Problemfelt Belysning af ændrede vilkår for økonomisk politik.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemfelt Belysning af ændrede vilkår for økonomisk politik."

Transkript

1 P2-projekt udarbejdet af Gruppe 503c, storgruppe 5C Ålborg universitet Den samfundsvidenskabelige basisuddannelse Tirsdag d. 13. januar 2004

2 Designfigur Indledning Historisk overblik op til kartoffelkuren Dokumentation af forværring af betalingsbalancen Problemfelt Belysning af ændrede vilkår for økonomisk politik. Problemformulering Hvorfor kom der overskud på betalingsbalancens løbende poster efter Schlüter-regerings Kartoffelkur, når nu de traditionelle økonomiske politikker ikke viste sig at have nogen betydelig effekt Operationalisering Metode Valg og fravalg af empiri og teori Teori Økonomiske politiske handlemuligheder under fast valutakurs, med frie kapitalbevægelser. Start med Keynes grundlæggende økonomiske teori, overgang til åben økonomi. Teori B og Analyse B Andre årsager til underskud på betalingsbalancen. Kritik af analyse af den internationale situationer og andre mulige årsager Analyse af kartoffelen, herunder virkninger på betalingsbalancen direkte forbindelse til teoridelen Delkonklusion A Hvad var virkningen af Procesrapport Delkonklusion B Var årsagen til overskud på betalingsbalancen Konklusion Sammenfatning af delkonklusion A og B

3 Forord Indenfor den overordnede temaramme Økonomisk, Politisk og Social Udvikling har projektarbejdet og denne rapport taget udgangspunkt i temaet: Ændrede vilkår for dansk økonomisk politik i lyset af internationaliseringen. Dette P2-Projekt er udarbejdet af gruppe 503c på den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse ved Aalborg Universitet i perioden 22/ /01-04 under vejledning af Esben Slot Andersen. Som hjælp til læsningen henviser vi til begrebs- og definitionslisten bagest i rapporten. Michael Bo Christensen Holger Grumme Nielsen Vivi Schmidt Anders Bech Mortensen Thomas Mølgaard

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning. Side Begreber og baggrund. Side Økonomisk politik. Side Underskud på betalingsbalancens løbende poster. Side Handlemuligheder ved underskud på betalingsbalancen. Side Ændrede vilkår for økonomisk politik. Side Opsamling. Side Side Hvad gik ud på? Side Pakkeløsninger. Side Problemformulering og operationalisering. Side Sammenfatning og valg af problemformulering. Side Diskussion af problemformulering. Side Operationalisering. Side Analysestrategisk metode. Side Valg og fravalg af teori/diskussion af valgt teori. Side Makroøkonomisk teori. Side Lukket økonomi. Side Den private sektor. Side Den offentlige sektor. Side Åben økonomi. Side Teori om kontraktiv finanspolitik under fastekurser. Side Analyse af, herunder virkninger. Side Finanspolitisk analyse. Side Ændret forbrugsadfærd. Side Kreditforeningslån og. Side Udlån. Side Indlån. Side Opsparingsoverskud. Side Delkonklusion. Side 38.

5 6. Andre makroøkonomiske virkninger. Side Betalingsbalancen. Side Import og eksport. Side Arbejdsløshed. Side Sammenfatning. Side Alternativ analyse. Side Politiske og økonomiske reaktion. Side Øvrige årsager. Side Sammenfatning. Side Konklusion. Side Procesrapport. Side Vejlederrolle. Side Begrebs- og definitionsliste. Side Litteraturliste. Side Bilag. Side Bilag 1. Side Bilag 2. Side Bilag 3. Side 57.

