Problemfelt Belysning af ændrede vilkår for økonomisk politik.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemfelt Belysning af ændrede vilkår for økonomisk politik."

Transkript

1 P2-projekt udarbejdet af Gruppe 503c, storgruppe 5C Ålborg universitet Den samfundsvidenskabelige basisuddannelse Tirsdag d. 13. januar 2004

2 Designfigur Indledning Historisk overblik op til kartoffelkuren Dokumentation af forværring af betalingsbalancen Problemfelt Belysning af ændrede vilkår for økonomisk politik. Problemformulering Hvorfor kom der overskud på betalingsbalancens løbende poster efter Schlüter-regerings Kartoffelkur, når nu de traditionelle økonomiske politikker ikke viste sig at have nogen betydelig effekt Operationalisering Metode Valg og fravalg af empiri og teori Teori Økonomiske politiske handlemuligheder under fast valutakurs, med frie kapitalbevægelser. Start med Keynes grundlæggende økonomiske teori, overgang til åben økonomi. Teori B og Analyse B Andre årsager til underskud på betalingsbalancen. Kritik af analyse af den internationale situationer og andre mulige årsager Analyse af kartoffelen, herunder virkninger på betalingsbalancen direkte forbindelse til teoridelen Delkonklusion A Hvad var virkningen af Procesrapport Delkonklusion B Var årsagen til overskud på betalingsbalancen Konklusion Sammenfatning af delkonklusion A og B

3 Forord Indenfor den overordnede temaramme Økonomisk, Politisk og Social Udvikling har projektarbejdet og denne rapport taget udgangspunkt i temaet: Ændrede vilkår for dansk økonomisk politik i lyset af internationaliseringen. Dette P2-Projekt er udarbejdet af gruppe 503c på den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse ved Aalborg Universitet i perioden 22/ /01-04 under vejledning af Esben Slot Andersen. Som hjælp til læsningen henviser vi til begrebs- og definitionslisten bagest i rapporten. Michael Bo Christensen Holger Grumme Nielsen Vivi Schmidt Anders Bech Mortensen Thomas Mølgaard

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning. Side Begreber og baggrund. Side Økonomisk politik. Side Underskud på betalingsbalancens løbende poster. Side Handlemuligheder ved underskud på betalingsbalancen. Side Ændrede vilkår for økonomisk politik. Side Opsamling. Side Side Hvad gik ud på? Side Pakkeløsninger. Side Problemformulering og operationalisering. Side Sammenfatning og valg af problemformulering. Side Diskussion af problemformulering. Side Operationalisering. Side Analysestrategisk metode. Side Valg og fravalg af teori/diskussion af valgt teori. Side Makroøkonomisk teori. Side Lukket økonomi. Side Den private sektor. Side Den offentlige sektor. Side Åben økonomi. Side Teori om kontraktiv finanspolitik under fastekurser. Side Analyse af, herunder virkninger. Side Finanspolitisk analyse. Side Ændret forbrugsadfærd. Side Kreditforeningslån og. Side Udlån. Side Indlån. Side Opsparingsoverskud. Side Delkonklusion. Side 38.

5 6. Andre makroøkonomiske virkninger. Side Betalingsbalancen. Side Import og eksport. Side Arbejdsløshed. Side Sammenfatning. Side Alternativ analyse. Side Politiske og økonomiske reaktion. Side Øvrige årsager. Side Sammenfatning. Side Konklusion. Side Procesrapport. Side Vejlederrolle. Side Begrebs- og definitionsliste. Side Litteraturliste. Side Bilag. Side Bilag 1. Side Bilag 2. Side Bilag 3. Side 57.

6 1. Indledning Denne indledning er en kort beskrivelse af rapportens kerne. Det skal hjælpe læseren til at have konstant overblik opgaven igennem, og give en god indgang til rapporten. Inden for temarammen økonomisk, politisk og social udvikling, i internationalt og historisk perspektiv, har vi valgt et problemfelt, som omfatter økonomisk politik i forbindelse med betalingsbalancen, og denne politiks virkninger, i og omkring begyndelsen af 80 erne. Som man vil opdage, mens man læser sig frem i rapporten, ledes der op mod vores case og centrale element, som er fra I folkemunde var det navnet på et politisk indgreb, der primært var rettet mod betalingsbalancen. skilte sig mærkbart ud fra de andre indgreb, der havde været fra tidligere regeringers side, da dens formål var at nedsætte det private forbrug for på den måde at opnå den ønskede økonomiske virkning. Der havde igennem en lang årrække været et nærmest kronisk underskud på betalingsbalancen, og som man også vil se i denne rapport, blev der forsøgt forskellige tiltag for at rette op på den. Indgreb mod betalingsbalancen kan være et tilbagevendende fænomen, hvilket hele tiden aktualiserer problemstillingen. Var der ikke dengang blevet rettet op på betalingsbalancen, kunne det have haft meget svære følger for hele det danske forbruger- og arbejdersamfund og ikke mindst for de politikere, som skulle lede Danmark videre - både udviklings- og handelsmæssigt. Denne rapport vil lægge ud med et tilbageblik på tiden før og se på de forudgående tiltag for at rette op på betalingsbalancens underskud, der som udgangspunkt for denne rapport ikke havde tilstrækkelig virkning. De vil blive præsenteret i kronologisk rækkefølge som valutakurspolitik, indkomstpolitik, og kontraktiv finanspolitik. Undervejs vil der blive redegjort for de økonomiske begreber, der bliver anvendt, og senere bruges disse i beskrivelsen af, hvad der skete historisk. Der vil søges en belysning af de ændrede vilkår, som berører økonomisk politik og betalingsbalancen. Dernæst vil følge vores problemformulering, samt en redegørelse for, hvordan den oprationaliseres. Den lyder som følgende: Hvorfor kom der overskud på betalingsbalancens løbende poster efter Schlüter-regeringens Kartoffelkur, når nu de traditionelle økonomiske politikker ikke viste sig at have nogen betydelig effekt? 6

7 2. Begreber og baggrund 2.1. Økonomisk politik For regeringens økonomer, handler det om at føre økonomisk politik for at påvirke økonomien, så bestemte mål fremmes. At foretage prioriteringen af hvilke mål, der skal vægtes højest, kan være vanskeligt, da mange af de forskellige mål strider mod hinanden. 1 F.eks. har betalingsbalanceligevægt, lav inflation og fuld beskæftigelse i mange år været vigtige mål i dansk økonomisk politik. Det har vist sig at være næsten umuligt at opnå disse mål på en gang. Hvis man sætter ind på beskæftigelsesområdet stiger inflationen ofte, og betalingsbalancen forværres. Hvis man omvendt forsøger at mindske underskuddet på betalingsbalancen, er konsekvenserne oftest stigende arbejdsløshed. Der er altså en negativ sammenhæng mellem inflation på den ene side og beskæftigelse på den anden. Pest eller kolera. I starten af 1970 erne kunne der pludselig iagttages en positiv sammenhæng mellem de to størrelser. Altså stigende ledighed kombineret med stigende inflation. Figur 1: Arbejdsløshed og inflation Arbejdsløshed i % af arbejdsstyrken Inflation i % Kilder: Inflation: Arbejdsløshed: STO 81, s. 82, og STO 89, s. 53, samt Statistisk Årbog 1991, s. 172 Situationen blev kaldt stagflation; et mix mellem inflation og vækststagnation. Der var brug for nye økonomiske teorier. Begrebet konkurrenceevne blev indført. Fejlen var, at man hidtil havde analyseret Danmarks økonomi med udgangspunkt i, at den var lukket, dvs. uden omverdenen blev 1 Den danske velfærdsmodel med at staten blander sig i samfundsøkonomien bygger på Keynes ideer om den efterspørgselsregulerende økonomi. 7

8 draget med ind. Nu tog man med erhvervslivets konkurrenceevne udgangspunkt i en åben økonomi, hvor samhandel var en vigtig faktor, og den største hindring for konkurrenceevnen var lønstigninger. Hermed blev grundlaget for indkomstpolitikken lagt og nye muligheder for at forbedre det massive underskud på betalingsbalancen, der var blevet oparbejdet gennem tressernes og halvfjerdsernes forbrugsfest, øjnedes. 2 Figur 2: Betalingsbalancen Betalingsbalancens løbende poster i mio. kr Kilder: STO 81, s og STO 91, s Op til 1986 havde man i Danmark haft stor vækst i byggeriet og et meget højt privat forbrug. Importen af forbrugsvarer var stor, og Danmark havde i mange år haft minus på betalingsbalancen (de løbende poster). Dette førte i 1986 til en situation, som senere er blevet døbt katastrofen i 86. Danmarks betalingsbalance viste rekordstort underskud med -36,3 mia. kr. på de løbende poster. Det var en katastrofal situation i og med den offentlige økonomi var på vej ud over skrænten, og der var fare for at nationaløkonomien blev sat under administration af IMF 3. Med udgangspunkt i hvilke handlemuligheder der var overfor underskud på betalingsbalancen, der var negativ i perioden 1970 til 1990, har vi valgt at lægge fokus i denne opgave på 1980 erne, hvor underskuddet nåede sit katastrofale højdepunkt. Men først skal vi lige have slået fast, hvad der menes med underskud på betalingsbalancen. 2 Danmark , s Samfundsøkonomi, s

9 Underskud på betalingsbalancens løbende poster. Betalingsbalancen er en måde at opgøre et lands internationale handel på. Det er et begreb, som har stor betydning for hvordan den økonomiske politik føres i et land som Danmark, og ikke mindst én måde at indikere et lands levestandard. 4 Dette kapitel sigter mod at give et kort overblik over, hvad betalingsbalancen egentlig er, og hvilke problemer det giver med et underskud på denne. Definition Betalingsbalancen er en opgørelse over alle økonomiske transaktioner med udlandet, og opgøres årligt. Den er opbygget således, at den altid balancerer, dvs. at de samlede valutaindtægter altid vil være lig med de samlede valutaudgifter. For at få et bedre overblik over betalingsbalancen deles den op i 2 hovedgrupper: Betalingsbalancens løbende poster Betalingsbalancens kapitalposter Her kommer det dobbelte bogholderis princip til udtryk. Krediteringer og debiteringer er altid opført på begge sider af regnskabet, altså vil den endelige saldo på betalingsbalancen altid blive 0, fordi et underskud på de løbende poster altid vil opvejes af et tilsvarende overskud på kapitalposterne, og omvendt. 5 Betalingsbalancens løbende poster Når betalingsbalancen omtales i daglig tale, menes der de løbende poster. De løbende poster er summen af følgende delbalancer: handels, - tjeneste- og overførselsbalancen. Følgende er en skematisk oversigt over disse tre 6 : 4 Om end en meget blåøjet opgørelsesmåde. Balancen siger således intet om fordelingen af landets goder og folkets sundhed, for at nævne et par eksempler. 5 Samfundsøkonomi, s Samfundsøkonomi, s

10 Valutaudgifter Valutaindtægter Import af varer fra udlandet Eksport af varer til udlandet Køb af tjenesteydelser i udlandet 1. Udgifter til søtransport 2. Danske turisters udgifter i udlandet 3. Køb af know-how m.v. i udlandet Salg af tjenesteydelser i udlandet 1. Indtægter fra søtransport 2. Udenlandske turisters udgifter i Danmark 3. Salg af know-how m.v. i udlandet Indkomstoverførsler til udlandet 1. Udgifter til EU 2. Rentebetaling på gæld til udlandet 3. Ulandsbistand, gaver til udlandet m.v. Indkomstoverførsler fra udlandet 1. Indtægter fra EU 2. Renteindtægter på gæld taget af udlandet i Danmark 3. Gaver fra udlandet m.v. Betalingsbalancens kapitalposter Kapitalposterne viser formueforskydninger mellem et land og udlandet gennem den periode, som betalingsbalancen dækker, dvs. landets samlede gæld (passiver) og tilgodehavender (aktiver) i forhold til udlandet. Følgende er en oversigt over opgørelsen af kapitalposterne. Kapitaludgifter Kapitalindtægter Långivning til udlandet Låntagning i udlandet Forøgelse af valutabeholdning 7 Reduktion af valutabeholdning 8 At långivning er en udgift hænger sammen med, at det umiddelbart kræver fremmed valuta, hvis en dansk virksomhed eller den danske stat skal yde et lån i udenlandsk valuta. Modsvarende vil låntagning i udlandet umiddelbart tilføre landet fremmed valuta. Et underskud kan eksempelvis opstå, hvis der forekommer så megen import, at det danner underskud på de løbende poster. Dette kan betyde, at staten er nødsaget til at optage lån i udlandet for at dække kapitaloverførslerne til udlandet (importen). Hvis et land fortsat tillader højt forbrug af importvarer uden egentlig investering, starter en spiral som følge af den store import og den efterfølgende lånefinansiering 9. 7 Valutabeholdningen er Danmarks beholdning af fremmed valuta, guld og andre værdier, som kan bruges til at præstere en betaling i udlandet med. Et underskud på de løbende poster skal dækkes af kapitalposterne, enten i form af at trække på valutabeholdningen eller ved at optage lån i udlandet. 8 Se ovenstående fodnote. 9 Dette gælder også på kort sigt, i tilfældet af at alle importvarer er deciderede investeringer til at forbedre produktion, men på længere sigt vil dette kunne give positive resultater i form at mere eksport. 10

11 Handlemuligheder ved underskud på betalingsbalancen I tilfælde af underskud på betalingsbalancen har staten en række reguleringsværktøjer, den kan bruge for enten at finansiere underskuddet eller skabe overskud. Disse muligheder vil vi kort søge at belyse i dette afsnit. For at finansiere et underskud bliver staten nødt til at låne penge i udlandet, tilsvarende det beløb underskuddet har været på de løbende poster. Dette er dog en meget kortsigtet løsning da landet kan komme i gældskrise, hvilket betyder at gælden til udlandet vil vokse og dermed også de renteafdrag, der skal betales. Kort sagt, en ond cirkel, der vil gøre underskuddet større år for år, hvis der ikke gøres en indsats for at få de løbende poster hevet op i et plus. Denne løsning er derfor ikke holdbar over en lang periode, men dog en nødvendig reaktion, hvis der er underskud på betalingsbalancen. For at vende et underskud på betalingsbalancen, kan der sættes ind på et af disse 2 punkter: En reducering af forbrugernes købelyst, og derved mindskelse af importen eller en forbedring af virksomhedernes internationale konkurrenceevne, for at øge eksporten. Forbrugernes købelyst Til at regulere forbrugernes købelyst har staten, i grove træk, to justeringsværktøjer: Finanspolitik og pengepolitik. Da det i dette tilfælde handler om at dæmpe købelysten, skal der føres en stram politik i begge tilfælde. En pengepolitisk stramning foregår ved, at Nationalbanken går ind og hæver renten. Et højere renteniveau betyder, at investeringerne og det lånefinansierede forbrug vil falde, virksomheder vil f.eks. ikke i så høj grad investere i produktionsudvidelse, og private vil nok tænke sig om to gange, før de bygger eller køber et nyt hus, da det som regel er noget, man bliver nødt til at låne til. En sådan reduktion vil få produktionen og beskæftigelsen til at falde, og dermed dæmpe forbruget. Dette vil give et fald i importen, og derved en forbedret betalingsbalance, men på længere sigt vil det også resultere i et fald i eksporten. Formelt har vi stadig mulighed for at føre en selvstændig pengepolitik, men i realiteten gør vi ikke, da vi har låst os fast op af ECB s renteniveau. 10 Ved en finanspolitik stramning går regeringen enten ind og sætter sine indtægter op eller mindsker sine udgifter. Når statens indtægter sættes op, er det normalt de direkte og de indirekte 10 Samfundsøkonomi, s

