GPS-pilotprojekt. Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GPS-pilotprojekt. Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet"

Transkript

1 GPS-pilotprojekt Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet Baggrund: Vejdirektoratet har, baseret på en foranalyse, i juni 2006 besluttet at gennemføre et GPSpilotprojekt, som skal løbe til sommeren Pilotprojektet har som hovedmål at indsamle, anvende og evaluere rejsehastigheder indsamlet via GPS-systemet (Global Positioning System) til brug for fremkommelighedskortlægning, generelle planlægningsopgaver og trafikmodeller. I projektet indsamles historiske rejsehastigheder af høj kvalitet, fra personbiler, varebiler og lastbiler. Det har højeste prioritet at samle rejsehastigheder ind fra statsvejnettet, men det er også et stort ønske at kunne indsamle rejsehastigheder fra det øvrige vejnet i så stort omfang som muligt. Som en del af projektet er det også målet at få indblik i mulighederne for at anvende GPS til indsamling af realtids trafikinformation. Baseret på de overordnede mål nævnt ovenfor er følgende delmål opsat for projektet: At etablere og udbygge en analysefunktion hos Vejdirektoratet At vurdere kvaliteten og anvendeligheden af GPS data til en række formål At få afprøvet og beskrevet forskellige anvendelser af GPS data At etablere kontakt til og evt. aftaler med væsentlige dataleverandører på det danske marked At evaluere de mange erfaringer indsamlet i løbet af pilotprojektet At få fastlagt en strategi for Vejdirektoratets fremtidige eventuelle fremtidige anvendelse af historiske og realtids GPS og GSM data Realtids trafikinformation baseret på GSM data fremkommer ved at følge mobiltelefoners bevægelser via anonyme oplysninger tilgængelige centralt i mobiltelefonnettet. Status: Som en del af foranalysen blev der gennemført en undersøgelse af mulige kilder til GPS data. Det viste sig, at der er overraskende mange der allerede anvender GPS i køretøjer til forskellige formål, men der er stor forskel på kvaliteten af de data der indsamles og ofte både organisatoriske og tekniske barrierer for, at Vejdirektoratet kan anvende data. Bl.a. er det en forudsætning for at data kan anvendes af Vejdirektoratet, at positionen registreres mindst hvert minut og at data regelmæssigt sendes til en central database. I de fleste tilfælde sker indsamlingen af data til brug for forskellige former for flådestyring. Tabel 1 viser de forskellige typer af organisationer der blev kontaktet i forbindelse med undersøgelsen. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 Tabel 1. Mulige kilder til GPS data Mulige datakilder Flådestyring for gods og pakker. Taxa flåder Kørebogssystemer Hjemmehjælp Udrykningskøretøjer Sporingssystemer Flåder af teknikere eller sælgere Bus services Transport af handikappede Formonteret bilnavigationsanlæg Løse navigationsanlæg Kommentar Nogle flåder indsamler brugbare data, men mange indsamler data med for lav en frekvens. Da taxier typisk ikke kører som almindelige trafikanter er det vanskeligt at anvende data fra taxier Ofte er der tale om offline systemer, men nogle systemer kører online. Der er udbredt bekymring for overvågningsaspektet blandt medarbejderer og deres fagforeninger, så derfor er GPS fravalgt i de fleste løsninger Opfører sig ikke som normale trafikanter. Der sendes normalt kun positionsdata når køretøjet er stjålet. Selv om de enkelte teknikere og sælgere har GPS til navigation, så sendes der sjældent data til en central server. Busser kører i busbaner, har busprioritet og holder ved busstop. De anvender normalt ikke GPS til transportplanlægning. Meget få af anlæggene sender GPS til central server. Meget få af anlæggene sender GPS til central server. Ovenstående tabel viser, at den væsentligste kilde til data er flådestyringssystemer til gods og pakke transport. Vejdirektoratet har modtaget data samples fra en række mulige partnere. Disse samples er blevet analyseret og har givet et godt indblik i hvilke problemer, der kan forventes med datakvaliteten fra forskellige dataleverandører. Aktuelt har Vejdirektoratet indgået aftaler om levering af data fra ca. 200 køretøjer. For at kunne bruge GPS data effektivt i analyser er det nødvendigt med en relativt omfattende behandling af data. Specielt er det nødvendigt at udvikle et system, som kan håndtere forskellige data fra mange forskellige leverandører, og med forskellig kvalitet. Figur 1 nedenfor viser elementerne i processen: Figur 1: Basal arkitektur for behandling af GPS data. Til detektering af Ikke Trafikale Stop (ITS), Turdetektering og Mapmatching er der behov for udvikling af specielle værktøjer. Tabel 2 giver en kort beskrivelse af de enkelte aktiviteter, en mere uddybende gennemgang findes i afsnittet om databearbejdning: Trafikdage på Aalborg Universitet

3 Tabel 2: Aktiviteter i forbindelse med analyse af GPS data. Aktivitet Beskrivelse Indlæsning Data indlæses i data-base, og klargøres til værktøjerne. Datavask Fejlagtige data frasorteres efter givne kriterier. Ikke trafikale stop (ITS) GPS-registreringer fra situationer som ikke foregår i trafikken (f.eks. ved parkering eller lastning) markeres. Turdetektering Det fastligges hvilke punkter til hører sammen i én tur (dvs. uden afbrud). Mapmatching Det afgøres hvilken strækning i et digitalt vejnet, som registreringerne skal knyttes til. Vejdirektoratet ønsker i pilotprojektet at få erfaringer med alle faser beskrevet i ovenstående tabel, da alle faserne er væsentlige for at opbygge viden om GPS data og evaluere på mulige anvendelser af data. Vejdirektoratet definerer og varetager selv indlæsnings- og datavask aktiviteterne. Værktøjer til de 3 sidste faser udvikles af en ekstern leverandør. Her er Rapidis blevet valgt på baggrund af deres erfaringer med håndtering af AKTA data. Rapidis har i skrivende stund leveret mapmatching modulet, og arbejdet med modulet til identifikation af Ikke Trafikale Stop er sat i gang. Modulerne leveres som plug-ins til ESRIs ArcView værktøj. Udviklingen følger ESRIs komponent filosofi, idet det vil være enkelt om nødvendigt at ændre rækkefølgen i komponenterne. Udførelse af mapmatching kræver et kortgrundlag med god geografisk præcision og høj opdateringsfrekvens af både vejnet og kørselsrestriktioner. Derfor er der til projektet indkøbt et digitalt vejnet fra NAVTEQ, da det umiddelbart ser ud til bedst at opfylde de krav, der i projektet er opstillet til det digitale vejnet. Der er ikke taget stilling til, hvilket digitalt vejnet Vejdirektoratet vil anvende, hvis det besluttes at fortsætte anvendelsen af GPS data efter sommeren Udviklingen inden for GSM teknologien følges også. I foranalysen blev det konkluderet, at GSM teknologien er interessant til indsamling af rejsetider, men at teknologien endnu var umoden. I den senere tid er en række nye GSM projekter startet i udlandet. Bl.a. følges et pilotprojekt i Sydsverige nøje. Blandt de væsentligste udfordringer for GSM teknologien er at identificere, hvilke mobiltelefoner der tilhører en bilist i almindelig trafik og tilstrækkelig præcis stedsbestemmelse af mobiltelefonernes position. På trods heraf har flere projekter på det seneste vist lovende resultater, så det kan tænkes, at teknologien på sigt også vil kunne anvendes i en dansk sammenhæng. Et alternativ til at hente realtidsdata fra GSM nettet kan være at hente GPS positioner fra et tilstrækkeligt stort antal køretøjer. Kravene til antallet af køretøjer, der leverer realtids GPS data er dog ret store, selv på meget trafikerede veje. Vejdirektoratet arbejder p.t. med en forudsætning om, at mindst 3 køretøjer skal støde ind i en kø indenfor 15 minutter for at give tilstrækkeligt pålidelige data. Vejdirektoratets skøn viser Trafikdage på Aalborg Universitet

4 helt i overensstemmelse med udenlandske beregninger, at pålidelig trafikinformation for de mest trafikerede motorveje vil kræve køretøjer med GPS enheder. Netop på disse strækninger har Vejdirektoratet allerede investeret i traditionelt udstyr i form af kameraer, spoler og radar, så behovet for trafikinformation fra GPS er mere relevant på mindre trafikerede statsveje, hvilket betyder at kravene til antallet af køretøjer er endnu større. Datakvalitet: Vejdirektoratet har modtaget GPS test-data fra flere forskellige potentielle leverandører. Der er temmelig store forskelle på præcist hvad de forskellige leverandører af GPS-data registrerer, og ikke mindst hvordan de gør det. For at data kan bruges i projektet skal de som minimum indeholde følgende dataelementer: - KøretøjsID (hvilke punkter der hører til hvilke køretøjer) - Koordinater (hvor i verden de er) - Tidspunkt (inkl. dato) - Hastighed (i punktet) - Kurs (se nedenfor) Det har vist sig nødvendigt at beregne kursen for data fra nogle af de potentielle leverandører, hvilket kan lade sig gøre ved at sammenligne positioner. Det er en nødløsning, og kvaliteten afhænger bl.a. af tidsrummet mellem positionerne - men det lader umiddelbart til at give rimelige resultater. Nogle af leverandørerne registrerer udover det ovennævnte en form for status, der f.eks. registrerer om køretøjet slukker motoren eller lign. og det er også værdifuld information. Den største udfordring i forhold til at bruge mange leverandører til Vejdirektoratets projekt er nok, at der er meget stor forskel på den frekvens leverandørerne samler data ind med. Frekvensen varierer fra hvert sekund, hvert 10. sekund, og hvert minut, til en leverandør som har varierende frekvens. Den varierende frekvens skyldes, at en leverandøren har valgt at holde antal registreringer nede (af økonomiske årsager), så data registreres forholdsvis sjældent, men dog hvis der sker større udsving i retning eller hastighed. Alt i alt kan der være flere minutter mellem registreringerne. Helt generelt bliver bearbejdningen af data nemmere, og de efterfølgende hastighedsanalyser får bedre kvalitet, jo højere frekvensen (målt i observationer pr. minut) er for hvert køretøj. Eller sagt på en anden måde: Køretøjerne med langt mellem observationerne er en speciel udfordring for projektet. Den geografiske præcision er virkelig god for alle leverandørerne, så på det punkt nyder projektet godt af den teknologiske udvikling. Ofte kan man faktisk se hvilken side af vejen et køretøj har befundet sig på, som nedenstående kort viser: Trafikdage på Aalborg Universitet

5 Figur 2, geografisk præcision Det var på forhånd ventet at præcisionen ville give problemer (eller der måske ville være deciderede udfald) i områder med dårlige satellit modtage-forhold, som f.eks. i byområder med mange høje huse, eller omkring veje gennem skove og lign.. Der er måske en lille tendens til dette, men umiddelbart lader det ikke til at være et stort problem. Der er enkelte tydelige fejl, hvor et køretøj f.eks. befinder sig i Skagerrak på vej mod Færøerne med 432 km/t. Disse fejl forekommer ofte i serier, og ofte for de samme køretøjer. Vi har fået nogle af disse problemer forklaret med, at GPS-udstyret i disse køretøjer har været i stykker i perioder. Selv udstyr, der lader til generelt at fungere, kan give nogle enkelte observationer som er helt urimelige men det er ikke mange, med tanke på hvor mange data der er indsamlet og analyseret. Mange af fejlene er rimeligt nemme at opfange, og andre igen bliver sorteret fra i bearbejdningen (mere om det senere), så det forventes ikke, at deciderede GPS-fejl får den store betydning for analyse-resultater. Data fra de forskellige leverandører har desuden hver for sig nogle besynderligheder, som man bør være på vagt overfor. Helt generelt registrerer mange af køretøjerne en hel del punkter, mens de ikke bruges til transport, f.eks. når de er parkeret i længere tid. Registreringer af status (dvs. stop m.v.), for de leverandører som registrerer den information, har vist sig at være specielt svingende i kvalitet. Nogle af dem kan kun bruges som vejledning. GPS-data og hastigheder Som nævnt er det overordnede formål med projektet at bruge GPS-oplysninger til at analysere hastigheder på vejnettet. For at tankerne bag de data-bearbejdninger som beskrives i det næste afsnit giver bedre mening, skal det nævnes at GPS-data overordnet giver to muligheder for at analysere hastigheder. Disse er: Trafikdage på Aalborg Universitet

6 - For hvert punkt er registreret et tidspunkt. Ud fra disse kan man se hvor lang tid det har taget et køretøj at tilbagelægge en konkret strækning f.eks. en vejstrækning mellem to kryds, eller sågar mellem to byer. Sammenholdt med stræknings længde, kan gennemsnitshastigheden derefter udregnes. Dette er den traditionelle metode. - For hvert punkt er registreret en aktuel hastighed. Hvis der er langt mellem GPSpunkterne (lav frekvens), og hastigheden varierer, kan det være lidt tilfældigt mht. den konkrete tur hvilken hastighed der lige var på registreringstidspunktet - men med tilstrækkeligt med observationer på en strækning, bør punkterne alligevel give nogle gode bud på gns-hastigheder. De foreløbige analyser tyder på at punkthastighederne er ret præcise i forhold til den kørte hastighed. Det vurderes på forhånd at den første metode (køretider) vil give de bedste resultater i de fleste tilfælde. Punkthastighederne lider af nogle svagheder gns.-hastighederne i nærheden af kryds er f.eks. ofte en blanding af køretøjer på vej lige ud, og køretøjer der svinger (typisk med lavere hastighed), hvilket udgør en særlig problemstilling. På den anden side kan det være en udfordring at lave præcise køretider mellem to steder, når der kan være 1 minut eller mere mellem registreringerne således at der måske ikke er en registrering rigtigt tæt på centrum i stederne. Punkthastighederne har desuden den fordel, at de f.eks. kan bruges til at dele strækninger op i mindre stykker, så der kan laves en decideret hastighedsprofil for en strækning. Alt dette er noget der for alvor kan og vil blive analyseret nærmere på, når alle processer og værktøjer er på plads. Data-bearbejdning, teori og de første erfaringer For at det bliver praktisk at bruge de rå GPS-punkter til at analysere hastigheder, er det nødvendigt at køre dem igennem en række processer, som er illustreret i figur 1 tidligere i notatet. Indlæsning og klargøring består i en række operationer, som forbereder data til værktøjerne. Data indlæses i en fælles database, der skal (ofte) omregnes fra længde/breddegrad til koordinater (meter), kursen skal beregnes hvis den mangler, og tiden skal ændres fra GMT til lokal tid. Desuden sættes køretøjstypen (lastbil eller vare/personbil) efter hvor mange af et køretøjs punkthastigheder, der overstiger en bestemt hastighed. Datavask markerer punkter med åbenlyse fejl, kritiske mangler eller som er irrelevante. Præcist hvilke grænseværdier m.v. der skal bruges her ligger ikke endeligt fast endnu, og de forskellige leverandører har forskellige faktorer som man i datavasken skal være opmærksom på. Generelt markeres p.t. punkter udenfor landets grænser, og/eller med en punkthastighed på over 180 km/t som værende uinteressante. Trafikdage på Aalborg Universitet

7 Næste proces er at markere de GPS-punkter, som er såkaldte ikke-trafikale stop. Dette kan dække over kortere eller længere tids parkering, kørsel på et fabrikområde, eller lastning m.v.. De fleste af leverandørerne har rigtigt meget af den slags, så det er vigtigt at få det markeret. De typisk lave hastigheder skulle nødigt fortolkes som trængsel eller lign. på en nærtliggende vejstrækning. De fleste ITS-observationer ligger tilstrækkeligt langt fra vejnettet, til at de er nemme at skille fra men der findes selvfølgeligt undtagelser. Selv om at den geografiske præcision er rigtigt god, er det f.eks. svært alene ud fra positionen at identificere en parkering ved en kantsten. En faktor som komplicerer problemstillingen er, at mange data kommer fra erhvervskøretøjer, som har en del meget korte stop (1-2 minutter), f.eks. i forbindelse med udbringning. Et sådant stop kan det være meget svært maskinelt at opdage, og med rimelig sikkerhed adskille fra f.eks. trængsel, hvis frekvensen er på 1 minut eller mere. Det ligger p.t. ikke 100 % fast hvilke faktorer der kommer til at indgå i værktøjet. Afstand til vejnettet, hastighed og hvis køretøjet kun bevæger sig få meter i en periode, er nogle af de faktorer som er i spil. De leverandører som opererer med en form for status får også inddraget denne, selv om den ikke altid er helt pålidelig. Dernæst kommer en proces, der identificerer hvilke punkter der hører til hvilken tur hvor en tur er defineret som en uafbrudt rejse (dvs. uden stop). Processen er væsentlig af flere grunde: Til vægtning af punkthastigheder - til gns. hastighed bør alle ture (ikke alle punkter) veje lige meget. Til køretider fra punkt a til b et stop undervejs skulle nødigt tælles med i beregningen af gennemsnitshastigheden. Til andre former for analyser end hastighed (f.eks. rutevalg ved vejarbejde m.v.) Værktøjet, og de tilhørende inddragne faktorer, til processen er ikke endeligt defineret endnu. Det forventes at de ikke-trafikale stop leverer megen af den nødvendige information til processen, men andre ting vil også blive inddraget som minimum er det også nødvendigt at se på brud i frekvens, som indikator på om den konkrete tur har været afbrudt eller ej. Endeligt kommer selve den såkaldte map-matchning proces, som består i at vurdere præcist, hvilken delstrækning på et digitalt kort de enkelte punkter hører til. Som tidligere nævnt er den geografiske præcision så god, at der forholdsvis sjældent er tvivl. Men med de mange data er det noget som skal gøres maskinelt og der er altid tvivlstilfælde. Områder med nærtliggende veje (specielt i byer) og omkring kryds er kritiske mht. at ramme den rigtige strækning. Udover GPS-datakvaliteten spiller det også ind, at de digitale kort generelt ikke er 100 % præcise alle steder, at f.eks. rundkørsler kan være noget stilistisk stillet op, og at brede veje (f.eks. flersporede motorveje) kan have langt fra midten (hvor vejen er lagt med en streg på kortet) til den yderste kant. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Tidligere projekter der har gjort brug af GPS-data, har taget udgangspunkt i at se på punkterne i forlængelse af hinanden, således at punkterne f.eks. ikke hopper frem og tilbage imellem to parallelle strækninger. I nogle områder med finmasket vejnet kræver den metode til gengæld, at frekvensen er rimeligt høj, for at man kan være nogenlunde sikker på, hvilken rute/veje køretøjet har været på. Og med mulige frekvenser på 1 minut eller mere, er dette ikke altid muligt - en bil kan køre forbi mange sideveje på 1 minut. Som nævnt er den geografiske præcision generelt bedre her end den har været i mange tidligere projekter, så det er valgt at lave et første forsøg punkt-mapmatchning, hvor hvert GPS-punkt forsøges map-matchet for sig. Første version af dette værktøj er færdigt, og er ved at blive testet i skrivende stund. Værktøjet giver mulighed at justere på en række parametre. Disse omfatter f.eks. den maksimale afstand fra de veje som tages i betragtning, hvor hurtigt de maksimalt må køre (begge dele opdelt efter vejtype), samt hvor meget kursen må afvige i forhold til de mulige kørselsretninger. Ud fra dette bestemmes hvilken strækning der opfylder kriterierne bedst (om nogle). Vejtype tager udgangspunkt i de 5 vejtyper som er defineret i Navteq s digitale kort - i mangel af bedre, idet den skiltede hastighed ikke er oplyst i kortet. Punkter der ikke opfylder de ovennævnte faktorer, map-matches ikke. De punkter der opfylder dem, får noteret stræknings-id, afstand til strækningen, kursen i forhold til strækningen, køreretningen, og hvor langt henne af strækningen punktet er tættest på. De foreløbige resultater tyder på, at map-matchningen går godt i langt de fleste tilfælde, og kan blive bedre efterhånden som vi får finjusteret på de mulige parametre. Et område omkring Hellerup, med forholdsvis små veje, ser f.eks. således ud: Figur 3, resultat af map-match Trafikdage på Aalborg Universitet

9 De røde prikker er punkter som ikke er map-matchet. Området med mange røde prikker øverst til højre er omkring en parkeringsplads, så det er ok at de ikke er matchet og de skulle i øvrigt gerne blive udpeget af ITS-værktøjet til sin tid. Vejen mod syd for dette område har en del røde prikker til højre for vejen. Dette skyldes at der er matchet med en forholdsvis utolerant maksimum afvigelse (i meter) fra denne vejtype, kombineret med at den pågældende vej formodentligt ligger forskudt i forhold til virkeligheden så det overvejes at sætte tolerancen lidt op. Som forventet er der dog enkelte steder som giver problemer i form af fejl, typisk omkring nærtliggende parallelle veje, ikke mindst motorvejsramper, og i kryds. Nedenstående kort viser området omkring en motorvejsrampe med en krydsende vej, hvor farven angiver den vej punktet er matchet til, og flyveren angiver retningen på punktet. Figur 4, resultat af map-match Bortset fra områderne hvor ramperne ligger helt tæt på motorvejen, virker det rimeligt oplagt at punkterne er knyttet til de rigtige strækninger. Den øverste røde flyver burde måske være matchet til rampen, men bliver det ikke, fordi den kører for hurtigt i forhold til at rampen har vejtype 3 (svarende til landevej). Det er en problemstilling der skal arbejdes med at få løst. Den nederste gule flyver kunne i kraft af positionen lige så godt køre på motorvejen som på rampen, og er her markeret til rampen. Isoleres turen kan det ses, at næste punkt for det køretøj er længere mod øst på motorvejen. Nogle lastbiler kan faktisk godt kan finde på at køre op og ned af ramperne, hvis de er for høje til at komme under broerne, men det er næppe tilfældet her. Denne slags fejl er det umuligt at undgå med en ren punktmap-matchning. Et klassisk problem-område som omkring Trafikdage på Aalborg Universitet

10 Lyngyvejen i København (parallelle lokalveje omkring motorvejen, med masser af til/frakørsler), har ganske mange af den slags tvivlstilfælde. Det overordnede indtryk af map-matchningen er altså positivt, men der er plads til forbedringer. Allerede nu overvejer Vejdirektoratet en række muligheder for at forbedre mapmatchningen. F.eks. kan en del fejl efterfølgende opspores og rettes, og en decideret traditionel tracer-matchning må formodes at virke fint på det overordnede vejnet. Den kommende aftestning af værktøjerne og analyser af resultaterne vil give flere input til disse overvejelser, og sikkert også pege på i hvor høj grad fejlene er kritiske for analyseresultaterne. Meget afhænger af, præcist hvordan man vælger at analysere hastighederne. Projektets videre forløb: I løbet af efteråret 2007 forventes de sidste komponenter leveret fra Rapidis. Disse komponenter vil forbedre mulighederne for at lave analyser af GPS data. Analyserne er dog så småt startet, men først når alle komponenter er leveret, kan de gennemføres i fuldt omfang. Analyserne har til formål at vurdere anvendeligheden af GPS baserede rejsehastigheder til en række formål. Analyserne består af en egentlig kvalitetsvurdering og forskellige forsøg på at anvende data til konkrete opgaver. Kvalitetsvurderingens primære opgave vil være at sammenligne data med data fra andre kilder, som f.eks. spoledata og målebiler. Dertil vil der i kvalitetsvurderingen også indgå betragtninger omkring på hvilke veje, der kan forventes at være tilstrækkeligt med data. Da GPS data stammer fra forskellige kilder er det væsentligt at sammenligne resultater baseret på de forskellige kilder for at belyse resultaternes afhængighed af kildetypen. Målet er også at anvende GPS data til at løse konkrete opgaver. En opgave vil være at se på trængselssituationen for hele landet. Først og fremmest skal det belyses, hvor i landet der er væsentlige flaskehalse, men på sigt er det håbet at kunne udvikle et egentligt trængselsindeks baseret på GPS data. Et andet mål at indsamle tidsvarierende hastigheder for det overordnede vejnet, f.eks. konkrete målte hastigheder varierende over dagen og ugen. Desuden vil indgå en vurdering af mulighederne for at anvende data til realtidsformål som aktuel trafikinformation og hændelsesdetektering baseret på konkrete GPS data og ikke kun teoretiske vurderinger. Parallelt med at der i foråret 2008 fortsat analyseres på GPS data vil der blive udarbejdet et forslag til Vejdirektoratets fremtidige strategi for GPS- og GSM-data. I sommeren 2008 vil Vejdirektoratet på baggrund af evalueringerne og forslaget til strategi tage stilling til, hvorvidt GPS aktiviteterne skal fortsætte og hvordan. Trafikdage på Aalborg Universitet

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Flådedata og fremkommelighed / trængsel

Flådedata og fremkommelighed / trængsel Civilingeniør Michael Knørr Skov, COWI A/S Baggrund og formål I Transport- og Energiministeriets "Projekt Trængsel" (2004) blev det anbefalet, at analyser af trængsel og fremkommelighed baseres på tidsstemplede

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Information om SpeedMap

Information om SpeedMap september 2012 Information om SpeedMap Præsentation Speedmap anvender GPS målinger fra flåder af køretøjer i trafikken til at beregne hvilke hastigheder, der typisk køres med på vejene. Værktøjet giver

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Brug af GPS data i trafikplanlægning Manchet Data for fremkommelighed indtil nu Nye muligheder med GPS Fuldskalaforsøg og dataleverandører

Brug af GPS data i trafikplanlægning Manchet Data for fremkommelighed indtil nu Nye muligheder med GPS Fuldskalaforsøg og dataleverandører Brug af GPS data i trafikplanlægning Af: Jan Holm Civilingeniør, Ph.D., Vejdirektoratet Niels Juels gade 13, 1059 København K, Danmark, tlf. 7244 3458, email hol@vd.dk Manchet GPS data indsamlet fra kørende

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen

Læs mere

Internationale erfaringer med anvendelse af GPS- eller GSMsystemet til indsamling af rejsetider fra flåder

Internationale erfaringer med anvendelse af GPS- eller GSMsystemet til indsamling af rejsetider fra flåder Internationale erfaringer med anvendelse af GPS- eller GSMsystemet til indsamling af rejsetider fra flåder Af Charlotte Holstrøm, Vejdirektoratet, ch@vd.dk. Sammenfatning Fra sommeren 2005 til foråret

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

FREM FÅR DIG HURTIGERE TRAFFIC TOMTOM TOMTOM TRAFFIC FÅR DIG HURTIGERE FREM

FREM FÅR DIG HURTIGERE TRAFFIC TOMTOM TOMTOM TRAFFIC FÅR DIG HURTIGERE FREM TOMTOM TRAFFIC FÅR DIG HURTIGERE FREM TomTom er en førende udbyder af trafiktjenester. TomTom overvåger, behandler og leverer trafikinformation via teknologi, som de selv har udviklet. TomTom mener, at

Læs mere

Trafikken bliver værre og værre

Trafikken bliver værre og værre Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe fik@vd.dk og jens@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Trafikproblemerne har de seneste år bredt sig til en større del af det overordnede vejnet i Danmark, bl.a. til Trekantsområdet

Læs mere

1 Projektets baggrund og formål

1 Projektets baggrund og formål MEMO TITEL Rejsetid og forsinkelser igennem Ribe DATO 29. oktober 2013 TIL Vejforum 2013 FRA Ole Svendsen, Vejdirektoratet og Jonas Olesen, COWI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7

2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7 Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Status og arbejdsnotat Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER

TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER TRÆNGSELSANALYSER FORMIDLING AF RESULTATER Simon Sletting Bojer Civilingeniør, trafikplanlægger 1 Agenda Gennemførelse af trængselsanalyser: - Kort om beregningsmetoder - Kort om datakilder Formidling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. december 2008 HASTIGHEDSBAROMETER Indledning Hastighedsbarometeret skal på en enkel måde beskrive hastighedsudviklingen for et begrænset antal af vejtyper.

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Variabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport

Variabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport - Evalueringsrapport Teknik og Miljø; Vej- og Parkafdelingen Thomas Meier juni 2004 Sammenfatning På den stærkt befærdede Usserød Kongevej, er der i et samarbejde imellem og Usserød Skole opstillet variable

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Ny vejregelhåndbog. Jonas Olesen, Thomas W. Roslyng, Indsamling, behandling og præsentation af rejsetider

Ny vejregelhåndbog. Jonas Olesen, Thomas W. Roslyng, Indsamling, behandling og præsentation af rejsetider Indsamling, behandling og præsentation af rejsetider Ny vejregelhåndbog Jonas Olesen, jool@cowi.dk Thomas W. Roslyng, thwr@vd.dk 1 Agenda Baggrund og sigte med håndbogen Lidt historie om rejsetider Håndbogens

Læs mere

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem

Læs mere

MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede strategiske målsætninger er, at sætte trafikanten i centrum.

MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede strategiske målsætninger er, at sætte trafikanten i centrum. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 8. november 2012 Vejforum 2012 Jan Holm/Lene Torrild lett@vd.dk 7244 3058 MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø

Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø Titel: Bilrejseplanen Forfattere: Birgitte Lomholt Woolridge, Rejseplanen. Sine Dyreborg, Vejdirektoratet Nøgleord: Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø Abstract:

Læs mere

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data

Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Morten Aabrink og Stefan L. Mabit Trafikdage, Aalborg d. 24. august 2015 Overblik Motivation Data GPS-data TU-data Analyser Deskriptiv sammenligning Kørsel

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

En planlægger for bus, tog og bil.

En planlægger for bus, tog og bil. Titel: En planlægger for bus, tog og bil. Forfattere: Birgitte Lomholt Woolridge, Rejseplanen. Charlotte Holstrøm, Vejdirektoratet Nøgleord: Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport,

Læs mere

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING Til Køge Kommune Dokumenttype Notat Dato September 2011 VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING VESTERGADE ETABLERING AF PARKERING Revision V2 Dato 2011-09-15 Udarbejdet af CM, PT Beskrivelse Notat vedr.

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 7/

SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 7/ SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 1 INDHOLD PRÆSENTATION Baggrund for projektet Lokalitet Funktionalitet af signalanlæg uden omløbstid Simulering af ETA-radar og signalanlæg uden omløbstid

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. oktober 2012 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2007 2011 UDEN FIGURER Niels Juels Gade 13 1022 København

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Hastighedstilpasning. Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler. 20. december 2006. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund

Hastighedstilpasning. Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler. 20. december 2006. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Hastighedstilpasning Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler 20. december 2006 Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Etablering af ny midtjysk motorvej

Etablering af ny midtjysk motorvej Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vejdirektoratets Forprojekt til Digitalt Vejnet

Vejdirektoratets Forprojekt til Digitalt Vejnet Vejdirektoratets Forprojekt til Digitalt Vejnet DTU, 5. okt. 2010 1 05-10-2010 Intelligent brug af trafikale datakilder Baggrund Politisk aftale om En grøn transportpolitik januar 2009 Pulje til nye teknologiske

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Digitalt vejnet. Godstransport er livsnerven i et moderne samfund. anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL

Digitalt vejnet. Godstransport er livsnerven i et moderne samfund. anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL Digitalt vejnet anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL Godstransport er livsnerven i et moderne samfund - forudsætningen for fyldte køleskabe og tømte skraldespande Workshop

Læs mere

Busprioritering med GPS-detektering

Busprioritering med GPS-detektering Busprioritering med GPS-detektering Trafikingeniør Anders Boye Madsen, Københavns Kommune, BJ39@tmf.kk.dk, og Civilingeniør Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg, jak@afhh.dk For at forbedre bussernes

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler

Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler AUC-paper 2001 Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler Kim Schwartzlose Projektleder Carl Bro as Granskoven 8 200 Glostrup Tlf. 4348 939 E-mail:

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan

Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk Figur 1. ATK logo. ATK blev gradvist indført over hele

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler BILAG 3 VISNINGSBIBLIOTEK FOR VARIABLE TAVLER INDLEDNING Visningsbiblioteket er en liste over godkendte visninger for variable. I nærværende udgave indeholder visningsbiblioteket kun rene tekstvisninger,

Læs mere

Evaluering af gul svelle

Evaluering af gul svelle Evaluering af gul svelle Undersøgelse af trafikantadfærd ved benyttelse af gul svelle med påsat N42 afmærkning på M60 Skærup-Vejle. Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson 10. August 2012 Scion-DTU

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet

Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet Der har i de senere år været fokus på udvikle det vejnet, hvor der kan køres med modulvogntog i Danmark. Baggrunden for ønsket er en forventning om, at modulvogntog,

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

vejman.dk Brugerdokumentation Det rutenummererede vejnet og cykelruter 16. februar 2014 Version 1.9 sp7

vejman.dk Brugerdokumentation Det rutenummererede vejnet og cykelruter 16. februar 2014 Version 1.9 sp7 Brugerdokumentation Det rutenummererede vejnet og cykelruter 16. februar 2014 Version 1.9 sp7 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Visning af rutelag på kort... 4 3 Opret ny rute... 10 3.1 Udpegning

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Kan Rejsekortsdata anvendes til beregning af rejsetid?

Kan Rejsekortsdata anvendes til beregning af rejsetid? Kan Rejsekortsdata anvendes til beregning af rejsetid? Det korte svar ja! Rasmus Albrink, Plan og trafik, RSAL@COWI.DK 1 1 OKTOBER 2015 Agenda Lidt historie om rejsetider og CitySense Rejsetider beregnet

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t. Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1 ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Udtalelse til forslag fra Venstres byrådsgruppe om forsøg med taxi i busbaner

Udtalelse til forslag fra Venstres byrådsgruppe om forsøg med taxi i busbaner Udtalelse Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Miljø og Teknik Dato 7. juni 2017 Udtalelse til forslag fra Venstres byrådsgruppe om forsøg med taxi i busbaner Konklusion Venstre har foreslået, at der igangsættes

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 Orienteringsmøde for HA-studerende PROJEKTET Bachelorprojektet er den sidste studieaktivitet på HA-uddannelsen og bygger på den viden samt de færdigheder og kompetencer, den

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset.

Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset. Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset. Tidligere har stræknificeringen af trafiktal været udført i vejman.dk (VIS). I vejman.dk man der været defineret en trafikmodel, hvor de enkelte

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Det koster min virksomhed 100.000 kr. om måneden, når jeg sidder her i 15 min hver dag. Akut udbygningsbehov

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Til Furesø Kommune og Freja Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Juli, 2015 TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Revision 4 Dato 2015-07-07 Godkendt

Læs mere