6 1. Indledning Denne indledning er en kort beskrivelse af rapportens kerne. Det skal hjælpe læseren til at have konstant overblik opgaven igennem, og give en god indgang til rapporten. Inden for temarammen økonomisk, politisk og social udvikling, i internationalt og historisk perspektiv, har vi valgt et problemfelt, som omfatter økonomisk politik i forbindelse med betalingsbalancen, og denne politiks virkninger, i og omkring begyndelsen af 80 erne. Som man vil opdage, mens man læser sig frem i rapporten, ledes der op mod vores case og centrale element, som er fra I folkemunde var det navnet på et politisk indgreb, der primært var rettet mod betalingsbalancen. skilte sig mærkbart ud fra de andre indgreb, der havde været fra tidligere regeringers side, da dens formål var at nedsætte det private forbrug for på den måde at opnå den ønskede økonomiske virkning. Der havde igennem en lang årrække været et nærmest kronisk underskud på betalingsbalancen, og som man også vil se i denne rapport, blev der forsøgt forskellige tiltag for at rette op på den. Indgreb mod betalingsbalancen kan være et tilbagevendende fænomen, hvilket hele tiden aktualiserer problemstillingen. Var der ikke dengang blevet rettet op på betalingsbalancen, kunne det have haft meget svære følger for hele det danske forbruger- og arbejdersamfund og ikke mindst for de politikere, som skulle lede Danmark videre - både udviklings- og handelsmæssigt. Denne rapport vil lægge ud med et tilbageblik på tiden før og se på de forudgående tiltag for at rette op på betalingsbalancens underskud, der som udgangspunkt for denne rapport ikke havde tilstrækkelig virkning. De vil blive præsenteret i kronologisk rækkefølge som valutakurspolitik, indkomstpolitik, og kontraktiv finanspolitik. Undervejs vil der blive redegjort for de økonomiske begreber, der bliver anvendt, og senere bruges disse i beskrivelsen af, hvad der skete historisk. Der vil søges en belysning af de ændrede vilkår, som berører økonomisk politik og betalingsbalancen. Dernæst vil følge vores problemformulering, samt en redegørelse for, hvordan den oprationaliseres. Den lyder som følgende: Hvorfor kom der overskud på betalingsbalancens løbende poster efter Schlüter-regeringens Kartoffelkur, når nu de traditionelle økonomiske politikker ikke viste sig at have nogen betydelig effekt? 6

7 2. Begreber og baggrund 2.1. Økonomisk politik For regeringens økonomer, handler det om at føre økonomisk politik for at påvirke økonomien, så bestemte mål fremmes. At foretage prioriteringen af hvilke mål, der skal vægtes højest, kan være vanskeligt, da mange af de forskellige mål strider mod hinanden. 1 F.eks. har betalingsbalanceligevægt, lav inflation og fuld beskæftigelse i mange år været vigtige mål i dansk økonomisk politik. Det har vist sig at være næsten umuligt at opnå disse mål på en gang. Hvis man sætter ind på beskæftigelsesområdet stiger inflationen ofte, og betalingsbalancen forværres. Hvis man omvendt forsøger at mindske underskuddet på betalingsbalancen, er konsekvenserne oftest stigende arbejdsløshed. Der er altså en negativ sammenhæng mellem inflation på den ene side og beskæftigelse på den anden. Pest eller kolera. I starten af 1970 erne kunne der pludselig iagttages en positiv sammenhæng mellem de to størrelser. Altså stigende ledighed kombineret med stigende inflation. Figur 1: Arbejdsløshed og inflation Arbejdsløshed i % af arbejdsstyrken Inflation i % Kilder: Inflation: Arbejdsløshed: STO 81, s. 82, og STO 89, s. 53, samt Statistisk Årbog 1991, s. 172 Situationen blev kaldt stagflation; et mix mellem inflation og vækststagnation. Der var brug for nye økonomiske teorier. Begrebet konkurrenceevne blev indført. Fejlen var, at man hidtil havde analyseret Danmarks økonomi med udgangspunkt i, at den var lukket, dvs. uden omverdenen blev 1 Den danske velfærdsmodel med at staten blander sig i samfundsøkonomien bygger på Keynes ideer om den efterspørgselsregulerende økonomi. 7

8 draget med ind. Nu tog man med erhvervslivets konkurrenceevne udgangspunkt i en åben økonomi, hvor samhandel var en vigtig faktor, og den største hindring for konkurrenceevnen var lønstigninger. Hermed blev grundlaget for indkomstpolitikken lagt og nye muligheder for at forbedre det massive underskud på betalingsbalancen, der var blevet oparbejdet gennem tressernes og halvfjerdsernes forbrugsfest, øjnedes. 2 Figur 2: Betalingsbalancen Betalingsbalancens løbende poster i mio. kr Kilder: STO 81, s og STO 91, s Op til 1986 havde man i Danmark haft stor vækst i byggeriet og et meget højt privat forbrug. Importen af forbrugsvarer var stor, og Danmark havde i mange år haft minus på betalingsbalancen (de løbende poster). Dette førte i 1986 til en situation, som senere er blevet døbt katastrofen i 86. Danmarks betalingsbalance viste rekordstort underskud med -36,3 mia. kr. på de løbende poster. Det var en katastrofal situation i og med den offentlige økonomi var på vej ud over skrænten, og der var fare for at nationaløkonomien blev sat under administration af IMF 3. Med udgangspunkt i hvilke handlemuligheder der var overfor underskud på betalingsbalancen, der var negativ i perioden 1970 til 1990, har vi valgt at lægge fokus i denne opgave på 1980 erne, hvor underskuddet nåede sit katastrofale højdepunkt. Men først skal vi lige have slået fast, hvad der menes med underskud på betalingsbalancen. 2 Danmark , s Samfundsøkonomi, s

9 Underskud på betalingsbalancens løbende poster. Betalingsbalancen er en måde at opgøre et lands internationale handel på. Det er et begreb, som har stor betydning for hvordan den økonomiske politik føres i et land som Danmark, og ikke mindst én måde at indikere et lands levestandard. 4 Dette kapitel sigter mod at give et kort overblik over, hvad betalingsbalancen egentlig er, og hvilke problemer det giver med et underskud på denne. Definition Betalingsbalancen er en opgørelse over alle økonomiske transaktioner med udlandet, og opgøres årligt. Den er opbygget således, at den altid balancerer, dvs. at de samlede valutaindtægter altid vil være lig med de samlede valutaudgifter. For at få et bedre overblik over betalingsbalancen deles den op i 2 hovedgrupper: Betalingsbalancens løbende poster Betalingsbalancens kapitalposter Her kommer det dobbelte bogholderis princip til udtryk. Krediteringer og debiteringer er altid opført på begge sider af regnskabet, altså vil den endelige saldo på betalingsbalancen altid blive 0, fordi et underskud på de løbende poster altid vil opvejes af et tilsvarende overskud på kapitalposterne, og omvendt. 5 Betalingsbalancens løbende poster Når betalingsbalancen omtales i daglig tale, menes der de løbende poster. De løbende poster er summen af følgende delbalancer: handels, - tjeneste- og overførselsbalancen. Følgende er en skematisk oversigt over disse tre 6 : 4 Om end en meget blåøjet opgørelsesmåde. Balancen siger således intet om fordelingen af landets goder og folkets sundhed, for at nævne et par eksempler. 5 Samfundsøkonomi, s Samfundsøkonomi, s

10 Valutaudgifter Valutaindtægter Import af varer fra udlandet Eksport af varer til udlandet Køb af tjenesteydelser i udlandet 1. Udgifter til søtransport 2. Danske turisters udgifter i udlandet 3. Køb af know-how m.v. i udlandet Salg af tjenesteydelser i udlandet 1. Indtægter fra søtransport 2. Udenlandske turisters udgifter i Danmark 3. Salg af know-how m.v. i udlandet Indkomstoverførsler til udlandet 1. Udgifter til EU 2. Rentebetaling på gæld til udlandet 3. Ulandsbistand, gaver til udlandet m.v. Indkomstoverførsler fra udlandet 1. Indtægter fra EU 2. Renteindtægter på gæld taget af udlandet i Danmark 3. Gaver fra udlandet m.v. Betalingsbalancens kapitalposter Kapitalposterne viser formueforskydninger mellem et land og udlandet gennem den periode, som betalingsbalancen dækker, dvs. landets samlede gæld (passiver) og tilgodehavender (aktiver) i forhold til udlandet. Følgende er en oversigt over opgørelsen af kapitalposterne. Kapitaludgifter Kapitalindtægter Långivning til udlandet Låntagning i udlandet Forøgelse af valutabeholdning 7 Reduktion af valutabeholdning 8 At långivning er en udgift hænger sammen med, at det umiddelbart kræver fremmed valuta, hvis en dansk virksomhed eller den danske stat skal yde et lån i udenlandsk valuta. Modsvarende vil låntagning i udlandet umiddelbart tilføre landet fremmed valuta. Et underskud kan eksempelvis opstå, hvis der forekommer så megen import, at det danner underskud på de løbende poster. Dette kan betyde, at staten er nødsaget til at optage lån i udlandet for at dække kapitaloverførslerne til udlandet (importen). Hvis et land fortsat tillader højt forbrug af importvarer uden egentlig investering, starter en spiral som følge af den store import og den efterfølgende lånefinansiering 9. 7 Valutabeholdningen er Danmarks beholdning af fremmed valuta, guld og andre værdier, som kan bruges til at præstere en betaling i udlandet med. Et underskud på de løbende poster skal dækkes af kapitalposterne, enten i form af at trække på valutabeholdningen eller ved at optage lån i udlandet. 8 Se ovenstående fodnote. 9 Dette gælder også på kort sigt, i tilfældet af at alle importvarer er deciderede investeringer til at forbedre produktion, men på længere sigt vil dette kunne give positive resultater i form at mere eksport. 10

11 Handlemuligheder ved underskud på betalingsbalancen I tilfælde af underskud på betalingsbalancen har staten en række reguleringsværktøjer, den kan bruge for enten at finansiere underskuddet eller skabe overskud. Disse muligheder vil vi kort søge at belyse i dette afsnit. For at finansiere et underskud bliver staten nødt til at låne penge i udlandet, tilsvarende det beløb underskuddet har været på de løbende poster. Dette er dog en meget kortsigtet løsning da landet kan komme i gældskrise, hvilket betyder at gælden til udlandet vil vokse og dermed også de renteafdrag, der skal betales. Kort sagt, en ond cirkel, der vil gøre underskuddet større år for år, hvis der ikke gøres en indsats for at få de løbende poster hevet op i et plus. Denne løsning er derfor ikke holdbar over en lang periode, men dog en nødvendig reaktion, hvis der er underskud på betalingsbalancen. For at vende et underskud på betalingsbalancen, kan der sættes ind på et af disse 2 punkter: En reducering af forbrugernes købelyst, og derved mindskelse af importen eller en forbedring af virksomhedernes internationale konkurrenceevne, for at øge eksporten. Forbrugernes købelyst Til at regulere forbrugernes købelyst har staten, i grove træk, to justeringsværktøjer: Finanspolitik og pengepolitik. Da det i dette tilfælde handler om at dæmpe købelysten, skal der føres en stram politik i begge tilfælde. En pengepolitisk stramning foregår ved, at Nationalbanken går ind og hæver renten. Et højere renteniveau betyder, at investeringerne og det lånefinansierede forbrug vil falde, virksomheder vil f.eks. ikke i så høj grad investere i produktionsudvidelse, og private vil nok tænke sig om to gange, før de bygger eller køber et nyt hus, da det som regel er noget, man bliver nødt til at låne til. En sådan reduktion vil få produktionen og beskæftigelsen til at falde, og dermed dæmpe forbruget. Dette vil give et fald i importen, og derved en forbedret betalingsbalance, men på længere sigt vil det også resultere i et fald i eksporten. Formelt har vi stadig mulighed for at føre en selvstændig pengepolitik, men i realiteten gør vi ikke, da vi har låst os fast op af ECB s renteniveau. 10 Ved en finanspolitik stramning går regeringen enten ind og sætter sine indtægter op eller mindsker sine udgifter. Når statens indtægter sættes op, er det normalt de direkte og de indirekte 10 Samfundsøkonomi, s

12 skatter, der hæves. Et eksempel på en stigning i de direkte skatteindtægter er en forhøjelse af indkomstskatten, mens en stigning i momssatsen eller forhøjet afgifter på f.eks. alkohol og cigaretter er eksempler på en indirekte skattestigning. Statens udgifter kunne f.eks. nedsættes ved at mindske SU-beløbet eller reducere udgifterne til offentligt byggeri. Alt dette bevirker, at den generelle efterspørgsel falder, fordi folk får færre penge mellem hænderne, og det resulterer i faldende inflation samt et fald i importen med en forbedring af betalingsbalancen til følge. En stram finanspolitik kan også have til hensigt at få penge i statskassen for herved at bruge den sparede kapital til at betale til låneudgifterne. 11 Virksomhedernes internationale konkurrenceevne Til at justere virksomhedernes internationale konkurrenceevne er der flere muligheder. Ud over de to nedenstående eksempler (indkomst- og valutapolitik) kan også nævnes statstilskud til virksomheder og ekspansiv finanspolitik, som begge er tiltag, der resulterer i bedre forhold for virksomhederne. Vi har dog her valgt at uddybe indkomst- og valutapolitik. Indkomstpolitik har til hensigt at dæmpe pris- og lønstigninger, for herved at forbedre konkurrenceevnen. Dette kan gøres ved at Folketinget griber ind i overenskomstforhandlingerne ved at fastsætte lønniveauet ved lov. Hvis indkomstpolitikkerne lykkes, vil lønningerne stige mindre i Danmark end i udlandet, hvilket vil medføre, at reallønnen falder. På kort sigt resulterer det i, at det private forbrug af især importerede varer mindskes, og det vil bevirke, at BNP og beskæftigelsen falder, men at betalingsbalancen forbedres. På lang sigt vil det betyde, at virksomhedernes omkostningsniveau vil stige langsommere i Danmark end i udlandet, og derved vil konkurrenceevnen blive forbedret. Dette medfører en øget eksport og en reduceret import i kraft af den faldende købekraft hos forbrugerne, resultatet af disse langsigtede mål vil være en forbedret betalingsbalance og en stigende beskæftigelse og BNP. 12 Valutapolitik er i forbindelse med forbedring af konkurrenceevnen en devaluering af den danske krone, i forhold til værdien af den udenlandske valuta. På længere sigt kan en sådan politik have mange forskellige konsekvenser, som er for komplicerede til at gengive her, f.eks. en elimination af effekten af devalueringen over tid. På kortere sigt indebærer en devaluering, at prisen for den danske krone falder. Forudsat at de indenlandske priser i kroner forbliver de samme efter devaluering, vil det blive billigere at købe danske varer. Det vil forøge eksporten og have positiv indflydelse på betalingsbalancens løbende poster. Fra dansk synspunkt vil udenlandske varer blive dyrere, i og med der skal flere kroner til at købe den udenlandske valuta, og dermed 11 Samfundsøkonomi, s Samfundsøkonomi, s

13 udenlandske varer. Dette vil igen gøre det mere attraktivt at handle indenlands, da det reelt vil være mere rentabelt og derfor have en positiv indflydelse på betalingsbalancens løbende poster Ændrede vilkår for økonomisk politik Konkluderende ud fra ovenstående har staten altså nogle indsatsområder, hvis målet er et overskud på betalingsbalancen. Nedenfor vil vi søge at redegøre for, hvorfor ingen af disse handlemuligheder umiddelbart så ud til at hjælpe på situationen med større og større underskud op til i Slut med devaluering som kriseværktøj I 1973 stoppede den danske vækst og økonomiske optur brat og resulterede i en dansk økonomisk krise, hovedsageligt forårsaget af oliekriserne. Tidligere perioder med lavkonjunktur karakteriseredes oftest ved høj arbejdsløshed og lav efterspørgsel. 70 ernes krise skilte sig ud herfra ved, at der også var høj inflation, som man tidligere kun havde set i forbindelse med højkonjunktur. Den nye situation blev kaldt stagflation, en kombination af inflation og vækststagnation, som nævnt tidligere. De stigende oliepriser og forværrede eksportmuligheder medførte et stort underskud på betalingsbalancen, fordi Danmark, modsat i dag, importerede det meste af sit olieforbrug 14. Da yderligere prisstigninger på olie kom sidst i 70 erne, nødvendiggjorde inflationsproblemerne et økonomisk politisk indgreb. Derfor kom den daværende socialdemokratiske regering med en række devalueringer af den danske krone. Regeringens hensigt med devalueringerne var at øge dansk eksport og dermed få nye arbejdspladser, men Danmarks gæld steg trods devalueringerne stadigvæk og var fra 1979 til 1982 steget med 200 mia. kr. Det førte til, at omverdenens tillid til Danmark blev mindre, fordi man blev bange for at tabe penge på de lån, man havde givet til Danmark, og den danske økonomi var i fare for at blive sat under administration 15. I 1979 indgik Danmark sammen med de andre EF-lande i EMS-valutakurssamarbejdet. Dette samarbejde var baseret på et system med fastlagte rammer for valutaernes udsving overfor hinanden, hvor et bånd for udsving på +/- 2,25 % var tilladt. Derudover blev der fastlagt rammer 13 Makroøkonomi, s Danmark s Danmark s

14 for hvordan centralbankerne, hvis markedets udvikling pressede en valuta uden for de aftalte udsvingsmarginer, skulle foretage støtteopkøb/salg af valutaen. 16 Da der i 1982 skete et skift i dansk økonomisk politik, i form af en ny regering med de konservatives formand Poul Schlüter som statsminister, var det altoverskyggende mål, at genskabe balancen i den danske økonomi. Der skulle spares på de offentlige finanser, underskuddet på betalingsbalancen skulle vendes, og erhvervslivets konkurrenceevne skulle forbedres. Som følge af Danmarks deltagelse i EMS-samarbejdet, var det fra nu af slut med devalueringer som middel mod hurtigt at skærpe danske virksomheders konkurrenceevne internationalt og mod inflation og betalingsbalanceunderskud. Fastkurspolitikken skulle overholdes. Den danske krone blev derfor bundet til den tyske DM, der var den stærke valuta i det daværende EMS-samarbejde 17, og regeringen måtte nu finde alternative metoder til stabilisering og forbedring af betalingsbalancen. 18 Indkomstpolitik og stram finanspolitik Regeringens økonomer anså indkomstpolitikken som et middel til at skærpe konkurrenceevnen og derved nå målet om den forbedrede betalingsbalance, der oven i købet ville føre til mere beskæftigelse. Den nytiltrådte Firkløver-regering iværksatte i efteråret 1982 et indkomstpolitisk indgreb med et lønstop, hvor den automatiske dyrtidsregulering blev suspenderet. Dyrtidsreguleringen bestod i en automatisk lønstigning, når priserne steg. Det er klart, at en sådan automatisk stigning vil virke inflations skabende og mindske konkurrenceevnen som følge af et højt omkostningsniveau for virksomhederne. 19 Dette indkomstpolitiske indgreb var især fagbevægelsen imod. I 1985 brød overenskomstforhandlingerne sammen med storkonflikt til følge. 20 Samtidig steg den hjemlige efterspørgsel stadig pga. den lave rente (se nedenfor) med fare for en inflationsstigning. Lønstop var dog ikke nok til at forbedre konkurrenceevnen mærkbart, så regeringen brugte derfor det pengepolitiske redskab at sænke renten, som op til 1982 var nået helt op til 20 %, for at højne erhvervsinvesteringer og dermed produktion og eksport. 16 Friisberg, s Danmark s Samfundsøkonomi, s Danmark , s Danmark , s

15 Men herved opstod det dilemma, at en lav rente også fik husholdningerne til at øge deres lånefinansierede forbrug af især importvarer i stedet for at spare op. Den af regeringen førte indkomstpolitik forbedrede ikke betalingsbalancen, så den blev suppleret med en stram finanspolitik. Der havde allerede været foreslået besparelser på det offentlige budget under Anker Jørgensens regeringsperiode, der imidlertid ikke kunne samle et flertal herom. Den trådte derfor tilbage i Firkløverregeringen forsøgte sig ligeledes med en kontraktiv finanspolitik ved at skære i tilskud til kommunerne og ved at nedsætte arbejdsløshedsunderstøttelse. Derudover blev det påført arbejdsmarkedet i stigende grad selv at finansiere ledighedsomkostningerne gennem medlemsbidrag til arbejdsløshedsforsikringen 22. Der indførtes også et bygge- og anlægsstop i offentlig regi i Opsamling Alt var stort set prøvet af. Danmarks regering havde fået styr på fastkurspolitikken, de havde grebet ind i overenskomster og forsøgt at regulere indkomsten, de havde forsøgt at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, ved at nedsætte renten, og de havde søgt at spare på de offentlige finanser. Trods disse tiltag var den danske økonomi halvvejs i afgrunden, hvis man skal tro samtidens kritikere. Alt andet lige, kan vi konstatere, at mht. betalingsbalanceunderskuddet, så det skidt ud (jvf. figur 2, s. 8). Regeringen mente, at underskuddet på betalingsbalancen kunne sænkes ved at forbedre konkurrenceevnen og øge eksportmarkedsandelen samt ved at holde det offentlige og private forbrug nede og fremme opsparingen Regeringens produktionsstrategi i starten af 1980 erne gav positive resultater, dog ikke så mange, at det kunne ses på underskuddet, men Firkløver-regeringens forventning om, at den private opsparing ville stige, indfriedes imidlertid ikke. 21 Danmark , s Danmark , s , s

16 Der kan peges på flere strukturelle faktorer for årsagerne til opsparingsnedgangen. Den ovenfor nævnte lave rente 24 var én af dem, og at realrenten havde været så høj, at det nærmest var gunstigt at stifte gæld, var en anden. Derudover var den krævede kontantudbetaling ved boligkøb lav - helt nede på 5-10 %, hvilket er lavere end de fleste andre lande 25. Men én af de betydeligste grunde var den danske pensionsopsparingsordning, der bevirkede, at det ikke var rationelt at spare op. Fra 1982, hvor opsparingstilbøjeligheden blev ved at falde, på trods af, at den nye regering satte ind mod det, var årsagen tilmed, at rentefaldet medførte store stigninger på ejendomme, hvilket yderligere forstærkede forbruget. Ingen havde lyst til at spare op, når det gik så ufatteligt godt og havde forventninger om, at det ville blive ved at gå ufatteligt godt i fremtiden. 26 Derfor var regeringen nu af den overbevisning, at det var det private forbrug, der skulle sættes ind overfor, for at knække den nedadgående kurve på betalingsbalancen. Det danske produktionsapparat kunne ikke følge med den indenlandske efterspørgsel efter forbrugsgoder, hvilket resulterede i en massiv importkvote. Den forsøgte sig derfor med nogle forbrugsregulerende indgreb i julen 1985 og påsken Dette var tilsyneladende ikke nok, så derfor kom der i 1986 den såkaldte Kartoffelkur. Etikettens navn ændredes fra forbrugsregulering til fremme af opsparing Hvad gik ud på? Lovpakken bestod af i alt 5 nye love og 11 ændringer til eksisterede love. De forskellige love og ændringer til lovpakken blev for hovedpartens vedkommende vedtaget den 17. oktober, og en lille del blev først vedtaget den 23. og 29. oktober. Regeringen ville med nedbringe gældsætningen og fremme opsparingen. 28 Ifølge regeringen kunne der enten satses på det offentlig eller det private. Hvis opsparingen skulle øges hos det offentlige, så regeringen kun én løsning: At hæve skatterne, men det ville de ikke. I stedet for ville de øge den private opsparing og sænke forbruget. Eftersom det især er husholdningernes forbrug af importerede varige goder (såsom biler og hvidevarer), der er meget 24, s , s , s og den private sektors låne- og opsparingsadfærd. 28 Resumé af lovforslagsforhandlingerne, s

17 let påvirkelig og konjunkturfølsom, var det på dette område, der skulle sættes ind (se figur 7 s. 40). For at gøre det, blev der taget følgende initiativer: Der blev indført en afgift på 20 % af renterne på forbrugslån. Stempelafgiften blev forhøjet fra 1,5 % til 4 %, denne stigning fik blandt andet betydning for pantebreve, idet husejerne så skulle finansiere en større andel selv. Der blev vedtaget krav om øget opsparingsandel af startydelse på boliglån, og det blev gjort mere gunstigt at spare op til sine børn og børnebørns uddannelse og at have en boligopsparing 29. Derudover skulle der ved de kommende overenskomstforhandlinger lægges mere vægt på pensionsopsparinger, så en større del af lønnen skulle lægges til side til pension. Den sidste del af omhandlede en række ændringer af energiafgifterne, som trods olieprisfaldet skulle opretholde prisniveauet på energi 30. Denne sidste del gav selvfølgelig penge i statskassen og indebar således ikke direkte opsparingsfremmende foranstaltninger, men sigtede delvis mod at sluge den private sektors kapital, som derved ikke ville blive brugt til importerede varer Pakkeløsninger En pakkeløsning, som, er et sammensurium af forskellige politiske elementer. Således vil en pakke kunne opdeles i: kerneløsning, kompensationer og sideelementer. Dette afsnit handler om, hvordan disse kom til udtryk i. 31 Kernemålet med var, som før nævnt, gennem øget opsparing at få skabt et overskud på betalingsbalancens løbende poster. Da Schlüter-regeringen i 1986 sad som en mindretals regering, var det nødvendigt at forhandle med andre partier for at komme igennem med lovforslagene i. Her er det interessant at kigge på Det Radikale Venstre, da dette oppositionsparti fik størst indflydelse på. Under forhandlingerne med regeringen prøvede Det Radikale Venstre at få vedtaget, at gæld stiftet før implementeringen af renteafgifterne ikke skulle være omfattet. Dette lykkedes ikke, men i stedet fik de indført, at frem for at indbetale afgifterne til staten kunne de indbetales til en privat pensionsordning. 32 Her er der altså tale om en kompensation til Det Radikale Venstre for at opnå et flertal i Folketinget. 29 L7, L9 og L11 30 L17, L18, L19, L20 og L21 31 Noter fra seminar om Pakker, d. 15/12/2003, ved vejleder Esben Sloth Andersen 32 Finanstidende nr. 3, s

18 Et andet eksempel på en kompensation er ændringen af lånegrænsen ved køb af ejerlejlighed, parcelhus eller rækkehus. Lånegrænsen til køb af disse blev med forhøjet fra 70 % til 80 %. Da de skærpede regler om 4 % stempelafgifter kun omfattede lånene i pengeinstitutterne og ikke realkreditforeningerne, lyder det mærkeligt, at man gør det muligt at låne en større del i realkreditforeningen og derved undgå stempelafgifterne. 33 En sådan kompensation er direkte modstridende med regeringens ønske om en øget opsparing. Kompensationen må som sådan ses som en form for glasur omkring den bitre pille, som var for mange. Et andet sted, hvor man kan se glasur til folket, er i L9, hvor der gennemføres en ordning hvor staten præmierer uddannelsesopsparing. En ordning der skulle være med til at rette op på den utilfredshed kunne skabe og selvfølgelig også for at få folk til at opspare. Af sideelementer i kan nævnes den lidt pudsige lov om registreringsafgift på 5000 kr. på større private fartøjer, gennemtrumfet af de radikale, og kan tolkes som et fordelingsspørgsmål. Vi har hermed belyst, at der kan være flere mere eller mindre pudsige elementer i en pakkeløsning som eller elementer, der er direkte modstridende med kerneløsningen. Dette kan forklare, hvorfor ikke alle pakkeløsninger har en lige effektiv virkning på den eller de faktorer, som pakkeløsningen sigter mod at ændre, og hvorfor der til tider f.eks. kan findes ekspansive elementer i en ellers kontraktiv kur. 3. Problemformulering og operationalisering 3.1. Sammenfatning og valg af problemformulering For at opretholde en stærk nationaløkonomi er det nødvendigt at balancere mellem udvidelse og mådehold, investering og opsparing, m.v. Et underskud på betalingsbalancen kan få katastrofale følger for et land, hvilket Danmark, som beskrevet, var tæt på. Der skal ske investeringer, som kan give afkast på den ene eller anden måde, men disse investeringer skal være finansieret af en tilsvarende opsparing eller lån, men hvad angår lån har dette andre konsekvenser som vi vender tilbage til. Man kan ikke uden videre have et højt forbrug, i så fald skal disse finansieres ved 33 Louv og Skouby, s

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Kapitel- og noteoversigt: 1. Den økonomiske model 2. Indkomstdannelsesmodellen Makroøkonomi Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market 3. Nærmere om samspillet

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Titelblad. HA-uddannelsen Aalborg Universitet. Projektets temaramme: Makroøkonomi. Projektets tidsramme: 01.11.2004 16.12.2004

Titelblad. HA-uddannelsen Aalborg Universitet. Projektets temaramme: Makroøkonomi. Projektets tidsramme: 01.11.2004 16.12.2004 Titelblad HA-uddannelsen Aalborg Universitet Projektets temaramme: Makroøkonomi Projektets tidsramme: 01.11.2004 16.12.2004 Projektets titel: Projektgruppe: Gruppe 4 Vejleder: Bent Dalum Gruppens medlemmer:

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Finanspolitik under finanskrisen

Finanspolitik under finanskrisen Finanspolitik under finanskrisen Hvorfor er det vanskeligt at føre den rigtige finanspolitik? Studieretningsprojekt Vejledt af: Sandru Surendran, 3.x Nakskov Gymnasium & HF Abstract This study examines

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Pensum: Mankiw kapitel 15 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm OFFENTLIG GÆLD Temaer: - Hvad er udsigterne for den offentlige gæld? - Hvordan bør den offentlige

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Konjunkturer, vækst og boligmarked

Konjunkturer, vækst og boligmarked Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr. 1105 side 1 / 13 Konjunkturer, vækst og boligmarked - en aktuel afløsningsopgave Indholdsfortegnelse KONJUNKTURER OG VÆKST...1 1984 - OPGANGSTID MED BALANCEPROBLEMER...4

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold International Business College - Aabenraa HHX

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer Standardforside til projekter og specialer Projekt- eller specialetitel: En analyse af dansk økonomi Efterspørgsels- eller konkurrenceevnekrise? Projektseminar/værkstedsseminar: PA-B1 Udarbejdet af (Navn(e)

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

14. Multiplikatortabeller

14. Multiplikatortabeller Kapitel 4. Multiplikatortabeller 4. Multiplikatortabeller I det følgende præsenteres en række eksperimenter, der illustrerer ADAMs egenskaber i forbindelse med ændringer i forskellige centrale eksogene

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1. Hverken positiv eller negativ

Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1. Hverken positiv eller negativ Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1 Samfundsfag A årsprøve 2.g Den globale verden Fælles del 1a Tabel 1: Erhvervsgruppernes opfattelse af globaliseringens

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere