LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne?"

Transkript

1 LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? DEBATOPLÆG OKTOBER 2003

2 Eksperter til inspiration Indhold LO vil i de kommende Œr fortsat g re en stor indsats pœ uddannelsesomrœdet. I et samfund hvor forandringerne i arbejdsmarkedets strukturer og den rivende teknologiske udvikling komplicerer alle arbejdsfunktioner bliver uddannelse vigtigere. BŒde for samfundet og for det enkelte medlem. Derfor vil LO fremover styrke sin rolle gennem offensive indspil, nœr samfundet finder retningen for Danmarks uddannelsespolitik. For at give den langsigtede uddannelsesdebat pœ LOs kongres yderligere bredde har forbundet bedt syv eksperter besvare fem uddannelsessp rgsmœl. Tre vigtige generelle sp rgsmœl og to sp rgsmœl til LOs opl¾g. Eksperterne repr¾senterer alene sig selv, og har fra forskellige synsvinkler deltaget i den uddannelsespolitiske debat med markante meninger. Kongressens uddannelsesdebat er f rste skridt imod de offensive pejlem¾rker, som LO skal forf lge i sin uddannelsespolitik i de kommende Œr. Svarene fra de syv eksperter kan forhœbentlig inspirere debatten yderligere Hvilke hovedudfordringer stœr det danske uddannelsessystem overfor? Hvad synes du om LOs udspil om livslang l¾ring? Hvad synes du om LOs udspil om ungdomsuddannelserne? Hvad betyder det, hvis uddannelse bliver den enkeltes eget ansvar? Hvor og hvordan kan LO g re en forskel i dansk uddannelsespolitik? Redakt r: lars B geskov, Citat Layout: Rikke Skovgaard, Citat Tryk: Ph nix-trykkeriet A/S

3 Hvem er eksperterne? Birger Hørning Birger H rning, automekaniker og cand.mag., er direkt r for CEU Kolding. Han er bestyrelsesmedlem i Statens P¾dagogiske Fors gscenter og ekstern lektor ved Syddansk Universitet. Mette Bock Mette Bock, cand.scient.pol og mag.art. i filosofi, er chefredakt r pœ JyskeVestkysten, bestyrelsesformand for cvu vita i Holstebro og bestyrelsesmedlem for Syddansk Universitet. Erik Jørgen Hansen Erik J rgen Hansen, cand.polit., er professor pœ Danmarks P¾dagogiske Universitet. Bag sig har han 30 Œr pœ Danmarks P¾dagogiske Institut og flere meget omtalte sociologiske b ger. Lars Henrik Scmidt Lars Henrik Schmidt, dr.phil., var leder af Center for kulturforskning i rhus inden han i 1996 blev direkt r for Danmarks P¾dagogiske Institut og siden for Danmarks P¾dagogiske Universitet. Bonnie Hegner Bonnie Hegner, cand.mag., er lektor og studievejleder for Helsing r Gymnasium og indtil 2001 kursusleder pœ studievejlederuddannelsen. RŒdgiver Undervisningsministeriet om vejledning. Anne Uldbjerg Anne Uldbjerg, cand.merc., var ansat pœ Arbejdsmarkedscenter S nderborg inden hun i 1998 blev ansat som HR-konsulent i Danfoss. Underviser desuden pœ S nderborg Handelsskole. Jakob Lange Jakob Lange, cand.phil. i samfundsvidenskab, er studiechef pœ K benhavns Universitet og chef for Den Koordinerede Tilmelding. Formand for Undervisningsministeriets SU-udvalg.

4 1Hvilke hovedudfordringer står det danske uddannelsessystem overfor? I et samfund hvor teknologi-udviklingen tordner frem, og hvor alle arbejdsfunktioner bliver komplicerede er der naturligt øgede forventninger til uddannelsessystemet. Men hvor mener eksperterne, at de største udfordringer ligger? Mette Bock, chefredaktør på JyskeVestkysten: ÓUdfordringen i de kommende Œr bliver at uddanne den danske befolkning bœde bredere og dybere. Danskerne beh ver dybere indsigt i specialomrœder, for teknologien udvikler med stigende fart. Samtidigt fœr danskerne brug for bredere sociale, personlige og faglige kompetencer. For nœr arbejdsmarkedet udvikler sig med stor hast, vil bredere kompetencer styrke den enkeltes muligheder for at sikre sig et job. Endvidere b r den gamle, men stadig velkendte Õr v til b¾nk-undervisningõ, erstattes af undervisningsmetoder, hvor teori og praksis h¾nger bedre sammen. Det g¾lder pœ alle niveauer, men mœske is¾r i ungdomsuddannelserne og i efteruddannelserne, hvor mange viger tilbage. Samtidig b r elever og studerende l¾re at tage mere ansvar for undervisningen og egen l¾ring og videreudvikling. Der skal bœde lyst og vilje til at l¾re.ó Bonnie Hegner, lektor og studievejleder på Helsingør Gymnasium: ÓBŒde af hensyn til den enkelte og til samfundet bliver den store udfordring at skaffe tilbud om uddannelse til alle - ogsœ efteruddannelse. ÕUddannelse til alleõ, som tidligere undervisningsminister Ole Vig Jensen introducerede. PŒ et omskifteligt arbejdsmarked b r uddannelsessystemet endvidere v¾re skruet sœdan sammen, at man kan skifte mellem forskellige uddannelser og fœ sine meritter overf rt. Man skal kunne individualisere sin uddannelse. Fleksibilitet og utraditionelle kombinationsmuligheder b r pr¾ge fremtidens uddannelsessystem. Man skal kunne springe rundt sœ meget som muligt, sœ systemet skal ogsœ h¾nge sammen hele vejen op." Anne Uldbjerg, HR-udviklingskonsulent i Danfoss: ÓEn af de st rste udfordringer bliver at fœ samspillet mellem uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet til at fungere. Det bliver fremover sv¾rt for uddannelserne at kvalificere til et arbejdsmarked og en teknologi i rivende udvikling. SŒ den store p¾dagogiske opgave er at kvalificere de studerende til de opgaver, som de vil m de pœ arbejdspladserne og ikke blot give dem v¾rkt jer. 4 DEBATOPLÆG 2003

5 Derfor skal samarbejdet mellem virksomheder og uddannelser blive bedre. Medarbejderne skal ikke bare s¾ttes pœ skoleb¾nken flere gange om Œret, det er der heller ikke rœd til. Virksomhederne mœ ind pœ uddannelserne, og uddannelserne mœ ud i virksomhederne, sœ erhvervsfolk kan fort¾lle l¾rere og studerende, hvad arbejdsstyrken fremover skal v¾re gode til. PŒ den mœde undgœs f lelsen af Õhvad skal jeg bruge det her tilõ under uddannelsen.ó Jakob Lange, studiechef på Københavns Universitet: ÓSt rste udfordring er stadig, at der er 15 procent af alle unge, som ingen uddannelse fœr. Samfunds konomisk er det et k¾mpe spild. Og for den unge er ingen uddannelse lig med et uv¾rdigt liv. Uden uddannelse har du ikke en chance. Et andet stort problem er mangel pœ penge. Mange Œrs udsultning af uddannelsessystemet h¾vner sig. Det er ikke opfindsomt at skrige Õflere pengeõ, men penge er et stort problem, nœr flere skal have mere uddannelse. Tredje hovedproblem er, at skiftende regeringer s s¾tter nye uddannelser og reformerer gamle uddannelser uden at s¾tte udviklingsarbejder i gang, uden at fœ udviklet nye l¾reb ger og uden at give kurser til underviserne. Selv om der var EUD-reform for to Œr siden, sœ underviser to-tredjedele af l¾rerne, som de altid har gjort. Det samme g r sig g¾ldende ved alle andre reformer. Hvis Volvo eller Novo ¾ndrede sin arbejdsmetoder, sœ ville de nye v¾rdier og arbejdsprincipper blive kendt i alle led. Det sker ikke hos regeringen, som ikke en gang gennemf rer sine reformer halvt.ó Erik Jørgen Hansen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet: ÓDanmark stœr overfor fire store udfordringer. For det f rste mœ vi s rge for, at f¾rre unge fremover v¾lger det almene gymnasium. Det er en blindgyde for mange, for det er unge fra de erhvervsfaglige uddannelser, der er brug for. For det andet er Danmark ved at v¾re delt op i folkeskoler for b rn fra de rige boglige hjem og folkeskoler for b rn fra fattigere ikke-boglige hjem. Den boligm¾ssige ghettoisering har skylden. Problemet er, at niveauet bliver lavere pœ skolerne med de dœrligere stillede b rn, sœ de ikke-boglige normer s¾tter sig fast. For det tredje er den sociale arv stadig et stort problem. Trods ambitioner om det modsatte, sœ fœr b rn af de bedre stillede for¾ldre stadig h jere uddannelse end b rn fra dœrligt stillede hjem. Der er flere fra arbejderhjem, som fœr en uddannelse i dag, men uligheden er intakt Ð bare pœ et h jere niveau. Som sidste problem vil jeg n¾vne ÕuddannelsesinflationenÕ. Det er en fejl, at politikerne bliver ved med at forl¾nge og skabe nye uddannelser, nœr de sœ hurtigt bliver for¾ldede. NŒr viden for¾ldes hurtigere og hurtigere, sœ er der ingen grund til at fyre alle pengene af pœ lange grunduddannelser tidligt i livet. Gem hellere pengene til efteruddannelse senere i livet.ó UDDANNELSESPOLITIK 5

6 2Hvad synes du om LOs udspil om livslang læring? For at følge med i mere komplicerede arbejdsfunktioner og være kvalificeret til at skifte job på et turbolent arbejdsmarked må alle efteruddanne sig. Opfatter eksperterne LOs forslag som tilstrækkelige til at ruste arbejdsstyrken til fremtiden? Anne Uldbjerg, HR-udviklingskonsulent i Danfoss: ÓUdspillet er udm¾rket, men LO kunne med fordel udvide begrebet livslang l¾ring. For meget livslang l¾ring sker gennem praktisk erhvervserfaring. Problemet er, hvordan vi fœr godskrevet den livslange l¾ring fra den praktiske dagligdag. I GVUen bliver praktisk erfaring godskrevet, men det er en k¾mpe udfordring at fœ det ind i resten af efteruddannelsessystemet. Men en meritgodskrivning for praktisk erfaring vil give virksomhederne den udfordring at udvikle medarbejderne. Det vil skabe fokus pœ at l¾re i hverdagen. Uddannelsesinstitutionerne skulle i en sœdan model ¾ndre funktion fra traditionel undervisning til at blive konsulenter ude i virksomhederne. L¾rerne kan skabe l¾ringssituationer i hverdagen, sœ medarbejderne bœde l¾rer af hinanden og af underviseren. Jeg tror, at en sœdan model er n dvendig for at fœ alle i efteruddannelse. Livslang l¾ring for alle betyder, at man mœ tage fat flere steder. Hvis man bare hiver medarbejderne ind pœ skoleb¾nken, sœ taber man en del. Denne praksist¾nkning har Undervisningsministeriet lagt op til med uddelingen af udviklingsmidler, derfor undrer det mig, at LO ikke har uddannelse gennem praktisk erhvervserfaring med i sit opl¾g.ó Mette Bock, chefredaktør på JyskeVestkysten: ÓLOs forslag g r meget ud af at skabe konomiske og lovgivningsm¾ssige muligheder for efteruddannelse, og det er jeg enig i. Men samtidig vil jeg understrege, at efteruddannelse er en sag, hvor alle tre parter - samfund, virksomhed og den enkelte medarbejder - hver mœ pœtage sig en del af ansvaret. I en tid, hvor der er stort behov for efteruddannelse, skal det konomisk v¾re til at b¾re for alle parter. Og der er intet forkert i, at man selv bidrager til egen efteruddannelse. Enhver vil vel gerne v¾re attraktiv ogsœ for andre arbejdspladser i fremtiden. Hvis fagbev¾gelsen gœr alt for h jt op i afspadsering og kompensation, hver gang et medlem skal pœ efteruddannelse, sœ gœr det ikke. Det er endvidere vigtigt, at efteruddannelsen ikke bliver for faglig sn¾ver. OECD arbejder med begrebet Õlifebroad learningõ. Det betyder, at medarbejderne ikke blot skal uddannes i eget speciale, men ogsœ bredere, sœ de kan se eget speciale i relation til andre specialer og flytte sig, hvis 6 DEBATOPLÆG 2003

7 der bliver behov for det. Det er den bedste forsikring mod arbejdsl shed. LO bliver i sit opl¾g lidt for navlebeskuende i beskrivelsen af livslang l¾ring som en personlig udvikling for hver enkelt. Individualismen har taget overhœnd. LO skal holde fast i f¾llesskabet, synes jeg. Ikke al efteruddannelse er et personligt projekt, det er ogsœ et f¾lles projekt for virksomheden og for samfundet. LO beh - ver ikke at overgive sig helt til den individualistiske tidsœnd. Gr¾nsen mellem individualisme og egoisme er knivskarp.ó Lars Henrik Schmidt, direktør for Danmarks Pædagogiske Universitet ÓLOs forslag er udm¾rkede til at skabe lovm¾ssig og konomisk mulighed, for at medlemmerne kan fœ den n dvendige efteruddannelse. Problemet i debatten om livslang l¾ring er, at ogsœ LO tror, at livslang l¾ring er et projekt, hvor hvert medlem bliver faglig raffineret og personlig udviklet gennem evig uddannelse. SŒdan er det ikke. Efteruddannelse er kompensation for forfald af hver enkelt medlems kvalifikationer. Udviklingen af kvalifikationskravene pœ arbejdsmarkedet gœr sœ hurtigt, at de fleste danskere h¾nger i neglene. Og det er for ikke at falde af, for ikke at visne, at gentagen efteruddannelse er n dvendig. Livslang l¾ring er ikke et udviklingsprojekt for LOs medlemmer, det er et Õikke visne-projektõ, et n dvendigt antiforfaldsprojekt. Det bekymrer mig. Men det er klart, at i et velf¾rdssamfund har alle ret til at blive behandlet for forfald. Er man fagligt ved at falde af, ved at UDDANNELSESPOLITIK 7

8 2Hvad synes du om LOs udspil om livslang læring? visne, sœ har man krav pœ hj¾lp. Men livslang l¾ring fœr ikke arbejdsstyrken til at blomstre. Endvidere er jeg bange for, at LO t¾nker sn¾vert pœ kvalifikationsudvikling, nœr de taler om livslang l¾ring. PŒ arbejdsmarkedet drejer det sig dog mere om en bredere kompetenceudvikling gennem livslang l¾ring.ó Jakob Lange, studiechef på Københavns Universitet ÓLOs udspil omkring livslang l¾ring l¾gger flot op til at give alle mulighed for efteruddannelse. Min pointe er imidlertid, at ÕmulighedÕ ikke altid er nok. Nogen bider til bolle, andre ikke, lige meget hvor let adgangen til efteruddannelse er. Derfor skal det ogsœ v¾re en pligt at efteruddanne sig. Dem, der dukker sig, skal tvinges til at tage efteruddannelse. BŒde Õret og pligtõ skal v¾re princippet Ð ligesom i ferieloven. Jeg forestiller mig, at alle borgere fœr et klippekort med uddannelse Ð eksempelvis pœ seks Œrs uddannelse. Man kan sœ bruge kortet til seks Œr pœ universitetet, eller man kan tage en p¾dagoguddannelse pœ fire Œr og have to Œr til gratis uddannelse senere i livet. PŒ arbejdsmarkedet kan enhver sœ optjene gratis uddannelse efter nogle Œr. Det betyder ogsœ, at man kan tage ÕuddannelsesretÕ med over i et nyt job. LO l¾gger op til, at de lavest uddannede ikke kun skal lokkes, men ogsœ skubbes ud i uddannelse. Det princip sœ jeg gerne gennemf rt i hele systemet. Det ville sikre, at ingen fœr lov til at lade deres kvalifikationer og kompetencer forfalde.ó Birger Hørning, direktør for CEU Kolding: ÓPunkterne om livslang l¾ring er de st¾rkeste i LOs uddannelsesopl¾g. De 7-8 forslag rammer plet, for det skal v¾re konomisk muligt og en lovm¾ssig ret at efteruddanne sig. Men v¾gtningen i LOs opl¾g ligger dog for meget pœ det konomiske. Det er nemlig slet ikke nok, at give borgerne let adgang til at efteruddanne sig. For at fœ gang i efteruddannelserne drejer sig nemlig i h jere grad om at motivere - is¾r de lavest uddannede Ð sœ de gider efteruddanne sig. Eksempelvis har Blik og R r og KAD i overenskomsten sat tid af til efteruddannelse, men de kan ikke fœ timerne brugt, fordi medlemmerne ikke er motiverede nok. Og det er ikke tilstr¾kkeligt, som LO foreslœr, at s¾tte en vejleder ind. Uddannelsestilbuddene skal v¾re sœ attraktive, at de ikke-uddannelsesvante har lyst til at gœ ind i det. Det mœ altsœ ikke smage af klassev¾relse og tavleundervisning. Det vil tage al lyst fra de lavest-uddannede, for det var jo her de led nederlag i ungdomsœrene. Undervisningen skal v¾re direkte relevant for danskernes hverdag pœ arbejdspladsen. Teoretisk matematik og dansk kan de ikke umiddelbart bruge i hverdagen, og de vil blive demotiverede. LO mœ gœ ind i unders gelsen af, hvordan man fœr skabt undervisning, som motiverer de lavest-uddannede.ó 8 DEBATOPLÆG 2003

9 3Hvad synes du om LOs udspil om ungdomsuddannelserne? Ungdomsuddannelserne er i ubalance. Fra erhvervsuddannelser til det almene gymnasium fungerer de dårligt, og regeringen lapper kun med mini-reformer. Mener eksperterne, at LOs grundlæggende reform er løsningen? Jakob Lange, studiechef på Københavns Universitet: ÓJeg er helt indstillet pœ LOs model. Det er en mulighed for at fœ realiseret den enheds-ungdomsuddannelse med 12 Œrs skolepligt, som har v¾ret diskuteret i Œrtier. Dog vil jeg gerne sk¾re kagen mellem de to nye gymnasieuddannelser lidt anderledes. For retningen med p¾dagogik socialstof og sundhed er for bred. Den kommer fagligt til at sp¾nde fra social- og sundhedsmedarbejderen over b rnehavep¾dagogen til l¾gen, og sœ spr¾nger bukserne. Samtidig smager en Ômedie, kreativ, musisk linieõ lidt af badeferie. Et sabbatœr eller en fri ungdomsuddannelse for bedre folks b rn. Den bliver for fagligt svag, og det gœr ikke, hvis en af linierne bliver markant svagere end de andre. Derfor vil jeg foreslœ, at p¾dagogik sammen med noget IT og design flyttes over til den Ômedie, kreative, musiske linieõ, Mange af de musiske og kreative unge bliver alligevel ikke ud vende, men kommer til at undervise i deres fag. Og IT passer smukt sammen med liniens andre medier. LOs forslag er uden et basis-semester, som alle skal igennem. Et sœdant har jeg f r gœet ind for, men jeg er blevet bel¾rt om, at det oftest ikke fungerer. Det bliver et halvt Œrs tomgang, og is¾r de tekniske og naturfaglige fag har ikke tid til Õden slags pjatõ.ó Birger Hørning, direktør for CEU Kolding: ÓDet forslag er jeg ikke glad for. Og i en tid, hvor der netop er vedtaget en ny gymnasiereform vil forslaget fœ sv¾rt ved at tr¾nge igennem i debatten. Det kommer pœ et dœrligt tidspunkt, og jeg er bange for, at LO kommer til at stœ alene med forslaget. Jeg er imod at lave to nye gymnasieretninger. Det tvinger de unge til at v¾lge retning endnu tidligere end i dag. Det splitter de unge op, og de fœr ikke afd¾kket, hvad de virkelig er gode til. Jeg forestiller mig, at virkelig mange vil v¾lge den kreative gymnasielinie. I disse ÕStjerne for en aften-tiderõ vil der blive en enorm s gning til den kreative gymnasielinie, en s gning, som slet ikke svarer til jobmulighederne og mange vil ende i en blindgyde. I stedet synes jeg, at de unge b r have en f¾lles indgang til ungdomsuddannelserne. Eksempelvis et f¾lles f rste Œr, hvorefter de skal v¾lge sig ud pœ de eksisterende uddannelser. Og sœ kunne ungdomsuddannelserne godt v¾re samlet i centre UDDANNELSESPOLITIK 9

10 3Hvad synes du om LOs udspil om ungdomsuddannelserne? med bœde EUD, HTX, HHX og alment gymnasium. Det ville v¾re en god ide, sœ uddannelserne bliver opfattet som ligev¾rdige. LO g r ogsœ ret i at k¾mpe for vekseluddannelsen. Dog b r fagbev¾gelsen k¾mpe for den differentierede vekseluddannelsemodel. Det vil sige, nogle brancher kan med held gennemf re vekseluddannelsesprincippet, mens andre eksempelvis de teknologitunge mœske ikke skulle bruge vekseluddannelsesprincippet, som vi kender det. L¾rlinge i disse brancher b r i praktik pœ flere arbejdspladser, for hver enkelt arbejdsplads er meget specialiseret. MŒske burde skolerne overtage ansvaret for, at hver elev fœr en alsidig praktik.ó Lars Henrik Schmidt, direktør for Danmarks Pædagogiske Universitet: ÓUdspillet om ungdomsuddannelser er interessant. Men desv¾rre ikke gennemt¾nkt. LO fors ger at g re alle ungdomsuddannelser ligev¾rdige. Det gœr igen flere steder i opl¾gget og er trœd med LOs fundamentale v¾rdigrundlag, om at alle er Õlige meget v¾rdõ. Men sœ let gœr det ikke. ÕLigev¾rdÕ blev opfundet i 70erne, men forestillingen om, at en handicappet 100 meterl ber er ligev¾rdig med Ben Johnson, holder desv¾rre ikke. Og trods gode intentioner i det ny uddannelsesopl¾g vil det heller ikke lykkes LO at lovgive imod rangorden. Den vil stadig eksistere. Endvidere er ideen om ligev¾rd lighedens v¾rste modstander. Traditionelt har det danske samfund fors gt at bruge uddannelse som kompensation for forskelle i talent og betingelser. Det er den socialistiske ide om lighed gennem uddannelse. Men det har LO Œbenbart opgivet ved at opfatte alle uddannelser som ligev¾rdige. Dyrker man ligev¾rdet ofrer man at k¾mpe for ligheden Ð LOs opl¾g er et eksempel pœ dette.ó Erik Jørgen Hansen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet: ÓEt fremragende forslag Ð endelig et virkeligt nybrud, som viser vejen for de problemfyldte ungdomsuddannelser. Det er pœ tide, vi erkender, at de unge skal v¾lge ud fra hvilket arbejdsomrœde, de interesserer sig for, og ikke som i dag efter hvad der anses for et h jt eller et lavt uddannelsesniveau. Hvilket niveau, som de unge kan eller vil opnœ, finder de ud af undervejs. Forslaget g r tilmed op med det hierarki, som eksisterer mellem ungdomsuddan- 10 DEBATOPLÆG 2003

11 nelserne. Fagretning frem for uddannelsesniveau kommer i centrum. Det har jeg ventet pœ i mange Œr. At l¾gge de forskellige ungdomsuddannelser ud i centre, delt op efter fire faglige retninger, er ogsœ en god ide. Det giver et bredere og bedre milj, og det giver administrative besparelser. Jeg hœber virkelig, at LOs forslag slœr igennem i debatten.ó Bonnie Hegner, lektor og studievejleder på Helsingør Gymnasium: ÓJeg mener ikke, at der er behov for flere gymnasiale uddannelser. De fire, vi har, har netop fœet en reform fra Den understeger hver uddannelses s¾rlige profil, og giver mulighed for at tone uddannelsen i bestemte studieretninger. Det kunne for eksempel v¾re en p¾dagogisk-social-sundhedsorienteret studieretning pœ HF. Derudover mener jeg, at det er vigtigt at fastholde et uddannelsessystem, som har gedigne tilbud til de elever, der ikke nsker en gymnasial uddannelse. LOs model risi- kerer at lade dem i stikken. Ved eksempelvis at skabe en ny social- og sundheds-gymnasial retning, sœ tr¾kker man de bedste elever fra SOSU op pœ gymnasieniveau. Det betyder, at SOSU-uddannelsen taber i status, for allerede nu gœr der hovedsageligt bogligt svage elever. L sningen er n¾rmere at fœ flere til at s ge erhvervs- og SOSUuddannelserne for at fœ status og undervisningsmilj et forbedret. At skabe ungdomsuddannelsescentre kan v¾re en god ide. Det vil skabe synergi mellem de forskellige uddannelser, og f¾llesskab om faciliteter. Administrationen vil endvidere spare penge. Problemet er dog, at Danmark har langt flere almene gymnasier end erhvervsskoler. SŒ erhvervsskoleeleverne kan blive klemte.ó Mette Bock, chefredaktør på JyskeVestkysten: ÓDet kan siges enkelt Ð LOs forslag til en ny struktur indenfor ungdomsuddannelser er eneste vej frem. At opdele ungdomsuddannelserne i centre har flere fordele. Uddannelsesmilj et bliver bedre, nœr alle er samlet. Valget bliver lettere for den unge, som ikke beh ver at v¾lge mellem vidt forskellige institutioner. At EUD, SOSU og de forskellige gymnasielinier ligger pœ samme center skaber ligev¾rdighed. Blot det, at hver elev ved mere om de andre uddannelser, fordi de ligger i samme bygninger, skaber accept og f¾llesskab. Dog vil jeg foreslœ, at uddannelsescentrene fœr et f¾lles basis-semester. Her kan alle afgangselever fra folkeskolen komme i gang med ungdomsuddannelsen og sœ v¾lge retning efter et halvt Œrs afklaringsfase. Det vil g re overgangen meget lettere, og flere vil v¾lge den rette hylde. Ideen om to nye gymnasielinier er sv¾rere at overskue. Jeg tvivler pœ, at det lige skal v¾re en kreativ og en social linie. Det kunne lige sœ godt v¾re andre linier. Og sœ er det vigtigt ikke at skabe for mange forskellige ungdomsuddannelser. De unge skal ikke specialisere sig for tidligt, og uddannelses-valget skal v¾re til at overskue for dem.ó UDDANNELSESPOLITIK 11

12 4Hvad betyder det, hvis uddannelse bliver den enkeltes eget ansvar? Den ny regering fører værdikamp. Mest succes har den med at prioritere individualisme frem for fælles løsninger. Hvad mener eksperterne, at det betyder for uddannelsessystemet? Birger Hørning, direktør for CEU Kolding: ÓNŒr uddannelsen er pœ vej mod at blive den enkeltes ansvar, sœ gœr det ud over unge fra de ikke-uddannelsesorienterede milj er. SŒ unge fra familier, hvor uddannelse ikke har prestige og ikke anses for n dvendig i livet, vil droppe ud. Det ser vi tydeligt i USA og England, hvor uddannelse i h j grad er den enkeltes ansvar. LOs vil sandsynligvis svare mere vejledning. Det fristes jeg til at smile af. Mere vejledning er ikke svaret pœ alle problemer. Der skal mere til. Faktisk mener jeg, at uddannelse ikke skal v¾re et tilbud til de unge, det skal v¾re en pligt. I et h jteknologisk samfund b r uddannelse v¾re et krav fra samfundet for at blive samfundsborger. NŒr for¾ldrene ikke kr¾ver uddannelse, sœ mœ samfundet g re det. Det betyder blandt andet, at ungdomsuddannelserne b r v¾re obligatoriske. De radikale vil br¾kke sig over sœdant et forslag, men samfundet har ikke rœd til at tabe unge, som Õvil skide pœ uddannelseõ. OgsŒ for den unges egen skyld. Det er sœ samfundets opgave at skabe uddannelser, som kan rumme alle.ó Lars Henrik Schmidt, direktør for Danmarks Pædagogiske Universitet: ÓLO forestiller sig uddannelse som det n¾ste store kamptema. Men udviklingen har overhalet fagbev¾gelsen. Uddannelse er allerede ved at blive den enkeltes ansvar og vil ikke i fremtiden blive centralt aftalestof. Derfor bliver uddannelse ikke LOs nye mantra. Problemet med den ny individualisme er, at det ger uligheden i samfundet. NŒr uddannelse bliver den enkeltes ansvar, sœ er der nogle, som vil benytte lejligheden til at sige nej. Tidligere udnyttede systemet uddannelse til at udligne klasseforskellene, men i et individualistisk system, vil de svageste pœ arbejdsmarkedet droppe uddannelse, og dermed ges uligheden. Det gœr ud over den sociale mobilitet, hvilket er synd for den enkelte, men endnu mere synd for samfundet, som gœr glip af en stor talentmasse fra de nedre sociale lag. Fagbev¾gelsen og regeringspartierne fra 90erne er i jeblikket bange for, at de har overset den nye individualisme. SŒ nu vil de f lge med tiden. Men efter min mening er det fagbev¾gelsens pligt at skabe nogle rammer, sœ alle ikke blot har ret, men ogsœ pligt til uddannelse. Det sidste mangler jeg i LOs opl¾g. Og sœ frygter jeg, at individualiseringen og valgfriheden n dvendigvis mœ f lges op af 12 DEBATOPLÆG 2003

13 en skov af vejledere. For al den frihed og alle de valg kan borgerne ikke administrere selv. SŒ indsn¾vres det frie valg igen, og det er et paradoks.ó Mere ansvar til den enkelte medarbejder betyder endvidere, at tillidsrepr¾sentanterne b r blive en slags vejledere, der kan forklare efteruddannelsesmulighederne.ó 90erne med at lokke unge over i IT-studierne endte i arbejdsl shed. Man skal passe pœ med prognoser Ð de er jo ofte til for at forhindre, at de gœr i opfyldelse.ó Anne Uldbjerg, HR-udviklingskonsulent i Danfoss: ÓMere ansvar for egen uddannelse kr¾ver at medarbejderne kan navigere i alle mulighederne. Og det kan man ikke alene. Derfor mœ efteruddannelse blive et f¾lles ansvar mellem den enkelte og virksomheden - ligesom uddannelsesinstitutionerne ogsœ skal v¾re akt rer. Selvf lgelig er det endelige valg af efteruddannelse op til den enkelte. Men virksomheden mœ skabe fundamentet for valget ved at fort¾lle virksomhedens mœl for medarbejderens arbejdsopgaver og efteruddannelse. Medarbejderens anden parameter er sœ sin egen v¾rdi pœ arbejdsmarkedet, og det endelige valg af efteruddannelse bliver en kombination af de to. SŒ uddannelse kan ikke blive den enkeltes ansvar fuldst¾ndigt Ð det ville v¾re useri st. Bonnie Hegner, lektor og studievejleder på Helsingør Gymnasium: ÓSom udgangspunkt mener jeg, at folkeskolen, ungdomsuddannelse og f rste videregœende uddannelse er et f¾lles ansvar, som den enkelte og samfundet har. Historien viser, at det er de st¾rke, der forstœr at benytte sig af uddannelsestilbud, mens de svagere falder ud. Derfor mœ bœde samfund og erhvervsliv sikre at denne gruppe fœr et kompetencel ft. Det betyder, at uddannelse til og med f rste videregœende uddannelse skal v¾re gratis, samfundet skal betale. Det samme g¾lder for voksne uden videregœende uddannelse, de skal kunne studere gratis senere i livet. Uddannelsesretning b r v¾re den enkeltes eget ansvar. Seneste erfaringer fra Erik Jørgen Hansen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet: ÓOp til og med ungdomsuddannelserne er det helt ude i hampen at tale om den enkeltes eget ansvar. Unge har ikke foruds¾tningerne for selv at v¾lge uddannelse. De skal have hj¾lp. Og samfundet mœ tilmed tage pœ sig at uddanne folket til fremtiden, alt andet er ansvarsforflygtigelse. Vi mœ sikre os, at de uddannede passer til, hvad samfundet har brug for fremover. Is¾r unge fra uddannelses-svage hjem kan ikke overskue de forskellige uddannelsesforl b. De aner ikke, hvad de skal g re. Som nœr der i erhvervsuddannelsesreformen fra 2000 stœr, at hver elev skal lave sin egen uddannelsesplan. Det gœr ikke, for is¾r de svageste elever vil vide, hvordan de kommer videre. Ellers gœr de i stœ. For meget individualisme lader de svage i stikken.ó UDDANNELSESPOLITIK 13

14 5Hvor og hvordan kan LO gøre en forskel i dansk uddannelsespolitik? Arbejdsstyrken er fremover i stigende grad afhængig af at være godt uddannet. Derfor bliver uddannelse fortsat et stort satsområde for LO. Men hvor og hvordan mener eksperterne, at LO kan få indflydelse? sig selv nye muligheder. Med dette opl¾g i hœnden kan LO, som det er sket tidligere, allierede sig med de to andre store l nmodtagerorganisationer, FTF og AC. Sammen med dem kan LO blive et v¾gtigt og reelt alternativ til DA og DI i debatten. Det sœ jeg gerne.ó Mette Bock, chefredaktør for JyskeVestkysten: ÓLOs uddannelsesopl¾g er utroligt sp¾ndende. Lidt mere kortfattet kan det nœ langt omkring. Og kan organisationen fœ nogle af opl¾ggets ideer igennem, sœ har den bestemt nœet noget. Nu kommer sœ det tunge arbejde med at koordinere med andre grupper i det politiske og faglige system.ó Jakob Lange, studiechef på Københavns Universitet: ÓLO kan g re en forskel ved at have en bredere tilgang til uddannelsesomrœdet end DA og DI. Og det ser jeg heldigvis allerede i det her opl¾g. DA og DI bliver i dag betragtet som de store profeter. Der bliver lyttet mere til dem end til LO. Men de to arbejdsgiverorganisationer t¾nker monomant pœ, hvad erhvervslivet mangler. ÕVi manglerõ er deres mantra. Men de to organisationer t¾nker gammeldags. De taler aldrig om, at samfundet mangler erhvervspsykologer, selv om det godt kunne v¾re tilf¾ldet. Og fagbev¾gelsen har vi i mange Œr ikke h rt i uddannelsespolitikken. Jo, Harald B rsting k¾mper bravt for de ufagl¾rte, og Dansk Metal siger det samme som DA og DI. Meget andet h rer vi ikke. Nu har LO chancen for at k¾mpe ikke blot for de fagl¾rte, men for hele befolkningen. Det ny uddannelsesopl¾g definerer uddannelse og arbejdskraft bredere end i tidligere opl¾g, og dermed har LO for¾ret Erik Jørgen Hansen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet ÓFor f rste gang i mange Œr er LO kommet med et udspil, som virkelig kan g re en forskel i uddannelsespolitikken. Med opl¾gget til en ungdomsuddannelsesreform kan LO, fordi organisationen sammen med arbejdsgiverne har stor indflydelse pœ uddannelsesomrœdet, skabe en positiv udvikling. Opdeling i centre og valg efter fagomrœde og ikke efter niveau er virkelig et udspil, som vil noget. Dertil kommer, at forslaget g r op med den gamle ide om det almene gymnasium som den centrale ungdomsuddannelse. Det er bedre med en tydelig fag- 14 DEBATOPLÆG 2003

15 lig profil pœ flere sideordnede uddannelsesretninger. Der har v¾ret problemer med ungdomsuddannelserne i mange Œr Ð LOs forslag kunne ligge inde med l sningerne, og ved at k¾mpe helhjertet for det kan LO fœ stor politisk indflydelse.ó Lars Henrik Schmidt, rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet ÓMit problem med LOs uddannelsesopl¾g er, at det er en mainstreaming. Opl¾gget er udm¾rket, men det er, hvad ÕmanÕ mener i jeblikket, en RUC-studerende kunne have skrevet det. For ingen vil v¾re uenige, opl¾gget er afskrift af tidens tendens. LO s¾tter efter individualismen, og glemmer, at organisationen er sat i verden for at insistere pœ f¾llesskabet. LO skal s¾tte f¾lles rammer, som medlemmerne kan v¾lge ud fra. Det er folkeligheden, som stœr for fald. Derfor fœr LOs uddannelsesopl¾g ikke den store effekt. NŒr man mener det samme som alle andre, sœ kan det hele v¾re lige meget. Opl¾gget vil ikke blive bem¾rket, for alle andre mener det samme. OgsŒ Socialdemokratiet og de radikale, som ogsœ er hoppet pœ individualisme-vognen. Men Õadel forpligterõ, som man siger. LO spiller som den ene af arbejdsmarkedets parter en sœ vigtig samfundsrolle, at organisationen er forpligtet til at deltage uddannelsesdebatten. Og jeg mener ikke i den sœkaldte Õhuman ressource-debatõ, men i debatten om hvordan vi solidarisk uddanner danskerne og skaber overordnede rammer for et godt arbejdsmarked.ó Birger Hørning, direktør for CEU Kolding: ÓF rst og fremmest b r LO g re efteruddannelse til et overenskomstm¾ssigt sp rgsmœl. Krav om to til tre ugers Œrlig efteruddannelse for eksempel. Dern¾st skal LO k¾mpe for, at det bliver attraktivt for medlemmerne at bruge efteruddannelsesugerne Uddannelse - ikke l n - bliver nemlig LOs legitimitet i de kommende Œr. Virksomhederne har i dag tre bundlinier, en gr n, en sort og sœ kompetencebundlinien. Og det er pœ sidstn¾vnte bundlinie, at LO fremover skal spille sin store rolle. Det ved LO garanteret, og det er vel derfor at dette uddannelsesopl¾g kommer. LO b r endvidere blive storentrepren rer indenfor efteruddannelse. Organisationen b r k be uddannelse hos udbyderne pœ markedet Ð lige fra CEU Kolding til ISS og Mercuri Urval, hvis de kan levere en bedre vare. SŒ kan LO i samtale med medlemmerne sikre uddannelser, der opfylder medlemmerne behov. Det er bedre end en traditionel hyldeuddannelse. Hvis LO fœr ret til to ugers efteruddannelse igennem i overenskomstforhandlingerne, sœ kunne den ene uge ligge i en central pulje, hvor LO sidder pœ pengekassen. LO b r unders ge, hvordan efteruddannelse bliver tilstr¾kkeligt attraktivt is¾r for de lavest uddannede. Og sœ er det pœ tide, at LO afd¾kker de mulige problemstillinger, som LO vil stœ overfor, nœr cirka 25 procent af medlemmerne om tyve Œr er af indvandrerbaggrund.ó UDDANNELSESPOLITIK 15

16 Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S Telefon: Fax: ISBN.nr Vare nr. 4226

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold LO s nyhedsbrev nr. 14 / 2000 Indhold Ny bundrekord truer......... 1 Efter svag stigning i antallet af praktikpladser tidligere på året går udviklingen nu igen den forkerte vej. Halv succes...............

Læs mere

Plads til alle betaler sig

Plads til alle betaler sig LO s nyhedsbrev nr. 23/2001 Indhold Plads til alle betaler sig...... 1 Hvis flygtninge og indvandrere integreres på det danske arbejdsmarked, vil det kunne hæve arbejdsstyrken med ca. 26.000 personer i

Læs mere

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge LO s nyhedsbrev nr. 15 / 2000 Indhold Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge........... 1 En særlig kvoteordning for aktiveringstilbud på daghøjskoler betyder, at Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne

Læs mere

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen LO s nyhedsbrev nr. 12/01 Indholdsfortegnelse Dårlig kontakt til a-kasser..... 1 Medarbejdere i a-kasserne mangler information om væsentlige elementer i Arbejdsformidlingens arbejde Praktikpulje til opsøgende

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Den danske aftalemodel er ikke truet

Den danske aftalemodel er ikke truet Indhold Den danske aftalemodel er ikke truet Den danske aftalemodel er ikke truet............ 1 Vigtige hensyn.......................... 3 Historien taler for aftaler.................... 7 Konkrete forslag

Læs mere

Arbejdsmiljø sundhedsfremme

Arbejdsmiljø sundhedsfremme Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk & Arbejdsmiljø sundhedsfremme ISBN-nummer 87-7735-533-4 LO varenummer 4423 Indhold Forord hvorfor

Læs mere

LO vil begrænse brug af straffeattester

LO vil begrænse brug af straffeattester LO s nyhedsbrev nr. 14/2001 Indholdsfortegnelse LO vil begrænse brug af straffeattester........... 1 Brugen af straffeattester som led i ansættelsesrunder er gået helt over gevind. LO kræver nu bestemmelser,

Læs mere

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s syn på bæredygtig udvikling At skabe en bæredygtig udvikling for både mennesker og miljø over

Læs mere

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer LO s nyhedsbrev nr. 1/2002 Indhold Erhvervsskolerne mærker Thors hammer............. 1 De tekniske skoler og handelsskolerne skal ifølge Udspils oplysninger spare tilsammen cirka 440 millioner kr. i år.

Læs mere

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer REDSKABSHÆFTE 3 Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse

Arbejdsmarkedsfastholdelse REDSKABSHÆFTE 2 Arbejdsmarkedsfastholdelse i praksis NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt om udvikling

Læs mere

Statslige arbejdspladser svigter

Statslige arbejdspladser svigter LO s nyhedsbrev nr. 19/2001 Indholdsfortegnelse Staten svigter............. 1 Selv om regeringen har sat det rummelige arbejdsmarked højt på dagsordenen, sakker de statslige arbejdspladser bagud i indsatsen

Læs mere

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 Landsorganisationen i Danmark Indhold LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

Indvandring nødvendig for velfærd

Indvandring nødvendig for velfærd LO s nyhedsbrev nr. 4/2002 Indhold Indvandring og integration nødvendig for velfærd........ 1 Antallet af indvandrere og deres efterkommere stiger kraftigt, mens arbejdsstyrken går dramatisk tilbage. Det

Læs mere

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU Nyhedsbrev til LO s amter og sektioner #5 / Oktober 2002 Ny model svigter de tungeste ledige...... Side 2 LO Vejle Amt har set på det nye aktiveringssystem i Holland, som er præget af privatisering, sortering

Læs mere

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Juni 2002 Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorgansationen i Danmark Juni

Læs mere

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 Landsorganisationen i Danmark LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis:

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis: Titel: ÓTypehuskatalogÓ Tema: ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002 Forfattere: Kurt RenŽ Madsen Johnny H. Ryser Synopsis: Der udvikles et web typehuskatalog for

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Installations- og brugervejledning. Installasjons- og brukerveiledning. Handbok fšr installation och daglig anvšndning

Installations- og brugervejledning. Installasjons- og brukerveiledning. Handbok fšr installation och daglig anvšndning Installations- og brugervejledning Installasjons- og brukerveiledning Asettelu ja pšivittšinen kšyttš Handbok fšr installation och daglig anvšndning MAEUL0018 Dansk Alle rettigheder forbeholdes. Ingen

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl

Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl Data warehousing og Knowledge Management Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl AALBORG UNIVERSITET MASTER i INFORMATIONSTEKNOLOGI, INDUSTRIEL IT (MII) PROJEKT GRUPPE: IT i BYGGERIET & IT i INDUSTRIEL

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt 2014-223985 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt Du har i e-mail af 30. september 2014 klaget over Odense

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

InstallationshŒndbog

InstallationshŒndbog Inkjet farveprinter Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne publikation mœ reproduceres, opbevares i elektroniske anl¾g eller overf res i nogen form eller pœ nogen mœde - det v¾re sig mekanisk,

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Kultur og religion i palliationen

Kultur og religion i palliationen Kultur og religion i palliationen Lommebog udarbejdet af medlemmer af social- og sundhedsassistentklubben: Irene Hou Dziemieszka Johansen Natasja Holk Lønborg Bramsen Anni Mundbjerg Jette Elkær Januar

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Brobygning. Velkommen til brobygning på ZBC Vordingborg. zbc.dk. Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888. Vordingborg

Brobygning. Velkommen til brobygning på ZBC Vordingborg. zbc.dk. Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888. Vordingborg zbc.dk Brobygning Vordingborg Velkommen til brobygning på ZBC Vordingborg zealand business college Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888 zbc.dk Kære brobygningselev ZBC har både et handelsgymnasium

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Institutionsudvikling i mindre bysamfund Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Udfordringer før, nu og fremover Faldende ungdomsårgange Relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken Svært at tiltrække højtuddannet

Læs mere

Det mener aktørerne om EUD-reformen

Det mener aktørerne om EUD-reformen Det mener aktørerne om EUD-reformen Af Camilla Kongsted 25. februar 2014 kl. 10:20 REFORM: Efter flere måneders forhandlinger faldt reformen af erhvervsuddannelserne på plads mandag aften. Se her, hvad

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Arkitektur og Virtual Reality

Arkitektur og Virtual Reality Arkitektur og Virtual Reality Speciale, informationsvidenskab, Aarhus Universitet Maj 1999 Af Morten Sams (93 11 17) og Bj rn Popp (93 12 47) Vejleder: Peter B gh Andersen Indhold Kurzfassung 2 Indledning

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DATATEKNIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DATATEKNIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DATATEKNIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? GODE SPØRGSMÅL AT STILLE HVAD ER EUX? EUX Datatekniker giver dig det bedste fra erhvervsuddannelsernes verden med gymnasiets

Læs mere

GRINDSTED. L a n d b r u g s s k o l e. EUX Landbrug. Bliv landmand og student samtidig - og hold alle muligheder åbne

GRINDSTED. L a n d b r u g s s k o l e. EUX Landbrug. Bliv landmand og student samtidig - og hold alle muligheder åbne GRINDSTED L a n d b r u g s s k o l e EUX Landbrug Bliv landmand og student samtidig - og hold alle muligheder åbne Et unikt samarbejde mellem Grindsted Landbrugsskole og Grindsted Gymnasium & HF Tronsø

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

EKsTRA bonus DATATEKNIKER

EKsTRA bonus DATATEKNIKER Erhvervsuddannelse med ekstra bonus DATATEKNIKER Vil du også ha lidt ekstra? svendebrev og hf-niveau I EN uddannelse! ErhvErvsuddannElsE med EKsTRA bonus EUX Datatekniker er et helt nyt tilbud til dig.

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Unge uden ungdom suddannelse lever på offentlig forsørgelse 25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Forældremøde 9.kl. 2015

Forældremøde 9.kl. 2015 Forældremøde 9.kl. 2015 Program Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar) Almen information og nyttige links

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Kreativ. Langsigtet. et LEV-projekt www.projektklap.dk

Kreativ. Langsigtet. et LEV-projekt www.projektklap.dk Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning et LEV-projekt www.projektklap.dk 1 Målgruppen Unge udviklingshæmmede i alderen 16-25 år, som er i gang med et STU- forløb. Som har potentiale til ansættelse med løntilskud

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre?

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? 1 Ud af skolen 2015 Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? Der er to ting, du skal udfylde, og som begge sendes til den skole, du ønsker at begynde på efter sommerferien. Det

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur - Unges tilgange til valg af videregående uddannelse Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Rationalet

Læs mere

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX ERT1575 http://da.yourpdfguides.com/dref/634572

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX ERT1575 http://da.yourpdfguides.com/dref/634572 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater?

Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater? Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater? Lotte Bøgh Andersen Professor Indhold Intro: Hvad er ledelse, styring og

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere