Karrierestarteren. Dimittender hurtigere i job. Universiteternes rolle og ansvar nu og i fremtiden

Transkript

1 Karrierestarteren Dimittender hurtigere i job Universiteternes rolle og ansvar nu og i fremtiden Udarbejdet af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet

2 Evaluering af Projekt Karrierestarteren Indhold Forord Generel projektbeskrivelse Formål med Projekt Karrierestarteren Organisation af Projekt Karrierestarteren Aktiviteter i Projekt Karrierestarteren Sammenfattende anbefalinger Afrapportering af slutevaluering Afrapportering af aktivitetsevalueringer Resultat af evalueringer Individuel karrierevejledning og coaching Jobsøgningskurser Kompetenceafklaring Karrierevejsseminar Jobsøgningsforløb Alternativ jobsøgning Jobsamtalen Mentorforløb Andre aktiviteter Resultat af fokusgruppeinterview Præsentation af slutevaluering Design af slutevalueringer Slutevaluering SDU og Det Humanistiske Fakultet, AU Slutevaluering, Det Teologiske Fakultet, AU Slutevaluering, Aarhus School of Business, AU Slutevaluering, Handels- og IngeniørHøjskolen, AU-HIH Slutevaluering, AAU Vurdering af slutevalueringens datagrundlag Bilag

3 Forord Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet indledte i foråret 2009 et samarbejde om at styrke og udvikle karrierevejledningsindsatsen over for de studerende, og det fælles projekt fi k navnet: Karrierestarteren. Karrierestarteren opstod i forlængelse af, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU) afsatte en pulje til at undersøge og igangsætte nye relevante initiativer i forhold til at mindske dimittendledigheden blandt nyuddannede akademikere. Derfor blev et pilotprojekt igangsat, som skulle danne baggrund for en vurdering af, hvad der er effektivt i forhold til at mindske dimittendledigheden. De Vestdanske universiteter har i forvejen lang tradition for at fokusere på brobygning mellem studium og arbejdsmarked via: KarriereCentret ved Syddansk Universitet ASB Karrierecenter Aarhus School of Business, Aarhus Universitet Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet Handels- og Ingeniørhøjskolen - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Karrierecentret ved Aalborg Universitet Disse institutioner arbejder dagligt med at vejlede de studerende om og forberede dem på den forestående karriere gennem såvel individuel karrierevejledning og kurser i kompetenceafklaring og jobsøgning som virksomhedskontakt. Vi har således et bredt kvalifi kationsgrundlag for gensidig inspiration og synergier i karrierevejledningens tegn. Desuden har det med Projekt Karrierestarteren været spændende at få mulighed for at vurdere effekten af vores vidtgående indsats. I denne rapport kan I læse resultaterne af evalueringen af Karrierestarteren. GOD LÆSELYST! 3

4 Generel projektbeskrivelse Idéen til Projekt Karrierestarteren blev udklækket i april 2009, da Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling inviterede de danske universiteter til at indsende ansøgninger om, hvorledes der i Danmark kunne gøres en ekstra indsats for at bremse den stigende dimittendledighed. Dimittendledigheden er en fælles udfordring på tværs af regionale grænser og for at skabe en større volumen og opnå synergieffekt, valgte de tre vestdanske universiteter, Syddansk Universitet (SDU), Aarhus Universitet (AU) og Aalborg Universitet (AAU), at gå sammen om ét fælles projekt Karrierestarteren. Med projektet ønskede de tre universiteter at iværksætte en række aktiviteter, der kunne hjælpe dimittender med at komme hurtigere i job og således gøre en fælles ekstra indsats for at mindske dimittendledigheden. 4

5 Formål med Projekt Karrierestarteren Formålet med projekt Karrierestarteren har overordnet været at undersøge, hvilke aktiviteter under sidste studieår, der er effektive i forhold til at hjælpe dimittender hurtigere i job end ellers. De tre vestdanske universiteter har med Karrierestarteren været medvirkende til at: 1. Deltage i at sikre hurtigere beskæftigelse for dimittenderne ved målrettede aktiviteter for studerende, der er 3 12 måneder fra dimission - og 2. Dokumentere de beskæftigelsesmæssige effekter af nye og eksisterende tilbud til studerende. Universiteterne har derfor gennemført dette projekt, der for det første har forberedt dimittenderne på jobmarkedet generelt, for det andet på den særlige udfordring det er at søge job bredt (geografi sk og fagligt) og for det tredje på den særlige situation, som arbejdsmarkedet generelt skal forholde sig til i en lavkonjunkturperiode. Gennem jobsøgningskurser, kompetenceafklaringskurser, mentorforløb, individuelle vejledninger, coaching og meget mere har vi forsøgt at motivere snartkandidaterne til at fokusere på jobsøgning tidligere. Dette bl.a. med baggrund i en undersøgelse fra Akademikernes Centralorganisation (AC) Det frie valg eller det frie fald, som viser, at tidlig jobsøgning dels betyder, at procentdelen af dimittender, som har job inden dimission, stiger, dels at ledighedsperioden for de øvrige dimittender forkortes. Helt bevidst har vi valgt at tilrettelægge aktiviteterne med stor spredning og variation i tilbuddene, da vi således afslutningsvis får et bedre indblik i, hvilke aktiviteter der har størst betydning i forbindelse med at hjælpe dimittenderne hurtigere i job. Sidst, men ikke mindst har vi haft et mål om at forbedre universiteternes karrierevejledning og kurser med karrierefokus fremadrettet. SDU, AU og AAU har under projektet haft et tæt samarbejde for at lære af hinanden, inspirere hinanden, udnytte de fælles ressourcer i karrierecentre og vejledningsenheder og derigennem opnå nyttige synergieffekter. Vi ønsker derfor, at Karrierestarteren og den fælles læring således kan danne grundlag for et øget fokus på universiteternes karrierevejledning generelt og være løftestang for en fremadrettet indsats for at mindske dimittendledigheden. 5

6 Organisation af Projekt Karrierestarteren Referencegruppe Repræsentanter fra alle universiteter Evaluerings- og afrapporteringsgruppe Aktivitetsgruppe Aalborg Universitet Karrierecentret (AAU) Aarhus Universitet ASB Karrierecenter (ASB) Det Humanistiske Fakultet (HUM) Det Teologiske Fakultet (TEO) Handels- og Ingeniørskolen (HIH) Syddansk Universitet KarriereCentret (SDU) Afdelingen for Analyse og Kvalitetsudvikling Aktiviteter Aktiviteter Aktiviteter Karrierestarteren har været organiseret med en referencegruppe, der skulle sikre, at projektets delmål og formål blev opfyldt. Foruden referencegruppen blev der etableret en aktivitetsgruppe, der skulle koordinere indholdet af de enkelte aktiviteter og løbende udveksle erfaring samt en evaluerings- og afrapporteringsgruppe, der har været ansvarlig for at koordinere og sammenfatte tilfredshedsmålinger samt udfærdige en slutevaluering. De enkelte universiteter har selv været ansvarlige for planlægning, gennemførsel samt evaluering af de enkelte aktiviteter i projektet. 6

7 Aktiviteter i Projekt Karrierestarteren Hvert universitet har i projektet gennemført en lang række forskellige aktiviteter. Til afrapporteringen er aktiviteterne blevet grupperet i ni kategorier. Nedenfor ses listen over disse kategorier, en kort beskrivelse af indholdet samt det samlede antal deltagere. Der henvises til bilaget for en nærmere uddybning af de enkelte aktiviteter. Aktivitet Indhold Deltagere i alt 1) Individuel karrierevejledning og coaching 2) Jobsøgningskursus Under de individuelle samtaler bestemmes emnet af den studerende. Ofte ønsker den studerende feedback på ansøgning og cv, men samtalen kan også handle om kompetenceafklaring, karriereønsker, jobmuligheder med den studerendes faglige profi l mv. Jobsøgningskurser giver en generel introduktion til jobsøgning og jobsøgningsstrategier. Deltagerne får konkrete værktøjer til at udarbejde ansøgninger og cv ) Kompetenceafklaring Under et kompetenceafklaringskursus får deltagerne gennem oplæg og øvelser konkrete redskaber til at blive afklaret om deres personlige, faglige og generelle akademiske kompetencer ) Karrierevejsseminar Karrierevejsseminarer er en række informationsarrangementer inden for forskellige fagområder, hvor de studerende kan få et billede af, hvordan det er at arbejde inden for en bestemt branche eller med en bestemt faglig baggrund. 72 5) Jobsøgningsforløb 6) Alternativ jobsøgning 7) Jobsamtalen 8) Mentorforløb 9) Andre aktiviteter Jobsøgningsforløb er kurser, der afholdes over fl ere uger og indeholder typisk kompetenceafklaring, ansøgning og CV samt jobsamtaletræning. Sideløbende bliver deltagerne tilbudt individuel vejledning samt vil skulle løse en opgave fra gang til gang såsom at skrive en ansøgning, kortlægge sit netværk etc. På disse seminarer har vi fokuseret på alternative metoder i jobsøgningen, at skrive kreative ansøgninger, bruge sit netværk, søge uopfordret osv. Formålet har været at tage fokus væk fra det traditionelle at besvare stillingsopslag. Jobsamtale betegner kurser, som enten handler om gode råd til selve jobsamtalen eller om aspekter relateret til jobsamtalen som f.eks. anvendelse af personlighedstest eller lønforhandling. Kandidatstuderende tilbydes en mentor, som kan give inspiration til karriereveje og jobfunktioner, og som kan give den studerende råd og vejledning i forbindelse med overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet. Andre aktiviteter er en samlet kategori for tiltag, der ikke betegnes som deciderede kursusforløb, og som ikke er sammenlignelige med andre aktiviteter i projektet. Der er tale om forløb for specialevejledere, en indsats for specialesamarbejder, en ordning med mentorvirksomheder samt et arrangement om opstart af egen virksomhed Antallet af deltagere i alt er baseret på antallet af udfyldte evalueringsskemaer. Det reelle antal af deltagere er således større, da der typisk vil være deltagere, der ikke har udfyldt et evalueringsskema. Vores umiddelbare skøn er, at ovenstående antal afspejler 90 % af deltagerne. I det følgende præsenteres vi for resultaterne af projektet, herunder aktivitetsevalueringen samt slutevalueringen. Evalueringerne har medført en større indsigt i, hvad der er effektivt i forhold til at hjælpe dimittender hurtigere i job, hvorfor vi også præsenterer vores anbefalinger i forbindelse med en fremadrettet indsats mod dimittendledighed. 7

8 Sammenfattende anbefalinger Formålet med Karrierestarteren har været at gennemføre karrierefokuserede aktiviteter for dimittender, der er 3-12 måneder fra dimission og dernæst at dokumentere de beskæftigelsesmæssige effekter af aktiviteterne. Evalueringen af Karrierestarteren viser imidlertid, at en decideret effektmåling ikke er mulig. Den primære årsag er, at det ikke er muligt at fastslå, om det er projektets aktiviteter eller andre forhold, som forårsager en eventuel ansættelse. Bearbejdningen af projektets evalueringsdata har imidlertid kastet lys over en række andre interessante forhold vedrørende dimittendernes jobsøgning og jobsituation. Disse forhold ligger til grund for vores forslag til en fremadrettet indsats. Øget fokus på tidlig jobsøgning Evalueringen viser, at dimittenderne går i gang med jobsøgningen allerede under sidste studieår. 62 % af dimittenderne har således sendt deres første jobansøgning inden dimission. Samtidig viser evalueringen, at de dimittender, der søger job tidligt, også får job tidligere. Blandt de dimittender, der er i job 3 måneder efter dimission, har 73 % af dem fået jobbet, inden de har afsluttet uddannelsen. Derfor anbefaler vi, at der gøres en ekstra indsats for at igangsætte de studerendes jobsøgning allerede under kandidatuddannelsen, således at andelen af studerende, der sender deres første jobansøgning inden dimission, kan øges. I så fald er der god chance for, at ledighedsperioden helt vil forsvinde eller forkortes for en større gruppe af dimittender. Indførelse af semi-obligatoriske karriereforløb Det har vist sig, at på de studier, hvor karrierevejledningsaktiviteterne i samarbejde med studieledelsen har været skrevet ind i undervisningsplanen, har der også været særdeles højt deltagerantal. Til sammenligning har deltagerantallet på frivillige aktiviteter, som f.eks. har været annonceret via en , ikke været så højt. Og da et generelt fokus på tidlig jobsøgning også betyder, at en større andel dimittender kommer i job hurtigere, anbefaler vi, at man integrerer karrierefokus i kandidatuddannelsernes undervisningsplan, så dette ikke fi gurerer som et frivilligt tilbud udover studiet, men som en naturlig del af det. De deltagere i aktiviteterne udtrykker nærmest samstemmende, at de har fået stort udbytte af Karrierestarteren. Dette gælder såvel aktiviteternes indvirkning i forhold til afklaring af egne kompetencer, relevansen af kurset eller forløbet og at deltageren vil udføre konkrete handlinger i forbindelse med jobsøgning efter at have deltaget. De studerende, der deltager, fi nder altså aktiviteterne meget relevante. Det er imidlertid vanskeligt at trænge igennem til de studerende med tilbuddene om karrierevejledning, idet de studerende generelt modtager store mængder af information. Hvis kurserne indgår i undervisningsplanerne, vil alle grupper af studerende blive opmærksomme på tilbuddet, og fl ere vil højst sandsynligt også få det store udbytte og påbegynde jobsøgningen tidligere. Dette vil være en fordel ikke mindst for de studerende, som oplever det som svært selv at orientere sig i universitetsmiljøets mange tilbud, eller som har svært ved på eget initiativ at komme til vejledningstilbud. Derudover viser projektets evalueringer i tråd med bl.a. AC s undersøgelse Det frie valg eller det frie fald, at studiejob er særlig gavnligt for jobsituationen efter dimission. Derfor er det også relevant at udbyde f.eks. kurser i studiejobsøgning. 8

9 Holdningsændring hos studerende Lige såvel som det er vigtigt at bearbejde studiemiljøerne til at inddrage karrierefokus i undervisningen, bør de studerende ændre holdning til det, der kommer efter universitetet, og denne holdningsændring kan netop fremkomme gradvist, hvis de studerende oplever, at karrierefokus opprioriteres af undervisere, projektvejledere, studieledere og medstuderende. Undersøgelse af karrierevejledningsbehov hos forskellige grupper I evalueringen fandt vi bl.a. frem til, at det er svært umiddelbart at identifi cere, hvilke vejledningsbehov forskellige grupper studerende har. Karrierevejlederne kan drage stor nytte af analyser, der viser, hvilke uddannelser der har størst behov for vejledning, hvordan vi med fordel kan målrette vejledningen i forhold til det enkelte studie, og hvordan vi kan målrette indsatsen i forhold til andre grupper. Fokus på jobsøgning ad alternative kanaler Evalueringen viser, at en femtedel af dimittenderne aldrig har sendt en ansøgning, og alligevel er 78 % af disse i job 3 måneder efter dimission. Denne observation tyder på, at dimittenderne søger job ad alternative veje og tilmed får job hurtigt. Ud fra denne betragtning vil det altså være særdeles nyttigt at sætte skub i denne udvikling ved at fokusere yderligere på jobsøgning ad alternative veje så som f.eks. netværksdannelse. Tættere samarbejde med erhvervslivet De studerende skal som nævnt i højere grad fokusere på jobsøgning, men vi har til stadighed også et stort arbejde med at motivere erhvervslivet til at ansætte fl ere akademikere. Især små og mellemstore virksomheder har svært ved at fi nde ud af, hvordan de får udbytte af højtuddannet arbejdskraft, og karrierevejledningerne har derfor en opgave i at opsøge virksomheder med henblik på at demonstrere, hvilke opgaver højtuddannede konkret er i stand til at løse. Vigtige skridt på vejen til at udvide det akademiske arbejdsmarked er f.eks. at afsætte fl ere studerende i praktik, projektsamarbejde og studiejob i virksomheder, som i mindre grad er vant til at ansætte højtuddannede, da en studentermedhjælper er en mindre lønudgift, og en praktikant eller et projektsamarbejde er gratis. Også ved at etablere og opdyrke kontakten til alumner kan universiteterne pleje et godt forhold til erhvervslivet. Mange alumner har et positivt syn på deres universitet, og derfor kan man med fordel bruge kontakten til alumnerne strategisk. Set i lyset af Karrierestarteren anbefaler SDU, AU og AAU: Semi-obligatoriske karriereforløb indlejret i kandidatuddannelsernes undervisningsplaner Fokus på at fremskynde kandidatstuderendes jobsøgning via ansøgning og cv såvel som strategisk netværksdannelse Systematisk virksomhedskontakt med henblik på at udvide arbejdsmarkedet for højtuddannede. 9

10 Afrapportering af slutevaluering I dette kapitel vises resultaterne af de indsamlede data fra slutevalueringerne på AAU, AU (ASB, HIH, HUM) og SDU. I kapitel 5 fi ndes en uddybning af evalueringsdesignene for de forskellige universiteter samt en gennemgang af slutevalueringens datagrundlag. Displays 1 5 viser de samlede resultater fra en bred dimittendmonitorering, hvor alle dimittender (både deltagere og ikke-deltagere i Karrierestarteren) er blevet spurgt til deres jobsituation, jobsøgningsproces mv. Displays 6 9 viser jobsituationen i forhold til deltagelse og ikkedeltagelse i Karrierestarteren. Display 1. Jobsituation - samlet (N=2018) Display 2 Fakultet I job 3 mdr. efter dimission? Ja (Procent) Nej (Procent) AU SDU AAU AU SDU AAU ASB* 52% % % 39% HIH* 79% % - - HUM 60% 53% 50% 40% 47% 50% SAMF - 67% 62% - 33% 38% SUND - 87% 59% - 13% 41% NAT - 63% % % af de dimittender, der har deltaget i undersøgelsen, er i job efter 3 måneder. En nærmere analyse af datamaterialet indikerer, at der overordnet set er en større andel af mænd end kvinder i job 3 måneder efter dimission. Disse tal er ikke blevet undersøgt nærmere og tager ikke højde for forskelle i forhold til studieretninger, studieindhold mv. Analysen viser endvidere, at alder stort set ikke medfører en forskel i dimittendernes jobsituation. *ASB s tal involverer kun uddannelsen Virksomhedskommunikation. **HIH s tal involverer kun ét hold. TEK - 48% % - TEK-NAT % % I alt 56% 64% 59% 44% 36% 42% Display 2 viser ganske som forventet en forskel i jobfrekvensen for de forskellige fakulteter. Der ses endvidere en forskel i jobfrekvensen for de forskellige institutioner, som bl.a. kan tilskrives forskellen i uddannelsesudbuddene på institutionerne.

11 Display 3. Hvornår i job? (N = 1098) 23% 27% 23% 26% Display 3 viser, at 73 % af dimittenderne, som er i job, allerede har fået jobbet inden deres dimission. Det er derfor vigtigt at tilbuddene om karrierevejledning forefi ndes, mens de studerende stadig er i gang med res studier, fordi mange påbegynder jobsøgningen før, deunder eller lige efter specialeskrivning. Display 4. Hvornår 1. ansøgning? Hvornår afsendt 1. ansøgning? 1. Før specialeskrivning 2. Under specialeskrivning 3. Efter specialeafl evering, men inden eksamensbevis 4. Efter eksamensbevis 5. Har ikke sendt nogen jobansøgninger 6. Husker ikke Ialt I job 3 mdr. efter dimission? Ja Nej I alt Antal (N) Procent Antal (N) Procent Antal (N) Procent % 44 20% % % % % % % % % % % % 88 22% % 8 73% 3 27% % % % % Display 4 indikerer, at jo tidligere dimittenderne igangsætter jobsøgningen, jo højere er jobfrekvensen. Tallene viser desuden, at 62 % af alle har sendt en jobansøgning før eksamensbevis, hvilket indikerer, at de studerende går tidligt i gang med jobsøgningen. Der er dog stadig 17 %, der først sender den første ansøgning efter eksamensbevis og således vil have øget risiko for at gå ledig længere. Ligeledes er det værd at bemærke, at 78 % af de dimittender, der ikke har sendt jobansøgninger, er i job 3 måneder efter dimission. Dette kunne tyde på, at de får job via andre kanaler end traditionel jobsøgning eksempelvis netværk, mentorordning, headhunting mv. 11

12 I job 3 mdr. efter dimission? Ja Nej I alt Studiejob Antal (N) Procent Antal (N) Procent Antal (N) 1. Ja, primært med relevans for min uddannelse % 79 31% Ja, primært med relevans for min karriere % % Ja, både og % % Nej % % Ved ikke 13 31% 29 69% 42 Ialt % % 1987 Display 5. Studiejob Display 5 indikerer, at studiejob øger muligheden for at være i job 3 måneder efter dimission, hvilket også fremgår af undersøgelsen fra AC Det frie valg eller det frie fald. Alle institutioner Deltaget i aktiviteter 1. Ja 2. Nej I job 3 mdr. efter dimission? Ja Nej I alt Antal (N) Procent Antal (N) Procent Antal (N) % % 100% % % 100% Display 6. Deltagelse i Karrierestarterens aktiviteter - samlet I alt % % 100% Display 6 indikerer, at vi i det nuværende datamateriale ikke kan se en sammenhæng mellem deltagelse i Karrierestarterens aktiviteter og det at være i job 3 måneder efter dimission. På næste side ses tallene fra display 6 fordelt på de enkelte institutioner. 12

13 Display 7. Deltagelse i Karrierestarterens aktiviteter - AU AU Deltaget i aktiviteter? I job 3 mdr. efter dimission? ASB Ja Nej I alt Antal (N) Procent Antal (N) Procent Antal (N) Procent Ja 8 53% 7 47% % Nej 3 50% 3 50% 6 100% Hovedtotal 3 52% 10 48% % Deltaget i aktiviteter? HIH Ja Nej I alt Antal (N) Procent Antal (N) Procent Antal (N) Procent Ja 19 79% 5 21% % Nej 0 0% 0 0% 0 100% Hovedtotal 19 79% 5 21% % Deltaget i aktiviteter? HUM Ja Nej I alt Antal (N) Procent Antal (N) Procent Antal (N) Procent Ja 18 41% 26 59% % Nej % % % Hovedtotal % % % 13

14 Display 8. Deltagelse i Karrierestarterens aktiviteter AAU AAU Deltaget i aktiviteter? I job 3 mdr. efter dimission? HUM Ja Nej I alt Antal (N) Procent Antal (N) Procent Antal (N) Procent Ja 39 50% 39 50% % Nej 26 49% 27 51% % Hovedtotal 65 50% 66 50% % Deltaget i aktiviteter? SAMF Ja Nej I alt Antal (N) Procent Antal (N) Procent Antal (N) Procent Ja 22 51% 21 49% % Nej 60 67% 30 33% % Hovedtotal 82 62% 51 38% % Deltaget i aktiviteter? SUND Ja Nej I alt Antal (N) Procent Antal (N) Procent Antal (N) Procent Ja 6 46% 7 54% % Nej 7 78% 2 22% 9 100% Hovedtotal 13 59% 9 41% % Deltaget i aktiviteter? TEK-NAT Ja Nej I alt Antal (N) Procent Antal (N) Procent Antal (N) Procent Ja 72 54% 61 46% % Nej % 62 34% % Hovedtotal % % % 14

15 Display 9. Deltagelse i Karrierestarterens aktiviteter SDU SDU Deltaget i aktiviteter? I job 3 mdr. efter dimission? HUM Ja Nej I alt Antal (N) Procent Antal (N) Procent Antal (N) Procent Ja 14 30% 32 70% % Nej % 83 42% % Hovedtotal % % % NAT Deltaget i aktiviteter? Ja Nej I alt Antal (N) Procent Antal (N) Procent Antal (N) Procent Ja 6 43% 8 57% % Nej 49 66% 25 34% % Hovedtotal 55 63% 33 38% % SAMF Deltaget i aktiviteter? Ja Nej I alt Antal (N) Procent Antal (N) Procent Antal (N) Procent Ja 6 29% 15 71% % Nej % 63 29% % Hovedtotal % 78 33% % SUND Deltaget i aktiviteter? Ja Nej I alt Antal (N) Procent Antal (N) Procent Antal (N) Procent Ja 0 0% 1 100% 1 100% Nej % 28 13% % Hovedtotal % 29 13% % TEK Deltaget i aktiviteter? Ja Nej I alt Antal (N) Procent Antal (N) Procent Antal (N) Procent Ja 1 50% 1 50% 2 100% Nej 74 48% 81 52% % Hovedtotal 75 48% 82 52% % 15

16 I forhold til displays 6-9 er det vigtigt at pointere, at vi ikke kender den kontrafaktiske situation. Vi ved ikke, hvordan dimittenderne ville være stillet, hvis de ikke havde fået tilbuddet/deltaget i aktiviteterne. Yderligere bør det tages i betragtning, at: vi ikke ved, hvornår effekten slår ud hvordan ville det se ud efter 4 og 5 måneder? % af deltagerne endnu ikke er dimitteret og derfor ikke indgår i undersøgelsen. erfaringen siger, at karrierevejledning bliver anvendt af de studerende, der forventer længere ledighed. undersøgelsens resultater ikke tager højde for de studerendes baggrund. De fi re displays (6-9) indikerer desuden følgende: Studerende, der modtager vejledningstilbud er en anden type studerende, end dem der ikke gør. Tværsnitsundersøgelser har svært ved at pege på kausale sammenhænge. Der er sandsynligvis forskel på effekter af forskellige vejledningstilbud, hvilket dog vil kræve en særskilt analyseøvelse. Vejledningsforbruget afgør ikke jobsituationen. Selvom der ikke kan ses en sammenhæng mellem deltagelse og det at være i job efter 3 måneder, kan vi se andre effekter, især i aktivitetsevaluering: de studerende er blevet mere afklarede, bedre rustet til at søge job, mere motiverede etc. Display 10. Fremgang i jobfrekvens over tid AAU AAU har koncentreret sig om ovennævnte seks studier i Karrierestarteren. 51% 68% 68% 65% 64% 54% 66% 67% 82% 79% 100% 93% Af displayet kan vi se, at der er en generel fremgang i antallet af dimittender, der er i job tre måneder efter dimission i forhold til tallene fra Kandidatundersøgelserne 2007 og Især på uddannelserne Psykologi og Humanistisk Informatik er en større mængde dimittender i job. 16

17 Display 11. Fremgang i jobfrekvens over tid ASB % ASB har i Karrierestarteren koncentreret sig om uddannelsen i Virksomhedskommunikation og således foretaget en måling af jobfrekvensen over tid for denne uddannelse. Ovenfor kan vi se, at der er en betydelig fremgang på hele 28 % fra 2009 til 2010, der er i job tre måneder efter dimission % % Vi kan ikke vide, om fremgangen i jobfrekvensen 3 måneder efter dimission er en direkte afl edt effekt af Karrierestarteren, da mange faktorer kan spille ind på dimittendernes jobsituation. Dog tyder det på som også tidligere vist at dimittenderne gør en indsats for at søge job tidligere, og dermed får job tidligere. I det følgende præsenterer vi resultaterne af aktivitetsevalueringen, hvor deltagerne i Karrierestarteren har udtrykt deres tilfredshed med tilbuddene i Karrierestarteren. 17

18 Afrapportering af aktivitetsevalueringer I dette kapitel fremlægger vi resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen af de aktiviteter, vi har gennemført i Karrierestarteren. På hver institution er der blevet gennemført forskellige aktiviteter (se bilaget for et overblik over samtlige aktiviteter). Evalueringen af aktiviteterne er foregået på den måde, at de studerende, som har deltaget, har besvaret et spørgeskema umiddelbart efter aktiviteten. Nogle er blevet besvaret som e-surveys, hvor respondenten har fået en med link til online spørgeskema, mens de fl este evalueringer er foretaget som p-surveys, hvor respondenterne har fået udleveret spørgeskema på papir i forlængelse af kurset eller vejledningssamtalen. Resultat af evalueringer I de følgende afsnit vises resultaterne af de indsamlede evalueringer af aktiviteterne. Graferne i afsnittene er baseret på fl ere forskellige aktiviteter/kurser fra de enkelte universiteter. Individuel karrierevejledning og coaching Overordnet set er der stor tilfredshed med de individuelle vejlednings- og coachingsamtaler, som deltagerne fi nder meget relevante. Langt størstedelen af deltagerne vurderer, at samtalerne har givet dem en større personlig afklaring af deres kompetencer, og at samtalerne vil føre til konkrete handlinger i deres jobsøgning. 18

19 Udvalgte respondentcitater Jeg fik nøjagtig den feedback, som jeg havde efterspurgt. Vejlederen tog sig god tid til at gennemgå konkrete eksempler og de overordnede linjer i mit CV og min ansøgning - og kom med forslag til forbedringer Tiltrængt fokus på et mindst lige så vigtigt emne som selve studiet Vejlederens engagement og initiativ. Jeg har fået en god hjælp med at afklare mine ønsker og professionelle kompetencer. Jeg har fået en større motivation til at søge arbejde Jobsøgningskurser Deltagerne udtrykker stor tilfredshed med jobsøgningskurserne. De fl este af deltagerne vurderer, at kurserne i høj grad har givet dem større personlig afklaring af egne kompetencer. Kurserne vurderes endvidere at være yderst relevante i forhold til deres fremtidige jobsøgning, ligesom de vil føre til fl ere konkrete handlinger i deres jobsøgning. 19

20 Udvalgte respondentcitater Nye idéer til ansøgning. Ny måde at se mine kvalifikationer på. Ny måde at se på mine fremtidige valg - deres betydning for fremtidigt job Der var rigtig god kommunikation om jobansøgningerne - det var en rigtig god debat og gav en masse input til indhold/opbygning af en ansøgning. Desuden synes jeg, kurset helt generelt har rustet mig bedre til at gå i gang med jobsøgningen Har givet mig overblik over, hvad der er vigtigt at overveje i forbindelse med jobsøgning. Jeg føler mig mere motiveret for sagen og er blevet mere obs på mine kompetencer 20

21 Kompetenceafklaring Generelt er der stor tilfredshed med kompetenceafklaringskurserne. Langt størstedelen af deltagerne oplever en større personlig afklaring af deres kompetencer efter at have deltaget i kurserne. Mange deltagere vurderer desuden, at kurserne har stor relevans i forhold til deres fremtidige jobsøgning, og at de vil føre til konkrete handlinger i deres jobsøgning. Udvalgte respondentcitater Brede forståelsen af begrebet kompetencer ud kompetencer findes flere steder, end jeg regnede med Alt i alt rigtig godt. Dejligt at få nogle gode redskaber til at møde erhvervslivet samt redskaber til at blive klar over egne kompetencer og ressourcer 21

22 Karrierevejsseminar Der er overvejende stor tilfredshed med kurserne, som for de fl este deltagere i høj grad har resulteret i en større afklaring af egne personlige kompetencer. Endvidere vurderer en stor del af deltagerne, at kurserne er meget relevante, og at de vil føre til en mere aktiv jobsøgning. Udvalgte respondentcitater Gav viden om faldgruber og hvad man skal være forberedt på For det første har det givet et lysere syn på jobfremtiden. Dernæst har det givet gode værktøjer til kompetenceafklaring Gode råd til at finde job, som man ikke havde tænkt over. Konkrete ideer man kan bruge med det samme. Åbnet øjnene for at der er mange flere grene af stillinger, som det er muligt at få 22

23 Jobsøgningsforløb Deltagerne var overordnet set meget tilfredse med jobsøgningsforløbene. En stor del af deltagerne vurderer, at de i høj grad har opnået en større personlig afklaring af egne kompetencer. Endvidere vurderes relevansen af forløbet højt. Størstedelen af deltagerne mener, at forløbet vil resultere i fl ere konkrete handlinger i deres jobsøgning. Udvalgte respondentcitater Kommer godt omkring alle elementerne i det at søge job. God variation af undervisningsform - oplæg, eksterne folk som beskæftiger sig med emnet, opgaver; gruppe + individuelt Gode værktøjer til at skabe bevidsthed om kompetencer og hvordan de formuleres i en ansøgning 23

24 Alternativ jobsøgning De fl este deltagere er meget tilfredse med de alternative jobsøgningskurser, og de fi nder kurserne relevante i forhold til deres fremtidige jobsøgning. Endvidere udtrykker størstedelen af deltagerne, at kurserne vil føre til en mere aktiv jobsøgning. Udvalgte respondentcitater Godt overblik over de forskellige veje og muligheder i forbindelse med jobsøgning Generelt fået rigtig god viden omkring det at netværke Det har rustet mig til messen. Jeg føler, at jeg kan tage derned med mulighed for at skabe en god dialog 24

25 Jobsamtalen Der er stor tilfredshed med jobsamtalekurserne, som deltagerne vurderer som meget relevante. For størstedelen af deltagerne vil kurserne i jobsamtalen desuden føre til fl ere konkrete handlinger i deres jobsøgning. Udvalgte respondentcitater God information om vilkårene både i det offentlige og det private, samt hvor man kan hente yderligere information Det strategiske perspektiv. Forståelsen af hvad personlighedstest bruges til Mentorforløb Overordnet er der stor tilfredshed blandt deltagerne i mentorforløbene. Over halvdelen af deltagerne vurderer, at forløbene har givet dem en høj grad af større personlig afklaring af deres kompetencer. De fl este deltagere udtrykker endvidere, at forløbene har stor relevans for deres videre jobsøgning, og at mentorforløbene vil føre til konkrete handlinger i deres jobsøgning. 25

26 Udvalgte respondentcitater Afslappende, uformelle samtaler hvor der kommer en masse på bordet, og man får be- og afkræftet en masse forestillinger og fordomme. Det har hjulpet mig til at få en langt dybere forståelse af det private og offentlige erhvervsliv, jobsøgningsprocesser og networking Min mentor har fået mig til at reflektere over, hvilken karriereretning jeg vil gå efter fuldendt studie. Selvom jeg ikke er blevet helt afklaret, så har jeg taget initiativ til at kontakte arbejdsgiver og fået et studierelevant job, som vil hjælpe mig med yderligere afklaring omkring mit fremtidige karrierevalg. Samt, så har jeg lært ikke at tøve om min evne til at klare det studierelevante job 26

27 Andre aktiviteter Grundet aktiviteternes karakter evalueres de studerendes tilfredshed og umiddelbare udbytte ikke som det gøres for de øvrige aktiviteter. For specialevejlederforløbet skulle evalueringen bestå af en kvantitativ komparativ analyse af ledighedsperioden for dimittender, hvor specialevejlederen har deltaget i karrierecentrets samtaler sammenlignet med øvrige dimittender. Grupperingen er sket ved at de deltagende specialevejledere rapporterede, hvilke studerende de har specialevejledt. Desværre er kun 2 af deltagerne i specialevejlederforløbet dimitteret i undersøgelsesperioden, hvorfor det ikke har været muligt at gennemføre en kvantitativ komparativ analyse. Indsatsen for at udbrede kendskabet til erhvervsspecialer er evalueret ved en undersøgelse af antallet af specialesamarbejder blandt de dimittender, der er dimitteret i projektperioden. I alt har 56 ud af 382 respondenter skrevet speciale i samarbejde med en ekstern partner i perioden oktober 2009-november Der er ikke sket nogen markant stigning i antallet af erhvervsspecialer, men en stor del af de dimittender, der har deltaget i specialesamarbejder med virksomheder, vurderer imidlertid selv, at samarbejdet har haft en positiv indfl ydelse på deres muligheder på jobmarkedet. Mentorvirksomhedsforløbet er evalueret gennem en måling af, hvorvidt deltagerne har fået tilbudt job hos deres mentorvirksomhed før deres dimission. 18 ud af 23 dimittender er i job, allerede inden de har fået deres eksamensbevis i hånden. Dermed har 78 % af de nyuddannede fået foden indenfor på arbejdsmarkedet, inden de har færdiggjort deres uddannelse. Af de 18 dimittender, der har fået job, har 14 fået job i deres mentorvirksomhed. Resultat af fokusgruppeinterview Interview om mentorordning, Det Humanistiske Fakultet, AU Det Humanistiske Fakultet gennemførte et fokusgruppeinterview med deltagere i fakultetets mentorordning. Deltagerne var kandidatstuderende, som havde deltaget i ordningen som mentees i løbet af foråret Interviewet handlede om deltagernes udbytte af mentorordningen og udviklede sig desuden til at handle om, hvilken rolle karrierevejledningstilbud generelt spiller for de studerende. Deltagerne vurderer mentorordningen meget positivt og synes, at de har fået et stort udbytte af at mødes med deres mentor. Deltagerne peger på tre ting, som de fi nder særligt godt ved mentorordningen: Konkretisering af arbejdsopgaver og stillingsbetegnelser Forventningsafstemning Personlig feedback 27

28 Deltagerne fremhæver det som positivt, at mødet med en mentor giver dem mulighed for at få konkretiseret arbejdsopgaver og stillingsbetegnelser, som de ellers oplever som noget diffuse, og som vanskelige at få noget konkret information om via beskæftigelsesstatistikker, studieinformation og andet materiale, som de orienterer sig i. Et andet tema, som deltagerne i interviewet fokuserer meget på, er den forventningsafstemning, som mentoren bidrager til i forhold til den studerendes forventninger til egne jobmuligheder og overgang til arbejdsmarkedet. Deltagerne oplever det som en styrke ved mentorordningen, at mentor hjælper med at justere deres forventninger til arbejdsmarkedet både op og ned: Men så kan de [mentorerne] måske også sige, det er heller ikke nødvendigvis sikkert, at du skal have været lønnet projektleder for et eller andet fancy i en NGO eller sådan noget, for at du kan få et almindeligt job, som man måske indimellem bliver sådan lidt tilbøjelig til at tro. [ ] mentor [kan] måske være med til og give én en forestilling om, at det er okay, du ikke har et snit på 12, men så skal du måske kunne, netop kunne bevise, at du har en praktisk erfaring, du kan bidrage med. Endelig peger deltagerne også på, at mentorordningen udmærker sig ved den personlige kontakt mellem mentor og mentee og muligheden for at få individuel feedback på ens egen, unikke situation, som ikke er muligt til mere generelle, kollektive vejledningsarrangementer. Den personlige relation mellem mentor og mentee giver mulighed for, at den studerende kan stille spørgsmål om uddannelse og arbejdsmarked, som det kan opleves som vanskeligt at fi nde ud af, hvem man ellers skal stille til. En deltager beskriver sin relation til mentor på følgende vis: [ ] at man føler, man har en kontaktperson, man kan få stillet nogle spørgsmål der, sådan i forhold til erhverv, øhm, selvfølgelig sådan så har folk tit forældre og sådan nogle ting, ikk, men altså, nu kommer jeg jo ikke selv fra en akademisk baggrund, og så kan det jo godt være, man mangler lidt inden for det der. Så det hjalp mig meget at have en anden humanist at kunne sidde og snakke med meget uformelt. I diskussionen om mentorordningen bevæger deltagerne sig også ind på, hvilken rolle karrierevejledningstilbud generelt spiller for dem. Her giver deltagerne udtryk for, at karrierevejledningen er helt nødvendig og har en positiv effekt i forhold til: Gennemførsel og valgkompetence Arbejdsmarkedsrettet adfærd 28

29 Deltagerne er enige om, at information og vejledning om arbejdsmarkedet og jobmuligheder spiller en vigtig rolle for, at man oplever sit studie som positivt og er motiveret for at fortsætte det. En deltager, der foretog et studieskifte efter første år på en bacheloruddannelse siger: For det er jo én af grundene til, at jeg droppede ud af idéhistorie. Det var jo, at hvis du spurgte en lærer om det [jobmuligheder], de kunne jo overhovedet ikke svare på det, de havde ingen anelse. At det, jamen altså, bliver jeg bare uddannet til at være arbejdsløs? Deltagerne fremhæver desuden, at karrierevejledning spiller en vigtig rolle i forhold til at understøtte de studerende i de forskellige valg, de skal træffe i løbet af studietiden, og at det derfor er vigtigt, at karrierevejledningstilbuddene er en mulighed lige fra studiets start til dets afslutning, men i forskellige former tilpasset uddannelsesforløbets faser: Få grebet ind meget tidligt med én slags informationer og så gribe ind med den her mere konkretiserede information senere hen. [ ] Fordi hvis jeg havde fået sådan nogle ting at vide i starten af studiet, jamen så kan det jo godt være, at jeg havde lavet et lidt andet valg af studiejobs. At jeg måske havde været lidt mere opmærksom på de der frivillige aktiviteter. Udover at have en understøttende effekt under uddannelsesforløbet, så oplever deltagerne også karrierevejledningen som væsentlig i forhold til at sikre en mere arbejdsmarkedsrettet adfærd og til at hjælpe dem med at bygge bro mellem deres studium og arbejdsmarkedet. Deltagerne oplever det som deres eget ansvar at være proaktive for at få foden inden for på arbejdsmarkedet, men at de har brug for karrierevejledningens tilbud og aktiviteter i den proces. En deltager beskriver det således: Det har også noget at gøre med, at, tror jeg, at hvis man går til sådan nogle arrangementer, der fokuserer lidt på, hvad sker der egentlig bagefter, eller hvis man får en mentor eller gør alt muligt, så bliver man måske også bedre til at vurdere, hvad er det egentlig for et sprog, der bringer mig videre efter mit speciale. For jeg tror også, det er det, mange studerende har svært ved. Altså, de kan alle de her forskellige ting, men de ved ikke, hvad for nogle ord de skal sætte på, og hvad det er en potentiel arbejdsgiver vil høre. Interview om jobsøgningsforløb, Det Humanistiske Fakultet, AU Det Humanistiske Fakultet gennemførte også et fokusgruppeinterview med deltagere fra jobsøgningsforløbet Karrierekredse. Deltagerne havde været med i sådant forløb i foråret 2010, og nogle af dem var på interviewtidspunktet dimitteret, mens andre fortsat var i gang med deres kandidatuddannelse. Interviewet handlede om deltagernes udbytte af forløbet samt om, hvordan forløbet har påvirket deres videre adfærd på studiet eller arbejdsmarkedet. Generelt udtrykker deltagerne sig overordentligt positivt om deres oplevelser i jobsøgningsforløbet, som de fandt meget relevant og spændende. Ifølge deltagerne har forløbet især bidraget positivt inden for følgende: Konkretisering af jobmuligheder og kompetencer Brobygning mellem studium og arbejdsmarked Netværk og fællesskab 29

30 Alle deltagere er enige om, at foruden en række konkrete redskaber til at skrive cv og ansøgninger og gå til jobsamtale, så har forløbet også givet dem inspiration til jobmuligheder og øget deres kendskab til humanisternes arbejdsmarked, som de ellers har vanskeligt ved at konkretisere: Det gav sådan et lidt mere realistisk billede af, hvad kan man egentlig bruge sin uddannelse til, og hvordan kan jeg skille mig ud i forhold til andre. Deltagerne giver også udtryk for, at jobsøgningsforløbet har udvidet deres forestillinger om, hvilke brancher og jobmuligheder der er relevante for dem, og dermed givet dem et bredere syn på, hvor og hvordan de kan anvende deres kompetencer uden for de traditionelle jobområder, som de oplever, der fokuseres meget på i studiemiljøerne: Men jeg synes da også, at det var opmuntrende, at der netop stod folk med forskellige baggrunde, som havde jobs, som ikke nødvendigvis havde noget at gøre med det faglige. Man blev ikke ligesom låst fast i den der fagboks. I stedet for at det blev en kasse, man var begrænset af, så blev det pludselig en mulighed, fordi man sidder med en basis, og så kan man putte noget ovenpå, som er særligt. Når deltagerne beskriver deres oplevelse af at være studerende, så giver de alle udtryk for, at studiemiljøerne og universitetet er en meget lukket verden, hvor man ikke har megen kontakt med den virkelige verden. De beskriver deres hverdag som studerende som osteklokke-agtig eller som at være inde i en boble. Deltagerne er derfor alle positive over for at have oplevet jobsøgningsforløbet som noget, der kunne bygge bro mellem studium og arbejdsmarked. En deltager beskriver denne brobygning på følgende vis: Jeg synes også virkelig, at det åbner den der port ud til virkeligheden og slipper noget lys ind på en eller anden måde. Fordi man er virkelig sådan helt uh, jeg kan slet ikke overskue det. Der er ikke nogen jobs, og jeg kan slet ikke finde ud at skrive en ansøgning. Og jeg kan ikke finde ud af noget overhovedet. [ ] Det gør sådan, at det tager brodden lidt af det, plus at det alligevel også får én til at indse, at nej, jeg må hellere i det mindste til at overveje eller gøre et eller andet. Endelig lægger deltagerne også vægt på, at forløbet er en mulighed for at kunne netværke med andre studerende, der deler samme frustrationer og bekymringer om overgangen til arbejdsmarkedet. I deres vurdering af, hvordan deres deltagelse i forløbet har påvirket deres videre tanker og adfærd på studiet eller arbejdsmarkedet, er deltagerne enige om, at de er blevet mere motiverede til at være proaktive og gøre noget som eksempelvis at tage et studiejob eller udvide deres jobsøgning: Det har jo klart efterfølgende sat nogle tanker i gang om, hvordan jeg gerne vil tilrettelægge resten af min uddannelse. Det gjorde både, at jeg kom i gang [med jobsøgning], men så også at jeg søgte bredere, end jeg egentlig havde regnet med. Hvis jeg ikke havde været med, så havde jeg ikke lavet alle de ansøgninger så tidligt, og så havde jeg ikke haft noget job nu. Så havde jeg stadigvæk været inde ved a-kassen. 30

31 De deltagere, der nærmer sig eller er midt i deres specialeproces, giver desuden udtryk for, at specialet bliver mere overskueligt i takt med den voksende bevidsthed om jobmuligheder. Interview om karriereafklaringskurser, Det Teologiske Fakultet, AU I oktober 2010 foretog Det Teologiske Fakultet et fokusgruppeinterview med tre specialestuderende. På daværende tidspunkt var det seks måneder siden, de havde deltaget Det Teologiske Fakultets karrierestartertilbud for religionsvidenskabelige kandidat- og ph.d.-studerende. Alle deltagere var tilfredse med kurset og oplevede, at kurset havde været til gavn under deres studietid, og de forventede at bruge det, når de om få måneder ville blive kandidater og arbejdssøgende. Kurset bestod af et obligatorisk kursus bestående af tre moduler: 1) Et møde med information om det aktuelle arbejdsmarked og arbejdet med italesættelse af kompetencer. 2) Et individuelt karriereafklaringsvejledningsmøde 3) Et fællesmøde hvor der blev undervist i jobsøgningsteknikker. Fokusgruppens holdning til denne form var: 1) Tilfredshed med at kurset var obligatorisk og indgik i allerede eksisterende undervisningsforløb 1. Alle havde gavn af kurset, uanset om de var afklarede om deres karrierevej på forhånd. En vigtig gevinst mener de bl.a. er, at kurset er med til at give et mere realistisk billede af arbejdsmarkedet og karriereveje for nyuddannede, end hvad mange studerende ellers forestiller sig. Det er nødvendigt med en realitetsjustering, udtrykte en af de studerende. 2) Selvom fl ere udtrykte at have haft gavn af den individuelle vejledning, var der enighed i fokusgruppen om, at denne del ikke skal være obligatorisk individuel vejledning skal derimod fremstå som et tilbud. 3) I fokusgruppen blev det også foretrukket, at visse karriereafklaringsmoduler blev udbudt på bacheloruddannelsen og nogle på kandidatuddannelsen tilpasset efter de studievalg, som studerende står overfor i løbet af deres uddannelse. F.eks. blev det foreslået at udbyde et studie-/karrierekursus i slutningen af bacheloruddannelsen, hvor der bl.a. informeres om praktikmuligheder på kandidatuddannelsen, mulighed for erhvervsspecialer, karrieremæssige konsekvenser for valg af kandidatuddannelse m.m. 1 Kurset indgik i faget fagling formidling på den religionsvidenskabelige kandidatuddannelse. 31

32 Hvad angår kursets indhold fremhævede fokusgruppen særligt: 1) Gennem kompetenceafklaringsøvelser oplevede de studerende at få et sprog til at udpege, systematisere og ikke mindst formidle deres kompetencer og meritter. Flere oplevede inden kurset at defi nere deres kompetencer efter studiefaglige interesser og erfaringer. Med disse øvelser er kursisterne blevet opmærksomme på at nuancere og målrette deres faglige kompetencer til et givent arbejdsmarked og at inddrage ikke-fagkompetencer i deres jobsøgningsfokus. 2) På kursets første møde deltog tre kandidater med forskellige jobprofi ler. I fokusgruppen var der enighed om, at budskabet fra en kandidat med personlige erfaringer fra arbejdsmarkedet gør større indtryk, end hvis det er formidlet gennem f.eks. en karrierekonsulent. Udover at den personlige erfaring bliver værdsat af kursisterne, udtrykker fl ere, at særligt de personlige beretninger har givet mod på at udvide deres karrierehorisont. Desuden har de personlige beretninger også gjort dem mere opmærksomme på, at en karrierevej ikke nødvendigvis er lige, men lige så godt kan være zig-zag-et. I forhold til udbud af karrierekurser på universitetet generelt udtrykte fokusgruppen: 1) Karrierefokus er nødvendigt, så længe det ikke fylder for meget i studiet. 2) Hellere få målrettede tilbud frem for en bred vifte. For mange tilbud besværliggør at vælge, hvilket for nogens vedkommende vil afholde dem fra overhovedet at ville undersøge mulighederne nærmere. Fokusgruppen foretrækker en fagspecifi k karrierehjemmeside med informationer om jobsøgning, karrierekurser, studenterjobs mm. frem for tilsendte mails. Afslutningsvist blev det diskuteret, hvorvidt karrierekurser er en universitetsforpligtelse at udbyde. På det spørgsmål var der ikke enighed i fokusgruppen. Alle var dog enige om, at karrierekursusudbud er noget universiteter i dag bør udbyde og med fordel kan gøre det. Interview om jobsøgningsforløb, AAU AAU har i forbindelse med tilfredshedsevalueringen af aktiviteterne gennemført et fokusgruppeinterview med tre af deltagerne i jobsøgningsforløb henholdsvis for studieretningerne Byggeri & Anlæg og Arkitektur & Design. Interviewet varede en time. Heraf var to deltagere fra Byggeri & Anlæg og én fra Arkitektur & Design. Alle deltagere fremhæver generelt en stor tilfredshed med jobsøgningsforløbet, som varede tre hele dage for begge studiers vedkommende. Kompetenceafklaring Til den umiddelbare tilfredshed siger en af deltagerne, at det var rigtig godt med kompetenceafklaring, f.eks. at der blev lagt vægt på betydningen af AAU-kompetencer 2, som er efterspurgte i erhvervslivet. En anden nævner, at det var givtigt at skulle sætte ord på 10 års erfaring fra uddannelsessystemet. Samme deltager siger: post-it-øvelsen var rigtig god, for man blev tvunget til at lytte til den anden og tage det ind, der blev sagt 3. 2 AAU-kompetencer er en fælles betegnelse for de kompetencer, de studerende indarbejder via problembaseret projektarbejde i grupper. 3 Post-it øvelsen er en ovelse i at sætte ord på personlige kompetencer. 32