Fagforeningernes krise har i over et årti

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagforeningernes krise har i over et årti"

Transkript

1 26 ARBEJDERHISTORIE NR SOLIDARITET OG INDIVI- DUALISME Fællesskabsformer blandt danske lønmodtagere 1 Af Emmett Caraker Solidariske fællesskaber på arbejdspladserne er grundlaget for fagbevægelsen. Men lønmodtagerne er forskellige efter fagforeningsmedlemskab og partivalg, og nye virksomhedspolitikker forandrer lønmodtagerrelationerne. Hvad betyder det for at forstå interesser gennem en kollektiv optik? Fagforeningernes krise har i over et årti været en central diskussion. Der er mange tegn på krisen, og nogle af dem peger på individualisering og manglende solidaritet. 2 Forklaringsforsøgene på udviklingen henviser overordnet til, at det 20. århundredes klassesamfund er blevet ændret grundlæggende. Klassesamfundet er blevet afproletariseret, og velfærdsstatens succes har gjort kollektive sikringsordninger universelle 3 også som resultat af historiske kompromisser mellem de sociale klasser og deres integration i korporative løsninger i staten. 4 En stor del af diskussionen har knyttet sig til, hvad der er blevet set som en fremadskridende individualisering. Den tyske sociolog Ulrich Beck har tegnet individualiserings - tesen skarpt op, idet han giver tre forhold eller tendenser ansvaret herfor: a) en heterogenisering af det sociale, de afstandardiserede livsbanemønstre og nye uligheder på baggrund af køn, alder og etnicitet; b) et nyt miljø med udvandede pligtnormer og bindinger, hvor mobilitet fra det oprindelige miljø får folk til at lade sig præge af og selv præge nye arbejdssteder og nye forbindelser; og c) en ny politikmodel, der som følge af den gamle models erosion opløser tilhørsforhold til sociale klasser og som gør den materielle omfordeling håbløs gammeldags og overflødig. 5 Andre har lagt vægt på produktionssystemernes indretning, hvor især udviklingen fra standardiseret masseproduktion til fleksibel produktion (fra fordistisk til postfordistisk produktion) har haft bevågenhed. 6 Den åbner for nye progressive måder at organisere og udvikle arbejdslivet på, der knytter hver enkelt ansat tættere til virksomheden, og det klassiske arbejderkollektiv mister hermed sin betydning. 7 Dette arbejderkollektiv havde sin storhedstid i industrisamfundet, og inden for forskningen blev det til en teori om virksomheden som et målrationelt teknisk-økonomisk system, som optræder umætteligt (vedr. effektivitet), ubønhørligt (vedr. afskedigelse) og ensidigt (vedr. specialiseret aktivitet). 8

2 SOLIDARITET OG INDIVIDUALISME 27 Arbejderkollektivet satte begrænsninger på produktionsindsatser og afgrænsninger opadtil over for overordnede og udgjorde en kollektiv forskansning over for ledelsen. Det blev en magtfaktor i kraft af placeringen i produktionen, og dets evne til at forme en bevidst organisation. Men det opstod først under bestemte omstændigheder. Der måtte være en grad af social, rumlig og tidslig nærhed; en grad af lighed mellem individerne, som gjorde, at de kunne identificere sig med hinanden, og der måtte opstå situationer, der kunne give dem fælles forståelse af, at lønarbejdet påførte dem problemer. Nogle steder blev arbejderkollektivets dannelse hjulpet på vej ved intervention af fagforeningen. Andre steder var der tale om en længerevarende proces uden bevidst social entreprenør. Dette billede på arbejderkollektivet som betydende magtfaktor passer ifølge forskningen meget godt til og med 1970 erne, hvor det opløses af individualiseringen og postfordistiske produktionsregimer, som fortrænger arbejderkollektivet til subkultur. 9 Denne artikel følger op på disse forklaringsforsøg, set ud fra arbejdspladsniveauet. I fokus er det klassiske arbejderkollektiv, og hvordan det fornyer interesserne. Med henvisning til E. P. Thompson eksisterer kollektive interesser (og klasser) ikke som objektivt givne, men bliver til i en fortløbende historisk proces. 10 Jeg anvender altså den kollektivteoretiske optik i et tidsperspektiv, og med individualiserings -tesen og postfordisme -teorier som mulige korrektiver. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse i to industrivirksomheder i , 11 som kan betegnes som ekstreme/afvigende cases. 12 De to industriarbejdergrupper adskiller sig særligt på dimensionen stærk/svag kollektivisme, og i øvrigt også på geografisk placering, social sammensætning og fagforeningsmedlemskab. Virksomhed A, med 650 industriarbejdere, ligger i det storkøbenhavnske område. Her findes et stærkt arbejderkollektiv med 40 års fagpolitiske traditioner. Virksomhed B, med 150 industriarbejdere, ligger i Vestjylland. Virksomheden er oprettet i 1998, og det fagpolitiske arbejde er i en opbygningsfase. 25 % af industriarbejderne er medlemmer af den kristelige fagbevægelse. Det er usædvanligt for større industrivirksomheder, og spørgsmålet er, hvad det betyder for kollektiviteten? Artiklen begynder med at eftervise interesser og læreprocesser på det kollektive niveau set gennem arbejderkollektivets optik og for hver af de to industriarbejdergrupper. Endvidere lægges frem, hvad der samlet set kendetegner industriarbejdernes holdninger til kollektivitet og solidaritet. Herefter går artiklen i dybden på det individuelle niveau ved at fremlægge holdninger og værdier blandt industriarbejdere med liberalistiske værdisæt og ambivalente fagforeningsorienteringer. I afslutningen opsummeres, hvilke betingelser, der er for kollektivdannelse i dag. Fra konfliktende til samarbejdende kollektivisme? Industriarbejderne i virksomhed A er en fagpolitisk stærk gruppe, 13 som efter en virksomhedsoverdragelse i 1998 til en multinational koncern møder dennes krav om deregulering, dvs. omgåelse af love og overenskomstbestemmelser, samt fleksibilitet i stor skala. Virksomhedsoverdragelsen var et produkt af den stigende liberalisering af konkurrencebetingelserne i branchen og blandt lokalområdets arbejdspladser gennem tilbagevendende udliciteringsrunder. Erfaringerne med runderne var, at virksomhederne kom og gik efter de nye konkurrenceforhold, fællesinteresserne med virksomhedsledelserne blev mere flygtige, og overdragelserne efter princippet om billigste tilbud øgede presset på ansættelsessikkerheden og ansættelsesvilkårene. Der var derfor lagt op til en konfrontation, da den multinationale koncern som oplæg til forhandlingerne i virksomhedsoverdragelsesprocessen ønskede en ringere overenskomst, at omgå arbejdsmiljøloven ved at udelukke industriarbejderne fra repræsentation i sikkerhedsorganisationen og forsætligt at omgå en aftale om jobgaranti. Med den centralistiske beslutningsstruktur i koncernen in mente kan

3 28 ARBEJDERHISTORIE NR Det stærke arbejderkollektiv udfordres af arbejdsgivernes nye produktionskoncepter, men kollektivets indflydelse på arbejdsforholdene svækkes ikke. Dybt koncentrerede montricer på elektronikfabrikken Philips i (Foto: Arbejdermuseet & ABA)

4 SOLIDARITET OG INDIVIDUALISME 29 der være tale om bevidst tilrettelagt dereguleringsforsøg. Når dereguleringerne og forsøget med en overenskomst på et ringere niveau alligevel slog fejl, er forklaringen, at koncernen fejlvurderede styrkeforholdet til arbejderkollektivet, som varslede konflikt og organiserede sympatistrejker mod koncernens politik. Den danske arbejdsgiverorganisation overbeviste på denne baggrund koncernen om, at dens krav var for vidtgående i forhold til styrkeforholdet og danske aftaletraditioner. Koncernen måtte efter de tabte kampe acceptere, at med arbejderkollektivets veto blev rammen for ledelsespolitikken en anden. Den valgte et udvidet samarbejde som et second choice, 14 fordi deregulering var en blokeret udviklingsvej. Med sig over i den nye fabrik havde industriarbejderne en stærk konfliktkultur. Antallet af større og mindre arbejdsnedlæggelser i den gamle fabrik kulminerede i et enkelt år med 44 arbejdsnedlæggelser. Denne kollektivisme udviklede sig, ifølge de nuværende tillidsrepræsentanter, til irrationelle og fastlåste konfliktrelationer til ledelsen, hvor ledelsen kunne fremprovokere en strejke, hvis den var bagud med leverancerne, og arbejdet blev nedlagt for selv bagatelagtige spørgsmål. Deres strategi i den nye fabrik forfulgte derfor det klare mål at udskifte den konfliktorienterede kollektivisme med en samarbejdsorienteret. De mange arbejdsnedlæggelser blev søgt holdt tilbage, og uenigheder søgtes løst inden for en basisorienteret samarbejdsstruktur, der integrerede tillidsrepræsentanterne på alle niveauer i virksomhedens organisation og inddrog op til 25 % af industriarbejderne i ad hoc. nedsatte udvalg, der udviklede arbejdspladsen eller behandlede opståede uenigheder. Man kan her tale om arbejderkollektivets tilstedeværelse i samarbejdsorganerne som integration via styrke. Den bagvedliggende præmis herfor var, at arbejderkollektivet også besad stærke magtressourcer som følge af Just-in-Time produktionens sårbarhed overfor afbrydelser: Udeblev den daglige levering af produktet, blev forholdet til kunderne anstrengt, og virksomhedens fortjeneste forsvandt. Bevidstheden om denne styrkemarkør

5 30 ARBEJDERHISTORIE NR var bredt til stede blandt industriarbejderne og i ledelsen, og eksisterede som uudtalt præmis for samarbejdet. Industriarbejderne aktiverede denne magtressource afhængig af den konkrete interesseafvejning, og styrkepositionen virkede tilbage og vedligeholdt deres bevidsthed om at være en kollektiv aktør. Samarbejdsstrategien kom imidlertid i problemer på grund af de økonomiske og produktionsmæssige politikker, koncernen satte for virksomheden. Enhver produktionsmæssig, arbejdsmiljørelateret eller personalepolitisk investering måtte forelægges koncernens hovedsæde. Teknologien skiftede til et lavere teknologisk niveau fra den gamle til den ny fabrik. Robotter og automatisk processtyring blev erstattet af manuelle arbejdsprocesser, følgevirkningen blev en stigning i fysisk tungere og ensidigt gentaget arbejde, og nogen automatik mellem nyetableret industriproduktion og arbejdsmiljøvenlig teknologi var der ikke tale om. Modsvarende hertil var arbejdsorganiseringen hierarkisk, arbejdslederlaget voksede og medbestemmelse over arbejdet forblev lille. Nogle af repræsentanterne i den danske ledelse forfulgte selvstændigt en personalepolitik, der byggede på at inddrage de ansatte og give dem indflydelse, ud fra en forståelse for den skandinaviske samarbejdstradition. Men de danske ledere måtte erkende, at råderummet for denne politik var lille. Problemet for denne linjes troværdighed viste sig også derved, at personalepolitikken måtte sameksistere med anvendelse af numerisk fleksibilitet i stor skala samtidig med en dikteret implementering af rationaliseringskonceptet Lean. Det skulle vise sig at skærpe modsætninger, efter en overgangsperiode: Da produktionen startede op i den ny fabrik, var flertallet af industriarbejdere indstillet på at give det nye en chance. Der var lettelse over at være kommet med over i den nye fabrik op, og der herskede blandt en del en pionerånd over at være med til at bygge den ny fabrik og få den til at fungere. Efterhånden som koncernens løfter om investeringer i arbejdsmiljøet og personalepolitikken udeblev, vendte stemningen. Tillidsrepræsentanterne arbejdede for den samarbejdsorienterede linje, kombineret med den strukturelle magtressource som stiltiende præmis, men industriarbejderne var ikke enige. I inderkredsen den politikbærende gruppe (bestyrelsesmedlemmer, talspersoner og sikkerhedsrepræsentanter) var man optaget af at gøre kollektivet så stærkt som muligt, og her opfattede flertallet interesserne sat under pres. Man ønskede at sætte hårdt mod hårdt og forstod mobilisering som et aktivt skabende princip, der vedligeholder kollektivitet. Også i den meget større gruppe af industriarbejdere, der besad konflikterfaringer fra den gamle fabrik, udtrykte man i stigende grad reservation over for samarbejdslinjen. I denne gruppe var man blevet kritiske over for den konfliktorienterede kollektivisme i den gamle fabrik. I tilbageblik erkendes arbejdsnedlæggelser i den gamle fabrik som værende for småting, der blev kørt op, og de stod ikke i et rimeligt forhold til de hændelser, der udløste dem. Lillian, 43 år, siger: Når jeg tænker tilbage på, hvad vi sad på røven for, så kan jeg være hovedrystende i dag. Hvor jeg vil sige, dét skal vi ikke tilbage til. Hun fortsætter: Men vi skal til at føre en hårdere linje igen, fordi hvis du henvender dig med noget, sikkerhed, arbejdsplaner, så bliver du ligesom fejet væk. Også den måde, folk blev behandlet på i forbindelse med fyringsrunderne, og at der foregår overarbejde samtidig med fyringer. De (tillidsrepræsentanterne) siger: Det er nyt, giv det en chance. Men det kan man ikke blive ved med at sige. (Interview med industriarbejder i virksomhed A) Denne større gruppe af industriarbejdere, som Lillian er en typisk repræsentant for, havde været igennem en erkendelsesproces, hvor de satte de tidligere, og i deres øjne nu mindre konflikter, i perspektiv med de gennemgribende forandringer, der finder sted i den nye fabrik. Og som de igen forholdt til de konkrete erfaringer, der er gjort med den ny samarbejdslinje. I forenklet form kan erfaringsdannelsen fremstilles fra den første periodes pionerånd for at opbygge en ny fabrik med en

6 SOLIDARITET OG INDIVIDUALISME 31 midlertidig accept af arbejdsmiljø/arbejdsvilkår under standarder og til gradvis revurdering af ledelsespolitikken, da investeringer i arbejdsmiljø udeblev. Solidariteten blev tolket som at have fået mindre betydning, og den efterlystes nu som et fornyet handlegrundlag. Den konfliktende kollektivisme blev aktuel igen i en ny betydning, og den rekapitulerede også noget centralt i kulturen fra den gamle fabrik: følelsen af styrke og sammenhold. Samtidig med at det irrationelle i den konfliktorienterede kollektivisme blev afvist, udtrykkes der et ønske om at kunne handle i et fællesskab. Også fleksibilitetsformerne var ladet med konflikt. Det gjaldt især for adgangen til jobrotation (udlån) mellem produktionsafdelinger, som koncernen overenskomstmæssigt fik udvidet adgang til. Forklaringen er, at jobrotation mellem det samme fysisk tunge og ensidigt gentaget arbejde ikke opleves som jobberigende men som jobudvidende og dermed yderligere belastende. Arbejderkollektivets modtræk var, at der blev gennemført en solidarisk regulering af udlånet, således at byrderne ved udlånet blev fordelt ligeligt på alle. Da arbejdslederne forsøgte at omgå en ikke skriftlig kutyme herom, oplevede arbejdsfællesskaberne deres regulering af arbejdet og udlånet som truet. Uenighederne kunne ikke løses inden for det officielle overenskomst- og samarbejdssystem, og en decideret skriftlig aftale kom først kom i stand efter arbejdsnedlæggelser. Denne aftale var helt på kollektivets præmisser: Solidarisk regulering blev fastholdt. Tillidsrepræsentanternes målsætning om den samarbejdsorienterede kollektivisme kunne alt i alt ikke opfyldes. Arbejdsnedlæggelserne blev færre end i den gamle fabrik, men mere principielle vendt mod fleksibiliteten, arbejdsvilkårene og de manglende investeringer i arbejdsmiljøet. Generelt kan der ikke tales om en svækkelse af arbejderkollektivet i den tre års periode i den nye fabrik, som undersøgelsen har sat fokus på. Teorien om at postfordismens produktionsformer fortrænger arbejderkollektivet til subkultur har dog en vis relevans: Lean-konceptet, som medinddrager ansatte i at rationalisere, udvikle produktionen og knytte dem tættere ideologisk til virksomhedens målsætninger, udkrystalliserede hele fire strategier i kollektivet. For det første det uofficielle arbejderkollektivs, som søgte beskyttelse mod arbejdsløshed, arbejdsintensivering, faglig dekvalificering og omorganisering/nedlæggelse af arbejdsfællesskaber. Det skete gennem modarbejdelse og aflegitimering af konceptet. For det andet en proaktiv Lean-strategi, der indgik i de Lean-udvalg, ledelsen nedsatte, for at forbedre arbejdsmiljøet og virksomhedens konkurrenceevne, og som ambivalent tilsluttede sig det virksomhedsøkonomiske rationale og arbejdsløshedsskabende rationaliseringer. For det tredje en arbejdsmiljø-strategi, der indgik i Lean-udvalgene for at opnå arbejdsmiljøinvesteringer og som var upåvirkelig over for hensynet til virksomhedens målsætninger. Og for det fjerde tillidsrepræsentanternes strategi, der søger at spænde over de tre tendenser i kollektivet ved at afbalancere beskyttelsesinteressen med beskæftigelsesinteressen. Samlet set var arbejderkollektivet absolut ikke slået af banen, men på den anden side bekræfter tilstedeværelsen af de forskellige strategier også, at Lean som postfordistisk produktionskoncept kan udfordre arbejderkollektivets ideologi og beskyttelsesformer. Kollektivitet som læreproces Industriarbejdergruppen i virksomhed B var A s diametrale modsætning. Den fremstod måske ikke engang som et kollektiv i udgangspositionen, med mindst 25 % uden for LO-fagforeningerne, og et stort indslag af 1. generationsarbejdere og små selvstændige erhvervsdrivende. De kollektive interesser var ganske vist legitimeret af overenskomstsystemet. Men symptomatisk for det fagpolitiske arbejdes muligheder var, at den første gruppe af tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter nedlagde deres hverv efter to år, fællestillidsrepræsentanten undtaget. Det skete i desillusion over manglende resultater i såvel overenskomstarbejdet som i arbejdsmiljøarbejdet.

7 32 ARBEJDERHISTORIE NR I modsætning til industriarbejdergruppen i virksomhed A havde denne industriarbejdergruppe ingen faglige traditioner for at anvende magtressourcer for at presse ledelsen, og tillidsrepræsentanterne afviste principielt anvendelsen af et fagligt pres med henvisning til en bevidst prioriteret samarbejdsstrategi, der skulle få ledelsen i tale. Den samarbejdsorienterede linje løb imidlertid ind i en række problemer på grund af den særlige måde, koncernledelsen indlejrede samarbejdssystemet i sin organisation på. På baggrund af beretningerne fra tillidsrepræsentanterne og fabriksledelsen viste denne organisation sig ved, at der for det første var en økonomisk rammestruktur, der var kendetegnet ved, at alle forespørgsler, der kostede penge, skulle forelægges koncernledelsen til godkendelse. For det andet var fabrikkens øverste leder, fabrikschefen, ikke tillagt selvstændige kompetencer vedr. produktion, personale og arbejdsmiljø. Derfor var ad hoc. forhandlingsmøder og møderne i samarbejdsudvalget uden reel kompetence og betydning. For det tredje var forhandlingskulturen kendetegnet ved, at tillidsrepræsentanterne ikke følte sig som anerkendt og ligeværdig part i samarbejdet, og fælles udredninger og løsningsforslag på et opstået problem var heller ikke et centralt træk ved forhandlingskulturen. For det fjerde praktiserede koncernledelsen et rotationsprincip for fabrikschefer således, at fabrikschefen blev udskiftet med 1½ års mellemrum. Dette destabiliserede muligheden for at udvikle en lokal samarbejdskultur og en virksomhedsforankret politik, og rotationsprincippet cementerede den centrale styring af virksomheden. I denne struktur blev bagatelagtige spørgsmål til vigtige forhandlingsanliggender og mange kræfter blev bundet til forhandlinger om mindre spørgsmål, f.eks.: Om man i tilknytning til spiselokalerne kan få en kantine, hvor der sælges mad m.m. (dette blev bevilget efter 3½ år). Om man kan få adgang til at gå i cowboybukser i stedet for arbejdsbukser, da cowboybukserne er mere fiberafvisende. (dette blev bevilliget efter trekvart år, da det viste sig, at der ikke var øgede omkostninger forbundet hermed). Om virksomheden vil være ansvarlig for vask af arbejdstøj, da det er en udgift for industriarbejderne, og da en del af dem ønsker at undgå vask af fiberholdigt arbejdstøj i deres private vaskemaskiner sammen med familiens tøj (dette blev ikke imødekommet, da ledelsen vurderede de økonomiske omkostninger til industrivask som værende for store). Om man kan få repareret hullerne i asfalten af hensyn til truckførerne, og hvorfor der ifølge fællestillidsrepræsentanten måtte et mega skænderi til, før ledelsen imødekom forespørgslen. På de større spørgsmål som teknologianvendelse og produktionsorganisering oplevede tillidsrepræsentanterne interessevaretagelsen som endnu vanskeligere. I kraft af en effektivitetsmålsætning som det gennemorganiserende princip for produktionen blev der opnået en markant fremgang i effektiviteten over en femårig periode. Det skete primært gennem arbejdsintensivering, sekundært gennem faglighed og kooperation og slet ikke gennem teknologiudvikling. Ledelsens redskaber hertil var en kombination af traditionelle kontrolformer, indførelse af ny informationsteknologi der styrkede gennemsigtigheden af produktionen, løbende sammenligninger af effektivitet mellem produktionsgrupper og koncernens øvrige danske og udenlandske fabrikker, samt ved ifølge fællestillidsrepræsentanten at stille de tillidsvalgte en udflytning af produktionen i udsigt ved manglende opfyldelse af effektivitetsmålsætningen. Selv om arbejdsfællesskaberne oplevede effektivitetsmålsætningen som uladsiggørlig, var de generelt set ikke stærke nok til at sætte produktionsbegrænsende normer igennem i en så gennemorganiseret og overvåget produktion. Det danske aftalesystem vedr. overenskomstindgåelse indeholder nogle andre, og mere veldefinerede rettigheder, end de rettigheder, som samarbejdssystemet foreskriver. Men også aftalesystemet søgte koncernledelsen at indlejre i koncernstrukturen. F.eks. søgte koncernledelsen at holde lønnen på et lave-

8 SOLIDARITET OG INDIVIDUALISME 33 Afstemning i kantinen på B&W i B&W var kendt som en arbejdsplads med et meget stærkt arbejderkollektiv.(foto: Arbejdermuseet & ABA)

9 34 ARBEJDERHISTORIE NR re niveau end hovedfabrikkernes og internt at fastholde lønnen i en kvindedomineret produktionsafdeling på et noget lavere niveau end de øvrige afdelingers lønniveau. Koncernen implementerede så at sige sin egen form for centraliseret decentralisering, eller som fællestillidsrepræsentanten udtrykte det: Vi er centralt styret, men vi skulle være decentrale med alt det andet. (Interview med fællestillidsrepræsentanten i virksomhed B). Marginalisering i samarbejdsrelationen kan derfor anvendes meningsfuldt for arbejderkollektivets stilling i denne virksomhed. Der skal en læreproces til blandt industriarbejderne for at forandre denne position, og denne læreproces fandt sted trinvis over et par år ud fra de konkret oplevede afmagtssituationer, især blandt de tillidsvalgte: Hvem skal man forhandle med, når ledelsen reelt er et andet sted? Kan det være rigtigt, at lønningerne i fabrikken er betydeligt lavere end hovedfabrikkernes med ledelsens henvisning til, at huspriser og leveomkostninger er lavere i fabrikkens lokalområde? Kan det være rigtigt, at koncerndirektøren har et færdigskrevet referat af SU-møderne med forud for mødernes afholdelse? (Interview med tillidsrepræsentanterne i virksomhed B). Sideløbende med de magtmæssige begrænsninger i det lokale forhandlingssystem er disse spørgsmål blevet reflekteret, og det blev udgangspunkt for kontakter til de andre fællestillidsrepræsentanter i koncernens øvrige danske fabrikker. Et af de springende punkter i decentraliseringen af aftalesystemet er, om de konsensusog konfliktløsningsmekanismer, der eksisterer på det centrale og sektorvise forhandlingsniveau og initierer parterne til at søge holdbare kompromisser, der tilgodeser den anden part, er fulgt med ud på det lokale niveau. Det gælder bl.a. forhandlingskulturen, konfliktretten og forhandlingsoffentligheden. Det er de ikke formelt, og meget er således overladt til lokale ledelsespolitikker og styrkeforhold. I virksomhed B måtte arbejderkollektivet over flere år først oparbejde organisering og udtænke handlingsalternativer, før der blev etableret en fast organisering med de øvrige arbejderkollektiver i koncernen som modtræk. Dette netværksprincip skal forstås som en klassisk organiseringsform, som fagbevægelsen historisk har anvendt som et af sine betydeligste principper for den arbejdspladsovergribende aktivitet, og som disse industriarbejdere gennem deres egen virksomhedsinterne læreproces gjorde tidssvarende. Det skal forstås som en tidssvarende organisering af sammenholdets logik, der decentralt søger at genskabe mekanismerne fra det centrale niveau: koordinering af forhandlinger, offentlighed omkring parternes motiver og strategier, etablering af medieoffentligheder og fælles pres på koncernledelsen som kompensation for den manglende konfliktret. På denne baggrund forhandlede tillidsrepræsentanterne sig frem til opnåelse af ligeløn for den kvindedominerede produktionsafdeling, opnåelse af ligeløn med hovedfabrikkerne over en 3-årig periode og en generalisering af lokalaftaler mellem fabrikkerne og indflydelse på procedurer ved afskedigelsesrunder og de her aftalte AF-vejledningsforløb. Et særligt vilkår for det faglige arbejde var de kristeligt organiserede. Den kristelige fagbevægelse (KF) er et nyt fænomen på mange danske arbejdspladser, og den er en kvalitativt anderledes fagforening end LO-fagbevægelsen. 15 KF ser lønmodtagerinteresserne som gennemførlige i et principielt harmonisk samarbejde med arbejdsgiverne på et fælles kristent værdigrundlag og uden at anvende magtressourcer i interessekonflikter. Medlemmer må ikke aktivt medvirke til og deltage i arbejdsstandsninger, og brud på denne bestemmelse medfører eksklusion. Forskningen har antaget, at medlemskab af KF er udtryk for afstandtagen fra at anvende faglige kampskridt, og at der er et modsætningsforhold til LO-medlemmerne. Dette var imidlertid ikke tilfældet i virksomhed B. Medlemmerne af KF forstod sig selv som og blev også forstået som en del af arbejdspladsens fællesskaber. De indgik på lige vilkår i møder og afstemninger, anvendte de tillidsvalgte til at fremføre deres interesser, og nogle af dem forhandlede på deres kolle-

10 SOLIDARITET OG INDIVIDUALISME 35 gers vegne. Medlemmerne af KF gav udtryk for en større samhørighed med ledelsen omkring virksomhedens interesser, men var også bevidste om modsætninger til arbejdsgiversiden. De delte fælles problemtolkninger vedr. effektivitetsmålsætningen, arbejdsmiljøet og ledelsespolitikken. Nogle af dem tog initiativ til eller støttede op om faglige møder og strejker, og de anerkendte alle de demokratiske flertalsafgørelser i disse fora. Skillelinjen på spørgsmålet om at anvende faglige kampskridt gik ikke mellem de to medlemsgrupper i KF og LO, men ned igennem begge medlemsgrupper. Men der var også ideologisk betingede skillelinjer. På spørgsmålet om at udtrykke ubetinget solidaritet med andre i sammenlignelige situationer var medlemmerne af KF klart mere forbeholdne. De støttede f.eks. ikke op om den uskrevne regel om, at der ikke arbejdes over, når en kollega er i opsagt stilling, og de var mindre forpligtet på den klassiske solidaritet, som ikke var en grundlæggende værdi for dem. En skarp konkurrence mellem de to fagbevægelser om at rekruttere medlemmer var der ikke tale om. Der var ingen kollektiv offentlighed, der drøftede organisationsspørgsmålet, og ingen organiseret aktivitet fra de kristelige for rekruttering. Forklaringen var, at medlemmerne af KF ikke så deres medlemskab som et villet fagpolitisk alternativ. De begrundede umiddelbart medlemskabet med et billigere kontingent, samt utilfredshed med fagbevægelsens interessevaretagelse. Medlemskaberne kan endvidere uddybende ud fra livshistorierne forklares ved, at medlemmer af KF orienterer sig stærkere mod liberalistiske værdier og det personlige frihedsbegreb, som stammer fra deres socialisation i sociale grupper uden for arbejderklassen. Den manglende offentlighed må også ses på baggrund af holdningsforskelle mellem LO-medlemmerne. Hovedparten anså ikke organisationsspørgsmålet som særlig vigtigt, og der var ikke en flertalskultur, der appellerede til medlemmer af KF om at melde sig ind. Spørgsmålet om, hvorvidt en enhedsorganisation kunne stille arbejderkollektivet stærkere, blev alene diskuteret blandt de tillidsvalgte. Ét synspunkt argumenterede for, at det store element af kristelige bevirkede en dårligere styrkeposition og svækkede gennemslagskraften i forhandlingsorganerne. Et andet synspunkt argumenterede imod en svækket position. Det lagde vægt på, at der var opbakning fra alle industriarbejdere i de givne forhandlingssituationer og til forhandlingsresultater, og endvidere, at det lokale styrkeforhold kom til at betyde mindre sideløbende med tillidsrepræsentantnetværkets opbygning. På denne måde forbedrede de deres position over for ledelsen i deres egen fabrik. Diskussionen mellem tillidsrepræsentanterne endte således ikke op i en entydig konklusion. Alligevel kan man argumentere for en svækkelse, ikke nødvendigvis ud fra tilstedeværelsen af KF-medlemmer i sig selv, men fra den bredere samfundsmæssige udvikling, som KF-medlemmerne er udtryk for: De afstandardiserede livsbanemønstre og et miljø med værdipluralisme og udvandede pligtnormer, slår klart igennem i denne virksomhed. Den store gruppe af unge som ældre nytilkomne til arbejderklassen socialiseret til liberalistiske værdisæt var en vigtig faktor for kollektivdannelsen i virksomheden. De instrumentelle begrundelser for fagforeningsmedlemskab gør sig stærkere gældende i denne gruppe, mens solidaritetsforståelser er svagere tilstede. De fundne individuelle og kollektive læreprocesser godtgør ganske vist, at tænkemåder og praksisformer kan forandres. Der kunne iagttages udviklinger fra egoistiske tænkemåder til opslutning om fællesskabet ud fra indsigten i sammenholdets logik. Og videre til udvikling af en forpligtigende solidaritet, der virkede tilbage på, og styrkede, interessefællesskabet. Det gjorde sig også gældende for KF-medlemmer. Men det var ikke entydigt lineære processer. Heri ligger nok en væsentlig forklaring på forskellen i kollektivitet mellem industriarbejdergrupperne i virksomhed A og B, ud over tidsfaktoren: Det er solidariteten, der gør et fællesskab stærkt, og den blev aldrig rigtigt en permanent udbredt bevidsthed

11 36 ARBEJDERHISTORIE NR og praksis blandt industriarbejderne i virksomhed B. Over for de kristelige anvendte de tillidsvalgte en flerstrenget strategi. Een strategi var at fremhæve argumentet om, at alle bør bidrage til den organisation, der fremskaffer det kollektive gode. Dette argument havde ingen appel overfor KF-medlemmerne: Den principielle foreningsfrihed, den kritiske indstilling til fagbevægelsen samt følelsen af lige værd i arbejdsfællesskaberne og virksomhedsfællesskabet vejede tungere. Strategien kunne dog ikke helt afvises. Den havde virkning for en enkelt af de interviewede industriarbejdere, der meldte sig ind i en LO-fagforening, fordi han derved blev anerkendt i et for ham eftertragtet faglært fællesskab. En anden strategi, der forbeholdt lokalaftaler til LO-medlemmerne, blev afvist af koncernledelsen, men stod også i modsætning til menige SID eres argumenter om lighed og sammenhold uanset organisation. En tredje strategi var at understrege det individuelle ved at gøre medlemskabet fordelagtigt ud fra en individuel nyttebetragtning. Det korresponderer med teorien om det rationelle valg, fremsat af den amerikanske økonom Mancur Olson: Fagforeningen kan ud over tvang kun få medlemmer ved at gøre medlemskabet fordelagtigt for den enkelte ved at tilbyde individuelle ydelser. 16 Denne strategi blev problematiseret, da en industriarbejder, der meldte sig over i Fagforeningen Danmark, efter de tillidsvalgtes egne vurderinger fik en ligeså tilfredsstillende service her. Det bekræfter den kritik, der er fremsat mod Olsons teori: Konkurrerende organisationer, der ikke har omkostninger forbundet med at producere det kollektive gode, kan producere og markedsføre de selektive billigere og derved tiltrække medlemmer. 17 En fjerde strategi var at understrege det kollektive gennem dialog om at definere og nå mål ved at oprette en faglig klub. Strategien nåede ikke rigtigt at blive afprøvet. Da beskæftigelseskonjunkturerne vendte efter det 4. år, og fire massefyringsrunder satte ind over fem kvartaler, blev interessetolkningerne nogle andre, og interessevaretagelsen antog en mere defensiv karakter. En femte strategi var at udnytte organisationsmonopolet og dominansen i arbejdspladsens repræsentationsstruktur. SID erne kunne her udøve maksimal indflydelse på valgene. De kunne gennem denne struktur tilbyde industriarbejdere selvudfoldelse og mening ved at beklæde et hverv i kollektivet. Denne strategi lykkedes, da to unge industriarbejdere skiftede fra KF til SID for at modtage valg, men kunne selvsagt ikke generaliseres. Samlet set kom de fem strategier ikke afgørende til at ændre ved de fagforeningsorganisatoriske forhold. Det lykkedes ikke tillidsrepræsentanterne at finde en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi, der kunne skabe den enhedsorganisation, som de efterstræbte, og de resultatløse bestræbelser hensatte dem i en afmagtssituation. Deres konklusion på 5 års fagpolitisk arbejde blev, at de ikke lokalt i deres virksomhed med de for LO-tillidsrepræsentanter usædvanlige organisationsforhold var i stand til at løse deres problem med den manglende enhedsorganisation gennem udelukkende en arbejdspladsnær strategi. Opbygningsperspektivet internt i virksomheden blev gjort betinget af en stærkere støtte gennem den centrale fagbevægelses agitation og initiativer. Produktion og fællesskabsformer Artiklen har nu påpeget de særlige og konkrete betingelser, som hver af de to industriarbejdergrupper udviklede fagpolitiske svar i forhold til. Men selv om de to cases er meget forskellige, forekommer der også nogle fælles betingelser for kollektivitet ud fra produktionsorganiseringen, samt nogle tværgående holdninger og bevidstheder, der drages frem neden for. Produktionsorganiseringen viste sig at have stor betydning for, hvilke fællesskaber, der eksisterede. Den var især et problem for fællesskaberne i virksomhed B, fordi alting skulle bygges op fra grunden. Skiftehold var indbyrdes i splid med hinanden om ansvaret for produktion og kvalitet, produktionsgrupper

12 SOLIDARITET OG INDIVIDUALISME 37 var præget af social og faglig ustabilitet som følge af, at de blev brudt op, møder foregik ikke på tværs af produktionsgrupper, og frokosten var lagt forskudt af produktionshensyn. Arbejdspladsens offentlighed og demokratiet forblev indirekte, og den uofficielle offentlighed fik derfor en større betydning. Produktionsorganiseringen blev et hindrende vilkår for interessevaretagelsen: De tillidsvalgte oplevede det som vanskeligt at være på omdrejningshøjde i en produktion, der var så dynamisk, produktudviklende og fleksibel. Den overhalede tendentielt deres fagpolitiske problemtolkninger og krav. I begge virksomheder var der uofficielle normer, der regulerede produktion og adfærd. I virksomhed A kan normerne forstås tæt på det idealtypiske, sådan som nogle af pionererne inden for den arbejdssociologiske forskning fandt dem i The Bank Wiring Room, beskrevet i de berømte Hawthorne studier i 1930 ernes USA. 18 Normerne om fagforeningsmedlemskab og demokratisk disciplin stod ligeledes stærkt, og arbejderkollektivet beskyttede sig yderligere mod infiltration gennem to regler: Ingen arbejdsledere kunne genansættes i en timelønnet stilling, og ingen timelønnet, der havde søgt en arbejdslederstilling, kunne beklæde et tillidshverv i arbejderkollektivet. Der var tale om en stærk enhedskultur, men normerne havde også en materialitet. De kunne ikke pålægges alene med henvisning til tradition og klassebevidsthed, hvis de ikke også udsprang af en aktuel problemtolkning. De måtte skabes og genskabes med udgangspunkt i forskelle i livshistorie, klassebevidsthed og den enkeltes tolkning, også inden for en så stærk enhedskultur som i virksomhed A: I en bestemt afdeling kunne industriarbejderne ikke komme overens om normen om ikke at arbejde over, når kolleger var i opsagt stilling, og det var et stort diskussionspunkt i hele kollektivet. Også produktionsorganiseringen påvirkede sammenholdet: Industriarbejderne i den produktionsafdeling med flest fleksibilitetsformer i stor skala og det mest ustabile miljø, havde det psykisk dårligste arbejdsmiljø, og vanskeligst ved at etablere normsætninger som enhedskultur. I virksomhed B var normerne ikke italesat som enhedskultur. Stærkest stod normsætning i de stabile arbejdsfællesskaber på natholdene, hvor de overordnede stiltiende tillod selvregulering af arbejdet. På øvrige skift forsøgte industriarbejdere at afhandle normer, men det var vanskeligere i den meget overvågede og tidsregulerede produktion. Den hverdagssolidaritet, som den tyske sociolog Rainer Zoll taler om, 19 fandtes betinget: Jo stærkere fleksibilitet, desto færre hverdagssolidariske praksisformer. Den afhænger endvidere af det, samfundsforskeren Søren Juul betegner som funktionsduelighedsnormen, dvs. den enkeltes opfyldelse af produktionsindsatserne i arbejdsfællesskabet. 20 Egoistisk stræben uden hensyntagen til fællesskabet og indbyrdes konkurrencementalitet mellem grupper var ikke et dominerende træk ved kulturen, men klart til stede i et større omfang i virksomhed B i forhold til A. Forklaringerne er flere: Industriproduktionen har ofte en samarbejdende karakter i teams med relativt små lønforskelle for at bevare samarbejdsforståelsen, og det er ikke logisk, at sådanne forhold fører til individualisering. Endvidere må tages i betragtning, at Just-in-Time produktionen er en meget gennemrationaliseret produktionsform, hvis standardiseringer og akkrediteringer begrænser de individuelle måder, arbejdet kan udføres på. Medbestemmelse blev givet inden for disse rammer, og resulterede i et øget engagement og ansvarlighed, men udelukkede ikke, at former for pres fortløbende stadig erfares og udkrystalliserer fælles interessetolkninger. Individualitet forstået som et medbestemmende og udviklende arbejde var undtagelsen, mens individualitet forstået som individuel behovsudfoldelse inden for fællesskabet var stærkest udbredt i de stabile arbejdsfællesskaber. Fælles og forskellige bevidstheder I 1993 udviklede forskergruppen bag undersøgelsen Arbejdsliv og Politik set i et løn-

13 38 ARBEJDERHISTORIE NR modtagerperspektiv velfærdsarbejderen som kollektivistisk prototype. Velfærdsarbejderen blev kendetegnet ved at have: Et arbejderkulturelt tilhør til en bestemt samfundsgruppe, bevidsthed om fagforeningers og solidaritetens nødvendighed ud fra interessemodsætninger til arbejdsgiversiden på virksomhedsplanet og samfundsplanet, solidarisk relation til forsikringsfællesskabet og opslutning om velfærdsstaten som inkarnation af fællesskabets sikring af velfærd, tryghed, lighed og omfordeling. 21 Dagens industriarbejdere har sammenfaldende vurderinger og holdninger med denne prototype, men der er også forskelle. Forestillinger om gruppeopdelinger og sociale hierarkier og egen indplacering heri lever videre, og skillelinjen til andre sociale grupper kan være nok så distinkte om end helt eller delvis uudtalte. Men klasse anvendes ikke i sproget, og selvforståelig klassebevidsthed findes ikke længere som fælleskultur. 22 Partipolitisk afspejler industriarbejderne også det tydelige ryk til højre ved de senere valg blandt de interviewede. I virksomhed A fordelte partivalget sig omtrent ligeligt på de to politiske blokke blandt de menige, mens der var markant flertal for borgerlig stemmeafgivning i virksomhed B. Men samtidig med denne politiske fragmentering og værdipluralisme var der opslutning bag fagforeningsinstitutionen, målt på hovedtendensen. Og gennem kontrafaktiske udsagn og tænkemåder får vi yderligere et billede af, hvordan magtforhold og fagforeninger reflekteres, hvis fagforeninger ikke fandtes: Så vil vi blive bombet tilbage til stenalderen og så tror jeg arbejdsgiveren ville gå videre som et par af de interviewede industriarbejdere udtrykte det. Ligeledes udbredt var forestillinger om konkrete risici ved en forringet kollektiv styrkeposition i form af 1) ringere vilkår, 2) differentieringer i løn og vilkår afhængig af faglige indsigter, personlige evner og -mod til at håndtere en asymmetrisk relation og 3) hvor de mindst ressourcestærke personer eller grupper ville blive diskrimineret. Få industriarbejdere forestillede at kunne forhandle bedre resultater frem end tillidsrepræsentanten, og hovedparten var betænkelige ved at se sig selv i en forhandlingssituation uden en tillidsvalgt som støttende. De reflekterede både de magtmæssige begrænsninger og den kollektive støtte. Metaforerne beskyttende paraply (om fællesskabet/og fagforeningen) og strej-

14 SOLIDARITET OG INDIVIDUALISME 39 I virksomheder, hvor medarbejderne er 1.generationsarbejdere eller små erhvervsdrivende, er der ingen faglige traditioner. Solidariteten må bygges op på erfaringer fra arbejdspladsen. Richard Nissens Trævarefabrik i Langå. ( Foto: Arbejdermuseet & ABA) kevåbnet er det eneste vi har, udtrykker noget centralt i kulturen, en indforstået viden om begrænsede handlemuligheder og den kollektive magtressources vigtighed. Disse erkendelser dannede grundlag for, at industriarbejderne fastholdt konfliktretten på nationalt plan ud fra interessemodsætninger til arbejdsgiversiden, senest ud fra deres erfaringer i storkonflikten i Klassebevidsthed eksisterer altså fortsat som grænsedragninger mellem vi og de, som følge af kollektive erfaringer i interesse-

15 40 ARBEJDERHISTORIE NR baserede fællesskaber. Vi ser nu, at Ulrich Beck tegner individualiserings -tesens for vidtgående op for denne gruppe. Industriarbejderbevidstheder skrives imidlertid ikke i ental længere, og forklaringen er nogle af de af Beck angivne forhold: De sociale opbrud er blevet stærkere, og det slår igennem i sammensætningen af kollektiverne. Især i virksomhed B rekrutteredes industriarbejderne også fra andre sociale grupper end arbejderklassen, dvs. fra selvstændige erhverv inden for landbrug, detailhandel og håndværk samt fra middelklassen. Hovedparten af disse industriarbejdere var socialiseret til liberalistiske og konservative værdier. I virksomhed A rekrutteredes unge fra den veluddannede middelklasse. De var ikke bærere af et liberalistisk, men et velfærdsstatsligt humanistisk værdisæt eller af uafklarede, søgende samfundsforestillinger. På denne måde fik kollektiverne tilført grupper af nytilkomne, der var enten i opposition til arbejderbevægelsen ideologisk og politisk, eller i opposition til en skæbnebestemt og selvundertrykkende udgave af kollektivkulturen, som også fandtes repræsenteret i begge virksomheder, men ikke som flertalskultur. Inden for disse grupper af nytilkomne fandtes også lønmodtagere, der formulerede og repræsenterede kollektiviteten på en mere demokratisk og basisorienterede måde, delvist uafhængig af det officielle kollektiv (tillidsrepræsentanterne), og de blev tilsammen med deres anderledes uddannelseskompetencer, en ressource for kollektiverne. Den største tilgang af nytilkomne kommer imidlertid fra lønmodtagere med et liberalistisk værdisæt og ambivalente fagforeningsorienteringer, og det er disse industriarbejdere i virksomhed B, jeg vil koncentrere mig om i det følgende. Krydspres mellem liberalisme og kollektivisme Henrik, 32 år, er eksemplarisk for denne gruppe. Henrik er førstegenerationsarbejder, opvokset på landet, og forældrene er gårdejere. Idealerne fra socialisationen træder klart frem i vendinger som: frihed for den enkelte mand, alle skal prøve at klare sig selv, frihed til at vælge de ting du vil ha, og enhver er sig selv nærmest. Arbejdspligtetikken er ligeledes stærk. Henrik har stemt på Venstre, Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet. Liberalistiske værdier har stor betydning for fagforeningsopfattelsen. Medlemskabet ses som et individuelt forsikringsprincip. Det er lige som hvis du forsikrer en bil for skader. Fagforeningsspørgsmålet anskues også ud fra en markedsøkonomisk sammenhæng: Konkurrencen presser fagforeningerne til at rationalisere driften og forbedre servicen. Dermed styrkes det rationelle valg: Det er ligesom i en butik. Du handler der, hvor der er bedst og billigst. I fortællingens øjeblik er Henrik på distance til det fagpolitiske arbejde, og på den baggrund kan det synes overraskende, at uoverensstemmelser med tidligere arbejdsgivere står stærkt i fortællingens livshistoriske del. Her var der ifølge Henrik brug for at sætte a hæl i a jord. Og Hvis man har kæmpet, eller kommet til at sige nogle ting, eller gjort sig upopulær, så opstår der en form for solidaritet, for det har jeg selv prøvet på egen krop, at blive fyret for at have råbt for højt. Hermed sigtes særligt til én fortælling fra en tidligere arbejdsplads. Den handler om et tiltagende dårligt samarbejde mellem Henrik som sikkerhedsrepræsentant og arbejdsgiveren, men kollegerne stillede sig bag ham, og han valgte at fortsætte i hvervet. Fagforeningen fik uenighederne bilagt, men konflikten fortsatte. Henrik blev ved med at holde på sine synspunkter, og ledelsen blev tilsvarende mere kritisk. Den lagde vægt på: De dér små fejltrin, som man altid går og laver, de bliver registreret, og når der så var samlet nok op, så var der møde nummer to, hvor det hele spidsede til, og der kunne fagforeningen jo godt se, at den stod ikke til at redde. Sagen endte med et kompromis, hvor Henrik blev fritstillet i opsigelsesperioden, men arbejdspladsens fællesskab havde demonstreret dets betydning for Henrik. Derimod er indstillingen til fagforeningen

16 SOLIDARITET OG INDIVIDUALISME 41 dobbelttydig. På den ene side skal fagforeningerne være der, for at holde øje med hvordan tingene foregår... Der er dem (kolleger, EC), der hverken kan eller vil eller tør gå op og spørge (til ledelsen, EC). Desuden er fagforeningen god at have i tilfælde af, at folk bliver jagtet på den arbejdsplads, de er på, og hvis de har dårlige vilkår i deres arbejde. På den anden side er Henrik kritisk over for fagbevægelsens ideologi og eksistensberettigelse. Fagforeningerne stiller et skræmmebillede op om, hvordan det ville se ud, hvis de ikke eksisterede, for at fastholde medlemmerne. Vil alle arbejdsgivere virkelig være så onde, som fagforeningerne påstår?, spørger Henrik. Man kunne, ifølge Henrik, prøve at lave et eksperiment: hvor vi ophæver fagforeningerne i en toårig periode og se, hvad der skete. Ville vi få lønforhøjelser? Ville vi beholde vores rettigheder? Det tror jeg nok, hvis du først er i et så oplyst samfund, som vi har i dag, så tror jeg bestemt, man vil kunne beholde sine fordele. Der er således modsatrettede erfaringer på spil, og hvordan de er vejledende, må også forstås ud fra det aktuelle livsperspektiv. Henrik forstår sig selv som begivenhedsbærer i sit eget liv, og fra socialisationen har han en stærk drivkraft for at blive selvstændig ved at etablere egen virksomhed. Selvejeperspektivet er modnet af industriarbejdets manglende selvbestemmelse og manglende mulighed for at tjene sine egne penge. Selvejeperspektivet peger væk fra industriarbejdet, men principielt ikke nødvendigvis væk fra kollektiviteten. I fortællingens øjeblik er Henrik imidlertid på distance til tillidsrepræsentanterne, hvis arbejde han ikke anerkender. Kollektiviteten opleves først og fremmest gennem den kollegialitet, der skabes i arbejdet. Indsigt i de mekanismer, der får arbejdsfællesskabet til at fungere socialt og fagligt bevirker, at Henrik afviser individuelle lønforskelle og individuelle forhandlinger. Forståelsen af det sociale kan altså modificere egennyttige tænkemåder. Man kan stille spørgsmålet, hvorfor livshistoriske erfaringer om solidaritet ikke i højere grad er vejledende for Henrik i den aktuelle virksomhed? Svaret synes at være, at selvejeperspektivet er styrket. Ligeledes kan arbejderkollektivets beskedne resultater, set ud fra Henriks vurdering, bekræfte diskursen om at fagbevægelsen har udspillet sin rolle, og dermed bekræfte de samfundsmæssige billeder, han har fra sin socialisation. Ambivalente orienteringer Især i virksomhed B var der også ambivalente kollektiv-orienteringer, stærkest tilstede hos yngre industriarbejdere. Her er tale om yngre industriarbejdere fra middelklassen med en ikke-fagforeningsmæssig socialisering. Keld, 31 år, medlem af KF, har været i virksomhed B i fire år og har sideløbende haft en enmandsvirksomhed inden for engrosbranchen, som han har lukket året forinden. Han fortæller om sin fagpolitiske udvikling: Efter at jeg har været herude i en stor virksomhed for det er første gang, at jeg er i en stor virksomhed, og hvor tingene fungerer på den her måde at hvis det er sådan, at de ikke behandler os ordentligt oppe fra, og hvis de begynder at spille med musklerne, og hvis de sådan lige spiller hårdt ud, så skal I ikke tro, at vi bare bøjer os. Der vil jeg nok sige nej, det er ikke en arbejderholdning, det er en stolthedsholdning i en eller anden form. Så er det man må stå fast og sige: Sådan skal de heller ikke behandle os. Morten, 36 år, havde forud for ansættelsen på virksomhed B været på mellemstore virksomheder, hvor der havde været rød fagforeningssnak til fingerspidserne. Hans holdninger og praksis i fabrikken kan tolkes ind i en fagforeningsbevidsthed. Han omtaler en overenskomststridig strejke i en anden produktionsafdeling i positive vendinger, hvor han fik samlet sit skift til sympatiarbejdsnedlæggelse: Det havde de (ledelsen) ikke regnet med (latter), nej, de troede ikke, at jeg kunne samle så meget, men der havde man simpelthen pisset så meget på folk, så dér blev arbejdet nedlagt.

17 42 ARBEJDERHISTORIE NR Vi stod i en situation, hvor vi havde fremgang, så presser vi dem jo lidt. Det sammenhold, Morten oplevede her, forbinder han med solidaritet. Han omtaler dette i forbindelse med arbejdsnedlæggelsen og storkonflikten i 1998 som at vise tænder og sætte hårdt mod hårdt for at manifestere styrke og interesser. Der er stærk identifikation med det mandsdominerede kollegiale fællesskab, han har mødt på tidligere arbejdspladser. Konflikter på samfundsplan skal undgås, men er på den anden side legitime midler til at presse modparten til kompromis. Bevæger vi os ud over fabrikkens problemstillinger indtager Morten en kritisk holdning til fagforeningernes berettigelse. Hans forestillinger er ikke helt præcise. Arbejdsmarkedet skal fortsat være reguleret med organisationer på det centrale niveau. På den anden side er han ambivalent over for den lokale fagforenings anvendelighed i forhold til virksomhedsplanet. Han er påvirket af et liberalistisk værdisæt ud fra sin socialisation og er usikker på fremtidsperspektivet for fagforeningerne: På den anden side set vil jeg så sige, at min holdning til fagforeninger generelt i dag er, at jeg tror deres rolle efterhånden er udspillet... Og nu kan man så tegne en forsikring, og det viser sig så, at man kan lave forsikringer nu ved almindelige forsikringsselskaber... Og ja men så er det så spørgsmålet om, at man skal have ansat en advokat: Hvis der er en arbejdsskade og sådan nogle ting der. Og så kan man sige, at så er det dér pamperi, det er nok ovre. Og så kan det godt være, at hvis vi ser 10 år frem, så er der ikke noget, der hedder fagforeninger, måske. De fagpolitiske holdninger har han udviklet fra neden. De problemer, han ser i fabrikken, forbinder han ikke med fagbevægelsens politikudvikling og med fagbevægelsens mulige intervention i de arbejdspladsnære problemstillinger. Arbejdspladspolitik og samfundspolitik er to helt adskilte størrelser. Ambivalente orienteringer kan ligeledes spores hos de unge i 20 erne. Det er imidlertid forkert at tro, at de unge alene kan forstås ud fra individualiserings -tesen. Den typisk unge industriarbejder indoptager over en årrække industriarbejderkulturen og kollektive tolkningsrammer som en gradvis bevægelse væk fra en ikke-vidende, ikke-interesseret eller afstandtagende fagforeningsopfattelse. De fleste unge industriarbejdere er ikke stærkt påvirket af individualiseringen, når vi taler om arbejdspladsens kontekst. Forklaringen her synes at være, at vilkårene ligger nogenlunde fast, og individuelle muligheder for opstigning i virksomhedernes hierarkier er begrænsede. En latent konflikt om forholdet mellem at kunne vælge livspolitik og de faktiske vilkår og muligheder kunne iagttages hos unge med social baggrund i den veluddannede middelklasse, påvirket af den senmodernistiske diskurs om selvrealisering. Men de unge industriarbejdere frisættes ikke for sig selv i dette refleksionsarbejde. Livsbiografierne skrives ud fra de sociale konteksters påvirkning og ikke ind i et afsondret biografisk projekt. Der er ikke et magt- og herredømmefrit rum, hvor hver enkelt kan skrive sin egen livsbiografi. Enkelte middelklasseunges sammenstød med den socialt begrænsende udgave af kollektivkulturen kaster kritisk lys på sider af denne kultur. Men den tidstypiske modstilling mellem unge og ældre ud fra antagelsen om helt forskellige generationsbestemte vurderinger og værdisæt er ikke er en farbar måde til at forstå differentierings- og assimileringsprocesserne af nytilkomne, herunder unge, til arbejdspladsens fællesskaber. De unge deltager mindre på fagforeningsniveauet, men er lige så deltagende på arbejdspladsniveauet. Her kan der iagttages konflikter mellem unge og ældre i repræsentationsstrukturen (dvs. i forhold til de erfarne tillidsrepræsentanter), men de kan forklares ved, at engagerede unge er mindre autoritetstro overfor formelle rangordner i kollektivet og udviser mindre respekt overfor hierarkierne i ledelsesstrukturen. Afsluttende bemærkninger I denne artikel er det vist, hvordan et kollektivteoretisk perspektiv på de sociale vilkår og

18 SOLIDARITET OG INDIVIDUALISME 43 processer på arbejdspladserne kan udgøre et frugtbart redskab til at forklare interesser blandt lønmodtagere i dag. Gennem analysen af fællesskabsniveauet og individniveauet og sammenhængen imellem dem er det vist, hvordan og hvorfor der foregår fællesskabsopbyggende identitetsdannelse og -organisering. De givne koncernledelsers forhåndsstrukturering af magten og koncernpolitikkerne lægger i varierende grad et fortsat pres på arbejdskraften, og i den forstand befinder industriarbejderne sig ikke i en kvalitativ ny samfundsform uanset skift i produktionsmåder. Økonomiske fordelingskonflikter er fortsat vigtige, men andre spørgsmål om arbejdsmiljøstandarder, effektivitetsmålsætninger, fleksibilitetsformer, rationaliseringer og ansættelsesbeskyttelse er ligeså primære. De implicitte forudsætninger i Lysgaards teori om det teknisk-økonomiske system kan gøres eksplicitte ved hjælp af generel samfundsteori: Marx understregning af akkumulationstvangen og Webers begrebsliggørelse af det målrationelle bureaukrati bliver forklarende for arbejdsgivernes strategier og adfærd samt for, at lønmodtagere med helt forskellige livshistorier, baggrunde og værdier danner, vedligeholder og udvikler kollektiver. Udfordringerne for kollektivdannelse og for opslutning til fagforeningerne er imidlertid også til at få øje på, set ud fra arbejdspladsens sammenhænge. Det drejer sig her om decentraliseringen af overenskomstsystemet, som er foregået uden at den lokale konfliktret og de øvrige konflikt- og konsensusmekanismer, der initierer parterne til kompromis på det centrale forhandlingsniveau, er fulgt med ud. Endvidere påvirkes kollektiviteten af fleksibilitetsformerne. Jo stærkere den arbejdsgiverinitierede fleksibilitet sætter sig igennem, desto vanskeligere betingelser for hverdagssolidaritet og kollektivitet. De nye postfordistiske koncepter åbner op for medinddragelse og ideologisk tilslutning til de virksomhedsøkonomiske målsætninger, og det kan udfordre arbejderkollektivets ideologi og beskyttelsesformer. Og dynamisk og fleksibel produktion tenderer til at overhale indvundne erfaringer og fagpolitiske politikudviklinger. Endelig kan den multinationale ejerform indebære, at samarbejdssystemer og overenskomstsystemer indlejres i en centralistisk og stram styring af virksomhedens politik. Ligeledes er der ved hjælp af individualisering -tesen stillet skarpt på, hvordan de afstandardiserede livsbanemønstre og et miljø med værdipluralisme og udvandede pligtnormer påvirker kollektivdannelse. Individualiserings -tesen har vist sig velegnet til at skærpe forståelsen for de strukturelt og diskursive forskellige fragmenteringer af individerne og de vanskeligheder, der derfor er forbundet ved kollektivdannelser. Alt kan imidlertid ikke forstås gennem individualiserings -tesen, og teorien om arbejderkollektivet har vist sig at være en relevant ramme for forståelsen af sociale og politiske fænomener på arbejdspladserne. Fagforeningerne kan være i vildrede over hvilke strategier, de skal anvende efter 10 års krise og medlemsflugt. Vilkårene for læreprocesserne i de to industriarbejdergrupper peger på, at en alt for decentral, fleksibel og mental mobil arbejdsstyrke vil være overladt for nemt til arbejdsgiversidens interessevaretagelse og en borgerlig offentlighed. En individualiseringsstrategi kan vise sig resultatløs, fordi konkurrerende organisationer, der ikke har omkostninger forbundet med at producere det kollektive gode, kan producere det selektive gode billigere og derved tiltrække medlemmer. En tredje vej for en arbejdspladsnær fagforeningspolitik kunne være at vende blikket mod de større spørgsmål på arbejdspladserne vedr. produktionsorganisering, teknologianvendelse, fleksibilitetsformer, arbejdsmiljøstandarder, produktionskoncepter og virksomhedsoverdragelser, etc., der strukturer arbejdsvilkårene og delvis læreprocesserne i dag, og herudfra formulere et decideret medbestemmelsesperspektiv.

19 44 Noter 1. Artiklen er skrevet på baggrund af min ph.d.-afhandling: Emmett Caraker: Industriarbejdere mellem tradition og forandring om interesser og læreprocesser blandt danske industriarbejdere. Ph.d.-serien nr. 4. Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Aalborg Universitet. 2. udgave, For eksempel udtrykker et voksende mindretal af LO s medlemmer over tiåret uenighed eller forbehold til kollektivitet og solidaritet, se Morten Lassen et al.: Lønmodtagerne i tiåret Konstans eller forandring. CARMA. Aalborg Svend Aage Andersen: Arbejderkultur i velfærdssamfundet. SFAH Skriftserie nr Henning Jørgensen: Consensus, Coperation and Conflict The Policy Making Proces in Denmark. Eward Elgar. Chelterham Ulrich Beck: The Reinvention of Politics. Polity Press. Cambridge. 1997; Ulrich Beck: Fagre ny arbejdsverden. Hans Reitzels Forlag Charles Sabel & Michael Piore: The Second Industrial Divide. New York. 1994; Charles Sabel & Jonathan Zeitlin: World of Possibilities: Flexibility and Mass Production in Western Industrialization. Cambridge University Press. New York Helge Hvid: Dilemmaer knyttet til medarbejderinddragelse i partnerskaber, s. 7-26, i Tidsskrift for Arbejdsliv nr Sverre Lysgaard: Arbeiderkollektivet. Universitetsforlaget. Oslo Teorien vandt vid udbredelse inden for skandinavisk sociologi, se f.eks. Herman Schmid: Forenede vi stå om arbejderbevægelsens fællesskabs- og solidaritetsformer, s , i Arbejderhistorie nr. 4, 1997, SFAH, København. 9. Kurt Aagaard Nielsen: Demokratisering og faglig myndighed, s , i Bruno Clematide & Morten Lassen (red.): Virksomheden og Det Udviklende Arbejde. Samfundslitteratur E.P. Thompson: The Making of the English Working Class. Penguin Books. London Undersøgelsen består af 4 datasæt tilvirket i perioden , og i alt 80 industriarbejdere er interviewet gennem semi-strukturerede interviews. 60 industriarbejdere er ansat i ufaglærte jobfunktioner med kortere eller længerevarende oplæringstid, mens 20 industriarbejdere er faglærte. I virksomhed A er interviewet 31 industriarbejdere og 2 ledere, og i virksomhed B er interviewet 24 industriarbejdere og ligeledes 2 ledere. Et stort skriftligt materiale fra begge virksomheder over en 3-5 årig periode i form af referater fra tillidsrepræsentanternes møder, referater fra samarbejdsudvalgene, produktionsmeddelelser, statistikker og skriftlig kommunikation mellem Arbejdstilsynet og virksomhedernes sikkerhedsorganisationer udgør ligeledes en vigtig del af kildematerialet. Desuden ARBEJDERHISTORIE NR er foretaget observation i produktionen og på møder i samarbejdsudvalg og produktionsgrupper samt møder for tillidsvalgte. Undersøgelsens to øvrige datasæt består af et interview med en fællestillidsrepræsentant i en tredje industrivirksomhed som led i forundersøgelsen. Det fjerde datasæt er interviews med 24 industriarbejdere interviewet over to gange i deres hjem på baggrund af deres deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsliv og Politik signalement af lønmodtagere i det 21. Århundrede, af Tage Bild et al., CAR- MA. Aalborg Alle 4 datasæt anvendes i artiklens tværgående afsnit om Fælles og forskellige bevidstheder. 12. Efter Robert K. Yin: Case Study Research, Designs and Methods, Sage Publications. London. 1989; og Bent Flyvbjerg: Rationalitet og magt, bn Industriarbejdergruppen i virksomhed A hører til den oppositionelle del af den københavnske fagbevægelse, som den er analyseret i Vibeke Kold: En køn historie om elektronikarbejde, SFAH Skriftserie nr , og Hans Jørgen Vad: Påskestrejkerne dag der rystede Schlüter, SFAH Skriftserie nr Second choice tesen er fremsat af Anthony Ferner & Richard Hyman i Industrial Relations in the New Europe. Blackwell Ifølge vedtægter, programmer og medlemsblade fra Kristelig Fagforening, Kristelig Arbejdsgiverforening og Dansk Kristeligt Fællesforbund (Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv; Det Kongelige Bibliotek). Endvidere er anvendt Steen Scheuer: Den Kristelige Fagbevægelse en vellykket illusion. CAR- MA. Aalborg Studiet af den kristelige fagbevægelse er et led i mit forskningsprojekt om Den kristelige Fagbevægelse og den danske model. 16. Mancur Olson: The Logic of Collective Action. Harvard University Press. Cambridge. Massachusetts Mancur Olsons teori fik en vid udbredelse på grund af dens analytiske styrke og enkelhed, og er fortsat en aktuel og omdiskuteret teori inden for samfundsvidenskaberne. Teorien har som præmis, at det enkelte individ rationelt og kalkulerende stræber efter at nyttemaksimere efter egeninteressen. For en kritik af Olsons teori, se f.eks. Curt Sørensen: Marx klasseanalyse som en integreret og flerdimensional magtteori, s Aarhus Universitet Se f.eks. Heine Andersen: Rationalitet, velfærd og retfærdighed. Nyt Nordisk Forlag. København F. J. Roethlisberger & W. J. Dickson: Management and the Worker. Thoemmes Press. Bristol Rainer Zoll: Alttagssolidarität und Individualismus. Suhrkamp. Frankfurt Det er Zoll, der introducerer begrebet hverdagssolidaritet, for social aktivitet både i og uden for fabrikken. Hverdagssoli--

20 SOLIDARITET OG INDIVIDUALISME 45 dariteten i fabrikken svarer til Lysgaards beskrivelser af de sociale forhold i arbejdsfællesskaberne. 20. Søren Juul: Modernitet, velfærd og solidaritet. Hans Reitzels Forlag. København Tage Bild et al.: Sikke nogen typer; og Fællesskab og forskelle. CARMA. Aalborg Jeg afstår fra at føre en teoretisk diskussion omkring klasse-an-sich og klasse-für-sich begreberne, se herfor Curt Sørensen: Klasseanalysens kritiske skarphed og nutidige relevans, s. 4-37, i Arbejderhistorie nr. 1, Abstract Emmett Caraker: Tradition and change on collective interests and forms of solidarity, Arbejderhistorie 2/2011, s The current crisis faced by trade unions is often explained by reference to the process of individualization in society and the lack of solidarity, but how do things appear at the level of the workplace? A collectivist theoretical optic is used to examine two groups of Danish industrial workers, a strongly unionized group of industrial workers who face a demand for a great degree of work flexibility by a multinational concern, and a group of industrial workers in a newly established firm with a relatively large number who are members of the Christian trade union movement. The article establishes that even though the workers are fragmented in terms of loyalty to particular political parties and have a differing commitment to classical notions of solidarity, the expression of common concerns and interest based unity do take place. Flexibility and new concepts of production make the safeguarding of the interests of workers and everyday solidarity more difficult. Nevertheless, at the same time the policies of the management ensure the continuance of the collective spirit in the workforce. Worker unity still constitutes a reflex response across the membership of different trade union movements. Emmett Caraker, ph.d., adjunkt Forsker ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Aalborg Universitet

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

I det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt.

I det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt. Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse Beskæftigelsesministeriet har den 21. juni 2001 udstedt bekendtgørelse

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv

Læs mere

Revideret personalepolitik

Revideret personalepolitik Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Samarbejde med nye briller

Samarbejde med nye briller Samarbejde med nye briller LO-skolen den 22. juni 2010 Anne Helbo Jespersen Indhold Arbejdsmiljøforståelser Udviklingen i arbejdsmiljøbegrebet Udviklingen i reguleringen af arbejdsmiljøet To både historiske

Læs mere

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Cerva-undersøgelsen Hvornår kan certificering stimulere arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden?

Cerva-undersøgelsen Hvornår kan certificering stimulere arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden? Cerva-undersøgelsen Hvornår kan certificering stimulere arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden? Lise Granerud & Pernille Hohnen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Cerva-undersøgelsen 2006-2009

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00

MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00 MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00 Del: Mere end otte ud af ti lønmodtagere under 30 år mener, at fagforeningerne er nødvendige

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Kendelse af 2. november 2015

Kendelse af 2. november 2015 Kendelse af 2. november 2015 i faglig voldgift nr. FV 2015.0097 Kristelig Fagforening (advokat Henning Friis Overgaard) mod Kristelig Arbejdsgiverforening (advokat Bjørn Carlsen) 2 Tvisten Sagen angår

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret LØNMODTAGER HAVDE IKKE KRAV PÅ UDBETALING AF FEM IKKE-AFHOLDTE FERIEFRIDAGE FRA LØNMODTAGERNES GARANTIFOND En medarbejder kan ikke kræve ikke-afholdte feriefridage

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant

Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant Stillingsbetegnelse Fællestillidsrepræsentant Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Region Midtjylland, Hospitalsenheden

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere