ 2001 Indholdsfortegnelse Barrierer for job til udlændinge. 1 Manglende anerkendelse af udenlandske uddannelser og dårlige danskkundskaber er to af de væsentligste barrierer for,

Læs mere

Øget stigning i reallønnen

Øget stigning i reallønnen LO s nyhedsbrev nr. 11/2001 Indholdsfortegnelse Stigning i reallønnen......... 1 Inflationen pressede i fjor lønmodtagernes reallønsstigninger ned under en procent, men allerede i år er reallønsudviklingen

Læs mere

LO vil begrænse brug af straffeattester

LO vil begrænse brug af straffeattester LO s nyhedsbrev nr. 14/2001 Indholdsfortegnelse LO vil begrænse brug af straffeattester........... 1 Brugen af straffeattester som led i ansættelsesrunder er gået helt over gevind. LO kræver nu bestemmelser,

Læs mere

Kortuddannede ladt i stikken

Kortuddannede ladt i stikken LO s nyhedsbrev nr. 3/2002 Indhold Kortuddannede ladt i stikken... 1 Regeringen fastholder besparelser på de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser. Derfor bliver der færre tilbud i de kommende år

Læs mere

Købekraften bedst bevaret i euro-området

Købekraften bedst bevaret i euro-området LO s nyhedsbrev nr. 16 / 2000 Indhold Euro: Købekraften bevares..... 1 Til trods for styrkelsen af den amerikanske dollar i forhold til euroen, britiske pund og danske og svenske kroner har udhulingen

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen

Elinstallationsrapport for ejendommen. Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen for ejendommen S¾lger Kezia Nyrop Ankersen og Ronni Breum Ankersen Adresse Abildvang 130 Postnr. og by 2700 Br nsh j Dato 03.06.2015 Udl bsdato 03.06.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed OBH-Ingeni

Læs mere

Arbejdsmiljø sundhedsfremme

Arbejdsmiljø sundhedsfremme Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk & Arbejdsmiljø sundhedsfremme ISBN-nummer 87-7735-533-4 LO varenummer 4423 Indhold Forord hvorfor

Læs mere

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer LO s nyhedsbrev nr. 1/2002 Indhold Erhvervsskolerne mærker Thors hammer............. 1 De tekniske skoler og handelsskolerne skal ifølge Udspils oplysninger spare tilsammen cirka 440 millioner kr. i år.

Læs mere

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s syn på bæredygtig udvikling At skabe en bæredygtig udvikling for både mennesker og miljø over

Læs mere

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur Notat Forvaltning: Błrn, Skole og Kultur Dato: J.nr.: Br.nr.: 26. april 2011 Udf rdiget af: Bitten Laursen Vedrłrende: Uddannelsesstrategi for 5 kommuner Notatet sendes/sendt til: Arbejdsgruppen Uddannelsesstrategi

Læs mere

Kun på den måde får vi skabt en positiv udvikling for den enkelte borger og for samfundet

Kun på den måde får vi skabt en positiv udvikling for den enkelte borger og for samfundet Kongres den 28.oktober Pkt. 7 5HGHJ UHOVHRPXGGDQQHOVHVSROLWLVNGHEDWRSO J /2VHNUHW U+DUDOG% UVWLQJ Arbejdsmarkedet ændrer sig dramatisk. Det stiller store krav til uddannelsessystemet om, at give den enkelte

Læs mere

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer REDSKABSHÆFTE 3 Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt

Læs mere

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r.

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Vi synes, det er en god ide med differentieret tilbud til błrn med s rlige behov, b de i.f.t. det enkelte barns behov, familiens łnsker samt i.f.t.

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. David Rizk. EL:CON Sj¾lland A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus V Tlf.: 36 77 36 10

Elinstallationsrapport for ejendommen. David Rizk. EL:CON Sj¾lland A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus V Tlf.: 36 77 36 10 for ejendommen S¾lger David Rizk Adresse Hustoftevej 26 Postnr. og by 2700 Br nsh j Dato 22.06.2015 Udl bsdato 22.06.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed EL:CON Sj¾lland A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Udarbejdet af: Peter Br gge Birgitte R. Lydolf Annette B rnholdt Dorte Broberg Lone Munksgaard Sylvia Mortensen Eva Kloster 1 Indledning: P baggrund

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse

Arbejdsmarkedsfastholdelse REDSKABSHÆFTE 2 Arbejdsmarkedsfastholdelse i praksis NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt om udvikling

Læs mere

Opsøgende arbejde giver pote

Opsøgende arbejde giver pote LO s nyhedsbrev nr. 21/ 2000 Indholdsfortegnelse Opsøgende arbejde virker...... 1 Direkte kontakt til virksomheder og medlemmer er vejen frem, hvis fagbevægelsen vil øge overenskomstdækningen på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Statslige arbejdspladser svigter

Statslige arbejdspladser svigter LO s nyhedsbrev nr. 19/2001 Indholdsfortegnelse Staten svigter............. 1 Selv om regeringen har sat det rummelige arbejdsmarked højt på dagsordenen, sakker de statslige arbejdspladser bagud i indsatsen

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Hanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold.

Hanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold. Min vej ud af medmisbruget af Hanne Heger En bog om misbrug for os alle... Hanne Heger Min vej ud af medmisbruget 20 år med en alkoholiker 142 sider Kr. 199 Borgens Forlag Hanne Hegers bog er en gave til

Læs mere

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der:

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Projekttitel: Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Oplysning om ansłger Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave er beliggende i forbindelse med Fussingł-Egnens Friskole i Słnderb

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 Landsorganisationen i Danmark Indhold LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 4 Undersøgelsens design og metode... 4 Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Danske virksomheders ressourceforbrug ved APV... 8 Danske virksomhedernes

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lone og Arnbj rn Egholm. Gl Egebjergvej 18F Horsens

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lone og Arnbj rn Egholm. Gl Egebjergvej 18F Horsens for ejendommen S¾lger Adresse Postnr. og by Lone og Arnbj rn Egholm Gl Egebjergvej 18F 8700 Horsens Dato 05.06.2013 Udl bsdato 05.06.2014 Autoriseret elinstallat rvirksomhed OBH-Ingeni rservice A/S Agerhatten

Læs mere

Viborg Kommunes Borgmester ikke mente at de udfaldstruede var Kommunens problem. Man kan jo stille sig det spørgsmål, om borgmesteren ikke også er ans

Viborg Kommunes Borgmester ikke mente at de udfaldstruede var Kommunens problem. Man kan jo stille sig det spørgsmål, om borgmesteren ikke også er ans 2012 var et år der også stod i krisens tegn. Den førte politik der gav danskerne skattelettelser, og den udefra kommende økonomiske stagnation, viste sit sande jeg i den offentlige sektor, der bygger på

Læs mere

Indvandring nødvendig for velfærd

Indvandring nødvendig for velfærd LO s nyhedsbrev nr. 4/2002 Indhold Indvandring og integration nødvendig for velfærd........ 1 Antallet af indvandrere og deres efterkommere stiger kraftigt, mens arbejdsstyrken går dramatisk tilbage. Det

Læs mere

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Juni 2002 Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorgansationen i Danmark Juni

Læs mere

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur 1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur Forslaget til den ny juniorklub- og ungdomsklubstruktur har v ret sendt i hłring hos de berłrte institutioner i perioden fra 16. marts

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Kirsten Charlotte Andersen Kolding. Schr der Consult Blomsterhaven Fredericia Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Kirsten Charlotte Andersen Kolding. Schr der Consult Blomsterhaven Fredericia Tlf. for ejendommen S¾lger Kirsten Charlotte Andersen Adresse Augustv¾nget 63 Postnr. og by 6000 Kolding Dato 24.05.2016 Udl bsdato 24.05.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Schr der Consult Blomsterhaven

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Haagensen Kgs. Lyngby. Gorrissen El A/S Stutmestervej Hiller d Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Haagensen Kgs. Lyngby. Gorrissen El A/S Stutmestervej Hiller d Tlf. for ejendommen S¾lger Haagensen Adresse Gammelmosevej 160 Postnr. og by 2800 Kgs. Lyngby Dato 17.07.2016 Udl bsdato 17.07.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Gorrissen El A/S Stutmestervej 32 3400

Læs mere

Forslag til kommissorium vedr. oprettelse af et kommunalt tilbud vedr. vederlagsfri fysioterapi.

Forslag til kommissorium vedr. oprettelse af et kommunalt tilbud vedr. vederlagsfri fysioterapi. Notat Forvaltning: Sundhed og ldre Dato: J.nr.: Br.nr.: 18. oktober 2010 Udf rdiget af: Lene Jensen Vedrłrende: Vederlagsfri fysioterapi - udkast til kommissorium Notatet sendes/sendt til: Udvalget for

Læs mere

Hjælp til selvhjælp. Indhold. Arbejdskraft. Løsning på flere fronter. Flere får særbehandling

Hjælp til selvhjælp. Indhold. Arbejdskraft. Løsning på flere fronter. Flere får særbehandling LO s nyhedsbrev nr. 20/2001 Indhold Hjælp til selvhjælp.......... 1 Rekrutteringsproblemerne i den offentlige sektor kan løses ved at kombinere seniorpolitik og integration af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU Nyhedsbrev til LO s amter og sektioner #5 / Oktober 2002 Ny model svigter de tungeste ledige...... Side 2 LO Vejle Amt har set på det nye aktiveringssystem i Holland, som er præget af privatisering, sortering

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lars M Scheller Valby. Munkholm el APS Segaltvej Sk dstrup Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lars M Scheller Valby. Munkholm el APS Segaltvej Sk dstrup Tlf. for ejendommen S¾lger Lars M Scheller Adresse Hansstedvej 39 Postnr. og by 2500 Valby Dato 30.03.2016 Udl bsdato 30.03.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Munkholm el APS Segaltvej 161 L gten 8541

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. boet efter Kurt Alex Lykkemeier v/adv Maryla Rytter Wroblewski H jby

Elinstallationsrapport for ejendommen. boet efter Kurt Alex Lykkemeier v/adv Maryla Rytter Wroblewski H jby for ejendommen S¾lger boet efter Kurt Alex Lykkemeier v/adv Maryla Rytter Wroblewski Adresse Syrenager 12 Postnr. og by 4573 H jby Dato 01.06.2015 Udl bsdato 01.06.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed

Læs mere

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Indhold Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Februar 2009 Udgivet af Uddannelsesforbundet Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf. 7070 2722 info@uddannelsesforbundet.dk

Læs mere

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Fællesskab giver muligheder Ekstraordinær kongres 2003 Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Den 7.

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Birthe B hm. Hermansh j 14B Viborg. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej Horsens Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Birthe B hm. Hermansh j 14B Viborg. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej Horsens Tlf. for ejendommen S¾lger Adresse Postnr. og by Birthe B hm Hermansh j 14B 8800 Viborg Dato 02.05.2016 Udl bsdato 02.05.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej 13 8700 Horsens

Læs mere

Nye løntal er ikke alarmerende

Nye løntal er ikke alarmerende LO s nyhedsbrev nr. 15/2001 Indholdsfortegnelse Nye løntal ej alarmerende..... 1 Den årlige lønstigningstakt hoppede i 2. kvartal i år fra 3,7 til 4,9 procent. Det fik arbejdsgiverne til at tale om truende

Læs mere

Hver femte aktiveringskrone. retur til statskassen

Hver femte aktiveringskrone. retur til statskassen LO s nyhedsbrev nr. 09/2001 Indholdsfortegnelse Hver femte aktiveringskrone gik retur............. 1 Arbejdsformidlingen sendte sidste år mere end 2,2 milliarder aktiveringskroner retur til statskassen.

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lone og Simon Kiilerich Herning. EL:CON A/S Ryhavevej Aarhus V Tlf.:

Elinstallationsrapport for ejendommen. Lone og Simon Kiilerich Herning. EL:CON A/S Ryhavevej Aarhus V Tlf.: for ejendommen S¾lger Lone og Simon Kiilerich Adresse Hybenvej 3 Postnr. og by 7400 Herning Dato 25.02.2016 Udl bsdato 25.02.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed EL:CON A/S Ryhavevej 50 8210 Aarhus

Læs mere

Revisorelevuddannelsen er den naturlige vej til at læse videre på en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD), hvilket langt den overvejende del af

Revisorelevuddannelsen er den naturlige vej til at læse videre på en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD), hvilket langt den overvejende del af Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 2. april 2014 Pr. e-mail: uvaefu2@uvm.dk Høringssvar fra FSR danske revisorer vedr. Høring

Læs mere

Den lave euro-kurs giver fælles fordele

Den lave euro-kurs giver fælles fordele Nyhedsbrev til LO s amter og sektioner #4 / Juli 2000 Den fælles valuta Den lave euro-kurs giver fælles fordele Euroen har fungeret godt, og EU som helhed regner med over 3 pct. vækst i år. Derfor er den

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Irma Andersen Tilst. OBH-Ingeni rservice A/S Agerhatten Odense S Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Irma Andersen Tilst. OBH-Ingeni rservice A/S Agerhatten Odense S Tlf. for ejendommen S¾lger Irma Andersen Adresse Sortevej 13 Postnr. og by 8381 Tilst Dato 17.02.2015 Udl bsdato 17.02.2016 Autoriseret elinstallat rvirksomhed OBH-Ingeni rservice A/S Agerhatten 25 5220 Odense

Læs mere

Underretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds)

Underretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Underretningsskabelon udkast 19-1-2011 Barnets navn Personnummer Adresse Mor/far/for ldremyndighed Personnummer For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Hvad har foranlediget underretningen?

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system.

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 Landsorganisationen i Danmark LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Choktal afslører kæmpe frafald

Choktal afslører kæmpe frafald LO S NYHEDSBREV 12 1999 Uddannelse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Choktal afslører kæmpe frafald............. 1 20 pct. af de unge, der starter på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse afbryder uddannelsen

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Tirsdalens Børnehave. aftale

Tirsdalens Børnehave. aftale Tirsdalens Børnehave aftale 2009 2010 12.09.2008 1 2 1. Form l med aftalen: Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

ESH bød velkommen til mødet efter sommerferien. ESH gennemgik dagens program, og de få tilføjelser/ændringer, der er kommet til.

ESH bød velkommen til mødet efter sommerferien. ESH gennemgik dagens program, og de få tilføjelser/ændringer, der er kommet til. Deltagere: ESB-styregruppen ESB-sekretariatet August 2014 Opsamling fra ESB-styregruppens strategi- og visionsdag den 19. august 2014 kl. 10.00 14.00/15.00 på Syddansk Erhvervsskoles skolehjem og kursuscenter,

Læs mere

KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS

KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS 10. klassehæftet for skoleåret 2016/2017 udgives af Aarhus Kommune, Børn og Unge Copyright Aarhus Kommune,

Læs mere

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation.

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation. DOKUMENTATION TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFICERING AF AKADEMIUDDANNELSE I EL-INSTALLATION Erhvervsakademi Sjælland udbyder i dag erhvervsakademiuddannelsen til EL installatør på Campus Nykøbing Falster. Der

Læs mere

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere

Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere Socialafdelingen, Randers kommune 2012 Kvalitetsstandard for dagtilbud(beskyttet besk ftigelse) for borgere,

Læs mere

Spørgeskema til lærere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til lærere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til lærere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

Ansłgning om łkonomisk stłtte til. ungdomsnetv. - en ungesatsning, der skal głre RgF til en fed forening at v re ung i!

Ansłgning om łkonomisk stłtte til. ungdomsnetv. - en ungesatsning, der skal głre RgF til en fed forening at v re ung i! Folkeoplysningsudvalget Udviklingsmidler Laksetorvet 8900 Randers C Ansłgning om łkonomisk stłtte til Randers, den 11. juli 2009 ungdomsnetv rk - en ungesatsning, der skal głre RgF til en fed forening

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Nye aktiviteter p Lyshłj Młlle

Nye aktiviteter p Lyshłj Młlle 1 Nye aktiviteter p Lyshłj Młlle Oplysninger om ansłger Den selvejende institution Lyshłj Młlle. I 1983 oprettes en stłtteforening Lyshłj Młlles Venner med det form l at f lokale kr fter med i vedligeholdelse

Læs mere

Błrnehaven Tagrenden. aftale 2009 2010 12.09 2008

Błrnehaven Tagrenden. aftale 2009 2010 12.09 2008 Błrnehaven Tagrenden aftale 2009 2010 12.09 2008 1 1. Form l med aftalen: Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. juni 2011 Udf rdiget af: Bjarne Vejrup Vedrłrende: Udviklingen i HK og AC ansatte 2008-2011 Notatet sendes/sendt til: Direktionen og Kresten

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side

Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse VEU-centrene er et samarbejde Et

Læs mere

Medarbejderudvikling øger optimismen

Medarbejderudvikling øger optimismen TREPART AMU skal tilpasses efterspørgslen Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Onsdag den 2. september 2015, 05:00 Del: Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener

Læs mere

Figur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009

Figur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009 Bilagsfigurer Skoleomr det Figur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009 (6) (7) 0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000 Note: Opgłrelserne for 7-byerne

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Jesper Filtenborg Viborg. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej Horsens Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Jesper Filtenborg Viborg. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej Horsens Tlf. for ejendommen S¾lger Jesper Filtenborg Adresse Skovbrynet 11 Postnr. og by 8800 Viborg Dato 23.09.2016 Udl bsdato 23.09.2017 Autoriseret elinstallat rvirksomhed Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej 13 8700

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Birkebo. aftale 2009 2010 11.11.2008

Birkebo. aftale 2009 2010 11.11.2008 Birkebo aftale 2009 2010 11.11.2008 1 2 1. Form l med aftalen: Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med

Læs mere

OPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00

OPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00 OPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00 Del: De korte og mellemlange tekniske uddannelser er åbne for både studenter

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Vil du være bedre til at vejlede dit barn til uddannelse og job? Chancen er der nu!

Vil du være bedre til at vejlede dit barn til uddannelse og job? Chancen er der nu! Vil du være bedre til at vejlede dit barn til uddannelse og job? Chancen er der nu! UU Vestsjælland og ungdomsuddannelserne i Kommune inviterer til Forældrekursus om uddannelsesvalget Til alle forældre

Læs mere

Enhedslistens udspil til en gymnasiereform

Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform De gymnasiale uddannelser er på mange måder en uddannelsesmæssig succes. Uddannelserne er det foretrukne valg for et

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere