Testen kan benyttes til elever i klassetrin, unge og voksne
|
|
- Thea Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Logos er en computerbaseret diagnostisk test til afdækning af dysleksi og andre læsevanskeligheder Logos er græsk og betyder o r d Testen kan benyttes til elever i klassetrin, unge og voksne Testen er standardiseret det vil sige, at vi har testet flere hundrede elever på hvert trin for at finde det forventede scoringsniveau i hver af de forskellige deltest
3 LOGOS indeholder testopgaver, som dækker et bredt spekter af delfærdigheder: læseforståelse flydende læsning lytteforståelse begrebsforståelse afkodningsfærdighed forskellige delprocesser bag afkodningen
4 Forskning viser, at det er meget vigtigt, at læsevanskelighederne bliver diagnosticeret tidligt, så nødvendige tiltag kan iværksættes så hurtigt som muligt (Torgesen et al ; Vadasy et al., 2008)! Ved hjælp af Logos kan man stille en meget sikker og præcis diagnose med hensyn til graden af læsefærdighed allerede på 3. klassetrin. Dernæst indeholder Logos en lang række forslag til effektive pædagogiske tiltag.
5 Hvordan hjælpe elever med læsevanskeligheder? Læreren er den enkeltfaktor, som har størst betydning for enkeltelevers fremgang i læsning - lærerens faglige kompetence (Foorman & Al Otaiba, 2009) - relationen mellem lærer og elev (Høien, 1999; Shaywitz, 2003)
6 Intensiv, systematisk undervisning individuelt eller i mindre gruppe flere gange om ugen over ca. 3 mdr. med fokus på udvalgte delfærdigheder (Gersten et al., 2008) Nøjagtig og detaljeret teoribaseret diagnosticering som grundlag for tiltag (Fletcher-Janzen & Reynolds, 2003; Pennington, 2009)
7 Logos Er et teoribaseret værktøj til præcis diagnosticering og identificering af årsagen til læsevanskelighederne Baseret på Logos kan man derfor iværksætte individuelt tilpassede tiltag, specielt målrettet udvalgte delfærdigheder Efter en kort, intensiv periode kan man reteste elever for at registrere fremgang
8 HVAD ER LÆSNING? LOGOS bygger på en udbredt og anerkendt opfattelse af læsning som bestående af hovedsagelig to komponenter: afkodning og forståelse
9 Gough & Tunmer s Simple View of Reading : afkodning x forståelse = læsning
10 Høien-Tengesdal & Høien s The Reading Efficiency Model : effektiv afkodning x forståelse = effektiv læsning
11 Vi præsenterer her AFL-modellen. AFL-modellen er en justeret version af Off Track -modellen, som den er præsenteret af Spear-Swerling og Sternberg (1996).
12 AFL-modellen: Afkoding, Flydende læsning og Læseforståelse Ved hjælp af LOGOS og AFL-modellen kan vi sige noget om, hvor i læseudviklingen eleven er afsporet. Opgaven er at lede eleven tilbage på sporet igen!!!
13 Fonologisk læsning Logografisk læsning God læseforståelse Flydende læsning Automatiseret ortogr. læsning Kontrolleret ortografisk læsning Kognitiv proces: Ortografisk processering Færdigheder: Automatiseret fonologisk afkoding, ortografisk viden, ortografisk bevidsthed PÅ SPORET Kognitiv proces: Strategisk læsning Færdigheder: Forståelsesstrategier Kognitiv proces: Syntaktiske og semantiske processer Færdighed: God flydende læsning Kognitiv proces: Automatisering Færdigheder: Hurtig aktivering af ordets ortografiske identitet Kognitiv proces: Fonologisk læsning Færdigheder: Tilegnelse af det alfabetiske princip. Fonemisk bevidsthed. Grafem-fonem-omkodning. Fonologisk syntese Kognitiv proces: Visuel processering Færdigheder: Genkende ord ud fra visuelle kendetegn ved ordet og/eller ved kontekstuelle holdepunkter Logometrica as. Af Torleiv Høien og Ingjerd Høien Tengesdal
14 Logografisk afkodning Logografisk læsning er en tidlig strategi, hvor hvert enkelt ord behandles som en selvstændig stimuli, et logo hvor ordet genkendes på baggrund af visuelle særtræk eller kontekstuelle holdepunkter. Barnet har ikke knækket læsekoden. AFSPORET: Barnet har ikke interesse for bogstaver og læsning. Genkender ikke højfrekvente ord/logoer i nærmiljøet. Fonologisk afkodning Barnet indtager nu en analytisk holdning til ord, da ordene afkodes ved, at læseren laver hvert enkelt grafem om til korresponderende fonem for til sidst at trække fonemene sammen til en lydpakke et ord. Læseren har nu knækket den alfabetiske kode. Udover viden om grafem-fonem-omkodning kræver opgaven fonemisk bevidsthed og evne til fonologisk syntese. AFSPORET: Ikke-alfabetisk læsning. Meget dårlig evne til ordgenkendelse og lidt eller ingen forståelse.
15 Kontrolleret ortografisk afkodning På dette stadium omkoder eleven ikke længere grafem for grafem, men genkender større element i ordet som stavelser, endelse og morfem. Læseren har ortografisk viden og er såkaldt ortografisk bevidst. AFSPORET: Alfabetisk læsning. Læser langsomt, lydret og med dårlig forståelse. Automatiseret ortografisk afkodning Afkodningen sker nu hurtigt og sikkert med få eller ingen fejllæsninger. På dette stadium i læseudviklingen læser eleven kendte såvel som ukendte ord hurtigt og sikkert. AFSPORET: Læsningen vil være præget af korrekt afkodning, men dårlig prosodi og svækket læseforståelse.
16 Flydende læsning Dette er et af de nye niveauer i modellen. Karakteristisk for elever på dette niveau er, at de ikke kun har viden om ordafkodning, men også syntaktisk og semantisk viden på sætningsniveau. Flydende læsning og intonation i læsningen er god. AFSPORET: Læsningen er præget af ikke optimal prosodi, noget mangelfuld læseforståelse kombineret med nøjagtig afkodning. Læseforståelse Læsning på dette niveau har vi kaldt strategisk læsning, og niveauet indebærer evne til anvendelse af forskellige forståelsesstrategier. AFSPORET: Hvis eleven afsporer her, vil læsningen være præget af god afkodning og god prosodi, men ikke optimal læseforståelse.
17 Kontrolleret ortografisk læsning Fonologisk læsning Logografisk læsning PÅ SPORET God læseforståelse Kognitiv proces: Strategisk læsning Færdigheder: Forståelsesstrategier Flydende læsning Kognitiv proces: Syntaktiske og semantiske processer Færdighed: God flydende læsning Automatiseret ortogr. læsning Kognitiv proces: Automatisering Færdigheder: Hurtig aktivering af ordets ortografiske identitet Kognitiv proces: Ortografisk processering Færdigheder: Automatiseret fonologisk afkodning, ortografisk viden, ortografisk bevidsthed Kognitiv proces: Fonologisk læsning Færdigheder: Tilegnelse af det alfabetiske princip. Fonemisk bevidsthed. Grafem-fonem-omkoding. Fonologisk syntese Kognitiv proces: Visuel processering Færdigheder: Genkende ord ud fra visuelle kendetegn ved ordet og/eller ved kontekstuelle holdepunkter Kap. 23 Kap. 22 Kap. 21 Kap. 21 Kap. 20 Ikke strategisk læsning God ordafkodning, god læseforståelse, god prosodi, ikke optimal læseforståelse Magter ikke flydende læsning Nøjagtig ordafkodning, dårlig prosodi, svækket læseforståelse Ord-for-ord læsning Nøjagtig ordlæsning, mangelfuld læseforståelse, ikke optimal prosodi Alfabetisk læsning Læser langsomt, lydret, dårlig læseforståelse Ikke-alfabetisk læsning Meget dårlig ordafkodning og læseforståelse AF SPORET Logometrica as. Af Torleiv Høien og Ingjerd Høien Tengesdal
18 Høien og Lundberg s ordafkodningsmodel Høien og Lundberg har udviklet en ordafkodningsmodel. Modellen illustrerer de to hovedstrategier ved afkodning af ord samt tilhørende processer.
19 VA: Visuel analyse BG: Bogstavgenkendelse S: Semantisk aktivering OG: Ortografisk ordgenkendelse SA: Semantisk aktivering FG2: Fonologisk ordgenkaldelse FG1: Fonologisk ordgenkendelse FO: Fonologisk omkodning KTH: Kortidshukommelse FS: Fonologisk syntese A: Artikulation KTH
20 I modellen er fonologisk afkodningsstrategi vist med tynde pile, mens ortografisk afkodningsstrategi er gengivet ved hjælp af tykke pile.
21 Visuel analyse (VA) Ordafkodningen bygger på sansemateriale fra sanseprocessen Visual attention span visuel hukommelsesspændvidde Bogstavgenkendelse God afkodning forudsætter hurtig bogstavgenkendelse Segmentinddeling Segmentinddelingsprocessen deler bogstavrækken ind i ortografiske enheder som for eksempel bogstaver, komplekse grafemer og stavelser.
22 Fonologisk omkodning Omkodning af grafem (enkle og komplekse) til korresponderende fonem KTH Bestemmer hvor mange lydsegmenter man kan lagre og bearbejde i synteseprocessen Fonologisk syntese Binder lydene sammen til en lydpakke, som læseren kan genkende som et ord Sker mere eller mindre parallelt med fonologisk omkodning
23 Fonologisk genkendelse Genkender lydpakken Fonologisk ordgenkaldelse Genkalder sig den fonologiske identitet til ordet Semantisk aktivering Får adgang til ordets betydning
24 Ortografisk ordgenkendelse Ortografisk bevidsthed Få fokus på højfrekvente mønstre i ord under læsningen i stedet for fonologisk omkodning af enkeltbogstaver Artikulationsprocessen
25 Logos bygger på denne ordafkodningsmodel, og mange af de skitserede processer afdækkes i Logos.
26 PROCESSER afdækket i 12. Visuel analyse/visuel KTH LOGOS 6. Bogstavlæsning 7. Grafem-fonem-omkodning 11. At skelne mellem ord og homofone nonord 1. Læseforståelse (15. Begrebsforståelse) KTH 10. Fonologisk KTH 8. Fonologisk syntese 14. Hurtig benævnelse af kendte objekter
27 - præsentation
28 dy l s i s e
29 DYSLEKSI Det findes mange årsager til læsevanskeligheder: Mangelfuld undervisning Evner Emotionelle vanskeligheder Fysiologiske hindringer Dysleksi
30 Hvordan dysleksi er blevet defineret, har varieret gennem tiderne: Diskrepansdefinition Eksklutionskriterier Definition som forklarer årsag
31 Vedvarende forstyrrelse i kodingen av skriftspråket, forårsaket av en svikt på det fonologiske området (Høien og Lundberg, 2001)
32 International Dyslexia Association og National Institute of Child Health and Development: Dyslexia is a specific learning disability that is neurobiological in origin. It is characterized by difficulties with accurate and/or fluent word recognition and by poor spelling and decoding abilities. These difficulties typically result from a deficit in the phonological component of language that is often unexpected in relation to other cognitive abilities and the provision of effective classroom instruction. Secondary consequences may include problems in reading comprehension and reduced reading experience that impede growth of vocabulary and background knowledge.
33 1. NEUROPSYKOLOGISK OPRINDELSE: Genetisk svigt, formodentligt forårsaget af en fejl i kromosom 6 og/eller 15 (Olson, 2001) Nogle forskere finder imidlertid også afvigelser i kromosomerne 1, 2, 3, og 18 (Snowling, 2008; Grigorenko, 1997.)
34 Arv: Internationale studier har vist, at hvis et barn i skolen blir diagnosticeret som dyslektiker, er der ca. 40% chance for, at søskende også har dysleksi og 30-50% sandsynlighed for, at enten mor eller far er dyslektikere (Schaywitz, 2003).
35 VIGTIGT: man formoder, at man arver de genetiske dispositioner, men at miljøfaktorer er med til at bestemme i hvilken grad, dispositionerne vil give sig udslag i egentlig dysleksi. (Vellutino & Scanlon, 2001)
36 2. SKYLDES ET FONOLOGISK SVIGT Omfattende forskning viser, at dysleksi er forårsaget af et fonologisk svigt De fonologiske vanskeligheder giver problemer ved opgaver, som fokuserer på lydsiden ved ord (eks. rim og klappe stavelser)
37 I skolen vil dette fonologiske svigt give følgende vanskeligheder: Dårlig udviklet fonemisk bevidsthed Vanskeligheder med bogstavindlæringen Dette medfører vanskeligheder med at læse ved hjælp af lydmetode
38 Disse børn bliver dermed ofte stående på det fonologisk-alfabetiske stadium i læseudviklingen Læsningen er præget af hyppige fejllæsninger og lavt læsetempo
39 Øvrige vanskeligheder: Vanskeligheder med at sætte ord på tanker og ideer Uklar og mangelfund distinkt tale Forveksling af ord som fonologisk ligger tæt ved hinanden Vanskeligheder med at udtale fonologisk komplicerede ord (for eksempel repræsentant, instituttet ) Vanskeligheder med at finde navnet på kendte genstande
40
41
42 3. VANSKELIGHEDER MED KORREKT OG/ELLER HURTIG ORDGENKENDELSE: Mange fejl Langt tidsforbrug Gætning
43 4. DÅRLIG FLYDENDE LÆSNING (VED LÆSNING AF TEKST) Lang tid Hyppige fejllæsninger Mange gentagelser og korrektioner Forkert intonation Forkert lægning af tryk Få naturlige pauser
44 5. DÅRLIG RETSTAVNINGSFÆRDIGHED: skriver fonologisk (dvs. lydret) vanskeligheder med at tilegne sig ortografisk kundskab om ord (stumme bogstaver, dobbelt konsonant, komplekse grafemer mv.) NB! Selv om læsevanskelighederne kan overvindes, vil retstavningsvanskelighederne ofte vare ved!
45 6. SEKUNDÆRE VANSKELIGHEDER MED LYTTEFORSTÅELSE OG ORDFORRÅD Matteus-effekten, Stanovich Dårlig læsefærdighed gør, at man undgår læsning mest muligt. Dette medfører begrænset læseerfaring og mangelfuld udvikling af ordforrådet. Dette bliver mere fremtrædende, jo ældre eleverne bliver
46 Operationalisering af dysleksidefinitionen I Logos har Høien (2010) udarbejdet en operationalisering af dysleksidefinitionen. Det vil sige, at kriterierne for konklusionen dysleksi bliver mere konkretiseret.
47 Operationaliseringen er gengivet i såvel håndbogen til Logos som i indikatorskemaet til testen. I indikatorskemaet skelnes mellem: 1. Syv hovedindikatorer på dysleksi 2. Ti øvrige vanskeligheder, som bidrager til antagelse om, at der er tale om dysleksi
48 1. Hovedindikatorer: Vanskeligheder med flydende læsning(deltest 1) Vanskeligheder med ordidentifikation (deltest 3) Vanskeligheder med fonologisk læsning (deltest 4) Vanskeligheder med ortografisk læsning (deltest 5) Normal lytteforståelse (deltest 2) Dårlig retstavning (deltest 15/18) Læsevanskelighederne er vedvarende trods systematisk, individuelt tilrettelagt læseundervisning.
49 Deltestene 1-5 skal scores efter følgende kriterier: Deltest 1: Eleven har vanskeligheder, hvis vedkommende scorer under percentil 15 (WCPR) Deltest 2: Eleven har normal lytteforståelse, hvis vedkommende scorer over percentil 30 Deltestene 3, 4 og 5: Eleven scorer under percentil 15 på enten effektivitetsscoren, percentilen for procent korrekte svar eller percentilen for tidsforbrug (R2)
50 2. Øvrige vanskeligheder som bidrager til antagelse om dysleksi: Dårlig lytteforståelse (under percentil 15) Vanskeligheder med grafem-fonem-omkodningen (EP under 15) Vanskeligheder med fonemsyntesen (EP under 15) Vanskeligheder med fonemanalysen (EP under 15) Dårlig fonemisk bevidsthed (EP under 15) Dårlig fonologisk-kth (EP under 15) Vanskeligheder med hurtig benævnelse (percentil under 10)
51 Øvrige vanskeligheder som ikke afdækkes i Logos: Vanskelighederne går igen i familien Forsinket sprogudvikling Vanskeligheder med at udtale komplicerede ord
52 Hvis en person opfylder hovedkriterierne i indikatorskemaet, kan man konkludere dysleksi. Kravet om afprøvning af et individuelt tilrettelagt undervisningstiltag, baseret på individuel diagnosticering af barnets læsefærdighed, gælder børn i grundskolen.
53 Nyere forskning har vist, at graden af Respons to Intervention (RiT) er et vigtigt kriterium ved korrekt diagnosticering af dysleksi (se bemærkning i indikatorskemaet).
54 - diagnostisering
55 Certificeringsrapporten 1. Brug detaljeret rapport i afdækningsarbejdet 2. Gå nøje hver deltest igennem. Du må altid vurdere såvel percentilen for korrekthed, percentilen for tidsforbrug som effektivitetspercentilen. Til sidst kategoriserer du vanskelighederne i henhold til omfang (jvf. Logos håndbog)
56 3. Rapporten må indeholde en sammenfatning af resultaterne til sidst. Sammenhold resultaterne af følgende deltest: Læseforståelse, lytteforståelse og begrebsforståelse: disse kan samlet set sige noget om elevens generelle sprogforståelse Ordidentifikation, fonologisk læsning og ortografisk læsning: Giv en samlet vurdering af elevens primære strategi, og vedkommendes mestring af denne, underbyg vurderingen med at relatere til resultater/iagttagelser i de enkelte deltest. Vurder også vedkommendes mestring af den strategi, som ikke er den foretrukne
57 Fonemsyntese og fonemanalyse (opgavesæt 6-10, fonemisk bevidsthed): disse to test fortæller dig noget om elevens fonologiske bevidsthed. Sammenhold gerne resultatet med Fonologisk læsning At vælge mellem ord og homofont nonord samt ortografisk læsning: disse to test fortæller dig noget om elevens ortografiske bevidsthed, og om forskellen mellem genkendelse og genkaldelse. Manuel og mundtlig reaktionstid: Disse to deltest fortæller dig noget om elevens generelle reaktionstid eller såkaldte kognitive stil.
58 4. Konklusion: 5. Tiltag Til sidst i rapporten må du konkludere med hensyn til, om læsevanskelighederne synes at være af mere generel karakter, eller om der er tale om dysleksi. Brug indikatorskemaet. Foreslå aktuelle tiltag på baggrund af elevens resultater i Logos. Brug gerne tips fra håndbogen til Logos.
59 Hvad bør eleven arbejde videre med? Hvilke delfærdigheder må styrkes? Hvordan skal der arbejdes for at styrke disse færdigheder? Bør der suppleres med andre test eller udredninger? Hvornår skal eleven retestes?
60 Certificeringsrapport Certificeringsrapporten skal sendes til Logometrica inden 5 mdr. Mere information om, hvad der skal indsendes, hvad rapporten skal indeholde osv. finder du på under Vores kurser Kursusdokumenter (Krav til certificeringsrapport, Forside til rapport, Eksempel på en godkendt rapport)
61 Adresse Dokumenterne sendes til: Logometrica AS Pb Bryne NORGE Mærk konvolutten: Certificeringsrapport
Dysleksi: symptomer, årsager og følger
Dysleksi: symptomer, årsager og følger Biblioteket som ressource i dyslektikeres studie- og arbejdsliv Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning, DPU Indhold 1. Centrale komponenter i læsning 2.
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereDen digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole
Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn Marina Norling Læsevejleder Arden Skole Den digitale ordblindetest Find stavemåden Eleven skal skabe forbindelse fra lyd til bogstav (som i stavning) Find det,
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereTorleiv Høien HÅNDBOG. til. Logos. Teoribaseret diagnosticering af læsevanskeligheder
Torleiv Høien HÅNDBOG til Logos Teoribaseret diagnosticering af læsevanskeligheder 2015 ISBN: 978-82-92632-30-7 Programmering: Systor Vest as Omslag 2011: Fasett as 1:a oplag 2007 2:a oplag 2011 3:a oplag
Læs mereHvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,
Læs mereDysleksi / ordblindhed
Dysleksi / ordblindhed Professionshøjskolen 26-12-2008 Marianne Aaen Thorsen 1 Disposition 5. januar 2009 Oversigt over kursusindhold Læsning og læseudvikling Læsevanskeligheder Definitioner af dysleksi
Læs mereOrdblindhed og andre læsevanskeligheder
Ordblindhed og andre læsevanskeligheder 25/9 2015 Hanne T. Daugaard Cand. mag i Audiologopæd, Ph.d.- studerende, InsFtut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU. Læsning ENer Scarborough (2001), gengivet
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereHvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag
Diagnosticering af dysleksi - disposition Hvornår Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag Retstavning strategier og testforslag Svigt i det fonologiske system
Læs mereHvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?
Diagnosticering af dysleksi - disposition for den 2. marts 2009 Hvornår kan man afgøre, hvorvidt der er tale om dyslektiske vanskeligheder? Hvad er vigtigt at undersøge - ud over læse-skrivefærdigheder?
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereFrederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi. Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste.
Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste. 1 Indhold Baggrund for vejledningen... 3 Det mener vi, når vi taler
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereThomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk
En landsdækkende socialøkonomisk kursusvirksomhed med speciale i ordblindhed, ordblindeundervisning og inklusion. Mikael Højbjerg Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk Thomas Mose
Læs mereLæseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole
Læseflow i 3.kl. København 6. august 2019 Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Agenda Vores intervention Forskningsafsæt Test og resultater Indhold i lektionerne Undersøgelsesspørgsmål Hvilken effekt har en struktureret,
Læs mereElever med dysleksi / ordblindhed
Elever med dysleksi / ordblindhed CVU København og Nordsjælland Kursusnummer 807-088i 09-12-2007 Marianne Aaen Thorsen 1 Litteratur til 7. og 21. januar 2008 Orienterer dig i følgende: Carsten Elbro: Læsning
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereOrdblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC
Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Færdigheder i læsning (Scarborough, 2001; Elbro, 2014) Sprogforståelse Aktive mentale modeller
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereDato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold
Læs mereProcedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereHandleplan for. læsning. Skovboskolen
Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på
Læs mereLæsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter
Oplæg om læsning og læseundervisning i indskolingen, på mellemtrinnet og i specialundervisningen Kregme Skole 5. august, 27. oktober, 19. januar og 23. februar Ved Marianne Aaen Thorsen, talepædagog og
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereLæsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereDet vil jeg fortælle jer om i dag
Hvad har især betydning for, at elever forstår, hvad de læser på mellemtrinnet? X Louise Rønberg, ph.d. stipendiat Center for Grundskoleforskning, AU 1. marts 2011 Det vil jeg fortælle jer om i dag Baggrund
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Hvordan forstås ordblindhed? Nogle elever viser store vanskeligheder
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september
Læs mereNordjysk Læse og Matematik Center
Vajre elev har rätt att få den pedagogiske hjälp han behöver alldeles oberoende av formell diagnos. Lundberg & Sterner (2009): Dyskalkuli finns det? Unge med massive matematikvanskeligheder dyskalkuli
Læs mereOrdblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.
Uddannelse Ordblindhed - Information om ordblinde-undervisning på Sølystskolen Støtte Undervisning Tidlig indsats Alfabet etlivsomordblind.dk Sølystskolen Dysleksi ABC Ordblind Ordblindetest Dansk Sølystskolen
Læs mereKompetencecenter. Viden der virker
Kompetencecenter Viden der virker Kompetencecenter I Kompetencecenteret arbejdes der med støtte til faglig udvikling. Klassens lærer og kompetencecenterlæreren vurderer i fællesskab, hvilken form for støtte/undervisning
Læs mereLæsning for begyndere
Nr. Nissum 2009 Læsning for begyndere v/pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU midtvest www.cfumidtvest.dk fagene indskoling mspe@viauc.dk Velkommen i skole Vi er glade, og vi er i godt humør
Læs mereLæseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk
Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk
Læs mere1.Indledning 1.a s. 3. s. 3 1.c Formål s. 3. 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4. 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4. 2.Teorier 2.a Læseteorier s.
1.Indledning 1.a s. 3 s. 3 1.c Formål s. 3 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4 2.Teorier 2.a Læseteorier s. 4 2.e Balanced Reading s. 6 2.f Læseteorierne bag min undersøgelse
Læs mereOrdblinde og fremmedsprogsundervisning
i Aarhus Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Kompetencecenter for Læsning 11. januar 2018 Kristine Kirshøj Stokholm krisk@aarhus.dk Program Kl. 8.30 10.00 Præsentation Dysleksi og de oplevede vanskeligheder
Læs mereInklusion af elever i læsevanskeligheder
Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....
Læs mereVejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever
Skole: Valby Skole Periode: 2018/19 Hvordan forstår vi ordblindhed Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved at koble bogstav og lyd. Det
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereIntroduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015
Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015 Jakob Wandall & Søren Munkedal, NordicMetrics ApS Vores baggrund Samfundsvidenskab Arbejdet
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mere24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek
Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Centrale komponenter i læsefærdigheder
Læs mereDato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold
Læs mereDansk som andetsprog (basis) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (basis) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin 5 Basisundervisning 5 Fælles Mål Dansk som andetsprog (basis) 2 1 Fagets
Læs mereOrdblindearrangement for pædagogiske ledere og læsevejledere, Aarhus
Ordblindearrangement for pædagogiske ledere og læsevejledere, Aarhus Mandag den 30. januar kl. 13-16 v. Trine Nobelius, Læringskonsulent Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Side 1 Indhold Ordblinderisikotesten
Læs mereBaggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet
Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist
Læs mereKære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.
Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Dette hæfte er en informationskilde og forhåbentlig også en hjælp til dig som forælder i forhold til den store opgave, dit barn i de kommende år
Læs mereLæseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning
Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereOversigt over oplægget i dag
Udvikling i børns læseforståelse på mellemtrinnet FUA Jubilæumskonference Odense 28. september 2012 Louise Flensted Rønberg Cand.mag Audiolopædi Center for Grundskoleforskning Aarhus Universitet 1 Oversigt
Læs mereDANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Læs mereForord. 1 Nu Institut for Uddannelse og Pædagogik.
1 Forord I foråret 2011 afleverede og forsvarede jeg mit masterprojekt i læse- og skrivedidaktik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole 1. I projektet fremlagde jeg resultaterne af en undersøgelse
Læs mereInspiration til din læseundervisning v/pæd.kons. MEd. Marianne Skovsted Pedersen - VIACFU
Inspiration til din læseundervisning 2016 v/pæd.kons. MEd. Marianne Skovsted Pedersen - VIACFU Hjernen er ikke skabt til at læse Det bemærkelsesværdige ved læsning er, at børn tilsyneladende udvikler læsefærdigheder
Læs mereJeg fatter ikke en brik!
Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter
Læs mereIT og Ordblindhed, projektets formål
Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereCenter for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet
Center for Læseforskning Ordblindetesten Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk Center for Læseforskning Københavns Universitet Indhold Præsentation af testen Pause Brug af testen Udvikling
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereLæsning for begyndere
Læsning for begyndere Hjørring 2012 v/pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU Herning www.viacfu.dk - mspe@viauc.dk Mål for udbytte - succeskriterier Viden (evt. ny viden om egen viden) Bekræftelse
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereEn guide til den særligt tilrettelagte læse- og skriveundervisning
1 En guide til den særligt tilrettelagte læse- og skriveundervisning 1, Læsevejlederkonference UC Absalon 31. Oktober 2019 Kl. 10.35 11.50 Læringshjulet 1. Eleven mestrer en færdighed 4. Eleven har nu
Læs mereDisposition. Flydende læsning hvad er det?
Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen
Læs mereLÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning
LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning 2 Indholdsfortegnelse Elevgrundlag... 4 Formål... 5 Målet er... 5 Undervisningen vil være rettet mod... 6 Opfølgning
Læs mereTejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder.
Tejbjergs testbatteri Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. 12-04-2010 Indholdsfortegnelse Tejbjergskolen -praksis i forhold til undervisning, planlægning og tilrettelæggelse
Læs mereKlar, parat, læsestart...
Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun
Læs mereÅrsplan dansk 1. klasse 2015 2016
Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen
Læs mereInternationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment
Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for g International Student Assessment 1 Hvad undersøges: 2000 / 2009 2003 / 2012 2006 / 2015 Læsning Matematik
Læs mereOpdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard
Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift
Læs mereForældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling
Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................
Læs mere16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1)
16-1-212 Billedbenævnelse i. kl. Sprog og læsevanskeligheder Carsten Elbro http://laes.hum.ku.dk Syddansk Universitets børnesprogskonference Center for Børnesprog,18. januar 212 Forudsigelse fra. kl. af
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs merePD-modul: Læsevanskeligheder Sdr. Feldings Efterskole Efterår 2010
1 FE Dysleksi og undervisning Blandt fagfolk og forskerne som deltager i debatten om at komme læse- og stavevanskeligheder til livs, fylder på den ene side et inkluderende læsebegreb og brugen af it-kompenserende
Læs mereDysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi?
Disposition Dysleksi og sproglig udvikling Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Hvordan læser hjernen? Talesproglig udvikling og læseudvikling
Læs mereTHOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK
THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Læsning er en vigtig færdighed og en kompetence til brug på tværs af fagene. Der er to vigtige komponenter i læsning: Ordafkodning
Læs mereELEMENTER I LÆREPROCESSEN
ELEMENTER I LÆREPROCESSEN At ville noget At føle sig som noget At lære noget At kunne noget At vide noget 1 UNDERVISNING AF ELEVER MED MASSIVE LÆSEVANSKELIGHEDER Forudsætninger Undervisningsparat > omsorg
Læs mereHvis jeg genkender ordene i teksten, hvorfor giver den så ingen mening? Indhold ( ) Læsning en aktiv meningssøgende proces
Hvis jeg genkender ordene i teksten, hvorfor giver den så ingen mening? - om læseforståelse og sprogforståelsesvanskeligheder i læsning Elisabeth Arnbak DPU, Århus Universitet Indhold (9.45-11.15) 1. Optakt:
Læs mereCenter for Børn & Undervisning
Center for Børn & Undervisning Dato 06-07-2018 j./sagsnr. 17.05.00-A00-2-18 Notat udarbejdet af: Pernille Sørensen Kommunal læseundersøgelse i Faxe Kommune Status på den første læsning, august 2018 Der
Læs mereAfdæknings- og. undervisningsindsatser på ordblindeområdet. Trine Nobelius, læringskonsulent, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Afdæknings- og undervisningsindsatser på ordblindeområdet Trine Nobelius, læringskonsulent, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 1 Der er sket meget på ordblindeområdet de sidste par år ikke mindst efter
Læs mereGUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning
GUNGEHUSSKOLEN Ordblindehandleplan Indledning Samlet testplan på Gungehusskolen Testplan med fokus på elever i risiko for ordblindhed 0. -2.klasse Undervisnings af elever med afkodningsvanskeligheder (Alle
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereLæsepolitik for Snedsted Skole
September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning
Læs mereLæseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)
Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Baggrund På den nyligt oprettede
Læs mereLæseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC
Læseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage 23-25.2 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC Oversigt over oplægget Intro og teoretisk udgangspunkt En dansk undersøgelse af komponenter
Læs mereGymnasie screening LINU dansk
Gymnasie screening LINU dansk LINU Gymnasiescreening identificerer elever, hvis funktionelle skriftsproglige færdigheder er utilstrækkelige, og identificerer om der i givet fald er tale om basale eller
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereOrdblinda universitetsstudenters kompensation med morfem
Ordblinda universitetsstudenters kompensation med morfem How dyslexic students compensate for their phonological difficulties, and how teaching may support comprehension Carsten Elbro Center for Læseforskning,
Læs mereNeuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie
Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup
Læs mereLæsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mere