Skattefri virksomhedsomdannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattefri virksomhedsomdannelse"

Transkript

1 Skattefri virksomhedsomdannelse Analyse af en færdig omdannet virksomhed Copenhagen Business School, HD(R) Vejleder: Henrik Kofod Dich Udarbejdet af: Limin K. Lauridsen

2 Table of Contents 1. Indledning Hvorfor omdannes en virksomhed? Problemformulering Struktur og metodevalg Målgruppe Problemafgræsning Overvejelser inden omdannelse Beskrivelse af casen Virksomhedsskatteordningen Krav for anvendelse af VSO Hæverækkefølge Diverse konti i VSO Beskatning og overskudsdisponering Delkonklusion Selskabsform contra VSO Beskatning af lån fra associeret selskab Hæftelse & kapitalkrav Regnskabsmæssige krav Administration Delkonklusion Skattepligtig contra skattefri omdannelse Skattepligtig omdannelse - skattebetaling Skattefri omdannelse - udskudt skat Delkonklusion Skattefri virksomhedsomdannelse Generelle betingelse Successionsprincippet Tilbagevirkende kraft Anskaffelsessum Særlige forhold ved benyttelse af VSO Indskudskonto Mellemregningskonto

3 3.2.3 Opsparet overskud Del konklusion Værdiansættelse Armslængdeprincippet Værdiansættelse af goodwill Værdiansættelse af driftsmidler Værdiansættelse af gæld og passive poster Konklusion Skattefri omdannelse af casen Virksomhedsskatteordning Indskudskonto Mellemregningskonto Opsparet overskud Værdiansættelsen Goodwill Driftsmidler Gæld og passiv poster Omdannelsen Åbningsbalance Udligning af negativ indskudskonto Anskaffelsessum Udskudt skat Sammenfatning Hovedkonklusion Grundlæggende beskatning Beregningslogik af indskudskontoen Omdannelses rapportering og udførelse Lovmæssig opfølgning og kontrol Anvendte forkortelser Litteraturliste Bilagsoversigt Bilag 1: Netto Tand Service Resultater Bilag 2: Netto Tand Service Balance

4 Bilag 3: Netto Tand Service Noter Bilag 4: Netto Tand Service Resultater Bilag 5: Netto Tand Service Balance Bilag 6: Netto Tand Service Noter Bilag 7: Netto Tand Service Resultater Bilag 8: Netto Tand Service Balance Bilag 9: Netto Tand Service Noter Bilag 10: Tand Ingeniør Resultater Bilag 11: Tand Ingeniør Resultater Bilag 12: Tand Ingeniør Resultater Bilag 13: Skattefri virksomhedsomdannelse, Anvendt regnskab Bilag 14: Skattefri virksomhedsomdannelse, Noter

5 1. Indledning 1.1 Hvorfor omdannes en virksomhed? I praksis ser vi normalt en af de tre følgende årsager, når en virksomhed omdannes til et selskab: Udvikling Generationsskifte og omstrukturering Skatteoptimering Udvikling betyder, at en virksomheds økonomisk størrelse med tiden ekspanderer, hvor fremtidens forsatte udvikling fordrer en anderledes virksomhedsform. Den nye virksomhedsform skal gøre virksomheden bedre i stand til at støtte virksomhedens teknologiske, økonomiske og administrative udvidelse. Sidst, men ikke det mindst, skal den nye virksomhedsform give bedre mulighed for centralisering af kapital, f.eks. ved handler på et børsnoteret marked. For familiedrevne virksomheder ses der tit virksomhedsomdannelse som en slags forberedelse til generationsskifte og omstrukturering. Især hvis virksomhedsindehaveren har forskellige typer af forretning, hvor disse påtænkes at deles mellem flere børn ved generationsskifte. Den tredje årsag skatteoptimering - kan faktisk inkluderes i begge ovenstående situationer ved konkret valg af en skattefri virksomhedsomdannelse. Skattefri omdannelse betyder, at ingen skat påkræves ved selve omdannelsen, medens tilsvarende skat udskydes, indtil virksomheden skal afhændes. I denne afhandling er omdannelsesårsagen for case-virksomheden noget usædvanligt. Det er en bestemt lovændring ved lån fra associeret selskab, der har været baggrunden for, at virksomheden foretager omdannelsen. Formålsmæssigt er det i bund og grund for at undgå høj privat beskatning her og nu, og den kan derfor også kategories som skatteoptimering. Til belysning af ovenstående kan det derfor også nævnes, at case-virksomheden allerede har fået foretaget en skattefri omdannelse fra deres revisionsfirma. Dette betyder, at denne afhandling efter gennemgangen af omdannelsesmetode og praktisk håndtering vil fokusere på analyse af omdannelsesmetoden. Medens andre afhandlinger lægger vægt på hvilken virksomhedsform og omdannelsesmetode er det mest passende for case-virksomheden, går denne afhandling den modsatte vej. Der har været en del projekter, der foretager en konkret vurdering af valg af omdannelsesmetode, og en samlet beskrivelse af praksishåndtering for en case virksomhed. Med viden fra kurset kan dette sagtens udføres i virkeligheden fra bunden af, men der findes ganske få projekter med fokus 4

6 på analyse af en færdig omdannet virksomhed. Med en usædvanlig årsag for virksomhedsomdannelse, lav egenkapital, negativ indskudskonto, lav regnskabsresultater bliver case-virksomheden helt speciel, især når der udføres en skattefri virksomhedsomdannelse som udvalgt metode. Dette har i det hele taget vækket min interesse for analyse af en færdig omdannet case-virksomhed, i stedet for at undersøge en almindelig case, hvor der fra starten opbygges et omdannelses forløb. 1.2 Problemformulering For en virksomhedsejer med begrænset kendskab og information om regler kan en virksomhedsomdannelse virke ugennemskuelig og kompleks. Der kræves normalt en lang proces af analyse og forberedelse inden omdannelse for at finde en optimal fremgangsmåde. Det fordrer, at man stiller spørgsmål på både generelt niveau og i den konkret situation. For bedre forståelse af problemformuleringen gives hermed en kort beskrivelse af casen. Casen handler om et interessentskab (I/S), som drevet af et ægtepar efter virksomhedsskatteordningen (VSO), og er omdannet til et anpartsselskab (ApS) via skattefri virksomhedsomdannelse. Den første udfordring er, at interessentskabet har en negativ indskudskonto pga. et relativt stort lån fra det associerede kapitalselskab, som også drives af samme indehavere. Den anden udfordring er, at interessentskabet i de sidste 3 år har haft relativt små regnskabsresultater, hvilket betyder, at dens goodwill også vil være relativ lille. På denne baggrund skal det undersøges, hvorfor virkomheden godt må anvende en skattefri virksomhedsomdannelsesmetode, og om hvordan de afspejler de relevante teorier samt udførelsen i praksis. Hoved- og del-spørgsmål til denne afhandling er således som følger: I hvilken grad er det hensigtsmæssigt, at case-virksomheden omdannes til et kapitalselskab efter udvalgt metode? 1) Hvilke faktorer har betydning for valget mellem selskabsform og personligregi, henholdsvis mellem anpartsselskab og aktieselskab, både generelt og for case-virksomheden? 2) Hvad er afgørende for valget mellem skattepligtig- og skattefri omdannelsesmetode både generelt og for case-virksomheden? 3) Hvordan udføres der virksomhedsomdannelse efter udvalgt metode i praksis for casevirksomheden? 5

7 4) Hvorfor valgt man denne metode for virksomhedsomdannelse for case-virksomheden, og hvor hensigtsmæssig er metoden for de relevante parter? 1.3 Struktur og metodevalg Efter den korte beskrivelse af afhandlingens sigte vil denne afhandling i de første 5 kapitler beskrive den foretagne virksomhedsomdannelse. I forlængelse af ovenstående korte beskrivelse af case-virksomheden drøftes relevante scenarier på følgende temaer: Personligt drevet virksomhed i VSO kontra kapitalselskab 1 Anpartsselskab kontra aktieselskab Skattepligtig kontra skattefri virksomhedsomdannelse Forskellen i forhold til andre projekter er dog, at mens de fleste projekter analyserer på et udvalg af scenarier i relation til en case-virksomhed, foretager denne afhandling primært en beskrivelse af hvilken metode, der bliver udvalgt til hvert scenarie. Efter hvert scenarie findes der en kort delkonklusion om den bagvedliggende årsag baseret på relevant teori. I kapitel 6 samles alle delanalyser og drøftes dybere i forhold til problemstillingen i casen. Formålet med hele omdannelsesforløbet bliver hermed analyseret og der konkluderes til sidst. For at bidrage til besvarelse af hovedspørgsmålet og alle delspørgsmålene indledes afhandlingen i starten af kapitel 2 med en gennemgang af case-virksomheden Netto Tand Service. Herefter svares der på del-spørgsmålene 1 og 2. Afsnit 2.2 ser på hvilke faktorer, der er vigtige for valget mellem kapitalselskabsform og personligregi i VSO for case virksomheden. Afsnit 2.3 gennemgår krav og forskel mellem anpartsselskab og aktieselskab. Afslutningsvist foretager afsnit 2.3 en vurdering på afgørende fakta for valget mellem skattepligtig og skattefri omdannelsesmetode. Til besvarelse af del-spørgsmål 3 gennemgås den relevante teori i kapitel 3 og 4 på hhv. skattefri omdannelsesmetode og værdiansættelsesmetode. Kaptiel 5 beskriver konkret, hvordan disse teorier bliver anvendt i virksomhedens omdannelse. Udover det vil afsnit 5.1 beskæftige sig med håndtering af diverse konti i VSO. I slutningen af afhandlingen foretages der en samlet analyse af, hvorfor en sådan omdannelsesmetode bliver udvalgt, samt betydningen af den udvalgte metode for de relevante parter. Kapitel 6 svarer således på både hovedspørgsmålet og del-spørgsmål 4. 1 Kapitalselskab inkluderer hermed både anpartsselskab og aktieselskab 6

8 1.4 Målgruppe Afhandlingen er udarbejdet som afgangsprojekt på HD- studiet i Regnskab og Økonomistyring. Denne afhandling har en primær målgruppe som er vejleder og censor, og en sekunder målgruppe som kunne være indehavere af små virksomheder. Udover det håber jeg på, at projektet kan hjælpe små virksomheder til at få et overblik over virksomhedsomdannelse og en generel forståelse for omdannelsesprocesser. 1.5 Problemafgræsning Som oplyst tidligere går denne afhandling direkte ind i beskrivelsen af en virksomhedsomdannelse. Der bliver derfor ikke foretaget en grundig sammenligning mellem forskellige elementer i hvert scenarie, men vigtige fakta gøres til genstand for en analyse. Afhandlingen er derfor afgrænset fra følgende: Afhandlingen er begrænset til de gældende danske love og regler, således at kun relevante historiske regler nævnes i projektet. Der arbejdes kun med personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark. Lovgivning på Personskatteloven(PSL), VSO, og andre berørte lovgivning gennemgås kun i relevant omfang. Der arbejdes kun med omdannelse af I/S i VSO og således ikke med andre former for personlig ejede selskaber. Skattesatserne, som bruges i beregningerne, tager udgangspunkt i 2012 regelsæt. Case-virksomheden aflægger regnskab efter regnskabsklasse A før omdannelsen og regnskabsklasse B efter omdannelsen. Regnskabsklasse C D vil derfor ikke blive beskrevet i detaljer. 2. Overvejelser inden omdannelse 2.1 Beskrivelse af casen Den omhandlede virksomhed er en tandklinik med navnet Netto Tand Service, som oprindeligt blev startet af Jens Nielsen og Jensine Madsen, og parret har boet i Lyngby siden de blev gift 2. Virksomheden har siden starten af 2002 været drevet af begge indehavere som et I/S. De har hver 2 Alle oplysninger om virksomhedsnvan og indehavernes navn er redigeret 7

9 især en ejerandel på 50 procent af virksomheden og har derved ret til 50 procent af virksomhedens overskud per person. Parret deltager begge fuldt ud i den daglige drift af virksomheden og har samme afskrivningssats og afskrivningssum på virksomhedens aktiver. Ved siden af virksomheden Netto Tand Service driver parret også et anpartsselskab --Tand Ingeniør, som i senere kapitler også kaldes det associerede kapitalselskab/ ApS, det tidligere anpartsselskab, eller den tidligere ApS. Tand Ingeniør står for større indkøb af maskiner, maskiner reservedel, mindre udstyr, relevant materiale til tandbehandling osv. Virksomheden sælger også udstyr til andre tandklinikker. Virksomhedsstrukturen ser ud som nedenstående: Figur 1, Ejerforhold for Jens Nielsen og Jensine Madsen før omdannelsen (Egen tilvirkning ) Netto Tand Service har anvendt VSO i et par år og har sparet en del overskud op i løbet af årene. Ejerne har nu overvejet at omdanne interessentskabet til et kapitalselskab ud fra forretningensbehov. Som nævnt i sidste kapitel vil denne afhandling fokusere på virksomhedsomdannelse fra en personlig drevet virksomhed til et kapitalselskab, irrelevante emner behandles derfor ikke i senere kapitler. 8

10 Figur 2, Planlagt ejerforhold for Jens Nielsen og Jensine Madsen efter omdannelsen (egen tilvirkning ) Netto Tand Services sidste tre års driftsresultater, balancesum, egenkapital og lån fra det associerede ApS ser ud som følgende: Driftsresultat Balancesum Egen kapital Gældsbrev fra Tænd Ingeniør Tabel 1, Overblik over Netto Tand Services økonomi (egen tilvirkning ) Detaljeret information ift. ovenstående tabel findes fra bilag 1 til bilag 9. Jens Nielsen og Jensine Madsen er mest bekymrede om lånet på 1,4 mio. kr. fra Tand Ingeniør. Det er nemlig fordi de har hørt fra andre virksomhedsejere, som også anvender VSO, at denne type af lån vil komme til beskatning som privat indtjening i fremtiden. Parret er meget glade for VSO, men finder det økonomisk tungt at skulle beskattes af 1,4 mio. kr. De vil derfor gerne vide, om der er en bedre måde at behandle lånet på, og hvis der er, hvilken betydning har det så for den nuværende struktur af ApS og VSO. Ud over det vil de også gerne finde ud af, om hvordan kommende ændringer vil have betydning for forretningsudvikling i fremtiden. 2.2 Virksomhedsskatteordningen VSO giver mulighed for at trække virksomhedens renteudgifter fra indehavers personlige indkomst. Ejer får også mulighed for at spare op i virksomheden mod betaling af en foreløbig skat. På den måde kan virksomhedsejere foretage en skattemæssig udjævning af deres indkomst fra virksomheden ved at spare op i de gode år og hæve opsparet overskud i dårlige år eller efter behov 3. VSO kan vælges en gang om året ved selvangivelsen til SKAT. Udover beskrevne fordele ved at benytte VSO er der samtidig også en stribe af krav for anvendelsen Krav for anvendelse af VSO Jf. Virksomhedsskatteloven(VSL) 24 er der visse krave til anvendelse af VSO. Der skal udarbejdes af et særskilt regnskab for virksomheden, og bogføringsloven skal overholdes. Hvis ægtefæller driver en eller flere virksomheder sammen, skal de dele overskud mv. Hvis ejer har flere 3 SKAT virksomhed personlig ejet virksomhed 4 Redigeret af Tine Harboe, Skattelovsamling for studerende 2013/1,, Magnus Informatik, S.618 9

11 virksomheder, som drives i personligregi, skal alle virksomheder behandles som en, og VSO skal derudover anvendes på alle virksomheder for hele indkomståret. Valg af ordningen kan ske med tilbagevirkende kraft frem til den 30 juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, hvis virksomheden anvender kalenderårs regnskab. Følgende konti skal udarbejdes ved anvendelse af VSO: Indskudskonto, VSL, 3 Mellemregningskonto, VSL, 4 a Opsparingskonto, VSL, 10 Der er krav om, at hævninger og indskud skal bogføres post for post, med virkning fra tidspunktet for overførslen. Erhvervsmæssige aktiver og passiver skal selvfølgelig indgå i VSO, og hvis aktiver benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, skal de ikke indgå i den selvstændige erhvervsvirksomhed jf. VSL 1 stk.3. Dog skal den erhvervsmæssig del af en ejendom indgå i virksomheden. Biler, telefoner, datakommunikationsforbindelse og computere med tilbehør kan indgå i virksomheden, hvis de er blandet benyttet. Ved fastsættele af værdien af privat benyttede aktiver, der indgår i virksomheden, skal Ligningsloven(LL) 16 anvendes. For blandet benyttet biler skal LL 9C, stk.7 tilsvarende anvendes. Aktier og obligationer kan ikke indgå i VSO. Værdipapirer, hvis afkast følger markedsrenten, kan indgå i VSO Hæverækkefølge Når en personlig drevet virksomhed anvender VSO, skal indehaveren følge hæverækkefølge, når der hæves fra virksomheden til private økonomi jf. VSL 5: 1. Refusioner, som ikke er ført over mellemregningskontoen 2. Medarbejdende ægtefælle, som ikke er ført over mellemregningskontoen 3. Årets virksomhedsskat 4. Beløb afsat til senere hævning, primo 5. Årets kapitalafkast, som ikke kan spares op 6. Årets personlig indkomst 7. Hævning på konto for opsparet overskud 8. Hævning på indskudskontoen og derudover en bestemt 10

12 Der er tvungne hævninger på nr Hvis der i året ikke bliver overført et beløb, der svarer til de tvungne overførelser, skal der tvangsmæssigt afsættes til senere hævning. Hvis overskuddet ikke er stort nok til at dække de tvungne hævninger, vil differencen svare til en hævning på indskudskontoen Diverse konti i VSO Indskudskonto skal opgøres i starten af regnskabsåret i det indkomstår, hvor virksomheden anvender VSO for første gang. Indskudskonto forstås som overførsel af værdier fra den skattepligtige til virksomheden. Indskudskonto skal opgøres som værdien af indskudte aktiver med fradrag af gæld på passiv siden. Hvis indestående på indskudskonto opgøres negativt, og indehaveren kan dokumentere, at alle aktiver og passiver er medtaget, samt at medregnet gældsposter kun er erhvervsmæssige, kan indestående på indskudskontoen sættes til nul. Indskudstontoen skal reguleres årligt ved indkomstårets udløb 5 jf. VSL 3 stk.6. Ultimo opgørelsen er lig med indskudskontoen primo, plus årets indskud på indskudskontoen, minus hævninger foretaget på indskudskontoen. Hævninger på indskudskontoen er skattefrie for indehaver, men hævninger skal dog følge efter den bestemte hæverækkfølge, som beskrives i det sidste afsnit. Mellemregningskonto 6 kan først have virkning efter anvendelsen af VSO. Den skattepligtige kan overføre kontante beløb fra privatøkonomi til virksomheden via mellemregningskonto, i stedet for at foretage indskud på indskudskonto. Beløb, der overføres fra mellemregningskontoen til privatøkonomien anses ikke som den skattepligtiges indkomst og skal derfor ikke beskattes. Såfremt indestående på mellemregningskontoen bliver negativ, skal dette udlignes ved hævning fra overskuddet. Beløbet anses for hævet og skal trækkes fra ved maksimal virksomheds skatteberegning i afsnit Hvis den skattepligtige har afholdt virksomhedens driftsomkostninger af private midler, kan dette bogføres på mellemregningskontoen. Tilsvarende kan denne type af omkostninger også overføres fra mellemregningskontoen til privatøkonomien ved at hæve på overskuddet. Omkostninger som 5 Redigeret af Tine Harboe, Skattelovsamling for studerende 2013/1,, Magnus Informatik, S

13 relaterer sig til refusion, medarbejdende ægtefælle osv. kan hensættes på mellemregningskontoen med virkning fra indkomstårets begyndelse. Opsparingskonto er en residual af virksomhedens skattepligtige indkomst med fradrag af overført kapitalafkast, personlig indkomst og virksomhedens acontoskat. Kontoen beskattes med pågældende virksomhedsskat. Hvis der sker hævning på kontoen, vil beløbet blive beskattet som personlig indkomst, hvor tidligere medregnet skattebeløbet fradrages. Opsparingskonto kan bruges til at udjævne indehavers personlig indtjening fra år til år. Sædvanligt sparer indehaver normalt op i de år, hvor der er større overskud, og foretager hævning, når forretningen skal klare en tilbagegangsperiode Beskatning og overskudsdisponering Når personligt drevet virksomhed anvender VSO, sker beskatning først efter kontant hævning, hævet kapitalafkast og hævet personlig indkomst. Beregningsmodellen virksomhedsindkomst er følgende 7 : for maksimeret Hvis f.eks. en virksomhed har en skattepligtig indkomst på 500 t.kr., har hævet kontant på 400 t.kr., kapitalafkast på 10 t.kr., og hensat til senere hævning primo er 0, vil opgørelsen af beskatningen i virksomhedsordning se således ud: 7 CBS HD(R) undervisning på Erhvervsbeskatning, 2013 efterårs semester, plancher Virksomhedsskatteloven s

14 Skattepligtig indkomst 500 Hævet kapitalafkast 10 Resterende overskud 490 Personlig indkomst 357 Virksomhedsbeskatning Virksomhedsskat 33,3 133,3 Opsparet overskud 100 Figur 3, Overskudsdisponering af skattepligtig indkomst på 500 t.kr. Jf. Ovenstående figur kan overskuddet overordnet set fordeles i 3 grupper: Overskud som hæves fra virksomheden inden/ efter skattepligtig indkomst, hvilket til sidst beskattes som personlig indkomst Overskud som forbliver i virksomheden til beskatning Overskud som forbliver i virksomheden til opsparet overskud. Baseret på ovennævnte fordeling beskattes den første gruppe som personlig indkomst efter gældende krav, og den anden gruppe beskattes efter virksomhedsskat på 25% i Den sidste gruppe beskattes efter den anden gruppe, hvis den bliver i virksomhedens opsparingskonto, ellers vil den beskattes som den første gruppe, hvis den hæves ud som personlig indkomst: Sparer du op i virksomheden, beskattes den del af overskuddet, som du sparer op, med 25 procent. Skatten er foreløbig. Når du hæver af opsparingen, betaler du skat som af personlig indkomst. Her får du godtgjort den foreløbige skat Delkonklusion Jens Nielsen og Jensine Madsen kender godt til reglen om beskatning på hvæet opsparingen fra VSO, men de vil gerne finde ud af, om der er andre eventuelle alternativer. Ved anvendelse af VSO har de stor fleksibilitet, hvor de selv kan bestemme hævning, størrelse af opsparet overskud, og udjævning af deres personlig indkomst ved tilpasning af privat hævning. Dette kan tydeligt illustreres ved efterfølgende tabeller og figurer af 1. tilpasset hævning 2. for lidt og 3. for meget hævning, men hvordan er sammenhæng mellem privat hævning og opsparet overskud? 8 SKAT Virksomhed Personlig ejet virksomhed 13

15 Skattepligtig indkomst Kontant hævet Kapitalafkast Hensat til senere hævning primo 1. Tilpas hævet For lidt hævet For meget hævet Tabel 2: Overskudsdisponering af forskellige hævninger (i t.kr) Nedenstående beregninger er fortaget ved maksimering af virksomhedsskat som følger af den viste beregningsmodel i afsnit Skattepligtig indkomst Hævet kapitalafkast 10 Resterende overskud 990 Personlig indkomst 590 Virksomhedsbeskatning Virksomhedsskat Opsparet overskud 300 Figur 4: Overskudsdisponering af tilpassende hævning Hævet kapitalafkast Skattepligtig indkomst Resterende overskud 990 Personlig indkomst -210 Virksomhedsbeskatning Virksomhedsskat 300 Opsparet overskud 900 Figur 5: Overskudsdisponering af for lidt hævning Skattepligtig indkomst Hævet kapitalafkast 10 Resterende overskud 990 Personlig indkomst Virksomhedsbeskatning Virksomhedsskat Opsparet overskud

16 Figur 6: Overskudsdisponering af for meget hævning Jf. VSL, afsnit I VSO 15 kommer opsparede overskud først til beskatning, når indehaveren vælger at hæve hele eller en del af årets overskud/opsparede overskud i VSO, eller når indehaveren sælger virksomheden eller går på pension. Først på det tidspunkt skal indehaveren betale arbejdsmarkedsbidrag og endelig skat af det akkumulerede opsparede overskud igennem årene. Hvis virksomhedens indkomst varierer hvert år, og der i de foregående år har været positiv opsparet overskud som ovenstående eksempel, kan overskudet minimeres ved at foretage større hævning. F.eks. hvis virksomheden har haft større udgifter ifm. renovering, etablering osv. I denne situation undgår Jens Nielsen og Jensine Madsen større beskatning ved virksomhedens ophør i den sidste ende. Hvis opsparingskonto i figur 4 og 5 lægges sammen, vil der være i alt t.kr., men denne konto vil gå i nul, hvis der foretages for meget hævning i figur 6 i to af de efterfølgende år. Det vil så sige, hvis Jens Nielsen og Jensine Madsen planlægger i god tid, kan de uden tvivl foretage en passende hævning i forhold til topskattegrænsen, hvor opsparet overskud til sidst nedsættes til nul. Foregående figur har illustreret, hvordan opsparet overskud justeres efter private hævning, og hvis virksomheden har nogenlunde jævnlig indkomst, kan opsparet overskud også minimeres ved at optimere hævet personlig indkomst som følgende: Skattepligtig indkomst Kontant hævet Personlig indkomst Virksomhedsbeskatning Opsparet overskud 1. Maksimum virksomhedsbeskatning Forhøjet personlig indkomst I Forhøjet personlig indkomst II Tabel 3, Hævning på opsparet overskud ved forhøjet personlig indkomst (i t.kr) Skattepligtig indkomst Hævet kapitalafkast 10 Resterende overskud 990 Personlig indkomst 390 Virksomhedsbeskatning 600 Virksomhedsskat 150 Opsparet overskud

17 Figur 7: Maksimum virksomheds beskatning Hævet kapitalafkast Skattepligtig indkomst Resterende overskud 990 Personlig indkomst 420 Virksomhedsbeskatning 570 Virksomhedsskat 142,5 Opsparet overskud 428 Figur 8: Forhøjet personlig indkomst I Hævet kapitalafkast Skattepligtig indkomst Resterende overskud 990 Personlig indkomst 480 Virksomhedsbeskatning Virksomhedsskat 127,5 510 Opsparet overskud 383 Figur 9: Forhøjet personlig indkomst II Ovenstående figur viser at opsparet overskud : Er den sidste del af overskud i virksomheden Påvirkes primært af privat hævning og personlig indkomst, og kan derfor reguleres efter virksomhedens økonomisk situation Har akkumuleret effekt, og kan derfor reguleres til et bestemt beløb ved hjælp af en beregning. Netto tand service har sparet en del overskud op i de første par år ved anvendelsen af VSO. Vil opsparet overskuddet have betydning for virksomhedsomdannelse? Hvordan og hvorledes skal overskuddet håndteres både før og efter virksomhedsomdannelsen? Konkret håndtering af disse ses i afsnit Selskabsform contra VSO Man skal overveje visse faktor inden beslutning om virksomhedsomdannelse. Når virksomheden drives i VSO er der mindre krav i f.eks. regnskabsstandard og offentliggørelse. Ejerne kan spare 16

18 overskud op med senere hævning, og kan også låne midler fra virksomheden ved større hævning. Denne fleksibilitet findes ikke tilsvarende, hvis virksomheden i stedet drives i kapitalselskabsform. Overordnet set er der to grupper af faktorer, der skal analyseres inden omdannelsen: 1) Fleksibilitet i VSO i forhold til kapitalselskabsform, og 2) Krav efter lovgivning. Den sidstnævnte analyseres videre i efterfølgende delkapitler Beskatning af lån fra associeret selskab En af de vigtig faktorer, der gør, at ejerne af Netto Tand Service overvejer virksomhedsomdannelse er ændring i lovgivning på Anpartshaverlån - Selskabs lån til virksomhedsskatteordning 9. Jf. Lovændringen SKM SR tyder det på, at deres lån fra Tand Ingeniør ApS skal beskattes, når lovændringen træder i kraft. Lovændringen ifølge oplysning fra SKAT henvises til Den juridiske vejledning , afsnit C.B : I september 2012 vedtog Folketinget, at aktionærlån fremover skal beskattes. Det skyldtes, at der i årene forud for 2012 havde været en stigende tendens til, at aktionærer brugte aktionærlån som et skattefrit alternativ til løn eller udbytte. Der er følgende betingelser for, at reglen gælder: Lånet skal ydes af et selskab m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet og Personen, der modtager lånet, og det långivende selskab skal have en forbindelse omfattet af LL 2. Ad. 2. En person og et selskab har en forbindelse omfattet af LL 2, når personen alene eller sammen med sine nærtstående eller efter aftale med andre aktionærer har bestemmende indflydelse på selskabet i kraft af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder. Se nærmere LL 2, stk. 2. Reglen gælder ikke lån til selskaber. Til forklaring af lovændringen har SKAT angivet en konkret eksempel på hjemmesiden, hvor ved fortolkning kan det konkluderes, at lånet ydes af Tand Ingeniør ApS til Netto tand service skal fremadrettet beskattes som personlig indkomst hos indehaverne. 9 SKAT - Juridisk information > Afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv. > 2014, 10 SKAT Juridisk information Den juridisk vejledning

19 Hvis Jens Nielsen og Jensine Madsen ikke skal betale kirkeskat, og ikke har kapitalindkomst fra obligationer, aktier osv., vil beskatning på lånet på 1,4 mio. kr. være et relativ stort beløb for dem. Deres kommuneskat i 2012 var på 23,7% 11, AM bidrag var på 8%, sundhedsskat var på 7%, bundskat var på 4,64%, topskat var på 15%. Således bliver deres beskatning af lånet groft beregnet efter gælendesatser som følgende: Satser max./fradrag Personlig indkomst før AM bidrag AM bidrag 8% Personlig indkomst (PI) Beskæftigelsesfradrag Skattepligtig indkomst (SI) Kommuneskat PSL 8c (beregnes af SI) 23,70% Sundhedsskat SL 8 (beregnes af SI) 7,00% Kirkeskat (beregnes af SI) 0,00% Bundskat PSL 6 (beregnes af PI+positiv KI+KA) 4,64% Topskat PSL 7 (beregnes af PI+positiv KI) 15,00% Skat AM bidrag Skat i alt Tabel 4, Personlig beskatning af lån fra Tand Ingeniør Hvis parret også har kapitalindkomst ved siden af, skal de også betale topskat for denne, derved bliver den samlede skat endnu større. Således bedre oplyst beslutter Jens Nielsen og Jensine Madsen at omdanne Netto Tand Service til et kapitalselskab Hæftelse & kapitalkrav Når virksomhed drives i personligregi vil virksomheden og ejerne anses som en juridiske enhed. Det betyder, at ejerne hæfter for virksomhedens gæld med deres personlige formue, hvis forretningen mod forventningen går dårlig. Risikoen vil typisk ikke vise sig ved etablering af virksomhed. Dette skyldes, at der er mindre aktiviteter, mindre indkøb, færre debitorer, og derved mindre bevægelse af pengestrøm i virksomhedens startperiode. Betragtet ud fra produkt cyklus illustrationen 12 nedenfor vil virksomheds produkter opleve nedenstående 5 faser: etablering, udvikling, shake out, modenhed og til sidst tilbagegang. Relevante aktiviteter såsom administration, indkøb, produktion, lagering, teknisk support, service CBS HD(R) undervisning på Strategisk ledelse, 2012 efterårs semester, kaptiel 6, S

20 osv. vil vokse i takt med produktets udvikling. Knyttet til disse aktiviteter er der cykliske udsving i pengestrømmen, der ved et ikke planlagt peakpoint kan betyde, at personlig drevet virksomhed pludselig skal hæve gæld i et stort beløb af indehavers egen personlige formue. Denne potentielle risiko kan selvfølgelig undgås ved forsigtig planlægning, hvor pengetanken altid er stor nok ift. pengestrøms bevægelse. Men planlægning af pengestrøm vil også blive kompleks, hvis virksomheden med tiden har udviklet sig med flere typer af produkter, som drives i forskellige geografiske arealer, hvor hver produkter eller geografiske arealer haranderledes udviklings strategier. Figur 10, Produkt cyklus illustration Virksomheder vil normalt skifte form til anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S), når de har nået en bestemt størrelse, efter en samlet analyse af ovenstående faktorer. Dette vil typisk efter en samlet risiko vurdering ske når når en personlig drevet virksomhed får en hæftelse tæt på eller større end personlig formue. Årsagen af skift af virksomhedsform er, at hæftelse for anpartsselskab eller aktieselskab er begrænset til selskabetss indskudte kapital, men reglerne anvendes ikke hos personlig drevet virksomhed. Erhverv og Selskabsstyrelsen har lagt krav for kapitalgrundlaget for anpartsselskab og aktieselskab på hhv kr. og kr. Jf. Selskabsskatteloven (SEL) 13 4 stk. 2, skal et anpartsselskab have en selskabskapital, som svarer til mindst kr. Selskabskapitalen skal indskydes ved 13 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=135933#k3 19

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 2. Del HD(R) Afgangsprojekt 13. maj 2013 Virksomhedsomdannelse Vejleder: Anders Lützhøft Studerende: Christina Beier Andersen (xxxxxx-xxxx) Camilla Maria Skibsted Pedersen (xxxxxx-xxxx) Indhold Kapitel

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Sarah Nordahl-Pedersen og Camilla Tilgreen Bruncke Afleverings dato: Den 17. maj 2010 Vejleder: Marianne Mikkelsen

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Afhandling 8. semester HD-R Forfatter: Lene Olsen (410813) Vejleder: Torben Rasmussen Skattefri virksomhedsomdannelse Handelshøjskolen I Århus 2013 Indhold Abstract...1 Forord...1 1. Indledning...1 1.1

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Problemformulering...

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark. Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme

Ejendomsforeningen Danmark. Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Ejendomsforeningen Danmark Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Kontakt Morten Schougaard Sørensen KPMG Odense Tlf. 25 29 40 59 Mail: mssoerensen@kpmg.dk Agenda

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 8 sider SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2009 Videregående skatteret Mandag den 5. januar 2009 Kl. 9.00-13.00 Alle

Læs mere

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning Indholdsoversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark.......................................19 Kapitel 2. Skattepligt for personer....................................................

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Innovation ApS CVR-nr.

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget MANDAG DEN 23. FEBRUAR 2015 GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget PALLE HØJ Vicedirektør og chefrådgiver i økonomi 96296650 20249998 pah@hflc.dk SITUATIONEN FOR LANDBRUGET? FINANSMARKEDET

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov 1 DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG? LEGALITETSPRINCIPPET Kravet om lovhjemmel Den formelle lovs princip LOVLIG SKATTETÆNKNING Ret

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial. Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status

News & Updates Corporate/Commercial. Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status De fleste virksomhedsejere vil med fordel kunne stille sig

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

OMSTRUKTURERING VED VIRKSOMHEDSOMDANNELSE OG AKTIEOMBYTNING

OMSTRUKTURERING VED VIRKSOMHEDSOMDANNELSE OG AKTIEOMBYTNING HOVEDOPGAVE HD-R Copenhagen Business School OMSTRUKTURERING VED VIRKSOMHEDSOMDANNELSE OG AKTIEOMBYTNING Rikke Nanet Bach Jensen Mikael Sohn Ottesen Indholdsfortegnelse FORORD... 5 1. INDLEDNING... 6 1.1

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

Vejen til det optimale generationsskifte

Vejen til det optimale generationsskifte Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7)

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 21 Kapitel 2. Skattepligt for personer 23 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 35 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Personligt ejede virksomheder og pension

Personligt ejede virksomheder og pension Personligt ejede virksomheder og pension 23.10.2006 Udarbejdet af: Vejledere: Kim Søfeldt Tonny Vest Rene Jensen Gert Pedersen Side 1 af 119 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 4 2.0 Statistik og demografi

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

15. ÅRSRAPPORT 2006. Prospekt IT INTERGROUP A/S PÅ FIRST NORTH

15. ÅRSRAPPORT 2006. Prospekt IT INTERGROUP A/S PÅ FIRST NORTH 15. ÅRSRAPPORT 2006 67 Indholdsfortegnelse Koncernoversigt 02 69 Ledelsesberetning 03 70 Ledelsespåtegning 04 71 Revisionspåtegning 05 72 Anvendt regnskabspraksis 07 74 Resultatopgørelse 09 76 Balance

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004. Skattefri spaltning. når din virksomhed står ved en skillevej

Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004. Skattefri spaltning. når din virksomhed står ved en skillevej Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Skattefri spaltning når din virksomhed står ved en skillevej Indhold Når din virksomhed står ved en skillevej Forord Når din

Læs mere

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG?

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? INDLÆG PÅ KOLDINGFJORD SUCCESSION PASSIVPOSTER - VÆRDIANSÆTTELSE Torsdag, den 16. maj 2013 v/advokat Birte Rasmussen, Aalborg KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? 2 1 SKM 2011.406: Værdiansættelse

Læs mere

SkatteGuiden - Quick Guide

SkatteGuiden - Quick Guide SkatteGuiden - Quick Guide Indhold Navigation Om Indledning SkatteGuiden giver mulighed for at gennemføre en ræe skatterådgivninger fra A-Z lige fra den indledende drøftelse med kunden til udarbejdelse

Læs mere

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen 2011 Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen Speciale fra Cand.merc.aud.-studiet, AAU Af: Jakob Vejstrup Hansen Vejleder: John Engsig Afleveringsdato: 27-05-2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 19 Kapitel 2. Skattepligt for personer 21 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 31 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Analyse af beskatningens neutralitet afhængigt af virksomhedsform

Analyse af beskatningens neutralitet afhængigt af virksomhedsform Analyse af beskatningens neutralitet afhængigt af virksomhedsform Skrevet af: Lasse Petersen Steffen Martin Pedersen William Elias Vejleder: Ulrik Gorm Møller 0 1. Indledning...4 2. Problemformulering...6

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Copenhagen Business School HD (R) - Institut for Regnskab og Revision Hovedopgave, 3. semester, 2011 Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere