KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK

Transkript

1 KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK FOREKOMSTEN OG KARAKTEREN AF DEN VOLD, SOM UNGE UDSÆTTES FOR OG SOM DE OPLEVER I DERES FAMILIE NOTAT UDARBEJDET FOR MINISTER FOR LIGESTILLING AF KARIN HELWEG-LARSEN Juni

2 UNG OG VOLD... 3 SAMMENFATNING BAGGRUND Baggrundsviden, litteraturstudie Nordiske undersøgelser af vold blandt børn og unge Mobning Vold og helbredsproblemer DANSKE DATA OM VOLD MOD BØRN OG UNGE DANSKE REGISTERDATA Sygehusbehandlede voldsofre; Data fra Landspatient Registeret Voldsskader blandt mindreårige, 0-13-årige Voldsskader blandt teenagere i DANSKE BEFOLKNINGSUDNERSØGELSER DANSKE BEFOLKNINGSUDNERSØGELSER Niende klasses undersøgelse i Etnicitet Mobning, definition Spørgsmål, der belyser vold Forekomsten af Mobning og vold Voldens karakter Sammenhæng mellem selvoplevet helbred, trivselsproblemer og vold Konflikter i hjemmet Vold mod moder Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i REFERENCER

3 Ung og Vold Sammenfatning Ligestillingsafdelingen har planlagt en række workshops blandt unge i folkeskolen og et debatmagasin rettet mod skoleelever med henblik på, at inddrage et kønsperspektiv i forebyggelse af risikoadfærd blandt unge. Statens Institut for Folkesundhed har tidligere i et samarbejde med Ligestillingsafdelingen belyst kønsforskelle i unges sundhedsadfærd, helbred og trivsel i sammenhæng med de unges levevilkår. Der blev påvist stærke sammenhænge mellem selvoplevet vold, risikoadfærd og helbredsproblemer, og at disse sammenhænge var mest udtalte for piger. Nærværende notat uddyber disse resultater og beskriver ud fra en række forskellige datakilder den aktuelle viden om risikoen for, at unge i Danmark selv udsættes for vold eller oplever vold i deres hjem. Notatet er først og fremmest baseret på data fra en landsdækkende undersøgelse blandt 9. klasses elever i Herudfra belyses omfanget af voldsudsættelse blandt årige i Danmark med fokus på kønsforskelle i voldens omfang, karakter og mulige følgevirkninger. Der indgår desuden data fra Landspatientregisteret vedrørende børn under 14 år og unge årige, der har kontaktet sygehuse pga. skader opstået ved forsætlig vold. Yderligere er der medtaget data fra den seneste danske sundheds- og sygelighedsundersøgelse, i hvilken der indgik spørgsmål om fysisk vold og trusler om vold. Undersøgelsen blev gennemført i 2000 og omfatter en landsrepræsentativ stikprøve på 16-årige og ældre. I dette notat indgår der data om de årige. Udsættelse for vold i barndommen er en stærk risikofaktor for kriminalitet og voldsudøvelse senere i livet, især blandt drenge. For piger er der markant sammenhæng mellem at have været udsat for vold i barndommen og for at blive offer for partnervold som voksen (Pape & Pedersen 1997). Ved at forebygge vold i børns og unges omgivelser vil der også være mulighed for at forebygge kriminalitet og senere voldsudsættelse, og der er derfor behov for solid viden om omfanget og karakteren af den vold, som børn og unge oplever i dagens Danmark. Drenge oplever hyppigere end piger vold mod dem selv. Blandt årige har hver ottende dreng mod knap hver tiende pige inden for det sidste år oplevet fysisk vold, men en lavere andel af drengene end pigerne vurderer, at volden var alvorlig, henholdsvis 7% og 11% af dem, der oplevede vold. 3

4 Det kan muligvis forklares ved kønsforskelle i, hvem der var voldsudøveren. Drenge bliver oftest udsat for vold af en person, som de ikke har nært kendskab til. Piger udsættes oftest for vold af en forælder, langt hyppigst faderen. Tilsvarende udsættes piger hyppigst for vold i eget hjem, mens vold mod drenge foregår uden for hjemmet. Der er således allerede i barndommen og ungdommen udtalte kønsforskelle i voldens karakter, tilsvarende som det kan konstateres for vold blandt voksne. Mænd udsættes hyppigere for vold, end kvinder gør, men vold mod kvinder synes at give flere følgevirkninger end vold mod mænd, dvs. en større grad af offerskabelse (Sundaram et al. 2004). For piger er der markant sammenhæng mellem at have oplevet vold mod sig selv og vold mod moder og at opleve sit helbred som dårligt. Piger der oplever vold har hyppigt en række trivselsproblemer, der ytrer sig som ængstelse, søvnbesvær, uoverkommelighedsfølelse og tristhed. Blandt de ældre unge, dvs. de årige, har fire ud af ti mænd og hver ottende kvinde oplevet fysisk vold inden for det sidste år. For begge køn var volden oftest relativ mild, dvs. skub og lette slag, men i alt 4% af alle unge mænd og 2% af kvinder var kastet mod genstand og henholdsvis 1% og knap 2% havde været udsat for kvælningsforsøg. Der er markant sammenhæng for de unge kvinder mellem oplevet fysisk vold og en række sygdomssymptomer, specielt psykiske lidelser. Tilsvarende gælder ikke for de unge mænd (Helweg-Larsen & Kruse 2003). Konflikter i hjemmet kan løses på mange måder. Tidligere forskning har påvist, at der er en sammenhæng mellem karakteren af konfliktløsninger i unges hjem og risikoen for senere kriminalitet og voldelig adfærd (Hawkins et al. 2000). I Danmark blev revselsesretten, dvs. forældres ret til fysisk at afstraffe deres børn, afskaffet i I 2002 rapporterede 7% af danske årige, at konflikter i hjemmet havde medført, at de var blevet slået, 2% af drenge og 3% af piger var revet i håret, og knap 2% havde været udsat for andet voldsomt. Børn og unge oplever alt for ofte, at deres moder udsættes for vold. Der er for piger stærk sammenhæng med trivselsproblemer og oplevelse af vold mod moderen. Blandt årige har knap hver tiende pige oplevet vold mod moderen, og i 20% af tilfældene har volden været alvorlig, dvs. moderen er slået med en genstand og/eller truet med kniv. I knap en fjerdedel af tilfældene er moderen blevet slået med knytnæve. Også mindreårige børn udsættes for vold i hjemmet. Foreløbige resultater fra den danske sundheds- og sygelighedsundersøgelse viser, at i hjem hvor moderen udsættes for vold er der 4

5 en større risiko for, at børnene udviser tegn på manglende tryghed og er belastet af koncentrationsbesvær i skole og andet steds. Personer med anden herkomst end dansk oplever i disse år en stigende grad af diskriminering, og deres levevilkår kan være belastet af svære sociale problemer som fx arbejdsløshed. For mange har immigrationen til andet land medført en lavere social position end i hjemlandet. Mange har, inden de blev bosatte i Danmark, levet i flygtningelejre, været fængslet eller oplevet anden form for undertrykkelse. Der er solid viden om sammenhængene mellem tortur, anden nedværdigende behandling og psykiske problemer (Alberdi et al. 2002). Det er derfor ikke overraskende, at der påvises en større forekomst af vold i de unges hjem, hvor familien er indvandret til Danmark fra et ikke-vestligt land. Det gælder både forekomsten af vold mod moder og vold mod den unge selv. I forhold til etnisk danske unge er faderen endnu hyppigere voldsudøveren, og de ikke-etnisk danske unge piger oplever endnu hyppigere end danske unge piger, at volden var meget slem. Forebyggelse af volden i denne befolkningsgruppe omfatter i særlig grad at bedre de sociale vilkår og fremme integrationen ud fra en forståelse af kulturelle forskelle og en viden om levevilkår, der disponerer til vold. Der kan også gøres langt mere, end der gøres aktuelt, for at fremme børns og unges respekt for hinanden og for at give dem indsigt i voldens mekanismer. I undersøgelsen blandt de årige skoleelever i 2002 fik vi omtrent bud på, hvorfor voksne behandler børn dårligt. De mest gennemgående svar var, at voksne ikke har respekt for børn, og at de har for lidt indsigt i at være gode forældre. Vold handler ofte om en reaktion på afmagt, og mange forældre synes at være afmægtige i forhold til deres børn. Vi har ikke obligatorisk undervisning i forældreskab i Danmark. Det kunne være en mulighed at styrke unge/nybagte forældre igennem undervisning og rådgivning i forbindelse med graviditetskontrol og de forebyggende spæd- og småbørnsundersøgelser. Det kunne bl.a. være et middel til at øge forældres indsigt i de alvorlige konsekvenser, som vold har, for børns og unges opvækst. Men en anden oplagt mulighed er at indføre familieskabsundervisning i folkeskolen og sætte kønsperspektivet på dagsorden med henblik på at øge de unges muligheder for at sende klare signaler og tolke hinandens og voksnes signaler bedst muligt. De planlagte temadage med et kønsperspektiv på risikofaktorer for unges mistrivsel er en begyndelse. 5

6 1. Baggrund Ungdomsvold afgrænses som regel til den vold, som årige udøver og selv udsættes for. Der har inden for de seneste år politisk været stor opmærksomhed på, hvorvidt volden blandt unge, specielt ungdomsgadevolden, er stigende og om volden har fået en anden karakter, dvs. er blevet alvorligere med større konsekvenser for ofrene, og om der derfor er behov for strengere sanktioner over for voldsudøverne. Der er i de fleste EU-lande blevet udarbejdet handlingsplaner mod volds- og ungdomskriminalitet. De har især haft fokus på strafferetslige tiltag overfor voldsudøvere. Hovedpunkterne i den danske regerings handlingsplan fra 2003 er således en generel skærpelse af strafniveauet for vold og anden personfarlig kriminalitet, efterforskning af kriminalitet begået af børn og unge under 15 år og mærkbare og målrettede reaktioner over for unge første gang, de begår kriminalitet. Men der indgår også visioner om et kriminalitetsforebyggende arbejde over en bred front. En forudsætning for at forebygge vold blandt unge er en solid viden om, hvor volden foregår, hvem den rammer, hvilke relationer der er mellem offer og voldsudøver, og hvad de unge selv mener om volden, og hvordan den kan undgås. Folkeskolen kan bidrage til forebyggelse af vold blandt unge ved at give de unge en større viden om voldens konsekvenser for den enkelte, men det kræver, at lærere og andre nøglepersoner har adgang til konkret viden om vold mod og blandt unge som basis for undervisning og samtale med de unge. Nærværende notat har derfor som formål at bidrage med aktuelle data om problemstillingen med fokus på voldens betydning for unges trivsel og opvækst og de mulige kønsforskelle heri. 1.1 Baggrundsviden, litteraturstudie Der har været relativ sparsom viden om omfanget og karakteren af den vold, som børn og unge oplever. Verdens Sundhedsorganisation, WHO, har i juni 2004 publiceret en række resultater fra de seneste undersøgelser blandt skolebørn i 35 lande. Rapporten omhandler åriges helbred og forekomsten af risikofaktorer for dårlig trivsel med fokus på de velkendte risikofaktorer, rygning, alkoholforbrug, sparsom fysisk aktivitet og psykosociale faktorer 1. Undersøgelserne har inkluderet spørgsmål om mobning og slåskampe de unge imellem, men har ikke stillet spørgsmål om selvoplevet vold og vold i familien. Undersøgelserne kan derfor ikke belyse den betydning, som vold kan have for unges trivsel og udvikling. I den danske 1 Link til WHOs rapport: 6

7 skolebørnsundersøgelse i 2000, der var led i de internationale skolebørnsundersøgelser (Currie & et al. 2000) indgik der enkelte spørgsmål om mobning, men ikke om fysisk vold eller andre typer overgreb, som børn og unge kan udsættes for på gaden, i skolen eller i eget hjem (Due & Holstein 2003). Aktuelt er der kun gennemført en begrænset mængde studier i de nordiske lande, der kan beskrive kønsforskelle i unges udsættelse for vold og de mulige kønsforskelle i sammenhænge mellem vold, livsstil og trivsel. I de øvrige EU medlemslande eksisterer der ligeledes kun begrænset viden om kønsforskelle i vold blandt unge, idet undersøgelser af voldsforekomsten i befolkningen kun omfatter voksne eller i enkelte tilfælde unge over 16 år. Desuden fokuserer langt de fleste aktuelle voldsundersøgelser på forskellige aspekter af vold mod kvinder, fx den nyligt gennemførte undersøgelse i Danmark 2. I en række af de nordiske levekårsundersøgelser er der indgået spørgsmål om selvoplevet vold og trusler om vold inden for de sidste 12 måneder. Resultaterne rapporteres opdelt på aldersgrupper, herunder de årige. I den norske undersøgelse i 2001 rapporterede fx 2,5% af kvinder og knap 3% af mænd i denne aldersgruppe, at de mindst en gang i løbet af det sidste år havde været udsat for fysisk vold (Statistisk Sentralbyrå 2003). I den danske sundhedsog sygelighedsundersøgelse i 2000 var andelen betydeligt højere, idet 10,6% af kvinder og 26,5% af mænd i års alderen rapporterede, at de havde oplevet nogen form for fysisk vold inden for det seneste år (Helweg-Larsen 2002). De befolkningsundersøgelser, der inden for de senere år er gennemført i de nordiske lande med fokus på partnervold og seksualiseret vold, har alene omfattet vold mod kvinder over 16 eller 18 år. Det gælder både den finske undersøgelse i 1997, Faith, hope and battering (Heiskanen & Piispa 1998), den svenske undersøgelse i 1999, Slagen Dam, (Lundgren et al. 2001), og den netop afsluttede undersøgelse i Danmark, International Violence against Women Survey (Kyvsgaard & Balvig; 2004). De danske resultater er endnu ikke publiceret, men en del blev for nylig fremlagt ved møde i Kriminologisk Forening. Resultaterne kan ikke bidrage til at belyse kønsforskelle i vold blandt unge, idet de ikke rummer data om vold blandt unge, dvs årige, og ingen data om voldsforekomsten blandt mænd. I Nordisk Ministerråds projekt Kön och våld i Norden, , indgår der ikke forskningsprojekter, som fokuserer på vold blandt unge. Derudover fremgår det, at kønsproblematikken langt overvejende omfatter mænds vold mod kvinder og ikke kønsforskelle i voldsforekomst og voldsfølger. Vold i den tidlige barndom ses i relation til en opvækst, hvor moderen er blevet mishandlet (Christensen 2002), mens der ikke er fokuseret på betydningen af unges oplevelse af vold i eget hjem. 2 IVAWS; International Violence against Women Survey. Gennemført af Justitsministeriets Forskningsafdeling i 2003, resultater forventes publiceret efteråret

8 1.3 Nordiske undersøgelser af vold blandt børn og unge I Danmark er der inden for de seneste par år gennemført et par regionale undersøgelser blandt unge, hvori der indgår en række risikofaktorer for dårlig trivsel. Det er fx Holbæk Undersøgelsen i 2003, der inkluderede spørgsmål om seksuelle erfaringer og overgreb, men ikke data om oplevet fysisk vold (Hansen 2003). Det indgår derimod i en semikvalitativ undersøgelse i Ringstedområdet, som belyser unges sundhedsadfærd, livsstil og oplevelser af fysiske overgreb (Balvig F 2003) og som er relateret til Flemming Balvigs tidligere gennemgang af problemområdet (Balvig F 1996). De beskrevne undersøgelser rummer dog ikke tilstrækkelig mange svarpersoner til at vurdere kønsforskelle i sammenhænge mellem belastende og beskyttende faktorer for vold og unges trivsel. I den aktuelle udredning anvendes der derfor først og fremmest data fra den danske 9. klasses undersøgelse, der omfattede unge i års alderen, og som gør det muligt at analysere den mulige betydning af køn på en række risikofaktorer for vold. I den norske Ungdomsundersøgelse i 1996 er der inkluderet 4 spørgsmål om vold. De omhandler trusler om vold og oplevet fysisk vold opdelt på alvorligheden af volden bedømt ud fra, om der var synlige mærker af volden, og om volden havde medført lægebehandling. Undersøgelsen omfattede kun en beskeden antal unge, i alt 447 i alderen år. Resultaterne er analyseret med henblik på at belyse etniske forskelle i voldsforekomsten (Pedersen & Pape 1999) og der er gennemført en analyse af risikofaktorer for voldsudsættelse. Der indgår heri enkelte analyser af kønsforskelle i sammenhænge mellem alkoholindtagelse og vold (Pape & Pedersen 1997). Samme forfattere har beskrevet kønsforskelle i risikoen for som årig at være udsat for vold og to år senere at blive udsat for vold eller at udøve vold mod andre. Undersøgelsen konkluderede, at mens der for de unge mænd er markant sammenhæng mellem voldsudsættelse og senere voldelig adfærd, er der ikke den samme sammenhæng for unge kvinder. Derimod har voldsramte kvinder en større risiko for igen at blive udsat for vold, og det gjaldt i særlig grad for unge kvinder, der havde været udsat for grov vold som årige (Pape & Pedersen 1997). I Norge er der i starten af 1990erne gennemført en undersøgelse blandt et landsdækkende udsnit af årige, som belyser omfanget af voldelig adfærd og alkoholforbrug. Undersøgelsen påviser, at alkoholpåvirkning har en større indflydelse på unge pigers voldelige adfærd end på drenges (Rossow et al. 1999). Undersøgelsen havde ikke fokus på voldsudsættelse og bidrager således ikke til at beskrive forekomsten af voldsoplevelser blandt unge. 8

9 I Finland er voldsforekomsten blandt årige blevet beskrevet ud fra en 9. klasses undersøgelse, der blev gennemført i Undersøgelsen omfattede en landsrepræsentativ stikprøve og havde en høj svarprocent, 94%. Resultaterne er publiceret i 1992 (Sariola & Uutela 1992). I alt havde 80% af de årige nogensinde været udsat for fysisk vold. I løbet af det sidste år havde 19% været udsat for let vold, mens 5% havde oplevet grov vold mod dem selv. Piger var mere udsat for mild vold end drenge, mens forekomsten af hård vold var ligeligt fordelt på de to køn. Grov vold i hjemmet blev i højere grad udført af faderen, mens moderen typisk anvendte let vold til afstraffelse. Der er så vidt det er os bekendt ikke senere foretaget en tilsvarende undersøgelse i Finland. En anden finsk undersøgelse har i 2002 belyst problemstillingen, kønsrettede ( gendered ) og seksualiserede vold i uddannelsesinstitutioner. Undersøgelsen indgår som et projekt under EU Kommissionens Daphne programmet (Sunnari, Kangasvuo & Heikkinen, 2002). Der indgår kvalitative interview undersøgelser i en række nordiske lande og et litteraturstudie, men ikke konkrete data om forekomsten af vold blandt unge i teenage-årene. I Sverige er der for nyligt gennemført et studie på basis af registerdata om sammenhænge mellem sociale faktorer og risikoen for skader opstået ved vold blandt unge årige. Der var forventeligt markant sammenhæng mellem familiens sociale status og risikoen for, at en ung blev udsat for vold (Engstrom et al. 2004). I et opfølgningsstudie blandt 5-19-årige påviste samme studiegruppe, at der for piger vedrørende selvtilføjet skade ikke var sociale forskelle i modsætning til for drenge (Engstrom et al. 2003). En undersøgelse baseret på interviews af i alt 592 børn i alderen år, boende i Stockholm, og som havde været hospitalsbehandlede for voldsskader, påviste, at den største risiko for gentagen vold var nogensinde at have været udsat for vold fra en kammerat. Derimod havde barnets køn ingen betydning for risikoen for reviktimisering (gentagen vold) (Laflamme et al. 2003). Der synes ikke i Sverige at være gennemført nogen landsdækkende undersøgelse af omfanget og karakteren af voldsoplevelser blandt børn og unge. 1.4 Mobning Begrebet mobning omfatter både direkte hån, trusler og drillerier samt fysiske overgreb, men også det at blive holdt uden for et givent samvær. Sammenlignet med andre europæiske lande oplever danske børn og unge meget mobning. I tidligere danske undersøgelser rapporteres det, at 25% af danske folkeskoleelever er blevet mobbet flere gange i løbet af deres skoleår. 9

10 Begge køn mobbes lige meget. I Sverige er det tilsvarende tal 6% (Schultz Jørgensen et al. 2001) (Due et al. 1999). Der er for nyligt blevet gennemført et nordisk forskningsseminar om problemstillingen og i 2003 er der udgivet en rapport herom (Thelin & Williamson 2004). Formålet var, at samle nordiske forskere inden for mobningsområdet og med udgangspunkt i en analyse af aktuelle forskningsresultater at identificere vidensbehov og bane vej for en fortsat dialog forskerne imellem. Rapporten peger på vigtigheden af at fokusere på kønnets betydning, idet en række forskere har påpeget, at mobning kan være en normal adfærd blandt drenge som udtryk for en bagside af maskulinitet, og at der især er behov for forskning i betydningen af kønsroller for krænkende adfærd. I Danmark er der for Undervisningsministeriet udført en kortlægning af problemets omfang ud fra spørgeskemaundersøgelser blandt elever og lærere på 3 skoler. Kun 3% af eleverne oplyste, at de meget ofte var blevet mobbet, 15% sjældent og 70% aldrig eller meget sjældent. Lærerne oplevede, at mobning var et større problem, end eleverne gjorde, men hver femte af de elever, der ofte blev mobbet følte sig det meste af tiden modløse og nedtrykte. Der var tendens til en sammenhæng mellem at mobbe andre og have en kriminel adfærd, dvs. have udført indbrud. Der var en sammenhæng mellem, hvor sjovt man oplever det at gå i skole og tendensen til at mobbe andre (Rådgivende sociologer 2003). Omfanget af diskrimination i folkeskolen på grund af etniske forskelle er ikke kortlagt, men kvalitativ forskning tyder på, at etnisk mobning er et betydeligt problem i skolen såvel som andre steder i samfundet. Etnisk mobning defineres som: Oplevelser af diskrimination, bevidst eller ubevidst, fra klassekammerater og lærere på grund af en persons etniske tilhørsforhold (Tinor-Centi 2002). I Socialforskningsinstituttets undersøgelse af tosprogede småbørn, fandt man, at børnene fra tosprogede familier allerede i 6-årsalderen oplever mere vold og flere drillerier fra jævnaldrene end etniske danske børn gør (Socialforskningsinstituttet 2004). Børn og unge, som mobbes meget oplever hyppigere trivsels- og helbredsproblemer end de, som kun sjældent oplever mobning eller slet ikke mobbes (Schultz Jørgensen P et al. 2001). Også i udenlandske undersøgelser påvises der en markant sammenhæng mellem mobning og en række psykiske problemer som nervøsitet og depression samt psykosomatiske symptomer (Kaltiala-Heino et al. 1999). 1.5 Vold og helbredsproblemer Der er sammenhæng mellem vold, dårlig trivsel og helbredsproblemer og især for kvinder (Sundaram et al. 2001) (Helweg-Larsen & Kruse 2003) (Heise 1993). Det er påvist, at også i 10

11 barndommen medfører fysisk vold og specielt seksuelle overgreb helbredsproblemer, giver øget risiko for negativt selvværd, oplevelse af tomhed, følelsesmæssig isolation, dårlig tilpasning i samfundet og selvmordstanker. (Christoffersen et al. 2003) (Fergusson & Horwood 1998). Børn og unge, som har været vidne til vold i hjemmet oplever en række psykiske problemer som hjælpeløshed, vrede, isolation, selvmordstanker samt alkohol- eller stofmisbrug (Thormaehlen & Bass-Feld, 1994). 11

12 2. Danske data om vold mod børn og unge I Danmark er der en række forskellige datakilder, der gør det muligt at beskrive omfanget af vold mod børn og unge. I dette notat har vi medtaget tal om vold fra tre forskellige datakilder: 1. Landspatientregisteret, LPR, der kan oplyse om antallet af børn og unge, der har besøgt en skadestue eller været indlagt på sygehusafdeling pga. skader opstået ved vold, dvs. vold fra anden person 2. Besvarelser fra elever i 9. klasse på en computerbaseret spørgeskemaundersøgelse i Besvarelser på et selvudfyldt spørgeskema, der indgik i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i 2000, og som er besvaret af årige. Siden 2001 rummer Kriminalregisteret data om offeret, Det er således muligt at få oplysninger om anmeldt vold rettet mod mindreårige børn og opdelt på offerets køn. Der er i den foreliggende undersøgelse ikke indhentet data fra Kriminalregisteret. Der vil være mulighed for at kombinere data yderligere med henblik på at belyse en række yderligere problemstillinger end de her beskrevne. For eksempel er der mulighed for at analysere sammenhænge mellem forældres sociale status, herunder deres uddannelsesniveau, og vold mod børn. Den i 2001 etablerede offerstatistik i Kriminalregisteret kan kobles til andre datakilder i Danmarks Statistik. Det samme gør sig gældende for Landspatientregisterets data om børn og unge, der har været i kontakt med sygehuse pga. af skader opstået ved vold. I den aktuelle undersøgelse har vi anvendt en lang række data fra 9. klasses undersøgelsen i 2002, men har ikke i det foreliggende projekt gennemført analyser af børnenes egne vurderinger af årsager til vold og deres forslag til forebyggelse af volden. Tilsvarende åbner data for en række supplerende analyser af andre relevante problemstillinger, end de her belyste. 12

13 3. Danske registerdata 3.1. Sygehusbehandlede voldsofre; Data fra Landspatient Registeret Få lande har mulighed for at beskrive omfanget af vold ud fra en landsomfattende registrering af sygehuskontakter pga. skader opstået ved forsætlig vold. voldsskader. I Danmark registreres en række administrative data og medicinske oplysninger om hver enkelt person, der indlægges på sygehus eller behandles på skadestue. For hver enkelt kontakt registreres der en kontaktårsagskode, dvs. om sygehuskontakten skyldtes en sygdom eller en skade opstået enten ved en ulykke, en voldshandling eller var selvtilføjet. For hver enkelt skade registreres skadens art, fx snit eller brud, og skadens lokalisation på kroppen. Ud fra data i Landspatientregisteret er det således muligt at identificere alle sygehuskontakter pga. forsætlig vold og at beskrive skadens art. Data i Landspatientregisteret er knyttet til CPR-nummer, således at der kan gennemføres en lang række analyser på alder og køn. Voldsskader blandt mindreårige, 0-13-årige I perioden 1995 til 2003 er der registreret en stigning i antallet af mindreårige børn, der har været behandlet for voldsskader på de danske sygehuse. Figur 3.1 viser det samlede antal 0-13-årige drenge og piger, der hvert enkelt år har været udsat for en vold, som har medført besøg på skadestue eller indlæggelse på sygehus. Drenge udsættes for mere vold end piger, ca. dobbelt så mange drenge som piger har i de enkelte år været i kontakt med sygehusvæsenet pga. voldsskader. Figur 3.1. Antal drenge og piger i alderen 0-13 år, der har været i kontakt med sygehus i perioden pga. skade opstået ved vold Drenge Piger

14 Blandt piger er der i perioden 1995 til 2003 ikke konstateret nogen stigning i hyppigheden af sygehuskontakt pga. voldsskader. Raten har været omkring 45 pr i alderen 0-13 år med relativt få udsving fra år til år. Blandt drenge ses der derimod en stigning fra ca. 80 pr til maksimalt 113 pr i 2002 (Figur 3.2). Figur 3.2. Den årlige rate i sygehuskontakt pga. voldsskader blandt 0-13-årige drenge og piger, Drenge Piger Antallet af sygehuskontakter pga. voldsskader stiger med alderen blandt de 0-13-årige. Figur 3.3 viser hyppigheden i 2003 blandt drenge og piger, angivet som antal pr i hver alder fra 0 til 13 år. I alt 341 skader var blandt årige ud af de i alt 522 sygehuskontakter blandt drenge og for piger var tilsvarende 153 ud af i alt 245 skader blandt årige. 14

15 Figur 3.3. Rate, antal pr af sygehuskontakter pga. voldsskader i 2003, fordelt på alder og køn Drenge Piger Voldsskader blandt teenagere i 2003 Fra 13-års alderen stiger antallet af sygehuskontakter pga. voldsskader markant. Figur 3.4 viser det årlige antal børn og unge i alderen 13 til 18, der har været behandlet for en skade opstået ved forsætlig vold. Kønsforskellene i voldsskader stiger voldsomt med alderen. Drenge i 13-års alderen behandles ca. dobbelt så hyppig som piger på sygehus for en voldsskade. I 18 års alderen fire gange så hyppigt. Figur 3.4. Antal årige, der i 2003 er behandlet på sygehus for voldsskader Drenge Piger

16 4. Danske befolkningsudnersøgelser I det følgende præsenteres resultaterne fra en dansk undersøgelse blandt årige og en befolkningsundersøgelse, der rummer oplysninger om årige og hvor der i begge undersøgelser er indgået en række spørgsmål om selvoplevet vold inden for det seneste år Niende klasses undersøgelse i 2002 I 2002 gennemførte Statens Institut for Folkesundhed en landsrepræsentativ undersøgelse blandt 11% af danske 9. klasses elever, i alt unge i alderen år, drenge og piger (18 svarpersoner havde ikke oplyst deres køn). Undersøgelsen er baseret på selvudfyldte spørgeskemaer. Elevernes forståelse blev understøttet af en oplæsning via computeren af de enkelte spørgsmål og spørgeskemaets opbygning sikrede validiteten af svarene. Samtlige elever, der var tilstede i klasserne på undersøgelsestidspunktet deltog. Data er indsamlet fuldt anonymiseret ved hjælp af computerbaseret selv-interviews med samtidig oplæsning af spørgsmålene; en såkaldt audio-casi. Interviewpersonen får præsenteret spørgsmålet som tekst på skærmen samtidig med at spørgsmålet høres i hovedtelefonerne. Hvis spørgsmålet ikke er forstået, kan oplæsningen gentages. Herefter indtastes svaret ved hjælp af mus eller tastatur. Computeren kan programmeres til at lede personen gennem komplekse spørgsmålsrækker på grundlag af de tidligere givne svar. Det bevirker, at irrelevante spørgsmål automatisk springes over. Samtidig kan computeren tjekke for manglende eller inkonsistente svar (Helweg-Larsen & Larsen 2002). Undersøgelsen var finansieret af Socialministeriet og havde som det primære formål at belyse forekomsten, karakteren og følgerne af seksuelle overgreb i barndommen. Men der indgik også spørgsmål om selvoplevet mobning, fysisk vold og oplevelse af vold i familien. En lang række data om de unges sociale kontakter, skolegang, fritidsinteresser, sundhedsadfærd, helbred, sygdomssymptomer og trivsel gør det muligt at vurdere sammenhænge mellem seksuelle og fysiske overgreb og faktorer i de unges miljø.. Som led i Minister for Ligestillings Perspektiv- og handlingsplan, 2003 er der tidligere ud fra data i denne undersøgelse gennemført en udredning af kønsforskelle i unges trivsel og sundhedsadfærd. Resultaterne blev publiceret i august 2003 (Helweg-Larsen k et al. 2003a), og i forbindelse hermed blev der afholdt en række workshops blandt unge, hvor de unge selv har diskuteret rapportens resultater og mulighederne for en forebyggelse af sundhedsskadelig livsstil blandt henholdsvis unge drenge og piger. I det følgende beskrives undersøgelsens resultater vedrørende mobning og vold med fokus på kønsforskellene og med omtale af en række etniske forskelle i voldsforekomst. 16

17 Etnicitet Eleverne har oplyst eget, moders og faders fødeland. Herudfra har vi opdelt svarpersonerne i en række etniske kategorier. I alt 910 elever var indvandrere eller efterkommere, dvs. født i andet land end Danmark, eller født af forældre, der ikke var født i Danmark. Det svarer til henholdsvis 6% og 9% af de elever, der har oplyst deres oprindelse. I alt 263 af disse unge havde oprindelse i et andet vestligt land, inklusive USA, New Zealand og Australien, og 655 er kategoriseret med ikke-vestlig etnicitet. De er opdelt på 391 efterkommere og 264 indvandrere. I alt 5291 unge er kategoriseret som etnisk danske, dvs. begge forældre er født i Danmark. I denne gruppe indgår 65 unge, der er født i udlandet, fortrinsvis i asiatisk land, og hvor det kan antages, at det drejer sig om børn, der er adopteret af danske familier. Når der gennemføres sammenligninger af voldsforekomsten blandt etnisk danske og efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig herkomst, er det vigtigt at medtage en række faktorer, der kan have væsentlig betydning for de mulige forskelle i voldsomfanget. Fysisk afstraffelse som opdragelsesmetode opfattes ikke ens i alle kulturer. I Danmark blev legemlig afstraffelse forbudt i institutioner og skoler i 1967, og i 1997 blev revselsesretten afskaffet. I dag er fysisk afstraffelse ikke accepteret på nogen måde. I mange andre lande, inklusive muslimske lande, benyttes revselse hyppigt som disciplinærmiddel allerede fra 5-års alderen (Khader 1996). Det således tænkeligt, at etniske minoriteter kan være mere tilbøjelige til at disciplinere børn ved brug af fysisk afstraffelse. Der ses sammenhæng mellem oplevelse af vold tidligere i livet og senere voldelig adfærd mod andre i voksenalderen (Thormaehlen 1994). Forældre med flygtninge baggrund kan være voldsomt påvirket af tidligere oplevelser. Det kan derfor forventes, at forældre, som selv har været ude for overgreb fx i forbindelse med krig eller tortur, har lavere tærskel over for at anvende vold også mod deres egne børn sammenlignet med forældre, der ikke har været udsat for overgreb. Mobning, definition I undersøgelsen blev eleverne spurgt om de nogensinde havde været udsat for mobning. Spørgsmålet var understøttet af en forklarende tekst, der blev oplæst: Med mobning menes, hvis en elev eller en flok elever siger grimme eller ubehagelige ting om en anden elev - eller hvis eleven bliver slået, sparket, truet eller trukket rundt. Det er også mobning hvis en gruppe elever fuldstændig ignorerer en elev eller med vilje holder én udenfor. 17

18 Spørgsmålet lød: Er du nogensinde blevet mobbet i skolen? - Ja - Nej Det er en høj andel af danske skoleelever, der svarer ja på dette spørgsmål, 46% af alle drengene og 51% af alle pigerne. Der er ikke etniske forskelle i forekomsten af mobning, dvs. der er ikke nogen markant forskel i andelen, der svarer ja til nogensinde at være blevet mobbet blandt etnisk danske unge og unge, der er født i ikke-vestligt land eller som har forældre, der er født i ikke-vestligt land (Mortensen A et al. 2004). Der var tværtimod en tendens til, at drenge, der var født i et ikke-vestligt land rapporterede en lavere forekomst af mobning end etnisk danske drenge, henholdsvis 43% og 46% angav nogensinde at have oplevet mobning i skolen. Spørgsmål, der belyser vold Der indgår i 9. klasses undersøgelsen en række spørgsmål, der belyser forekomsten og arten af den vold, som den unge selv har været udsat for, og den vold, som de har oplevet mod deres fader eller moder. Data inkluderer oplysning om voldens karakter, hvor den fandt sted og den unges vurdering af voldens alvor. Spørgsmålene er gengivet i nedenstående diagram. De unge har ligeledes besvaret spørgsmål om, hvorledes konflikter i deres hjem løses. Der indgik desuden to fritekst spørgsmål, som belyser de unges vurdering af årsagerne til voksnes overgreb på børn og deres forslag til forebyggelse af voldelige og seksuelle overgreb på børn og unge. Der vil være senere mulighed for at analysere elevernes egen vurdering i forhold til om de fx selv har oplevet vold i hjemmet eller har været udsat for seksuelle overgreb. 18

19 9. klasses undersøgelse 2002; spørgsmål om vold Konflikter 58 Har du i dit hjem oplevet, at de voksne gjorde følgende, når der har været konflikter mellem dig og dine forældre? gerne flere svar 1 De var sure og tavse om problemet 2 Du blev kritiseret 3 Du blev skældt ud eller hånet, men ikke slået 4 Du blev truet med vold 5 Du blev skubbet og rystet i vrede 6 Du blev revet i håret 7 Du blev slået 8 Du blev udsat for noget andet voldsomt 59 Har du hjemme oplevet nogen form for vold mod din mor? 1 Ja 2 Nej 60 Hvad skete der med din mor? - gerne flere svar 1 Hun blev slået 2 Hun blev slået med knytnæve 3 Hun blev slået med en genstand 4 Hun blev truet med kniv eller skydevåben 5 Hun blev udsat for noget andet voldsomt 61 Har du hjemme oplevet nogen form for vold mod din far? 1 Ja 2 Nej 61A Hvad skete der med din far? 1 Han blev slået 2 Han blev slået med knytnæve 3 Han blev slået med en genstand 4 Han blev truet med kniv eller skydevåben 5 Han blev udsat for noget andet voldsomt 62 Har du selv inden for det sidste år oplevet vold mod dig selv? 1 Ja 2 Nej 62A Hvor slemt var det sidste gang det skete? 1 Overhovedet ikke slemt 2 Lidt slemt 3 Temmelig slemt 4 Virkeligt slemt 5 Forfærdeligt 62B Sidste gang du var udsat for vold, hvem gjorde det? 1 En ukendt person 2 En kammerat 3 En kæreste 4 En i din familie 5 Din mor 6 Din far 7 En anden voksen som du bor sammen med 62C Sidste gang det skete, hvor skete det? 1 Hjemme 2 I skolen 3 I sportsklub 4 Udendørs 5 Et andet sted 19

20 Forekomsten af Mobning og vold Mens en større andel af piger rapporterer nogensinde at have oplevet mobning i skolen, er det en markant større andel af drengene, der har oplevet selv at være udsat for vold inden for det sidste år, i alt 12% mod 9% af pigerne (Tabel 4.1.). Knap 9% af pigerne mod 6% af drengene har oplevet, at deres moder er blevet udsat for vold. Andelen, der har oplevet vold mod faderen er meget lavere, henholdsvis knap 3% og 2% (Tabel 2.1). Tabel 4.1. Forekomsten af mobning og vold blandt 9. klasses elever, opdelt på køn Drenge Piger Antal % Antal % Har oplevet mobning * , ,8 Selv udsat for vold * , ,3 Oplevet vold mod moder * 176 5, ,5 Oplevet vold mod fader 58 1,9 73 2,5 * Der er signifikante kønsforskelle, bortset fra vold mod fader. De næste tabeller viser forekomsten af mobning og vold blandt 9. klasses eleverne med sammenligning af forekomsten blandt etnisk danske unge og unge, der enten selv er født i ikkevestligt land, eller hvis forældre er født i ikke-vestligt land. Forskelle er vurderet ved Odds Ratio (OR), der angiver hvorvidt forekomsten er større eller mindre end forekomsten blandt etnisk danske unge. Der er som ovenfor beskrevet ingen markant forskel i forekomsten af mobning blandt de forskellige etniske grupper. Derimod er der både for drenge og piger etniske forskelle i forekomsten af voldsudsættelse. Blandt piger er der en markant større andel, der har oplevet vold mod sig selv og/eller mod sin mor blandt ikke-etnisk danske piger og der er forskel på om den unge pige er indvandrer, dvs. selv født i ikke-vestligt land eller født i Danmark af forældre, der er født i ikke-vestligt land (Tabel 4.2). Blandt drenge er der ingen forskel i vold mod sig selv og at have oplevet vold mod moder blandt etnisk danske drenge og drenge, hvis forældre er fra ikke-vestligt land. Men der er markant forskel blandt indvandrere, dvs. drenge der er født i ikke-vestligt land, både i forekomsten af vold mod dm selv og i at have oplevet vold mod moder (Tabel 4.3). 20

21 Tabel 4.2. Forekomst af mobning, udsættelse for vold og oplevet vold mod moder blandt piger, opdelt på etnicitet Etniske Efterkommere Indvandrere danskere Risikofaktorer % % OR 95% CI % OR 95% CI Oplevet mobning i skolen Oplevet vold mod sig selv Oplevet vold mod sin mor 50,9% 50,0% 0,97 (0,71-1,31) 49,1% 0,93 (0,63-1,37) 7,8% 15,6% 2,18*** (1,43-3,33) 17,0% 2,42** (1,43-4,09) 7,3% 17,7% 2,75*** (1,83-4,12) 11,5% 1,66 (0,89-3,09) * p<0,050 ** p<0,010 *** p<0,001 Tabel 4.3. Forekomst af mobning, udsættelse for vold og oplevet vold mod moder blandt drenge, opdelt på etnicitet Etniske Efterkommere Indvandrere danskere Risikofaktorer % % OR 95% CI % OR 95% CI Oplevet mobning i skolen Oplevet vold mod sig selv Oplevet vold mod sin mor 46,3% 47,0% 1,03 (0,76-1,39) 42,6% 0,86 (0,60-1,23) 11,3% 15,1% 1,39 (0,92-2,12) 20,0% 1,97** (1,26-3,07) 5,4% 7,1% 1,34 (0,75-2,42) 13,2% 2,67*** (1,56-4,57) * p<0,050 ** p<0,010 *** p<0,001 21

22 Voldens karakter Blandt de 12% af drengene og 9% af pigerne, der har oplevet fysisk vold mod dem selv, har langt de fleste besvaret en række spørgsmål om hvor volden fandt sted, hvem der udøvede volden, og hvordan de har oplevet volden (Tabel 4.4). Piger oplever hyppigst vold i hjemmet, således var knap 60% af volden foregået i deres eget hjem. Blandt ikke-etnisk danske piger er der en tendens til at volden endnu hyppigere foregår i eget hjem. Blandt drenge foregår volden derimod hyppigst udendørs og kun i hvert femte tilfælde i eget hjem. Det gælder både for etnisk danske og ikke-etnisk danske drenge. Tabel 4.4. Fordelingen af sted for voldsudsættelse blandt 9. klasses elever, der har oplevet vold inden for det sidste år, fordelt på køn Drenge Piger Antal % Antal % Hjemme 74 19, ,3 I skolen 44 11,9 8 2,9 I sportsklub 8 2,2 Udendørs , ,4 Et andet sted , ,4 I alt oplevet vold Der er markante kønsforskelle i hvilken relation, der er mellem den unge, der udsættes for vold, og voldsudøveren. Tabel 2.5 viser 368 drenges og 272 pigers svar på, hvem, der var gerningsmanden ved sidste voldsudsættelse. Piger angiver hyppigst en forælder, drenge hyppigst en ukendt person, dvs. en person, som de ikke har haft nær kontakt til forinden. Blandt etnisk danske unge piger er faderen dobbelt så hyppigt som moderen den, der har udøvet volden, og blandt ikke-etnisk danskere er faderen ca. tre gange hyppigere voldsudøveren end moderen. Tilsvarende som for voksne kvinder oplever unge piger at blive slået af en kæreste. Knap hver tiende pige, der havde været udsat for vold, oplyste således at volden var udøvet af en kæreste. Der er ingen forskel i dette blandt de etniske grupper. Det er kun en enkelt dreng, der oplyser, at han var blevet slået af en kæreste (Tabel 4.5). 22

23 Tabel 4.5. Gerningsmanden ved sidste voldsudsættelse, fordelt på den unges køn Drenge Piger Antal % Antal % Forælder 55 14, ,4 Familie eller anden voksen 15 4, ,2 Kæreste 1 0,2 26 9,6 Kammerat 77 21, ,5 Ukendt person , ,3 I alt oplyst om voldsudøver Ikke alle unge, der har oplevet vold inden for det sidste år, oplevede volden som slem. I undersøgelsen har de unge graderet volden fra overhovedet ikke slem til forfærdelig. Andelen af drenge og piger, der vurderer volden som ikke slem eller lidt slem er ens, men relativt flere piger angiver, at volden var virkelig slem eller forfærdelig, knap 11% mod 7% blandt drengene. Der er en tendens til, at de ikke etnisk danske piger oplever en mere alvorlig vold, idet knap 1/3 angiver, at volden var virkelig slem eller forfærdelig. Tabel 4.6. De unges egen vurdering af voldens alvor, fordelt på køn Drenge Piger Antal % Antal % Overhovedet ikke slemt , ,0 Lidt slemt , ,3 Temmelig slemt 81 21, ,8 Virkeligt slemt 20 5,4 18 6,5 Forfærdeligt 6 1,6 12 4,4 I alt oplyst om voldsudøver Sammenhæng mellem selvoplevet helbred, trivselsproblemer og vold Undersøgelser blandt voksne har som beskrevet vist en markant sammenhæng mellem selvvurderet dårligt helbred, en række sygdomssymptomer og voldsudsættelse for kvinder, men kun en tendens hertil for mænd. Blandt de unge årige piger er der tilsvarende som for de voksne kvinder en sammenhæng mellem dårlig trivsel, ytrende sig ved en række psykiske problemer, dårligt helbred og udsættelse for vold. Tilsvarende markante sammenhænge findes ikke blandt drengene (Tabel 4.7). Der er også sammenhænge mellem at have oplevet vold og at have en risikoadfærd, defineret som at ryge tobak og drikke alkohol mindst ugentligt (Tabel 2.7). Disse resultater er tidligere rapporteret i en udredning, der satte et kønsperspektiv på sammenhænge med risikofaktorer og unges trivsel (Helweg-Larsen et al. 2003). 23

24 Tabel 4.7. Sammenhænge mellem oplevet vold mod sig selv inden for det sidste år, selvvurderet helbred og risikoadfærd, fordelt på køn. 9. klasse-undersøgelsen 2002 Drenge Svarer Ja til virkeligt godt helbred Piger Svarer Ja til virkeligt godt helbred N % OR N % OR Samtlige svarpersoner , ,4 Virkeligt godt helbred ,0 0,76 [0,60 0,96] 36 13,0 0,39 [0,27 0,56] Risikoadfærd ,9 4,09 [3,20 5,22] 86 31,2 3,21 [2,43 4,24] Fysisk aktivitet ,5 1,01 [0,77 1,33] ,9 0,70 [0,54 0,92] Tabellen viser sammenhængen mellem at have oplevet vold mod sig selv inden for det sidste år og graden af øget eller nedsat sammenhæng mellem vold og fx selvvurderet godt helbred, angivet som Odds Ratio (OR). De unge kvinder, der har oplevet fysisk vold, rapporterer markant sjældnere godt helbred end unge piger, der ikke har været udsat for fysisk vold. Både drenge og piger, der har været udsat for vold, har markant hyppigere en risikoadfærd end dem, der ikke har været udsat for vold. Der blev i undersøgelsen stillet spørgsmål om forekomsten af en række trivselsproblemer i form af psykiske symptomer på ængstelighed, uoverkommelighedsfølelse, tristhed mm. i mindst 14 dage inden for det sidste år. Ud fra omfanget af disse symptomer er de unge inddelt i tre grupper, enten som ikke belastet, relativt belastet eller hårdt belastet. Tabel 4.8 viser sammenhængen mellem psykiske problemer og udsættelse for vold. Blandt drenge rapporterer hovedparten af voldsofre ikke nogen eller kun enkelte psykiske problemer, i alt 75%, og mindre end 2% har mange psykiske problemer. Fordelingen er anderledes blandt piger, hvor omtrent en lige stor andel er relativt belastede som ikke belastede af psykiske symptomer, og 7% er svært belastede. Tabel 4.8. Psykiske problemer blandt unge, der har været udsat for vold inden for det sidste år, fordelt på køn Drenge Piger Antal % Antal % Ikke belastet af psykiske problemer , ,2 Relativt belastet 85 23, ,5 Hårdt belastet 6 1,6 20 7,3 I alt udsat for vold Blandt ikke-voldsofre er der dog også store kønsforskelle i selv-rapporteret trivsel, således at fx 24% af piger mod 16% af drenge ofte oplever tristhed og 5% af piger mod 2% af drenge har haft angstanfald inden for de seneste to uger (Helweg-Larsen et al. 2003b). 24

25 Konflikter i hjemmet De unge har besvaret spørgsmål om, hvorledes konflikter oftest løses i deres hjem. Tabel 2.9 viser andelen, der har oplevet forskellige former for reaktion fra forældrene. Knap hver tiende er blevet truet med vold, og ca. hver tiende er blev slået eller udsat for andet voldsomt, en lidt større andel af pigerne end drenge. Tabel 4.9 Konfliktløsning i hjemmet, fordelt på køn. Drenge Piger Antal % Antal % Surhed og tavshed , ,9 Kritik , ,5 Udskældt og hånet , ,5 Truet med vold 125 4, ,0 Skubbet rystet 263 8, ,6 Revet i håret 53 1,7 81 2,7 Slået 205 6, ,4 Udsat for andet voldsomt 50 1,6 54 1,8 Vold mod moder Det er en bekymrende stor andel af de unge, der har oplevet fysisk vold mod deres mor i deres eget hjem, 6% af drengene og 9% af pigerne. Færre havde oplevet vold mod deres fader, henholdsvis 2% af drengene og 3% af pigerne (Tabel 4.10). Undersøgelsen tillader ikke med sikkerhed at bedømme, hvorfor piger hyppigere end drenge oplever vold mod moder. Nærliggende forklaringer er, at pigebørn opholder sig mere i eget hjem i års alderen, at mødre har større fortrolighed med deres døtre end med sønner, og at piger tolker begivenheder på en anden måde end drenge, dvs. at de hyppigere oplever en konflikt som voldelig, end drenge gør. Tabel 2.10 Vold mod mor; Type af vold og andel, der har oplevet vold mod mor henholdsvis mod far, fordelt på den unges køn. Drenge Piger Antal % Antal % Blev slået , ,5 Slået med knytnæve 35 19, ,1 Slået med genstand, eller kastet mod genstand 14 8, ,0 Truet med kniv eller skydevåben 11 6,3 20 8,0 Andet voldsomt 41 23, ,9 I alt oplevet vold mod moderen 176 5, ,5 I alt oplevet vold mod faderen 58 1,9 73 2,5 25

26 Den vold, som de unge har oplevet mod deres mor, er relativ grov, idet ca. hver femte af de unge, der oplevet vold mod moderen, har set moderen blive slået med knytnæve, og 8% af pigerne har oplevet, at moderen blev truet med kniv eller andet våben (Tabel 4.10). Der er en tendens til, at de unge relativt har oplevet en grovere vold mod moderen i de tilfælde, hvor forældrene ikke bor sammen, og de hyppigere rapporterer vold mod moderen, end de unge hvis forældre bor sammen. Dette svarer til andre undersøgelser, hvor det er påvist, at enlige mødre har en større risiko for at blive udsat for vold. Det er et af resultaterne i den danske offerundersøgelse blandt voksne i og den finske undersøgelse blandt 9. klasses elever (Sariola & Uutela 1992). Det er en større andel af unge født i ikke-vestligt land eller født af forældre fra et ikke-vestligt land, der rapporterede at have oplevet vold mod deres moder. Men for drenge er der kun en markant forskel i forhold til etnisk danske drenge blandt indvandrer-drenge, dvs. dem der selv er født i ikke-vestligt land og for piger blandt efterkommere, dvs. døtre af forældre født i ikke-vestligt land. Som tidligere beskrevet kan disse forskelle være begrundet i faderens tidligere traumatiske oplevelser, de sociale vilkår i det nye land og antagelig også relateret til kønsrolle opfattelsen (Kastrup 2004). Vold mod mor i hjemmet antages først og fremmest at være udført af faderen. Hvis manden eller faderen føler en statusforringelse, at deres rolle som mand, familiens overhoved og forsørger er krænket, er det tænkeligt, at han forsøger at genoprette kontrol og selvtillid ved at hævde sig selv i forhold til andre, som er mere sårbare. Således kan et spoleret selvbillede søges genoprettet ved voldelig adfærd overfor eksempelvis moderen (Wilkinson 1999). Både for drenge og piger er der markante sammenhæng mellem selvvurderet helbred og at have oplevet vold mod sig selv og vold mod sin mor og sammenhængene er mest udtalte for pigerne (Tabel 4.11). I undersøgelser blandt voksne er der tilsvarende fundet signifikante kønsforskelle i sammenhænge mellem fysisk vold og helbredsproblemer (Sundaram et al. 2004), men der har ikke tidligere været fokus på betydningen af opvækst i voldelige miljøer for unges helbred, trivsel og udvikling. Internationale undersøgelser har peget på, at vold i hjemmet er en stærk risikofaktor for at drenge senere i livet får en voldelig adfærd og især udøver partnervold. For piger er der ikke påvist en tilsvarende sammenhæng. 3 Rigspolitiets undersøgelse 1996/97. Vold på gaden, i hjemmet og på arbejde. 26

27 Tabel Sammenhænge mellem oplevet vold mod moder og selvvurderet helbred, fordelt på køn Selvoplevet Drenge Drenge Piger Piger Oplevet vold mod mor Ikke oplevet vold Oplevet vold mod mor Ikke oplevet vold Helbred N % N % N % N % Godt helbred ,7% ,4% ,2% ,1% Ikke godt helbred 32 18,3% ,6% 74 29,8% ,9% Ialt % % % % 27