12 skatter, der hæves. Et eksempel på en stigning i de direkte skatteindtægter er en forhøjelse af indkomstskatten, mens en stigning i momssatsen eller forhøjet afgifter på f.eks. alkohol og cigaretter er eksempler på en indirekte skattestigning. Statens udgifter kunne f.eks. nedsættes ved at mindske SU-beløbet eller reducere udgifterne til offentligt byggeri. Alt dette bevirker, at den generelle efterspørgsel falder, fordi folk får færre penge mellem hænderne, og det resulterer i faldende inflation samt et fald i importen med en forbedring af betalingsbalancen til følge. En stram finanspolitik kan også have til hensigt at få penge i statskassen for herved at bruge den sparede kapital til at betale til låneudgifterne. 11 Virksomhedernes internationale konkurrenceevne Til at justere virksomhedernes internationale konkurrenceevne er der flere muligheder. Ud over de to nedenstående eksempler (indkomst- og valutapolitik) kan også nævnes statstilskud til virksomheder og ekspansiv finanspolitik, som begge er tiltag, der resulterer i bedre forhold for virksomhederne. Vi har dog her valgt at uddybe indkomst- og valutapolitik. Indkomstpolitik har til hensigt at dæmpe pris- og lønstigninger, for herved at forbedre konkurrenceevnen. Dette kan gøres ved at Folketinget griber ind i overenskomstforhandlingerne ved at fastsætte lønniveauet ved lov. Hvis indkomstpolitikkerne lykkes, vil lønningerne stige mindre i Danmark end i udlandet, hvilket vil medføre, at reallønnen falder. På kort sigt resulterer det i, at det private forbrug af især importerede varer mindskes, og det vil bevirke, at BNP og beskæftigelsen falder, men at betalingsbalancen forbedres. På lang sigt vil det betyde, at virksomhedernes omkostningsniveau vil stige langsommere i Danmark end i udlandet, og derved vil konkurrenceevnen blive forbedret. Dette medfører en øget eksport og en reduceret import i kraft af den faldende købekraft hos forbrugerne, resultatet af disse langsigtede mål vil være en forbedret betalingsbalance og en stigende beskæftigelse og BNP. 12 Valutapolitik er i forbindelse med forbedring af konkurrenceevnen en devaluering af den danske krone, i forhold til værdien af den udenlandske valuta. På længere sigt kan en sådan politik have mange forskellige konsekvenser, som er for komplicerede til at gengive her, f.eks. en elimination af effekten af devalueringen over tid. På kortere sigt indebærer en devaluering, at prisen for den danske krone falder. Forudsat at de indenlandske priser i kroner forbliver de samme efter devaluering, vil det blive billigere at købe danske varer. Det vil forøge eksporten og have positiv indflydelse på betalingsbalancens løbende poster. Fra dansk synspunkt vil udenlandske varer blive dyrere, i og med der skal flere kroner til at købe den udenlandske valuta, og dermed 11 Samfundsøkonomi, s Samfundsøkonomi, s

13 udenlandske varer. Dette vil igen gøre det mere attraktivt at handle indenlands, da det reelt vil være mere rentabelt og derfor have en positiv indflydelse på betalingsbalancens løbende poster Ændrede vilkår for økonomisk politik Konkluderende ud fra ovenstående har staten altså nogle indsatsområder, hvis målet er et overskud på betalingsbalancen. Nedenfor vil vi søge at redegøre for, hvorfor ingen af disse handlemuligheder umiddelbart så ud til at hjælpe på situationen med større og større underskud op til i Slut med devaluering som kriseværktøj I 1973 stoppede den danske vækst og økonomiske optur brat og resulterede i en dansk økonomisk krise, hovedsageligt forårsaget af oliekriserne. Tidligere perioder med lavkonjunktur karakteriseredes oftest ved høj arbejdsløshed og lav efterspørgsel. 70 ernes krise skilte sig ud herfra ved, at der også var høj inflation, som man tidligere kun havde set i forbindelse med højkonjunktur. Den nye situation blev kaldt stagflation, en kombination af inflation og vækststagnation, som nævnt tidligere. De stigende oliepriser og forværrede eksportmuligheder medførte et stort underskud på betalingsbalancen, fordi Danmark, modsat i dag, importerede det meste af sit olieforbrug 14. Da yderligere prisstigninger på olie kom sidst i 70 erne, nødvendiggjorde inflationsproblemerne et økonomisk politisk indgreb. Derfor kom den daværende socialdemokratiske regering med en række devalueringer af den danske krone. Regeringens hensigt med devalueringerne var at øge dansk eksport og dermed få nye arbejdspladser, men Danmarks gæld steg trods devalueringerne stadigvæk og var fra 1979 til 1982 steget med 200 mia. kr. Det førte til, at omverdenens tillid til Danmark blev mindre, fordi man blev bange for at tabe penge på de lån, man havde givet til Danmark, og den danske økonomi var i fare for at blive sat under administration 15. I 1979 indgik Danmark sammen med de andre EF-lande i EMS-valutakurssamarbejdet. Dette samarbejde var baseret på et system med fastlagte rammer for valutaernes udsving overfor hinanden, hvor et bånd for udsving på +/- 2,25 % var tilladt. Derudover blev der fastlagt rammer 13 Makroøkonomi, s Danmark s Danmark s

14 for hvordan centralbankerne, hvis markedets udvikling pressede en valuta uden for de aftalte udsvingsmarginer, skulle foretage støtteopkøb/salg af valutaen. 16 Da der i 1982 skete et skift i dansk økonomisk politik, i form af en ny regering med de konservatives formand Poul Schlüter som statsminister, var det altoverskyggende mål, at genskabe balancen i den danske økonomi. Der skulle spares på de offentlige finanser, underskuddet på betalingsbalancen skulle vendes, og erhvervslivets konkurrenceevne skulle forbedres. Som følge af Danmarks deltagelse i EMS-samarbejdet, var det fra nu af slut med devalueringer som middel mod hurtigt at skærpe danske virksomheders konkurrenceevne internationalt og mod inflation og betalingsbalanceunderskud. Fastkurspolitikken skulle overholdes. Den danske krone blev derfor bundet til den tyske DM, der var den stærke valuta i det daværende EMS-samarbejde 17, og regeringen måtte nu finde alternative metoder til stabilisering og forbedring af betalingsbalancen. 18 Indkomstpolitik og stram finanspolitik Regeringens økonomer anså indkomstpolitikken som et middel til at skærpe konkurrenceevnen og derved nå målet om den forbedrede betalingsbalance, der oven i købet ville føre til mere beskæftigelse. Den nytiltrådte Firkløver-regering iværksatte i efteråret 1982 et indkomstpolitisk indgreb med et lønstop, hvor den automatiske dyrtidsregulering blev suspenderet. Dyrtidsreguleringen bestod i en automatisk lønstigning, når priserne steg. Det er klart, at en sådan automatisk stigning vil virke inflations skabende og mindske konkurrenceevnen som følge af et højt omkostningsniveau for virksomhederne. 19 Dette indkomstpolitiske indgreb var især fagbevægelsen imod. I 1985 brød overenskomstforhandlingerne sammen med storkonflikt til følge. 20 Samtidig steg den hjemlige efterspørgsel stadig pga. den lave rente (se nedenfor) med fare for en inflationsstigning. Lønstop var dog ikke nok til at forbedre konkurrenceevnen mærkbart, så regeringen brugte derfor det pengepolitiske redskab at sænke renten, som op til 1982 var nået helt op til 20 %, for at højne erhvervsinvesteringer og dermed produktion og eksport. 16 Friisberg, s Danmark s Samfundsøkonomi, s Danmark , s Danmark , s

15 Men herved opstod det dilemma, at en lav rente også fik husholdningerne til at øge deres lånefinansierede forbrug af især importvarer i stedet for at spare op. Den af regeringen førte indkomstpolitik forbedrede ikke betalingsbalancen, så den blev suppleret med en stram finanspolitik. Der havde allerede været foreslået besparelser på det offentlige budget under Anker Jørgensens regeringsperiode, der imidlertid ikke kunne samle et flertal herom. Den trådte derfor tilbage i Firkløverregeringen forsøgte sig ligeledes med en kontraktiv finanspolitik ved at skære i tilskud til kommunerne og ved at nedsætte arbejdsløshedsunderstøttelse. Derudover blev det påført arbejdsmarkedet i stigende grad selv at finansiere ledighedsomkostningerne gennem medlemsbidrag til arbejdsløshedsforsikringen 22. Der indførtes også et bygge- og anlægsstop i offentlig regi i Opsamling Alt var stort set prøvet af. Danmarks regering havde fået styr på fastkurspolitikken, de havde grebet ind i overenskomster og forsøgt at regulere indkomsten, de havde forsøgt at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, ved at nedsætte renten, og de havde søgt at spare på de offentlige finanser. Trods disse tiltag var den danske økonomi halvvejs i afgrunden, hvis man skal tro samtidens kritikere. Alt andet lige, kan vi konstatere, at mht. betalingsbalanceunderskuddet, så det skidt ud (jvf. figur 2, s. 8). Regeringen mente, at underskuddet på betalingsbalancen kunne sænkes ved at forbedre konkurrenceevnen og øge eksportmarkedsandelen samt ved at holde det offentlige og private forbrug nede og fremme opsparingen Regeringens produktionsstrategi i starten af 1980 erne gav positive resultater, dog ikke så mange, at det kunne ses på underskuddet, men Firkløver-regeringens forventning om, at den private opsparing ville stige, indfriedes imidlertid ikke. 21 Danmark , s Danmark , s , s

16 Der kan peges på flere strukturelle faktorer for årsagerne til opsparingsnedgangen. Den ovenfor nævnte lave rente 24 var én af dem, og at realrenten havde været så høj, at det nærmest var gunstigt at stifte gæld, var en anden. Derudover var den krævede kontantudbetaling ved boligkøb lav - helt nede på 5-10 %, hvilket er lavere end de fleste andre lande 25. Men én af de betydeligste grunde var den danske pensionsopsparingsordning, der bevirkede, at det ikke var rationelt at spare op. Fra 1982, hvor opsparingstilbøjeligheden blev ved at falde, på trods af, at den nye regering satte ind mod det, var årsagen tilmed, at rentefaldet medførte store stigninger på ejendomme, hvilket yderligere forstærkede forbruget. Ingen havde lyst til at spare op, når det gik så ufatteligt godt og havde forventninger om, at det ville blive ved at gå ufatteligt godt i fremtiden. 26 Derfor var regeringen nu af den overbevisning, at det var det private forbrug, der skulle sættes ind overfor, for at knække den nedadgående kurve på betalingsbalancen. Det danske produktionsapparat kunne ikke følge med den indenlandske efterspørgsel efter forbrugsgoder, hvilket resulterede i en massiv importkvote. Den forsøgte sig derfor med nogle forbrugsregulerende indgreb i julen 1985 og påsken Dette var tilsyneladende ikke nok, så derfor kom der i 1986 den såkaldte Kartoffelkur. Etikettens navn ændredes fra forbrugsregulering til fremme af opsparing Hvad gik ud på? Lovpakken bestod af i alt 5 nye love og 11 ændringer til eksisterede love. De forskellige love og ændringer til lovpakken blev for hovedpartens vedkommende vedtaget den 17. oktober, og en lille del blev først vedtaget den 23. og 29. oktober. Regeringen ville med nedbringe gældsætningen og fremme opsparingen. 28 Ifølge regeringen kunne der enten satses på det offentlig eller det private. Hvis opsparingen skulle øges hos det offentlige, så regeringen kun én løsning: At hæve skatterne, men det ville de ikke. I stedet for ville de øge den private opsparing og sænke forbruget. Eftersom det især er husholdningernes forbrug af importerede varige goder (såsom biler og hvidevarer), der er meget 24, s , s , s og den private sektors låne- og opsparingsadfærd. 28 Resumé af lovforslagsforhandlingerne, s

17 let påvirkelig og konjunkturfølsom, var det på dette område, der skulle sættes ind (se figur 7 s. 40). For at gøre det, blev der taget følgende initiativer: Der blev indført en afgift på 20 % af renterne på forbrugslån. Stempelafgiften blev forhøjet fra 1,5 % til 4 %, denne stigning fik blandt andet betydning for pantebreve, idet husejerne så skulle finansiere en større andel selv. Der blev vedtaget krav om øget opsparingsandel af startydelse på boliglån, og det blev gjort mere gunstigt at spare op til sine børn og børnebørns uddannelse og at have en boligopsparing 29. Derudover skulle der ved de kommende overenskomstforhandlinger lægges mere vægt på pensionsopsparinger, så en større del af lønnen skulle lægges til side til pension. Den sidste del af omhandlede en række ændringer af energiafgifterne, som trods olieprisfaldet skulle opretholde prisniveauet på energi 30. Denne sidste del gav selvfølgelig penge i statskassen og indebar således ikke direkte opsparingsfremmende foranstaltninger, men sigtede delvis mod at sluge den private sektors kapital, som derved ikke ville blive brugt til importerede varer Pakkeløsninger En pakkeløsning, som, er et sammensurium af forskellige politiske elementer. Således vil en pakke kunne opdeles i: kerneløsning, kompensationer og sideelementer. Dette afsnit handler om, hvordan disse kom til udtryk i. 31 Kernemålet med var, som før nævnt, gennem øget opsparing at få skabt et overskud på betalingsbalancens løbende poster. Da Schlüter-regeringen i 1986 sad som en mindretals regering, var det nødvendigt at forhandle med andre partier for at komme igennem med lovforslagene i. Her er det interessant at kigge på Det Radikale Venstre, da dette oppositionsparti fik størst indflydelse på. Under forhandlingerne med regeringen prøvede Det Radikale Venstre at få vedtaget, at gæld stiftet før implementeringen af renteafgifterne ikke skulle være omfattet. Dette lykkedes ikke, men i stedet fik de indført, at frem for at indbetale afgifterne til staten kunne de indbetales til en privat pensionsordning. 32 Her er der altså tale om en kompensation til Det Radikale Venstre for at opnå et flertal i Folketinget. 29 L7, L9 og L11 30 L17, L18, L19, L20 og L21 31 Noter fra seminar om Pakker, d. 15/12/2003, ved vejleder Esben Sloth Andersen 32 Finanstidende nr. 3, s

18 Et andet eksempel på en kompensation er ændringen af lånegrænsen ved køb af ejerlejlighed, parcelhus eller rækkehus. Lånegrænsen til køb af disse blev med forhøjet fra 70 % til 80 %. Da de skærpede regler om 4 % stempelafgifter kun omfattede lånene i pengeinstitutterne og ikke realkreditforeningerne, lyder det mærkeligt, at man gør det muligt at låne en større del i realkreditforeningen og derved undgå stempelafgifterne. 33 En sådan kompensation er direkte modstridende med regeringens ønske om en øget opsparing. Kompensationen må som sådan ses som en form for glasur omkring den bitre pille, som var for mange. Et andet sted, hvor man kan se glasur til folket, er i L9, hvor der gennemføres en ordning hvor staten præmierer uddannelsesopsparing. En ordning der skulle være med til at rette op på den utilfredshed kunne skabe og selvfølgelig også for at få folk til at opspare. Af sideelementer i kan nævnes den lidt pudsige lov om registreringsafgift på 5000 kr. på større private fartøjer, gennemtrumfet af de radikale, og kan tolkes som et fordelingsspørgsmål. Vi har hermed belyst, at der kan være flere mere eller mindre pudsige elementer i en pakkeløsning som eller elementer, der er direkte modstridende med kerneløsningen. Dette kan forklare, hvorfor ikke alle pakkeløsninger har en lige effektiv virkning på den eller de faktorer, som pakkeløsningen sigter mod at ændre, og hvorfor der til tider f.eks. kan findes ekspansive elementer i en ellers kontraktiv kur. 3. Problemformulering og operationalisering 3.1. Sammenfatning og valg af problemformulering For at opretholde en stærk nationaløkonomi er det nødvendigt at balancere mellem udvidelse og mådehold, investering og opsparing, m.v. Et underskud på betalingsbalancen kan få katastrofale følger for et land, hvilket Danmark, som beskrevet, var tæt på. Der skal ske investeringer, som kan give afkast på den ene eller anden måde, men disse investeringer skal være finansieret af en tilsvarende opsparing eller lån, men hvad angår lån har dette andre konsekvenser som vi vender tilbage til. Man kan ikke uden videre have et højt forbrug, i så fald skal disse finansieres ved 33 Louv og Skouby, s

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen www.econ.ku.dk/okojacob/makroøkof05/makro.htm LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Udledning af multiplikatoreffekten

Udledning af multiplikatoreffekten Udledning af multiplikatoreffekten Af Thomas Schausen Et tværfagligt undervisningsmateriale i matematik og samfundsfag fra Materialet er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, og kan frit

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

Øvelsessæt til Makroøkonomi

Øvelsessæt til Makroøkonomi Øvelsessæt til Makroøkonomi 1 2009 Oversigt over øvelsesgange: 24. april 2009: Introduktion til faget Opgaverne 2.3, 2.4 og 2.5 på side 38 i 4. Udgave og 59 i 5. udgave af Macroeconomics 15. maj 2009:

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Vismandsspillet og makroøkonomi

Vismandsspillet og makroøkonomi Vismandsspillet og makroøkonomi Dette notat om makroøkonomi er skrevet af Henrik Adrian, Helge Gram Christensen, Morten Gjeddebæk og Ernst Jensen på et udviklingsseminar mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 10 Åben økonomi på kortsigt Pensum: Mankiw kapitel 12 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Har udledt

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Handelsskolen Minerva, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER 1. Nationalregnskab og betalingsbalance Y = C + I + G +

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

Indkomstdannelsesteori. Tema 7

Indkomstdannelsesteori. Tema 7 Indkomstdannelsesteori Tema 7 Udgangspunktet Nationalregnskabet er regnskabsmæssige identiteter; Nu kobles adfærd og adfærds betydning for det økonomiske forløb på; Tankerne om udbudsøkonomi negligeres,

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

International Økonomi Niveau A Bettina Tornby Introduktion til international økonomi. Danmarks økonomi

International Økonomi Niveau A Bettina Tornby Introduktion til international økonomi. Danmarks økonomi Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e- mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX International

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 ZBC-

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herningsholm Gymnasium HHx International Økonomi

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 (skoleåret 2010-11) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere